Viden skaber vækst. 12 fortællinger om virksomheder, der har benyttet Videnskabsministeriets innovationstilbud og -puljer INNOVATIONDANMARK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden skaber vækst. 12 fortællinger om virksomheder, der har benyttet Videnskabsministeriets innovationstilbud og -puljer INNOVATIONDANMARK"

Transkript

1 Viden skaber vækst 12 fortællinger om virksomheder, der har benyttet Videnskabsministeriets innovationstilbud og -puljer INNOVATIONDANMARK

2 Viden skaber vækst 12 fortællinger om virksomheder, der har benyttet Videnskabsministeriets innovationstilbud og -puljer. Udgivet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Tlf: Redaktion og design: Freelancejournalisterne Marianne Bom, Morten Andersen og Rie Jerichow, City Pressekontor Oplag: Publikationen udleveres så længe lager haves ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Kundeservice: Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: ISBN (web): ISBN (tryk): Tryk: Grefta Tryk A/S

3 Innovation - det er faktisk ret ligetil Der er i erhvervslivet betydelig interesse for at arbejde smartere og benytte den nyeste viden og teknologi. Den udvikling har den danske innovationspolitik til formål at fremme. Derfor findes der en række tilbud og puljer, som kan bidrage til, at virksomhederne tager et spring fremad i retning af vækst og bedre konkurrencedygtighed. Nogle af dem er skræddersyede til de små og mellemstore virksomheders særlige behov. Andre er for alle. I denne publikation kan du få overblik over Videnskabsministeriets innovationstilbud og -puljer til fremme af forskning, udvikling og innovation i virksomheder. Du kan også læse 12 fortællinger om virksomheder, der har sagt ja til at være med. På hvert opslag er der henvisninger til, hvor I kan få mere at vide, og hvordan I kommer videre. Første skridt er ofte at løfte telefonen. Det er faktisk ret ligetil. Videnskabsministeriets innovationstilbud og -puljer Innovationsagent Åbne Midler 4 16 Videnkupon Eurostars 6 18 Videnpilot GTS-institutter 8 20 ErhvervsPhD Innovationsnetværk EUopSTART Innovationsmiljøer Innovationskonsortier Universiteter 14 26

4 4 Jeg håber, at det alt sammen kan føre til større indtjening senere. Men lige nu er det svært at se, hvor det hele ender. FLK Cabin vil ikke bagud af dansen Den økonomiske krise har kradset hårdt i branchen. Men direktør Tina Skov Andersen fra FLK Cabin i Toftlund har prioriteret at innovere i håbet om at stå stærkt i fremtiden. For få år siden havde 38 ansatte deres gang på direktør Tina Skov Andersens familieejede virksomhed, FLK Cabin i Toftlund. I 2010 er de 13 tilbage. Det mærkes, at kunderne under krisen holder igen med indkøb af virksomhedens specialfremstillede førerkabiner til bl.a. gaffeltrucks og minitraktorer. Så ligesom andre virksomheder skal FLK Cabin finde ud af at producere mere for de samme eller færre penge. Tina Skov Andersen»vil ikke bagud af dansen«, som hun siger. Så hun har længe funderet over, hvordan produktiviteten kan forbedres. Brug for hjælp udefra Som ejer og leder af en virksomhed er hverdagen travl. Det var først, da hun fik assistance udefra til at systematisere overvejelserne, at hun fik overblik til at tage en beslutning. Gennem sin brancheorganisation hørte Tina Skov Andersen om muligheden for at få besøg af innovationsagenter fra GTS-instituttet Force Technology.»Det ville ikke koste andet end tiden, så det skulle da prøves,«siger direktøren og fortæller, at agenterne var på besøg tre timer første gang. Her blev virksomhedens udfordringer og muligheder gennemgået.»vi vidste jo egentlig godt, hvor skoen trykkede, og det kunne de godt se,«fortæller Tina Skov Andersen. Skoen trykkede på virksomhedens brug af ny IT-teknologi. Eller rettere på manglende brug af IT. Godt nok havde FLK Cabin købt et system til 3D-design af førerkabiner, men det var ikke rigtig kommet i brug, og det var måske heller ikke det bedste til formålet. Så der skulle ske noget nyt på IT-fronten, og det var den beslutning, Tina Skov Andersen endte med at tage. Det er hendes forventning, at man kan spare mandetimer i produktionen, når designet er tæt på virkeligheden i tre dimensioner. Håb om større indtjening Force Technology udarbejdede derefter en projektbeskrivelse, og den blev brugt til at få en videnkupon fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til køb af viden om IT-implementering fra en videninstitution. Dermed håber Tina Skov Andersen at få det nødvendige input til, hvordan det nye 3D-design kan sættes i værk.»jeg håber, at det alt sammen kan føre til større indtjening senere. Men lige nu er det svært at se, hvor det hele ender,«siger Tina Skov Andersen.»Det har været afgørende for os, at vi er sluppet for at bruge meget tid på projektet, fordi vi har mange andre jern i ilden. Det er vigtigt, at vi har haft Force til at holde fast i projektet. Ellers var det ikke blevet til noget.«innovationsagenter vil fra 2010 og tre år frem opsøge virksomheder og gennemføre innovationstjek i mindst af virksomheder. Læs mere her: og søg på»innovationsagenter«.

5 Innovationsagenter - flytter viden ud til mindre virksomheder Virksomheder med op til 250 ansatte kan gratis få et innovationstjek af en innovationsagent fra et GTSinstitut. Innovationstjekket indledes med et møde, hvor virksomhedens udfordringer kortlægges. Derpå udvikler innovationsagenten sammen med virksomheden en handlingsplan, der beskriver og prioriterer den fremtidige indsats. Innovationsagenten kan desuden skrive en projektbeskrivelse, som bruges til at søge en videnkupon, dvs. tilskud til at få ny viden fra en videninstitution. Innovationsagenten kan også hjælpe med at søge en videnpilot dvs. tilskud til at ansætte en højtuddannet og henvise til væksthusene, GTS-institutter og innovationsnetværk. Sådan gør du: Gå ind på www. innovationstjek.dk, og bestil et gratis innovationstjek. INNOVATIONS- AGENT Puljer direkte til virksomheder INNOVATIONS- AGENT AGENT FOTO: AXEL TRAN 5

6 Videnkupon e- - en hurtig vej til viden og innovation En videnkupon giver små og mellemstore virksomheder adgang til at købe rådgivning, sparring og uddannelse for op til kr. på en videninstitution. Der skal være tale om viden til et konkret udviklingsprojekt, og det skal være første gang, virksomheden samarbejder med en videninstitution. Sådan gør du: Find ud af, hvor du vil købe din nye viden. Brug evt. en innovationsagent fra et GTS-institut, et innovationsnetværk eller en lokal eller regional virksomhedsrådgiver til at finde vej. Derpå kan videninstitutionen, det lokale erhvervsråd, væksthuset eller innovationsagenten hjælpe med ansøgningsskemaet. FOTO: LENE ESTHAVE 6

7 Hemmeligheden bag Vadehavets dram Ved hjælp af frysetørring er det blevet muligt at komme strandplanten kveller på flaske, så den nye nationalpark i Vadehavet kan indvies med smag af hav og vind.»øget omsætning og styr på fagligheden.«sådan lyder Merete Ridleys begrundelse for at benytte sig af en videnkupon. Hun er stifter og foreløbigt eneste medarbejder i Kolding-virksomheden Ridleys Krydderdram, der producerer dram i en række varianter, krydret med årstidens urter, rødder og blomsterdele fra den danske natur. Efter nogle år, hvor hun havde fremstillet dram på hobbybasis, tog hun springet og stiftede virksomheden i Siden søgte hun sammen med Teknologisk Institut en videnkupon, som dækker en del af udgifterne til et projekt, der skal udvikle et nyt produkt. Projektet begyndte med, at Merete Ridley blev opfordret til at fremstille en særlig dram i forbindelse med, at Vadehavet i 2010 blev udråbt til nationalpark.»det var en spændende udfordring. Jeg vidste fra starten, at jeg gerne ville udnytte kveller, som er en plante, der er helt karakteristisk for Vadehavet,«fortæller hun. For meget salt Det var imidlertid ikke lige til. Kveller kaldes også salt-urt og en meget salt smag er ikke sagen i en snaps.»jeg kender visse steder, hvor der vokser kveller, som er mindre salt, fordi havet ikke når helt op til den, og man kan også gøre noget ved at plukke planten allerede i foråret. Men stadig var smagen lovlig salt, og derfor var det oplagt at tale med Teknologisk Institut,«siger Merete Ridley. Instituttet har i samarbejde med hende udviklet en frysetørret udgave af kveller, som er mindre salt og velegnet til formålet. Desuden er der udført en række spiritusanalyser i projektet. Resultatet er blevet drammen»vestenvind«baseret på lyng, porse samt malurt og med den ekstra effekt, at der svømmer et stykke frysetørret kveller i flasken. Et stykke natur med hjem»det giver jo en fornemmelse af, at man får et stykke af Vadehavets natur med sig hjem men det giver også smag. Drammen smager af hav og af vind,«siger Merete Ridley, som uden tøven anbefaler andre små virksomheder at benytte puljen:»teknologisk Institut er en god sparringspartner. De har været med til at udvikle min faglighed. I det hele taget er jeg glad for, at der findes en ordning, som tilgodeser små virksomheder. Alene det, at jeg fik støtten, føltes som et stort skulderklap.«183 små og mellemstore virksomheder og iværksættervirksomheder fik i første halvår af 2010 en videnkupon. Læs mere her: Du kan stille spørgsmål om videnkupon i Forsknings- og Innovationsstyrelsen på tlf Der er telefontid alle hverdage mellem kl og Jeg er glad for, at der findes en ordning, som tilgodeser små virksomheder. Alene det, at jeg fik støtten, føltes som et stort skulderklap. VIDENKUPON Puljer direkte til virksomheder 7

8 Videnpilot - en hurtig vej til højtuddannet arbejdskraft Virksomheder med mellem to og 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder en videnpilot til at gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden. Tilskuddet er på kr. om måneden i maksimalt et år. Virksomheden må i forvejen maksimalt have to højtuddannede ansat ud over en evt. højtuddannet ejer. Sådan gør du: Find det enkle ansøgningsskema på dk. Få evt. hjælp til at udfylde skemaet af en innovationsagent fra et GTS-institut eller det lokale erhvervsråd. Du kan også ringe til en medarbejder i Forskningsog Innovationsstyrelsen på tlf Der er telefontid alle hverdage mellem kl og FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN 8

9 Videnpilot blev vækstpilot Det lille konsulentfirma Reteam ApS ansatte i 2009 en videnpilot, der banede vej for to nye arbejdspladser og et nyt produkt med internationalt potentiale. Reteam ApS er et lille konsulentfirma i København med bare otte ansatte. Firmaet blev stiftet i 2001 og har som speciale at udvikle markedspladser. Store butikscentre, bydele og butikker i Danmark og udlandet har fået hjælp af Reteams konsulenter til at skabe et attraktivt forretningsmiljø. Siden 2002 har firmaet ønsket at udvide sin business til at omfatte en markedsplads på internettet. Reteam ville skabe en portal, der kobler butikker på jagt efter lokaler sammen med udlejere med ledig plads. I 2009 fik Reteam kontakt med Virksomhedslokaler.dk der havde en platform på nettet, som kunne videreudvikles til en portal. Men firmaet manglede en person, der kunne være 100 procent fokuseret på de nye arbejdsopgaver, og midt i finanskrisen var der ikke kapital til nye medarbejdere. Derfor ansatte Reteam en videnpilot, en højtuddannet med et tilskud på kr. om måneden. Store forventninger»vi havde ikke ansat den medarbejder, hvis ikke vi havde fået tilskud. Videnpiloten gjorde, at vi kunne være mere risikovillige, og at vi kunne udvikle et produkt på meget kort tid,«siger adm. direktør Kathrine Heiberg, Reteam. Videnpiloten, cand. merc. jur. Peter Oppenlænder, er siden blevet fastansat, og projektet har skabt yderligere en arbejdsplads i den færdigudviklede portal Storematcher.com, som Kathrine Heiberg har store forventninger til. Udviklingsprojektet har hverken været»gratis«eller risikofrit. Firmaet skulle selv betale en del af videnpilotens løn, og der er altid en risiko ved at udvikle nyt for alle involverede parter.»havde det ikke været for ordningen, havde vi ikke kunnet allokere en hel person i projektets startfase, og hvem ved, hvor meget det så var blevet til,«siger Kathrine Heiberg. Undgå kultursammenstød»vi fik økonomisk hjælp i den afgørende første fase den fase, hvor man skal finde ud af, om projektet kan bære eller ej,«siger hun og fremhæver, at det var vigtigt, at det var en akademiker, firmaet fik ind.»som akademiker har man prøvet at skrive hovedopgave og holde styr på et større projekt. Samtidig har man lært en systematisk måde at forholde sig til problemstillinger på. Det kan være nyttigt i mindre virksomheder, der har en anden personalesammensætning,«siger hun og råder andre mindre virksomheder til at være åbne over for akademikere:»men sørg for at have gensidig respekt. Det er nødvendigt for at undgå det kultursammenstød, der kan komme, når f.eks. en håndværker møder en akademiker.«354 små virksomheder og iværksættere har eller har haft en videnpilot. 68 procent af de afsluttede projekter er resulteret i øget omsætning. Læs mere her: Vi havde ikke ansat den medarbejder, hvis ikke vi havde fået tilskud. Videnpiloten gjorde, at vi kunne være mere risikovillige. VIDENPILOT Puljer direkte til virksomheder 9

10 Instituttet klarer hovedparten af det administrative arbejde. Dermed ligger vores egen hovedindsats i den sjove del. ErhvervsPhD er er en genvej til forskning Selv for en stor virksomhed som Alfa Laval er det svært at afsætte medarbejdere til forskningsprojekter. Derfor samarbejder virksomheden med et universitet om at ansætte ErhvervsPhD er. Alfa Laval er en stor international virksomhed, der blandt andet udvikler og sælger procesudstyr til fødevarevirksomheder og farmaceutisk industri. I sådan en koncern foregår en masse forskning og udvikling. Men det betyder ikke, at pengene kommer flyvende, hver gang en markedsenhed ønsker et nyt forskningsprojekt. Det er baggrunden for, at Alfa Laval i Danmark har indgået et samarbejde om at rekruttere ErhvervsPhD er fra DTU, fortæller Bent Sarup, chef for markedsenheden for vegetabilsk olieteknologi i Alfa Laval.»Selv i større virksomheder som vores er der hele tiden et pres for at holde omkostningerne nede. Der er sjældent mulighed for at komme så dybt ned i de forskellige områder, som vi godt kunne tænke os. Derfor er ErhvervsPhD-ordningen vejen frem, når man gerne vil lave noget langsigtet,«siger Bent Sarup. Han opfordrer andre virksomheder, der har behov for mere grundlæggende forskning til at»forlove sig med et universitet«. hovedparten af det administrative arbejde. Dermed ligger vores egen hovedindsats i den sjove del. Nemlig at være med til at definere, hvad der skal være det forskningsmæssige indhold i projektet, samt i planlægningen af forløbet.«et voksende forretningsområde for Alfa Laval er industrianlæg, der håndterer vegetabilsk olie til fødevareindustrien, og i de senere år også anlæg til produktion af biodiesel og andre klimavenlige brændstoffer. På dette område er samarbejdet med DTU Kemiteknik udvidet til fem ErhvervsPhD er. De arbejder alle med computersimulering af proceskemi. Tilskud til lønnen Alfa Laval får et tilskud til lønnen på kroner om måneden fra ErhvervsPhd-puljen og skal selv bidrage med resten. I det daglige er Alfa Lavals tidsforbrug i forbindelse med ErhvervsPhD erne minimalt på grund af universitets indsats, siger Bent Sarup:»Det er faktisk kun mig selv, der bruger tid på projekterne hos os. Nogle få gange om måneden er jeg til møder på instituttet, og de studerende bruger nogen tid hos os. Derudover går kun nogle få procent af min tid på administration. Ellers sidder jeg bare og modtager de interessante resultater, efterhånden som de kommer ind.«vi laver det sjove»vi havde i forvejen et samarbejde med DTU Kemiteknik om projekter for deres masterstuderende, og erfaringerne var så spændende, at vi besluttede at udvide det til et antal ErhvervsPhD er,«siger Bent Sarup.»Fordelen for os er, at instituttet hjælper med at finde de rigtige personer til stillingerne og klarer Halvdelen af alle ErhvervsPhD-projekter gennemføres i små og mellemstore virksomheder. Læs mere her: 10

11 ErhvervsPhD er giver viden og vækst Et ErhvervsPhD-projekt er et treårigt, erhvervsrettet forskningsprojekt, hvor den ph.d.-studerende ansættes i en privat virksomhed og samtidig tilknyttes et universitet. Virksomheden modtager et tilskud til lønnen på kroner om måneden. Sådan gør du: Undersøg, hvilket universitet der er relevant for dit projekt. Tag kontakt, f.eks. til ErhvervsPhD-studievejlederne på universitetet. Præsentér forskningsprojektet, og bliv henvist til en relevant forsker, som kan hjælpe med at finde en kandidat. Universitetet laver ofte ansøgningen sammen med kandidaten. ERHVERVS PhD Puljer direkte til virksomheder FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN 11

12 EUopSTART - ekstern hjælp til at søge forskningsmidler Via EUopSTART kan små og mellemstore virksomheder og iværksættervirksomheder med op til 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 mio. euro få medfinansieret det forberedende arbejde med at skrive en EU-ansøgning til EU s 7. rammeprogram for forskning og udvikling. EUopSTART-midler kan medfinansiere udgifter til at definere virksomhedens projektidé, til at finde de rette partnere og til at skrive ansøgningen. Sådan gør du: Læs om EUopSTART på søg på»eu forprojekter«- eller kontakt rådgivere i EuroCenter på tlf , og få flere informationer og rådgivning om EU s programmer. FOTO: TUE SCHIØRRING 12

13 Hurtigt i lag med EU-ansøgningen For en mindre virksomhed kan det virke uoverskueligt at søge EU-forskningsstøtte. Noliac, der fremstiller avancerede elektromekaniske komponenter, fik et godt rygstød fra EUopSTART. Den lille nordsjællandske virksomhed Noliac A/S oplevede for få år siden at få afgørende ekstern konsulenthjælp til at søge EU-forskningsstøtte, fortæller projektingeniør Juliette Forneris, Noliac.»For en mindre virksomhed er det en betydelig omkostning i sig selv at skrive en ansøgning om EU-forskningsstøtte. Det har været en stor hjælp, at vi fik dækket en del af udgifterne til at få en ekstern konsulent med erfaring i EU-systemet til at skrive ansøgningen,«siger hun. Pengene kom fra det tilbud, der i dag hedder EUopSTART. Den nordsjællandske virksomhed med 22 medarbejdere fremstiller såkaldte piezo-elektriske komponenter. Det vil sige komponenter, der kan omsætte mekanisk tryk til elektrisk spænding eller omvendt omsætte elektrisk spænding til mekanisk udvidelse. Virksomhedens komponenter udnyttes i mange forskellige forbindelser. For eksempel som fintfølende sensorer, der kan overvåge en maskine på en fabrik. Hvis maskinens lejer er slidte, vil mønsteret af vibrationer ændre sig. Det kan en piezo-elektrisk sensor registrere, så man kan vedligeholde maskinen i god tid, inden den bryder ned. Noliac ville beholde førertrøjen Internationalt set indgår Noliac i en eksklusiv skare på mindre end en halv snes virksomheder, der er i stand til at fremstille de mest avancerede typer af piezo-elektriske komponenter, og som derved hele tiden udvider mulighederne for, hvad man kan bruge teknologien til. I 2006 opstod den tanke, at virksomheden burde medvirke i et grundlæggende forsknings- og udviklingsprojekt for at holde sig i førertrøjen på langt sigt. Noliac søgte derfor penge fra EUopSTART til at skrive ansøgningen. Juliette Forneris anbefaler gerne andre virksomheder at gå samme vej. Nem ansøgningsproces»man skal selvfølgelig have en god idé, og har man det, er ansøgningsprocessen nem. Der gik ikke lang tid, før vi havde tilsagnet om støtte. Man skal ikke forvente, at støtten dækker alle omkostninger, men den er en stor hjælp, når man ikke har erfaring med EU-ansøgninger,«siger hun. Udtalelsen om den nemme proces gælder i øvrigt kun ansøgningen til EUopSTART, understreger hun:»når det gælder selve forsknings-projektet, skal man have god tålmodighed. Det tager tid at få de forskellige forhandlinger afsluttet. Således begyndte selve projektet først i september 2008, næsten to år efter. Det har dog ikke afskrækket os. Vi er netop ved at skrive ansøgning om et nyt EU-projekt.«EUopSTART er målrettet små og mellemstore virksomheder, der vil ansøge om forskningsmidler fra EU. Læs mere her: søg på»eu forprojekter«. Man skal ikke forvente, at støtten dækker alle omkostninger, men den er en stor hjælp, når man ikke har erfaring med EU-ansøgninger. EUopSTART Puljer direkte til virksomheder 13

14 14 Jeg kan helt klart anbefale andre virksomheder at samarbejde med forskere og videninstitutioner gennem et innovationskonsortium. Ingen adgang for ørevoks Flere end to millioner høreapparater fra Widex A/S er i 2010 forsynet med en såkaldt nano-coating, som forhindrer fugt og ørevoks i at nedbryde elektronikken. Den danske producent af høreapparater, Widex A/S, var frem til 2008 med i et innovationskonsortium, der ifølge virksomheden har fået gavnlig effekt for brugerne af høreapparater. Innovationskonsortiet udviklede en ny højteknologisk coating af høreapparaterne, så de blev bedre beskyttet mod korrosion og derfor ikke skal repareres så ofte.»for Widex betyder innovationskonsortiet, at vi i dag har fået en bedre position på markedet, fordi vores høreapparater ikke skal så ofte til service,«fortæller Jørn Vestergaard, Vice President i Widex. Sammen med en række andre partnere i innovationskonsortiet, The Danish MicroFactory, udviklede Widex en slags filter, en nano-coating, som beskytter høreapparaternes elektronik mod fugt og ørevoks. Ny viden anvendes kommercielt»det kan navnlig være et problem, hvis der trænger ørevoks ind i høreapparatets højttaler. Det fører til besvær og udgifter for brugeren, når apparatet skal til service. Dertil kommer den gene, som det jo er at måtte undvære sit høreapparat, indtil reparationen er overstået. De problemer er mindsket af, at vi nu har fået et bedre»voksfang«i vores apparater,«forklarer Jørn Vestergaard. Systemet er nu standard og indgår foreløbigt i over to millioner høreapparater.»systemet har naturligvis en økonomisk værdi for os, men jeg kan ikke lige sætte kroner og øre på, hvor meget ekstra vi har tjent. Det er jo blot en af flere faktorer, der afgør, om kunden køber vores produkt eller et produkt fra en konkurrent,«siger Jørn Vestergaard og tilføjer:»uanset det økonomiske regnestykke er vi glade, når vi kan gøre noget, som letter livet for den hørehæmmede.«projektet kostede store investeringer Widex har investeret betydelige ressourcer i projektet. Investeringerne er sat i værktøjer til at fremstille de dele af høreapparaterne, som derefter nano-coates på et anlæg på Teknologisk Institut. Desuden har Jørn Vestergaard og andre nøglemedarbejdere brugt tid på en tæt dialog med de eksterne forskere, blandt andet gennem et ugentligt koordinationsmøde:»jeg kan helt klart anbefale andre virksomheder at samarbejde med forskere og videninstitutioner i et innovationskonsortium. Vi indgår også i andre former for samarbejde, hvor det nogle gange kan være lidt tungt at få aftaler på plads omkring patentrettigheder og lignende. Men i dette projekt har vi oplevet en meget pragmatisk indstilling hos vores partnere. Samarbejdet har været frugtbart og besværet for os har været minimalt.«55 procent af de virksomheder, der deltager i innovationskonsortier, er små og mellemstore. Læs mere her:

15 Innovationskonsortier modner viden til forretning I et innovationskonsortium samarbejder mindst to virksomheder med forsknings- og videninstitutioner om et forsknings- og innovationsprojekt. I fællesskab udvikler parterne ny viden eller teknologi, som gavner deltagerne og hele brancher i dansk erhvervsliv. Offentlige midler dækker udgifterne i videninstitutionerne. Virksomhederne finansierer deres del af arbejdet. Sådan gør du: Find frem til GTS-institutter og forskningsinstitutioner, der har ny viden om et vigtigt område for din virksomhed, og foreslå et projekt. Spørg evt. en innovationsagent fra et GTS-institut, hvordan du kan få kontakt til forskere eller et innovationsnetværk, der tilbyder matchmaking og indsigt i kommende relevante projekter. Videninstitutionerne udfører arbejdet med ansøgningen til et innovationskonsortium. Puljer til fremme af samarbejde INNOVATIONS- AGENT KONSORTIER AGENT FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN 15

16 Samarbejdet med Teknologisk Institut og de studerende fra DTU har bragt os meget længere, end vi ellers var nået. Bedre arbejdsmiljø for Åbne Midler Byggevirksomheden Jakon A/S tager et opgør med dårligt arbejdsmiljø for virksomhedens håndværkere. Resultaterne fra projektet, finansieret af Åbne Midler, kommer hele branchen til gode. Medarbejdere i byggebranchen skal ikke længere risikere at blive nedslidte allerede i års alderen. Så klart er formålet med et innovationsprojekt, som byggevirksomheden Jakon A/S fra Ballerup medvirker i. Projektet går ud på at finde mindre nedslidende måder at håndtere gipsplader på.»selvfølgelig er det en økonomisk fordel for os som virksomhed, at vi kan beholde folk i stedet for, at de må forlade os. Men vi er især gået ind i projektet af hensyn til vores medarbejdere. Desuden er det et kæmpe spild for samfundet, når folk må forlade deres fag og er nedslidte i al for ung alder,«siger Jørgen Abildgaard Nielsen, ansvarlig for uddannelse hos Jakon, som har ca. 280 medarbejdere. Ud over at finde nye, mindre belastende arbejdsmåder, har projektet til formål at gøre arbejdet med gipsplader mere effektivt efter princippet»work smarter, not harder«. Projektet udvikler nyt værktøj Innovationsprojektet udføres i samarbejde med Teknologisk Institut og DTU. To studerende har fulgt virksomhedens håndværkere og blandt andet filmet deres arbejde med gipspladerne. Projektet er støttet af innovationspuljen Åbne Midler.»Vi ville have taget emnet op under alle omstændigheder, men samarbejdet med Teknologisk Institut og de studerende fra DTU har bragt os meget længere, end vi ellers var nået,«siger Jørgen Abildgaard Nielsen. I projektet er der udviklet værktøjer, som nedsætter belastningen for de håndværkere, som arbejder med gipspladerne.»nu er vi ikke producenter af værktøj, så vi medvirker kun til, at der udvikles en såkaldt funktionsdygtig model af hvert værktøj. Derefter bliver det Teknologisk Instituts opgave at gøre en producent af værktøj interesseret, så værktøjet kan blive sat i produktion. Dermed bliver de nye værktøjer tilgængelige ikke kun for os, men for hele branchen,«siger Jørgen Abildgaard Nielsen. Det første værktøj er netop klar som funktionsdygtig model og skal nu afprøves af Jakons håndværkere. Projektet koster tid og kræfter På spørgsmålet, om Jørgen Abildgaard Nielsen kan anbefale andre virksomheder at bruge Åbne Midler, lyder svaret:»nu må man ikke tro, at man bare søger et projekt, og så går det af sig selv. Man skal være parat til at investere tid og kræfter. Er man det, vil jeg absolut anbefale ordningen. Det har været en god måde for os at få udviklet noget, vi følte et stort behov for.«små og mellemstore virksomheder deltager i 70 procent af de projekter, der gennemføres med Åbne Midler. Læs mere her: søg på»åbne midler«, eller ring til Forskningsog Innovationsstyrelsen på tlf Der er typisk frist for ansøgning primo september. 16

17 Åbne Midler skaber nye former for samarbejde Åbne Midler er øremærket innovative samarbejdsprojekter mellem virksomheder og videninstitutioner, der ikke kan få tilskud fra andre innovationspuljer. Formålet er at sikre, at nyskabende innovationsprojekter til gavn for hele brancher ikke falder til jorden, fordi de ikke passer ind i innovationssystemet. Åbne Midler kan finansiere op til 50 procent af projektet. Sådan gør du: Find en videninstitution, der er med på at udvikle noget nyt for dig og din branche. Få evt. hjælp fra en innovationsagent fra et GTS-Institut til at finde det rette sted. GTS-instituttet eller videninstitutionen har ekspertise i at udarbejde ansøgningen. INNOVATIONS- Puljer til fremme af samarbejde AGENT ÅBNE MIDLER AGENT FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN 17

18 Eurostars - et forskningsprogram for mindre virksomheder Eurostars er et internationalt forsknings- og udviklingsprogram, der drives af 31 europæiske lande og EUkommissionen. Forskningsintensive små og mellemstore virksomheder med op til 250 medarbejdere kan søge, når de indgår i tværnationale forskningskonsortier sammen med universiteter, videninstitutioner og større virksomheder. Den lille virksomhed skal stå for over 50 procent af forskningen i projektet. Små og mellemstore virksomheder kan få op til 50 pct. af projektomkostningerne dækket. Sådan gør du: Gå ind på og læs mere. Definér et internationalt projekt sammen med dine partnere. Det er den lille virksomhed, der skal søge. FOTO: AXEL TRAN 18

19 Europæiske forskningsmidler til lille fynsk firma IRD A/S i Svendborg har fået mulighed for at udvikle små, miljøvenlige el-værker brændselscellesystemer med penge fra det europæiske forskningsprogram Eurostars. Tjekkede campister med udstyret i orden har allerede anskaffet sig deres eget lille brændselscelleanlæg. Med det kan de producere strøm til brødristeren og transistorradioen uden at genere omgivelserne det mindste. Har man brug for lidt større kapacitet til at drive en båd, en fyrbøje, et måleapparat eller en vandpumpe, kan man i dag ikke købe brændselscelleanlæg, som er store nok. Så må man må ty til forurenende og larmende dieselgeneratorer, blyholdige batterier eller solceller, der kun virker i solskin. Men om et par år ser det bedre ud. Da forventer den lille virksomhed IRD A/S i Svendborg at have udviklet et brændselscelleanlæg, der leverer 500 Watt, i samarbejde med en stor østrigsk koncern, AVL List GmbH. Pengene fra det europæiske Eurostars forskningsprogram og Videnskabsministeriet gør det muligt.»vi ved, at der er et marked for anlæg med den kapacitet, og vi har godt styr på den del af produktet, som er selve brændselscellerne. Men der er endnu en masse detaljer, der skal på plads, før vi står med en kasse med en grøn knap for start og en rød for stop,«fortæller projektleder, civilingeniør og ph.d. Jacob Lindner Bonde fra IRD A/S. Test gør klar til markedet IRD A/S har 30 ansatte, der udvikler og producerer systemer til strømforsyning med brændselsceller. De fleste brændselsceller kører i dag på brint, som de omdanner til elektricitet, varme og vand. Men brint er en gas, der er besværlig at transportere, fordi den skal holdes under tryk. Derfor vil IRD A/S anvende metanol i stedet for. Det er en væske, der er nem at transportere, og som i øvrigt leverer mere energi pr. liter end brint. Den teknologi er der efterspørgsel efter, men den mangler at blive gennemtestet, færdigudviklet og godkendt, hvad IRD nu er i gang med sammen med sine samarbejdspartnere. Eurostars giver det sidste skub»ird kunne ikke have gjort det her uden eksterne midler. Det er vi ikke store nok til,«siger Jacob Lindner Bonde, der mener, at produktet med Eurostars-pengene får det sidste skub ud på markedet.»det kan få en enorm betydning for os, hvis det viser sig, at det kan sælges i stor stil,«siger han og håber på, at projektet efterhånden fører til flere højteknologiske arbejdspladser på Sydfyn. 15 danske virksomheder fik ja til penge fra Eurostars-programmet i første halvår af Læs mere her: IRD kunne ikke have gjort det her uden eksterne midler. Det er vi ikke store nok til. Puljer til fremme af samarbejde EUROSTARS 19

20 20 Det gør os mere interessante for omverdenen, at vi samarbejder med Alexandra Instituttet og forskere ved Aarhus Universitet. GTS-instituttet er vores udviklingsafdeling Mercon ApS udvikler sensorsystemer, der kan advare om nedslidte veje. Virksomheden er lille, men alligevel er forskningsholdet bag stort. Århus-virksomheden Mercon har kun fire faste medarbejdere, men takket være et samarbejde med et GTS-institut er forskningsindholdet i virksomhedens ydelser stort.»vi taler nogle gange om, at Alexandra Instituttet er vores udviklingsafdeling med flere end hundrede medarbejdere,«siger Ulrik Merrild, CEO i iværksættervirksomheden Mercon. Han siger det med et smil, for selvfølgelig er et samarbejde med et GTS-institut ikke det samme som at have forskere»in house«. Men der er alvor bag smilet.»vi går til Alexandra Instituttet, hvis vi har en konkret opgave, og vi lytter også til deres ideer. Det er flere gange sket, at forskerne interesserer sig for noget, som vi ikke selv havde tænkt på, men som vi sagtens kan se som en del af vores produkter,«siger Ulrik Merrild. GTS fylder viden-huller ud Mercon producerer sensorsystemer, som bl.a. kan monteres på en bil. Når bilen kører hen ad vejen, kan sensorerne registrere vejens beskaffenhed med stor nøjagtighed. Systemet kan advare føreren om risiko for is, aqua-planning og lignende. Desuden er systemet så nøjagtigt, at det kan afsløre begyndende revner i vejbanen længe før, de bliver synlige for det blotte øje. Derved kan en kommune for eksempel spare mange penge ved at reparere vejen i tide frem for at vente, til den er brudt sammen. Noget af det første virksomheden gjorde efter stiftelsen i 2002 var at bede om et møde med Alexandra Instituttet.»Vi vidste, at vi havde nogle konkrete huller i vores viden. Instituttet førte os sammen med kompetente folk, der kunne fylde dem ud. Samtidig fik vi hjælp til at anskue vores teknologi bredere end blot som en løsning til at registrere en vejbanes beskaffenhed. I virkeligheden står vi med en basisteknologi, der kan bruges til mange forskellige ting.«for eksempel kan teknologien også bruges til at afsløre, når der kommer is på fly-vinger eller på startbanerne, eller til at opdage begyndende revner i vinger på vindmøller.»på den måde er vi blevet løftet som virksomhed. I det hele taget gør det os mere interessante for omverdenen, at vi samarbejder med Alexandra Instituttet og via dem med forskere ved Aarhus Universitet.«Kræver ressourcer at samarbejde På spørgsmålet om det er krævende at administrere samarbejdet med GTS-instituttet, svarer Ulrik Merrild:»Det har kostet betydelige ressourcer, men jeg er ikke i tvivl om, at det havde været dyrere for os, hvis vi skulle have skaffet den viden, som vi manglede, på anden vis. Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale andre iværksættervirksomheder at etablere samarbejde med et GTS-institut. Samtidig er mit råd, at man åbner dialogen så tidligt som overhovedet muligt.«90 procent af de virksomheder, der årligt får hjælp, teknologi og viden af GTSinstitutterne, er små og mellemstore. Læs mere her:

21 GTS-institutter spreder viden ud i erhvervslivet Der er ni GTS-institutter i Danmark. De har til formål at sprede den nyeste viden og teknologi ud i erhvervslivet og dermed fremme virksomhedernes konkurrenceevne. Virksomhederne kan købe ydelser hos GTS-institutterne eller indgå i samarbejdsprojekter, som medfinansieres af forskellige innovationstilbud og -puljer. Sådan gør du: Find listen over GTS-institutter på og kontakt de GTS-institutter, som kan være interessante for din virksomhed. Du kan også finde frem til det rigtige institut gennem innovationsagenterne på GTS-institutterne, de landsdækkende innovationsnetværk, dit lokale erhvervsråd eller det regionale væksthus. Infrastruktur for virksomheder GTS- INSTITUTTER FOTO: THOMAS YDE 21

22 22 Jeg lukker op for posen. De får stort set alt at vide - undtagen om fortroligt indhold i kontrakter.»jeg lukker op for posen«hvor er teknologien og markedet på vej hen? Det diskuterer direktør Mads Doré med forskere og folk fra andre virksomheder i innovationsnetværket Infinit. Mads Doré har sin egen softwarevirksomhed i Hadsund, DoréDevelopment ApS, hvor syv ansatte udvikler operativsystemer for kunder over hele Danmark. I mange år drev Mads Doré sin egen enmands-biks. Men i 2007 besluttede han sig for at lade firmaet vokse. Efter den ekspansion har Mads Doré egentlig nok at gøre på kontoret og ude ved kunderne. Alligevel har han valgt at bruge tid på møder i en interessegruppe under innovationsnetværket Infinit en eftermiddag hver anden måned.»jeg deltager mest med hjertet, for det giver ikke noget til pengepungen her og nu. Men måske er jeg med til at præge udviklingen til gavn for min virksomhed på langt sigt,«forklarer han. Innovationsnetværket Infinit giver virksomheder og forskere mulighed for at udveksle viden om IT, så de hver især bedre kan orientere sig i den rigtige retning. Mads Dorés interessegruppe drøfter et særligt felt inden for programmering: højniveausprog til indlejrede systemer. Åbenhjertig dialog med konkurrenter En af de langsigtede dagsordener, som Mads Doré håber at præge, er uddannelsen af kandidater fra universiteterne. Han har nemlig svært ved at skaffe kvalificerede.»der er mangel på folk, der kan programmere operativsystemer, fordi universiteterne ikke prioriterer de færdigheder. Det håber jeg at være med til at lave om,«siger han. I netværket får han sig desuden en åbenhjertig diskussion med konkurrenter om, hvordan de gebærder sig i forhold til kunderne, og hvordan de ser på markedet.»jeg lukker op for posen. De får stort set alt at vide - undtagen om fortroligt indhold i kontrakter. Det er nemlig min oplevelse, at lukker man op for posen, så går der også noget den anden vej,«siger Mads Doré, der dog også har måttet kæmpe for at sætte en for ham relevant dagsorden. Oplever lydhørhed»i Guder, hvor kan universitetsfolk teoretisere og snakke. De stiller problemstillinger op, som er helt ude af proportioner. Det er jo ikke enhver software, der skal leve op til samme krav som den, der sidder i et jagerfly,«siger han med et grin.»så siger jeg til dem:»prøv lige at klappe hesten. Måske problemet kan løses mere enkelt.«og jeg oplever faktisk en vis lydhørhed.«interessegrupperne er ét blandt flere tilbud i innovationsnetværket Infinit. Infinit tilbyder også samarbejdsprojekter, hvor den primære form er såkaldte miniprojekter. Her samarbejder mindst to virksomheder med netværkets forskere. Projektet er typisk af tre måneders varighed og drejer sig om at løse en konkret udfordring eller dække et specifikt behov, som virksomhederne står med. 80 procent af de virksomheder, der deltager i innovationsnetværk er små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte. Læs mere på:

23 Innovationsnetværk er vejen til fornyelse Et innovationsnetværk er et forum, hvor virksomheder og videninstitutioner deler erfaringer og udvikler nye ideer inden for et fagligt eller teknologisk afgrænset område.»innovationsnetværk Danmark«har omkring 20 landsdækkende innovationsnetværk. Hvert netværk har puljer til innovationsprojekter, hvor virksomheder og forskere samarbejder om at løse konkrete udfordringer. Innovationsnetværkene gennemfører desuden idégeneringsforløb, laver matchmaking aktiviteter samt afholder temamøder og faglige arrangementer. Virksomhederne bidrager med den anvendte tid. Innovationsnetværkene er åbne for alle interesserede. Sådan gør du: Se, om der er et innovationsnetværk, der interesserer dig på Du kan også komme videre via en innovationsagent på et GTS-institut eller dit lokale erhvervsråd. Infrastruktur for virksomheder INNOVATIONS- NETVÆRK FOTO: THOMAS YDE 23

24 Innovationsmiljøer styrker morgendagens vækstvirksomheder Der findes seks innovationsmiljøer fordelt over hele landet, som har til formål at medvirke til at skabe flere videntunge iværksættervirksomheder. Innovationsmiljøerne kan tilbyde viden, rådgivning og statslig medfinansiering på op til seks mio. kr. til udvikling af virksomheden. De kan også hjælpe, hvis du ønsker at sælge din idé på en licensaftale eller permanent. Sådan gør du: Tag kontakt med et af de seks innovationsmiljøer, og fortæl om din forretningsidé. Se links til innovationsmiljøer på FOTO: AMY JOHANNSON 24

25 Sara fik strøm på sin lærebog Som forsker brændte jordemor Sara Kindberg for at udbrede sin viden om optimal behandling af kvinder, der lige har født. I dag leverer hendes firma e-learning til hele Norden. Penge og forretningsmæssig sparring. De to ting har man brug for, når man vil grundlægge en ny, videntung virksomhed. Men hvor går man hen og finder det? Det anede Sara Kindberg ikke noget om for få år siden. Men hun havde et projekt, hun brændte for, og så satte hun sig for at finde ud af det. Som højtuddannet, faglig specialist i at hjælpe kvinder med at hele efter fødsler, ønskede Sara Kindberg at få udbredt sin viden til gavn for så mange mødre som muligt. Hun ville tilbyde forskningsbaseret uddannelse til studerende og give erfarne jordemødre og læger mulighed for at se de nyeste teknikker. Det skulle ske som online e-learning, hvor moderne 3D-computerteknologi kunne gøre læringen interaktiv, effektiv og altid opdateret. Pavestolt iværksætter»jeg ville lave en lærebog med strøm på,«forklarer Sara Kindberg, der både er direktør, jordemor, cand.scient.san og ph.d. I dag er Sara Kindberg nået langt. Hun stiftede firmaet Gynzone ApS sammen med to læger i 2008, og hun har som firmaets eneste ansatte fået udviklet et e-learning-materiale. Det er solgt til hospitaler og uddannelser i hele Norden. Senest er materialet blevet oversat til tysk, og det er på vej på engelsk.»jeg er pavestolt af at have lavet et produkt, som jeg gerne ville have haft som jordemorstuderende,«fortæller Sara Kindberg og indrømmer, at hun som forsker næsten intet anede om at drive forretning. Hun vidste heller ikke, at der kunne være penge og sparring at hente i et innovationsmiljø, før hendes mentor, professor Jens Christian Djurhuus fra Klinisk Institut på Aarhus Universitet, fortalte hende om Østjysk Innovation.»Jeg havde ikke haft en butik i dag, hvis ikke Østjysk Innovation var gået ind,«siger hun. Vejen til viden Østjysk Innovation kunne godt se potentialet i Gynzone ApS, som fik et lån på 1,7 mio. kr. mod en ejerandel på 25 procent. Ud over penge har Gynzone fået sparring og adgang til et vigtigt netværk via innovationsmiljøet, fortæller Sara Kindberg. Østjysk Innovation og netværket har ført til ny viden om f.eks. forretningsudvikling, licensaftaler, leverandørkontrakter, markedsføring, momsregler mm. Nu arbejder Sara Kindberg sammen med innovationsmiljøet på at få ansat en kommerciel direktør i firmaet og på at rejse ny kapital til næste fase af virksomhedens liv.»det har været en tryg måde at starte egen virksomhed på, hvor jeg ikke risikerede at satse hus og hjem rent økonomisk,«siger Sara Kindberg. Innovationsmiljøerne, som igennem de seneste 10 år har været med til at starte over 600 iværksættervirksomheder, har en statslig medfinansiering på 200 mio. kr. i Læs mere her: søg på»innovationsmiljøer«. Jeg havde ikke haft en butik i dag, hvis ikke Østjysk Innovation var gået ind. INNOVATIONS- AGENT AGENT Infrastruktur for virksomheder INNOVATIONS- AGENTER MILJØER 25

26 26 Nu har vi set værdien af et vellykket innovationsprojekt, og det betyder, at vi i dag er mere villige til at investere i innovation. Inco Danmark lærte at sætte innovation i system En ny fedtfattig caffè latte mælk på hylderne og en mere innovativ kultur i virksomheden. Det blev resultaterne af et samarbejde med Roskilde Universitet for grossisten Inco Danmark. Caffè latte nyderne fik en fedtfattig, perfekt skummende mælk. Mejeriet Naturmælk fik et nyt produkt på markedet, og grossisten Inco Danmark opnåede både tilfredse kunder og en mere innovativ virksomhedskultur. Sådan lyder den korte version af, hvad der kom ud af et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Inco Danmark i København, Naturmælk i Tinglev og Café Europa i København i 2007.»Det begyndte med, at baristaerne på Café Europa efterspurgte en fedtfattig mælk, som opførte sig rigtigt, når man varmede og skummede den til caffè latte,«fortæller driftsdirektør hos Inco Danmark, Lars Arndt. En aha-oplevelse Sådan en mælk havde Inco Danmark A.m.b.a. ikke på hylderne, for den fandtes ikke. Hvordan man kunne gribe et samarbejde om at udvikle mælken an, vidste grossisten, caféen og mejeriet ikke. Men de ville gerne, og da de blev anbefalet at kontakte professor og specialist i innovation og teknologiudvikling Jon Sundbo på Roskilde Universitet, så gjorde de det. Det kom der et innovationsprojekt ud af, hvor folkene på Roskilde Universitet ud over at drive processen også lærte fra sig om, hvordan man kan systematisere innovation. Det var noget af en aha-oplevelse for Lars Arndt.»Vores baggrund er håndværksmæssig. Vi er ikke»belastet«af folk med videregående uddannelse og befinder os langt fra det akademiske miljø. Men vi må erkende, at det værktøj, som de beskrev for os til at systematisere innovationen, virker godt. De kunne noget, vi andre ikke kunne,«siger Lars Arndt. Nye pastaer på markedet Siden har Inco Danmark taget værktøjet til sig, og ifølge Lars Arndt betyder det, at virksomheden kan håndtere flere innovationsprojekter på en gang, og at flere medarbejdere har fået mulighed for at innovere. For eksempel har grossisten været med i et omfattende projekt, hvor der blev udviklet en række pastatyper baseret på den særlige glutenholdige bornholmske hvede. Et innovationsprojekt har offentlig medfinansiering, der går til videninstitutionerne. Den offentlige støtte var medvirkende til, at Inco Danmark i sin tid sagde ja til mælkeprojektet. Siden er virksomheden blevet mere tilbøjelig til selv at bruge penge på innovation.»nu har vi set værdien af et vellykket innovationsprojekt, og det betyder, at vi i dag er mere villige til at investere i innovation,«siger han. Læs mere her: her finder du også en liste over de otte danske universiteter.

27 Universiteterne er klar til samarbejde Danske universiteter er i dag involveret i mange former for samarbejde, hvor de udveksler viden med virksomheder. Det gælder»hard core«forskningsprojekter og ErhvervsPhD-projekter, men samarbejdet omfatter også mere direkte anvendt forskning i form af innovationsprojekter og videndeling i innovationsnetværk. Sådan gør du: Find frem til, hvilket institut der er interessant for din virksomhed og dit projekt. Tag kontakt, og undersøg, om der er mulighed for at udveksle viden. De fleste universiteter deltager i de landsdækkende innovationsnetværk, som arrangerer matchmaking aktiviteter for virksomheder og universitetsforskere. Du kan derfor også kontakte et innovationsnetværk for at finde frem til det rigtige institut på et universitet. Infrastruktur for virksomheder FOTO: KARINA JANØ UNIVERSITETER 27

28 Viden skaber vækst Hvad går Videnskabsministeriets innovationstilbud og -puljer ud på? Er det noget for vores virksomhed? Hvordan kommer vi i gang? Det giver denne publikation,»viden skaber Vækst«, svar på. Her kan du også læse 12 fortællinger fra virksomheder, heraf mange små og mellemstore, der har benyttet ministeriets tilbud. Virksomhederne fortæller, hvordan de har oplevet at samarbejde med universiteter, GTS-institutter og andre virksomheder om innovation. De fortæller også, hvad de har fået ud af det. Andre veje videre Hos den lokale erhvervsservice kan du få vejledning om etablering og drift af din virksomhed. Du kan også henvende dig til dit regionale væksthus, som tilbyder vejledning til iværksættere og virksomheder, der har ambitiøse planer om f.eks. at opdyrke nye markeder, opfinde nye produkter eller ansætte flere medarbejdere. Konsulenterne i din lokale erhvervsservice og i væksthusene er uvildige og neutrale. Læs mere her: her kan du finde din lokale erhvervsservice og dit regionale væksthus. Telefonnummer til alle væksthuse: Vejviser til innovation Publikationen»Vejviser til innovation«giver dig en oversigt over alle de puljer og tilbud, som staten og de fem regioner råder over til virksomheder, der ønsker at innovere. Publikationen henvender sig direkte til virksomheder. For hver pulje angives puljens fokus, hvilke virksomheder, der kan søge, og hvor man kan henvende sig for yderligere information. Desuden indeholder vejviseren en række nyttige telefonnumre, hvor virksomheder kan få hjælp til innovation og råd om ny teknologi. Læs mere her: søg på»vejviser til innovation«.

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan

Læs mere

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond KURSER VINTER 2010/2011 STYRKET ERHVERVSFREMME I REGION SJÆLLAND Kompetencefabrikken er sat i verden for at styrke det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Det vil sige kommunerne, regionen, den

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen

Risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Risikovillig kapital til vækstvirksomheder Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Dagsorden Innovationsmiljøernes formål BOREAN Innovation Arbejdsmetode og proces Hvordan kan vi hjælpe? Erfaringer

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011 Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Innovationspuljen i Midtnet Kina

Innovationspuljen i Midtnet Kina Innovationspuljen i Midtnet Kina 4,3 millioner kroner til at realisere SMV ers gode idéer til produkter og løsninger til det kinesiske marked Puljen er åben fra 1. januar 2017 Baggrunden for Midtnet Kina

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

A D E N A A D E N A STØTTEPROGRAMMER OG FONDE UDVIKLINGSMULIGHEDER

A D E N A A D E N A STØTTEPROGRAMMER OG FONDE UDVIKLINGSMULIGHEDER FUNDING STØTTEPROGRAMMER OG FONDE Har din virksomhed eller organisation et stort udviklingspotentiale og arbejder I med innovative løsninger, udvikling, forskning eller teknologi? Så er nationale og europæiske

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r P r o j e k t V æ k s t g e n n e m viden og innovation o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r B a g g r u n d e n : Baggrunden for projektet er en idékonkurrence, som Vejle Amts Regionale

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS

- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS - GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS Dagens Program 13:00 13:10 Velkomst og introduktion ved Gunhild Sander Garsdal 13:10 13:30 Muligheder i Horizon2020 inden for sundhed og velfærd v/ Kim Kryger,

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator Formål At skabe flere internationalt orienterede virksomheder, der realiserer et internationalt vækstpotentiale og sætter virksomhederne i stand til at: Udvikle klare

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Vejen til EU-finansiering Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Innovayt PROFIL Full-service innovations-konsulenthus Offentlige støtteprogrammer i Danmark og Europa 10 ansatte på kontorer i København og

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

12. november 2015. Copenhagen EU Office. Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte

12. november 2015. Copenhagen EU Office. Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte 12. november 2015 Copenhagen EU Office Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte COPENHAGEN EU OFFICE Copenhagen EU Office er et erhvervspolitisk EU-kontor i Bruxelles, som repræsenterer

Læs mere

Kontaktmæglerne. Jeg glæder mig til at hjælpe dig! Kontaktmæglerne hjælper dig videre

Kontaktmæglerne. Jeg glæder mig til at hjælpe dig! Kontaktmæglerne hjælper dig videre Kontaktmæglerne Kontaktmæglerne hjælper dig videre Det er dokumenteret, at højtuddannede skaber vækst i private virksomheder. Alligevel er der mange små og mellemstore virksomheder, der kun har få eller

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Når ting skal løftes, flyttes, vendes og drejes... Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Christian Jensen fik sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1993 og fik i

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

MIDTNET REGION MIDTJYLLAND STØTTER ERHVERVSRETTEDE, NETVÆRKSBASEREDE VIDENSAMARBEJDER MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE

MIDTNET REGION MIDTJYLLAND STØTTER ERHVERVSRETTEDE, NETVÆRKSBASEREDE VIDENSAMARBEJDER MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE Shanghai - central Denmark MIDTNET ERHVERVSRETTET VIDENSAMARBEJDE MELLEM REGION MIDTJYLLAND OG SHANGHAI REGION MIDTJYLLAND STØTTER ERHVERVSRETTEDE, NETVÆRKSBASEREDE VIDENSAMARBEJDER MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE

Læs mere

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt

Læs mere

Hvordan finder man den rigtige hjælp?

Hvordan finder man den rigtige hjælp? Hvordan finder man den rigtige hjælp? Hvor kan jeg henvende mig? Hvad kan jeg få hjælp til? Opfinderværkstedets tilbud er lige som alle tilbud til iværksættere og erhvervsfremme i Region Sjælland samlet

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Offentlige arbejdspladser stjæler hinandens gode idéer men glemmer at undersøge, om de 12:55:42 virker - U

Offentlige arbejdspladser stjæler hinandens gode idéer men glemmer at undersøge, om de 12:55:42 virker - U INNOVATION Offentlige arbejdspladser stjæler hinandens gode idéer men glemmer at undersøge, om de virker Af Allan Christensen @journallan Torsdag den 3. november 2016, 05:00 Del: Offentlige arbejdspladser

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor

Læs mere

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts 2014. Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling)

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts 2014. Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling) Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2014 Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling) 10. juli 2012-31. august 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-13 Kontraktens

Læs mere

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Netværk dig til fordele

Netværk dig til fordele Netværk dig til fordele Business Kolding arbejder hårdt for erhvervslivets rammebetingelser og interesser, og de leverer effektiv erhvervsservice til vores virksomheder. Støt op om fællesskabet og Business

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede. Virksomhedskonsulent Louise Heidemann

Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede. Virksomhedskonsulent Louise Heidemann Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede Virksomhedskonsulent Louise Heidemann KarriereCentret Formål i forhold til studerende Motivere studerende til at overveje job og karriere gerne

Læs mere