Fagbevægelsen i vadestedet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagbevægelsen i vadestedet"

Transkript

1 Fagbevægelsen i vadestedet dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv I sætter vi fokus på dansk fagbevægelses aktuelle politik- og strategiudvikling. Hvad gør fagbevægelsen selv for at fastholde medlemstal og indflydelse? Hvilke indsatsområder prioriterer de højest? Hvilke redskaber og metoder bruger de i kampen og hvad er forskellen på de forskellige strategier? Hvilken rolle spiller tillidsfolk og medlemmer? Det er spørgsmål som disse, der præsenteres og diskuteres i temanummerets fem artikler. Som et fælles omdrejningspunkt har vi bedt forfatterne om at komme med anbefalinger til, hvad de faglige organisationer kan gøre for at imødegå tidens udfordringer. I artiklerne tages problemstillingerne op inden for såvel LO-, FTF- som AC-området. Læser man bredt hen over artiklerne, bliver det tydeligt, at de faglige organisationer tager forskellige strategier i anvendelse. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de forskellige dele af fagbevægelsen politisk og strategisk kan lære noget af hinanden? Vi ønsker med temanummeret endvidere at undersøge, i hvilket omfang repræsentanter for fagbevægelsen selv oplever, at de kan bruge forskningen i fagbevægelsens politikog strategiudvikling til noget. Som et eksperiment er artiklerne i dette temanummer derfor ikke kun blevet bedømt af videnskabelige bedømmere, men også af praktiske eksperter, dvs. politikere og praktikere, der har deres daglige virke i forskellige dele af dansk fagbevægelse. Deres bedømmelser vender vi tilbage til senere i indledningen. Forskningsfeltet Der har ikke i Danmark været en fast afgrænset forskningstradition omkring fagbevægelsens strategi- og politikudvikling. Snarere kan man måske sige, at fagbevægelsesforskningen har fulgt de politiske konjunkturer og desuden været delt op i forskellige forskningsmiljøer, med forskellige erkendelsesinteresser og problemstillinger. I 1950 erne og 1960 erne var forskningsprojekterne om fagbevægelsen få og i hovedsagen koncentreret til studier af det danske aftalesystem, tillidsrepræsentantsystemet samt organisationssociologiske studier af faglige organisationer (Galenson 1955; Møller 1969). Der skulle ændrede politiske konjunkturer til, i form af bevægelser blandt vesteuropæiske arbejdere og studerende, før end fagbevægelsesforskningen fik bredere fodfæste i videnskabelige miljøer. Heraf udvikledes interessen for studiet i arbejderbevægelsens historie og dens nutidige muligheder, også for at styrke fagbevægelsens magtpositioner og lønarbejderne i samfundet. De magtpotentialer og samfundsreformerende perspektiver, der lå i fagbevægelsens politik dengang, inspirerede til både konkret aktions forskning (Nielsen et al. 2003), samt til bredere synteseagtige teoretiske analyser af de faglige organisationers politik og diskussion af deres strategier (Meidell et al. 1978; Ibsen & Jørgensen 1979). I den mellemliggende periode har problemstillinger og fokus for forskningstraditionerne skiftet, hvad dette nummer udmær- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

2 ket illustrerer. Magtbalanceforskydninger mellem fagbevægelse, arbejdsgiverside og regeringer udfordrer i dag fagbevægelsen som stærk social bevægelse på samfundsplanet. Institutionelle støttepiller, som f.eks. Ghent-systemet, der kan tiltrække og fastholde medlemmer samt sikre politisk indflydelse, svækkes. Ny-liberal politik forandrer og udfordrer vilkår og fagligheder. I dette nummer beskæftiger flere af artiklerne sig med spørgsmålet om, hvordan arbejdet og fagligheden kan danne grundlag for fornyelse af såvel konkrete faglige politikker som de mere overordnede bud på samfundsmæssige reformer. I forlængelse af spørgsmålet om politisk strategiske nyorienteringer rejses også spørgsmålet om, hvilke rekrutterings- og fastholdelsestrategier der kan udvikles i fagforeningerne. Forskning med dette emne som omdrejningspunkt er også repræsenteret i temanummeret. Faglighed, kontrol og indflydelse Temaet om fagbevægelsens strategiudvikling indledes med artiklen Retten til egen tid tid i spændingsfeltet mellem professions- og lønmodtagerstrategier af Annette Kamp et al. Med omdrejningspunkt i lærerfaget rettes fokus mod spørgsmålet om arbejdstiden og slagsmålet om kontrollen over denne. Det belyses, hvad der over tid har kendetegnet strategierne i Danmarks Lærerforening (DLF). Artiklen beskriver endvidere, hvordan lærernes arbejdsidentitet har udviklet sig historisk over tid; fra en idealtypisk oprindelig privatpraktiserende lærer med en høj grad af autonomi, over en længere historisk periode fra 1970 erne og fremefter, hvor en lønarbejderbevidsthed fordrede, at arbejdet blev belønnet og lagt i faste rammer, til i dag, hvor vilkårene præges af egenkontrol og selvregulering af arbejde og tid, udviklet gennem en kritik af detailregulerende arbejdstidsrammer. Problematikker forbundet hermed forstås i sammenhæng med udvikling af professions bevidstheder og lønarbejderbevidstheder, og der peges på dilemmaer og modsætninger, som lærere oplever efter indgåelse og implementering af en ny arbejdstidsaftale mellem DLF og Kommunernes Landsforening i Forfatterne diskuterer afsluttende spørgsmålet om, hvordan ny kollektiv regulering af tid kan finde sted. Faglighed er også i centrum for artiklen Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde med daginstitutioner som ek sempel af Niels Warring et al. Med afsæt i erfaringer fra forskellige forskningsprojekter inden for det pædagogiske felt beskriver artiklen indledningsvist, hvordan New Public Management-orienterede styrings- og organisationsformer har konsekvenser for demokratiet og interessevaretagelsen i daginstitutionerne. Det drejer sig om de ud fordringer, tillidsrepræsentanter står over for i forbindelse med centraliseringer, institutionssammenlægninger m.m. Og det drejer sig om nye styringsformers indflydelse på pædagogernes prioriteringer og muligheder for at fastholde og udvikle fagligheden. Denne diskussion føres videre i artiklens anden del, hvor forfatterne især diskuterer et aspekt af fagligheden, som de benævner det upåagtede. Den upåagtede faglighed er den faglighed, der ofte lever i rutiner, i praktiske og selvfølgelige ting, som er absolut nødvendige for børnene, men som vanskeligt kan dokumenteres udadtil. Den upåagtede faglighed udgrænses af de nye styringsformer men tendentielt også af pædagogerne selv i deres forsøg på at hævde deres arbejdes professionalitet. Der argumenteres for, at direkte involvering af pædagoger og tillidsvalgte i et bevidst arbejde med den upåagtede faglighed er afgørende for udviklingen af en pædagog-faglighed, som på en gang kan udgøre et alternativ til neoliberale styringsformer 6 Fagbevægelsen i vadestedet

3 og sammentænke udviklingen af faglighed med demokrati. Ifølge forfatterne ligger der for de faglige organisationer et vigtigt potentiale i at forbinde disse indsatsområder i deres fremtidige politik- og strategiudvikling. I Inger Marie Hagens bidrag, Medarbejdervalgte medlemmer av bestyrelsen hvorfor benytter ikke alltid de ansatte deres rettigheter?, rettes blikket mod faktiske indflydelsesmuligheder gennem norske samarbejdsinstitutioner, nærmere bestemt selskabsbestyrelser. Ansatte i de skandinaviske lande har historisk udnyttet især samarbejdsudvalgene til at opnå information samt medindflydelse på ledelsespolitikken. Men opfattes repræsentationen i selskabernes bestyrelser også som indflydelsesmulighed til disse formål? I fagforeningerne har der været ambivalens over for denne type af repræsentation. Ordningen er, ifølge Hagen, således aldrig rigtig slået igennem som en generel og ligeværdig strategi ved siden af repræsentationen i samarbejdsudvalgene. Spørgsmålet om repræsentation er siden blevet aktualiseret af koncernliggørelsen af ejerforhold på tværs af landegrænserne, hvilket kan give en kompliceret selskabsstruktur og dermed gøre det vanskeligere for B-siden at få informationer og viden om, hvor beslutningerne træffes og hvilken indflydelse, der kan gøres gældende. Nyere EU-direktiver indeholder derfor bestemmelser for sådanne transnationale virksomheder, og nationalstater, herunder også Norge, har harmoniseret eksisterende lovgivning hertil. Hagen kortlægger, i hvilket omfang de ansatte anvender loven og lader sig repræsentere i selskabsbestyrelserne. På baggrund af de rettigheder, der således gælder for repræsentation, kan det synes overraskende, at et stort mindretal på 47 % af de ansatte i norske virksomheder i den private sektor ikke udnytter muligheden for repræsentation. Svaret på, hvorfor ikke flere lader sig repræsentere, er ifølge Hagen komplekst. Hun undersøger de mulige barrierer herfor, herunder ideologisk modstand hos virksomhedsledere, kulturel og social underlegenhed blandt tillidsrepræsentanterne, samt afhængighed af de eksisterende, og stærkere funderede, forhandlingssystemer. Fokus på rekrutterings- og fastholdelsesstrategier Et andet forskningsområde, der er repræsenteret i dette nummer, er rekrutteringsog fastholdelsesstrategier. For kollektive organisationer med interessemodsætninger til andre har udvikling af magtressourcer strategisk bevågenhed. For fagbevægelsen er medlemsgrundlaget, strejkeøkonomien, aftaledækningen og den kollektive problemtolkning således vigtige styrkemarkører. Det fortsatte fald i organisationsgrad, a-kassemedlemskaber og overenskomstdækning samt væksten for de ideologisk alternative fagforeninger er alvorlige udfordringer for den etablerede fagbevægelse. (Due et al. 2010). Der oprustes derfor som aldrig før i form af rekrutterings- og fastholdelseskampagner. Fælles for LO-fagforeninger og de ideologisk alternative er de senere års individualisering og markedsgørelse af fagforeningsmedlemskaber. Det er en ny tendens i rekrutteringen. Medlemskabet argumenteres ud fra individuelle nyttefordele, der satser på at raffinere og differentere serviceydelser, og det overvejes at graduere kontingentsatser. Det er nok så meget et LO-fænomen, fordi medlemstab og manglende nyrekruttering af strukturelle og ideologiske grunde har ramt denne fagbevægelse hårdest, og de nye forretningsorienterede koncepter er her blevet set som et delsvar inden for en kollektiv ramme. Lige lidt har det tilsyneladende hjulpet, og også fra forskerside er der blevet stillet spørgsmålstegn ved den nye strategi. Ser- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

4 vicestrategien er blevet kritiseret for at være afkoblet visioner og politiske målsætninger, som ses som værende forudsætningen for, at fagbevægelsen kan overleve som socialt betydningsfuld bevægelse (Hvid et al 2004; Nielsen et al. 2007). Fra anden side kritiseres servicestrategien for, at den ud fra Mancur Olsons berømte og omdiskuterede biprodukt -teori opererer med, at free rider -problemet kan løses ved at stille selektive goder til rådighed for den enkelte. Den overordnede indvendig til servicestrategien er her, at konkurrerende fagforeninger, der ikke tegner kollektive overenskomster og derved free rider det kollektive gode, kun har omkostninger forbundet med at producere de selektive goder og derved kan tiltrække medlemmer ved at tilbyde et lavere kontingent (Andersen 1988). Flemming Ibsens artikel, Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer, analyserer strategierne i HK. Afsættet er et igangværende udviklingsprojekt (i perioden ) med HK Østjylland, der arbejder med rekruttering og fastholdelse gennem differentierede strategier. Som den LO-fagforening, der er hårdest ramt af afvandringen til de ideologisk alternative fagforeninger og manglende rekruttering eller fastholdelse af unge medlemmer, er HK en ekstrem case. Artiklen gennemgår og diskuterer forskellige teorier, der har været knyttet til fagforeningsrekruttering, herunder den marxistiske teori om lønarbejde-kapitalrelationen, den neoklassiske arbejdsmarkedsteori, teori om udbuds-efterspørgselsorienterede modeller på fagforeningsmarkedet, Mancur Olsons free rider teori samt efterfølgende socialt-normative og instrumentelle teorier som reaktion herpå. Teoretisk forstås fagforeningsrekruttering ikke alene gennem en individualistisk, nyt teorienteret kalkulerende optik eller gen nem socialt-normative fordringer og bevidstheder, men også gennem en individuel og kollektiv instrumentalisme på bag grund af erfaringer fra ansættelsesvilkår, arbejdsforhold og ledelsesstrategier. HK Danmarks udredningsarbejde slår fast, at også kollektive fænomener skal tillægges betydning for medlemsrekruttering og fastholdelse. Kollektiv organisering (tillidsrepræsentanter), kollektive aftaler (offentlig sektor) og institutionelle støttepiller (f.eks. a-kasse medlemskab og efterlønsopsparing) er alle selvstændigt virkende faktorer for fagforeningsmedlemsskab og -fastholdelse. Ibsen beskriver, hvordan HK således har fjernet sig fra entydigt at fokusere på de individuelle (nytte)aspekter, som HK tidligere har været kendt for. Der argumenteres for, at de påviseligt forskellige medlemsorienteringer kræver et mangefaceteret rekrutteringsarbejde, som herefter analyseres med HK Østjylland som case. Fra en Foucault-inspireret teoriposition analyserer Anders Buch i artiklen Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik på tre akademiske foreningers strategiarbejde strategidokumenter fra Ingeniørforeningen i Danmark, Dansk Juristog Økonomforbund og Dansk Magisterforening. Formålet med analysen er at beskrive, hvilke dominerende logikker og rationaler, strategierne er konstrueret ud fra, samt at diskutere strategierne i forhold til klassiske og nye fællesskabsopfattelser, der kan udvikles inden for de faglige foreninger. Foreningerne lægger fortsat vægt på den overenskomstmæssige kollektive og individuelle interessevaretagelse ud fra ansættelsesrelationen. Men strategidokumenterne er også konstrueret ud fra en stigende konkurrence mellem akademiske fagforeninger om medlemmer. Dette er en følge af fritvalgsaftalen fra 2005, hvorefter organisationerne på baggrund af egne optagelseskriterier kan være åbent rekrutterende blandt 8 Fagbevægelsen i vadestedet

5 alle med en lang videregående uddannelse. Den øgede konkurrence og profilering åbner ifølge Buch op for foreningerne som mere medlemsfokuserede og vækstsøgende, og særligt forretnings- og servicediskursen identificeres som en kvalitativ nyorientering i strategiarbejdet. Der identificeres en servicerationalitet, der konstruerer medlemmet som en rationelt kalkulerende kunde, som skal hverves og fastholdes gennem attraktive tilbud, der giver størst nytteværdi for den enkelte. Forskelle og ligheder i strategierne mellem de tre organisationer stilles op. De strategiske udviklinger, der principielt hermed finder sted, diskuteres med reference til en generel samfundsdiagnose af Miller & Rose. Perspektivet er her, at de overordnede fællesskaber fragmenteres i fællesskaber, der i højere grad reguleres af markedsøkonomiske incitamentstrukturer og mikro-sociale værdiorienteringer. Det bliver ud fra denne opfattelse vanskeligere for fagforeninger at formulere sig samlende omkring et socialt perspektiv, såvel som et politisk overordnet perspektiv for samfundsudviklingen. Ud fra denne grundlagsforståelse diskuterer Buch, hvordan fagforeningerne kan afbalancere de forskellige retninger og interesser i medlemskredsene og samtidig basere deres strategi på et solidaritetsprojekt. Kan fagbevægelsen bruge artiklerne? Og til hvad? Artiklerne når, som det fremgår, vidt omkring i deres analyse af fagbevægelsens aktuelle strategi- og politikudvikling. De kommer også alle med bud på, hvad de faglige organisationer bør gøre eller i hvert fald overveje at gøre for at fastholde og styrke deres medlemstal og indflydelse. Men hvad kan de faglige organisationer selv bruge artiklerne og deres anbefalinger til? Set fra de faglige politikeres og praktikeres stol, rammer forfatterne så plet med deres analyser? Skriver de, så det er til at forstå for ikke-akademikere? Kan fagbevægelsens egne strateger bruge de anbefalinger, forfatterne kommer med? Det har vi spurgt repræsentanter fra forskellige faglige organisationer om. De faglige bedømmere har på linje med de videnskabelige kommenteret forfatternes første artikeludkast. Artiklerne er efterfølgende blevet bearbejdet med afsæt i disse vurderinger. Som det vil fremgå af nedenstående afspejler praktikernes respons den store afstand mellem videnskabelig disciplin og hverdagens praksis. Et særligt opmærksomhedspunkt i relation til forfatternes gennemskrivning har i lyset heraf været ønsket om at forkorte afstanden, og indsatserne har da også ledt til artikler i en mere tilgængelig form og med et klarere kommunikeret indhold, end det var tilfældet med de oprindelige udgaver af artiklerne. Mødet mellem videnskabelig disciplin og hverdagspraksis De faglige bedømmere kan over en bred kam nikke genkendende til de valgte konkrete temaer og problemstillinger i artiklerne. Det er også dem, de arbejder med i deres hverdag i en fagforening. Men bedømmerne vil også gerne vide mere. De giver udtryk for, at de gerne vil udfordres og tvinges til at se deres egne problemer og strategier i et større perspektiv. Stort set alle temanummerets artikler er bygget op om case-analyser, og selvom forfatterne sætter cases ind i en større kontekst, både empirisk og teoretisk, så oplever flere faglige bedømmere, at artiklernes fokus er meget snævert. Hvorfor inddrager forfatterne ikke flere eksempler, der kunne belyse og udvide problemstillingen yderligere? Hvorfor har de ikke inddraget dén og dén faktor i deres analyser? Hvorfor sætter de ikke problemstillingen ind i en bredere samfundsmæssig sammenhæng? Flere ef- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

6 terlyser også et internationalt perspektiv på den danske udvikling. Helt grundlæggende gælder selvfølgelig det vilkår, at forskningsformidling i artikelform er underlagt bestemte krav til omfangsmæssig begrænsning. Ønskerne fra de faglige repræsentanter om mere viden og større bredde i tilgangen er ikke desto mindre relevant at trække frem i den forstand, at de udtrykker behovet for mere viden hos et vigtigt segment af tidsskriftets (potentielle) læsere. I et videregående perspektiv kan man imidlertid også sige, at de faglige bedømmere med ønsket om flere eksempler og bredere analyser her støder ind i, hvad man kan kalde den videnskabelige disciplins rigiditet i form af krav til klare afgrænsninger af problemstillinger, synliggørelse af teori- og metodevalg m.v. Disse krav har til formål at give gennemsigtighed i tilblivelsesbetingelserne bag den viden, som præsenteres, og de konklusioner, som kan drages på dette grundlag. Validitetskriterier kan variere og afhænger af det valgte videnskabsteoretiske og metodiske udgangspunkt. Via stringensen tilstræbes en for (forsker-)samfundet helt afgørende saglighed i forhold til, hvad man ud fra sin forskning kan sige noget om. Prisen herfor kan være, at spændende sammenhænge undertiden må udelades, ligesom brugen af det videnskabelige sprog kan føre til forståelsesmæssig utilgængelighed, hvad flere faglige bedømmere da også kommer ind på. Behøver de skrive så svært? Enkelte af de faglige bedømmere finder, at den artikel, de skulle bedømme, er velskrevet og forståelig. Men de fleste synes, at artiklerne var svære at komme igennem. En bedømmer indleder sin bedømmelse af en artikel med disse ord: Det er uden den store glæde, jeg skal skrive denne kommentar, da jeg har haft svært ved det: jeg er splittet mellem, at jeg synes, den på den ene side er umulig og træg at komme igennem og på den anden side har fat i nogle helt afgørende problemstillinger, der fortjener at blive taget alvorligt. Flere af de faglige bedømmere peger således på, at de finder sprog og ordvalg lovligt akademisk og efterlyser et mere alment forståeligt sprog, alternativt flere definitioner på de teoretiske begreber. Som temaredaktion har vi selvfølgelig krævet de gængse retningslinjer for videnskabelig formidling overholdt. Tidsskrift for Arbejdsliv er et videnskabeligt tidsskrift baseret på forskning udøvet af akademikere. Tilføjes kan, at de fleste af de forskningsprojekter, som artiklerne er baseret på, er udviklet i tæt samarbejde med de medarbejdere og faglige organisationer, der er i centrum for den konkrete analyse. Resultaterne er derfor i mange tilfælde allerede blevet formidlet og bearbejdet i samarbejde med de involverede repræsentanter for fagbevægelsen. Men den udtalte kritik af utilgængelighed giver alligevel anledning til overvejelser om, hvorvidt vi (inden for det akademiske sprogbrugs rammer) i højere grad kan møde oplyste og interesserede ikke-akademiske læsere? Kritikken rejser endvidere spørgsmålet om, hvorvidt der er et behov for en flerhed af formidlingsformer og -kanaler, så større målgrupper end Tidsskrift for Arbejdslivs faste læsere får mulighed for at stifte bekendtskab med forskningsresultater inden for tidsskriftets emneområder? Et magtkritisk perspektiv efterlyses En interessant kritik fra de faglige bedømmere går på, at forfatterne er for flinke ved fagbevægelsen. Hvorfor er forskerne ikke dykket ned i de mange konflikter og modsætninger, der findes mellem de faglige organisationer, internt i den enkelte faglige organisation og mellem top og bund, dvs. 10 Fagbevægelsen i vadestedet

7 mellem valgte og medlemmer? Hvorfor afdækker de i ikke i højere grad de modsætninger, der måtte være mellem ord og handling i de faglige politikker og strategier? Hvad med embedsfolkets rolle i politik- og strategiudviklingen? Er de styret af politikerne eller styrer de selv politikerne? En bedømmer udtrykker opsummerende herpå en oplevelse af, at artiklernes analytiske diskussioner virker for løsrevet fra de diskussioner og faglige aktiviteter, der forefindes i forvejen i fagbevægelsen. Hvis der er noget om denne kritik fra fagbevægelsens egne folk, kan man spørge, om det svage konfliktperspektiv skyldes forfatternes manglende mod til at lægge sig ud med fagbevægelsen? Eller kan de faglige bedømmeres efterlysning af flere internt orienterede konfliktanalyser forklares ved manglende forskerinteresse heri? Kan årsagen være konflikternes politiske indvævning, som gør vinklen vanskeligt håndterbar fra en forskerposition? Med fem artikler som omdrejningspunkt er der selvsagt intet grundlag for en generaliseret problematisering af, hvorvidt forskermiljøet bevidst fravælger et konfliktperspektiv. Tager man trods dette centrale forbehold alligevel bedømmelserne på ordet, er der anledning til at spørge, om der i fagbevægelsesforskningen er et iboende skisma i balancegangen mellem fri og kritisk forskning på den ene side og ønsket om at udvikle et tæt og konstruktivt samarbejde på den anden? I forlængelse af disse spørgsmål er det interessant, at nogle af de faglige repræsentanter oplever, at forfatteren gemmer sig selv og sine egne holdninger og erfaringer bag generaliseringer og store teoriapparater. Ligger der bag de faglige bedømmeres udsagn et ønske om, at forskeren tydeliggør egne præmisser og forudsætninger ved at vise sig som person i teksten? Som vi skal vende tilbage til nedenfor, melder dette spørgsmål sig også i forhold til de faglige bedømmeres forholden sig til de konkrete anbefalinger. Hvor langt kan og skal man som forsker gå med konkrete anbefalinger? Hvad må der gøres? De ovenfor fremhævede vurderinger og refleksioner fra faglige bedømmere angår især betingelserne i den videnskabelige genre, emnevalg og formidling. Men ser vi bort herfra, kan de faglige bedømmere så bruge artiklerne til strategi- og politikudviklingen i deres egen organisation? En bedømmer giver dette svar på spørgsmålet: Jeg får præciseret og defineret nogle problemstillinger, som også fylder meget hos os. Men jeg er ikke blevet klogere på, hvad der kan gøres ved det! Mere kritisk svarer en faglig bedømmer at: Vi kan ikke bruge artiklen, idet der ikke er konklusioner, der peger på, hvad der virker kun et enkelt eksempel. Vi har brug for mere viden om, hvad der virker. En anden bedømmer beskriver omvendt en artikels force ved at pege på dens hverdagslige orientering: den forsøger at vise, hvad det betyder helt konkret i hverdagen i arbejdssituationen, og hvad det betyder for tillidsfolkene og deres arbejde. Her ligger den virkelige udfordring i artiklen. Endelig angiver en bedømmer om anvendelsespotentialet, at: Artiklen tvinger alle fagligt aktive til at reflektere over den faglige strategi, der let drukner i det daglige pres. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

8 Som udsagnene viser, har forfatterne imødekommet opfordringen om at komme med konkrete anbefalinger, som fagbevægelsen kan bruge i det politisk strategiske udviklingsarbejde, forskelligt eller i hvert fald læses disse forskelligt. Hvor nogle bedømmere savner tydelige anbefalinger, lægger andre vægt på værdien af analysernes inspirationsgivende og refleksionsfremkaldende karakter. Trods vurderingernes forskellighed synes det således oplagt, at de forskellige temaer, som berøres i artiklerne, følges op af nærmere udforskning og tværgående dialog. Derfor har temaredaktionen valgt at følge temanummeret op med et seminar, hvor forskere og faglige politikere og praktikere med afsæt i temanummerets artikler går i dialog om, hvad de kan bruges til i fagbevægelsens fremtidige strategi- og politikudvikling. For selvom Tidsskrift for Arbejdsliv er et forskningsbaseret tidsskrift med særlige krav til den enkelte artikels videnskabelighed, vil vi gerne være med til at sikre, at tidsskriftets artikler bliver formidlet til så bred og så relevant en kreds som muligt. Skriftligt såvel som mundtligt og meget gerne i dialog med aktørerne inden for tidsskriftets tematiske område: arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked. På den måde viser vi også lydhørhed over for ønsket fra en faglig bedømmer, der skriver: Jeg synes, der er et ekstremt behov for dialog mellem aktive kræfter i fagbevægelsen og forskermiljøer, hvor jeg savner en situation som i f.eks. Tyskland. Måske er der basis for at tage tråden op fra 1970 ernes arbejder-akademiker-samarbejde på det danske arbejdsmarked? Og måske kan vi også lære noget af dialogen mellem fagbevægelse og forskere uden for landets grænser? Med dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv om fagbevægelsens strategi- og politikudvikling er bolden i hvert fald givet op til en sådan dialog. God fornøjelse! Emmett Caraker, Janne Gleerup & Vibeke Kold REFERENCER Andersen, Heine (1988): Rationalitet, velfærd og retfærdighed, København, Nyt Nordisk Forlag. Due, Jesper, Jørgen Steen Madsen & Mie Dalskov Pihl (2010): Udviklingen i den faglige organisering årsager og konsekvenser for den danske model, LO-dokumentation nr. 1/2010, København, LO. Galenson, Walter (1955): Arbejder og arbejdsgiver i Danmark, København, Det Danske Forlag. Hvid, Helge & Henrik Lund (2004): En fagbevægelse for bæredygtighed, del 1; Et debatoplæg med ideer til en ny fagpolitisk strategi og praksis, Roskilde, Roskilde Universitetscenter. Ibsen, Flemming & Henning Jørgensen (1979): Fagbevægelse og Stat, bd. I-II, København, Gyldendal. Meidell, Bjørn, Niels Aagaard & Bjørn Elm (1978): Fremtidens Danmark et socialdemokratisk kriseprojekt fra LO og Metal, København, VS-forlaget. Møller, Ivar Hornemann (1969): Tillidsmænd i industrivirksomheder, SFI publ. 45, København, Teknisk Forlag. Nielsen, Birger Steen, Kurt Aagaard Nielsen & Peter Olsén (2003): Demokrati og bæredygtighed. Social fantasi og samfundsmæssig rigdomsproduktion, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. 12 Fagbevægelsen i vadestedet

9 Nielsen, Kurt Aagaard & Birger Steen Nielsen (2007): En solidarisk økonomi Fagbevægelsens opgave og chance, i Benny Lihme (red): Arbejde og liv i den nye kapitalisme, Social Kritik, 112, Olson, Mancur (1965): The Logic of Collective Action, Massachusetts, Harvard University Press. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

10 Tak til vores bedømmere Et tidsskrift som vores er stærkt afhængigt af den hjælp, vi får fra vores mange bedømmere, som vurderer og kommenterer de artikler, vi modtager. Vi skal hermed fremføre en stor tak til alle de bedømmere, der har bidraget til tidsskriftet i 2010: Nina Amble Vibeke Andersen Rasmus Antoft Bodil Bjerring Charlotte Bloch Thomas Borchmann Marianne Brodersen Anne Brædder Kristian Dahl Peter Dahler-Larsen Per Darmer Mette Deding Daniel Fleming Fay Giæver Edvin Grinderslev Stefan Hermann Helle Holt Eva Hultengren Helge Hvid Lis Højgaard Sanne Ipsen Jeanette Magne Jensen Malou Juelskjær Kenneth Mølbjerg Jørgensen Karin Kildedal Catharina Juul Kristensen Mona Larsen Henrik Lund Anita Mac Mikkel Mailand Flemming Mikkelsen Birger Steen Nielsen Klaus T. Nielsen Kurt Aagaard Nielsen Anna-Birte Ravn Kenneth Reinicke Carina Ren Bente Rosenbeck Karin Rönnerman Karen Sjørup Pernille Tufte Niels Warring Victoria Wibeck Søren Willert Rasmus Willig 14 Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version ARBEJDSMILJØ FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod 2020 Den korte version n Sæt arbejdsmiljø på dagsordenen Frem mod en strategi om arbejdsmiljøarbejdet Formålet med strategien er:

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Usikre ansættelser - er vi på vej mod prekarisering af det danske arbejdsmarked? Birger Steen Nielsen & Janne Gleerup, Roskilde Universitet

Usikre ansættelser - er vi på vej mod prekarisering af det danske arbejdsmarked? Birger Steen Nielsen & Janne Gleerup, Roskilde Universitet Usikre ansættelser - er vi på vej mod prekarisering af det danske arbejdsmarked? Birger Steen Nielsen & Janne Gleerup, Roskilde Universitet OVERSIGT 2 Prekarisering: Kendetegn, tendenser, problemstillinger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65 Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor (CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector) Samarbejdsdreven innovation er for eksempel når unge

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening. Nr. 6 / 2016 TEMA. Kritik

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening. Nr. 6 / 2016 TEMA. Kritik Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Nr. 6 / 2016 TEMA Kritik INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Aarup Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Til Styregruppen vedrørende evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan

Til Styregruppen vedrørende evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan Regionssekretariatet Til Styregruppen vedrørende evaluering af Region Midtjyllands organisationsplan Tel. 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af 2. møde i styregruppen vedrørende evaluering af Region

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Oplæg DSR kreds hovedstaden d. 24. oktober 2011 Struktur for oplægget Konklusioner fra TR-projektet Forandringer i det fagprofessionelle arbejde Vores arbejde

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere