MED MEREMAJ NYT FRA SELANDIA ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Transkript

1 MED MEREMAJ NYT FRA SELANDIA ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 2015 TEMA Talenter Side 12 TAK FORDI I TROEDE PÅ MIT TALENT Side 14 BLIV FEJLTASTISK OG FÅ ET BEDRE LIV Side 26 NASER KHADER: FORSKELLIGHED GIVER PENGE I KASSEN Side 30

2 INDHOLD TALENTER SKAL OPDAGES OG DYRKES Vi havde på et tidspunkt en elev, som drev lærerne til vanvid. Han gjorde aldrig, som der blev sagt. Han fandt altid på noget, der var mere spændende, end det lærerne bad ham om, og han var over hele værkstedet med sine mange idéer og projekter. Lærerne var ved at gå ud af deres gode skind, for uanset, hvordan de gav ham feedback, gjorde han alligevel, som det passede ham. Da han startede i praktik, holdt vi vejret, for hvordan skulle det gå? 4 Starter kl går hjem som pensionist 8 Skolen gennem tiden 11 Nye uddannelser på Selandia TEMA: TALENTER 12 Selandia rykker elever op i talent-ligaen 14 Tak fordi I troede på mit talent 18 Det er aldrig for sent at blive et talent 20 Forvent jer meget af talenterne 24 Sådan spotter du et talent Af Michael Kaas-Andersen O g det gik intet mindre end fantastisk. Mester var fuld af begejstring, for han var lige præcis den type elev, han godt kunne bruge nogle flere af. Eleven var hurtig til at spotte, hvor der var potentiale for udvikling. Blev han færdig med en opgave før tid, fandt han hurtigt noget andet at kaste sig over, og han var altid fuld af gode idéer. Den rette hylde til det åbenlyse talent Det her er en af de historier, som jeg bringer med mig. For den fortæller noget om, at hvorvidt man lykkes og har succes i høj grad handler om rammerne og forventningerne fra omgivelserne. De fleste mennesker kan lykkes, når de får lov til at udfylde nogle meningsfulde rammer. Og sådan forholder det sig også med Selandias talenter. Mange af dem har i folkeskolen haft svært ved at finde den rette hylde, men når de starter på Selandia eller kommer ud i det virkelige liv, som eleven i min historie, bliver det pludselig åbenlyst, at de har talent. Jeg tror ikke, at ret meget er medfødt. Under de rette forudsætninger er der mange, der har talenter, der kan stimuleres og udfoldes. Det er også med det udgangspunkt, at talenterne spottes på Selandia, og i dag, hvor der er mere fokus på talent, ville vi også have spottet eleven fra min historie. Han lever nemlig op til de fleste af talentkriterierne såsom vilje, engagement og sociale kompetencer. Det er ikke for sjov Selandia udklækker ikke talentelever, fordi vi synes, det er sjovt (selvom det faktisk er det). Vi gør det, fordi der er brug for dem i erhvervslivet. Skal Danmark bevare sit velfærdssamfund, skal vi have flere dygtige og talentfulde faglærte. Og et fokus på talent er både med til at tiltrække flere stærke elever, og gøre de elever vi har endnu stærkere. Stærkere elever giver kvalificerede medarbejdere, der samlet set øger Danmarks konkurrenceevne. En gave til alle Talenter udfordrer både skolen og virksomhederne. De er med til at holde os vågne og vakse. Kan vi rumme dem og udfordre dem, er det er en gave for alle. Men det kræver, at erhvervslivet og skolen står sammen, så eleverne udfordres både i skolen og på praktikpladsen. Vi håber, at der er endnu flere virksomheder, der i fremtiden vil høste gevinsten ved at få et talent ombord. DE SEKS TALENTKRITERIER 1. Vilje 2. Engagement 3. Nysgerrighed 4. Social kompetent 5. Innovativ 6. Overblik KOLOFON Ansvarshavende redaktør Maren Kaadt Journalister Ida Mørch Stine Ruberg Øvre Marie Lindberg Hansen Mads Jensen Design Jannerup A/S Tryk Jannerup Offset A/S Oplag Web 26 Bliv fejltastisk og få et bedre liv 28 Vidste du at 30 Forskellighed giver penge i kassen 2 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 3

3 Helle Jürgensen var ikke særlig glad for skolen, men hun har altid haft mange venner. På mange måder er hun det, som man i dag kalder praktisk og socialt begavet. Her drøfter hun en opgave med Britt Balshøj Nielsen. Foto: Maren Kaadt FAKTA OM HELLE JÜRGENSEN Født i 1958 Uddannet laborant i 1980 Har tidligere været ved Personelmobiliseringskontoret og AMU center Vest- og Sydsjælland Er frivillig i Hjemmeværnet på 38. år Er gift med pensioneret oberstløjtnant Hans Jürgen Jürgensen Har ikke børn, men er moster til to Har aldrig fortrudt noget. Men havde hun i sin tid vidst, at kvinder også kan blive soldater, kunne hun meget vel have valgt den vej. Selv hvis den havde krævet en tur på gymnasiet Hver eneste nat sender Arla Foods i Slagelse liter mejeriprodukter afsted. Og når Arlas medarbejdere ankommer til butikkerne, låser de sig selv ind og stiller produkterne i kølerummet, så de er klar til butikkerne åbner. Foto: Maren Kaadt STARTER KLOKKEN 9.00 GÅR HJEM SOM PENSIONIST Der er stor aktivitet på Arla Foods i Slagelse hele døgnet. Natten, hvor al mælken skal sendes afsted, er travlest, men om formiddagen skal telefonerne tages, eventuelle fejlleverancer håndteres, grønne mælkekasser skal vaskes, og skolemælken skal pakkes. Som terminalchef på Arla Foods er det sammen med implementeringen af nye systemer Helle Jürgensens ansvar. Og hun kan lide tempoet og de skæve arbejdstider. Af Maren Kaadt D et er en livsstil at være chef her på Arla Foods. Selvom det bliver sagt lidt i sjov, så er det rigtigt, at man som regel møder en morgen klokken 9.00 og først har fri, når man går på pension, smiler Helle Jürgensen. Talentudvikling er mit speciale Helle Jürgensen har været 34 år på arbejdsmarkedet og tilbragt de sidste 15 år ved Arla Foods, hvor hun stor- trives med kombinationen af at arbejde med mennesker, it-systemer og logistik. - Hvis der er en rød tråd i mit arbejdsliv, så er det, at jeg altid har arbejdet med it og at indføre nye rutiner. Jeg kan godt lide at indføre forandringer og bruge it, hvor det giver mening. Men nye it-systemer gør altid folk utrygge, siger Helle Jürgensen. Jeg kan godt lide at indføre forandringer og bruge it, hvor det giver mening. Men nye it-systemer gør altid folk utrygge. Hun var for eksempel som administrationschef for AMU med til at indføre den første computer i 1984, og hun kan stadig huske den massive modstand: - De fleste var livsræde for computeren og frygtede både for deres job og fremtid. Jeg var med en baggrund som laborant vant til maskiner, og jeg syntes bare, at det var spændende, fortæller Helle Jürgensen. Har du sat stikket i? Da computeren blev indført, måtte hun en dag køre helt til Næstved, fordi en kollegas computer bare ikke virkede. Da hun ankom, blev kollegaen bedt om at sætte stikket i, og så kørte alt fint. - Det var på mange måder en god oplevelse. For det første følte min kollega sig ikke ladt i stikken med det nye monster. For det andet driller jeg hende stadig, når jeg af og til møder hende. For det tredje lærte det mig at spørge, om de havde sat stikket i, inden jeg sprang afsted, griner Helle Jürgensen. Voksenpædagogik trin 1 - Når vi udsættes for forandringer og udfordringer, kan de fleste finde tusinde årsager til, at ting ikke kan lade sig gøre. Mit udgangspunkt har altid været at finde den løsning, der virker. Og så gælder det om at få alle med. Det kræver ofte voksenpædagogik på trin 1 og masser af forståelse og snak, fortæller Helle Jürgensen. Hun har altid brændt for at flytte mennesker - både i sit eksisterende job og i de 16 år, hvor hun arbejdede for at gøre ufaglærte til faglærte via AMU Vest- og Sydsjælland. Jeg forstår det bedst, når jeg har det mellem hænderne, og derfor trives jeg nok også bedst i job, der ikke bliver alt for akademiske. Taler direkte til computeren I 2008 implementerede Helle Jürgensen et større it-system ved Arla Foods, som også indebar, at mange mennesker skulle flyttes rent mentalt. På det tidspunkt gik lagermedarbejderne rundt med et stykke papir, når de pakkede. Nu bærer de headset. Via headsettet får de for eksempel en mundtlig besked såsom: To kasser letmælk. Medarbejderen svarer med: To klar, når kasserne er klar. - Lagermedarbejderne har begge arme fri og kan derfor foretage bedre og mere korrekte løft. Der opstår færre fejl, da man ikke lige kommer til at springe noget over, og ingen papirer bliver væk, fortæller terminalchefen, der kun har godt at sige om systemet. I dag bruges systemet af alle medarbejdere, men det tog tid at nå dertil. I starten var der mange protester, og der blev klaget over, at headsettet generede og gav hovedpine. Løsningen blev, at der var flere modeller at vælge i mellem, forskellige hårdhedsgrader på øre-dutterne og mulighed for at få en lille strikhue med, hvis det gjorde det mere bekvemt. - Mennesker, der udsættes for forandringer, skal høres og imødekommes, og det blev de på den måde. I dag er der kun én model headset, som medarbejderne tager på straks ved ansættelsen, og det er der aldrig et eneste pip om. Faktisk tror jeg, at de i dag er lidt stolte over, at vi er så langt fremme, at Mærsk kommer på besøg for at se, hvordan vi gør, siger Helle Jürgensen med et smil. 4 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 5

4 Måske er jeg en anti-akademiker-snob Helle Jürgensen har aldrig gået op i fine uddannelser. For hende betyder det noget, at man kan og vil, og en uddannelse gør ikke automatisk nogen bedre end andre. Den skal tjene et formål. - Jeg brænder for uddannelse, og i en stor del af mit liv har jeg arbejdet for at få flere i uddannelse. Men man skal tage en uddannelse, fordi det har et mål, siger hun med sikker stemme. Selv har Helle Jürgensen en udpræget praktisk intelligens. Egentlig drømte hun om at blive akademiingeniør, men det betød for meget skolegang for hende. Gymnasiet var heller ingen drøm, så hun valgte uddannelsen som laborant i stedet. - Jeg forstår det bedst, når jeg har det mellem hænderne, og derfor trives jeg nok også bedst i job, der ikke bliver alt for akademiske. Jeg kan godt lide, når man taler rent ud af posen, og når målene er klare. På Arla Foods skal jeg for eksempel sørge for at tjene penge til landmændene. Det er klar tale, og det kan jeg godt lide, fortæller Helle Jürgensen. En stemme på Selandia Når Helle Jürgensen ikke bruger dagen eller natten på Arla Foods, fungerer hun også som næstformand for Selandias bestyrelse, hvor hun repræsenterer Dansk Industri. - Jeg er glad for, at jeg stadig har muligheden for at pippe lidt med i forhold til uddannelsen af mennesker. 16 år med AMU gør, at interessen helt naturligt er der. Samtidig kommer en stor del af mine medarbejdere jo også fra Selandia, så jeg har fordelen af både at kende systemet indefra og opleve behovene ude i erhvervslivet, siger Helle Jürgensen. Helle forlod i sin tid AMU, fordi hun ikke troede på idéen om at sammenlægge ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. - Pædagogikken og udgangspunktet i forbindelse med de to grupper er så forskellig, at jeg ikke troede på, det ville blive en succes. Jeg var nervøs for, at det hele ville ende med at blive ungdomsuddannelser. Mit hjerte brænder meget for de voksne og de muligheder, der er med AMU. Men jeg er nu også ret begejstret for EUX. Det er bare en kanon mulighed, slutter Helle Jürgensen. Helle Jürgensen har hele sit liv haft et opfindergen. En af hendes opfindelser er en elektrisk hjælpeskubbemotor til håndering af varer. Vi kender alle indkøbsvogne, der hele tiden trækker til den ene side. Og man bliver helt skæv i ryggen af at styre dem. Ved Arla Foods bliver vognene meget tunge, så derfor er den elektriske hjælpemotor en stor hjælp. Foto: Evan Foto Jeg brænder for uddannelse, og en stor del af mit liv har jeg arbejdet for, at flere skal have en uddannelse, men man skal tage en uddannelse, fordi det har et mål, siger hun med sikker stemme. Her har Daniel Wilson headsettet på, der løbende giver ordrer, når du selv svarer tilbage og melder klar. En vigtig pointe i systemet, der hedder pick to voice er, at det er dig, der styrer systemet. Melder du ikke klar, kommer der ikke en ny ordre. På den måde er det noget lettere end at stå ved et samlebånd, hvor det er båndet, der styrer dig. Foto: Maren Kaadt JUST IN TIME 6 med mere sceu.dk maj 2015

5 udlært som maskinarbejder i 84 og har i sin lange karriere betjent maskiner hos Nilpeter i Slagelse og nu hos Pakma. Det er derimod Lars Darslunds første dag tilbage på jobbet, efter at svendeprøven til industritekniker blev bestået med et 12- tal på Selandia i Slagelse. To forskellige generationer med samme job. Men de er begge enige i, at deres veje i uddannelsessystemet ikke har været ens. Der er sket meget med skolen igennem tiden. DENGANG OG NU OM KARAKTERER Den erfarne om karakterer: - Jeg bestod med et veludført på svendebeviset, og det var jeg da ganske tilfreds med. Men dengang jeg blev udlært, var der ikke den store karakterskala at vælge imellem. Ikke-bestået, bestået, veludført og særdeles veludført hed de. Der var faktisk få, der dumpede. Man skulle virkelig lave noget helt andet end det, der stod på tegningerne for at dumpe. SKOLEN GENNEM TIDEN Der er ikke meget kæft, trit og retning tilbage i skolen. Nu om dage handler det om karakterskalaer og plads til den enkelte elev. Sammen med to generationer af håndværkere ser Selandia tilbage på skoletiden før og nu. Johnny Thomsen på 50 år har arbejdet mere end 30 år som maskinarbejder, mens industriteknikeren Lars Darlslund på 32 år drømmer om at læse videre til ingeniør. Foto: Marie Lindberg Hansen Af Marie Lindberg Hansen D et er ikke sådan lige at se forskel. Begge er iført arbejdstøj med gule dutter, der stikker ud af ørerne til at beskytte mod larmen i maskinrummet. Men der er forskel på Lars Darlslund og Johnny Thomsen, som begge arbejder som maskinarbejdere på Pakma Maskinfabrik i Korsør. Johnny Thomsen har været i branchen i over 30 år. Han blev Karakterer betyder meget. Det er ikke en bestået/ikke bestået verden mere. 12 eller særdeles veludført? Johnny Thomsen bemærker som noget af det første, at mange håndværksuddannelser i dag er blevet mere teoretiske og fokuserer på, at de unge skal videreuddanne sig. Selv havde han ingen intentioner om at læse videre, efter at han blev udlært maskinarbejder med et veludført på svendebrevet. Han skulle med egne ord bare ud og tjene penge. - Jeg var godt tilfreds med at lære at dreje og fræse. Jeg havde ingen intentioner om at sidde på kontor eller planlægge forløb. Jeg skulle bare ud og tjene gode penge, så derfor blev jeg ikke længe på skolebænken, siger han. Som helt nyudlært genkender Lars Darlslund, at videreuddannelse og særligt karakterer fylder meget på skolerne i dag. - Karakterer betyder meget. Din sidste karakter står på dit svendebrev, og det betyder noget, mener Lars Darlslund, som har klare planer om at bruge sine gode karakterer til at få sig en videregående uddannelse. Mere respekt, tak I undervisningslokalerne på nutidens erhvervsskoler er der ikke mange løftede pegefingre. I dag har uddannelserne og lærerne fokus på at finde potentialet i hver Den nyudlærte om karakterer: - Underviserne på skolen vil have alle igennem uddannelsen med så høj en karakter som muligt. Og det er godt. For det er ikke en bestået/ ikke-bestået verden mere. Den karakter, som kommer til at stå på dit svendebrev betyder noget. Mesteren kigger på, om der står 02 eller 12, så det var vigtigt for mig at gøre det godt. enkelt elev og sikre, at eleverne selv tager ansvar for deres uddannelse. - Ansvar for egen læring. Det hører vi i skolen i dag. Kommer du for sent til en time, er det ikke sikkert, at det kommenteres første gang. For du har selv ansvaret for at tage din uddannelse seriøst, siger Lars Darlslund. Han mener dog, at respekt er en mangelvare på skolebænken i dag. - Der var mere respekt for læreren i gamle dage. Det synes jeg, vi mangler i dag. At de unge under uddannelse tager I dag har uddannelserne og lærerne fokus på at finde potentialet i hver enkelt elev og sikre, at eleverne selv tager ansvar for deres uddannelse. 8 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 9

6 retning. Han trives med, at man i dag tager lidt mere afslappet på tingene. - Det er nok mere løst i dag, og der bliver svaret mere igen både i klasseværelserne, og når man er i praktik i en virksomhed, end hvis vi spoler nogle år tilbage. Vi finder os ikke i lige så meget mere. Det er noget i tiden, mener Johnny Thomsen. UDDANNELSER MED EUX HOS SELANDIA: Med EUX får du to uddannelser i en. Du får både et svendebrev/fagbrev og en gymnasial uddannelse. På Selandia kan du tage følgende uddannelser med EUX: Folk ved godt, at de skal arbejde i mange år i det samme job, så det handler om at finde noget, man er glad for. Bygningsmaler, murer, mømrer, automatiktekniker, data og kommunikation, elektriker, industritekniker, klejnsmed, rustfast smed, mekaniker, anlægsgartner, landbrugsuddannelsen, bager og konditor, ernæringsassistent, detailuddannelsen, eventkoordinator, finansuddannelsen, handelsuddannelsen, skov- og naturtekniker og kontoruddannelsen. Lars Darlslund har haft en god tid som praktikelev på maskinfabrikken Pakma i Korsør. Også her er tingene ændret. Fra at praktikelever i gamle dage fik lov at feje gulve det første halve år af læretiden, er der nu masser af ansvar forbundet med at være i praktik. Foto: Marie Lindberg Hansen Tag dig en uddannelse! En ting fortryder Johnny Thomsen i dag; at han ikke læste videre til ingeniør. Han har også en forklaring på, hvorfor så mange unge vælger at læse videre i dag: det lidt mere seriøst og finder respekten frem. Men det må også være det eneste, vi mangler fra gamle dage, griner han og understreger, at han ikke er interesseret i at komme tilbage til en tid, hvor lussinger var tilladt i klasseværelserne. Lærerens rolle i dag er ændret til i højere grad at udfordre eleverne på deres viden. Når de stiller spørgsmål, er det ikke kun for at tjekke, om eleverne kan de rigtige svar, men også for at få eleverne til at tænke selv og tænke nyt. Ifølge Lars Darlslund gør det, at man som nyuddannet kan komme ud i en virksomhed og ikke bare gøre som mester siger, men rent faktisk også ændre noget til det bedre i virksomheden. Og så er nyudlærte meget værd for arbejdslivet. Johnny Thomsen ønsker sig heller ikke tilbage til en tid med mere kæft, trit og - Folk ved godt, at de skal arbejde i mange år i det samme job, så det handler om at finde noget, man er glad for, siger han. Allerede et par dage efter den beståede svendeprøve er Lars Darlslund på vej videre i uddannelsessystemet. I hvert fald i tankerne. - Jeg vil gerne læse videre til ingeniør til sommer. Om det bliver maskiningeniør eller diplomingeniør i mekatronik, ved jeg ikke endnu. Men jeg skal læse videre, slutter han. NYE UDDANNELSER PÅ SELANDIA Selandia tilpasser hele tiden sine uddannelser til efterspørgslen fra erhvervslivet og et skiftende arbejdsmarked. Det betyder, at du fra august 2015 nu også kan uddanne dig til rustfast smed eller skov- og naturtekniker. Desuden kan du tage endnu flere erhvervsuddannelser med EUX. Af Mads Jensen ERHVERVSSKOLERNES HISTORIE. FRA 1800-TALLET TIL NU 1800-tallet De første håndværksskoler opstår Den 1. lærlingelov bliver vedtaget. Her blev skolebaseret undervisning indført, blandt andet for at give håndværkereleverne flere og bredere kompetencer end de, der blot passede til arbejdspladserne lærlingelov vedtages. Her indføres blandt andet en landsdækkende svendeprøve lærlingelov vedtages. Faglige udvalg skal sikre, at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov lærlingelov vedtages. Med denne lov bliver undervisningen flyttet fra aften- til dagstimerne EFG indføres sideløbende med lærlingeloven. EFG reformen medfører blandt andet et basisår for alle erhvervsskoleelever, ligesom de almene fag, som for eksempel dansk og matematik, får en større rolle i uddannelsen En ny reform for erhvervsskolerne vedtages, som erstatter både lærlingeloven og EFG. 00 erne I løbet af 00 erne bliver der tilført en række ændringer til erhvervsskolereformen. Med reform-2000 kommer der for eksempel større fokus på elevernes individuelle behov, og individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb bliver obligatoriske En ny erhvervsskolereform træder i kraft til august Der indføres blandt andet et karakterkrav på 02 fra folkeskolen i dansk og matematik som adgangskrav til erhvervsuddannelserne. EUX Business Fra august 2015 kan du tage EUX Business hos Selandia. EUX Business er efter erhvervs skolereformen et krav for at kunne tage kontor- og finansuddannelsen og en mulighed på de øvrige HG uddannelser. På EUX Business kan du efter to år komme i praktik, men det er også muligt at læse videre på en videregående uddannelse på samme vilkår som elever med en gymnasial uddannelse. Rustfast smed et job, hvor der bliver gået til stålet! Fra august 2015 er det muligt at uddanne sig til rustfast smed på Selandia. Som rustfast smed arbejder du med at svejse, bukke, klippe, bore, skære og efterbehandle rustfri materialer. Du fremstiller typisk rustfri beholdere og rørsystemer. Skov- og naturteknikker en uddannelse i pagt med naturen Fra august 2015 kan du uddanne dig til skov- og naturtekniker på Selandia. Som skov- og naturtekniker arbejder du med praktiske opgaver i skoven - enten som skovarbejder eller naturvejleder. Du kan læse mere om uddannelserne på Selandias hjemmeside: ADGANGSKRAV TIL ERHVERVS- UDDANNELSERNE FRA AUGUST 2015 For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal du have afsluttet 9. klasse/10. klasse med minimum karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve eller have afsluttet 9. klasse/10. klasse og have en uddannelsesaftale om praktik i en virksomhed. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening 10 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 11

7 TEMA: TALENTER TEMA: TALENTER SELANDIA RYKKER ELEVER OP I TALENT-LIGAEN Virksomheder bliver nødt til at satse på den intelligente produktion, og til det skal virksomhederne bruge flere unge med en stærk teknisk og faglig kunnen. Derfor har vi på Selandia i dag endnu større fokus på at spotte og udvikle talenter. Vi vil rykke mange af vores elever op i talent-ligaen og give dem netop de kompetencer, virksomheder hungrer efter. Idéen er at højne det generelle niveau på Selandia og samtidig tiltrække endnu flere dygtige og motiverede elever til vores uddannelser. Vi tror på, at nøglen til at udvikle talenter ligger i at motivere og stimulere vores elever, så de opnår en optimal udnyttelse af deres faglighed. JOHN VINSBØL, UDVIKLINGSCHEF PÅ SELANDIA OG CHEF FOR PROJEKT TALENTVEJEN I dette nummer af Med Mere har vi fokus på talenter. Læs blandt andet om: Den unge talentfulde Selandia-elev, som skal til VM i Skills for kokke. Læs om hans hårde rejse hen mod den succes, han har i dag - og om, hvad han har gjort for at komme så langt. Hvordan produktionschefen hos produktionsvirksomheden Nilpeter har skabt sig et spændende arbejdsliv. Han fortæller sin historie og giver gode råd til, hvordan andre kan få deres talent i spil. Hvilke forventninger talenteleven og restaurantchefen på Dragsholm Slot har til talenter. En af landets dygtigste talentudvikleres arbejde med unge topatleter. Han afslører, hvordan talenterne spottes, og hvilke faktorer der gør, at de bliver blandt eliten. 12 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 13

8 TEMA: TALENTER TEMA: TALENTER - Mad skal også se lækkert ud, og derfor går jeg meget op i detaljen. Foto: Ida Mørch TAK FORDI I TROEDE PÅ MIT TALENT 21-årige Kristoffer skal til VM i Brasilien: - Det kan jeg takke Selandia og min praktikplads for Af Ida Mørch I en alder af kun 21 år har den nyuddannede kok fra Selandia Kristoffer Ringsing allerede et CV, de fleste vil misunde. Han har været i praktik på et af landets bedste og dyreste spisesteder, Falsled Kro på Sydfyn, og så har han været med i et væld af kokkekonkurrencer under sin uddannelse. Blandt andet var han i 2014 med til at vinde en international konkurrence i Italien, og til efteråret tager han til Brasilien for at forsvare Danmark til VM i Skills. 16 af landets bedste kokke og kokkeelever under 23 år startede med at dyste om at komme med til VM i Skills, og da Kristoffer Ringsing til sidst stod som vinder, troede han ikke sine egne øjne: - Det var så sindssygt og vildt. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Nu vil jeg gøre alt for at vise verden, at Danmark er en nation, der kan lave uforglemmelig mad. indstilling, at jeg skulle lære så meget som muligt. Allerede før jeg startede på skolen, ønskede jeg at blive en af de bedste, og derfor bliver jeg ved med at suge viden til mig. Det handler meget om ens indstilling. Det var så sindssygt og vildt. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Nu vil jeg gøre alt for at vise verden, at Danmark er en nation, der kan lave uforglemmelig mad. De fandt mig - Jeg har knoklet for at komme hertil, og jeg bliver ved, for jeg vil så meget mere. Men alle de muligheder, jeg har fået, kan jeg takke skolen og min praktikplads for. Skolen spottede mig og mente de kunne udvikle mine kompetencer. Og nu skal jeg snart dyste med verdens dygtigste unge kokketalenter i Brasilien, siger en rørt Kristoffer Ringsing. Han fortsætter: - Min oplevelse har været, at det er en fordel at gå på en lidt mindre skole, fordi der både er mere tid til én - og et større fokus. Jeg har været ydmyg lige fra starten, for jeg gik til kokkefaget med den Sådan gør jeg det bedst - Jeg har min egen madstil, og den vil jeg tage med og vise dem i Brasilien. Naturen fylder meget i min tilgang til mad. Jeg elsker, når der kommer friske fjordrejer, nye asparges, en ultra mør sommerbuk, og når der begynder at titte lækkerier op i de danske skove. Vi har utrolig mange lækre ting i naturen, og dem vil jeg gøre en dyd ud af at bruge i Brasilien. Og så holder jeg af de såkaldte fine tilberedninger, hvor de forskellige smagsnuancer får lov at komme til sin ret. Dag og nat Kristoffer Ringsing tænker på mad som det første, når han vågner om morgenen - og som det sidste, inden han går i seng: - Det er måske lidt pinligt, men jeg tænker på mad hele tiden - dag og nat, og det har jeg gjort, siden jeg var en helt lille dreng. Når jeg virkelig skal stresse af og være lidt god ved mig selv, så laver jeg mad. Det har bare altid ligget i kortene, at jeg skulle være kok. Og gerne en af de bedste. Kristoffer Ringsing drømmer om en dag at få sit eget spisested. - Duften skal vække gæsternes interesse, synet skal få deres mund til at løbe i vand, og smagen skal de aldrig glemme. Sådan skal det være, når man besøger mit spisested. Jeg vil have fokus på de gode råvarer, og tingene skal smage af det, de er. Man bliver dygtigere Det er heller ikke altid let, når man er ung og har tårnhøje forventninger til sig selv. Og der vil altid være op- og nedture, når man er en af de ambitiøse. - Det er selvfølgelig dejligt, når det går en godt, men når man fejler, kan det også være hårdt, fortæller Kristoffer Ringsing. Han fortsætter: - Bliver man først rigtig dygtig inden for sit fag, kan det også let stige en til hovedet, og det er farligt. Jeg tror på, at man skal være ydmyg og have benene solidt plantet på jorden, for på den måde bliver jeg dygtigere. Jeg prøver også hele tiden at udfordre mig selv, for ikke alle ting er man lige stærk i, men med ihærdighed kommer man langt. Sådan bliver du et talent Ifølge det unge kokketalent spiller flere elementer ind for at blive et talent: Mit bedste råd over hovedet, når det kommer til at blive dygtig, er ihærdighed, for vi har alle et talent. - Først og fremmest handler det om at brænde for noget og så knokle derudaf. Det er vigtigt, at man bliver spottet, så man bliver fagligt udfordret, men lige så vigtigt at man får social støtte. Det har gjort en stor forskel for mig, at min familie støtter mig, især fordi jeg bruger de fleste af mine vågne timer på mad. - Mit bedste råd overhovedet, når det kommer til at blive dygtig, er ihærdighed, for vi har alle et talent. Og så er det noget så basalt som humor. Jeg gør alt for at have det godt og være glad, for så performer jeg meget bedre. Det handler også lidt om held, og jeg var heldig at starte på Selandia, hvor de opdagede mig, slutter en glad Kristoffer Ringsing. 14 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 15

9 TEMA: TALENTER KRISTOFFERS GOURMETHOVEDRET Vagtel, svin, selleri, kartoffel og jordskok ved 110 grader i ovnen i vandbad i 30 minutter. MOSAIK 1 dl vand 1 dl eddike 1 dl sukker 5 jordskokker Kog vand, eddike og sukker op. Skær jordskokkerne tyndt. Sylt dem i syltelagen i minutter. Læg dem pænt som en mosaik. Skær til. VAGTEL 10 stk. vagtel Vagtlen udbenes. Skæres til. Vakuumeres med urter. Pocheres i vandbad ved 55 grader i 25 minutter. SVIN 1 svinekam 1 dl fløde 0.5 dl æggeblomme 0.5 dl æggehvider Mel 50 g porre-aske Puds svinekammen af. Halvér den og skær ud i tynde strimler, lav en soufflefars. Steg de små fileter af. Vend i porreasken. Smør et tyndt lag af souffle-farsen ud på et stykke film. Læg 5 stk. svinekam på og rul stramt op. Pochér i 45 minutter i vandbad ved 55 grader. SAUCE MED PÆRE 1 liter hønsefond Pære-rester 1 løg 1 porre Vagtelskrog 10 g sennepskorn 1 pære i brunoise Hønsefonden reduceres med pæreresterne, løg, porre og vagtelskroget. Inden servering kommes blancheret sennepskorn og tern af pære i saucen. SELLERI PURÉ 1 stk. selleri ½ liter fløde Skræl sellerien. Skær den ud i mindre stykker. Kom i en gryde med fløden, og tilføj vand, så det dækker. Kog mør. Sigtes og blendes til pure. Smages til med salt. Sættes i forme og fryses. Skæres ud i ønskede stykker. KARTOFFEL-FLAN 3 bagekartofler 3 dl æggeblommer ¼ bdt. persille Lidt smør og fløde Skræl kartoflerne. Kog dem møre. Lun smør og fløde og pisk i kartoflerne, når de er møre og sigtet for vand. Vend derefter persille og æggeblommer i. Bages CHIPS 2 bagekartofler Olie til fritering Skæres på japansk mandolin. Skæres i 15 x 1 cm lange strimler, udvandes godt. Friteres ved 140 grader i olie. Drysses med salt. CRUDITÉ 3 jordskokker Skær tynde skiver af jordskokker og stik dem ud med en udstikker med 1.5 cm i diameter STEGT PÆRE 5 pærer 1 dl sukker 2 dl sherryeddike 2 kviste rosmarin Skræl pærerne. Skær 1 cm tykke skiver. Udstik dem, så de bliver runde. Lav en karamel af sukkeret. Kom eddiken på og reducer sammen med rosmarinen. Kom pærerne i en vakuumpose og vakuumer. Inden servering tages pærerne ud, dryppes af og steges op i smør. Drysses med en smule salt. SPRØD SVÆR Sværene fra 1 svinekam. Kog sværene helt møre. Blend til en grød på en thermo-mixer sammen med lidt salt. Smøres ud på en silikonemåtte. Tørres i ovnen ved 110 grader. Friteres derefter sprødt i friture. LICENSE TO BUILD 16 med mere sceu.dk maj 2015

10 TEMA: TALENTER TEMA: TALENTER DET ER ALDRIG FOR SENT AT BLIVE ET TALENT Selandia har mødt produktionschefen hos Nilpeter A/S, Michael Nielsen. Han fortæller om sit spændende arbejdsliv og giver gode råd til, hvordan andre kan få succes ved at bruge deres talent. Han afslører også, hvad virksomhederne kan gøre for at få det bedste ud af deres medarbejdere. Af Ida Mørch 1979 var året, hvor Michael Nielsen blev færdiguddannet som maskinarbejder, og meget er sket siden. Hans nysgerrighed og stædighed har ført ham langt. Det lå ikke i kortene, at Michael Nielsen skulle styre produktionen i en stor international produktionsvirksomhed. Der er flere grunde til, at Michael Nielsen er kommet så langt, som han er, og han giver gerne sit bud på, hvad andre kan lære af det: - Det handler rigtig meget om ens indstilling til tingene. Jeg har altid været meget nysgerrig og tænkt innovativt. Jeg har ville være med til at udvikle ting til det bedre, og det har jeg fået lov til. Derfor har jeg også den tilgang til mine medarbejdere eller praktikelever, at viser UDDANNELSE OG KARRIERE MICHAEL NIELSEN Uddannelse: 1975 Folkeskole afsluttet med udvidet teknisk forberedelseseksamen Lærling som maskinarbejder, Maskinfabrikken SVEN i Holbæk, RIMAS i Ringsted, Pedershaab Maskinfabrik i Ringsted Merkonom og lederuddannelse på aftenskole med ophold i , samlet otte år to aftener om ugen 2010 Uddannelse i produktions- og processtyring samt LEAN-uddannelse Erhvervserfaring: Forsvaret, våbenmekaniker, befalingsmand i Gardehusarregimentet Maskinarbejder, Pedershaab Maskinfabrik Maskinarbejder, Klee & Weilbach i Glostrup Formand/gruppeleder/programmør, K&W Værkfører, K&W Værkstedschef, K&W Værkstedschef, GPV Industri i Glostrup Servicechef, I. Kjellersgaard i Ishøj Værkfører i maskinfabrikken, Wolfking/CFS i Slagelse Driftsleder i maskinfabrikken, Nilpeter i Slagelse Chef for forsyning, maskinfabrikken, logistik, delmontage, Nilpeter Produktionschef, maskinfabrikken, logistik, delmontage, hovedmontage, Nilpeter 2012-nu Produktionschef, maskinfabrikken, logistik, delmontage, hovedmontage, Tecnical Development, Nilpeter de initiativ og har sans for forbedringer og nytænkning, så får de i den grad lov. Måske skal de yde lidt ekstra i starten, men det lønner sig i længden. Det gjorde det jo også for mig. Ta det roligt - Jeg forstår godt, at unge indimellem kan miste pusten, for der er så mange uddannelser og muligheder i dag, og de skal helst have valgt karrierevej, før de kan læse og regne, siger Michael Nielsen med et smil. Man kan sagtens blive en succes og få et fantastisk arbejdsliv, selvom man tager tingene lidt, som de kommer. Han fortsætter: - Ej, det, jeg mener, er bare, at man ikke skal miste håbet, hvis man ikke finder sin rette hylde første gang. Man kan sagtens blive en succes og få et fantastisk arbejdsliv, selvom man tager tingene lidt, som de kommer. Det er aldrig for sent at blive et talent, og det vigtigste er at finde noget, man brænder for og så gøre sit bedste. Jeg anede heller ikke, hvad jeg ville, og det er jo gået meget godt alligevel. Produktionschef hos Nilpeter A/S, Michael Nielsen, påpeger, at er man først spottet som et talent, er man det hele livet. Her er han i sit rette element i virksomhedens produktionshal i Danmark. Foto: Ida Mørch Virksomhedernes ansvar Samfundet har i en årrække været domineret af efterskælvene af finanskrisen, men hos Nilpeter A/S har man efterspurgt praktikelever i mange år - og helst de dygtigste. Derfor mener Michael Nielsen, at virksomhederne også selv har et ansvar: - Vi har virkelig brug for flere praktikelever, og derfor har vi etableret et tæt samarbejde med skolen, hvor vi har en løbende dialog omkring vores behov. Vi vil også gerne have nogle rigtig dygtige elever, men i stedet for at forvente, at de fra starten har alle de kompetencer, vi drømmer om, så gør vi nu selv noget. Han fortsætter: - De unge tænker anderledes, end vi ældre gør, og det er bestemt ikke dårligt. Derfor er det afgørende, at vi som virksomhed ikke har fokus på, om de har et talent, men hvor de har det. Man kan ikke træne hvem som helst til hvad som helst, så det handler om, at vi skal finde netop de ting, som medarbejderne har et potentiale inden for. Vi er bedre, end vi tror - Måske lyder det som en floskel, men vi mennesker er ofte langt bedre, end vi selv tror. Og det bliver vi mere bevidste om, desto ældre vi bliver. Derfor håber jeg, at de unge derude vil tænke i nye baner og ikke begrænse sig selv i deres uddannelsesvalg. Man behøver ikke at blive advokat eller læge for at få en spændende karriere. Så spring ud i tingene med et kæmpe drive, et godt humor og med lære-iver, så kan det kun gå godt. Det er afgørende, at vi som virksomhed ikke har fokus på, om de har et talent, men hvor de har det. 18 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 19

11 TEMA: TALENTER TEMA: TALENTER KLAUS OG ZABRINAS BUD PÅ DE FEM VIGTIGSTE EGEN- SKABER SOM TJENER På disken står mere end 50 snapse med forskellige krydderurter og smag. Alt fra hvid asparges, dild, havtorn og rosmarin, som er den Zabrina Petersen nyder duften af. Foto: Maren Kaadt 1. God situationsfornemmelse. Du skal hurtigt kunne spotte, hvem gæsterne er, og hvem de er afsted med. 2. Du skal have lyst til at være værten, der giver gæsterne en god oplevelse og får dem til at føle sig godt tilpas. 3. Du skal sætte dig grundigt ind i stedets historie, råvarer og menu, så du kan svare på de mange spørgsmål. 4. Du skal formå at bevare roen og ikke lade dig hyle ud af den. 5. Du skal kunne lide, at der er tempo på hverdagen. FORVENT JER MEGET AF TALENTERNE Masser af drive, nysgerrighed og lysten til selv at opsøge viden er blot nogle af de kvaliteter, du kan glæde dig til med en talentelev i din virksomhed. Mød restaurantchef Klaus Hald, som har ansat talenteleven Zabrina Petersen. bliver forholdsvis hurtigt forældet, så det at være nysgerrig, tænke anderledes og selv opsøge ny viden er den kompetence, vi særligt udvikler ved talenteleverne. Det er kvaliteter, som erhvervslivet efterspørger og i den grad kan nyde godt af, fortæller talent koordinator på Selandia Laila Hansen. Det gør talentvirksomheden Klaus Hald giver løbende sine tjenerelever skriftlige opgaver. Zabrina Petersen har for eksempel fået en opgave om vin. Her skal hun blandt andet beskrive vin med forskellige ord og redegøre for den franske vinlov. - Opgaven er ikke anderledes end den opgave, jeg giver til andre tjenerelever. Men jeg forventer, at Zabrina gør mere ud af den og leverer lidt mere, end opgaven lægger op til. Jeg forventer også, at hun som talentelev er rollemodel for andre unge og på den måde er med til at øge den faglige stolthed og trække flere til uddannelsen, fortæller Klaus Hald. Zabrina er vores nye tjener- og talentelev fra Selandia. Hende kan I roligt forvente jer meget af. Det gør jeg, for det gør hun også selv. Af Maren Kaadt F or nogle måneder siden kontaktede Klaus Hald Selandia. Han manglede en dygtig tjenerelev. Det passede med, at talenteleven Zabrina Petersen snart skulle i praktik. Egentlig havde Zabrina Petersen besluttet sig for et praktikophold i udlandet og havde næsten pakket kufferten for at drage til Island. Men tilbuddet om at blive en del af teamet på Dragsholm Slot kunne hun ikke takke nej til. Fed introduktion Om tirsdagen hørte Zabrina Petersen om muligheden for at blive elev på Dragsholm slot. Torsdag var hun til samtale, og mandag startede hun. Klaus Hald introducerede hende for personalet med disse ord: - Zabrina er vores nye tjener- og talentelev fra Selandia. Hende kan I roligt forvente jer meget af. Det gør jeg, og det gør hun også selv. Zabrina Petersen syntes, det var en fed introduktion. - Det gav mig endnu mere lyst til at gøre mig umage og suge viden til mig, siger hun og lægger ikke skjul på, at hun stiller høje krav til sig selv. Det har talenteleven med fra skolen Talentelever deltager hver måned i konkurrencer, arrangementer eller særlige faglige aktiviteter. Kokkene på Selandia har for eksempel skrevet en kogebog. Anlægsgartnerne har lavet særligt udfordrende haveanlæg, og Zabrina Petersen har i fællesskab med andre talenter blandt andet eksperimenteret med desserter og flydende nitrogen. - Vi underviser ikke talenteleverne i specielle fag. Men vi udfordrer dem endnu mere på deres evne til at tænke innovativt og opsøge viden. Den faglige viden DET FORVENTER KLAUS HALD SIG AF EN TALENTELEV Stor nysgerrighed og sult efter viden Stiller spørgsmål, der får virksomheden til at tænke en ekstra gang At talenteleven selv opsøger ekstra viden Energi og drive, der smitter Vilje til at kende hjørnerne af sit fag Lysten til at excellere inden for sit fag At eleven er med til at fremme en stemning, hvor alle uanset fag og placering gør sig umage At eleven som rollemodel øger sin faglige stolthed og trækker flere unge til faget Klaus Hald oplever især en forskel i de mange nysgerrige spørgsmål, som han jævnligt får fra Zabrina Petersen: - Jeg kan godt lide at få spørgsmålene. For selvom de tager tid, får de mig til at tænke en ekstra gang og være skarp på årsagen til, hvorfor vi gør, som vi gør. Af og til kan det være anledning til at gøre noget på en ny og bedre måde, og så er de jo pludselig med til at spare tid og højne kvaliteten, siger Klaus Hald. Talentelevens forventninger til virksomheden Zabrina Petersen forventer ikke forskelsbehandling: 20 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 21

12 TEMA: TALENTER Det gav mig endnu mere lyst til at gøre mig umage og suge viden til mig, siger hun og lægger ikke skjul på, at hun stiller høje krav til sig selv. - Jeg forventer ikke at blive behandlet som noget særligt, men jeg vil gerne have svar på mine spørgsmål, så jeg kan udvikle mig og blive dygtigere. Jeg vil jo gerne bidrage med det allerbedste, jeg kan, smiler hun. Zabrina Petersen glæder sig til opgaven med vinene. - Jeg ved, at den opgave er lavet til mig som elev, så jeg kan blive dygtigere, og det sætter jeg stor pris på. Jeg glæder mig til at fordybe mig i området, siger Zabrina Petersen. Talent-titlen satte gang i ambitionerne Zabrina Petersens ambitioner blev kickstartet, da hun blev spottet som talent. Inden da var hun stadig i tvivl om, hvorvidt hun ville være kok eller tjener. I dag er hun ikke i tvivl. - Jeg synes stadig, at arbejdet i køkkenet er interessant. Men jeg brænder for kontakten med mennesker og for at give andre gode oplevelser, og i køkkenet kommer man for lidt ud til min smag. Zabrina Petersen går åbent til de mange oplevelser, der venter forude, for selvom hun har masser af ambitioner om at nå langt, har hun endnu ikke lagt sig helt fast på retningen. - Normalt vil jeg helst vide alting fem minutter før, men da jeg ikke kan se, hvad fremtiden bringer, har jeg besluttet mig for at tage det, som det kommer og nyde vejen derhen, smiler Zabrina Petersen. FAKTA OM PROJEKT TALENTVEJEN Projekt Talentvejen er et netop afsluttet samarbejde med 13 skoler og utallige virksomheder. Men Selandia har fortsat fokus på talenter og vil fortsætte det gode arbejde. I forbindelse med projektet er der udarbejdet et særligt screeningsværktøj, hvor der ud over en faglig vurdering er fokus på egenskaberne: vilje, engagement, nysgerrighed, social kompetence, innovation og overblik. Zabrina Petersen har i forbindelse med den udvælgelse deltaget i et særligt tilrettelagt talentforløb. VIL DU GERNE HAVE EN TALENTELEV? Selandia har lige nu talentelever inden for kokke, tjenere, anlægsgartnere, bygge- og anlæg og Handelsskolen, men på sigt vil vi få endnu flere talentelever. Vil du høre mere, eller kunne du tænke dig en talentelev, så kontakt Laila Hansen på laha@sceu.dk eller på EN FREMTID DU VOKSER MED En tjener skal meget mere end at folde servietter. Flambere, kende til vin, skære kød, betjene kassen, have kendskab til råvarer og formå altid at sætte gæsten i centrum er bare nogle få af en tjeners opgaver. Der er meget, man skal sætte sig ind i, så det er ifølge Klaus Hald slet ikke det samme at bruge gymnasie-elever, som tilfældet er på mange restauranter. Foto: Maren Kaadt Med sine 800 år er Dragsholm Slot et af de ældste slotte i Danmark. Stedet fungerer både som hotel og restaurant. De cirka 20 ansatte bor i mere eller mindre grad på Dragsholm Slot, og det giver et stort sammenhold blandt personalet. Zabrina Petersen og Klaus Hald er begge sikre på, at netop fordi de ansatte kender hinanden så godt, arbejder de også endnu bedre sammen. Foto: Maren Kaadt 22 med mere sceu.dk maj 2015

13 TEMA: TALENTER TEMA: TALENTER SÅDAN SPOTTER DU ET TALENT af Ida Mørch V i lever i et konkurrencepræget samfund, hvor kravene til den enkelte bliver større og større. Virksomhederne efterspørger unge nyuddannede på ekstraordinært højt fagligt niveau. På Selandia er vi også begyndt at have endnu mere fokus på talenter, så vi kan være med til at uddanne netop de unge, som erhvervslivet efterspørger. Selandia har talt med en af landets dygtigste talentudviklere - Kenneth Heiner-Møller - om, hvordan man finder et talent og udvikler det. Han ved, hvad han taler om. I dag arbejder han som konsulent og teamleder for Talent- og Kompetenceudvikling i Team Danmark. Siden 2006 har han været landstræner for kvindelandsholdet i fodbold. Han er uddannet cand. psych., har en baggrund som professionel fodboldspiller og har en trænerkarriere i Brøndby IF, som blev danske mestre og pokalvindere med Kenneth Heiner-Møller. Derudover har han UEFAs højeste træneruddannelse. Udviklingen har taget en drejning - I Team Danmark er vi meget opmærksomme på ikke at udpege talenterne i en alt for tidlig alder. Tidligere troede man, at tidlig udvælgelse var kilden til succes, men udviklingen har taget en drejning. Engang var man et talent, hvis man var født tidligt på året, og dermed havde bedre fysiske forudsætninger i forhold til sin årgang og kom tidligt på førsteholdet. Man fik de bedste træningstider og de bedste trænere. Og det gav altså den her matthæuseffekt: mere skal komme til dem, der allerede har. Det er meget svært at spotte, hvem der bliver et talent, Talent-ekspert Kenneth Heiner-Møller. Kilde: Ukendt HELHED Fokus på talenters samlede miljø ØGE ANTALLET OG KVALITETEN AF TALENTER I DANSK IDRÆT ENGAGEMENT Træneren er afgørende for talentets udvikling og fastholdelse UDVIKLING Fokus på færdigheder og med det langsigtede mål for øje SAMARBEJDE Mød talentet i centrum og involvering af nøglepersoner TRIVSEL Glæde til træning og evne til at håndtere modgang VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT Værdisættet er formuleret med inspiration fra Team Danmark og de olympiske værdier samt FN s børnekonvention og er et værdisæt for talentudvikling i Danmark. og hvem der ikke gør, før efter puberteten. Man kan sagtens se, hvem der har gode forudsætninger for at blive et talent, men mange flere faktorer influerer på, om en person bliver et talent, siger Kenneth Heiner-Møller. Et talent står aldrig alene - I arbejdet med talentudvikling er vi blevet langt mere opmærksomme på den enkeltes miljø og ser talentudviklingsstrategierne i en større sammenhæng, end vi gjorde tidligere. De skal selvfølgelig stadig have de fysiske forudsætninger, men vi mener, at der er andre afgørende faktorer for, om et talent bliver en del af eliten. Også forskningen peger i den retning. Blandt de væsentligste er træneren, der omgiver den enkelte, at der i miljøet fokuseres på potentiale og resultater, frem for opnåede resultater i en for ung alder og så den enkeltes vilje til at træne. Så alt i alt ser vi mere helheds- og fremtidsorienteret på et talent. Derfor har vi blandt andet, i samarbejde med Dansk Idræts Forbund, udarbejdet talenthuset, hvor vi har identificeret fem værdier, som skal udgøre en ramme for dansk talentudvikling. Sundt med bump på vejen - Ofte bliver der fokuseret på talenternes resultater her og nu, men vi tænker længere frem. Det vigtigste for os er, at de kan præstere i længden, og derfor har vi lidt andre fokuspunkter. Det kan faktisk være sundt med et par bump på vejen frem for at blive båret frem uden at opleve modgang. Modvind kan give modstandsdygtighed, som kommer talentet til gavn senere. For at komme til tops er det altafgørende, at talentet har passionerede og engagerede trænere og personer omkring sig. Nogle ildsjæle som måske lige gør dét ekstra, der skal til for at udvikle talentet. Og det er jo præcis det samme inden for skoleområdet og ude i virksomhederne: Hvis en lærer formår at undervise differentieret og motivere, så kan det ses i elevernes eksamener og præstationer, og ude i virksomhederne vil det med stor sandsynlighed kunne måles i virksomhedens salg eller i en høj grad af tilfredshed i trivselsundersøgelserne. Det giver et kick - Jeg brænder for at arbejde med talenter og topatleter. At hjælpe andre mennesker til at yde sit ypperste, giver mig et kick. Jeg kan huske en helt ung gut, som jeg var fodboldtræner for i Lyngby. Han spillede på 2. junior. Det vil sige, at han som 15- årig ikke var blandt de bedste i Lyngby og derfor ikke blandt de bedste 250 bedste i sin årgang i landet. Han spiller i dag Det er meget svært at spotte, hvem der bliver et talent, og hvem der ikke gør, før efter puberteten... i Randers, har haft over 200 superligakampe og lever i dag af at spille fodbold. Der var mange andre, der umiddelbart så bedre ud end ham, og som blev udtaget til diverse landshold. Men han selvtrænede mere, trænede bedre og trivedes i miljøet. Det er bare endnu et eksempel på, at det ikke nødvendigvis er dem, der bliver prikket tidligst på skulderen, der bliver de største talenter. Det samme kan uddannelseschef på Selandias Kokke- & Tjenerskole, Ivan Kousholt, nikke genkendende til: - Det er ikke altid dem, som bliver spået, som de største talenter, der faktisk bliver det. På samme måde kan nogle af dem, der har haft det svært i folkeskolen også blive talenter, når de kommer på Selandia. Det, at komme ind i et helt andet miljø, hvor vi arbejder på andre måder, kan tænde en ny glød i eleverne. Og den glød er vores undervisere ofte gode til at pleje og få til at vokse. 24 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 25

14 BLIV FEJLTASTISK OG FÅ ET BEDRE LIV Af Ida Mørch M ere end hver tredje dansker rammes af angst, depression eller alvorlig stress. Hvorfor egentlig? Og hvad kan man gøre ved det? Det er ingen hemmelighed, at langt flere danskere rammes af stress, depression og angst end tidligere. Også forsikringsselskaberne kan mærke den tendens. Psykiske sygdomme bliver i stigende grad anmeldt som arbejdsskader, og det koster dyrt både for arbejdspladserne, for den enkelte og for samfundet generelt. Selandias chefpsykolog Janne Risager Jensen forstår godt, at langt flere i dag går ned med flaget. Hun ser også den tendens hos Selandias elever, men hun mener bestemt, at både erhvervslivet og vi selv kan gøre noget for at mindske risikoen for at blive syge: - De rollemodeller vi ser i dag, er de her såkaldte supermennesker, der giver udtryk for, at de er gode til alt og har styr på det hele. Men sådan er den virkelige verden ikke, og derfor spejler vi os i en falsk virkelighed. Jeg må indrømme, at det ideal, som er dominerende i dag, har bevæget sig over i det urealistiske. Vi skal have nye og ærlige rollemodeller, så vil vi også se flere glade danskere. Du er ikke perfekt. Og hvad så? En ny trend vinder indpas i Danmark, og i 2012 var en af de hotteste forbrugertrends begrebet flawsome, som på dansk kaldes fejltastisk. Det er en kombination af ordene flaw (fejl) og awesome (sej). Budskabet er, at ingen er perfekte, og at det er en naturlig ting at lave fejl. I begrebet fejltastisk ligger der også, at man skal være mere realistisk. Man kan godt arbejde virkelig hårdt og opnå en masse, men det har en pris og koster på en anden konto. - Det handler om at være autentisk, være den man er og blive bevidst om styrker og svagheder, så man ikke lever i en urealistisk verden. Jeg håber, at denne tendens vil sætte andre værdier på dagsordenen, så vi i højere grad kan være de mennesker, vi i virkeligheden er. Vi har lov at fejle, for kun ved at prøve os frem og lave fejl, lærer vi. En fejl er kun en fejl, hvis man ikke lærer af den. Det er da en befriende tanke, siger Janne Risager Jensen. Skyd ikke jer selv i foden I mange år har erhvervslivet gået efter at ansætte de såkaldte perfekte typer, men det har også en bagside. - Perfektionister har langt større risiko for at få depression eller gå ned med stress, for fejler de, føler de sig som en fiasko. Og en måde at undgå det på er netop at tage den nye tendens seriøst, for det vil give den enkelte et bedre liv, fortæller Janne Risager Jensen. Det handler om at være autentisk, være den man er og blive bevidst om styrker og svagheder, så man ikke lever i en urealistisk verden. Hun fortsætter: - Virksomhederne kan faktisk med enkelte metoder hjælpe medarbejderne på vej; Fortæl, hvad der forventes i jobbet, giv dem en god introduktion til virksomheden og arbejdsopgaverne, når de starter, og fortæl, hvem de skal gå til, hvis der opstår problemer, eller de har spørgsmål. TRE ÅR FOR LIVET FACEBOOK-FÆLDEN Flere undersøgelser tyder på, at stress-belastningerne stiger mest hos de unge. De er særligt udsat for påvirkningen fra elektroniske og sociale medier. Reality-programmerne er én ting, men unges liv påvirkes også af eksempelvis Facebook, Snapchat og Instagram, hvor de bombarderes med andres iscenesættelse af deres perfekte liv. Et nyt studie fra Michigan Universitetet afslører, at jo mere du er på Facebook, desto mindre glad og tilfreds, er du. - På overfladen giver Facebook en uvurderlig mulighed for at få opfyldt et basalt menneskeligt behov for social kontakt, siger psykolog Ethan Kross, der er hovedforfatter bag undersøgelsen, men i stedet for at forstærke velvære, fandt vi frem til, at Facebook-brug gør det modsatte det underminerer det, siger han. Selandias chefpsykolog Janne Risager Jensen. Foto: Ukendt 26 med mere sceu.dk maj 2015

15 Det er en hård situation at sidde i, når man er arbejdsløs. Og det er hårdt arbejde at søge job og fortælle andre, hvad man er god til, når man måske selv er blevet i tvivl om, hvad man kan, og hvad man vil. Efter værkstedets afslutning står den enkelte deltager klar med en kompetencemappe. Den indeholder alle de erfaringer, som deltageren har opbygget gennem for eksempel uddannelse, job og foreningsarbejde samt en individuel plan for deltagerens videre forløb. De får også afklaret deres kundskaber inden for matematik og dansk med henblik på eventuelt forbedring af disse. Og det kan være godt at få afklaret, hvad det egentlig er, man kan, fortæller Louise: VIDSTE DU AT SELANDIAS AFKLARINGSVÆRKSTED HJÆLPER LEDIGE BORGERE TILBAGE TIL JOB OG UDDANNELSE Kurser, efteruddannelser, jobsøgning og CV-skrivning. Mulighederne og spørgsmålene kan være mange, når man står uden for arbejdsmarkedet. Derfor kan ledige over 30 år få inspiration og hjælp til at finde en ny vej i deres uddannelses- og arbejdsliv ved at deltage i Selandias Afklaringsværksted. Af Stine Ruberg Øvre Et menneskeligt og fagligt klap Louise Kamille Engel er konsulent fra Selandia og styrer slagets gang i Afklaringsværkstedet. For hende er det vigtigt at møde deltagerne med empati, men samtidig få dem til at reflektere over, hvad de kan gøre ved deres situation. - Jeg hjælper dem til at svare på spørgsmålene; hvad kan du, hvad vil du, og hvor giver det mening at bruge det i forhold til arbejdsmarkedet? De skal reflektere over deres eget liv, og hvad de kan gøre fremadrettet. Louise forklarer, at det er en vigtig afklaringsproces, deltagerne er igennem under Deltagerne er igennem forskellige øvelser under Afklaringsværkstedet og bruger også hinanden til at udveksle erfaringer og tanker omkring job og uddannelse. Foto: Stine Ruberg Øvre værkstedet. Gennem øvelser og samtaler får deltagerne en klarlægning af den viden og de færdigheder, som de har. Og de bliver klogere på, hvilke kurser de mangler for at kunne påbegynde et job eller en uddannelse. Kim Dahl Nielsen har deltaget i værkstedet i marts Han er 55 år og blev uddannet som smed i Nu er Kim klar til at udvide sine færdigheder: - Jeg er klar over, at jeg måske har min alder imod mig, men min indstilling er, at hvis jeg ikke prøver, så sker der ikke noget. Jeg kan se i jobannoncerne, hvad virksomhederne efterspørger i forhold til, da jeg blev uddannet. Det er derfor, jeg gerne vil efteruddanne mig. - Det er en hård situation at sidde i, når man er arbejdsløs. Og det er hårdt arbejde at søge job og fortælle andre, hvad man er god til, når man måske selv er blevet i tvivl om, hvad man kan, og hvad man vil. Inspiration og nye muligheder John Ulrichs, jobkonsulent fra Jobcenter Slagelse, er ikke i tvivl om, at den viden, som Selandia og VEU-Center Vestsjælland har om erhvervslivet og uddannelsesområdet, bidrager til, at borgerne ser nye muligheder i deres arbejdsliv. John Ulrichs fortæller: - Borgerne bliver motiverede, når de for eksempel bliver præsenteret for foredragsholdere i Afklaringsværkstedet, som fortæller om deres fag. Eller når de bliver præsenteret for en konsulent, der kan fortælle om de nyeste regler på SU-området. Netop fordi det hjælper dem til at se nye muligheder og giver dem konkrete svar på, at det ikke nødvendigvis er en forhindring at skulle modtage SU i en periode. Afklaringsværkstedet har eksisteret siden april 2014 og er blevet til efter et ønske fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Jobcenter Slagelse visiterer borgere til at deltage i det fire dage lange Afklaringsværksted, som er fordelt på to uger. 28 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 29

16 Naser Khader kan lidt af hvert. Han er blandt andet Adjunct Fellow ved Hudson Institute i Washington, mellemøstekspert, samfundsdebattør, foredragsholder, forfatter, vært på P1s prisvindende radioprogram Arabiske Stemmer og politiker. Han tog også studentereksamen i Danmark, som en af de første med indvandrerbaggrund. FORSKELLIGHED GIVER PENGE I KASSEN Af Ida Mørch - Far, far skynd dig. Vi bliver nødt til at gå ned på gaden med tæpper. Der står nogle piger og fryser. De har næsten ingen tøj på, og det er koldt. D isse ord var nogle af de første, samfundsdebattør og politiker Naser Khader sagde, da han i 1974 kom til Danmark og kiggede ned på gaden fra familiens lejlighed på Istedgade. Hans far havde boet nogle år i Danmark som ufaglært fremmedarbejder. Naser Khader var 11 år, da han, hans søskende og mor flyttede op til deres far i Danmark. - Jeg var fremmed, så anderledes ud og kunne ikke et ord dansk. Det var da hårdt. Men ikke en brøkdel så hårdt, som at se sin far blive forfulgt i sit eget hjemland. I dag er jeg min far dybt taknemlig over, at han fik min familie og mig til mulighedernes land. Danmark er et fantastisk land at leve i, siger Naser Khader. Du kan, hvis du vil - Jeg er godt nok træt af, at så mange går rundt om den varme grød, når det kommer til spørgsmålet om integration. Alle kan blive integreret, hvis de vil. Selvfølgelig har samfundet og virksomhederne også et ansvar for en vellykket integration, men når alt kommer til alt, har den enkelte hovedansvaret for at blive integreret, understreger Naser Khader. Ifølge Naser Khader er de tre vise ord til succes og en vellykket integration: flid, drive og social kompetence: - Det første år i Danmark havde jeg meget hjemve og følte afsavn. Jeg havde svært ved at sove, jeg græd meget og kunne ikke lide at være i Danmark. Jeg savnede mine skolekammerater og ville hjem til mine bedsteforældre, som jeg holdt meget af. Men så startede jeg i den danske skole og fik mange venner, og så ændrede alting sig. Jeg startede i almindelig dansk skole i 7. klasse, og i 10. Jeg har mange gode eksempler på, hvordan firmaer med stor differentiering i medarbejderskaren simpelthen tjener flere penge. Det er netop en del af deres strategi. NASER KHADER Jeg var fremmed, så anderledes ud og kunne ikke et ord dansk. Det var da hårdt. Men ikke en brøkdel så hårdt, som at se sin far blive forfulgt i sit eget hjemland. I dag er jeg min far dybt taknemlig over, at han fik min familie og mig til mulig hedernes land. Danmark er et fantastisk land at leve i. NASER KHADER klasse fik jeg klassens højeste gennemsnit. Lige efter begyndte jeg så på Rysensteen Gymnasium på Vesterbro. Jeg var en af de første i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk, der fik en studentereksamen. Og jeg knoklede. Naser Khader opfordrer til, at han selv og andre med anden etnisk baggrund end dansk tager ved lære af adoptivbørn. Adoptivbørn ser ofte også anderledes ud og kan opfattes som anderledes, men det er ikke altid den selvopfattelse, de har, og det gør tingene langt nemmere i forhold til en vellykket integration Mangfoldighed i virksomheden giver øget afkast Flere undersøgelser viser, at har en virksomhed først ansat én medarbejder med anden etnisk baggrund end dansk, så stiger sandsynligheden for, at de ansætter flere. - Jeg har mange gode eksempler på, hvordan firmaer med stor differentiering i medarbejderskaren simpelthen tjener flere penge. Det er netop en del af deres strategi, understreger Naser Khader. Han fortsætter: - Der er dette her ejendomsmæglerfirma i Florida, som har ansatte med flere forskellige nationaliteter. En latinamerikaner er ansat til at servicere latinamerikanere i byen i salg og køb af huse, og de har en afrikaner til at tage sig af de afrikanske kunder og så videre. Det har virkelig skabt en succesfuld virksomhed. Naser Khader understreger også, at virksomhederne skal være åbne og inkluderende, men altid have fokus på at ansætte den bedste arbejdskraft uanset baggrund. NASER KHADER Naser Khader er født den 1. juli 1963 i Damaskus, Syrien. Han har boet i Danmark siden 1974 og er dansk statsborger. Han er politiker, forfatter, debattør, foredragsholder, rejseleder og Senior Fellow ved den amerikanske tænketank Hudson Institute. VIDSTE DU, AT Naser Khader var ateist efter han havde boet få år i Danmark. I dag beskriver han sig selv som en kulturkristen muslim, som stadig søger efter religiøse svar. VIDSTE DU, AT Naser Khader optræder som en af de mest betydningsfulde personer i Danmark i det 20. århundrede i bogen Det 20. århundrede, udgivet 1999 på Aschehoug. 30 med mere sceu.dk maj 2015 maj 2015 sceu.dk med mere 31

17 MADE FOR ERHVERVS LIVET