RINGE TILTRO TIL EFFEKT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RINGE TILTRO TIL EFFEKT"

Transkript

1 NYHEDSBREV NR. 09 JUNI 2011 Marselisborg survey om refusionsændringerne: RINGE TILTRO TIL EFFEKT af nye refusionsregler Foto: POLFOTO. Beskæftigelsesministeren: - Resultatet OVERRASKER MIG Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er overrasket over, at så få ledere i jobcentrene vurderer, at de nye refusionsregler vil få flere borgere i job og uddannelse. Ministeren mener, at kommunerne med de nye regler har fået tilstrækkelige rammer og redskaber til at yde en kvalificeret aktiveringsindsats for både parate- og ikke arbejdsmarkedsparate borgere. En indsats der i ministerens optik indbefatter færre kurser og projekter: Hun forventer en langt mere virksomhedsrettet indsats. Læs mere på side 6-7 Ledelsen på jobcentrene mener langt fra, at de seneste refusionsregler kommer til at virke hensigtsmæssigt. Det viser en survey foretaget af Beskæftigelse NU blandt lederne i jobcentrene. De ændrede refusionsregler, skulle sikre, at beskæftigelsesindsatsen blev mere virksomhedsrettet, og derved medføre en større jobskabelse. Men kun 0,7% vurderer her mere end et kvartal efter at de nye regler trådte i kraft, at de vil understøtte en større jobskabelse. Samtidig viser survey en, at mere end 60% vurderer, at ændringerne vil medføre, at de svageste borgere parkeres til fordel for borgere, tættere på arbejdsmarkedet, der er parat til at starte i en virksomhedsaktivitet med høj refusion. Kortere tilbud er EN SUCCES Jobcenter Holbæk har efter refusionsændringerne skruet ned for varigheden på projekter til borgere på sygedagpenge, og samtidig er forløbene mere målrettede. Resultatet er slående. hvor der før var procent, der var ude af kommunens dagpengesystem, en måned efter de blev sygemeldt, er der med de ændrede strategier procent sygemeldte, der kommer videre, siger Kasper Kyed, arbejdsmarkedschef, Jobcenter Holbæk. Læs mere på side Nye strategier, indsatser og politiske prioriteringer Sideløbende med den udtalte skepsis, er 90% af de adspurgte jobcentre ved at omlægge indsatsen. Bl.a. opbygger flere jobcentre nye virksomhedsteam, samtidig med at de reducerer afklarings- og vejledningsforløb. En ting er dog sikker Beskæftigelsesindsatsen vil fremover være genstand for endnu hårdere prioriteringer i forhold til hvilke målgrupper, det enkelte jobcentre vil satse på: Vores byråd har valgt at satse stort i forhold til, at alle unge skal med. Selvom det kan koste ekstra på den korte bane, er der en klar forståelse af, at det ganske enkelt er for dyrt at lade være refusionsregler eller ej, siger Jens Højlund, Job- og voksenchef, Jobcenter Odsherred. Læs mere på side 4-5 Foto: Toke Hage.

2 LEDER Foto: Toke Hage. NYE RAMMER, NYE UDFORDRINGER OG NYE MULIGHEDER Ved årsskiftet kom der nye rammer og incitamentsstrukturer på beskæftigelsesområdet i form af ændrede refusionsregler. Regelændringerne trådte i kraft syv uger senere og skabte usikkerhed, forvirring og frustration hos jobcentre, kompetencecentre og hos anden aktør. De nye regler betyder, at beskæftigelsesindsatsen for det første skal virksomhedsrettes. For det andet skal indsatsen i højere grad målrettes og prioriteres, og for det tredje skal der opbygges evaluerings- og dokumentationssystemer, der giver evidens for hvilke tilbud der virker. Særligt for de afklarings- og vejledningstilbud, som der ikke længere kan indhentes høj refusion på. Nu tre måneder senere har uroen lagt sig, og de fleste jobcentre er ved at omlægge aktiveringsindsatsen i en mere virksomhedsorienteret retning. Positivt, men samtidig viser Beskæftigelse NU s survey, at forsvindende få chefer i jobcentrene tror på, at de nye refusionsregler vil understøtte, at der kommer flere i job og uddannelse. Faktisk mener mindre end 1 procent, at de nye regler i høj grad vil medføre en større jobskabelse. Et resultat der også kommer bag på beskæftigelsesministeren, som ellers var overbevist om, at de nye regler netop ville sikre rammerne for en mere meningsfuld beskæftigelsesindsats. Endvidere vurderer mere end 60 procent af lederne, at regelændringen vil medføre, at de svageste borgere bliver parkeret til fordel for de arbejdsmarkedsparate ledige, som hurtigere og lettere vil kunne udplaceres i en virksomhedspraktik, et løntilskud eller i et ordinært arbejde. At lederne i jobcentrene ikke tror på regelændringernes effekt og samtidig vurderer, at ændringerne medfører parkering på passiv ydelse til de borgere, som skal udvikle deres kompetencer for at blive en del af det ordinære arbejdsmarked, er en alvorlig problemstilling. I den nuværende situation, hvor vi som samfund er udfordret af en fi nansiel krise, stig ende langtidsledighed, unge ledighed og en kommende markant ældrebyrde, har vi brug for en effektiv og målrettet beskæftigelsesindsats. Spørgsmålet er, om vi kan sikre en meningsfuld, målrettet og effektiv beskæftigelsesindsats, der sikrer større jobskabelse inden for de nuværende rammer? Det kan vi, hvis jobcentrene prioriterer hvilke borgere, der skal have hvilken indsats, hvornår og hvor meget, og hvis jobcentrene professionaliserer den virksomhedsrettede indsats. I dette nummer af Beskæftigelse NU kan du bl.a. læse om, hvordan Jobcenter Holbæk har opnået markante resultater på sygedagpengeområdet. Kortere og mere målrettede forløb har givet den dobbelte effekt. I Jobcenter Frederiksberg har man valgt at implementere en helt ny aktiveringsstrategi, hvor alle tilbud målrettes de enkelte målgruppers muligheder og behov sideløbende med at job- og virksomhedskonsulenter kompetenceudvikles. Og i Jobcenter Skive er der oprettet et selvstændigt virksomhedsteam, der på kort tid har skabt særdeles bemærkelsesværdige resultater. Resultater, der både sikrer job, løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser til de arbejdsmarkedsparate, og samtidig sikrer det økonomiske grundlag til fortsat at prioritere tilbud og aktiviteter til gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Når man sammenholder disse eksempler med at 90 procent af jobcentrene jf. Beskæftigelse NU s survey faktisk svarer, at de iværksætter nye initiativer, der skal sikre en mere virksomhedsrettet aktiveringsindsats, så tegner billedet alligevel mere lyst. Og lad os så komme i gang! Søren Dinesen, Direktør, Marselisborg Praksisvidencenter 2 BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI 2011

3 Ledelsen på jobcentrene mener ikke udelt, at styresystemet i form af de seneste refusionsregler kommer til at virke hensigtsmæssigt. Det viser en survey foretaget af Beskæftigelse NU blandt lederne i jobcentrene. 63 af de i alt 91 jobcentre har deltaget i undersøgelsen, i alt 145 ledere. En beskeden andel af lederne på jobcentrene er overbeviste om, at de nye regler vil sikre, at flere borgere kommer i job og uddannelse. 0,7 procent svarer, at reglerne i høj grad vil medføre, at flere kommer i job og uddannelse, mens 67 procent vurderer, at dette kun vil ske i mindre grad eller slet ikke. Samtidig anfører en anseelig del af cheferne, at de svageste ledige vil blive parkeret til fordel for de arbejdsmarkedsparate. - Vi står i en situation med en række samfundsmæssige udfordringer i form af en finansiel krise, lav vækst, stigende langtidsledighed og ungeledighed. Udfordringer, som bl.a. kræver en aktiv beskæftigelsesindsats, og derfor skal det tages meget seriøst, at jobcenterledelsen ikke mener, at styresystemet og incitamentsstrukturen i form af refusionsreglerne vil understøtte, at flere borgere får et arbejde eller starter på en uddannelse. Og når vi samtidig har en demografisk udvikling, hvor vi meget snart kommer til at mangle endda rigtig mange hænder på arbejdsmarkedet, bider man mærke i, at to tredjedele af cheferne vurderer, at de svagere borgere bliver parkeret på passiv forsørgelse. Borgere, hvis kompetencer vi ellers har brug for at få udviklet og vedligeholdt, så de er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet, når behovet meget snart igen er der, siger Søren Dinesen, Direktør hos Marselisborg Praksisvidencenter. Mulighederne for at hjælpe denne gruppe på sigt under disse regler er forbundet De fleste jobcentre har skåret ned i af- med en stor usikkerhedsfaktor for både klarings- og vejledningsforløb, uddannelsestilbud og opkvalificeringstilbud til Teamleder for Jobbutikken på Jobcenter borgere og jobcentre, siger Per Sigsgaard, fordel for en mere virksomhedsorienteret Jammerbugt. indsats, hvor der særligt arbejdes efter at I øjeblikket er de fleste jobcentre ved etablere flere virksomhedspraktikpladser at etablere eller reetablere nye virksomhedsteams. Og virksomhederne vil gerne og løntilskudsstillinger i private virksomheder og hos kommunerne. Udmøntningen af de nye regler kan få den konse- hvis borgeren er arbejdsmarkedsparat. samarbejde med jobcentrene særligt kvens, at indsatsen for de svagere borgere, Fordi refusionen på de virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud er højere, lærer virksomhederne i takt med jobcentrenes større fokus på disse tilbud at det i en periode er muligt at få gratis arbejdskraft. I stedet for at ansætte en borger på ordinære vilkår, vælger de fuldt forståeligt ofte en medarbejder med økonomisk tilskud. Man skal samtidig huske, at praktikker og løntilskud i sig selv ikke skaffer Kun 1 procent af lederne på jobcentrene vurderer, at de nye regler vil skabe flere jobs og mere uddannelse. der ikke umiddelbart er parate til praktik og løntilskudsjob bliver parkeret. Godt 60 procent svarer i surveyen, at dette i høj grad eller nogen grad bliver tilfældet, mens de resterende 40 procent vurderer, at dette kun i mindre grad eller slet ikke bliver tilfældet. Lige nu holder Jammerbugt Kommune fast i tilbuddene til de svageste der for manges vedkommende består af vejledning og opkvalificering - til den lave refusionssats. nye arbejdspladser, men selvfølgelig giver mulighed for, at en borger kan afprøve nye brancher og får chancen for at sælge sig selv som en god arbejdskraft, lyder det fra Per Sigsgaard. Risikoen er, at vi tilpasser borgeren til systemet på grund af de nye refusionsregler, og ikke omvendt. Vi har i kølvandet af ændringerne i lovgivningen på refusionsområdet i høj grad haft fokus på de stærke grupper, fx forsikrede ledige. Blandt andet for, via de høje refusionssatser på praktikker og løntilskud, at skaffe økonomi til at fastholde tilbuddene til de svagere grupper. Samtidig er vi af den overbevisning, at en tidlig og vedholdende indsats for alle grupper skaber resultater. Det er en kendt sag, at har man først været i systemet i et halvt år, bliver det vanskeligt at komme ud af det igen. Med den reducerede ledighedsperiode på to år, er det nok så væsentligt, at have fokus på nerne over for at skulle tage nogle hårde den tidlige indsats, siger Per Sigsgaard. og afgørende beskæftigelsespolitiske prioriteringer. Skal kommunen vælge en besparelsesdagsorden og lukke ned for aktiverings- Antallet af de stærke ledige er i høj grad konjunkturafhængigt, mens de svagere indsatsen? Eller skal kommunen vælge ledige har behov for støtte til at komme en investeringsdagsorden? Og hvem skal i job uanset hvordan arbejdsmarkedet de investere i? De arbejdsmarkedsparate, ser ud. De nye refusionsregler gør, at indsatsen for denne målgruppe bliver mindre de unge? Eller skal omfanget af indsatsen borgerne på kanten af arbejdsmarkedet, intensiv. At flere stærke ledige kommer i for de enkelte målgrupper være ens? praktik og løntilskud, som refusionsreglerne klart tilskynder, vil ikke have den på, at alle unge skal have en ungdomsud- I Odsherred har kommunen fokus store effekt på antallet af ledige, siger Lisbeth Sanders, Sektionsleder på Jobcenter kræver initiativer, der ikke ligefrem undannelse, også selvom det for nogle unge Skive. derstøttes af de nye refusionsregler. Vores byråd har valgt at satse stort i forhold til, at alle unge skal med. Selvom 90 procent af de adspurgte jobcentre svarer, at de som følge af refusionsændrin- er der en klar forståelse af, at det ganske det kan koste ekstra på den korte bane, gerne er ved at omlægge indsatsen efter enkelt er for dyrt at lade være refusionsregler eller ej, siger Jens Højlund, Job- og nye strategimodeller. Her står byrådene og arbejdsmarkedsudvalgene i kommu- voksenchef, Jobcenter Odsherred. Få af de adspurgte jobcenterchefer i Marselisborg-surveyen mener, at det nye styresystem betyder, at der kommer flere mennesker i job og uddannelse. Hvad er din respons på det? Det overrasker mig egentlig lidt, fordi rigtig mange kommuner allerede har omlagt deres aktivering. Vi kan også se, at virksomhedsrettet aktivering generelt hjælper rigtig mange tilbage på arbejdsmarkedet. Det er også noget af det, som jeg ofte har diskuteret med kommunalpolitikere, beskæftigelsesfolk og jobcenterfolk rundt omkring i landet. Så det undrer mig egentlig lidt. Men når det er sagt, vil jeg også sige, at jeg kan se, at der er sket en stor forskydning i mange kommuner. Blandt andet var jeg i Mariagerfjord Kommune for et stykke tid siden, og det er en kommune, der i den grad har sat ind på netop at få kontakter til virksomheder og har fået oprettet utrolig mange virksomhedspladser. Kan du sætte nogle ord på, hvad du forventer dig af de nye refusionsregler? Jeg forventer, at man i højere grad kan tilbyde en række borgere en mere relevant Refusionsændringerne skal finde deres fodfæste: Men man skal ikke være for fin til at ændre nogle ting, der ikke fungerer optimalt, siger Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Resultaterne af Marselisborg survey understøtter i høj grad Socialdemokratiets holdning til det nuværende styresystem på beskæftigelsesområdet. jobcenter. Det er til stor irritation for de ledige, og det er dobbeltadministration. Det forholder sig også sådan, at a-kasserne har bedre kontakt til virksomhederne end jobcentrene, og de har et mere indgående kendskab til det lokale arbejdsmar- Hvad er din kommentar til, at få af tivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate de adspurgte jobcenterchefer i Marselisborg-surveyen mener, at de ændrede ikke-eksisterende. Siden 2006 har det of- til de ledige og øge chancen for, at de hur- ledige, er meget beskeden, for ikke at sige ked. Samlet set kan det forbedre hjælpen refusionsregler betyder, at der kommer fentlige brugt 9,4 milliarder kroner på aktivering af gruppen, men Rigsrevisionen For det tredje kommer vi om nogle tigt får et job. flere mennesker i job og uddannelse? Surveyen viser og det går godt i tråd mener ikke, at der kan dokumenteres nogen effekt af indsatsen på området. kvalifikationer inden for fx de faglærte få år til at mangle arbejdskraft, som har med Socialdemokratiets holdning at det nuværende beskæftigelsessystem ikke områder byggeri, jern og metal og velfærdsområdet. På længere sigt er uddan- er den bedste mulighed for kontakt til Hvad vil Socialdemokratiet gerne ændre i de nuværende refusionsregler? nelse og opkvalificering en sikker vej til arbejdsmarkedet, og at det parkerer de ikke-arbejdsmarkedsparate i vores system. For det første vil vi styrke tilbuddene en plads på arbejdsmarkedet. Det er dyrere for kommunerne at have ledige dagpengeforsikrede, sammenlignet hvilket er en opgave, som vi anser som en Hvad virker i det nuværende system til de ikke arbejdsmarkedsparate ledige, med ledige, der kun har ret til kontanthjælp. Det er derfor meget sandsynligt, telse i samfundet. Forløbene skal adskille Jeg synes egentlig, at resultatet af sur- både menneskelig og økonomisk forplig- efter de ændrede refusionsregler? at jobcentrene prioriterer at få dagpengemodtagerne i arbejde alene for at spare tage udgangspunkt i den enkelte og ved til den skepsis, vi har i forhold til det fo- sig fra de hidtidige ved i højere grad at veyen understreger vores pointer i forhold penge. Det flytter jobcentrenes fokus fra i højere grad at kunne afhjælpe sociale og kus, der er på refusion i kommunerne kontanthjælpsmodtagerne og især fra psykiske problemer. Der er ganske enkelt og dermed også et svigt af de svage. Det de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som det kan være me- tidspunkt og for lidt hjælp til at få løst so- en pengekasse, der skal gå op. Men nu ek for meget masseaktivering på nuværende er ikke et angreb på kommunerne. De har get vanskeligt at finde ordentlige tilbud ciale og psykiske problemer. Faktum er, at sisterer der på grund af de ændrede regler til. Derfor kommer de dagpengeberettigede ledige i virksomhedspraktisk først en samlet gruppe. er skræmmende. Derfor deler jeg den ty man ikke kan se på disse mennesker som et meget højt fokus på refusion og det og når kræfterne lægges her, glemmes For det andet mener jeg, at a-kasserne delige skepsis, som de adspurgte jobcen kontanthjælpsmodtagerne. Konklusionen fra Rigsrevisionen i en rapport, der pengeberettigede ledige i de første seks styresystem. skal have ansvar for hjælpen til de dag- terchefer har i forhold til det nuværende handler om aktiveringen af svage ledige, måneder. I det nuværende system skal viser, at vi må konkludere, at effekten denne gruppe ofte igennem de samme af de mange milliarder, der puttes i ak- procedurer to gange hos både a-kasse og Overordnet set er det godt for vores ledige medlemmer, at de nu i højere grad bliver sendt ud i virksomhedspraktik på en arbejdsplads, siger Lars Munck, Arbejdsmarkedspolitisk chef, fagforbundet Djøf. De positive udmeldinger handler isoleret set ikke blot om de nye refusionsændringer, men skal også ses i lyset af andre aspekter. Vi har intet imod virksomhedspraktik, så længe det er i kombination med andre virkemidler. Djøf har fra 2010 modtaget særlige midler fra Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med Akademikerkampagnen, som har givet vores medlemmer et skub ud mod nye stillinger på landets små og mellemstore virksomheder, siger Lars Munck. form for aktivering. Vi har jo set, at aktiveringssystemer ikke har fungeret optimalt. Der var en enorm debat henover sidste sommer og i begyndelsen af efteråret 2010, og det er selvfølgelig begrundelsen for, at jeg simpelthen lavede det om, fordi jeg så for mange eksempler på dårlig aktivering. Og man får altså ikke et arbejde ved at vide, at man er 62 procent due og 38 procent høg, men ved at der i højere grad arbejdes på, at man kommer ud på en rigtig virksomhed. Marselisborg-surveyen viser, at 2 ud af 3 jobcenterledere mener, at man med ændringerne vil nedprioritere de svageste borgere? Det er jeg helt uenig i. Og det er jeg, fordi vi ved, at nogle af de mennesker, der har allermest gavn af at komme ud på en rigtig virksomhed, er nogle af de svageste. Omvendt set er jeg også godt klar over, at der meget ofte ligger et meget stort arbejde bag, og at mange kommuner også skal kæmpe meget for sagen, når det handler om de svageste medborgere. Jeg mener også, at hvis man bruger de rette redskaber, så har man altså en reel chance for at få flere ledige ud på arbejdsmarkedet også dem, der kæmper med andet end bare ledighed. Men det man rent faktisk mener ude blandt ledelsen på jobcentrene er, at den gruppe bliver nedprioriteret? I nogle af de kommunale projekter, der har kørt, har de heller ikke fungeret. Omvendt set, så ved jeg jo også, at i det omfang hvor man fx bruger virksomhedscentre og andet, kan det i den grad være med til at flytte noget. Der er jo sågar en række kommuner heriblandt Vesthimmerlands Kommune som for lang tid siden uafhængigt af refusionsændringerne har afskaffet alt, hvad der hedder kommunale kurser og den form for aktivering, men lægger alt ud på virksomheder. Jeg har selv været ude og se nogle af de ting, som foregår ude i Vesthimmerland. Og det har de altså en relativt god succes med. Så I har ikke en national prioritering på dagsordenen om, at vi skal prioritere de arbejdsmarkedsparate først? Nej, det mener jeg ikke. Jeg synes, man kan sige, at prioriteringen ligger der, at vi skal have den bedste form for aktivering og det er den, hvor folk bringes tilbage på arbejdsmarkedet. Når man kan se, at det virker for netop alle de grupper, at blive aktiveret på en virksomhed og at det ikke er de der kommunale kurser - så skulle man være en mærkelig Beskæftigelsesminister, hvis man så ikke ændrede fokus. Jeg sidder i utallige samråd og har gjort det omkring aktivering, og man kan bare sige, at fælles for det hele, det er, at helt frem til at vi ændrer refusionsreglerne i efteråret 2010, der handlede samtlige de samråd, jeg var i omkring aktivering, om dårlige aktiveringskurser, folk der havde kastet med æg ned af en trappe, og fundet frem til hvilken fugl de var. Alle de der mærkværdige former for aktivering. Så Til gengæld er vi mere skeptiske overfor den ændring, der giver mulighed for 13-ugers virksomhedspraktik. I den sammenhæng skal vi virkelig passe på, at vi ikke blot bliver leveringsdygtige i gratis arbejdskraft. Her tænker jeg fx på, at ledige i håndværkerbranchen kunne være særligt udsatte, fordi de kan levere et færdigt produkt inden for virksomhedspraktikkens periode. Om det er et plus for en akademiker at have en 13-uger lang dans på en virksomhed inden en eventuel egentlig ansættelse kan i visse tilfælde vise sig at være højst sandsynligt. Det kan muligvis godt være med til at etablere en nyuddannet akademiker på en virksomhed i en ny funktion. Men det er jo et kendt fænomen, at misbruget af gruppen af ledige stiger under lavkonjunkturer, og det er nok også tilfældet her, siger Lars Munck. ændrer vi det og så fulgte en periode, hvor det handlede om, at hvis en ledig bare kunne komme ud på en virksomhed, så var alting godt - der kom man tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man kom i den form for aktivering. Så ændrede vi reglerne, og fra dag ét vendte hele bøtten hvad angår oppositionens kritik: For havde vi da bare de kommunale kurser, så ville alting være godt, fordi det er jo de kommunale kurser, der får folk tilbage på arbejdsmarkedet. Er der yderligere ændringer og justeringer på trapperne til refusionssystemet? Nej, der ligger ikke umiddelbart ændringer i pipelinen. Men jeg har jo hele tiden kig på, om der er nogle skruer og nogle ting, der skal justeres, og det mener jeg jo også, at man hele tiden skal være parat til. Det er klart, at når man har lavet sådan en stor ændring, som den vi har lavet nu, så skal det for det første også lige få lov til at finde sit fodfæste, for det andet så skal man heller ikke være for fin til at ændre nogle ting, der ikke fungerer optimalt. Det vi indtil nu tænker på, det er, at vi kan se, at kommunerne i højere grad aktiverer de ledige borgere virksomhedsrettet og i mindre grad kursusrettet. Det er den politiske del af det, hvor man i hvert fald går den vej, som vi på politisk plan ønsker. Her mener jeg, at man vil komme til at se effekten af det, fordi det viser al erfaring og alt forskning på området. Fagforbundet Djøf kan godt se fordele i virksomhedspraktik for deres medlemmer. Arbejdspolitisk chef Lars Munck. INDHOLD NYE RAMMER, NYE UDFORDRINGER OG NYE MULIGHEDER - At lederne på jobcentrene ikke tror på regelændringernes effekt, er en alvorlig problemstilling. RINGE TILTRO TIL EFFEKT AF NYE REFUSIONSREGLER Beskæftigelse NU tager temperaturen på jobcentrene. LEDER: 2 SURVEY: 4 BESKÆFTIGELSESMINISTER INGER STØJBERG (V) : 6 - DET OVERRASKER MIG EGENTLIG LIDT, AT lederne i jobcentrene tvivler på, at refusionsændringerne bringer folk i arbejde og uddannelse. BESKÆFTIGELSESORDFØRER TORBEN HANSEN (S): 8 FOKUS PÅ REFUSION, SVIGT AF DE SVAGE Styrkelse af de ikke-arbejdsmarkedsparate, ansvar til a-kasserne, opkvalifi cering og uddannelse lyder opskriften på en politisk beskæftigelsesstrategi fra Socialdemokratiet. FAGFORBUNDET: 9 DJØF OG REFUSIONSREGLERNE Virksomhedspraktik giver mening. JOBCENTER SKIVE: 10 NY VIRKSOMHEDSMODEL Jobcenter Skive har oprettet et Task Force og har gode resultater i forhold til at servicere virksom hederne. JOBCENTER HOLBÆK: Udgives af Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørums Gade 11, Bygn. 1A, 8000 Aarhus C Redaktionen består af Søren Dinesen, Ansv. red. Direktør, Marselisborg Praksisvidencenter Forlag Marselisborg Media Grafi sk opsætning - Henriette Dissing Aneela Hoffmann Ramsdal Journalist, Marselisborg Praksisvidencenter Beskæftigelse NU udkommer 2 gange årligt Elektronisk abonnement på Beskæftigelse NU: Send mail til Koordinator Randi Karmark Nielsen NY STRATEGI PÅ SYGEDAGPENGE- OMRÅDET GIVER GEVINST Kristina Rytter gennemgik et kort intenst forløb via sit jobcenter i forbindelse med en depression og en sygemelding og er nu fl yveklar igen. JOBCENTER FREDERIKSBERG: 14 PÅ SPORET AF NY BESKÆFTIGELSESINDSATS Bæredygtige resultater på beskæftigelsesområdet, færre gengangere på jobcentret og målrettet dialog mellem borger og jobcentermedarbejder. MARSELISBORG UDDANNELSE Nyt katalog ude nu. UDDANNELSE: 15 BAGSIDEN: 16 VELKOMMEN TIL MARSELISBORG ERHVERV Pt. har jobcentrene mange dygtige ledige, som er parate til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI

4 SURVEY Beskæftigelse Nu tager temperaturen på jobcentrene: RINGE TILTRO TIL EFFEKT AF NYE REFUSIONSREGLER Ledelsen på jobcentrene mener ikke udelt, at styresystemet i form af de seneste refusionsregler kommer til at virke hensigtsmæssigt. Det viser en survey foretaget af Beskæftigelse NU blandt lederne i jobcentrene. 63 af de i alt 91 jobcentre har deltaget i undersøgelsen, i alt 145 ledere. En beskeden andel af lederne på jobcentrene er overbeviste om, at de nye regler vil sikre, at flere borgere kommer i job og uddannelse. 0,7 procent svarer, at reglerne i høj grad vil medføre, at flere kommer i job og uddannelse, mens 67 procent vurderer, at dette kun vil ske i mindre grad eller slet ikke. Samtidig anfører en anseelig del af cheferne, at de svageste ledige vil blive parkeret til fordel for de arbejdsmarkedsparate. Samfundsmæssige udfordringer og beskæftigelsespolitiske løsninger - Vi står i en situation med en række samfundsmæssige udfordringer i form af en finansiel krise, lav vækst, stigende langtidsledighed og ungeledighed. Udfordringer, som bl.a. kræver en aktiv beskæftigelsesindsats, og derfor skal det tages meget seriøst, at jobcenterledelsen ikke mener, at styresystemet og incitamentsstrukturen i form af refusionsreglerne vil understøtte, at flere borgere får et arbejde eller starter på en uddannelse. Og når vi samtidig har en demografisk udvikling, hvor vi meget snart kommer til at mangle endda rigtig mange hænder på arbejdsmarkedet, bider man mærke i, at to tredjedele af cheferne vurderer, at de svagere borgere bliver parkeret på passiv forsørgelse. Borgere, hvis kompetencer vi ellers har brug for at få udviklet og vedligeholdt, så de er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet, når behovet meget snart igen er der, siger Søren Dinesen, Direktør hos Marselisborg Praksisvidencenter. Mindre afklaring, mere virksomhedspraktik De fleste jobcentre har skåret ned i afklarings- og vejledningsforløb, uddannelsestilbud og opkvalificeringstilbud til fordel for en mere virksomhedsorienteret indsats, hvor der særligt arbejdes efter at etablere flere virksomhedspraktikpladser og løntilskudsstillinger i private virksomheder og hos kommunerne. Udmøntningen af de nye regler kan få den konsekvens, at indsatsen for de svagere borgere, Kun 1 procent af lederne på jobcentrene vurderer, at de nye regler vil skabe flere jobs og mere uddannelse. der ikke umiddelbart er parate til praktik og løntilskudsjob bliver parkeret. Godt 60 procent svarer i surveyen, at dette i høj grad eller nogen grad bliver tilfældet, mens de resterende 40 procent vurderer, at dette kun i mindre grad eller slet ikke bliver tilfældet. Lige nu holder Jammerbugt Kommune fast i tilbuddene til de svageste der for manges vedkommende består af vejledning og opkvalificering - til den lave refusionssats. Om Marselisborg-undersøgelsen Baggrunden for tallene i artiklen er resultater fra et Marselisborg-survey rundsendt til jobcentrene i april måned Undersøgelsen afdækker jobcenter- og afdelingschefers vurdering af de refusionsændringer som trådte i kraft ved årsskiftet 2010/ chefer har besvaret det udsendte spørgeskema, og der er be svarelser fra 63 af de 91 job cen tre. Det svarer til en andel på 68 procent. Mulighederne for at hjælpe denne gruppe på sigt under disse regler er forbundet med en stor usikkerhedsfaktor for både borgere og jobcentre, siger Per Sigsgaard, Teamleder for Jobbutikken på Jobcenter Jammerbugt. I øjeblikket er de fleste jobcentre ved at etablere eller reetablere nye virksomhedsteams. Og virksomhederne vil gerne samarbejde med jobcentrene særligt hvis borgeren er arbejdsmarkedsparat. Fordi refusionen på de virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud er højere, lærer virksomhederne i takt med jobcentrenes større fokus på disse tilbud at det i en periode er muligt at få gratis arbejdskraft. I stedet for at ansætte en borger på ordinære vilkår, vælger de fuldt forståeligt ofte en medarbejder med økonomisk tilskud. Man skal samtidig huske, at praktikker og løntilskud i sig selv ikke skaffer nye arbejdspladser, men selvfølgelig giver mulighed for, at en borger kan afprøve nye brancher og får chancen for at sælge sig selv som en god arbejdskraft, lyder det fra Per Sigsgaard. Skal borgeren tilpasses systemet eller omvendt? Risikoen er, at vi tilpasser borgeren til systemet på grund af de nye refusionsregler, og ikke omvendt. Vi har i kølvandet af ændringerne i lovgivningen på refusionsområdet i høj grad haft fokus på de stærke grupper, fx forsikrede ledige. Blandt andet for, via de høje refusionssatser på praktikker og løntilskud, at skaffe økonomi til at fastholde tilbuddene til de svagere grupper. Samtidig er vi af den overbevisning, at en tidlig og vedholdende indsats for alle grupper skaber resultater. Det er en kendt sag, at har man først været i systemet i et halvt år, bliver det vanskeligt at komme ud af det igen. Med den reducerede ledighedsperiode på to år, 4 BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI 2011

5 SURVEY Under 1 procent af cheferne på jobcentrene tror ifølge ny Beskæftigelse NU-survey på positiv effekt af refusionsændringerne. Samtidig er der bred enighed om, at de svageste borgere bliver parkeret. Set i bakspejlet Til fi nanslovsforhandlingerne for 2011 vedtages en ændring af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. Konkret er der overordnet sket følgende: er det nok så væsentligt, at have fokus på den tidlige indsats, siger Per Sigsgaard. Fra Jobcenter Skive lyder det: Antallet af de stærke ledige er i høj grad konjunkturafhængigt, mens de svagere ledige har behov for støtte til at komme i job uanset hvordan arbejdsmarkedet ser ud. De nye refusionsregler gør, at indsatsen for denne målgruppe bliver mindre intensiv. At flere stærke ledige kommer i praktik og løntilskud, som refusionsreglerne klart tilskynder, vil ikke have den store effekt på antallet af ledige, siger Lisbeth Sanders, Sektionsleder på Jobcenter Skive. Politisk beslutning og prioritering 90 procent af de adspurgte jobcentre svarer, at de som følge af refusionsændringerne er ved at omlægge indsatsen efter nye strategimodeller. Her står byrådene og arbejdsmarkedsudvalgene i kommunerne over for at skulle tage nogle hårde og afgørende beskæftigelsespolitiske prioriteringer. Skal kommunen vælge en besparelsesdagsorden og lukke ned for aktiveringsindsatsen? Eller skal kommunen vælge en investeringsdagsorden? Og hvem skal de investere i? De arbejdsmarkedsparate, borgerne på kanten af arbejdsmarkedet, de unge? Eller skal omfanget af indsatsen for de enkelte målgrupper være ens? I Odsherred har kommunen fokus på, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, også selvom det for nogle unge kræver initiativer, der ikke ligefrem understøttes af de nye refusionsregler. Vores byråd har valgt at satse stort i forhold til, at alle unge skal med. Selvom det kan koste ekstra på den korte bane, er der en klar forståelse af, at det ganske enkelt er for dyrt at lade være refusionsregler eller ej, siger Jens Højlund, Job- og voksenchef, Jobcenter Odsherred. Grænsen for den høje refusion er nedsat fra primært 65% til 50% af forsørgelsen, når borgeren er i et aktivt tilbud På alle andre tidspunkter modtager jobcentret kun 30% af forsørgelsen, når rettidigheden er opfyldt Der gives kun høj refusion, når borgeren er i virksomhedspraktik, løntilskud eller deltager i specifi k- ke uddannelsesaktiviteter Niveauet for forbruget på aktivering i form af køb af tilbud og indsatser reduceres. Før ændringerne havde jobcentrene en økonomisk ramme på ca kr. i gennemsnit pr. borger pr. år. Nu lyder rammen på kr Refusionsreglerne og jobeffekt Vil de ændrede refusionsregler medføre, at fl ere borgere kommer i job eller uddannelse? Ja, i høj grad 0,70% Ja, i nogen grad 32,40% Kun i mindre grad 41,70% Nej, slet ikke 25,20% Valg og fravalg af borgere Vil jobcentrene i højere grad prioritere de borgere, der har størst sandsynlighed for at komme i en virksomhedsrettet aktivitet og samtidig nedprioritere omfanget og indholdet i indsatsen for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet? Ja, i høj grad 16,40% Ja, i nogen grad 44,30% Kun i mindre grad 25,40% Nej, slet ikke 13,90% Ændrer vi nu på strategi og tiltag? Har I gennemført eller er I ved at gennemføre nye strategier og omlægninger som følge af refusionsændringerne? Ja 90,70% Nej 9,30% BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI

6 Marselisborg har mødt Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til en snak om lederne i jobcentrenes tvivl omkring, hvorvidt refusionsændringerne vitterlig får folk i job og uddannelse og om ministerens forventninger til det ændrede styresystem på beskæftigelsesområdet. Få af de adspurgte jobcenterchefer i Marselisborg-surveyen mener, at det nye styresystem betyder, at der kommer flere mennesker i job og uddannelse. Hvad er din respons på det? Det overrasker mig egentlig lidt, fordi rigtig mange kommuner allerede har omlagt deres aktivering. Vi kan også se, at virksomhedsrettet aktivering generelt hjælper rigtig mange tilbage på arbejdsmarkedet. Det er også noget af det, som jeg ofte har diskuteret med kommunalpolitikere, beskæftigelsesfolk og jobcenterfolk rundt omkring i landet. Så det undrer mig egentlig lidt. Men når det er sagt, vil jeg også sige, at jeg kan se, at der er sket en stor forskydning i mange kommuner. Blandt andet var jeg i Mariagerfjord Kommune for et stykke tid siden, og det er en kommune, der i den grad har sat ind på netop at få kontakter til virksomheder og har fået oprettet utrolig mange virksomhedspladser. Kan du sætte nogle ord på, hvad du forventer dig af de nye refusionsregler? Jeg forventer, at man i højere grad kan tilbyde en række borgere en mere relevant Refusionsændringerne skal finde deres fodfæste: Men man skal ikke være for fin til at ændre nogle ting, der ikke fungerer optimalt, siger Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Foto: POLFOTO. 6 BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI 2011

7 INTERVIEW - BESKÆFTIGELSESMINISTER INGER STØJBERG (V) (V) Beskæftigelsesministeren om de ændrede refusionsregler og deres modtagelse på jobcentrene: JEG ER OVERRASKET OVER DEN MANG LENDE TILTRO TIL STYRESYSTEMETS EFFEKT form for aktivering. Vi har jo set, at aktiveringssystemer ikke har fungeret optimalt. Der var en enorm debat henover sidste sommer og i begyndelsen af efteråret 2010, og det er selvfølgelig begrundelsen for, at jeg simpelthen lavede det om, fordi jeg så for mange eksempler på dårlig aktivering. Og man får altså ikke et arbejde ved at vide, at man er 62 procent due og 38 procent høg, men ved at der i højere grad arbejdes på, at man kommer ud på en rigtig virksomhed. Marselisborg-surveyen viser, at 2 ud af 3 jobcenterledere mener, at man med ændringerne vil nedprioritere de svageste borgere? Det er jeg helt uenig i. Og det er jeg, fordi vi ved, at nogle af de mennesker, der har allermest gavn af at komme ud på en rigtig virksomhed, er nogle af de svageste. Omvendt set er jeg også godt klar over, at der meget ofte ligger et meget stort arbejde bag, og at mange kommuner også skal kæmpe meget for sagen, når det handler om de svageste medborgere. Jeg mener også, at hvis man bruger de rette redskaber, så har man altså en reel chance for at få flere ledige ud på arbejdsmarkedet også dem, der kæmper med andet end bare ledighed. Men det man rent faktisk mener ude blandt ledelsen på jobcentrene er, at den gruppe bliver nedprioriteret? I nogle af de kommunale projekter, der har kørt, har de heller ikke fungeret. Omvendt set, så ved jeg jo også, at i det omfang hvor man fx bruger virksomhedscentre og andet, kan det i den grad være med til at flytte noget. Der er jo sågar en række kommuner heriblandt Vesthimmerlands Kommune som for lang tid siden uafhængigt af refusionsændringerne har afskaffet alt, hvad der hedder kommunale kurser og den form for aktivering, men lægger alt ud på virksomheder. Jeg har selv været ude og se nogle af de ting, som foregår ude i Vesthimmerland. Og det har de altså en relativt god succes med. Så I har ikke en national prioritering på dagsordenen om, at vi skal prioritere de arbejdsmarkedsparate først? Nej, det mener jeg ikke. Jeg synes, man kan sige, at prioriteringen ligger der, at vi skal have den bedste form for aktivering og det er den, hvor folk bringes tilbage på arbejdsmarkedet. Når man kan se, at det virker for netop alle de grupper, at blive aktiveret på en virksomhed og at det ikke er de der kommunale kurser - så skulle man være en mærkelig Beskæftigelsesminister, hvis man så ikke ændrede fokus. Jeg sidder i utallige samråd og har gjort det omkring aktivering, og man kan bare sige, at fælles for det hele, det er, at helt frem til at vi ændrer refusionsreglerne i efteråret 2010, der handlede samtlige de samråd, jeg var i omkring aktivering, om dårlige aktiveringskurser, folk der havde kastet med æg ned af en trappe, og fundet frem til hvilken fugl de var. Alle de der mærkværdige former for aktivering. Så ændrer vi det og så fulgte en periode, hvor det handlede om, at hvis en ledig bare kunne komme ud på en virksomhed, så var alting godt - der kom man tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man kom i den form for aktivering. Så ændrede vi reglerne, og fra dag ét vendte hele bøtten hvad angår oppositionens kritik: For havde vi da bare de kommunale kurser, så ville alting være godt, fordi det er jo de kommunale kurser, der får folk tilbage på arbejdsmarkedet. Er der yderligere ændringer og justeringer på trapperne til refusionssystemet? Nej, der ligger ikke umiddelbart ændringer i pipelinen. Men jeg har jo hele tiden kig på, om der er nogle skruer og nogle ting, der skal justeres, og det mener jeg jo også, at man hele tiden skal være parat til. Det er klart, at når man har lavet sådan en stor ændring, som den vi har lavet nu, så skal det for det første også lige få lov til at finde sit fodfæste, for det andet så skal man heller ikke være for fin til at ændre nogle ting, der ikke fungerer optimalt. Det vi indtil nu tænker på, det er, at vi kan se, at kommunerne i højere grad aktiverer de ledige borgere virksomhedsrettet og i mindre grad kursusrettet. Det er den politiske del af det, hvor man i hvert fald går den vej, som vi på politisk plan ønsker. Her mener jeg, at man vil komme til at se effekten af det, fordi det viser al erfaring og alt forskning på området. BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI

8 BESKÆFTIGELSESORDFØRER TORBEN HANSEN (S) Resultaterne af Marselisborg survey understøtter i høj grad Socialdemokratiets holdning til det nuværende styresystem på beskæftigelsesområdet. Foto: POLFOTO. Oppositionen: FOKUS PÅ REFUSION, SVIGT AF DE SVAGE Marselisborg-surveyens resultater lægger sig godt op af, hvad vi har sagt under behandlingen af refusionsændringerne i Folketinget, siger Torben Hansen, Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet. Hvad er din kommentar til, at få af de adspurgte jobcenterchefer i Marselisborg-surveyen mener, at de ændrede refusionsregler betyder, at der kommer flere mennesker i job og uddannelse? Surveyen viser og det går godt i tråd med Socialdemokratiets holdning at det nuværende beskæftigelsessystem ikke er den bedste mulighed for kontakt til arbejdsmarkedet, og at det parkerer de ikke-arbejdsmarkedsparate i vores system. Det er dyrere for kommunerne at have ledige dagpengeforsikrede, sammenlignet med ledige, der kun har ret til kontanthjælp. Det er derfor meget sandsynligt, at jobcentrene prioriterer at få dagpengemodtagerne i arbejde alene for at spare penge. Det flytter jobcentrenes fokus fra kontanthjælpsmodtagerne og især fra de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som det kan være meget vanskeligt at finde ordentlige tilbud til. Derfor kommer de dagpengeberettigede ledige i virksomhedspraktisk først og når kræfterne lægges her, glemmes kontanthjælpsmodtagerne. Konklusionen fra Rigsrevisionen i en rapport, der handler om aktiveringen af svage ledige, viser, at vi må konkludere, at effekten af de mange milliarder, der puttes i aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, er meget beskeden, for ikke at sige ikke-eksisterende. Siden 2006 har det offentlige brugt 9,4 milliarder kroner på aktivering af gruppen, men Rigsrevisionen mener ikke, at der kan dokumenteres nogen effekt af indsatsen på området. Hvad vil Socialdemokratiet gerne ændre i de nuværende refusionsregler? For det første vil vi styrke tilbuddene til de ikke arbejdsmarkedsparate ledige, hvilket er en opgave, som vi anser som en både menneskelig og økonomisk forpligtelse i samfundet. Forløbene skal adskille sig fra de hidtidige ved i højere grad at tage udgangspunkt i den enkelte og ved i højere grad at kunne afhjælpe sociale og psykiske problemer. Der er ganske enkelt for meget masseaktivering på nuværende tidspunkt og for lidt hjælp til at få løst sociale og psykiske problemer. Faktum er, at man ikke kan se på disse mennesker som en samlet gruppe. For det andet mener jeg, at a-kasserne skal have ansvar for hjælpen til de dagpengeberettigede ledige i de første seks måneder. I det nuværende system skal denne gruppe ofte igennem de samme procedurer to gange hos både a-kasse og jobcenter. Det er til stor irritation for de ledige, og det er dobbeltadministration. Det forholder sig også sådan, at a-kasserne har bedre kontakt til virksomhederne end jobcentrene, og de har et mere indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Samlet set kan det forbedre hjælpen til de ledige og øge chancen for, at de hurtigt får et job. For det tredje kommer vi om nogle få år til at mangle arbejdskraft, som har kvalifikationer inden for fx de faglærte områder byggeri, jern og metal og velfærdsområdet. På længere sigt er uddannelse og opkvalificering en sikker vej til en plads på arbejdsmarkedet. Hvad virker i det nuværende system efter de ændrede refusionsregler? Jeg synes egentlig, at resultatet af surveyen understreger vores pointer i forhold til den skepsis, vi har i forhold til det fokus, der er på refusion i kommunerne og dermed også et svigt af de svage. Det er ikke et angreb på kommunerne. De har en pengekasse, der skal gå op. Men nu eksisterer der på grund af de ændrede regler et meget højt fokus på refusion og det er skræmmende. Derfor deler jeg den tydelige skepsis, som de ads purgte jobcenterchefer har i forhold til det nuværende styresystem. 8 BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI 2011

9 FAGFORBUNDET: Den faglige organisation: VIRKSOMHEDSPRAKTIK GIVER MENING De nye refusionsændringer har, i samspil med en målrettet kampagne rettet mod akademikere, givet god mening hos fagforbundet Djøf. Overordnet set er det godt for vores ledige medlemmer, at de nu i højere grad bliver sendt ud i virksomhedspraktik på en arbejdsplads, siger Lars Munck, Arbejdsmarkedspolitisk chef, fagforbundet Djøf. De positive udmeldinger handler isoleret set ikke blot om de nye refusionsændringer, men skal også ses i lyset af andre aspekter. Vi har intet imod virksomhedspraktik, så længe det er i kombination med andre virkemidler. Djøf har fra 2010 modtaget særlige midler fra Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med Akademikerkampagnen, som har givet vores medlemmer et skub ud mod nye stillinger på landets små og mellemstore virksomheder, siger Lars Munck. Nye øjne på akademikere 13-ugers virksomhedspraktik giver alarmklokker Til gengæld er vi mere skeptiske overfor den ændring, der giver mulighed for 13-ugers virksomhedspraktik. I den sammenhæng skal vi virkelig passe på, at vi ikke blot bliver leveringsdygtige i gratis arbejdskraft. Her tænker jeg fx på, at ledige i håndværkerbranchen kunne være særligt udsatte, fordi de kan levere et færdigt produkt inden for virksomhedspraktikkens periode. Om det er et plus for en akademiker at have en 13-uger lang dans på en virksomhed inden en eventuel egentlig ansættelse kan i visse tilfælde vise sig at være højst sandsynligt. Det kan muligvis godt være med til at etablere en nyuddannet akademiker på en virksomhed i en ny funktion. Men det er jo et kendt fænomen, at misbruget af gruppen af ledige stiger under lavkonjunkturer, og det er nok også tilfældet her, siger Lars Munck. Akademikerkampagnen promoverer akademikere over for danske virksomheder med det formål at reducere ledigheden. Først og fremmest er der fokus på koblingen mellem nyuddannede akademikere og de danske små og mellemstore virksomheder. Vi har fokus på potentialet for arbejdspladserne i de små og mellemstore virksomheder. På grund af den generelle konkurrence på markedet er disse virksomheder nødt til at få ny viden ind i virksomheden blandt andet ved at ansætte akademikere. Udfordringen er, at der ikke er tradition for den slags hoveder i disse virksomheder, og de kender ofte ikke til de muligheder, der eksisterer på området, og skal hjælpes lidt på vej. Det gør vi blandt andet ved at arrangere møder mellem medlemmer og virksomheder, og i hvert femte tilfælde kommer der noget konstruktivt ud af mødet. For der findes mange myter om akademikere og omvendt, som også skal manes i jorden, siger Lars Munck. Fagforbundet Djøf kan godt se fordele i virksomhedspraktik for deres medlemmer. Arbejdspolitisk chef Lars Munck. En af myterne på de små og mellemstore virksomhederne er ifølge den arbejdspolitiske chef fra Djøf at akademikere er rasende dyre at anskaffe sig og har et lønniveau på kroner. Omvendt fl orerer der nogle myter blandt akademikere om, at man ikke kender til virkeligheden ude i de små og mellemstore virksomheder, og at medlemmerne værger sig ved at søge jobs ude i provinserne. BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI

10 JOBCENTER SKIVE Succes med ny virksomhedsmodel i Skive: JOBCENTER SERVICERER VIRKSOMHEDERNE Da refusionsændringerne blev vedtaget den , vendte det billedet fuldstændigt for jobcentrene, og vi måtte sadle om, siger Lars Harder, Arbejdsmarkedschef, Jobcenter Skive. Strategiske valg i Skive efter refusionsændringerne Fremadrettet var det en del af strategien i Skive at få stablet et team af virksomhedskonsulenter på benene, som var gearede til de ledige arbejdsmarkedsparate borgere. Strukturen er i dag en særskilt afdeling, Task Force Skive, placeret direkte under arbejdsmarkedschefen, som har valgt at fungere som sektionsleder under implementeringen af Task Force. I Jobcenter Skive er målet lige nu via den virksomhedsrettede indsats at kunne frigøre midler således, at man kan finansiere de svagere grupper med behov for fx vejledning og opkvalificering. For øjeblikket kører jobcentret derfor med de samme tilbud til denne gruppe, som før refusionsændringerne trådte i kraft. En anden del af strategien var også meget tidligt i processen at kortlægge, hvem af de daværende medarbejdere, der var i besiddelse af netop de kompetencer, der var efterspurgt i den tidligere lovgivning. Det medførte en række afskedigelser blandt sagsbehandlerne og et goddag til tre nye jobkonsulenter med kompetencer til hårfint at balancere på kanten af kommunalt regi og med de bedste redskaber fra det private erhvervsliv på hånden. Jobcenter Skive har oprettet et Task Force. Teamet har til opgave at servicere lokale virksomheder med relevant arbejdskraft, siger Lars Harder, Arbejdsmarkedschef, Jobcenter Skive. NUVÆRENDE RESULTATER Siden Task Force blev operationelt i januar 2011 og frem til uge , er der etableret mere end 500 højrefusionsaktiviteter i form af løntilskudsjob og virksomhedspraktikker. Der forventes som minimum at teamet på årsplan leverer 875 pladser. I samme periode er ledigheden i Skive Kommune falder markant. I gennemsnit kommer 60 ledige borgere i ordinær beskæftigelse om ugen. TASK FORCE Jobcenter Skive har oprettet Task Force, der består af fem medarbejdere og en sektionsleder. Teamet har til opgave at servicere lokale virksomheder med relevant arbejdskraft, og samarbejder med jobcentrets øvrige sektioner, når der skal formidles kandidater til de jobåbninger teamet etablerer. Teamet har dermed ingen direkte borgerkontakt. 10 BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI 2011

11 JOBCENTER SKIVE Ændrede refusionsregler kræver at jobcentrene bliver skarpe på at skabe lokale kontakter og netværk med virksomheder. Men hvordan gør jobcentrene så lige det? Foto: Toke Hage. En tredje del af strategien var en ekstern samarbejdspartner, siger Lars Harder. Valget faldt på Marselisborg et samarbejde der ifølge Teamleder Pernille Echers Hviid, har været frugtbart. Ekstern hjælp til at gøre visioner til virkelighed I Task Force Skive sad vi relativt hurtigt med alle planerne og de rigtige medarbejdere og havde brug for noget hjælp fra en ekstern professionel enhed for at få ført Skives visioner ud i virkeligheden i løbet af kort tid. For vi vil sende et signal til virksomhederne om, at vi er en professionel enhed, når vi arbejder med at lave åbninger til praktikker og løntilskudsjob, siger Pernille Echers Hviid, Teamleder, Task Force Skive. Samarbejdet har tilført konkrete redskaber, nedskrevne manualer fx i forbindelse med at ringe uopfordret op til virksomhederne og tilførsel af en indvendingsbank til brug i arbejdet med kanvassalg. Derudover har der været onthe-job training gennem hele forløbet. Helt konkret i form af to konsulenter i jobcentret fra Marselisborg, tre dage om ugen. Som teamleder i en offentlig organisation kan det være en udfordring at ændre tingene fra dag til dag. Ekstern hjælp har givet vores intensive fokus på virksomhederne et smidigt og hurtigt afsæt, som hele vejen har været præget af tillid og professionalisme. Og jeg har haft tid til også at fokusere på ledelsesmæssige ting i løbet af de fem måneder, samarbejdet har kørt, siger Pernille Echers Hviid. Ved spørgsmål kontakt da gerne Søren Dinesen, Direktør, Marselisborg Praksisvidencenter på direkte telefon eller mail KONSULENTUNDERSTØTTELSE FRA MARSELISBORG Task Force modtager følgende konsulentunderstøttelse fra Marselisborg: Kompetenceudvikling on-the-job-training Marselisborg leverer løbende coaching og træning til teamets enkelte konsulenter i form af træning i konkrete redskaber til den telefoniske og personlige virksomhedskontakt. Der udarbejdes indvendingsbanker, ringemanualer, sparring på forskellige konsulentroller og samarbejdsformer med virksomhederne. Ledersparring Sektionslederen og teamet modtager løbende sparring til diverse faglige og ledelsesmæssige udfordringer og problemstillinger. Driftsstøtte af to konsulenter Marselisborg har fra februar til juni to konsulenter tre dage om ugen, der dels indgår i driften og dels understøtter opbygningen og udviklingen af teamet. Evaluering Marselisborg evaluerer effekten af Task Force, som danner grundlag for efterfølgende udbredelse og implementering af virkningsfulde tilgange, metoder og redskaber i Jobcenter Skive. Samarbejdet mellem Jobcenter Skive og Marselisborg er støttet af Beskæftigelsesregion Midtjylland. BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI

12 JOBCENTER HOLBÆK Kristina Rytter er tilbage på sit arbejde på fuld tid efter en depression og en 4 måneder lang proces for at blive klar igen. Blandt andet med et 6-ugers individuelt forløb via Jobcenter Holbæk. FRA FLOV TIL FLYVEKLAR Foto: Toke Hage. En depression, et individuelt forløb via Jobcenter Holbæk og et helt liv kastet op i luften, er erstattet med en raskmelding og en tilværelse tilbage på jobbet på fuld tid. set 6-ugers forløb, som Kristina i dag har fuldført. Forløbet består blandt andet af et obligatorisk møde til undervisning en gang om ugen og ligeledes en ugentlig aftale med en kombineret coach og kontaktperson. Første gang jeg møder op hos Kompetenceporten, føler jeg mig flov, svag og pinligt berørt over at være syg med en depression. I venteværelset sidder nogle andre mennesker, og en spørger mig, om jeg også sidder der, fordi jeg har en depression og spørger ind til det. Det tabu, jeg har følt omkring min sygdom, begynder at blive brudt ned, allerede mens jeg sidder i stolen og venter på mødet med min kontaktperson. Kristina er tilbage hos sin arbejdsgiver på halv tid under forløbet de næste seks uger. Hendes arbejdsgiver er med i processen og velvilligt indstillet i forhold til, at det er bearbejdningen af depressionen, og hvad der ligger bag den, der står øverst på dagsordenen i perioden. Kristina finder ud af, at hun ikke er gået ned med flaget på grund af sin arbejdssituation men på grund af privatfronten var kun tre dage gammel da Kristina Rytter blev sygemeldt med en depression. En måned efter blev hun indkaldt til en samtale på sit lokale jobcenter i Holbæk, fordi hun nu var sygemeldt fra sit arbejde som misbrugs- og kriminalitetsforbyggende SSP-konsulent Holbæk Kommune. Jeg havde egentlig aftalt med min arbejdsgiver, at jeg uden videre skulle vende tilbage på deltid den 7. februar, en måned efter jeg blev sygemeldt. Mødet med jobcentret i de samme dage var noget, jeg bare skulle have overstået. Jeg var jo ligesom i gang og på vej videre. Til mødet på jobcentret blev jeg oplyst om, at jeg faktisk havde flere muligheder som sygemeldt med henblik på at komme tilbage full time på mit arbejde, siger Kristina Rytter. Kompetenceporten som kompas Et af tilbuddene var et individuelt tilpas- Jeg føler mig stærk På møderne de næste seks uger taler vi fx om, hvordan det var gået siden sidste møde, hvordan den antidepressive medicin, jeg nu tager, egentlig fungerer. Vi når blandt andet frem til, at perfektionisme er en del af problemet. Og at jeg skal lære at mærke mig selv og tage mine behov seriøst. Og hvordan. I processen kaster jeg hele mit liv op i luften nogle ting griber jeg igen, andre ikke, blandt andet det forhold jeg befinder mig i på det tidspunkt, siger Kristina Rytter. Den 1. maj 2011 er Kristina Rytter tilbage i sit arbejde på fuld tid. Hun sidder med følelsen af at have vundet: Samtalerne med min kontaktperson kombineret med de mål jeg havde sat mig for at klare det her og en helt vild opbakning fra mit arbejde og min familie får mig til at føle: Hold kæft hvor er jeg stærk. 12 BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI 2011

13 JOBCENTER HOLBÆK Jobcenter Holbæk har efter refusionsændringerne skruet ned for varigheden på projekter til borgere på sygedagpenge og erstattet holdforløb med individuelle og skræddersyede tilbud. Ny strategi på sygedagpengeområdet i Holbæk: Individuelle og kortere forløb GIVER GEVINST I dag rykker vi vores borgere på sygedagpenge videre ud på arbejdsmarkedet via kortere og mere individuelle forløb end hidtil. Forløbene bliver aftalt individuelt med den enkelte borger, siger Kasper Kyed, Arbejdsmarkedschef, Jobcenter Holbæk. Det er en strategi, der har givet gode resultater for jobcentret. Som følge af ændringerne i beskæftigelseslovgivningen ved seneste finanslov, er det ikke længere et krav, at borgere på sygedagpenge skal aktiveres i 10 timer om ugen. Derfor har Jobcenter Holbæk, som et led i en omlægning af aktiveringsindsatsen, målrettet og omlagt de tilbud og projekter, som de tilbyder sygemeldte borgere på sygedagpenge. Som en del af strategien præsenteres borgerne nu i højere grad for målrettede projekter med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Færre timer, mere kvalitet Tidligere var der mange sygemeldte borgere på et hold, og forløbene var generelt længere. Nu har vi skåret et individuelt forløb hos vores samarbejdspartnere på Kompetenceporten ned fra 8 uger til 6 uger. Ligeledes har vi ændret et 13-ugers forløb med fokus på motion og fysisk trivsel til et 6-ugers forløb, siger Kasper Kyed. Målinger viser, at hvor der tidligere var procent, der var ude af sygedagpengesystemet en måned efter, de blev sygemeldt, er der i dag med de ændrede strategier procent sygemeldte, der kommer videre. Målretningen af aktiveringen til de rigtige borgere har derfor vist sig at have stor betydning. Arbejdsmarkedschefen holder derfor fast i denne strategi og forventer også fremadrettet, at de nye tiltag har en effekt på sygedagpengemodtagere. Der har eksisteret en fastholdende effekt på den sygemeldte borger, fordi forløbene var så relativt lange. Samtidig har de individuelle forløb, der er aftalt inden for de rammer og behov, den enkelte borger måtte have, vist sig at være langt mere effektfulde end de holdbaserede. Set i lyset af målgruppen fx folk med stress eller en depression har individuelle forløb vist sig, at have større effekt end holdundervisning, siger Kasper Kyed. BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI

14 JOBCENTER SERVEY FREDERIKSBERG Frederiksberg på sporet af NY BESKÆFTIGELSESSTRATEGI Jobcenter Frederiksberg implementerer en virksomhedsrettet beskæftigelsesstrategi. Strategien betyder udvikling af nye tilbud gennem en forandringsteoretisk proces, uddannelse af medarbejdere og implementering af en evalueringsstruktur. Målet: Bæredygtige resultater for både borgere, jobcentret og virksomhederne. Vi satser på den nye strategi, fordi vi forventer et bedre resultat på langt sigt og en mere strømlinet proces mellem alle knudepunkterne på jobcentret, siger Helle Leisner, Souschef, Jobcenter Frederiksberg. Jobcenter Frederiksberg har siden efteråret 2010 arbejdet med yderligere at virksomhedsrette beskæftigelsesindsatsen. Både set i lyset af de nye refusionsændringer, men også ud fra et generelt ønske om at have tilbud, hvor målet er at matche borger og virksomhed. Endelig har det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem skærpet behovet for at udvikle en ny fælles strategi for beskæftigelsesindsatsen på tværs af forsørgelseskategorierne. Med strategien ønsker vi at skabe bæredygtige resultater. I stedet for borgere der er gengangere på jobcenteret, arbejder vi med den nye beskæftigelsesstrategi på, at borgerne i højere grad bliver selvforsørgende. At jobcentermedarbejderne ser på den enkelte borger, at de taler sammen og drøfter: Hvad skal der egentlig til, før vedkommende får fodfæste på arbejdsmarkedet og hurtigere bliver selvforsørgende, siger Heller Leisner. Et eksempel: En årig borger, med en uddannelse der ikke er opdateret til det eksisterende arbejdsmarked, skal allerede fra første ledighedsdag blive sat på sporet af at flytte sig selv et andet sted hen på landkortet af jobmuligheder. Udviklingsprojekt Til at omsætte strategien til resultater i driften har jobcentret indgået et samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter med følgende indhold: Forandringsteori kobling mellem borgere og tilbud Med forandringsteori afdækker vi først og fremmest borgernes karakteristika og opdeler borgerne i arketyper. Det vil sige, at vi sammen med ledere og medarbejdere i jobcentret definerer: Hvilke delgrupper findes der blandt forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender og borgere på ledighedsydelse? Når vi har defineret arketyperne, kan vi vurdere, hvilke resultater vi ønsker at opnå for borgerne, og dernæst kan vi pege på, hvilke indsatser og tilbud borgerne med fordel kan tilbydes, siger Peder Gaarde Fisker, Udviklingskonsulent, Marselisborg Praksisvidencenter. Ved at arbejde med forandringsteorien sikrer vi derved fundamentet for effektive og meningsfulde tilbud, der er designet ud fra borgernes karakteristika, muligheder og behov siger Peder Gaarde Fisker. Uddannelse professionalisering af virksomhedskontakten Når tilbuddene bliver mere virksomhedsrettede, ligger der en særlig opgave i at professionalisere kontakten og samarbejdet med virksomhederne. Derfor modtager jobcentrets virksomhedskonsulenter et uddannelsesforløb, hvor de undervises i redskaber til en mere effektiv og professionel dialog med virksomhederne, redskaber til at motivere borgerne til beskæftigelse samt udvikling af fælles strukturer for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Frederiksberg. Uddannelsesforløbet skal sikre, at virksomhedskonsulenterne er parate til at levere de mange ordinære jobs, løntilskuds- og virksomhedspraktikker, den nye beskæftigelsesindsats vil indebære, siger Peder Gaarde Fisker. Det selvevaluerende jobcenter Projektet afsluttes med, at der implementeres en evalueringsstruktur som jobcenteret selv står for driften af. Via evalueringsstrukturen bliver jobcentret selv i stand til at evaluere, hvilken effekt de forskellige tilbud har overfor de enkelte arketyper og den enkelte borger. Man kan sige, at vi binder en sløjfe omkring en bred vifte af processer, som jobcentret derefter på egen hånd går ind og måler og evaluerer, siger Peder Gaarde Fisker. Målet: Find den rigtige hylde Samlet set skal projektet medføre, at jobcentret får en fælles platform og nogle fælles metoder og redskaber, der sikrer, at medarbejderne er i stand til at få guidet borgerne i en hensigtsmæssig retning mod arbejdsmarkedet fra borgerens første ledighedsdag. Målet gennem de tre faser er, at vi i jobcentret målretter indsatsen og får øgede kompetencer til at hjælpe borgerne med at finde et job, der passer til den enkelte borger, siger Helle Leisner. Kontakt Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker, Marselisborg Praksisvidencenter for yderligere information om projektet på mail eller direkte telefon BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI 2011

15 UDDANNELSE Dokumentation til job- og virksomhedskonsulenten Fokus på beskæftigelse Marselisborg Uddannelse er et uddannelsescenter med beskæftigelsesområdet i skarpt fokus. Vores forløb er skræddersyede og målrettet sagsbehandlere, konsulenter, administrative medarbejdere i kommuner, organisationer og private job- virksomheder er og aktører. Vores mål er at forandre praksis igennem nelsesforløb, hvor den enkelte deltager får tilført redskaber, metoder og ikke mindst refleksion, der umiddelbart kan omsættes i praksis. Resultatet af- uddanspejler sig markant på vitale områder for virksomheden fx på medarbejdertrivslen og bundlinjen. Vores undervisere har alle arbejdet med konkret jobindsats og ledelse inden for beskæftigelse og kender derfor indgående til de udfordringer, muligheder, frustrationer og løbende forandringer, der findes i et jobcenter, kompetencecenter, UUvejledning, ved anden aktør eller hos en faglig ganisation. ation. or- Vi dokumenterer løbende, at det celøft, de metoder, redskaber og nye tankesæt, vi underviser i, bliver implementeret og er langtidsvirkende. Det skyldes i høj grad, at vores aktiviteter kompeten- er designet til de behov, som jobcentrene og deres samarbejdspartnere oplever af fx organisatorisk og indsatsmæssig karakter. Vores tilgang er, at alle forløb målrettes ud fra samarbejdspartnerens målsætninger og ønsker på baggrund af en grundig behovsafdækning. Derfor skaber vi på kort tid en stor dokumenteret effekt. På de følgende sider formidler vi kernekompetencer, tilgange og metoder. Bagerst i kataloget beskrives vores enkelte kursus- og uddannelsesforløb målrettet henholdsvis medarbejdere og ledere. Dukker der tanker og spørgsmål op i forhold til et uddannelsesforløb, så kontakt os meget gerne på mail eller telefon. God fornøjelse! Professionel virksomhedskontakt Lisa Junge Jensen, Uddannelseschef Mobil: E-mai: hånd i hånd med medarbejderens opgaver Uddannelsesaktiviteterne hos Marselisborg Uddannelse er målrettet medarbejderne. Uddannelseskatalog Alle aktiviteter er udviklet ud fra de faser og opgaver, der findes i en beskæftigelsessag uafhængigt af, om den bliver løst offentligt eller af anden aktør. Samtlige kortere- eller længerevarende kursus- og uddannelsesaktiviteter opbygges indi- viduelt ud fra samarbejdspartnerens ønsker og behov. Ingen moduler bliver gentaget fra den ene samarbejdspartner til den anden. I stedet udarbejder Marselisborg Uddannelse en specifik kravspecifikation, som forløbet styres efter. Specialiserede uddannelsesforløb til medarbejdere og ledere, der arbejder indenfor beskæftigelsesområdet. Uddannelserne gennemføres som skræddersyede kompetenceforløb, kurser og temadage eller som formelle videregående voksenuddannelser Der stilles stigende krav dels til omfanget af dokumentationsformer og dels til kvaliteten af dokumentationsarbejdet. Dokumentation kvalitet og nye udfordringer På de uddannelsesforløb, der handler om dokumentation, tilfører vi kompetencer til at skelne mellem beskrivelser og vurdering, at mestre arbejdsevnemetoden og ressourceprofiler, udarbejde opfølgningsplaner, jobplaner, revalideringsplaner m.m. Forløbene retter sig både mod sagsbehandlere og socialfaglige medarbejdere, job- og virksomhedskonsulenter og administrative medarbejdere. >>> NYT UDDANNELSESKATALOG FRA MARSELISBORG UDE NU Praksisnære kurser og uddannelser hos Marselisborg Uddannelse er efter fem års udvikling nu kortlagt og beskrevet i et nyt uddannelseskatalog. De seneste fem år har Marselisborg i samarbejde med jobcentrene udviklet uddannelsesprodukter målrettet beskæftigelsesområdet. I dag er der trukket en streg i sandet, og med det nye uddannelseskatalog er Marselisborgs kurser og forløb nu kortlagt og beskrevet. Det har været en kompleks proces at udvikle uddannelser og kompetenceudviklingsforløb, der samlet set dækker over de udfordringer, som jobcentrene og andre interessenter inden for beskæftigelsesområdet løbende står overfor. Ikke mindst set i lyset af, at beskæftigelse er et meget dynamisk område med skiftende dagsordener, ændret lovgivning m.m. Vi oplever fx lige nu stor efterspørgsel på forløbet den professionelle virksomhedskonsulent i forlængelse af de ændrede refusionsregler, der betyder øgede incitamenter til at udvikle og professionalisere virksomhedsindsatsen, siger Lisa Junge Jensen, Uddannelseschef, Marselisborg Uddannelse. For nærmere information og ved spørgsmål til uddannelseskataloget, kontakt venligst Lisa Junge Jensen, Uddannelseschef, Marselisborg Uddannelse, på mail: eller telefon Uddannelseskataloget kan downloades på eller bestilles hos Koordinator Randi Karmark Nielsen, Marselisborg Praksisvidencenter på mail eller telefon BESKÆFTIGELSE NU NR. 09 JUNI

16 Ny innovativ REKRUTTERINGSMODEL Marselisborg har i samarbejde med kommuner og private virksomheder udviklet nye samarbejds modeller omkring tilførsel af ny arbejdskraft og fastholdelse af medarbejdere. Marselisborg Rekrutteringsmodel bin d- er de ændrede politiske beskæftigelses mål sammen med erhvervslivets økonomiske muligheder og behov for arbejdskraft. Modellen giver den enkelte virksomhed mulighed for strategisk og forretningsmæssigt at målrette deres rekruttering med fokus på økonomi og produktivitet samtidig med, at der tænkes CSR. Ser vi ovennævnte i sammenhæng med de beskæftigelsespolitiske mål og krav til indsatsen i jobcentrene at øge antallet af virksomhedsrettede tilbud så giver Rekrutteringsmodellen mening for jobcentret som den enkelte virksomhed. I perioden før finanskrisen anvendte virksomhederne rekrutterings- og vikarbureauer, når de skulle besætte ledige jobs. Efter krisen er denne budgetpost kraftigt reduceret, men samtidig med at markedet er stabiliseret oplever vi flere virksomheder / brancher der efterspørger arbejdskraft. Ser vi ovennævnte i en strategisk sammenhæng så matcher de politiske ønsker om en øget anvendelse af praktik og optræningsforløb ude i virksomhederne godt sammen med erhvervslivets muligheder og vilje til at indgå et bredere samarbejde omkring tilførsel af arbejdskraft. Marselisborg har med stor succes udviklet en Rekrutteringsmodel, hvor Marselisborg agerer bindeled mellem jobcentrene og de private virksomheder indenfor CSR- og jobcenterrekruttering samtidig med, at vi løser traditionelle rekrutteringsopgaver for den enkelte virksomhed. Jobcentre Kandidater Praktik & optræning Virksomheds revalidering Job med løntilskud Ordinært job Fleksjob Vikar Lærling/elev CSR Ledige Search Virksomheder MARSELISBORG Rekrutteringsmodel 3 modeller til professionalisering af virksomhedsindsatsen Implementeringsmodellen Marselisborg udvikler og reorganiserer virksomhedsteams i det enkelte jobcenter, hvor målet er et bredere, mere strategisk og mere professionelt samarbejde med virksomhederne. Vi opsætter målsætninger for indsatsen, indfører ledelses- og styringsredskaber, og gennemfører on the job training, hvor Marselisborg konsulenter i en opstartsperiode indgår i driften og udviklingen. Den tværkommunale samarbejdsmodel Tværkommunalt samarbejde, hvor Marselisborg etablerer samarbejdsaftaler med private virksomheder, omkring udplacering til ordinære jobs, løntilskudsjob og praktikpladser. Jobåbningerne matches i samarbejde med job- og virksomhedskonsulenter i samarbejdsjobcentrene, der sideløbende deltager i sparringssessioner og erfaringsudveksling mellem Marselisborg og jobcentrene. Kompetencemodellen Marselisborg Rekrutteringsmodel indgår som fundament i vores virksomhedskonsulentuddannelser. Vi udvikler og træner konsulenternes telefoniske og personlige kontakt med virksomhederne ud fra målsætningen om at agere som virksomhedernes professionelle og strategiske samarbejdspartnere. FOR MERE INFORMATION, KONTAKT: Søren Dinesen, Direktør Mobil: Mail: MARSELISBORG PRAKSIS VIDENCENTER P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A, 8000 Aarhus C

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Besparelseskatalog for budget : Arbejdsmarked

Besparelseskatalog for budget : Arbejdsmarked Besparelseskatalog for budget 2011-2014: Arbejdsmarked Prioritet 1 Område Kode Forslag 2011 2012 2013 2014 Arbejdsmarked 70-5 Arbejdsmarked 70-2 Arbejdsmarked 70-3 Integration - sprogundervisning 50.000

Læs mere

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016 OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 www.kl.dk September 2011 Layout: KL s trykkeri Tryk: Eks. Skolens Trykkeri Myter og fakta om

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02 Bevillingsområde 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1. Beskrivelse af opgaver Beskæftigelsesområdet har til opgave at motivere og kvalificere ledige til hurtigst muligt at kunne få job eller

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Oplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget

Oplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget Oplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget Formål: Fællesmødet mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har til formål at styrke fokus på den fælles virksomhedsrettede

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Indhold Virksomhedsstrategi 2017... 0 For Rødovre Jobcenter... 0 En styrket indsats for samarbejdet med Virksomheder... 2 Strategier på centrale samarbejdsområder...

Læs mere

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Hvad er en strategi? En strategi en plan for organisations fremtidige mål, politikker og handlinger. De fremtidige mål fastslår, hvad der skal

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder

Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder 26. marts 2015 ARTIKEL Af David Elmer Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder På fem år er antallet af ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, f.eks. stofmisbrugere og psykisk

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 BESKÆFTIGELSE- OG BORGERSERVICE Dato: 20. oktober 2016 Sags.nr.: 15.00.00-A00-4-16 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en plan for, hvordan Ballerup Kommune vil arbejde med indsatsen for

Læs mere

Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen.

Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen. Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen www.ballerup.dk Spørgsmål til refleksion På grund af den ændrede situation på arbejdsmarkedet lægges der op til drøftelse af videreudviklingen af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

STRATEGIPLAN 2011-2014

STRATEGIPLAN 2011-2014 STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Dato 09. maj.2011 Dok.nr. 928726 Sagsnr. 880061 Ref. Pepe/kias Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Der er indgået aftale på Christiansborg om ændrede rammevilkår for den beskæftigelsesrettede indsats.

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

iddelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende - UgebrevetA4.d

iddelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende - UgebrevetA4.d KOMMUNALE SKEL Middelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende Af Josephine Blachman Fredag den 10. november 2017 Der er markant forskel på, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere