Fængselsfunktionæren 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 3"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 3 Dansk Fængselsforbund Marts 2009

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Retsordførere: Situationen i Kriminalforsorgen er urimelig 16 Surt at arbejde i de lukkede fængsler 17 Forholdene i arresthusene vækker bekymring 18 De åbne fængslers mønsterbryder 1 10 Alene på vagt 11 Store problemer med tillidsrepræsentanternes vilkår 12 Ingen konklusion på lederevalueringen 13 Det er ligesom at stå på vægten, for at se om kuren har virket 14 Kriminalforsorgens deltagelse i EULEX Kosovo Udgivet af Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil fagblad@danskfaengselsforbund.dk Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax imprint@imprint.dk ISSN: En ny afdeling har set dagens lys 17 Ny grunduddannelse i støbeskeen 18 Sådan kan ledelse også være 20 STA 21 Legater fra COI s Rejse- og Uddannelsesfond 21 Fængselsforbundsbank 22 Debat 23 Navne 24 Økonomisk støtte til studieture for Kriminalforsorgens personale. Forsidebillede: Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udsendt gode råd om hvordan man styrker områder som tillid, retfærdighed og samarbejde. Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Hvor længe skal der være usikkerhed om tillidsmandsarbejdet? LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Det lugter af mere end blot almindelig langsommelighed, når der stadig er usikkerhed om tillidsmandsarbejdet i en række institutioner i Kriminalforsorgen. Jeg synes, det lugter af modvilje og obstruktion. Det er snart et år siden, at direktoratet opsagde aftalerne for tillidsmandsarbejdet i Kriminalforsorgen. De aftaler, som blandt andet regulerer, hvor mange tillidsrepræsentanter der må være i hver institution, og hvor mange timer de må bruge til at varetage tillidshvervet på en forsvarlig måde. Alligevel er der mange steder ikke nye aftaler på plads. Min mistanke forstærkes, når jeg hører, hvad resultaterne er i de fængsler, hvor ledelsen er kommet med oplæg til nye aftaler. Her har man nogle steder skåret tre fjerdedele af tillidsrepræsentanternes timer væk. Hvor de gamle aftaler var præget af samarbejdets ånd, om at både arbejdsgiver og arbejdstager skal være fleksible, så virker de nye oplæg som råt diktat. Tillid og motivation er erstattet af kontrol, styring og et ønske om at reducere medarbejdernes indflydelse. Jeg var helt enig med William Rentzmann, da han roste de gamle aftaler. De var fornuftige. Kriminalforsorgen fik fuld valuta for pengene, sagde han. Nu er holdningen tilsyneladende, at Kriminalforsorgen kan få fuld valuta for en fjerdedel af pengene. Altså at hvervet kan varetages forsvarligt med en fjerdedel af den tid, der tidligere var afsat. Det kan ikke lade sig gøre. Tillidsrepræsentanter arbejder benhårdt for at skabe en god arbejdsplads. De medvirker til at sikre ordnede forhold på arbejdspladsen. De sidder med i samarbejdsudvalgene. De hjælper, hvis en medarbejder har problemer. De forhandler løn for kollegaer. De sikrer, at reglerne overholdes. De er talerør for deres medlemmer. De støtter de initiativer, der er sat i værk for at forbedre arbejdsmiljøet. Alt sammen noget, der er med til at forbedre arbejdsforholdene. Jeg håber ikke, at tillidsmandsarbejdet bliver fuldstændig amputeret i Kriminalforsorgen i fremtiden. Men jeg er bekymret. Det virker som om Kriminalforsorgens ledelse har dikteret, at de enkelte institutioner skal lave en stram tolkning af den tillidsrepræsentantaftale, som blev indgået sidste år mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Glemt er Kriminalforsorgens nye ledelseskrav, om at lederne skal informere klart og sikre forståelse for de beslutninger, de tager. Glemt er det råd, man har fået fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, om at vejen til bedre arbejdsmiljø går gennem tillid og anerkendelse af hinandens roller. Glemt er det hårdt belastede arbejdsmiljø, der kun kan forbedres ved tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere. Når det gælder vilkårene for tillidsmandsarbejdet, så dur åbenbart kun kæft, trit og retning. Fængselsfunktionæren

4 Retsordførere: Situationen i Kriminalforsorgen er urimelig Kriminalforsorgens trivselsundersøgelse vækker bekymring hos politikerne. Tre af landets folketingspolitikere vil arbejde på at forbedre arbejdsforholdene i landets fængsler og arresthuse. Trivslen kunne bestemt have det bedre i Kriminalforsorgen. Især hvis man spørger opsynspersonalet. Og især hvis man spørger dem på de lukkede fængsler. Det kunne Kriminalforsorgens landsdækkende trivselsundersøgelse kaste lys over, da resultaterne blev offentliggjort i januar Undersøgelsen kommer ikke bag på tre af landets politikere, som fik bekræftet, hvad de i forvejen godt vidste: At frontpersonalet er de hårdest udsatte i Kriminalforsorgen. Retsordførerne fra tre af landets store partier, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, er for en gangs skyld enige i deres reaktion. Selvfølgelig er den situation, undersøgelsen afspejler, ikke rimelig. Det ligger i meget klar forlængelse af det, vi tidligere har været opmærksomme på. Den gruppe, som har med fangerne at gøre, har et meget dårligt arbejdsmiljø. Den anden gruppe fungerer som mange andre på et kontor, siger Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti. Han mener, det må være læren af trivselsundersøgelsen. Den viser, at der stadig kan og skal gøres meget for at forbedre arbejdsforholdene for denne gruppe medarbejdere i Kriminalforsorgen. S: Inddrag medarbejderne og giv dem håb Socialdemokraternes retsordfører, Karen Vi skal have konflikterne ud af fængslerne! Meget mere supervision, lederuddannelse og medarbejderinddragelse er løsningen, mener Karen Hækkerup (S) efter at have set Kriminalforsorgens trivselsundersøgelse. Hækkerup, siger, at man bør lytte meget mere til medarbejderne. Det er åbenlyst, at der er problemer med trivslen blandt Kriminalforsorgens medarbejdere. Det vigtigste, man kan gøre, er at inddrage de ansatte, der har med de indsatte at gøre. Det skal ske gennem dialog ikke belastning, siger hun. S-ordføreren tror på, at mere indhold i fængslerne kan skabe en bedre stemning både for de indsatte og de ansatte. Den råhed og håbløshed og modløshed, der hersker i fængslerne, bør man vende til en udvikling, der kan føre til noget bedre. Mere indhold i fængslerne vil give en bedre stemning både for de indsatte og ansatte. Det vil give håb og gøre arbejdet som fængselsfunktionær mere meningsfuldt, siger hun. Ifølge Karen Hækkerup bør man se på problemerne på en helt anderledes måde: Vi kan ikke leve med, at så mange bliver udbrændte og går ned med stress. Vi bliver nødt til at sørge for, at det bliver en arbejdsplads, hvor man kan holde ud at være og hvor man kan lide at være, siger hun og fortsætter: De ansatte skal have større medejerskab i arbejdspladsen. Vi skal sikre dem bedre medarbejderindflydelse, støtte og afklarethed i forhold til arbejdsbeskrivelser. Det er dér problemerne er. Vi skal have konflikterne ud af fængslerne! Nøglen ligger hos ledelsen Også Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF, finder situationen kritisabel. Hun forstår udmærket, at de følelses- 4 Fængselsfunktionæren

5 mæssige krav slår ud hos fængselsfunktionærerne: Det giver sig selv, at når man arbejder med en sammensat gruppe af mennesker, der rummer både psykisk syge, stofmisbrugere og negativt stærke indsatte ja, så bliver arbejdsmiljøet hårdt og påvirker den ansatte, siger hun. Hun finder det meget problematisk, at der er problemer omkring rolleklarhed og forudsigelighed. Det er ting, der burde kunne rettes op på ret let. Det er helt urimeligt, at medarbejderne for eksempel ikke ved, hvad der forventes af dem og den deraf følgende usikkerhed, siger Karina Lorentzen. SF-ordføreren peger desuden på, at der stadig er en høj grad af mobning og er overbevist om, at nøglen ligger hos ledelsen: Først og fremmest skal der rettes op ledelsesmæssigt, fordi det er nøglen til de andre områder, siger hun. Dernæst mener Karina Lorentzen, at der er et stort behov for efteruddannelse i forhold til at håndtere de følelsesmæssige krav, så personalet undgår udbrændthed. Måske kunne man overveje, om der er basis for jobrotation grupperne imellem, sådan at opsynspersonalet kan få mere blandede opgaver, foreslår hun. Trivslen skal forelægges regeringen Alle tre retsordførere er altså enige om problemets omfang. Det er en utrolig vigtig opgave, personalet i landets fængsler udfører, og den bliver de ikke takket nok for. Jeg kan ikke sige nok, hvor vigtigt det er at få vendt skuden, så medarbejderne kan trives, siger Karen Hækkerup. Peter Skaarup mener ligeledes, at situationen er urimelig, men understreger, at man allerede har taget nogle initiativer. Vi har sat en del ting i søen, som vi kan håbe hjælper. Blandt andet mere super- Trivslen halter især for opsynspersonalet: Den gruppe, som har med fangerne at gøre, har et meget dårligt arbejdsmiljø. Den anden gruppe fungerer som mange andre på et kontor, siger formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup (DF). vision samt den nye grunduddannelse. Men det er noget, vi hele tiden skal følge op på, siger han. Han vil tage undersøgelsen med til førstkommende møde med regeringen og Liberal Alliance. Vi vil bruge den til at Trivselsundersøgelsen er et rigtig godt redskab til at vide, hvor der skal sættes ind hvor problemerne ligger. Først og fremmest skal der rettes op ledelsesmæssigt, for det er nøglen til de andre områder, mener Karina Lorentzen (SF). høre regeringen, på hvilke områder der kan gøres mere. Lige nu er det meget farligt at arbejde i de danske fængsler. Det holder jo ikke, at det er farligere end at være soldat i Irak, siger han. Fængselsfunktionæren

6 Surt at arbejde i de lukkede fængsler Medarbejderne i de lukkede fængsler oplever markant dårligere trivsel end deres kollegaer i de øvrige institutioner i Kriminalforsorgen. På spørgsmålene om ledelseskvalitet, støtte fra overordnede, mening i arbejdet og stress og udbrændthed ligger de lukkede fængsler under gennemsnittet for Kriminalforsorgen. Det fremgår af trivselsundersøgelsen, der blev gennemført blandt alle medarbejdere før jul. I Statsfængslet i Nyborg genkender afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund, Bo Sørensen, mange af problemområderne. Det gælder for eksempel spørgsmålene om støtte fra overordnede og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Her er Nyborg bagud i forhold til landsgennemsnittet i Kriminalforsorgen. Jeg tror, at et af de største problemer er, at der er for lang vej fra ledelsen til de enkelte medarbejdere. Kommunikationen fungerer dårligt, og der bliver ikke lyttet til de bekymringer, som medarbejderne har. Jeg mener, at man burde kunne tale sammen om problemerne på en fornuftig måde, siger Bo Sørensen. Herstedvester Også i Anstalten ved Herstedvester uddeler medarbejderne sure smileys til spørgsmålet om tillid mellem personalet og ledelsen i trivselsundersøgelsen. Fængselsbetjent Lene Hvidtfeldt er en af de utilfredse medarbejdere i anstalten: Vi oplever, at ledelsen fjerner sig fra os. Vi var tidligere vant til, at inspektøren bevægede sig rundt blandt os, og at man kunne vade lige ind til ham, hvis man havde et spørgsmål. Sådan er det ikke længere. Der er blevet lang vej op, siger hun. Det er fængselsbetjent Helle Gydesen enig i: Vi føler, at vi bliver trynet af ledelsen. Beslutninger bliver taget, som var det enevælde, uden at vi bliver hørt. Det gælder for eksempel de nye tjenesteplaner, der blevet indført. Og mange er bange for at sige noget til ledelsen, fordi det måske kan opfattes som negativ kultur, siger hun. Personalechef Michael Stage synes, at det er ærgerligt, hvis der er medarbejdere, som ikke har tillid til ledelsen i anstalten: Det er svært at kommentere fængselsbetjentenes kritik. Det er deres holdninger, men jeg kan sige, at det i hvert fald ikke er det, vi arbejder frem imod. Vi håber selvfølgelig, at personalet har tillid til os, siger han. Bred dialog Personalechefen vil heller ikke kommentere de enkelte målinger i trivselsundersøgelsen endnu. Han lægger i stedet op til en bred dialog med medarbejderne om processen i den kommende tid. Trivselsundersøgelsen er et godt redskab, hvor alle kan give deres holdninger til kende. Nu vil vi drøfte resultaterne i SU-regi og med organisationerne. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har en intern dialog om det, siger Michael Stage. Han mener ikke, at undersøgelsen bliver gennemført på et dårligt tidspunkt i lyset af Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene i anstalten sidste år: Et hvert tidspunkt er et dårligt tidspunkt. Det kan vi ikke bruge til så meget, siger han. Rollekonflikter i Nyborg Ifølge trivselsundersøgelsen oplever medarbejdere i de lukkede fængsler også problemer med rollekonflikter. Det er et problem, som Bo Sørensen genkender i Nyborgs Statsfængsel. Det er svært at have to forskellige kasketter på i forhold til jobbet. Den ene står der orden og sikkerhed på, den anden støtte og motivation. Det kan give problemer i hverdagen, når man på den ene side skal dele bøder ud til de indsatte, og på den anden side skal hjælpe dem med deres hverdagsproblemer. Medarbejderne uddeler flere sure smileys i de lukkede fængsler end i Kriminalforsorgens øvrige institutioner. Hele kriminalforsorgen Direktoratet, KUC, fællesudg. Åben fængsler Lukkede fængsler Arresrhuse Kvantitative krav Arbejdstempo Følelsesmæssige krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Afdelingsformand Bo Sørensen, Statsfængslet i Nyborg. Det kan mange indsatte have utroligt svært ved at forstå, siger han. Stress og udbrændthed Også på spørgsmålene om stress og udbrændthed, ligger Statsfængslet i Nyborg væsentligt dårligere end landsgennemsnittet i Kriminalforsorgen. Jobbet kan trække hårde veksler på en. De følelsesmæssige krav er store. I det ene øjeblik sidder man og taler stille og roligt med en psykisk syg indsat. I det næste går manden bersærk. Sådanne situationer sætter en på nogle hårde prøver, siger Bo Sørensen. Han oplyser, at der i 2008 var 48 tilfælde med trusler i Nyborg: Det er alt for mange. Det kan være en af årsagerne til, at flere kollegaer er blevet langtidssygemeldte. En voldsepisode kan være den sten i rygsækken, som gør, at arbejdet bliver for meget. På den måde får arbejdsmiljøet både menneskelige og økonomiske konsekvenser. Der skal jo udbetales sygedagpenge og i den sidste ende pension til den syge kollega, siger Bo Sørensen. Der er dog grund til optimisme. Ifølge Bo Sørensen er ledelsen i fængslet opmærksom på problemerne: Det virker som om, at ledelsen tager trivselsundersøgelsen alvorlig, og at de ved, at der skal ske forandringer. Så alle parter erkender altså, at der skal gøres noget ved det her, siger han. Involvering i arbejdspladsen Forudsigelighed Anerkendelse Rolleklarhed Ledelseskvalitet Social støtte og feedback fra overordnede Tilfredshed med arbejdet Arbejde-familie konflikt Af Søren Gregersen Tillid og troværdighed ml. ledelse og medarb. Retfærdighed og respekt Selvvurderet helbred Udbrændthed Stress 6 Fængselsfunktionæren

7 Forholdene i arresthusene vækker bekymring Arresthusene klarer sig bedre end landets fængsler i Kriminalforsorgens trivselsmåling. Alligevel er der grund til bekymring, siger AO-formand. Landets arresthuse indkasserer færre sure smileys end de lukkede og de åbne fængsler i Kriminalforsorgens landsdækkende trivselsundersøgelse. Ikke desto mindre kæmper man med store arbejdsmiljømæssige problemer i arresthusene. Det er budskabet fra formanden for Arrestfunktionærernes Organisation Sjælland, Henning Mørck, der til daglig arbejder i Arresthuset i Næstved. Arresthusene adskiller sig, ifølge målingen, fra resten af Kriminalforsorgen ved for eksempel at have dårligere udviklingsmuligheder og mindre mening i arbejdet. Oveni kommer velkendte problemer som følelsesmæssige krav, rolleklarhed og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Særligt det sidste er ifølge Henning Mørck med til at skabe problemer på andre områder. Det er mit indtryk, at de tjenestesteder, hvor medarbejdere og ledelse er fælles om at løse problemerne, er der, hvor man kommer bedst igennem hverdagens tilspidsede situationer, siger han. Af de mere konkrete problemer i arresthusene, som ikke direkte fremgår af undersøgelsen, nævner Henning Mørck blandt andet alenearbejde, ingen mulighed for skåneposter, ingen seniorpolitiske tiltag og ingen mulighed for akut flytning af truende og voldsomme afsonere. Alt sammen noget, som er med til at gøre dagligdagen mere usikker for arrestfunktionærerne. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad man gør, hvis man står i Arresthuset i Næstved en fredag eftermiddag med en voldsom indsat, der ikke er til at flytte, siger Henning Mørck. Eksempelvis nævner han bandemedlemmer og andre indsatte, der opfører sig, som de vil, og derudover Trivselsundersøgelsen siger ikke noget om, hvad man gør, hvis man står i Arresthuset i Næstved en fredag eftermiddag med en voldsom indsat, der ikke er til at flytte. usikkerheden om hvornår politiet kommer til undsætning, hvis alarmen lyder. Arresthuset i Helsingør I Arresthuset i Helsingør fortæller tillidsmand Randi Kristensen, at der har været store problemer med arbejdsmiljøet, herunder stress og udbrændthed. Der har været alt for mange arbejdsopgaver lagt over på os. Det er den nye arrestforvarer opmærksom på, så der er ved at ske noget nu. Han har lyttet til os og er indstillet på at arbejde med at løse problemerne, siger Randi Kristensen. Problemerne med stress og udbrændthed har dog ikke udløst en sur smiley til arresthusene i Kriminalforsorgens trivselsmåling. Ifølge Henning Mørck bør man dog ikke ukritisk godtage undersøgelsens resultater som dækkende for, hvad der reelt sker ude i landets fængsler og arresthuse: Der er et gammelt ord, der siger Dens brød du æde, dens vise du kvæde. Jeg tror ikke, at en arbejdsgiverbetalt undersøgelse har til hensigt at afspejle virkeligheden, som den opleves af basispersonalet. Jeg tænker, at arbejdsgiverne måske kan bruge en sådan undersøgelse til at finde frem til, hvad de ser af problemer i kriminalforsorgens institutioner lige nu, siger han. Efterlyser reel vilje fra ledelsen Henning Mørck understreger, at man fra medarbejdersiden er klar til at samarbejde med ledelsen, og han glæder sig over undersøgelsens høje svarprocent blandt fængselsfunktionærerne. Det glæder mig, at så mange kollegaer har deltaget i undersøgelsen, og på den måde har givet vores ledelse et godt værktøj i hånden. Som tillidsmand bruger jeg hvert sekund af min arbejdstid på at arbejde med kollegaernes sikkerhed og trivsel. AO Sjælland er 100 procent klar til at samarbejde om de nødvendige tiltag for at fremme trivslen og sikkerheden. Arrestfunktionærformanden kunne godt tænke sig at se noget reel vilje fra arbejdsgiversiden. Vi har kæmpet i årevis for at få nedlagt alenearbejdet, men vi får ikke det, der skal til for at få løst problemerne, siger han og fortsætter: Jeg savner lidt af ånden og visionerne fra Camp Godt Arbejde og håber, at vi ikke har smidt en god tradition for samarbejde og gensidig lydhørhed overbord det seneste års tid. Af Andreas Graae Der er et gammelt ord, der siger Dens brød du æde, dens vise du kvæde. Jeg tror ikke, at en arbejdsgiverbetalt undersøgelse har til hensigt at afspejle virkeligheden, som den opleves af basispersonalet, siger Henning Mørck. Fængselsfunktionæren

8 De åbne fængslers mønsterbryder De åbne fængsler kæmper med mange af de samme problemer som resten af Kriminalforsorgen, men der er også lyspunkter. Det gælder for eksempel Statsfængslet i Jyderup, der skiller sig positivt ud på en række områder. Landets åbne fængsler har blandt andet problemer med følelsesmæssige krav, forudsigelighed i arbejdet og rolleklarhed. Også tilliden mellem ledelse og medarbejdere lider ind i mellem et knæk. Eksempelvis ligger de åbne fængsler i Renbæk, Søbysøgaard og Horserød et stykke under Kriminalforsorgens landsgennemsnit på dette punkt i trivselsundersøgelsen. Men i Statsfængslet i Jyderup ser billedet imidlertid anderledes ud. Her vurderes tilliden og troværdigheden mellem ledelse og medarbejdere højt, mens problemer med anerkendelse, forudsigelighed og rolleklarhed ifølge målingen ikke er nær så store som i mange af de andre åbne fængsler. Inden for i varmen i Jyderups vagtstue En bidende kold østenvind sender februars første snefnug fra markerne og ind over Jyderups pigtrådshegn med en trøstesløs, pibende lyd til følge. Men inden for i A-vagtens kaffestue er der varmt og godt, og man fornemmer en god og afslappet stemning kollegaerne imellem. Fængselsfunktionær Nina Odgaard er næstformand for Dansk Fængselsforbund i Jyderup. Hun giver den arbejdsmiljøgruppe, der for to år siden blev nedsat i forlængelse af et påbud fra Ar- Nina Odgaard, der er næstformand i Dansk Fængselsforbunds lokalafdeling i Statsfængslet i Jyderup, arbejder til daglig med at hjælpe de indsatte ud af deres misbrug. Det tilfører hendes arbejde mening, mener hun. Hun forstår ikke, at følelsesmæssige krav i arbejdet skal være et problem. bejdstilsynet, en stor del af æren for, at hun og kollegaerne i dag har lyst til at gå på arbejde. For et par år siden havde vi store problemer med mobning og et meget højt sygefravær. Det er faldet nu, og det hænger nok sammen med, at det blev gjort synligt. Der kan gå sport i at få det ned. I dag er sygefraværet præget af langtidssygemeldte, og det er ikke arbejdsrelateret, siger hun og tager en tår kaffe. Nina Odgaard peger desuden på et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte, som en årsag til det gode arbejdsmiljø. Man bliver hørt og det er vigtigt for et godt arbejdsmiljø, siger hun. Derudover betyder det meget for hende, at man som fængselsbetjent på et åbent fængsel har mulighed for at hjælpe de indsatte. De indsatte, der sidder her på Jyderup, er længere i deres afsoning. Derfor er de også nemmere at have med at gøre, end på de lukkede fængsler. Her er en mere afslappet stemning. Vi kommer tættere på dem følelsesmæssigt, hvilket både kan være en fordel og en ulempe, siger hun. Solstråler og gulddelfiner Nina Odgaard er til daglig tilknyttet Jyderups behandlingsafdeling. Her hjælper hun de indsatte med at komme ud af deres misbrug, som kan være stoffer, alkohol og i nogles tilfælde også ludo- 8 Fængselsfunktionæren

9 mani. Det tilfører hendes arbejde mening at hjælpe de indsatte ud af deres problemer. Vi har mange solstrålehistorier. Vi hører stadig fra tidligere indsatte, der er blevet clean og fået et normalt liv. Hun fortæller om en tidligere indsat, Thomas, der nu selv er blevet behandler, og som kommer på besøg senere på året for at modtage en gulddelfin. Gulddelfinen modtager man efter fem års afholdenhed fra rusmidler, og den erstatter sølvdelfinen, som man får efter et gennemført behandlingsforløb. For Nina Odgaard er solstrålerne guld værd: Vi tilbringer meget tid sammen med de indsatte. Vi spiser med dem og ser fjernsyn med dem. Det giver arbejdet mening, at der er noget at kæmpe for. Følelsesmæssige krav hører med til jobbet Selv om Jyderup har klaret sig godt i trivselsundersøgelsen, viser resultatet ligesom stort set alle andre steder i Kriminalforsorgen at arbejdet indeholder følelsesmæssige krav. Men spørger man Nina Odgaard, kan hun ikke se det store problem i det. Det siger sig selv, at der er store følelsesmæssige krav, når man arbejder i et fængsel. Behøver det virkelig give en sur smiley? Næstformanden forklarer, at det hører med til jobbet, at man involverer sig følelsesmæssigt. Vi forholder os selvfølgelig til de indsatte følelsesliv, mens vi er på arbejde, men vi tager det ikke med os ud ad lågen, siger hun. Fængselsinspektør på Jyderup, Troels Bloch, ser heller ikke de følelsesmæssige krav som et udtryk for dårligt arbejdsmiljø. Han mener tværtimod, at der er noget galt, hvis man i undersøgelsen har svaret, at man ikke oplever følelsesmæssige krav i arbejdet: Svarene tyder jo netop på, at de ansatte engagerer sig følelsesmæssigt i de indsattes liv. Det er klart, at der sker en påvirkning, siger han. Fængselsinspektøren hæfter sig omvendt ved resten af undersøgelsens resultater. Ifølge målingen er Jyderups trivsel bedre end landsgennemsnittet. Ikke bare Kriminalforsorgens landsgennemsnit, men også resten af arbejdsmarkedets, siger han og fortsætter: Det skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets besøg i 2006, hvor vi efterfølgende fik vendt udviklingen. Det kan man se på sygefraværet. På bare et år gik vi fra at have det dårligste sygefravær til at ligge i toppen. Brug trivselsundersøgelsen til at finde ud af, hvor skoen trykker. Sådan lyder rådet fra fængselsinspektør på Statsfængslet i Jyderup, Troels Bloch. Han er glad for, at medarbejderne i fængslet er mere tilfredse med deres arbejdsplads end medarbejderne i Kriminalforsorgens øvrige institutioner. Seks sure smileys Mobning og sexchikane Selv om Jyderup er lidt af en mønsterbryder i Kriminalforsorgens trivselsundersøgelse, slår fængslet ud på to områder: Mobning og sexchikane. Fængselsinspektøren understreger, at han arbejder på at tage hånd om problemerne med krænkende adfærd: Vi har alle tiders chance for at gøre noget ved det lige nu. Dels har vi den nye undersøgelse, hvor jeg har bedt direktoratet om at få udspecificeret den på stillingstyper, så vi kan få lokaliseret problemet. Dels har vi efter Arbejdstilsynets påbud fået tilknyttet konsulentfirmaet Orbicon. De kan hjælpe os med at få lavet en ny arbejdspladsvurdering og en handlings- og aktivitetsplan. Vi skal have uddybet problemerne, før vi kan løfte arbejdsmiljøet, siger Troels Bloch. Af Andreas Graae Ifølge trivselsundersøgelsen er der særligt problemer med arbejdsmiljøet på seks områder i landets åbne fængsler: Tillid mellem ledelse og personale, følelsesmæssige krav, forudsigelighed i arbejdet, anerkendelse, rolleklarhed samt retfærdighed og respekt. Fængselsfunktionæren

10 Alene på vagt Der vil også være alenevagter i Kriminalforsorgen i fremtiden til trods for mange voldsepisoder. Der er ikke penge til at undgå alle alenevagter. Det var budskabet fra Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, efter en kvindelig fængselsbetjent blev overfaldet i Statsfængslet i Ringe i slutningen af januar. Den 34-årge fængselsbetjent var alene da to indsatte sparkede hende i hovedet og truede hende med at skære i hendes hals. Der var altså ikke en kollega ved hendes side, som umiddelbart kunne hjælpe hende. Det ville i givet fald nok koste hundredvis af millioner kroner, hvis man skulle afskaffe alle alenevagter, sagde I januar blev en kvindelig fængselsbetjent overfaldet af to indsatte i Statsfængslet i Ringe, da hun var alene på vagt. Det ville i givet fald nok koste hundredvis af millioner kroner, hvis man skulle afskaffe alle alenevagter, sagde William Rentzmann til Fyns Amts Avis efter overfaldet på en kvindelig fængselsbetjent i Statsfængslet i Ringe i januar. William Rentzmann til Fyns Amts Avis efter overfaldet. Voldsepisoden er desværre ikke usædvanlig i Kriminalforsorgen. Sidste år oplevede hver tiende fængselsbetjent fysisk vold fra de indsatte. Samtidig er det almindeligt, at fængselsbetjente er alene sammen med de indsatte på landets fængselsafdelinger. Det betyder, at betjenten på vagt bliver nødt til at vente på hjælp fra kollegaer på andre afdelinger, hvis der opstår problemer. Formand for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye, er meget kritisk over for arbejdsformen: Vi har i mange år forsøgt at få disse vagter afskaffet. For det første er sikkerheden dårligere, når der kun er én medarbejder til stede. For det andet er det hårdere psykisk, når man ikke har en kollega at støtte sig til, siger han. Selvom problemet ikke fjernes helt, så er der dog udsigt til, at nogle af alenevagterne afskaffes. Folketinget har nemlig afsat 20 millioner kroner til formålet. De penge er en del af den nuværende økonomiaftale for Kriminalforsorgen, som gælder for perioden 2008 til Souschef i personalekontoret i Direktorat for Kriminalforsorgen, Lars Rau Brysting, siger: Pengene fra flerårsaftalen rækker kun i et vist omfang. Vi har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som i øjeblikket er ved at undersøge, hvor penge kan gøre mest gavn. Lars Rau Brysting kan ikke sige, hvor udbredt alenevagterne er i Kriminalforsorgens institutioner: Arbejdsgruppen skal netop til at evaluere de oplysninger, der er indhentet fra tjenestestederne. I den forbindelse skal det også undersøges, hvilke typer af alenearbejde der findes, siger han. Dansk Fængselsforbund har foreslået, at man som en begyndelse fjerner alle planlagte alenevagter. På disse vagter fremgår det af vagtplanen, at fængselsbetjenten skal være alene med de indsatte. I modsætning til de vagter hvor en fængselsbetjent er alene, fordi kollegaen er væk kortvarigt. Lars Rau Brysting kan ikke sige, om dette forslag vil blive fulgt. Ringe forrest i køen For medarbejderne i Statsfængslet i Ringe er der dog grund til optimisme. William Rentzmann giver i hvert fald udtryk for, at fængslet står langt fremme i køen, når de 20 millioner kroner skal fordeles. Det lukkede statsfængsel i Ringe rummer et forholdsvist hårdt klientel, så det kan være, at vi kortslutter processen og tildeler penge forlods til Ringe i et vist omfang, sagde direktøren efter overfaldet mod den kvindelige fængselsbetjent i fængslet. Af Søren Gregersen 10 Fængselsfunktionæren

11 Store problemer med tillidsrepræsentanternes vilkår På trods af stor tålmodighed og en tidvis næsten religiøs vende den anden kind til, så oplever mange af de valgte tillidsrepræsentanter voldsomme beskæringer af timer til arbejdet for medlemmerne og meget restriktive fortolkninger af gældende regler for tillidsrepræsentanter. Jeg hører mange steder fra meget bekymrede tilbagemeldinger fra medlemmer, som ikke forstår sammenhængen mellem de officielle udmeldinger om godt samarbejde, god trivsel, forbedringer i arbejdsmiljøet og en positiv udvikling af vores fælles arbejdsplads, sammenholdt med at de netop valgte tillidsrepræsentanter ikke længere får den nødvendige tid til den forsvarlige varetagelse af hvervet, ikke får svar på henvendelser til ledelsen og ikke bliver indkaldt til møder, eller pålægges at deltage i møder i fritiden. I den lukkede sektor er billedet i øjeblikket at der på 3 ud af 7 tjenestesteder er skåret ca. 75 % i den tildelte tid til tillidsrepræsentantarbejde, og på 2 andre tjenestesteder er der slet ikke fastlagt rammer for dette i skrivende stund, selvom valgene er gennemført og anmeldt efter de centralt aftalte regler. Jeg er ikke i stand til at give en fornuftig forklaring på hvorfor mange af de lokale ledelser vælger at prioritere sådan jeg kan kun konstatere, hvad der faktuelt sker og beklage denne triste udvikling, der efter min opfattelse er decideret skadelig for Kriminalforsorgen. Det bliver svært at løse de store problemer vi står overfor, når man fravælger en tæt dialog med medarbejdernes valgte repræsentanter. Det er selvfølgelig meget frustrerende for de valgte tillidsrepræsentanter at de både skal gå afdelingstjeneste på mere eller mindre fuld tid, får al for lidt tid til deres tillidshverv og samtidig også skal opleve medlemmernes helt berettigede undren og frustration over at tillidsrepræsentanten ikke har mulighed for at hjælpe i det omfang, man kunne før. Jeg er meget glad for at alle vores dygtige tillidsrepræsentanter har valgt at bide tænderne sammen og forsøge at løse opgaverne så godt som overhovedet muligt, selvom det for en stor dels vedkommende er i tillidsrepræsentantens fritid jeg håber at I som medlemmer husker at anerkende den kæmpestore indsats jeres tillidsrepræsentanter p.t. yder. Dansk Fængselsforbund forsøger selvfølgelig at få afklaret de mange sager og få genskabt tålelige forhold for vores tillidsrepræsentanter, men det kan desværre tage noget tid inden sagerne er nået gennem de officielle forhandlingfora. Af Ina Rasmussen, forbundssekretær, lukket sektor. Fængselsfunktionæren

12 Ingen konklusion på lederevalueringen I løbet af februar har 310 af Kriminalforsorgens ledere fået resultaterne at vide fra deres lederevaluering. De har både fået ris og ros, men der er foreløbig ikke et samlet resultat. Er lederne i Kriminalforsorgens i stand til at leve op til de otte ledelseskrav, som blev opstillet for to år siden? Et svar på dette spørgsmål var målet med den store spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført blandt Kriminalforsorgens medarbejdere i januar. Her skulle medarbejderne besvare 32 spørgsmål om deres nærmeste leder. Undersøgelsen blev besluttet af politikerne i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen som led i bestræbelserne på at styrke lederne. Selvom resultaterne af lederevalueringen nu foreligger, så er der endnu ikke et samlet billede på, hvor gode lederne er til at opfylde ledelseskravene. Ifølge projektleder Mads Fly-Hansen i Direktoratet for Kriminalforsorgen, er et konsulentfirma i øjeblikket gang med at udarbejde rapporter om emnet. Når vi har fået disse rapporter, så har vi et bedre billede af, hvor der er behov for af overordnede udviklingsindsatser. De foreløbige meldinger fra konsulenterne tyder dog på, at lederne i Kriminalforsorgen generelt godt kan være tilfredse med indsatsen. Medarbejderne giver nemlig generelt lederne en positiv tilbagemelding, siger Mads Fly-Hansen. Han forventer, at have et samlet resultat klar i løbet af marts. Projektlederen understreger, at lederevalueringen er et udviklingsredskab for den enkelte leder: Lederne får et billede af, hvad han eller hun kan gøre bedre. Den enkelte leder skal sammen med sin egen leder udarbejde en udviklingsplan på baggrund af lederevalueringen. Og evalueringen bygger på et stort grundlag: 82 procent har besvaret spørgsmålene. Det er en flot svarprocent, ikke mindst når vi tænker på, at lederevalueringen er gennemført i umiddelbar forlængelse af trivselsmålingen, siger Mads Fly-Hansen. Nyt at få ros Kristen Engelbrecht fra konsulentfirmaet Ankerhus fortæller, at lederne tager godt imod ham og hans kolleger, når de giver tilbagemelding på evalueringen. Vores oplevelse er, at lederne er meget lydhøre, nysgerrige og villige til at udvikle deres lederevner. Mange beder om uddybende forklaringer og gode råd. Og så er det nyt for mange at få ros fra medarbejderne, for mange ledere gør det faktisk rigtigt godt, siger Kristen Engelbrecht. En positiv bedømmelse, skal dog ikke være en sovepude: Man skal ikke hvile på laurbærbladene. Man skal stadig vise vilje til at udvikle sig. Omvendt skal man heller ikke gå i panik, hvis man får en negativ bedømmelse. Det handler om at blive mere bevidst om de ting, man kan ændre i det daglige, siger Kristen Engelbrecht. Konsulenten nævner motivering som eksempel: Det kan eksempelvis handle om at være bedre til at anerkende og rose. Et af punkterne i lederens udviklingskontrakt kunne derfor være at forpligte sig til, på hvert personalemøde, at fremhæve en god indsats, som er kendetegnende for den opgaveløsning og adfærd, der ønskes blandt medarbejderne. For andre ledere igen kunne det handle om at give medarbejderne ekstra ansvar eller opgaver, siger han. Efter planen gennemføres en ny lederevaluering i Til den tid kan lederne vurdere, om det går fremad med deres lederevner. Af Søren Gregersen 12 Fængselsfunktionæren

13 Det er ligesom at stå på vægten, for at se om kuren har virket Det er helt fint at få kritik af sine medarbejdere. Sådan lyder budskabet fra to af Kriminalforsorgens chefer, der netop har fået resultaterne fra deres lederevaluering. Kriminalforsorgens fornyede fokus på god ledelse skræmmer ikke Niels Hvorslev og Jan Daugaard. De er positive over for, at de er blevet evalueret af deres medarbejdere. Det er vigtigt at måle resultaterne, nu hvor god ledelse er blevet opprioriteret. Det er netop det, man gør med lederevalueringen. Det er ligesom at stå på vægten, for at se om kuren har virket, siger Jan Daugaard, der til daglig er arrestforvarer i Arresthuset i Vejle. Hans kollega i Ringkøbing deler samme holdning: Jeg synes, det er interessant at høre, hvordan medarbejderne opfatter tingene. Om de er enige eller uenige i den måde, jeg er leder på, da det jo også er deres arbejdsplads, siger Niels Hvorslev. De to arrestforvarere er ligesom 300 andre ledere blevet evalueret i forhold til Kriminalforsorgens nye ledelseskrav, som blandt andet handler om at nå fælles mål og tænke på tværs af Kriminalforsorgen. Niels Hvorslev er enig i de otte krav, men mener, at de kan være vanskelige at føre ud i livet: Ledelseskravene bærer præg af, at de er politisk bestemte. De kan være svære at gennemføre i dagligdagen, for det kræver, at personalet er indstillet på det. Som leder kan jeg lave rammerne. Men det er personalet, som skal fylde dem ud, sammen med mig. Man kan jo ikke tvinge en mand til at smile, siger han. Der skal være en god stemning Et af de ledelseskrav, som lederne er ble- vet målt på, er motivering. Og hvis man læser trivselsundersøgelsen, der blev offentliggjort i januar, så er der problemer på dette punkt i Kriminalforsorgen. Ifølge undersøgelsen er mange fængsler og arresthuse nemlig dårligere end det øvrige arbejdsmarked, når det gælder om at skabe mening i arbejdet. Det er Niels Hvorslev opmærksom på: Jeg forsøger at skabe en god stemning på vores arbejdsplads. Glade medarbejdere gør arbejdet ti gange nemmere. Og så ser jeg mit hus som en helhed. Det skal være spændende at arbejde her. Derfor forsøger jeg at uddelegere tingene og så stoler jeg på, at tingene bliver gjort. Det er ikke spændende at få en opgave, hvis man alligevel bliver kigget over skulderen, siger han. På samme måde bestræber Jan Daugaard sig på at motivere sine 28 medarbejdere i Vejle: Jeg forsøger at være et godt eksempel og behandle andre, som jeg selv vil behandles, siger han. Tillid og troværdighed Lederne er også blevet målt i forhold til at skabe tillid mellem ledelse og medarbejdere. Det er et punkt, som mange medarbejdere stillede sig kritisk over for i trivselsundersøgelsen. Niels Hvorslev peger på, at tillid kræver, at der er plads til faglige diskussioner: Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere siger deres mening. Man kan godt diskutere det faglige, uden at det bliver personligt. Det handler ikke om at opfinde den dybe tallerken, men at skabe et team, hvor der er ansvarsfølelse, siger han. Det er ikke nemmere at være lille Begge arrestforvarere afviser, at det er nemmere at skabe god trivsel i et arresthus, fordi det er en lille arbejdsplads. Det handler ikke om arbejdspladsens størrelse, men om ledere og medarbejdere har lyst og vilje til at ændre forholdene, siger Jan Daugaard. Og Niels Hvorslev tilføjer: Om du har 12 eller 18 i et team, kan komme ud på ét. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

14 Kriminalforsorgens deltagelse i EULEX Kosovo I Februar 2008 blev 17 ansatte udtaget til Eulex; 1 afdelingsleder, et par overvagtmestre og resten fængselsbetjente. 12 blev ansat som Escort Officers og 5 som Perimeter Patrol Officers i Correctional Unit, som hører under EULEX Justice Component. De gennemgik i løbet af foråret 3 ugers uddannelse, 2 uger ved beredskabshøjskolen og 1 uge ved politiskolen. Uddannelsen var en blanding af teori og praktik. Fra teori om EU til at ligge på maven og lede efter miner. Fra menneskerettigheder til at blive taget som gidsel og fra at køre jeep 4x4 i terræn til at skyde med pistol og bruge peberspray. Den 18. oktober 2008 ankom de 12 Escort Officers til Pristina, Kosovo`s hovedstad. Herefter fulgte et længere uddannelsesforløb, der indeholdt magtanvendelses regler, både non-lethal og lethal, internationale fængselsregler, og taktisk kørsel, vinterkørsel, forhold ved ambush eller overfald, befrielsesforsøg, herunder også hvordan vi bevæger os til fods, fikseringsmidler som håndjern, mavebælter og fodlænker. Herudover en hel del teori om EU og EULEX, regler om arbejdstid, ferier, sygdom, samt ikke mindst rapporter. Yderligere en indføring i MMA (mentoring, monetoring og advising) samt programatic approach. Dette varede stort set til den 9. december 2008 hvor vi blev operative. I dag den 15. februar er de 4 Perimeter Patrol Officers desværre endnu ikke kommet afsted. (1 døde tragisk ved et uheld i Danmark) Vi er fordelt med 6 danskere i Lipjan, tæt på Pristina, og 6 danskere i Dubrava, tæt på Istog. Primært har vi siden den operative start løst opgaver som Escort og MMA, ved transporter af medium og high risk karrakter, herunder fungeret som sikkerhedsmæssig back up ved disse transporter. De sidste 14 dage har vi også løst denne opgave selvstændigt, altså uden deltagelse fra KCS, Kosovo Correctional Service. Herudover er der flere administrative opgaver, bl.a. bemander vi en base radio i både Lipjan og Dubrava, desuden skal biler til service og have diesel; den nærmeste mulighed for Dubrava er i Peja ca. 30 km distance. Herudover har vi fungeret som chauffører og en enkelt gang sikkerheds eskorte for diverse chefer, ved bl.a. et møde i den betændte nordlige del af Kosovo. Det kan være ture hvor vi har alt udstyr med, altså hjelm, skudsikkervest og gasmaske. Alle transporter foregik i starten med udrykning, selv når det var indsatte der var løsladt af retten og bare skulle retur. De 6 der forretter tjeneste i Dubrava har herudover også fungeret som blocksupervisors, i Block 1 i Dubrava. Det er en maksimum security block, de 13 der sidder her, skulle være blandt de 13 farligste på Balkan. Vi har lige fået oplyst, at der i øjeblikket forhandles om, at vi yderligere skal afhente arrestanter som er undveget herfra Kosovo og nu sidder anholdt/ varetægtsfængslede i andre lande. Vi afventer i øjeblikket at modtage vores armerede biler og vores pansrede bil, samt vores maskinpistoler, enten MP5 eller FAMAS. Når disse er ankommet og vores uddannelse er blevet opdateret, så skal vi overtage de transporter som politiets særlige enhed i øjeblikket kører. Vores dagligdag foregår typisk sådan at vi møder kl og her får vi en daglig briefing om vores opgaver. Efter 14 Fængselsfunktionæren

15 dette går vi i våbendepotet og får udleveret det udstyr og de våben, vi skal bruge. Kl har vores teamleader sat sig i kontakt med den lokale teamleader, og vi sidder klar i bilerne til at køre (vi skiftes til at være teamleader). En tur kan eksempelvis indeholde flere destinationer, Dubrava, Arresthuset i Peja, den kommunale Ret i Pristina, Distriktsretten i Pristina, Højesteret i Pristina og Distriktsretten i Giljane. Vi følger så bag cellevognen hele tiden og lader ikke andre køretøjer komme imellem. Der kan være et lokalt eskortekøretøj mere med på turen, samt engang imellem en politibil. Når alle indsatte er afleveret (politiet eller lokale kollegaer tager normalt imod de indsatte og kvitterer selvfølgelig for modtagelsen), så er det normalt tid til frokost og optankning af vores bil, hvis der er tid til det. Retten ringer nemlig, når vi kan afhente igen, og tidspunktet er rimeligt usikkert. Herefter går turen retur i omvendt rækkefølge, vi er næsten altid hjemme inden kl og så skal der afleveres udstyr. Det foregår på stort set samme måde når vi kører selvstændigt, blot er det os der er ansvarlige for alle kvitteringer og papirer - heldigvis har vi en del lokale tolke ansat, som følger os. Et par gange om ugen har vi ture der begynder kl og ture der først slutter kl I modsætning til i Danmark så forlader vores chauffører aldrig køretøjet på turen. Så er man sikker på at der ikke er pillet ved den, og sikkerhedsmæssigt er det også vores flugtmulighed. Trafikken hernede er en oplevelse uden lige, og nok den største risiko. Vores kollegaer kommer fra Bulgarien, Slovakiet, Rumænien, Østrig, Litauen, Ungarn, USA, Sverige, Finland. Der hører en del ekstraudstyr til uniformeringen i Kosovo. Som blocksupervisors kommer de fra England, Italien, Finland, Sverige og Holland. Vores kommandovej: Chefen i Lipjan er fra Østrig og i Dubrava fra Sverige, chefen for Correctional Unit er fra Sverige, chefen for Justice Component er fra Italien, vores øverste chef en franskmand, er general og tidligere chef for Fremmedlegionen. Der vil i fremtiden i højere grad blive involveret fængselspersonale i internationale missioner. FN har i samarbejde med Sverige oprettet et internationalt center for videre- og efteruddannelse af fængselspersonale i Sverige. Af Michael Arnaboldi Fængselsfunktionæren

16 En ny afdeling har set dagens lys Ny ledelsesstrukturfor arresthusområderne I flere år har vores arbejdsgiver Direktoratet for Kriminalforsorgen arbejdet med at fastlægge en ny struktur for arresthusenes øverste ledelse. Nu er arbejdet foreløbig overstået. Det er nu besluttet, at arrestinspektørerne i de tre områder skal bistås af en stab på 4 personer en akademiker, en administrativ medarbejder og 2 regionsværkmestre. Men det er ikke besluttet, om den ledelsesstruktur, der nu er etableret, skal fortsætte, efter at flerårsaftalen udløber. Det hænger bl.a. sammen med, at overvejelserne om en mere generel reform af Kriminalforsorgens ledelsesstruktur ikke er afsluttet. En forudsat evaluering af den nu etablerede ordning for arrestinspektørerne vil indgå i overvejelserne om en generel reform. Den fremtidige fordeling af en række opgaver er aftalt mellem Kriminalforsorgens direktion og de tre arrestinspektører. Dansk Fængselsforbund har ikke umiddelbart haft reel indflydelse på aftalen, som bestemt ikke er en optimal løsning. Ambitionsniveauet synes således ikke højt, da mange store og vigtige opgaver som f.eks. normeringer og økonomistyring fortsat ligger i direktoratet, områdeledelserne ligestilles ikke med fængslerne, og fokus ikke ensidigt er på arresthusene i og med, at arrestinspektørerne i flere tilfælde har løst og løser andre store opgaver samtidigt. Forbundet har påpeget det tidligere og gør det fortsat. Det er afgørende, at arresthu- sene bevarer deres selvstændighed. Jo før direktoratet får det meldt klart ud, jo bedre. Det billede, der tegner sig nu, er alt for grumset. Forbundet vil fortsat kæmpe for at sikre sine medlemmer mest mulig indflydelse i strukturen, men indtil nu har det været noget svært at få aftaler i stand med de pågældende inspektører og direktoratet. Aftale om tillids- og fællestillidsrepræsentanter i arresthusene Dansk Fængselsforbund indgik en midlertidig aftale om, at der i hvert arresthusområde kunne vælges en fællestillidsrepræsentant. Selve udmøntningen af aftalen skulle ske lokalt mellem fællestillidsrepræsentanten og arrestinspektøren. AO satte fuld speed på processen. De lokale tillidsmænd blev valgt og anmeldt helt efter reglerne. Tillidsmændene valgte og anmeldte fællestillidsrepræsentanter. Og endelig mere end 9 måneder efter de gamle ordninger var opsagt blev der lokalt aftalt nye aftaler, der giver fællestillidsrepræsentanterne den nødvendige tid til hvervets forsvarlige udførelse. Processen har været urimelig lang. Det er en forudsætning, hvis en organisationsændrings elementer skal fungere og efterleves i hverdagen, at såvel chefer, som ledere og medarbejdere inddrages, tager initiativer og ansvar for projekterne. Efter Dansk Fængselsforbunds opfattelse har arbejdsgiveren i denne sammenhæng bevæget sig på kanten af, hvad de kan holde til. Ny AO afdeling Der er ingen krav om, at vi skal tilpasse Der er ingen krav om, at vi skal tilpasse vores struktur og organisation efter arbejdsgiverens. Men AO fandt det fornuftigt og hensigtsmæssigt at tilpasse sig efter ledelsesstrukturen for arresthusområderne og den nye aftale om Forbundssekretær René Larsen, Dansk Fængselsforbund. fællestillidsrepræsentanter. Alle 3 AO-formænd er nu valgt som tillidsmænd og efterfølgende som fællestillidsmænd, og den 12. februar 2009 blev der holdt ekstraordinære generalforsamlinger i AO-Jylland og AO-Fyn i Vejle, hvor det blev vedtaget at nedlægge AO-Fyn og omorganisere AO-Jylland, der herefter samler de ansatte i arresthusene nord for Vejle under navnet: Dansk Fængselsforbund Arresthusene Midtog Nordjylland. Samme dag holdtes stiftende generalforsamling i den nye afdeling Dansk Fængselsforbund Arresthusene Syd- Sdr. Jylland og Fyn, som har søgt optagelse jf. 5 i forbundets vedtægter i Dansk Fængselsforbund. Forbundet finder, at der er grundlag for at ønske AO tillykke. Det er forbundets indtryk, at strukturændringen foregik i en god og positiv ånd, som på trods af de vanskeligheder AO i øvrigt befinder sig i, tyder på en god start i den nye struktur. Det skyldes godt tillidsmandsarbejde og forberedelse. Allan Kjær og Robert Demény har lagt og lægger fortsat et stort arbejde i hele processen, som fortjener ros og anerkendelse. Dansk Fængselsforbund hilser den nye afdeling velkommen og ser frem til et fremtidigt godt samarbejde. Arresthuset i Thorshavn er ikke omfattet af ordningerne. Af forbundssekretær René Larsen, Dansk Fængselsforbund 16 Fængselsfunktionæren

17 Ny grunduddannelse i støbeskeen Selvom den nye grunduddannelse skal være klar om mindre end et år, så arbejdes der stadig med de overordnede mål og strukturer. Der er ikke meget nyt at fortælle dem, som i øjeblikket overvejer, om de skal søge et job som fængselsbetjent i Kriminalforsorgen. I hvert fald ikke hvis de gerne vil vide, hvordan deres grunduddannelse bliver. Den nye uddannelse træder i kraft i januar 2010, men i øjeblikket arbejdes der stadig med at få de overordnede mål og strukturer på plads. Dorte Høilund, der er projektleder i Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, siger: Der er blevet arbejdet med rammerne for de overordnede mål for uddannelsen, ligesom de pædagogiske principper er ved at være på plads. Nu er vi gået spadestikket dybere, og der er nedsat projektgrupper, der for eksempel ser på optagelseskriterierne, praktikordningen og udarbejdelse af en personlig uddannelsesbog og -plan for eleven. Den nye grunduddannelse blev besluttet sidste år, da Folketinget satte penge af på finansloven til formålet. Dermed blev et stort ønske indfriet for Dansk Fængselsforbund. Forbundet har længe haft den holdning, at den gamle uddannelse ikke længere stemmer overens med de krav, som fængselsbetjentene møder i dagligdagen i Kriminalforsorgen. Dansk Fængselsforbunds formand, Kim Østerbye, håber, at uddannelsens konkrete indhold snart kommer på plads. Så vidt jeg ved, skulle indholdet af den nye grunduddannelse være fastlagt inden udgangen af Det står der i hvert fald i udmøntningen af flerårsaftalen. Jeg håber meget, at der snart kommer noget mere konkret på bordet. Der er trods alt mindre end et år til, at uddannelsen træder i kraft, siger Kim Østerbye. Første år: Andet år: Bedre udnyttelse af praktikken Et af de emner, som der i øjeblikket arbejdes med, er en ny praktikvejlederordning. Dorte Høilund mener, at praktikken udgør en meget vigtig del af uddannelsen: I den nye uddannelse skal læringspotentialet i praktikken, og i vekslingen mellem skole og praktik, udnyttes bedre. Vi skal have sat fokus på samarbejdet mellem skole og praktik, og der skal også lægges undervisning ud på praktikstederne, siger hun. Foruden praktikordningen arbejdes der med at udvikle en ny modulstruktur. Modsat tidligere skal den nye struktur ligge i faste moduler, og som noget nyt vil man begynde uddannelsen på skolebænken. Dorte Høilund nævner desuden en ny personlig uddannelsesplan som et tiltag, der skal gøre uddannelsen mere individuelt orienteret: Den nuværende bedømmelsesordning skal erstattes af løbende uddannelsessamtaler og uddannelsesevalueringer. Samtalerne skal centreres omkring elevens personlige uddannelsesplan og - bog, siger hun. Hertil kommer målstyring og ikke pensumstyring. Dorte Høilund understreger, at den nye grunduddannelse skal evalueres og justeres løbende: Vi skal løbende justere og evaluere uddannelsen ud fra de erfaringer, der bliver gjort undervejs. Vi bygger så at sige broen, mens vi går over den, siger hun. Forslag til ny modulstruktur Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Af Andreas Graae Skoleundervisning i 20 uger Praktikuddannelse i 32 uger Skoleundervisning i 12 uger Praktikuddannelse i 40 uger Tredje år: Modul 5 Praktikuddannelse i 52 uger Grunduddannelsens nye struktur ligger ikke fast, men den kommer måske til at bestå af fem moduler, hvor sammenhængen mellem skole og praktik opprioriteres Fængselsfunktionæren

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM ALENEARBEJDE

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM ALENEARBEJDE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM ALENEARBEJDE 2017 1 SAMMENFATNING Alenearbejde er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Det er den overordnede konklusion i denne

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV

Læs mere

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret Resultater af spørgeskemaundersøgelse Marts 2017 Børne- og Ungecentret Generel tilfredshed Har du uddybende kommentarer omkring generel tilfredshed? Der er ikke arbejdet målrettet på punkterne fra seneste

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsundersøgelsen

Trivselsundersøgelsen Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål S og T fra Folketingets Retsudvalg den 18. januar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål S og T fra Folketingets Retsudvalg den 18. januar 2017 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 263 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. januar 2017 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2016-0035-0389

Læs mere

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013 Styrkeprofil iflok Din arbejdsplads som helhed Udarbejdet for Din Arbejdsplads af iflok marts 213 Målet er at vise og bringe fokus på det, I er rigtig gode til på Din Arbejdsplads En sådan feedback giver

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Antal besvarelser: Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder. Colourbox.com

Antal besvarelser: Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder. Colourbox.com Antal besvarelser: 2.840 Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne

Læs mere

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Haderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

Haderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com Haderslev Kommune Antal besvarelser: 1.013 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 78% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 53% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com Antal besvarelser: 1.261 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 84% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 67% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne

Læs mere

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og

Læs mere

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 e Antal besvarelser: 19 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af enkeltspørgsmål,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Roskilde Kommune Antal besvarelser: 4.559 Svarprocent: 85% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 FORORD OG INDHOLD 01 Denne rapport indeholder resultater fra Roskilde Kommunes trivselsundersøgelse, som blev gennemført

Læs mere