BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

Transkript

1 1 BRUGERSTUDIER UNGE ORDBLINDE I DANMARK FOR NOTA / JULI 2010

2 2 KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af materialet skal ligeledes godkendes af Innovation Lab A/S. Projektansvarlig: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Innovation Lab A/S, Aarhus Finlandsgade 20, 8200 Århus N Analyse & indhold: Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt Grafisk design Søren Martin Mark Andersen 2010 Innovation Lab A/S Innovation Lab A/S København Rued Langgaards vej København S Tlf. (+45) info@innovationlab.dk

3 3 INDHOLD INTRODUKTION...3 RESUME AF FINDINGS... 7 BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES...10 SEGMENTER & GENERELLE BETRAGTNINGER...29 UDFORDRINGER & BARRIERER MULIGHEDER & POTENTIALER...47 KONKLUSION & PERPSEKTIVERINGER... 53

4 INTRODUKTION 4

5 Nota / Introduktion 5 UNGE ORDBLINDE I DANMARK FORMÅL: > At skabe viden om unge ordblindes behov og muligheder for at deltage i samfundet > At identificere barrierer > At identificere metoder til at nå de unge > At etablere en model, der sikrer varig videndannelse og dialog mellem bibliotekerne og brugergruppen MÅL: > At give ordblinde børn og unge let og attraktiv adgang til viden, oplevelser og læring via bibliotekerne. > At sikre, at bibliotekspersonale er klædt på til at møde denne brugergruppe på gruppens præmisser, så brugernes lige adgang til viden styrkes.

6 Nota / Introduktion 6 EKSISTERENDE VIDEN PHD afhandling af Aase Holmsgaard, DPU 2007 VILJEN TIL LÆSNING LÆSEVANSKE- LIGHEDER, BELYST GENNEM ET ERFAR- INGSPERSPEKTIV Beskæftiger sig med emner som rummelighed, selvtillid, tid og vilje ud fra dialoger med elever, forældre og lærere. Nota, Oktober 2009 SKAB DIG! En dag med fokus på de unge ordblinde, arrangeret af Nota. Forkusgrupper med elever fra Ordblindeinstituttet og efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og læse-/skrivevanskeligheder. Skole og lærere: Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder. Motivation: De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskeligheder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse. Ideer og ønsker: De unge ønsker sig hjælpemidler, der Ligner noget fra det 21. århundrede. De ønsker sig bærbare pc er, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede. Capacent, December 2009 UDDANNELSESRESULTATER OG MØN- STRE FOR BØRN OG UNGE MED HANDI- KAP Tale-, sprog- og læsehandikap er en blandt ni forskellige kategorier i en større landsdækkende undersøgelse omkring handikappede børns uddannelse. Det er kun de diagnosticerede, der er inkluderet.

7 Nota / Introduktion 7 METODERNE KVALITATIVE VIDEO- INTERVIEWS ANTROPOLOGISK ANALYSE ITERATIV PROCES WORKSHOPS Der er gennemført 18 interviews med 8 ordblinde børn mellem 12 og 16 år, forældre, voksne ordblinde, lærere og myndighedspersoner. Alle interviews er videooptaget til brug under analysen, samt i forbindelse med bearbejdningen af materialet under workshoppen. Alle deltagere er anonymiserede og har givet samtykke til at vise videooptagelserne. Efter udførelsen af interviews over hele landet pågik en længere analyseproces, for at finde frem til de centrale temaer, udfordringer og potentialer. Data er blevet krydskodet for at finde fælles referencer og skabe overblik over kompleksiteten. Denne første analyse følges op med en metode kaldet Video Card Game, hvor data endnu engang bearbejdes. Denne gang med udgangspunkt i projektgruppedeltagernes perception. Ved at åbne og lukke processen flere gange undervejs, opnås et mere præcist mål, der har været udfordret undervejs. Der er tilrettelagt to på hinanden følgende workshops til at omsætte dette materiale. Den første til at erfare og forstå dybden, kompleksiteten og detaljerne i materialet. Den næste for at idegenerere på baggrund af den erfarede viden. Målet med sidstnævnte er at få dannet et antal bud på løsninger/koncepter, der møder udfordringer og potentialer i materialet.

8 RESUME AF FINDINGS 8

9 Nota / Introduktion 9 TEMA OVERSIGT GENERELLE TEMAER > Coping-mekanismer og viljen til viden > Frontstage og Backstage En dans omkring stigma > Motivationsfaktorer UDFORDRINGER > Lærernes manglende viden på området > Specialefagenes udfordringer > Skolebibliotekernes trængsler > Manglende konsensus i kommuner og på landsplan > Redskabernes manglende helhed > Forældrenes ressourcer eller fravær af samme > Almen viden og fællesskab Sociale konsekvenser for unge ordblinde > Fra barn til voksen uden tekst Håb og drømme MULIGHEDER > Notas nye rolle > Forbilleder og motiverende indgangsvinkler > Teknologiske muligheder

10 BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES 10

11 bruger #01 - ordblind SIMON 11 Alder: 12 år Familie: Mor, far, storesøster i 9. klasse Diagnostiseret for ordblindhed i: 4. klasse Skolegang: 6. klasse i folkeskole. 3 skoleskift pga. læsevanskeligheder Specialundervisning eller hensyn: It-rygsæk, bruger CD-ord Interesser: Computerspil (strategispil), hvor der chattes livligt, spejder Største udfordring: Dansk og engelsk Motivation: Natur og teknik. Historie er favoritfag Demotiverer: Dansk og engelsk Kendskab til Nota: Kender ikke Nota Dysleksi: Kender ikke begrebet VÆRDIER Simon har det fint med at fortælle andre, at han er ordblind: Jeg har det fint med at fortælle folk, at jeg er ordblind det er ikke noget, man skal skamme sig over Han spørger om hjælp, hvis han har behov for det: altså der er jo nogen, som ikke er så hjælpsomme men de fleste af dem er seje, og jeg kan godt spørge dem om hjælp CASE I 3. klasse fandt man ud af, at Simon ikke var så god til at læse, men skolen mente ikke, man kunne teste for det på daværende tidspunkt. Har været diagnosticeret siden 4. klasse, selvom Simons mor tog det op allerede i 3. klasse. Spiller strategispil med vennerne online, hvor de chatter meget, og går til spejder. nogle gange hjemme, hvor han er glad for at få hjælp fra sin mor eller far. Han vil ikke hente bøger på nettet, fordi han ikke ved hvordan man gør. Når han læser bøger, er de letttere end dem, han lytter til. Simon er blevet drillet i skolen. Skoleskift skyldes dog ordblindhed. Han føler ikke, at nogen hjalp ham i skolen heller ikke lærerne. Kunne godt tænke sig, at man hørte mere om ordblinde i samfundet, så folk vidste mere. Drømmer om at blive bondemand efter en tur på landet. Ellers vil han være det samme som enten mor eller far. Simon tror, faren også er ordblind, fordi han ikke er så god til at læse. Han låner lydbøger på skolebiblioteket. Hvis han skal have en lydbog fra nettet, skal det være på CD. Han bryder sig ikke om stemmen i CD-ord og vil ikke have en bog læst op af den. Laver lektier i skolen, men også

12 bruger #02 - ordblind NETE 12 Alder: 13 år Familie: Mor, far, 2 brødre Diagnostiseret for ordblindhed i: 7. klasse Skolegang: 7. klasse, skal på rideefterskole i 8. Specialundervisning eller hensyn: Specialtimer, CD-ord Interesser: Heste Største udfordring: Alle nederlag, at føle sig dum Motivation: Ting hun kan finde ud af, matematik, heste Demotiverer: At skulle læse højt, det er pinligt, for mange nederlag Kendskab til Nota: Kender ikke, kender kun DBB som hun bruger Dysleksi: Kender ikke begrebet VÆRDIER Succes i matematik: der er ligninger, som de andre ikke kan finde ud af, men det har jeg lært i de andre matematiktimer, [ ]. Fordi jeg er dygtig til det og kan finde ud af det, så er det sjovt. jeg har altid vidst, at det var bare et problem jeg havde, og jeg skulle lære det, jeg skulle lære at læse Forældrene betyder meget: Det er mine forældre, der har hjulpet, de har spillet en stor rolle Nete rider hver dag og har en hest, som er meget vigtig for hende: Hestene betyder alt for mig CASE Forældrene har kæmpet siden klasse for at få anerkendt Netes læsevanskeligheder. De kæmper stadig, for at hun kan få den hjælp, hun har brug for. Både forældrene og Nete synes, at det ofte er op ad bakke. Hun har tidligere mistet lysten til at gå i skole og lære, fordi hun ikke fik hjælp. Hun er ikke testet ordblind, kun gennem børnelægen, Karen Constantin. Forældrene har selv betalt for, at hun har gået i privat læsecenter (FEGU) i fritiden, men det er dyrt at skulle betale for hjælpen. Hun har CDord 5 på sin egen computer og på skolens stationære, men ellers ingen hjælpemidler. Skolen har ikke stillet det til rådighed, selvom de er forpligtet til det og forældrene ikke har råd til at købe det. Får nu specialundervisning i skolen og er glad for det, bortset fra at det er irriterende at blive hevet ud af timerne. De fag, hun har det sværest med, er engelsk, tysk og dansk. Netes forældre er kede af, at hun har gennemgået så mange nederlag og forsøger at bakke op, hvor de kan. Nete er meget glad for forældrenes hjælp, som hun tilskriver, at hun er blevet bedre til at læse. Nete drømmer om at arbejde med dyr og læser hestebøger som passer til hendes niveau. Vil ikke på universitetet, for det sikkert for svært. Hun er en fighter, der kæmper for at lære at læse trods modgang. Bryder sig ikke om CD-ordstemmen og har endnu ikke lært engelsk.

13 bruger #03 - ordblind PETER 13 Alder: 13 år Familie: Mor, far. Bor sammen med mor, der også er ordblind Diagnostiseret med ordblindhed i: 2. klasse Skolegang: 6. klasse på ordblindeinstituttet, 3 skoleskift Specialundervisning eller hensyn: Specialundervisning i folkeskolen Interesser: Computerspil, astronomi, venner i fritidsklub Største udfordring: På tidligere skoler gik det for stærkt i dansk Motivation: Matematik, natur og teknik Demotiverer: Uinteressante bøger i skolen, mange nederlag Kendskab til Nota: Fundet tilfældigt. Ved at det tidligere hed DBB Dysleksi: Kender ikke begrebet, mener det lyder som en sygdom VÆRDIER Peter er blevet mere glad for at gå i skole Jeg kan godt lide den skole, jeg går på nu. På de andre skoler gik det for hurtigt, jeg kunne ikke følge med i dansk. Her kan jeg følge med og matematik er mit favoritfag Drømmer om at flytte til USA og blive astrofysiker. Kan bedre lide Harry Potter-lydbøger, der er indkøbt, fordi Notas bøger ikke læses rigtigt: det kunne de godt blive bedre til CASE Peter fik diagnosen i 2. Klasse og har haft CD-ord siden. Bruger ikke længere computeren til at læse eller skrive, men til at spille på. Som hjælpemiddel bruger jeg kun mine øjne. Er blevet drillet på tidligere skoler. Laver sine lektier på skolen, hvis han husker det og spørger lærerne om hjælp fordi hans klassekammerater også er ordblinde. Efter skole mødes han med sine venner fra den gamle skole i fritidsklubben og spiller Counter Strike III. hjemmet bærer præg af megen læsning i form af lydbøger, der fylder reolerne op. Peter er glad for at høre lydbøger, fordi han kan lave noget samtidig: og når man hører det, kan man spørge sin far og mor hvad et ord betyder, som man ikke kender og øge sit ordforråd. Låner astrologibøger på skolen ud fra LIX-tal. Peter mener, at Nota kunne blive bedre til at få indlæst en hel serie på én gang, så man kan bestille alle i stedet for at det foregår i etapper. Både han selv og moderen er superbrugere af Nota. De er tilmeldt service med tre bøger pr. måned, er meget glade for det og har en kasse fyldt med bøger fra Nota. Hele

14 bruger #04 - ordblind CHRISTINA 14 Alder: 14 år Familie: Mor, far og lillebror, der også er ordblind. Diagnostiseret med ordblindhed i: 5. klasse Skolegang: 8. klasse, skoleskift i 4.klasse. Ordblindeefterskole i 9. og 10. klasse Specialundervisning eller hensyn: Mere tid til eksamen, CD-ord. Interesser: Heste, tv, film, facebook, pige ting (teenage ting) Største udfordring: Mobning i skolen, at ingen ved, hvad ordblindhed er Motivation: Heste og ridning Demotiverer: Brug af computeren i skolen. At alting tager længere tid, nederlag Kendskab til Nota: kender det kun lidt Dysleksi: Lyder for hende som en sygdom som anoreksi VÆRDIER Christina har haft hest, har reddet meget og vundet mange priser. jeg havde mange venner deroppe og havde altid travlt med et eller andet og havde derfor ikke brug for dem i klassen. Nu har mine forældre solgt hesten. Ønsker mere information i samfundet om ordblinde. Der skal køres en række serier om hvordan vi har det. Det kan andre folk, der ikke er ordblinde jo lære noget af. For der er jo mange, der synes, det er snyd i skolen at få det læst op. CASE Christina har været diagnosticeret siden 5. klasse og har gjort brug af computer og CD-ord. Skiftede skole i 4. klasse pga. klikedannelse. Er på interviewtidspunktet taget ud af skolen og er i praktik i butik i 3 uger pga. vanskeligheder (mobning og utilpasset). Hun har haft egen hest, der for nyligt er solgt. Mange af hendes tidligere venner var piger, der også havde hest. Christina har næsten helt opgivet ævred i forhold til at gå i skole pga. mobning og har ændret sine fremtidsdrømme fra teknisk tegner til butiksansat. Hun har oplevet flere gange, at andre ikke vil være i gruppe med hende, fordi hun ikke kan læse. for så manglede de jo en til at læse. Er misundelig på sin lillebror, der går i klasse med 2 andre ordblinde så de er 3 i samme klasse, der brugere computere. Bryder sig ikke om specialklasser, fordi det ikke er godt kun at være 3-4 i en klasse. Man opnår ikke sammenhold. Hun kunne dog godt tænke sig at være i gruppe med flere ordblinde. Bryder sig ikke om stemmen i CD-ord. Bruger aldrig biblioteket: mig og biblioteket passer ikke sammen [ ] bibliotekarerne er sure, når man snakker Føler kraftig stigmatisering pga. ordblindhed i skolen Jeg er den eneste i klassen, der er ordblind, og den eneste, der skal finde computeren frem. Jeg syntes, det var træls, når jeg sad foran, at alle dem bagved kunne se, hvad jeg skrev på skærmen. [ ] det var en belastning at slæbe den frem og tilbage. Jeg fik jo dårlig ryg.

15 bruger #05 - ordblind MADS 15 Alder: 14 år Familie: Forældre skilt, bor hos mor med storesøster som for nylig er diagnostiseret ordblind Diagnostiseret for ordblindhed i: 2. klasse Skolegang: 8. klasse i folkeskole, har skiftet klasselærer 7 gange. Ordblindeefterskole i 9. klasse Specialundervisning eller hensyn: Specialundervisning siden 2. klasse. I 4. klasse ½ år på specialskole, mere tid til eksamen, når lærerne husker det Interesser: Sport, især fodbold Største udfordring: Biologi og fysik pga. fremmedordene, manglende viden om ordblindhed Motivation: Sport, sløjd at gøre ting med hænderne, at kunne gøre ting i eget tempo, ros Demotiverer: At lærerne ikke hjælper, som de har lovet, mange nederlag i skolen Kendskab til Nota: Anbefalet af en lærer, men bruger det ikke. VÆRDIER Mads glæder sig til at starte på efterskolen glæder sig til at starte på en frisk. jeg vil gerne starte lidt forfra så kender man ikke nogen så får man nye venner. Han vil meget gerne på teknisk skole og uddanne sig til tømrer. Mads vil gerne arbejde med hænderne der skal ske noget. så laver man noget nyt hver dag så sker der noget ikke som at sidde på kontor Han er glad for at tale om fremtiden med vennerne. CASE Mads fik diagnosen i 2. Klasse efter flere test. Bruger 3 dage om ugen i specialklasse, hvor lærere er uddannede til ordblinde. Det fungerer rigtigt godt for ham, at de har mere tid til at lære fra sig og forklare. Han er blevet holdt udenfor, fordi han ikke kan læse han vælges ikke til gruppearbejde, fordi de andre skal forklare ham tingene. men jeg har jo lært, at jeg er nødt til at bare lade være med at tænke over det og komme videre. Mads kan ikke forstå, at man kan teste for ordblindhed under graviditeten, og at folk så fravælger barnet. Det er jo ikke en sygdom eller et handicap: Man kan fungere helt fint, men har brug for hjælp. Foretrækker lydbøger til faglig brug. Ellers træner han læsning af bøger. Mange klasselærerskift gør, at han hver gang skal forklare, hvad det vil sige at være ordblind og hvordan lærerne kan hjælpe ham. Det har hver gang betydet et set back. Han vil gerne, at lærerne ved, hvordan de skal håndtere ordblinde fra starten af. Mads er træt af, at andre ikke forstår, hvad det vil sige at være ordblind de tror det er blind over for ord. Han vil gerne have mere oplysning om ordblinde, så alle ved, hvad det er. Han er glad for, at hans mor har kæmpet så meget for ham.

16 bruger #06 - ordblind KIRSTEN 16 Alder: 15 år Familie: Mor (ordblind), far og tvillingebror Diagnostiseret for ordblindhed i: 4. klasse Skolegang: 9. klasse, skoleskift i 6. klasse fra landsbyskole. Idrætsefterskole i 10. klasse Specialundervisning eller hensyn: Støtteundervisning, ekstra tid til eksamen Interesser: Håndbold, maler, bøger og film Største udfordring: Eneste i klassen med bærbare computer Motivation: Indscannede tekster, rollemodeller, håndbold Demotiverer: Engelsk og tysk CD-ord stemmer Kendskab til Nota: Forstår det ikke kender det knapt Dysleksi: Kender ikke begrebet. Kender kun ordblindhed VÆRDIER Om lydbøger: Det er så dejligt, og så kan du også lave noget andet du kan ikke kun sidde og læse [ ] der er flere muligheder Fremtidshåb pga. ordblinde rollemodeller: Det er sejt, at man kunne være skuespiller og være ordblind. Hvis de kan læse det manuskript, så kan jeg være alt. Om karakterer i skolen Det er ikke karakteren, der definerer, hvordan man er. Det er, hvem man er CASE Kirsten blev diagnostiseret i 4. klasse og har haft CDord siden 5. klasse. På den gamle skole havde alle med læsevanskeligheder computer. Efter skoleskiftet var hun den eneste i sin klasse, der havde computer, hvilket virker pinligt. Føler den bærbare computer er skræmmende og giver hende ondt i ryggen. Udtalt stigma i computeren: Jeg tror bare, det er fordi, jeg synes det er træls, at jeg har svært ved at læse, træls at skulle have den med. Hun synes, der går for meget tid med at scanne materiale ind på skolen og har en ide til forlag: udlever CD med bøgerne fra starten. De har jo materialet, og så behøver man ikke scanne det ind. Kirsten har gjort meget brug af lydbøger og savner lydbøger til hendes alderstrin: [ ] der er ingen lydbøger for vores alderstrin. Jeg har ikke set nogen lydbøger derovre [på skolebiblioteket] I dag læser hun bøger og føler, hun er blevet bedre til at læse. jeg tror bare, at jeg bare ikke har villet have så meget vanskeligheder, som jeg havde med det, da jeg var lille, så jeg tror bare, jeg har sat mig ind i hovedet, at jeg skulle læse en helt masse, så jeg kan blive bedre til det. Hun bruger lektiecaféen på skolen, der er medvirkende til at hun får lavet lektier. Her er der hjælp at hente, men det er desværre kun 1 gang om ugen. Kirsten er meget glad for håndbold og skal på idrætsefterskole.

17 bruger #07 - ordblind MUHRAT 17 Alder: 15 år Familie: Mor, far, storesøster og storebror 22 år og bor ikke hjemme Diagnostiseret for ordblindhed i: 6. klasse Skolegang: 7. klasse i specialklasse. 3 skoleskift. Specialskole i 10. klasse Specialundervisning eller hensyn: Får specialundervisning i dansk Interesser: Fritidsklubben med venner Største udfordring: Bekymring for om han nogensinde får et job, fordi han er ordblind Motivation: Matematik, redskaberne til rådighed, fremtidsdrøm om at blive ingeniør Demotiverer: At redskaberne ikke altid virker Kendskab til Nota: Bruger E17, men savner bøger, der interesserer ham Dysleksi: Kender ikke begrebet, og vil ikke bruge det, da ingen vil vide, hvad det er VÆRDIER Muhrat har gode oplevelser med lærerne: Jeg er taknemmelig for, at de har lært mig det, jeg har lært jeg har svært ved dansk og de har lært mig noget Han mener ikke, man skal dømme folk for hurtigt: Jeg har oplevet både at være en god og en dårlig elev [ ] man skal ikke dømme hurtigt over andre Muhrat er glad for at have fået en stemme: Jeg er taknemmelig for, at I vil snakke med mig. CASE Muhrat er flygtning og kom til Danmark i 2000, hvor han boede i asylcentre og fik opholdstilladelse i Diagnosen lod vente på sig, da han havde svært ved at lære dansk. Læreren i specialklassen lavede undersøgelser og fandt ud af, at Muhrat var ordblind, da han gik i 6. klasse. Han er meget glad for den lærer, der fik mistanke om ordblindhed og fik ham testet. Hun har hjulpet ham videre. Muhrat går i dag i almindelig folkeskole med nogle timer i specialklasse og er den bedste til matematik i den almindelige klasse. Klassekammeraterne hjælper hinanden han hjælper dem med matematik. Efter skole ser han tv, laver lektier og går i ungdomsklub. Har et ønske om at komme på specialskole eller efterskole i 10. klasse. Han motiveres til at lære, fordi han ved, at uddannelse tæller i disse tider også selvom det er hårdt. Han drømmer om at blive ingeniør. Muhrat følger de programmer, der lægges for ham, læser og lytter til lydbøger øver sig. Han bruger Nota, fordi skolen ikke har lydbånd. Tror det er sværest at være ordblind, mens man er ung: Der går man i ungdomsklub, og der skal man bruge at læse meget der skal man skrive sms Han har oplevet at blive drillet med ordblindhed, men ved, at han er nødt til at leve med det. Synes det er svært at læse opslag om fester, og at skulle udfylde skemaer, hvis man f.eks. skal have byttet noget. Han har det også svært med at sms e med nye mennesker.

18 bruger #08 - ordblind AMALIE 18 Alder: 16 år Familie: Mor, far (ordblind), lillebror Diagnostiseret med ordblindhed i: 7. klasse Skolegang: 9. klasse på ordblindeefterskole. 4 skoleskift Specialundervisning eller hensyn: Gået i støttecenter, aldrig haft It-rygsæk Interesser: Teenage ting Største udfordring: Alle nederlag og at føle sig dum inden efterskolen Motivation: At hun nu får ros i skolen Demotiverer: At skulle læse højt, ikke at vide hvordan det går Kendskab til Nota: Kender det fra efterskolen, bruger det ikke Dysleksi: Synes det lyder som en spiseforstyrrelse VÆRDIER Amalie har haft stor succes på sin fritidsarbejdsplads: Jeg var ude i Plantorama i praktik. Det gik helt vildt godt, og efter to dage spurgte de, om jeg ville ansættes [ ] Nu har jeg arbejdet der i et år. Hun er glad for at gå på efterskolen: Jeg kan slappe mere af og gøre hvad der passer mig. De andre er ligesom mig Hun er blevet god til at læse og har fået succes: Jeg er en af de bedste til at læse i klassen. [ ] her får vi meget ros, så man har lyst til at øve sig. CASE Amalie har gennemgået 4 skoleskift, hvoraf nogle skyldes manglende støtte i skolerne eller at hun aldrig passede ind. Hun føler ikke, at hun fik den hjælp, hun havde behov for i folkeskolen. Har altid fået hjælp af forældrene. Hun gik i støttecenter på almindelig folkeskole, men forældrene tog hende ud af skolen: Jeg troede, der var noget galt med mig og at jeg var dum. Jeg gik i støttecenter, fordi de sagde, jeg bare havde svært ved at læse. Mine forældre syntes det var for dårligt i 7. klasse og hev mig ud, fordi jeg kørte psykisk ned. Herefter kom hun på ordblindeefterskolen, hvor hun har fundet helle blandt ligestillede. Amalie har tidligere oplevet at blive drillet og ønsker at hun tidligere havde vidst, at hun var ordblind, så hun kunne fortælle det og få folk til at forstå det. Hun har lært at lære tekster og matematiske formler udenad. Hun har aldrig lært engelsk. Synes ikke at systemet hjælper ordblinde: Det system, man har nu, er bare rigtig dårligt. Så du kan søge hjælp 1000 gange, de hjælper dig ikke. Amalie kan ikke forstå, hvorfor politikerne prioriterer, at nogle handicappede kan få en operation til mange tusinde kroner, mens hun ikke kan få en computer til 3.000,-. Hun er meget glad for at gå på ordblindeefterskolen og mener, at kammeraterne er en meget vigtig del af det at have lyst til at lære. Hun mener, at man skal lave uddannelseslydbøger til ordblinde, der f.eks. forklarer dansk grammatik.

19 bruger #09 - voksen ordblind JONAS 19 Alder: 38 år Familie: Gift, 2 børn Diagnostiseret med ordblindhed: 30-årig Skolegang: Almindelig folkeskole, specialskole for vanskelige børn Specialundervisning eller hensyn: Specialundervisning i skolen Job: Falckredder, vinduespudser Interesser: At hjælpe ordblinde Største udfordring: At blive stemplet som dum Motivation: Hjælpemidlerne og at dygtiggøre sig Demotiverer: At blive stemplet som dum Kendskab til Nota: Særdeles godt Dysleksi: Et ord som ingen kan sige. Derfor bruges ordblind som begreb VÆRDIER Jonas forsøger altid at være 100% forberedt til alt: for hvis jeg ikke har styr på det hele, så tror jeg, de tænker, at det er fordi, jeg er ordblind og dum. Hvis man fejler som ordblind, fejler man for alvor. Han tror på, at alle skal forfølge deres drømme: De unge må ikke opgive deres drømme. De skal bare klø på! Men de har brug for hjælp. Man skal finde en måde at løse sine problemer på komme ud over sine begrænsninger CASE Jonas blev diagnostiseret som 30-årig. Han arbejder i dag som falckredder og ind imellem som vinduespudser. Inden diagnosen klarede han sig på hukommelsen. Lærte alt udenad. Fagforeningen og arbejdsgiveren skaffede ham en It-rygsæk. Jonas er talerør for ordblinde, der rådgiver børn og unge og forsøger at udbrede viden om ordblinde. Han har deltaget i tv-serien Læs for livet. ting, der skal bruges på arbejde. Han er med i arbejdsgrupper omkring ordblinde. Jonas kalder sig pc-læser eller it-læser frem for ordblind. Mener at samfundets holdning til ordblinde er god, men at det politiske system fejler, når man ikke udleverer hjælpemidler, og når disse ikke kan følge individet hele vejen. Det er fx en stressfaktor at skifte pc. Han lytter til lydbøger, når han arbejder som vinduespudser. Jonas mener, det er vigtigt, at man som barn har en god lærer der støtter en. Det kan være svært for ordblinde, at alting i dag henviser til en hjemmeside. Der er ikke ret mange, man kan få læst op. Man skal hjælpe voksne ordblinde til at melde sig, men ikke vha. busreklamer, fordi de er for svære at læse. Han er medlem af ordblindeforeningen og har været med til at se på en erhvervsservice, hvor man kan få indlæst

20 bruger #10 - voksen ordblind PERNILLE 20 Alder: 30 Familie: Gift Diagnostiseret med ordblindhed: På bacheloruddannelsen på universitetet Skolegang: 2 folkeskoler, 1 privatskole. Akademiker Specialundervisning eller hensyn: Privatbetalt lydterapi, specialundervisning i OBS klassen Job: Rekruttering Interesser: Arbejde Største udfordring: At blive stemplet som dum Motivation: Forældrenes støtte og opbakning Demotiverer: At blive stemplet som dum, at blive trukket ud af timer Kendskab til Nota: Kender det ikke Dysleksi: Kalder det ordblindhed VÆRDIER Pernille vil meget gerne sikre, at unge ordblinde ikke føler sig dumme, og at de forfølger deres drøm: Jeg ville fortælle, at de kan lave en plan til at nå den drøm. Der er ikke noget, der skal holde dig tilbage. Hun er taknemmelig for støtten hjemmefra: Det har haft kæmpestor betydning, at jeg fik den støtte hjemmefra CASE Pernille fik diagnosen, da hun tog sin bachelor på universitetet. Hun kalder sig øvet ordblind i kraft af de copingmekanismer, hun har gjort brug af. Hun har klaret sig gennem skolen ved at lære udenad og ved at være god mundtligt. Pernille arbejder i dag med rekruttering. Det vigtigste i forbindelse med diagnosen som ordblind var ikke hjælpemidlerne, men tilbuddet om at være med i en selvhjælpsgruppe, der involverede erfaringsudveksling, øvelser og psykolog hjælp. Noget hun vil ønske alle ordblinde og især sent diagnosticerede kan få. I forhold til de unge ordblinde, er det vigtigt for hende, at de enten har en god støtte derhjemme, eller en tilknyttet voksen støtteperson. De skal være der for at bakke op om alle nedturene. Pernille mener, at mange af de ting, hun lærte i folkeskolen, handlede om angst. Ansten for at fejle, hvilket fik hende til at øve sig ekstremt meget i fx diktat. Hun mener ikke, at man hører nok om ordblinde, og at der er mange fordomme i samfundet. Hun savner flere voksne rollemodeller. Dem der har været, har hjulpet hende. Det skal være med til af aflive myten om, at man er dum.

21 bruger #11 - lærer HENRIK 21 Tilknytning: Folkeskolelærer Skolebaggrund: Læreruddannet Job: Lærer i forskellige fag, hovedsageligt dansk og matematik i klasse. Kendskab til redskaber/specialundervisning: Computere og mere tid til eksamen. Kendskab til Nota: Kender det ikke Dysleksi: Kender ikke rigtigt begrebet, ordblindhed er lettere at sige VÆRDIER Henrik mener, at større børn godt kan bruge lydbøger i fx dansk: det er selve indholdet, der er vigtigere at følge med i, end det at kunne læse det selv Han mener, at det er vigtigt, at forældre interesserer sig for at læse: Det spiller en rolle, om forældrene er vant til at læse. Hvis de ikke læser, så gør det ikke noget mit barn ikke læser. Det er en skidt tankegang, som jeg oplever i flere tilfælde. Det forklarer vi forældrene på forældemøder. Han ønsker optimeret kommunikation mellem kommune og lærer i forhold til igangværende sager med læsesvage børn eller børn med ADHD: Man ved ikke, hvor langt man er. Det er vigtigt at ansvaret placeres og kommunikeres. CASE Henrik arbejder på en folkeskole som lærer. Han har aldrig rigtigt været i berøring med ordblinde børn, men har dog kendskab til læsesvage. Barrieren for ham i forhold til børn med specielle behov, er kommunen og dens sagsbunker og lærernes ringe kendskab til ordblindhed. Skolen har indscannet bøger til Frederiksbergkonferencen. Man sprætter en bog op, og det koster så en bog. Han mener ikke, at CD-ord fungerer helt efter hensigten i forhold til andre fag end dansk det er svært at få stemmerne til at virke. Henrik efterlyser større viden om læsevanskeligheder især i de større klasser, som han har. Han ønsker mere viden om ordblindhed, og mener ikke, det er nok, at kun læsevejlederne har denne viden. Han er usikker på, om der er tale om læsevanskeligheder eller dovenskab og vil gerne have eksperter ud på skolerne for at fortælle om forskellene mellem ordblindhed, læsesvagheder og dovenskab. Han mener, at man skal passe på i forhold til brugen af LIX, da han mener, at det er vigtigt at afdække barnets interesse: de kan læse mere hvis det interesserer dem. Han opfordrer de ældre elever til at øve sig i at læse og hjælper dem med at finde bøger af interesse. Forældrenes ressourcer betyder meget. På hans skole støtter de op med en voksen person hvis forældrene ikke magter det overfor de unge. Henrik mener, at læsesvage børn stiler lavere i forhold til uddannelser.

22 bruger #12 - speciallærer KRISTIAN 22 Tilknytning: Speciallærer på skole med speciale i ordblindhed Skolebaggrund: Læreruddannet med spciale i ordblindhed Job: Lærer i 9 år, fokus på at udvikle skolen til kompetencecenter for ordblindhed de sidste 3 år Kendskab til redskaber/specialundervisning: Kender alt der er Kendskab til Nota: Kender det fra 2009, vil gerne bruge det i undervisningen. Dysleksi: Synes begrebet virker mere rent, og at ordblind skurer i ørerne. Bruger begge kontekstbaseret. VÆRDIER Kristian brænder for elevernes sag: jeg prøver at tale mine elevers sag Han opfordrer til mere videndeling blandt lærere med ordblinde: på min professions vegne vil jeg nok sige, der er vi ikke så gode til at dele med hinanden der kan godt være berøringsangst for at komme til at kloge den over for hinanden. Han mener, det er vigtigt at give børnene plads til fremtidsdrømme: jeg siger, I skal sku også drømme, det kan godt være, det tager lidt længere tid at nå nogle mål, men I kan altså godt [ ] lad aldrig være med at drømme de skal ikke lade sig nøje [ ] her er det vigtigt, at forældre og lærere ikke er for overbeskyttende og derigennem hindrer børnene i at drømme om boglige uddannelser, fordi de er bange for, at de lider endnu et nederlag. Kristian mener, at samfundet ved for lidt om ordblinde, og han håber, at man kan lave et korps, der tager ud og vejleder. CASE Kristian arbejder på en skole i København, der er kompetencecenter i ordblindhed. Han tænker i det hele barn og gør meget ud af, at ordblinde elever går i specialklasse, men sluses ud i almindelige klasser i de fag, de er gode til: Det er et krav på vores skole, at man ikke må være på fuldtid i læseklassen, man skal være i normal klasse også, for at ens normalitets begreb forbliver nogenlunde intakt [ ] det er også vigtigt, at de er sammen om at være unge, teenagere, høre musik og gøre det, de har lyst til. Eleverne kommer fra andre skoler og har mange nederlag med i bagagen, hvilket gør at det første år skal fokusere på at give eleven lysten til læring tilbage. Kristian mener, der er barrierer i forhold til det offentlige: man taler ikke samme sprog, de har for meget fokus på økonomi og kassetænkning, hvor han tænker i helheder. Udredningsforløbene tager ofte for lang tid: hvis vi har en, der skal starte i 6. klasse sidder jeg og læser papirer tilbage fra klasse, hvor man kan se, at der er nogle begyndende tegn. Han mener også, at der er barrierer i forhold til andre læreres viden om ordblindhed, også i forhold til seminariet. Han savner en digitaliseret undervisningsmaterialebase med mindre bøvlet sikkerhed. Kristian ser stor forskel på hvor ressourcestærke forældrene er. Videoer med jævnaldrene på Nota er et stort plus for eleverne, der får rollemodeller og kan se, at andre klarer sig godt.

23 bruger #13 - bibliotekar, lærer GRETHE 23 Tilknytning: Bibliotekar, lærer Skolebaggrund: Lærer, bibliotekarkursus Job: Skolebibliotekar og klasselærer for en 9. klasse Kendskab til redskaber/specialundervisning: It-rygsæk, CD-ord, scanner-pen Kendskab til Nota: Næsten ingenting har stiftet bekendtskab med det på en bogmesse i Bruger det ikke Dysleksi: Bruger mest begrebet ordblindhed VÆRDIER Grethe mener, at samfundet bliver mere opmærksom på at kulturegenskaben at læse og skrive ikke er indlært og naturlig for alle. Hun tror, at skolerne har forsømt noget: der har heller ikke været så meget fokus på kulturfærdigheden at lære at læse det har man ligesom antaget, at det får man nok lært og det ser man nu, at det gør man ikke altid Hun mener, det vigtigt, at man fanger børnenes læsesvagheder tidligt. CASE Grethe arbejder på en folkeskole som bibliotekar og medievejleder samt som klasselærer for en 9. klasse. Hun er meget lidt i berøring med ordblinde børn. Hvis hun kommer i berøring med dem på biblioteket, sker det fordi barnet eller læreren gør opmærksom på det. Grethe holder sig ikke ajour det gør skolens læsevejleder. Hun har viden om ordblinde fra seminariet, og mener selv, at det ikke er ret meget. Ellers læser hun om det i fagblade. Hovedreglen er, at speciallærerne holder sig opdaterede. Hun mener ikke, der er særlig fokus på ordblinde børn i skolerne. På hendes skole har de sat mere fokus på læseindlæring i indskolingen, da det er for sent at lære det i 7. klasse. Grethe mener, at ordblinde børn drømmer om at være helt normale mennesker. Ordblinde børn i små klasser låner meget fagbøger med billeder, inden de er helt trygge ved at have et læseproblem. Hun mener, at ressourcesvage forældre har det svært og har brug for hjælp fra skolen til at tackle børnenes udfordringer. Ressourcestærke forældre klarer det ofte selv. Hun køber ikke lydbøger til skolebiblioteket fordi budgettet ikke tillader det. Læsesvage børn får en It-rygsæk, og alle skolens computere har CD-ord. Alle elever bruger skolens bærbare i klasserne, som et penalhus. Det skyldes kommunens vedtægter og opdateres centralt.

24 bruger #14 - bibliotekar, lærer INGER 24 Tilknytning: Lærer og bibliotekar på ordblindeinstituttet Skolebaggrund: Læreruddannet med spciale i ordblindhed Job: Lærer og bibliotekar Kendskab til redskaber/specialundervisning: Kender alt der er Kendskab til Nota: Kender det fra tidligere job med blinde Dysleksi: Bruger begrebet VÆRDIER Inger har en klar holdning til ordblindhed: At være ordblind er ikke éns identitet! Man kan ikke være sin diagnose. Man er en PERSON, der er ordblind Hun mener, at det er meget vigtigt at opbygge selvtillid hos ordblinde børn: vi skal forbi det med, at du er ikke dum, og fortælle dem at du kan godt, du er god nok. Så vil de gerne lære, men det kan godt tage tid de har en enorm bagage. Jeg tror ikke nødvendigvis det har noget med lærerne at gøre. [ ] Jeg tror ikke, at den almindelige folkeskole ved, hvad de kan gøre Hun mener at det er vigtigt at anerkende eleverne: vi hører det forløb, de har været igennem fra forældre og elever så er det til tider rædselsfuldt de er jo ikke blevet anerkendt. almindelige klasse. På Ordblindeinstituttet lærer de, at det er ok at spørge. Inger udtrykker, at der er forskel på, hvordan man behandler børn med læsevanskeligheder fra kommune til kommune: Nogle steder tilbydes de en It-rygsæk, andre steder placeres de i et hjørne. Hun mener, at Nota kan være svær at bruge, da man ikke kan sætte bøger på pause og pinkoden til adgang er for svær at huske for eleverne. Hun har brugt forældre til at fortælle om Nota og den forskel, det gør for den unge. Hun synes, det er svært at skaffe ungdomslitteratur til børnene. CASE Inger arbejder som lærer og bibliotekar på Ordblindeinstituttet. Hun mener, at det er en barriere, at mange af eleverne kommer med en stor bagage af nederlag. Det første år på skolen bruges på at få skuldrene ned på eleverne. Hun er meget klar på, at det er bedre, at de får børnene i 3. klasse end i 6., fordi de større børn har lidt for mange nederlag og ofte har tilbragt for megen tid uden for den Der er udfordringer med CD-ord, fordi nogle børn ikke kan lide stemmerne, hvilket betyder at skal bruge deres semantiske viden for at få noget ud af en tekst, - en viden ikke alle besidder. På skolen gør man meget ud af selve udskolingen og forsøger at følge eleverne videre i forhold til valg af uddannelse mm. Inger mener, at det er en barriere, at der på Fyn ikke er anerkendelse af diagnosen.

25 bruger #15 - offentlig repræsentant KIRSTEN 25 Tilknytning: Læsekonsulent Skolebaggrund: Læreruddannet, efteruddannet speciallærer og talepædagog Job: Læsekonsulent Kendskab til Nota: Kender det og gør opmærksom på det i forbindelse med sit arbejde VÆRDIER Kirsten mener, det er vigtigt, at alle børn får samme muligheder: det, der er vigtigt for os er, at alle elever kan få hjælp, uanset hvor stort deres problem er. Hun mener, det er vigtigt at involvere hele familien i de ordblinde unge, her er det også vigtigt at have stærke lærere og gøre brug af psykologer. Der er ofte andre i familierne, der har samme udfordring, og man skal se på helheden CASE Kirsten arbejder som læsekonsulent i B&U forvaltningen. Hun har kontakt til læsevejlederne på skolerne, hvor hun supplerer dem med ny viden. Hun kan se en ide i, at Nota henvender sig mere direkte til lærere og elever. Her har det været godt med de filmklip, der er lavet det forstår de unge. Hun ser en udfordring i at nå ud til faglærerne i forhold til de ordblinde unge. Det er også vigtigt at fokusere på faglitteraturen til ordblinde. Hun mener, det er meget vigtigt at sætte ind over for lærerne, der ikke alle mestrer det tekniske i at lægge lydfiler over på f.eks. en ipod eller andet. Dette skyldes den generationsforskel, der er blandt lærere. Det er vigtigt at placere et ansvar på hver skole, for at denne viden deles. Hun mener, at børnene fungerer bedst på læsecentrene, hvor de får støtte og opbakning af erfarne lærere, og fordi de er sammen med ligestillede. Hun mener, at lærerteams på skolerne skal anerkende problemerne også faglærerne. Kirsten synes, det er vigtigt, at skoleledernes kendskab til ordblindhed skærpes, da de har ansvaret for at anskaffe hjælpemidler til læsesvage. Man laver profilsporklasser i Odense, hvor der også er profilspor med ordblinde (som på Frederiksberg).

26 bruger #16 - offentlig repræsentant ANE 26 Tilknytning: Embedsperson Skolebaggrund: Akademiker Job: Embedsmand Kendskab til redskaber/specialundervisning: It-hjælpemidler, Dictus, CD-ord. Kendskab til Nota: Kender det fra sit tidligere arbejde med at indsamle og formidle viden om ordblindhed VÆRDIER Det er en myte at intelligens og læsevanskeligheder hænger sammen. Det er en hindring, de ordblinde møder. Man skulle tro, det er løgn her i 2010, men der er nogen, som ikke tænker it ind som en del af løsningen til ordblinde De [ordblinde] har samme muligheder som andre, de skal bare gives mere støtte og andre hjælpemidler. [ ] det er mere op ad bakke, men der er ikke nogen grænse for, hvad de kan opnå CASE Ane arbejder i undervisningsministeriet og har tidligere arbejdet med ordblinde og er uddannet i læsevanskeligheder. Hun er meget klar på, at ordblinde skal have hjælpemidler stillet til rådighed og have støtte for at kunne klare sig, og mener, at hvis disse parametre er på plads, er der ikke nogen grænse for, hvad de kan opnå. Det tager bare længere tid. Ane mener, at man på et tidspunkt bør stille krav om at alle elever medbringer computer i skolen ligesom man tidligere selv medbragte blyanter. På den måde vil alle i skolen være mere lige. Hun er meget klar på at tale-til-tekst-hjælpemidler kræver stor sproglig bevidsthed, som mange ordblinde mangler. Hun mener, at det et vigtigt, at der foregår samfundsoplysning, der fortæller, hvad ordblindhed er og ikke er, for at komme myterne til livs. Ane synes, at det vigtigt at klæde lærerne på med viden om ordblindhed. Hun mener ikke, at det er givtigt at ordblinde undervises uden brug af bøger overhovedet, da de efter folkeskolen vil komme ud og møde bøger til videre uddannelser og i privatlivet. Hun mener, man gør børnene en bjørnetjeneste ved at undervise helt uden bøger. Tror ikke på det papirløse samfund endnu.

27 bruger #17 - forælder LOUISE 27 Tilknytning: Forælder til ordblind Familie: Fraskilt, bor med søn og datter, begge ordblinde Skolebaggrund: 10. klasse, læreplads og arbejde i forsikringsbranchen Job: Bankjob Kendskab til redskaber/specialundervisning: Mere tid til eksamen, computeren, It-rygsæk, CD-ord, scannerpen Kendskab til Nota: Anbefalet af lærer. Bruger det ikke, bruger biblioteket VÆRDIER Louise synes, det er vigtigt at kæmpe for sine børns ret til at lære. man burde nå frem til, at de kan få mere hjælp, uden at de skal have alle mulige tilladelser og adgange. Det ville være nemmere for dem, der har det lidt svært med at læse, at de kan få den hjælp, de har brug for. Hun mener, det er vigtigt at have mål i livet, ikke bare at lade sig nøjes. Man må aldrig give op. Al modgang skal som modpol have en eller flere succeser! Børn skal roses og anerkendes, også for dem bittesmå fremskridt. det er stort for ham, at han har 2 rigtige i diktat ud af 25 selvom det er lidt, så er det en succes for ham. Han har brug for succeser, for de har så mange nederlag Hun er meget engageret i sønnens læring og ret til læring og hjælpemidler. Hun har brugt meget tid på barrikaderne i forhold til rettigheder. Laver lektier med sønnen hver dag, og mener det er vigtigt med rutiner i forhold til lektielæsning. Louise har ofte oplevet, at skolen ikke holder aftaler i forhold til søns læring, og hun synes, det er svært, at hun skal minde skolen om, at han fx har ret til mere tid til eksamen. Hun mener, at forældrene skal holde sig til for at sikre børnene, der oplever alt for mange nederlag i skolen. Hun har fået vigtig pointe fra en veninde i forhold til sit engagement i sønnens læring, fordi hun kæmpede så meget for ham: du skal huske, at du er mor og ikke læreren Louise har fået hjælp og tips i ordblindeforeningen hvor hun har mødt ligestillede. CASE Louise er skilt fra sin mand, og børnene bor hos faderen hver 2. weekend, men kan også tage derhen andre dage. De vælger selv. Louises søn blev diagnosticeret med ordblindhed i 2. klasse. Datteren går i gymnasiet og er for ½ år siden diagnosticeret ordblind i 1. g. Hun havde tidligere ikke selv interesse for at læse, men er nu meget glad for det. Hun har lavet synstræninge med sønnen I ½ år og har også trænet meget læsning med ham. prøver man ikke, så vinder man ikke. Hun mener, at der er brug for mere generel samfundsoplysning om ordblinde.

28 bruger #18 - forælder DORTHE 28 Tilknytning: Forælder til ordblind Familie: Gift, 3 børn på 5, 12 og 15, den ene ordblind Skolebaggrund: Akademiker Job: Jurist Kendskab til redskaber/specialundervisning: Mere tid til eksamen, computer, It-rygsæk, CD-ord, scannerpen Kendskab til Nota: Hørte om det ved et tilfælde VÆRDIER Om at være forælder til en ordblind: Det er et kæmpe ansvar, det ligger hos mig. Det er min væremåde, der afgør, om han får det liv, han fortjener, eller om han får et liv, hvor han skal kæmpe resten af sit liv. Det er mit job at finde ud af, hvordan vi kompenserer for det og hvordan vi får det bedste ud af ham Vi har brugt meget tid på sætningen Jeg er dum. Den skal ikke være en del af hans ordforråd. Derfor kan han også finde på at gøgle i skolen for at kompensere. Alle børn kan lære det er de voksnes ansvar og ikke børnenes Hvis man er en stærk forælder, kan man jo hjælpe dem frem [ ] hjælpe dem til at få selvværd og sørge for at barnet ikke lider overlast. De får jo nogen nederlag men skal lære, hvordan man håndterer det CASE Dorthes søn er diagnosticeret i 2. klasse. Hendes andre børn viser ingen tegn på ordblindhed. Sønnen går på privatskole. Dorthe kan se forskel på børnehaver i dag i forhold til dengang hendes søn gik i børnehave. I dag er der mere fokus på læsning. Begge forældre læser meget. Hun har selv tidligere betalt for sønnens ekstra undervisning. Og sønnen er topmotiveret for at lære. De har kæmpet meget med skolen, for at sønnen kan få de hjælpemidler, han har behov for. I dag har alle på skolen med behovet fået en It-rygsæk. Specialundervisningen på skolen har ikke altid været god, og flere forældre på skolen benytter specialundervisning uden for skolen, fordi de ikke er tilfredse. Dorthes søn har megen succes med at dyrke sport, hvilket hun mener er meget vigtigt. Det er vigtigt at have succes et sted for at være motiveret et andet sted. Hun mener, at der mangler brugervenlighed på Nota, da der er for mange informationer for en 12-årig. I sønnens klasse har de fundet en god arbejdsfordeling ved gruppearbejde, hvor han fremlægger mens de andre læser højt i gruppen, så alle har informationer. Han ved godt, at han ikke er så god til at læse op, men læser op for sin lillebror, der ser meget op til sin storebror, og så får han øvet sig. Dorthe mener, at forældres ansvar er kæmpe stort! Det er deres ansvar at sparke selvværd i ungerne. Det er vigtigt at fortælle børnene, at de kan hvad de vil, fordi ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre.

29 SEGMENTERINGER & GENERELLE BETRAGTNIGNER 29

30 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 30 FÆLLES COPING- MEKANISMER Ifølge sociologen Erving Goffman udtænker man automatisk strategier for at dække over miskrediterende informationer om selvet såsom passing, hvor man netop forsøger at passere for noget andet end det, man traditionelt opfattes som. Der er også coping-strategier som covering, hvor man forsøger at dække over de miskrediterende infromationer om selvet. I denne kontekst viser det sig hos de unge, ved at de fx ikke fortæller om deres problemer, ikke vil identificeres med dem, da det medfører stigma. I stedet forsøger de at passere for at være normale unge i visse kontekster, for at høre til og blive en del af fællesskabet, eller forsøger at dække over informationen om ordblindhed. Der eksisterer i psykologien klassifikationer af disse coping-strategier og -mekanismer. Nærmest alle levende væsner benytter sig af coping-strategier. Mest synligt er det ved fysiske lidelser, fx hunde, der lærer sig at gå på tre ben. Når man skal hjælpe folk med specifikke problemer, kan det dog være en klar fordel, at holde sig disse evner for øje. Der kan være stor værdi i at lære af andres erfaringer, såvel som at gøre sig bevidst, at man rent faktisk mestrer opgaver, man ellers troede umulige dog via alternative metoder. Kilde: Erving Goffman, 1963: Stigma, Wikipedia, Coping Skill, Karen Horney, A Psycoanalyst s Search

31 Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner 31 COPING HOS BRUGERNE De unge udvikler alle deres egne mekanismer til at håndtere deres vanskeligheder. Vi har valgt at betegne dem netop som mekanismer og ikke som strategier, da det er noget, der sker latent i individet det er for de unge ikke en bevidst eller refleksiv handling. For de ældre kan det fremstå som en strategi, fordi de refleksivt ser tilbage på deres skolegang og hvordan de tacklede de udfordringer, der var forbundet med deres læsevanskeligheder. Nogle af disse mekanismer synes at være fælles på tværs af de involverede, andre mere kønsopdelte eller personorienterede. INGEN FAGLIGE FÆLLESSKABER Af fællesstrategier skal fraværet af faglige fællesskaber nævnes. Der er sjældent relationer med klassekammerater omkring faginteresser eller involvering i gruppearbejde. Til gengæld, er oplevelsen af fællesskab og interessen for faglighed stor, når der er tale om ligesindede. Det vil sige at der er stor åbenhed i de rum, hvor de andre har samme eller lignende udfordringer, men megen lidt dynamik i de rum, hvor utilstrækkelighederne træder tydeligere frem som en anormalitet. SUCCESBÅRNE RELATIONER Mange af de unge finder altså deres egne fællesskaber, enten i regi af andre i samme situation, eller gennem andre succesoplevelser som sport, spejder, online computerspil osv. De unge vælger således relationer, hvor de kan præstere og hvor de ikke underpræsterer. Angsten for at fejle eller blive identificeret med et stigma synes at drive de unge til denne strategi. UDENADSLÆRE OG FREMLÆGGELSE Flere af de unge såvel som de voksne ordblinde har for at kompensere for manglende læsefærdighed udviklet en stor evne til at lære både tekster og matematiske formler udenad. Denne udenadslære bruges til at håndtere skolegangen og de timer, hvor læsefærdighederne ikke rækker til at følge med. Ved at lytte sig frem, mentalt affotografere og lære udenad er de i stand til at følge noget af undervisningen og deltage på lige fod med de andre. Et eksempel er diktat, hvor de unge vha. udenadslære er i stand til at opnå flere korrekte svar og dermed succes og anerkendelse. Udenadslæren tilskrives også en evne til at fremlægge materiale i timerne hos nogle af de unge. Coping-mekanismen er medvirkende til at de unge får nogle succesoplevelser i skolen. Styrken i at fremlægge er også med til at fremme goodwill blandt klassekammeraterne i forhold til gruppearbejde og lighedsprincippet om at alle i gruppen skal bidrage på lige fod. KLOVNERIER Unge såvel som forældre og voksne nævner klovnerier som en del af de coping-mekanismer, der gøres brug af. Med kloverierne opnås en goodwill hos de andre i klassen, og de kan medvirke til at opretholde en form for fællesskab i timerne, og gør det muligt at indgå i gruppearbejdsrelationerne.