Kommuneplanstrategi 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplanstrategi 2004"

Transkript

1 Kommuneplanstrategi 2004 for Hals Kommune Den 14/

2 Forord Kommuneplanlægning i Hals Kommune Planloven foreskriver, at landets kommuner i hver valgperiode skal offentliggøre en strategi for den fremtidige kommuneplanlægning samt en Agenda 21 redegørelse. Kommuneplanstrategien skal indeholde: oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den sidste revision af kommuneplanen, byrådets vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen fremover skal revideres. Agenda 21-redegørelsen skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde for at bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede At arbejde strategisk med kommuneplanlægning er ikke nyt i Hals Kommune. Alligevel hilses de nye krav i planloven om udarbejdelse af en Strategi for Kommuneplanlægningen meget velkommen. Hals Kommune opfatter Planstrategien som et naturligt "næste skridt" i den plan- og budgetproces, der nu har eksisteret i kommunen i ca. 14 år. Siden 1989 har kommuneplanlægningen i et snævert samspil med den økonomiske planlægning været med til at sikre, at ressourcerne styres bedst muligt, når de langsigtede mål og visioner skal realiseres. Endvidere har byrådet arbejdet med at gøre Kommuneplanlægningen mere aktuel og nærværende for såvel borgere som politikere. Med en almindelig revision af kommuneplanen hvert 4. år som loven tidligere foreskrev det, var der stor risiko for, at emnet var for stort og tungt, og at borgerengagementet derfor udeblev. Hals Kommune ville gerne gøre det bedre! Resultatet har været, at Hals Kommune tidligere har revideret Kommuneplanen i små bidder for ét bysamfund ad gangen og for temaer efter behov. Hals Kommunes Digitale Kommuneplan I 2002/2003 gennemførte Hals Kommune en totalrevision af Hals Kommunes kommuneplan med særlig fokus på temaerne - Bymodel Gandrup, Bymodel Ulsted samt en ny landdistriktspolitik for kommunen. Kommuneplanen blev med støttemidler fra Det Digital Nordjylland udarbejdet som en digital web-baseret plan for at gøre det meget omfattende og komplicerede indhold i kommunens plangrundlag mere overskueligt og tilgængeligt for såvel borgere som politikere og professionelle brugere. Hals Kommunes Digitale Kommuneplan, der blev godkendt af byrådet den...kan ses på under "Planer og visioner". 2

3 Kommuneplanstrategi Byrådet har den...godkendt dette forslag til Kommuneplanstrategi som grundlag for en offentlig debat om, hvordan Hals Kommune skal forme sig i de kommende 12 år eller mere. Kommunens Agenda 21-redegørelse er indarbejdet i Kommuneplanstrategien Hals Kommunes Kommuneplanstrategi med Agenda 21-redegørelse bliver udarbejdet som en del af Den Digitale Kommuneplan. Hvad er din mening? Forslag til Kommuneplanstrategi med Agenda 21-redegørelse er fremlagt til debat i perioden fra den...til den... Find forslaget på og deltag i debatten på Så er du med til at sætte præg på fremtidsmulighederne i din kommune. 3

4 Hvor står vi nu?? Der har de senere år været en tendens til, at befolkningen vælger at bosætte sig i nærheden af de store byer, mens udkantsregionerne oplever en befolkningsmæssig tilbagegang. I Nordjylland er der en tendens til, at bosætningen koncentreres i og omkring Aalborg. Mange af de nye videnstunge virksomheder koncentreres ligeledes i og omkring de større byer med uddannelsestilbud. Nordjyllands amt har udarbejdet en rapport om Nordjysk Udvikling som et af forarbejderne til den kommende regionplandiskussion vedrørende den fremtidige byudvikling i regionen (RUBIN-rapporterne). I denne rapport er der givet en kort opsumering og bedømmelse af udviklingen i de nordjyske kommuner i perioden indenfor emnerne befolkning, erhverv, pendling, uddannelse, byggeri og økonomi. Befolkning Befolkningsudviklingen i Hals Kommune har siden 1980 været meget positiv. Hals Kommunes nettotilvækst i befolkningen siden 1980 (1294 personer) er kun overgået af Aalborg og Hobro kommuner. Befolkningsudviklingen i Hals Kommune i Befolkningsudvikling i de enkelte bysamfund i Hals Kommune i Samlet Kurverne dækker over en stigning i befolkningstallet i Hals, Hou og Vester Hassing samt et nogenlunde konstant befolkningstal i Gandrup og Ulsted. Hals kunne formodentlig have haft en mere markant stigning, såfremt kommunen havde haft mulighed for at tilbyde byggegrunde til salg i perioden fra midten af 1990'erne til nu. Befolkningssammensætningen i Hals Kommune er kendetegnet ved, at der er mange børn og få unge mennesker i forhold til landsgennemsnittet. De unge søger mod uddannelsesstederne i de større byer, og børnefamilierne mod de mindre lokalsamfund og Gandrup Hals Hou Ulsted V.Hassing 4

5 naturområderne i oplandskommunerne. Måske overraskende for nogen er andelen af ældre mennesker mindre i Hals Kommune end generelt for hele landet. Befolkningssammensætning - status år år år 67+ år Landsgennemsnittet 22% 8% 7% 13% Afvigelser i Hals i forhold til landsgennemsnittet Andelen af indbyggere i Hals kommune med erhvervsuddannelse, lang videregående uddannelse eller anden videregående uddannelse er lavt til moderat niveau. Uddannelsesniveauet er imidlertid kraftigt stigende. Særligt Hals-området har i perioden 1980 til 2002 oplevet en af de største stigninger i Nordjylland på uddannelsesniveauet indenfor alle uddannelsesgrenene. %-vækst i andelen af %-vækst i andelen af %-vækst i andelen af befolkningen med erhvervsuddannelser befolkningen med lang videregående udd. bef. med anden videregående udd. Boligbyggeri Hals Kommune har haft positiv vækst i boligbyggeriet i de sidste 10 år med gennemsnitlig 45 boliger om året. Kommunens andel af den samlede boligtilvækst i amtet er på 2,5 %, og denne andel er stigende. Ser man på den relative vækst i forhold til det eksisterende antal boliger ligger Hals Kommune i spidsen sammen med Nibe, Års og Sejlflod Kommuner. 5

6 Erhverv Antallet af arbejdspladser i Hals Kommune er faldet med 63 i perioden fra 1998 til 2002 svarende til - 1,8%. I Region Aalborg har der totalt set været en vækst i antallet af arbejdspladser på 2,6%. Erhvervsgruppen "Offentlige ydelser m.v." har med 39% den største andel af arbejdspladserne i Hals Kommune. Den næststørste erhvervsgruppe er "Fremstilling m.v." med en andel på 20%. Faldet i antal arbejdspladser dækker over en stigning indenfor erhvervsgrupperne "Handel, Hotel m.v.", "Transport, Kommunikation m.v." og "Bank, forsikring m.v.", der modsvares af et relativt større fald i erhvervsgrupperne "Landbrug, fiskeri m.v.", "Fremstilling m.v." og "Bygge og anlæg". Region Aalborg Samarbejdet Hals Kommune er, sammen med 11 andre kommuner, med i erhvervssammenslutningen Region Aalborg Samarbejdet. I dette forum udvikles og gennemføres regionens tilbud til erhvervslivet. I Region Aalborg Samarbejdet arbejdes på grundlag af en strategi og handlingsplan som gælder for perioden Der er speciel fokus på 4 områder eksport, iværksættere, IT/elektronik og Biotech. Beskæftigede med bopæl i Hals Kommune er steget med 229 personer fra 1998 til 2002 svarende til en vækst på 4,0% mod 2,8% i Region Aalborg. Antal personer i arbejdsstyrken i Hals Kommune er steget med 2,2% i samme periode. Den gennemsnitlige ledighed i Hals Kommune er faldet fra 460 i 2000 til 398 i Tallene dækker over et stort fald i den gennemsnitlige ledighed for de yngre kvinder og mænd samt en stigning i ledigheden for kvinder over 50 år. Pr. 1. januar 2002 var der 884 personer fra omegnskommunerne, der dagligt kørte ind og arbejdede i Hals Kommune (indpendlere). Samtidig arbejdede 3320 borgere fra Hals Kommune i andre kommuner (udpendlere), fortrinsvis i Aalborg Kommune. Dermed havde Hals Kommune en netto-udpendling på 2436 personer, svarende til 59% af de beskæftigede. Pr. 1. januar 2002 Antal personer Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i kommunen Indpendlere fra andre kommuner 884 Antal arbejdspladser i alt Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i kommunen Udpendlere til andre kommuner Beskæftigede med bopæl i kommunen i alt Økonomi Hals Kommune har siden 1983 styrket sin samlede økonomi. Kommunens andel af de samlede bruttoindkomster i Nordjyllands amt er steget med 11% fra 1983 og til Det betyder, at skatteyderne i Hals Kommune i gennemsnit har amtets højeste personlige bruttoindkomster sammen med borgere i Støvring, Aalbybro, Skørping og Nibe. I Hals Kommune er den personlige bruttoindkomst 4% over amtsgennemsnittet på kr. 6

7 Byrådets vurdering af udviklingen Hovedtendenser Hals Kommune har på baggrund af sin placering som oplandskommune til Aalborg og de naturgivne kvaliteter haft en særdeles gunstig udvikling i det sidste årti. Dette gælder både indenfor bosætning og indenfor erhvervsområdet - herunder turismen. Udpendlingen mod Aalborg er stor og stærkt stigende. Hals Kommune er derfor meget afhængig af arbejdsmarkedet i Aalborg. Borgerne i Hals Kommune har som udgangspunkt haft et lavt uddannelsesniveau, men dette har siden 1980'erne været stærkt stigende. Hals Kommunes andel af bruttoindkomsten i amtet har været markant stigende (11%) i perioden fra 1980 til 2002 og bruttoindkomsten ligger nu noget over amtsgennemsnittet. Hals Kommunes målrettede fokus på IT-relaterede projekter under Det Digitale Nordjylland (Netforum, Netbroker, borgerportalen Hals.dk, Det Digitale Demokrati m.v.) har sat kommunen på landkortet som en visionær fremtidsorienteret udviklingskommune. Som alle de øvrige kommuner i landet står Hals Kommune overfor store udfordringer omkring emnet kommunalreform. Imidlertid står kommunen godt rustet til opgaven idet kommunens økonomi og befolkningssammensætning indikerer dette tillige med, at erhvervsudviklingen udvikler sig ekspansivt i både Hals og Vester Hassing. Hals Kommune kan derfor imødese udfordringen med sindsro, da kommunen vil være en attraktiv samarbejdspartner. Hals Kommunes styrker Nærhed til Aalborg og god infrastruktur rettet mod Aalborg Nærhed til hav og fjord Kystnære havnebyer med attraktive boligområder Levende lokalsamfund med gode bosætningsmuligheder Åbne landskaber med attraktive naturområder Varieret erhvervsstruktur Sommerlandet mellem Hals og Hou med et stort turistpotentiale - "Den grønne milde kyst" God kommunal service og kommunale tilbud Visionær og fremsynet Stor fokus på det lokale demokrati og borgerinddragelse 7

8 Hals Kommunes svage sider / udfordringer Nærheden til Aalborg og en infrastruktur, der er rettet mod Aalborg er nævnt under kommunens styrker, men krydsningen af Limfjorden er og bliver en flaskehals i trafikstrømmen mellem Hals Kommune og Regioncenteret Aalborg. Ligeledes er nærhed til hav og fjord nævnt som kommunens store aktiv. Modsat er der som konsekvens heraf kun nabo-opland mod vest og nord. I mange sammenhænge vil Hals Kommune ligge i et udkantsområde ved en "endestation". På erhvervsområdet er Hals Kommune meget afhængig af Aalborg fordi vores erhvervsbehov ikke kan rumme vores beskæftigelsesbehov. Konjunkturudsving i Aalborg afspejles hurtigt i den lokale beskæftigelse. Uddannelsesniveauet i Hals Kommune er relativt lavt men stigende. Hals Kommunes udfordring er derfor stadig en håndtere en større gruppe af uuddannede arbejdsløse. 8

9 Styrkerne i de enkelte bysamfund Hals Bosætning Turisme Hals er kommunecenter i Hals Kommune, og byen opfattes derfor kommunens ansigt udadtil. Hals er et aktivt og levende lokalsamfund med en gammel bykerne i centrum og et attraktivt havnemiljø, der gør, at byen lever hele dagen og alle dage i året til gavn og glæde for såvel byens borgere som de mange besøgende turister. Byen nyder ligeledes godt af nærheden til Kattegat, Limfjorden og naturområderne Hals Mose, Sønderskoven, Hals Nørreskov m.v. På grund af turisterne findes der i Hals mere detailhandel og privat service end i øvrige byer af samme størrelse. Vester Hassing Bosætning Erhverv Vester Hassing er byen, der står for aktivitet og udvikling. Boligudbygningen og erhvervsudviklingen er i vækst, og Vester Hassing er nu kommunens største bysamfund. I byens institutioner og foreningsliv finder man engagement nytænkning. Limfjorden ligger sammen med et af Hals Kommunes mest attraktive skovområder - Aslundskoven - indenfor cykelafstand til byen. Vester Hassing er karakteriseret ved stor udpendling til Aalborg. Gandrup Bosætning Erhverv Gandrup deler kommunecenterstatus med Hals by, og Rådhuset er placeret centralt i byen. Byen rummer flere dagligvarebutikker og et blomstrende foreningsliv. Limfjorden ligger indenfor en overkommelig rækkevidde, og her kan man finde "Gandrup havn", hvor mange fritidsfiskere har deres joller liggende, og hvor fritidsfolket kan overnatte i primitive shelters. Hou Bosætning Turisme Hou by rummer som Hals et relativt stort udbud af detailhandel og privat service i forhold til byens størrelse. Hou er også et lille aktivt og levende lokalsamfund, der ikke er spoleret af de mange turister i sommermånederne. Havnemiljøet og det åbne naturlige klitlandskab med dejlige badestrande, der er en integreret del af byen, er et stort aktiv og en enestående kvalitet ved byen. Flere borgeres store interesse for kunst- og kulturtilbud kan give byen et særligt image. Hou har i de senere år oplevet en positiv bosætning, og det forventes, at der også fremover sker en sikker og stabil byudvikling i Hou. Ulsted Bosætning Erhverv Ulsteds styrke er de nære livskvaliteter i form af fællesskab, tryghed, overskuelighed samt et meget aktivt foreningsliv. Umiddelbart udenfor byen ligger det åbne land med Gettrup Skov og Ulsted Mose som oplagte udflugtsmål. 9

10 Hvor vil vi hen? og Hvad gør vi? Byrådet ønsker, at den positive udvikling, der er oplevet i Hals Kommune indenfor bosætning og erhvervs-/turismeområdet, skal fortsætte i den kommende planperiode Hals Kommune har ved flere lejligheder markedsført sig under sloganet "Hals Kommune - et godt sted at bo og besøge...". Bosætning og turisme vil fortsat være centrale nøglebegreber for visionen for fremtiden. Hals by rummer faciliteter og servicetilbud, der rækker ud over kommunegrænsen. Hals Kommune har derfor ved flere lejligheder argumenteret overfor Nordjyllands amt, at Hals burde have status som egnscenter, så byen i fremtiden kan tiltrække flere regionalt betydende tilbud. I det følgende har byrådet sat ord på de overordnede mål for Hals Kommune, der skal arbejdes mod i den kommende planperiode A) Hals Kommune skal styrkes som bosætningskommune Hals Kommune er begunstiget med en række naturgivne forhold, der indvirker positivt på bosætningen i kommunen, - nærheden til Aalborg og nærhed til hav og fjord. Kommunens bysamfund, der alle er levende lokalsamfund med nærhed og overskuelighed, kan tilbyde et rigt foreningsliv og den fornødne private service, hvilket i bund og grund er det, der efterspørges som alternativ til de større byer. Endelig kan kommunen tilbyde en relativ lav skatteprocent og et højt serviceniveau for borgerne, hvilket også er vigtige lokaliseringsfaktorer for potentielle bosættere. Borgeren er i centrum. De mindste børn er garanteret pasning. Der er kommuneskoler i de 5 større bysamfund i kommunen - alle med skolefritidsordning. God kollektiv trafik. Hals Kommune har ikke tidligere arbejdet målrettet med markedsføring af kommunen som bosætningskommune. Der har været gennemført enkeltstående kampagner og arrangementer, men den positive vækst i bosætningen er stort set kommet af sig selv. Med en klar branding af kommunen og et målrettet markedsføringsarbejde kan der formodentlig skabes en endnu større vækst i bosætningen i Hals Kommune. I byernes centerområder skal der arbejdes på at skabe aktive og levende bymiljøer, da det vil være et vigtigt bosætningsparameter for en stor gruppe af fremtidens borgere i Hals Kommune. Der skal skabes indkøbsmuligheder, byliv, mødesteder, kulturoplevelser - oplevelser, der giver byerne identitet. Som opfølgning på målsætning om, at Hals Kommune skal være bosætningskommune er det endvidere vigtigt, at kommunen til enhver tid kan tilbyde et varieret udbud af attraktive 10

11 byggegrunde i alle de større bysamfund i kommunen - Hals, Gandrup, Vester Hassing, Hou og Ulsted. Byggegrundene skal kunne modsvare de ønsker og krav til boform, der efterspørges i befolkningen. Alle de større bysamfund skal kunne tilbyde byggegrunde til parcelhusbyggeri og til tæt-lav boligbebyggelse (række-, klynge- og dobbelthuse). I de mindre lokalsamfund (Stae, Øster Hassing, Holtet og Gåser) er der skabt mulighed for etablering af jordbrugsparceller. Disse områder kan på initiativ fra kommunen eller fra private indrettes til spændende nye boligområder for dem der ønsker en lidt alternativ boform. Det går vi i gang med: 1. Der skal kontinuerligt arbejdes målrettet med markedsføring af Hals Kommune som bosætningskommune ud fra en udarbejdet strategiplan. Med jævnlige mellemrum skal der foregå særlige events så som kampagner, deltagelse i messer m.v.. Internettet og i særdeleshed kommunens hjemmeside er et centrale medier i den løbende markedsføring. 2. Som opfølgning på målet "fiber til alle" (kommunens overordnede mål D) skal de nye boligområder i kommunen gøres IT-parate ved, at det i forbindelse med planlægningen for og byggemodningen af områderne sikres, at der lægges lysleder ind til den enkelte grund. 3. I Hals by er der en ny udstykning klar med attraktive byggegrunde vest for byen. Der forventes en stor efterspørgsel på disse grunde, så Hals Kommune skal allerede nu overveje, hvor de fremtidige boligområder i byen skal være. På grund af landets Kystzonebestemmelser vil den eneste reelle mulighed for byudvikling være mod nord. Hals Kommune iværksætter derfor et udviklingsarbejde, der skal se på fremtidsperspektiverne for den del af Hals by, der ligger nord for Aalborgvej/Strandvejen for at få udpeget og tilrettelagt indholdet i de nye boligområder. 4. Etape 2. i udstykningen ved Uglevænget i Vester Hassing iværksættes. 5. Hals Kommune har med vedtagelsen af Den Digitale Kommuneplan ikke flere byggegrunde til salg i Ulsted, da de resterende grunde i Lucernehaven er udlagt til grønt område. Byrådet skal derfor Udarbejde en lokalplan og foretage byggemodning i det fremtidige boligområde i byen. 6. I Hou har kommunen kun 6 byggegrunde på den gamle sportsplads (Grøftekanten) at tilbyde. Planlægningsarbejdet for et boligområde nord for sportspladsen iværksættes. 7. Planlægningen for og byggemodningen af de nye boligområder i Hals Kommune skal tilrettelægges ud fra en grøn og bæredygtig tankegang. 8. Opfølgning på "Bymodel Hals" - forskønnelse på Havnegade og på Torvet?? 9. Anvendelse af de resterende arealer på Hals havn?? 10. Opfølgning på "Bymodel Hou" - forskønnelse på Brogade, Nørregade og Kystvejen?? Fremtidig anvendelse af Hou havn?? 11. Opfølgning på "Bymodel Gandrup" - byforskønnelse/trafiksanering på Borgergade?? 12. Opfølgning på "Bymodel Ulsted" - byforskønnelse/trafiksanering på Vestergade, Jyllensgade og Købmagergade?? 13. Kampagner i landsbyerne for forskønnelse af bybilledet?? 14. Etablering af kommunale jordbrugsparceller?? 11

12 B) Udfordringer og potentialer i kommunens erhvervsliv Generelt er erhvervslivet under stort pres hvilket sætter store krav til den enkelte virksomheds omkostningsniveau og dermed konkurrenceevne. Udfordringerne svinger fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed. Nogle af kommunens lokomotiver har fulde ordrebøger og ansætter flere folk mens andre har sværere ved at tackle de aktuelle udfordringer på markederne. Nogle håndværksvirksomheder har fremgang - andre har vanskeligheder og må lukke ned. De fleste turistrelaterede virksomheder har haft en god udvikling i 2003 ligesom detailvirksomheder, ikke mindst i Hals- området, signalerer en tilfredsstillende udvikling. En af de store udfordringer på erhvervsområdet vil i fremtiden være, at tænke erhvervsudviklingen sammen med intentionerne og perspektiverne i målsætning om, at Hals Kommune skal være bosætnings- og turistkommune. Det bærer nok i retningen af, at Hals kommune fremover skal øge indsatsen for den oplevelsesbaserede erhvervsudvikling - turisme, sport, kultur, fritid, sundhed, byliv, værdier knyttet til de lokale produkter osv. Byrådet har en klar interesse i at fastholde, og gerne udbygge, antallet af lokale arbejdspladser, selvom det er en vanskelig udfordring. Hvad angår vareproducerende virksomheder i kommunen, vil deres fremtid afhænge af i hvilken grad virksomhedens produkt er konkurrencedygtigt, dvs. den enkelte virksomheds omkostningsniveau. De virksomheder, som ikke er i stand til at reducere omkostningerne, forny eller videreudvikle produktet og som måske udelukkende opererer på et regionalt marked vil få vanskeligheder med at fastholde og udbygge markedsandele. Udfordringen er derfor at geare de pågældende virksomheder til fremtidens markeder. Det er Byrådets opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt, såfremt flere lokale virksomheder orienterede sig mod internationale markeder. Det er de virksomheder, der kan generere yderligere produktudvikling, som på sigt kan gøre en forskel på mængden af lokale arbejdspladser. Strategien må være at servicere de eksisterende virksomheder kvalificeret i takt med ønsker om yderligere udvikling og ekspansion. Herudover skal der fortsat være særskilt fokus på de iværksættere, som starter op - uanset branche. Det er trods alt fremtidens vækstgrundlag. Det er fortsat Byrådets ambition at etablere innovative virksomheder i Vester Hassing området. Argumenterne herfor er ; den geografiske nærhed til Aalborg området, at innovative virksomheder kommunikerer på nettet hvorfor placering ikke er altafgørende. Udfordringerne er at få etableret særskilte kompetenceklynger i området. For at generere yderligere udvikling bør der arbejdes på at gøre Fonden for Informationsteknologi mere operationsdygtig. Det bør overvejes, om fonden skal have overdraget Innovationsgaarden således den kan optage lån og af den vej etablere yderligere byggeri. På den måde vil bestyrelsen aktivt kunne forfølge fondens formålsparagraf. Byrådet støtter op om Region Aalborg Samarbejdet og hilser bestræbelserne om at effektivisere organisationen velkommen. Hals Kommune skal fortsat spille en aktiv rolle i 12

13 organisationen via erhvervskontoret og give sit bidrag til at understøtte en positiv regional udvikling. Det går vi i gang med: Øge indsatsen for den oplevelsesbaserede erhvervsudvikling. Hjælp til de eksisterende virksomheder m.h.p. styrkelse af konkurrenceevne herunder produktudvikling således lokale arbejdspladser fastholdes og gerne udbygges. Støtte op om virksomheder som vil opdyrke nye markeder. Fastholde og gerne udbygge udbuddet af udvalgsvare- og specialvarebutikker. Arbejde for at tiltrække yderligere innovation til Vester Hassing. Servicere iværksættere. Kvalitetsudvikle turistrelaterede virksomheder. 13

14 C) Turismen skal styrkes og kvalitetssikres Turistudviklingen i Hals Kommune skal baseres på kvalitetsudvikling af tilbudene til turisterne og på sikring af bymiljøer og naturværdier. Turistpolitikken skal skabe rammerne for en bæredygtig, økonomisk rentabel og kulturelt levende turistsektor, og dette sikres bedst ved, - at turistudviklingen er til gavn og glæde for både turister og lokalbefolkningen, og - at der i turistudviklingen værnes om de lokale særpræg. Turistudviklingen i Hals kommune skal være afbalanceret, med kvalitet og i harmoni med lokalbefolkningen. Turistudviklingen skal ske, så der værnes om naturværdierne. Østkystområdet er og skal fortsat være kommunens primære turistattraktion. Aktiviteter, attraktioner og alternative overnatningsmuligheder i det grønne bagland skal dyrkes og synliggøres. Turistudviklingen skal kunne leve op til budskaberne i begrebet "Den grønne, milde kyst". Der skal arbejdes på at forlænge turistsæsonen - ikke nødvendigvis at øge trykket i højsæsonen. Agenda 21-tanker vedrørende grøn og bæredygtig turisme skal indarbejdes alle planer og projekter for den fremtidige turistudviklingen i Hals Kommune. Sommerlandet rummer et stort potentiale i udnyttelsen af den eksisterende rummelighed til etablering af nye sommerhuse. På sigt vil der formodentlig endvidere kunne konstateres en udvidet helårsbosætning i sommerhusområdet, da flere investerer i sommerhus eller sommerhusgrund som en form for pensionsopsparing for senere at bosætte sig i området, når arbejdslivet er afsluttet. Det går vi i gang med: 1. Sikring og udvikling af overnatningsfaciliteterne i Hals Kommune. Mangfoldigheden i overnatningstilbudene skal opretholdes og styrkes - sommerhuse/fritidshuse, lystbådehavnene, campingpladserne, kro/hotel, vandrehjem, primitiv overnatning, bondegårdsferie, "zimmer frei" m.v. 2. Kvalitetsforbedringer i sommerhusområdet. Der udarbejdes et katalog om "god byggeskik og miljørigtigt byggeri i sommerhusområdet" samt et inspirationshæfte vedrørende "kvalitet i det grønne" til sommerhusejerne for også at give beplantningerne i sommerhusområdet et kvalitetsløft.. 3. Udvikling, synliggørelse og markedsføring af aktiviteter/attraktioner. Her bør der sættes særlig fokus på "grøn turisme", "aktiv ferie", m.v. 14

15 D) Lysleder til alle Hals Kommune har godkendt en udviklingsplan for anvendelse af optiske fibre og lyslederteknologi i Hals Kommune "Bredbåndsplan - På vej mod lyset". Planen er et resultat af kommunens deltagelse i projektet Nordjysk Netforum og KMD Netbroker, der afvikles med støtte fra Det Digitale Nordjylland. "Fiber til hjemmet, erhvervslivet og det offentlige er løsningen, som langsigtet anses at tilgodese øgede krav til fremtidens kommunikationsbehov." Der findes mange forskellige teknologiformer, der kan løse nuværende behov for båndbredde til IT-kommunikation. Disse teknologier anses alle at have en øvre grænse, som skønnes at blive nået indenfor en begrænset tidshorisont under hensyntagen til en vurdering af en fremskrevet IT-trafikmængde. Optiske fibre har ubegrænset kapacitet. Når teknik og ønsker for opgradering bliver aktuel, er det alene udstyret i enderne af fibrene, der skal udskiftes. En etablering af lyslederkabler anses derfor at være anvendelig i en lang årrække. Ved at medvirke til opfyldelse af denne målsætning vil Hals Kommune bl.a. have mulighed for: At markedsføre Hals Kommune som et IT-spydsspidsområde. Et godt valg ved bosætning eller etablering af virksomhed. At kunne tilbyde skoler og bibliotek Internet-adgang via ægte bredbånd. At kunne kommunikere med øvrige institutioner i et fremtidssikret net. At fremme konkurrencen mellem udbydere af tjenester på nettet. At medvirke til at sommerhusområdet forbliver attraktivt med tjenester som højhastigheds Internetforbindelser og kabel-tv dækning (væk med paraboler). Hjemmearbejdspladser uanset kapacitetsbehov. Det går vi i gang med: 1. Etablering af fiber backbone-net i Hals Kommune. Hals Kommune etablerer i samarbejde med eksterne partnere et fiber backbone-net (lysleder-hovedlandevej) mellem kommunens bysamfund. 2. Etablering af et offentligt lysleder-net. Med udgangspunkt i et etableret fiber backbonenet etableres lysleder-opkobling af kommunens institutioner til Rådhuset. 3. Etablering af adgang til fiber backbone-net for private service-udbydere. Mulighed for anvendelse af ledig lyslederkapacitet i det kommunale net (sorte fibre) overvejes anvendt til sikring af, at private udbydere får mulighed for etablering af net-tjenester m.v. på lige vilkår med mere tætbefolkede områder. 4. Udvikling af slutbruger-net. Ved samarbejde med private aktører, bestemmelser i lokalplaner og andre tiltag søges udvikling mod fiber til alle fremmet mest muligt. Herunder sikres det indtil videre, at fremføring af tomrør overvejes og fremmes ved alle nyanlæg, nyudstykninger og ved gravearbejder generelt. 5. Samarbejde med andre interessenter vedrørende øget forsyningssikkerhed (redundans) og etablering af fælles adgang til knudepunkter i Aalborg-området. 15

16 Den fremtidige kommuneplanlægning Hals Kommunes Kommuneplanstrategi skal indeholde byrådets beslutning om enten 1. at kommuneplanen skal revideres, 2. at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller 3. at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode. Den... vedtog byrådet en ny Digital Kommuneplan for Hals Kommune. Forud for vedtagelsen lå der godt to års arbejde med dels at gå i dybden med de udvalgte temaer "Bymodel Gandrup", "Bymodel Ulsted" og en ny "Landdistriktspolitik for kommunen" og dels at få opdateret og omsat det eksisterende plangrundlag i kommunen til det nye digitale medie. Kommuneplanen er derfor frisk opdateret, og de perspektiver, der fremgå af afsnittet "Hvor vil vi hen? - og Hvad gør vi?", kan sort set rummes indenfor de gældende rammer i Hals Kommunes Kommuneplan. Hals Kommune står derfor i den situation at det ikke er relevant med en ny total revision af kommuneplanen indenfor de næste 4 år. Kommunen har tradition for løbende og efter behov at udarbejde delkommuneplaner for udvalgte temaer eller udvalgte områder. Byrådet ønsker med andre ord heller ikke blot at vedtage kommuneplanen for en 4 års periode. Byrådsbeslutning: Med vedtagelsen af nærværende Kommuneplanstrategi har byrådet i Hals Kommune besluttet, at der indenfor de næste 4 år foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen. 16

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Formålet med vores strategi er: Generere flere overnatninger Generere flere arbejdspladser Generere større turismeomsætning Forbedre konkurrenceevnen Skabe bedre

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Civilingeniør Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet Projektleder Tommy T. Madsen, Nordjyllands Amt Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Indhold Forord Resultatet o Fordomme o Styrker/svagheder o Brand + kerneværdier o Hvad skal der satses på? o Forankring Proces

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Autentisk og kompetent

Autentisk og kompetent ODSHERRED KOMMUNE VISIT ODSHERRED ODSHERRED ERHVERVSRÅD ODSHERREDS NYE ERHVERVSPOLITIK: Autentisk og kompetent Odsherred som et autentisk og attraktivt oplevelsessted Odsherred som et kompetent og fleksibelt

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere