Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt. Satsningen på ph.d.- uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt. Satsningen på ph.d.- uddannelse"

Transkript

1 Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 77 Offentligt Satsningen på ph.d.- uddannelse

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Den samfundsmæssige værdi af ph.d.-satsningen Tilgangen til ph.d.-uddannelserne Erhvervs-ph.d.erne Ph.d.er inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening Udviklingen i antallet af færdiguddannede ph.d.er Ph.d.-beskæftigelsen i dag Den fremtidige ph.d.-efterspørgsel Rekruttering og karriereudvikling på ph.d.-området Rekruttering af ph.d.-studerende International rekruttering Rekrutteringskanaler og -processer Karriereudvikling Synliggørelse af karriereveje Karriereudvikling og -vejledning Sammenfatning 30 Januar 2013 Illustrationer: Colourbox: forside, s.6, s.13, s.19, s.20 Lars Kruse, AU: s.23 Bjarke MacCarthy: s.25 Oplag: ISBN:

3 3 1. Forord Universiteternes optag af ph.d.-studerende ser meget anderledes ud i dag end for ti år siden. Med Globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at øge investeringerne i forskning og udvikling for at styrke Danmarks vækst og innovationsevne. Nogle af midlerne er gået til at øge ph.d.-optaget. Universiteterne indskriver derfor i dag cirka 60 procent flere ph.d.-studerende end i En så markant forøgelse viser, at vi i Danmark satser ambitiøst på ph.d.-uddannelse, dels fordi ph.d.erne bidrager til samfundet i kraft af deres forskning, dels fordi ph.d.erne medvirker til at opfylde fremtidens behov for højtuddannet arbejdskraft. Samfundet har store forventninger, og universiteterne gør en stor indsats for at løfte opgaven. Rigsrevisionen konkluderede i 2011, at Danmarks ambitiøse mål for væksten i ph.d.-optaget er blevet indfriet. I 2012 besluttede regeringen at videreføre satsningen på ph.d.-uddannelse, så universiteterne fremover optager cirka 2400 ph.d.- studerende årligt. Denne folder sætter fokus på, hvordan universiteterne håndterer det øgede ph.d.-optag, og på hvilken betydning ph.d.-løftet vil få for samfundet, universiteterne og ph.d.erne selv. Jeg håber, folderen vil være med til at synliggøre, at universiteterne anvender ph.d.-midlerne ansvarligt og har fokus på at optage og uddanne dygtige ph.d.er, der tilfører samfundet værdi. Folderen er tiltænkt alle, der gerne vil deltage i debatten omkring fremtidens forskeruddannelse. God læselyst! Jens Oddershede Formand for Rektorkollegiet Talsmand for Danske Universiteter

4 4 2. Indledning Siden 2004 er universiteternes optag af ph.d.-studerende blevet gradvist øget. Det såkaldte ph.d.-løft er et led i den danske målsætning om, at offentlig forskning skal udgøre mindst én procent af bruttonationalproduktet, så Danmark forbliver et førende forsknings- og vidensamfund. I dag optager universiteterne omkring 2400 ph.d.-studerende årligt, hvilket er en forøgelse på cirka 60 procent sammenlignet med ph.d.-optaget i Størstedelen af det øgede optag sker efter regeringens ønske inden for natur- og sundhedsvidenskab samt teknisk videnskab. I 2012 besluttede regeringen at opretholde det nuværende niveau for ph.d.-optaget. De ph.d.-studerende bidrager til samfundet i kraft af deres forskning og den viden, de producerer i løbet af deres treårige ph.d.-forløb. Ph.d.erne har imidlertid også et stort potentiale på den lidt længere bane. Hensigten med det øgede ph.d.-optag er dels at sikre tilstrækkeligt med universitetsforskere til at kunne indfri de nationale forskningsambitioner og dels at modsvare fremtidens efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft. Tilgang til ph.d.-uddannelserne i Danmark, Antal nyindskrevne ph.d.-studerende Kilde: Danmarks Statistik

5 5 Ph.d.erne er en vigtig del af de danske universiteters vækstlag, og det er blandt dem, mange af fremtidens forskertalenter skal findes. Hvad angår arbejdsmarkedets efterspørgsel på højtkvalificeret arbejdskraft, forfølger mange ph.d.er allerede en karriere uden for universitetsverdenen, og meget tyder på, at arbejdsgiverne vil aftage endnu flere ph.d.er i fremtiden. Første del af denne folder adresserer effekterne af ph.d.-løftet set med samfundets øjne, herunder antallet af færdiguddannede ph.d.er og hvordan ph.d.erne kommer danske virksomheder og arbejdsgivere til gavn nu og i fremtiden. Folderens anden del vedrører universiteternes håndtering af det øgede ph.d.- optag, så de stadig flere ph.d.er bliver til størst mulig nytte for samfundet. Denne del beskriver universiteternes indsats for at rekruttere de dygtigste kandidater til ph.d.-uddannelserne og arbejdet med at understøtte ph.d.ernes videre karrierer efter endt uddannelse. Hvad er en ph.d.-uddannelse? Ph.d.-uddannelsen er en treårig forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver. Under uddannelsen gennemfører den ph.d.-studerende et selvstændigt forskningsprojekt med støtte fra en ph.d.-vejleder. Projektet munder ud i en ph.d.-afhandling. Den studerende skal under forløbet tage ph.d.-kurser tilsvarende til 30 ECTS og opnå erfaring med undervisning eller anden videnformidling. Den studerende skal endvidere have taget ophold i forskellige forskningsmiljøer, herunder så vidt muligt udenlandske. Den studerende er tilknyttet en ph.d.-skole under hele ph.d.-forløbet. Ved uddannelsens afslutning bliver ph.d.-afhandlingen efter et offentligt forsvar bedømt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med ekstern/udenlandsk deltagelse, og ved positiv bedømmelse får den studerende tildelt ph.d.-graden.

6 6

7 7 3. Den samfundsmæssige værdi af ph.d.-satsningen Da ph.d.-satsningen er forholdsvis ny, er det endnu for tidligt at konkludere noget endegyldigt om det samfundsmæssige afkast heraf. Det kan være vanskeligt at foretage en præcis analyse af, hvad den samfundsmæssige gevinst er ved at investere i flere ph.d.er, og ph.d.ernes samfundsværdi kan opgøres på mange forskellige måder. Det er dog muligt at se på tendenser, og der er også flere undersøgelser, der forsøger at tegne et billede af ph.d.-satsningens samfundsmæssige betydning, både under de studerendes studier og af deres efterfølgende beskæftigelse. Først og fremmest bidrager ph.d.erne til samfundet i kraft af deres forskning, og det vil denne folder blandt andet anskueliggøre via eksempler på konkrete ph.d.-projekter. Universiteterne arbejder meget på at udbrede deres forskningsresultater til en bredere offentlighed også i samarbejde med andre, som fx Videnskab. dk. Specifikt på ph.d.-området samarbejder universiteterne med Dagbladet Information, Lundbeckfonden og DR om en årlig tilbagevendende ph.d.-cup, der er med til at sætte fokus ph.d.ernes forskning og gøre den tilgængelig for en stor del af den danske befolkning. Denne del af folderen præsenterer en række analyser og undersøgelser, der ser nærmere på ph.d.-satsningens betydning i et samfundsperspektiv, herunder ph.d.ernes beskæftigelse og overgang til arbejdsmarkedet. Der fokuseres på tre perioder: under ph.d.-studiet, når ph.d.erne kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse, og det fremtidige behov for ph.d.er.

8 8 3.1 Tilgangen til ph.d.- uddannelserne Der har i de seneste 15 år været en markant stigning i tilgangen til universiteternes ph.d.-uddannelse, og antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende er således mere end fordoblet i perioden Udviklingen har dog ikke været ligeligt fordelt over hele perioden. Tilgangen tog et hop efter 2006, hvor aftalen om ph.d.-løftet blev indgået. Ph.d.-løftet har haft fokus på teknik-, natur- og sundhedsvidenskab. 80 procent af de nye ph.d.-studerende er indskrevet på disse områder. Tilgangen inden for teknisk videnskab er således steget med 95 procent siden 2006, mens tilgangen på de naturvidenskabelige ph.d.-uddannelser er steget med 75 procent. Sundhedsvidenskab er dog fortsat det største hovedområde og står for 27 procent af den samlede tilgang. I 2011 blev omkring 20 procent af de nye ph.d.-studerende indskrevet på en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Danmark er dermed det OECD-land, som optager den næststørste andel af nye ph.d.-studerende inden for de teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Hovedområdefordelt tilgang til ph.d.-uddannelserne, Teknisk videnskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Kilde: Danmarks Statistik

9 9 Internationale tal for hovedområdefordelt tilgang (2010) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Humaniora Samfund Sundhed Natur Teknik Øvrige Kilde: OECD, Education at a Glance 2012 Den markante vækst i ph.d.-optaget betyder, at Danmark ligger i top ti, når vi sammenligner den danske ph.d.- tilgang med tal fra de øvrige OECDlande. I 2010 havde Danmark således en tilgang til ph.d.-uddannelserne på 3,8 procent af en ungdomsårgang. Det placerer Danmark på en sjetteplads i OECD, en højere placering end lande som Norge og Sverige. Til sammenligning havde Danmark i 2006 en tilgang på 2,1 procent, hvilket var et godt stykke under OECD s gennemsnit. Ph.d.-løftet har således forbedret Danmarks placering i de internationale opgørelser. Det skal dog bemærkes, at der ikke findes tal for blandt andre Finland, Holland og USA, som er andre interessante lande i denne sammenhæng. Tilgang til ph.d.-uddannelserne (procent af en ungdomsårgang) (2010) 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kilde: OECD, Education at a Glance 2012

10 Erhvervs-ph.d.erne Ph.d.-satsningen har også resulteret i flere erhvervs-ph.d.er. Erhvervsph.d.-ordningen, der oprindeligt hed Erhvervsforskerordningen, blev indført i 1970 og var i udgangspunktet en 2-årig licentiatuddannelse, men blev til en 3-årig uddannelse fra Erhvervsph.d.-ordningen er i dag, på samme måde som den almindelige ph.d.- uddannelse, kendetegnet ved, at den studerende bliver uddannet til højeste internationale niveau. Erhvervs-ph.d.-ordningen er en mere erhvervsrettet forskeruddannelse, da den studerende er fuldtidsansat i en virksomhed, samtidig med at han/hun er indskrevet på et universitet. Ph.d.- projektet er således et samarbejde mellem universitetet, den studerende og virksomheden. Virksomheden og universitetet modtager et tilskud til gennemførelsen af projektet, men virksomheden ejer rettighederne til de resultater, projektet medfører. Antallet af godkendte ansøgninger om erhvervs-ph.d.-projekter er steget jævnt fra 2006 og frem til nu, med undtagelse af Ifølge Styrelsen for Forskning og Innovation kan faldet i 2009 skyldes finanskrisen, som startede i 2008, hvor virksomhederne efterfølgende har været tilbageholdende med denne type samarbejder. Udvikling i godkendte ansøgninger, fordelt på hovedområder Humaniora Samfund Sundhed Natur Teknik Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsens statistik om erhvervs-ph.d.-ordningen

11 11 Ifølge en rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation oplever virksomheder en positiv udvikling på bundlinjen og øget eksport ved at have en erhvervs-ph.d. ansat. Derudover er ordningen med til at styrke netværket mellem virksomheder og universiteter. Dette sikrer ikke alene virksomhederne en kontakt til relevante universitetsmiljøer, men giver også universiteterne bedre indsigt i virksomhedernes forskningsmæssige behov. Ifølge rapporten The Impacts of Cluster Policy in Denmark fra 2011 er sandsynligheden for, at virksomheder udvikler nye produkter og serviceydelser, fire gange højere for de virksomheder, der er i netværk med offentlige forskningsinstitutioner. Søren Berg Jørgensen, ph.d.-studerende, Væksthus Sjælland og Roskilde Universitet: Min ansættelse i Væksthus Sjælland er mere end blot et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Væksthus Sjælland. Min forskning i, hvordan iværksættere påvirkes af inkubationsmiljøer, er en del af en strategisk satsning på inkubationsmiljøer for Væksthus Sjælland. På baggrund af min forskning og min viden som erhvervs-ph.d. videreudvikler jeg projektet væksthusfabrikkerne og forskellige produkter og kurser for Væksthuset. Jeg er desuden også en del af et udviklingsforum, som er etableret af ledelsen. Væksthuset har udtrykt et ønske om at udgive publikationer vedr. min forskning om iværksættere og inkubationsmiljøer og vil gerne bruge min forskning til videreudvikling af eksisterende projekter og services. Jacob Wittrup Schmidt, færdiguddannet erhvervs-ph.d., COWI A/S og Danmarks Tekniske Universitet: Som erhvervs-ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet og konsulentvirksomheden COWI A/S forskede jeg i ekstern forstærkning af bygningskonstruktioner ved hjælp af kulfiber. Teknologien kan fx bruges til at forstærke broer, som har fået revner på grund af overbelastning, uden at arbejdet forstyrrer trafikken. Denne teknologi er med til at løse nogle af de problemer, som findes i den nuværende praksis på området, og den er desuden blevet patenteret. Jeg havde et godt men også udfordrende samarbejde med COWI, som blandt andet er endt med, at jeg er ansat på halv tid hos COWI og på halv tid som lektor på DTU.

12 Ph.d.er inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening Forskningsbaseret myndighedsbetjening betegner en række ydelser, som universiteterne udfører for staten og andre aktører. Det kan dreje sig om forskning, som er særlig relevant for bestemte myndigheder, eller rådgivning og beredskab inden for bestemte områder. På den måde er universiteterne med til at sikre, at beslutninger med store samfundsøkonomiske og sociale effekter bliver truffet på et oplyst grundlag. Mange af universiteternes ph.d.-studerende laver projekter, der er relateret til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening. De er således med til at understøtte og styrke myndighedsbetjeningen, der igen er med til at fremme samfundets udvikling og vækst. Den ph.d.-studerende kan i samarbejde med fagministeriet og med universitetets solide forskningsmiljø i ryggen være med til at skabe innovation og understøtte Danmarks konkurrenceevne. Kristian Møllegaard Knage-Rasmussen, ph.d.-studerende, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet: Min forskning i risikobaseret udpegning af sobesætninger med velfærdsproblemer er med til at gøre kontrollen af besætningerne mere målrettet. Hvis vi i højere grad er i stand til at finde frem til søer med velfærdsproblemer, vil det medføre, at deres velfærd over en årrække bliver væsentligt højnet. Herved kan antallet af besøg sættes ned, hvilket igen er med til at spare ressourcer.

13 13 Anne Illemann Christensen, ph.d.-studerende, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Jeg arbejder med at belyse udvalgte metodiske problemstillinger i forbindelse med gennemførelse af befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed. Sundhedsstyrelsen bruger mit arbejde i planlægningen af den nationale sundhedsprofil for Sundhedsprofilerne bruges både på nationalt og lokalt niveau til at planlægge og prioritere sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, og min forskning er blandt andet med til at kvalitetssikre de data, som ligger til grund for den nationale sundhedsprofil.

14 Udviklingen i antallet af færdiguddannede ph.d.er Den øgede tilgang til de danske ph.d.- uddannelser har medført en betydelig vækst i antallet af tildelte grader de seneste 15 år. I perioden 1996 til 2011 er tildelingen af ph.d.-grader mere end fordoblet. Udviklingen har dog ikke været jævnt fordelt over hele perioden. Det er særligt inden for de seneste fem år, at der har været en markant vækst i antallet af nyuddannede forskere fra de danske uddannelsesinstitutioner. Med knap 1600 nyuddannede ph.d.er i 2011 har der været en stigning på godt 70 pct. siden Fra var der en svag stigning i antallet af tildelte grader, hvorefter antallet af nyuddannede forskere faldt i 2004 og igen i Fra 2006 begyndte tildelingen af nye ph.d.-grader atter at stige. Da det typisk tager tre til fire år at gennemføre en ph.d.-uddannelse, vil antallet af nyuddannede forskere med al sandsynlighed stige yderligere, indtil ph.d.-løftet er fuldt indfaset. Antal tildelte grader, Antal tildelte grader Kilde: Danmarks Statistik

15 15 Det stigende optag på ph.d.-uddannelserne er endnu ikke afspejlet i Danmarks placering i de internationale opgørelser over andelen af en ungdomsårgang, der får en ph.d.-grad. Her ligger Danmark med en andel på knap 2 procent. Det er over OECD-gennemsnittet på 1,6 pct., men markant mindre end andelen i Schweiz på godt 3,5 pct. af en ungdomsårgang. Danmark har dog taget et stort hop siden 2000, hvor andelen af en dansk ungdomsårgang, der gennemførte en ph.d.-uddannelse, lå på 1,1 pct. De kommende år kan Danmark forventes at rykke yderligere frem i feltet i takt med, at ph.d.-løftet og de stigende optag på universiteternes ph.d.- uddannelser slår fuldt igennem på gennemførelsesraten. Andel af en ungdomsårgang der får en ph.d.-grad angivet i procent (2010) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Schweiz Slovakiet Sverige Tyskland Finland UK Østrig Danmark Australien (2009) Holland Portugal Norge New Zealand USA Irland Italien (2008) OECD-gennemsnit Frankrig (2009) Slovenien Belgien Israel Tjekkiet Korea Canada (2009) Spanien Grækenland Japan Estland Ungarn Island Polen Tyrkiet Mexico Kilde: OECD, Education at a Glance 2012

16 Ph.d.-beskæftigelsen i dag Ph.d.-løftet har til formål at sikre en højtuddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke, der kan understøtte og fremme erhvervslivets produktivitet og Danmarks konkurrenceevne. I Forsknings- og Innovationsstyrelsens analyse af ph.d.er og produktivitet bliver det således beskrevet, at virksomheder, der ansætter ph.d.er, har en højere arbejdsproduktivitet end sammenlignelige virksomheder, når man ser på værdiskabelse per medarbejder. Derfor er det relevant, at de danske ph.d.er finder vej til det danske arbejdsmarked, så de danske virksomheder i højere grad kan konkurrere på det globale marked. Når vi ser på beskæftigelsen for de nyuddannede forskere, er omkring 92 pct. i beskæftigelse 4-19 mdr. efter fuldførelsen af deres uddannelse. Da tallene i nedenstående figur primært omfatter forskeruddannede, som påbegyndte deres ph.d.-uddannelse før ph.d.-løftet, er det for tidligt at afgøre, hvordan det vil gå det stigende antal ph.d.-studerende, der dimitteres de næste par år som følge af ph.d.-løftet. Der har været et fald i beskæftigelsesfrekvensen siden Faldet afspejler dog i højere grad den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked under finanskrisen end et øget udbud af ph.d.-uddannede. Beskæftigelsesfrekvensen for ph.d.er er dog fortsat høj. En positiv økonomisk udvikling i det danske samfund kunne dog medføre, at virksomhederne ikke vil være så tilbageholdne med at ansætte og dermed i højere grad vil efterspørge højtuddannet arbejdskraft. Nyuddannede forskeres beskæftigelse, angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på tal fra Danmarks Statistik

17 17 Mange ph.d.er har dog allerede en karriere uden for universitetsverdenen på såvel private som offentlige arbejdspladser, hvilket matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel efter højtkvalificeret arbejdskraft. Konsulentvirksomheden EPINIONs analyse udarbejdet i 2012 viser, at det private arbejdsmarked aftog cirka dobbelt så mange ph.d.er i 2009 som otte år tidligere. Dette er i tråd med, at stadig flere ph.d.er skal finde ansættelse hos private arbejdsgivere. Rasmus Krigslund, udviklingsingeniør, Kamstrup A/S: Jeg skrev min ph.d. inden for trådløs kommunikation, nærmere bestemt Radio Frequency Identification på Aalborg Universitet. Jeg er i dag ansat som udviklingsingeniør hos teknologivirksomheden Kamstrup A/S, hvor jeg arbejder med at udvikle og implementere trådløs teknologi til automatisk indsamling af forbrugsdata som fx el-, vand- og varmeforbrug. Min forskning inden for trådløs kommunikation gavner mig i høj grad i mit daglige arbejde med udvikling af fremtidens trådløse produkter til forbrugsaflæsning, og den har givet mig en stærkere teoretisk basis, som jeg kan drage nytte af i det daglige. Da Kamstrup arbejder i et meget forskningsaktivt felt, er det en fordel, at jeg har gennemført en ph.d., da jeg har været vant til at håndtere ny viden og afdække nye områder. De mere indirekte kompetencer, som at overskue et stort projekt, arbejde selvstændigt og fokuseret samt formidle og vejlede, er også alle kompetencer, som jeg har erhvervet som ph.d., og alle kompetencer, som jeg kan drage nytte af i mit arbejde i dag og på længere sigt. Oxana Steen, konsulent, Dansk Magisterforening: Efter at jeg afleverede min ph.d.-afhandling inden for Russisk og Dansk på Københavns Universitet, blev jeg ansat i Dansk Magisterforening. Mine erfaringer fra mit ph.d.-forløb har i høj grad hjulpet mig på flere områder i mit arbejde først som forhandlingskonsulent og senere som kursuskonsulent i DM. Kompetencer inden for tids- og projektstyring, formidling, undervisning og samarbejde på tværs af teams og fagområder gavner mig i mit arbejde med udvikling af kurser og konferencer for blandt andre ph.d.-studerende. Fra min ansættelse som ph.d. fik jeg et godt indblik i de forskellige problemstillinger, som kan opstå i en arbejdssituation, hvilket hjalp mig i mit arbejde som forhandlingskonsulent for DM.

18 Den fremtidige ph.d.- efterspørgsel EPINIONs analyse fra 2012 om den forventede, fremtidige efterspørgsel efter ph.d.-uddannede konkluderede blandt andet, at de danske aftagere i stigende grad vil ansætte ph.d.er i de kommende år, og at de stadigt flere ph.d.- uddannede derfor kan forvente at finde relevant beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. En undersøgelse af danske cleantechvirksomheders 1 behov for højtuddannet arbejdskraft, der blev gennemført i 2011, peger også på en stigende efterspørgsel efter ph.d.er. Cleantechvirksomheder, der i 2007 beskæftigede cirka 9 procent af medarbejderne i den private sektor, vil sandsynligvis aftage stadigt flere ph.d.er inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder på grund af virksomhedernes betydelige satsning på forsknings- og udviklingsaktiviteter 2. Målsætningerne om, at Danmark skal bruge én procent af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling, og at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, betyder samtidig, at universiteterne kan få brug for at ansætte yderligere videnskabeligt personale. Det gør det meget sandsynligt, at også universiteterne vil efterspørge flere ph.d.-uddannede i fremtiden. De nævnte undersøgelser tegner derfor et billede af, at ph.d.ernes viden og kompetencer er efterspurgte og vil fortsætte med at være det. Det er dog vigtigt at understrege, at jobudbuddet afhænger af den økonomiske udvikling, og at det derfor er svært at sige noget endegyldigt om efterspørgslen på fremtidens arbejdsmarked. 1) Cleantechvirksomheder arbejder bl.a. med grøn/vedvarende energiproduktion og effektivisering af energiforbrug 2) Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder, Brøndum & Fliess, Klimaog Energiministeriet og Ministeriet for Forskning og Innovation, februar 2011

19 19

20 20 4. Rekruttering og karriereudvikling på ph.d.-området Hvis samfundet skal have det ønskede udbytte af ph.d.-satsningen, er det ikke nok alene at øge ph.d.-optaget. Det kræver også, at universiteterne rekrutterer og uddanner dygtige kandidater, der har evnerne og viljen til at forske på højt niveau. Og når de ph.d.-studerende afslutter uddannelsen, skal de være i stand til at finde et job, der matcher deres kompetencer. Denne del af folderen giver et indblik i, hvordan universiteterne tilrettelægger deres rekruttering af ph.d.-studerende og understøtter ph.d.ernes videre karriere efter endt uddannelse.

21 Rekruttering af ph.d.- studerende De høje ambitioner for ph.d.-optaget har betydning for, hvordan universiteterne tilrettelægger deres rekruttering. Når et universitet skal optage væsentligt flere ph.d.-studerende og samtidig fastholde et højt forskningsfagligt niveau, er det helt afgørende at kunne tiltrække dygtige kandidater. Rekruttering af ph.d.-studerende handler om andet og mere end traditionelle stillingsopslag. Mange universiteter gør fx brug af deres netværk til forskningsmiljøer i ind- og udland, når de skal tiltrække kvalificerede kandidater. Derudover arbejder alle universiteter med intern talentudvikling og har fokus på at identificere egnede ph.d.-kandidater blandt egne bachelor- og kandidatstuderende. Rekrutteringsprocessen involverer flere forskellige faggrupper på universiteterne. Først og fremmest forskere fra de faglige miljøer og fra den ph.d.-skole, som den nye ph.d.-studerende skal være en del af. Det er forskerne, der står for den faglige vurdering af ph.d.-kandidaterne, men de er også ofte involveret i andre aspekter af rekrutteringen. Rekrutteringen bliver desuden understøttet af universitetets ph.d.-administration og på nogle universiteter også i en vis udstrækning af HR-afdelingen og de faglige miljøers administrative medarbejdere. Dette afsnit vil præsentere nogle af de værktøjer og tilgange, som universiteterne gør brug af i deres ph.d.-rekruttering.

22 International rekruttering De danske ph.d.-uddannelser tiltrækker mange internationale talenter. Fx var knap hver tredje studerende, der startede på en teknisk eller naturvidenskabelig ph.d.-uddannelse i 2010, fra udlandet. Det kan være udfordrende at rekruttere internationalt, da antallet af ansøgninger nemt bliver mangedoblet, og det er krævende at vurdere et stort felt af ansøgere med mange forskellige baggrunde. De højtkvalificerede, internationale ph.d.-studerende har dog stor værdi for universiteterne og for samfundet generelt, herunder erhvervslivet. De tilfører universiteterne ny viden, er med til at opfylde den fremtidige efterspørgsel på højtkvalificeret arbejdskraft og opbygger internationale kontakter for universiteter og virksomheder. Universiteterne har et vidtforgrenet netværk til universiteter og forskningsmiljøer i udlandet. Specifikt drejer det sig om samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter, som de fx kan bruge til at videreformidle ph.d.-opslag og identificere forskningstalenter. Flere universiteter er medlemmer af internationale universitetssammenslutninger, som også kan fungere som rekrutteringskanaler. Derudover er der mange udenlandske studerende, som tager et studieophold eller en hel bachelor- eller kandidatuddannelse i Danmark, der bliver motiveret til at starte på en dansk ph.d.-uddannelse.

23 23 Internationale ph.d.-ansøgere har ofte brug for en anden form for støtte og vejledning end danske kandidater. Mange universiteter har oprettet særlige centre, der servicerer internationale medarbejdere og udenlandske ansøgere, herunder også ph.d.-kandidater. Fx informerer centrene om opholdstilladelser, boligforhold og skat. International Staff Mobility ved Københavns Universitet Københavns Universitet har en International Staff Mobility enhed, der understøtter udenlandske ph.d.-studerende og forskere, der tager ophold eller får job ved universitetet. Enheden organiserer blandt andet månedlige ankomstmøder, hvor nyankommne ph.d.-studerende og forskere får information om at bo og arbejde i Danmark og kan få svar på konkrete spørgsmål om fx skat, registrering i folkeregistret o.l. Møderne introducerer også de nye medarbejdere til arbejdskulturen på universitetet.

24 Rekrutteringskanaler og -processer Ligesom for andre job i staten er det et krav, at ledige ph.d.-stillinger bliver slået op offentligt. Flere universiteter benytter sig af kvart-, halv- eller helårlige opslag, hvor man opfordrer kvalificerede kandidater til at indsende en ansøgning med et forslag til et ph.d.- projekt. Universiteterne har også fokus på at gøre egne bachelor- og kandidatstuderende opmærksomme på ph.d.-karrierevejen. Nogle arbejder aktivt med at identificere talentfulde kandidater i egne rækker og give dem mulighed for at stifte bekendtskab med forskerarbejdet under uddannelsen. Som regel beskriver disse brede opslag et hovedområde og en række forskningstemaer, som ansøgningerne skal falde inden for. I tillæg til de brede opslag bliver der opslået mange stillinger, hvor ph.d.-projekterne i en eller anden grad er beskrevet på forhånd, dvs. ph.d.-stillinger der er knyttet til et bestemt forskningsprojekt. Flere universiteter anvender de såkaldte 3+5- og 4+4-modeller for at kunne rekruttere egnede ph.d.-studerende forholdsvis tidligt. Disse modeller åbner for, at studerende kan påbegynde ph.d.-uddannelsen sideløbende med, at de gennemfører deres kandidatuddannelse.

25 25 Når ansøgningerne er indkommet, skal universitetet udvælge de mest kvalificerede ansøgere. Det ansøgningsforløb, en potentiel ph.d.-studerende gennemgår, er anderledes end det, der gennemføres ved besættelse af andre stillinger. Centralt i forløbet står den faglige vurdering af ansøgers kvalifikationer i forhold til ph.d.-projektet og selve projektforslaget. Som en del af ansøgningen beskriver og begrunder den potentielle ph.d.- studerende det ph.d.-projekt, som vedkommende gerne vil gennemføre. Ansøgeren og projektforslaget bliver derefter vurderet af videnskabelige medarbejdere, der har særlig indsigt i det relevante fagfelt. Det enkelte universitet fastsætter de præcise procedurer for den faglige bedømmelse. På nogle universiteter har man på forsøgsbasis suppleret den faglige vurdering med HR-værktøjer såsom personlighedstest. Dette kan fx være med til at anskueliggøre ansøgers personlige kompetencer og motivation for ph.d.- uddannelsen. Det er dog vigtigt at understrege, at den faglige vurdering altid er den afgørende faktor i udvælgelsesprocessen. Peter Lotz, prodekan for forskeruddannelse, Copenhagen Business School: På CBS har vi forsøgt os med at rekruttere ph.d.-studerende i kohorter, hvor institutterne rekrutterer flere studerende samtidigt og laver et samlet kursusforløb for kohorten. Tilgangen har resulteret i flere ansøgninger, og vi oplever, at dygtige kandidater, som ikke før har tænkt på at gå forskervejen, får lyst til at tage en ph.d.-uddannelse. Fremover vil CBS supplere kohorterne med individuelle opslag. Det giver os mulighed for at rekruttere forskellige profiler til ph.d.-uddannelserne, samtidigt med at de faglige miljøers forskellige behov bliver tilgodeset.

26 Karriereudvikling Formålet med den danske satsning på ph.d.-uddannelse er dels at sikre tilstrækkeligt med forskere til at kunne indfri de nationale forskningsambitioner, dels at imødekomme danske arbejdsgiveres fremtidige efterspørgsel på højtkvalificeret arbejdskraft. Det er naturligvis helt afgørende, at universiteterne uddanner fagligt stærke ph.d.er, men samfundseffekten af ph.d.-løftet afhænger i høj grad også af, at ph.d.erne er bevidste om deres særlige kompetencer og har kendskab til de forskellige karrieremuligheder, en forskeruddannelse åbner for. Dette afsnit præsenterer universiteternes arbejde med at synliggøre karrierevejene for ph.d.-studerende og giver eksempler på nogle af universiteternes karriereudviklingstilbud og -projekter på ph.d.-området Synliggørelse af karriereveje Hvis ph.d.ernes viden og kompetencer skal komme samfundet til gavn, er det vigtigt, at karrieremulighederne er synlige for den enkelte. Her kan blandt andet ph.d.-vejlederen spille en rolle. Vejlederen yder ikke alene faglig vejledning i tilknytning til ph.d.-projektet, men det sker også, at vejlederen sparrer med den ph.d.-studerende om vedkommendes karriereplaner. Flere universiteter har fokus på at udarbejde mere formelle beskrivelser af karrierevejene for deres forskere, dvs. beskrivelser af de karrieremuligheder, en forsker på et givent karrieretrin har, og hvad der skal til for at kunne gå fra ét karrieretrin til et andet. Beskrivelserne kan også komme ind på karrieremuligheder i udlandet og på det private arbejdsmarked. Det er ofte ph.d.-studerende og unge forskere, der efterspørger et bedre overblik over karrierevejene.

27 27 Mange af universiteternes faglige miljøer samarbejder med forskere, der er ansat i private virksomheder og organisationer uden for universitetsverdenen. Ofte er der ph.d.-studerende involveret i samarbejdsprojekterne. Samarbejde med virksomheder og andre arbejdsgivere giver de studerende kendskab til karrieremulighederne uden for universitetet. Karriereveje på Aarhus Universitet Aarhus Universitet er ved at udvikle en ny model for gennemsigtige og sammenhængende karriereveje for universitetets videnskabelige medarbejdere. Modellen vil omfatte alle niveauer og typer af videnskabelige ansættelser. Formålet er at synliggøre de forskellige videnskabelige karriereveje, så ph.d.- studerende og unge forskere får kendskab til muligheder og forventninger. Modellen skal også synliggøre karrieremulighederne uden for Aarhus Universitet, herunder det private arbejdsmarked og udenlandske universiteter. Samarbejde med erhvervslivet Alle universiteter har fokus på ph.d.-samarbejde med virksomheder og andre potentielle aftagere, og mange ph.d.-projekter foregår i samarbejde med eksterne partnere. Ifølge Roskilde Universitet har sådanne samarbejder den fordel, at den ph.d.-studerende får flere vinkler på sit forskningsprojekt: et grundforskningsperspektiv og et anvendelsesorienteret perspektiv. Samtidig får den studerende kontakt til potentielle arbejdsgivere og bevidstgøres om karrieremulighederne efter endt uddannelse.

28 Karriereudvikling og -vejledning Alle universiteter har forskellige tilbud inden for karriereudvikling og vejledning henvendt til ph.d.-studerende, der ønsker støtte til afklaring af deres karriereønsker. Først og fremmest kan den sparring og rådgivning, som den ph.d.- studerende får fra sin faglige vejleder, virke karriereafklarende. Derudover bestræber mange faglige miljøer sig på at støtte deres ph.d.er, hvis de overvejer at fortsætte forskerkarrieren på et udenlandsk universitet. Ph.d.-studerende, der ønsker en international karriere, kan ofte trække på det hjemlige forskningsmiljøs kontakter i udlandet. Udlandsophold giver den enkelte ph.d. international erfaring, så vedkommende på sigt kan vende tilbage til Danmark med ny viden og styrkede kompetencer. Ved at sende dygtige danske ph.d.er til udlandet besegler universitetet samtidig sine samarbejdsrelationer og styrker sit internationale omdømme. Mange universiteter tilbyder desuden kurser og coachingforløb, som hjælper de ph.d.-studerende med at få en bedre forståelse af deres kompetencer og karriereønsker. Det kan dreje sig om både holdundervisning og individuelle forløb afhængigt af behovet og mulighederne på det enkelte universitet. Ofte har tilbuddene et bredt fokus, og de ph.d.-studerende bliver opfordret til at overveje karrieremulighederne både inden for og uden for universitetsverdenen. Karrierevejledning og -coaching på Danmarks Tekniske Universitet Karrierecentret ved Danmarks Tekniske Universitet tilbyder vejledning til universitetets studerende. Mange ph.d.-studerende benytter sig af muligheden for en personlig samtale med en karrierevejleder og får på denne måde input til deres karriereovervejelser. I 2013 planlægger DTU at udarbejde vejledningstilbud, der er særligt målrettede ph.d.-studerende. Dette vil ske i samarbejde mellem karrierecentret og universitetets HR-afdeling. Flere institutter på DTU har desuden valgt at tilbyde deres ph.d.-studerende karrierecoaching som supplement til den støtte, de studerende får fra deres vejleder og nærmeste leder. Individuel coaching har vist sig at være et effektivt redskab til at hjælpe de ph.d.-studerende med at identificere mål og prioriteringer for deres videre karriere.

29 29 Sidst men ikke mindst har mange ph.d.- studerende mulighed for at benytte sig af universiteternes karrierecentre. Karrierecentrene tilbyder vejledning og kurser om overgangen fra universitet til arbejdsmarked. Centrenes målgruppe er typisk kandidatstuderende, men mange af centrenes tilbud kan også være relevante for ph.d.-studerende. Karriereudviklingsforløb for ph.d.-studerende Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet samarbejder om et projekt om karriereudviklingsforløb for ph.d.-studerende. Projektet giver i alt 68 ph.d.-studerende mulighed for at arbejde med at udvikle deres professionelle profiler gennem individuelle tests og workshops. Aktiviteterne har fokus på den ph.d.-studerendes trivsel i universitetsmiljøet og på karriereveje ind og ud af universitetet. Ideen er at give den ph.d.-studerende en større bevidsthed om sine professionelle og personlige kompetencer. Projektet afsluttes i begyndelsen af Copenhagen Talent Bridge Copenhagen Talent Bridge er et projekt, der har til formål at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til hovedstadsområdet. Blandt projektpartnerne er Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København. Som et led i projektet bliver der organiseret karriereworkshops for udenlandske ph.d.-studerende. Formålet er at motivere de udenlandske ph.d.er til at blive i Danmark efter endt uddannelse ved at understøtte deres jobsøgning og karriereplanlægning. Projektet er støttet af Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond og har et samlet budget på cirka 60 millioner kr. for perioden

30 30 5. Sammenfatning De øgede investeringer i ph.d.-uddannelse har resulteret i en øget interesse fra politikere, erhvervsliv og organisationer for universiteternes forskeruddannelser, og hvad samfundet får ud af ph.d.-satsningen. Ph.d.erne skaber værdi for samfundet på flere forskellige måder. Fx peger flere undersøgelser på, at ansættelse af erhvervs-ph.d.er kan resultere i en positiv udvikling på bundlinjen for erhvervslivet. Derudover oplever virksomheder ofte en højere arbejdsproduktivitet, når de har en færdiguddannet ph.d. ansat. Det er ikke alene erhvervslivet, der har gavn af ph.d.ernes viden og kompetencer. Ph.d.ernes forskning tilfører ny viden til samfundet generelt, og fx er ph.d.er inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening med til at sikre et solidt grundlag for, at offentlige myndigheder anvender deres ressourcer hensigtsmæssigt og til samfundets bedste. Der er også mange eksempler på, at færdiguddannede ph.d.ers viden og kompetencer kommer det offentlige og civilsamfundet til gavn. Ph.d.ernes generelle beskæftigelse er faldet siden 2007, men meget tyder på, at dette er en midlertidig tendens. Fx forudser en prognose fra 2012, at de danske aftagere i stigende grad vil ansætte ph.d.er i de kommende år, og at de stadigt flere ph.d.-uddannede med stor sandsynlighed vil finde relevant beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. For at sikre at der uddannes forskertalenter til højeste internationale niveau, har alle universiteter fokus på at rekruttere dygtige kandidater til ph.d.-uddannelser. Universiteterne fremmer blandt andet kvalitet i ph.d.- optaget ved hjælp af grundige, faglige vurderinger af ansøgerne, rekruttering via netværk i ind- og udland, intern talentudvikling samt brug af specielle ansøgningsforløb.

31 31 Universiteterne understøtter de ph.d.- studerendes videre karriereforløb på mange forskellige måder. Hvis ph.d.ernes viden og kompetencer skal komme samfundet til gavn, er det vigtigt, at karrieremulighederne er synlige for den ph.d-uddannede. Blandt andet arbejder universiteterne med at synliggøre ph.d.-karrieremulighederne ved at udarbejde beskrivelser af karrierevejene for forskere, formidle kontakt til erhvervslivet og tilbyde karrierevejledning og -coaching. Universiteternes egne investeringer i ph.d.-uddannelsen giver et klart billede af, at universiteterne i høj grad arbejder med at skabe fremtidens forskertalenter. Talenter der allerede nu viser sig at være til gavn for både det offentlige og private og dermed for hele det danske samfund.

32 Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i indog udland. Satsningen på ph.d.- uddannelse Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th 1171 København K

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 2 Indhold Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 3 4 9 19 22 26 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K www.dkuni.dk

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. 1 HVAD DÆKKER DET OVER? Et fælles politik papir Holdningsbearbejdende Medinddrages i vores daglige aktiviteter Inspiration til specifikke

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Indhold Forord 3 Økonomi og personale 4 Forskning 10 Uddannelse 16 Studiemobilitet 26 Arbejdsmarkedet 30

Indhold Forord 3 Økonomi og personale 4 Forskning 10 Uddannelse 16 Studiemobilitet 26 Arbejdsmarkedet 30 2 Indhold Forord 3 Økonomi og personale 4 Forskning 10 Uddannelse 16 Studiemobilitet 26 Arbejdsmarkedet 30 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1.th. 1171 København K www.dkuni.dk Oplag: 1.000

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport Ph.d.-undersøgelse Sammenfatningsrapport Er du Svarprocent: 1% (N=332)Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 Færdig ph.d./licentiat 161 Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere