Facilitering af læringsspil i it-fag
|
|
- Patrick Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Facilitering af læringsspil i it-fag med henblik på størst mulig læringsretention Jørgen K. Munk, Björn Munkberg, Vejleder Thomas Duus Henriksen MIL1, Valgmodul: Spil og didaktisk design Didaktisk design til spilforløb Den Omfang anslag 5,4 normalsider
2 Indholdsfortegnelse Indledning De ufærdige læringsspil Flashspil en applikation til spiludvikling Læringsretention Læringsstile og spil PC-Autotest Flashspil til korte undervisningsforløb Kontekst og målgruppe Formål, faglige mål og læringsmål med denne type spil Spildynamikker og didaktiske overvejelser Facilitering af spillet Vidensformer PC-Autotest Flashspil til længerevarende forløb Kontekst og målgruppe Formål, faglige mål og læringsmål med denne type spil Spildynamikker og didaktiske overvejelser Facilitering af spillet Vidensformer Konklusion mht. spillet og dets berettigelse som læringsressource... 8 Referencer... 9 Læringsressourcer... 9 Kilder (efter den rækkefølge de optræder i opgaven)... 9 Bilag A: Undersøgelsesdesign Bilag B: Instruks i anvendelse af Pc-Autotest, Flashspil Bilag C: Eksempler på spil udviklet vha. Pc-Autotest, Flashspil Bilag D: PC-Autotest Flashspil, Spilvarianter Bilag E: Screenshot Produktion af Matchspillet Bilag F: Screenshot fra Find kategorier-spillet Figurfortegnelse Figur 1: Venn-diagram for Sammenhæng mellem spil og læringsretention... 2 Figur 2: Herman Ebbinghaus hukommelseskurve... 4 Figur 3: Edgar Dales; Cone of Experience... 4 Figur 4: Læringsstilene kogt ned til tre arketyper... 5 Jørgen Munk & Björn Munkberg 1 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
3 Indledning Vi er 2 lærere, som underviser i it. Jørgen underviser voksne på meget korte forløb (typisk 1-3 dage), og Björn underviser unge i traditionelle hg-forløb (2 år) inden for Informationsteknologi på ministeriets fag-niveauer F, E, D og C. Men vi sidder med samme oplevelse: It-fagene har ikke i tilstrækkelig grad udviklet spil til disse fagområder. Fra den pædagogiske praksis bliver it af andre fag/fagpersoner opfattet som et værktøjsfag, og it-faget selv har en tendens til gerne at fremstå både mytisk og mystisk og delvis uforståelig for ikke indviede. Begge udsagn er forkerte men kan have været medvirkende til, at udvikling af læringsspil til it-fagene er et forsømt felt. Der er lavet spil til så at sige alle skolefag: fra matematik i 0. klasse (Magnus og Myggen) til, avancerede simulationsspil i samfundsfag på gymnasieniveau (Darfur is dying). Undervisere i faget Informationsteknologi og inden for it-kurser, har ikke været smarte nok til at kræve udvikling af spil til egne fag. Søgning efter deciderede læringsspil til it-undervisning var en langhåret affære. Det lykkedes med besvær, at finde en applikation, som kan understøtte spilmæssig læring i Microsofts programmer Word, Excel og OneNote (Ribbon Hero) samt et avanceret simulationsspil om netværkssikkerhed for systemadministratorer (Cyberciege). Herefter står det klart, at læringsspil som kan inkorporere it-fagets niveauer og fagområder må tillempes på andre måder. Richard van Eck som er fortaler for at bruge allerede udviklede spil i en pædagogisk kontekst, har ført diskussionen, om egenudvikling kontra brug af færdige programmer, ind i læringsspiluniverset. Van Eck s begrundelse for at anvende Commercial off the Shelf (COTS) bygger primært på følgende antagelse: Quality is maximized by leaving the design of game play up to game designers and the design of learning up to teachers (van Eck 2006). Med van Ecks tanker i baghovedet er det naturligt at undersøge de ufærdige spil, dvs. der hvor designeren har koncentreret sig om Game-Play og helt overlader viden-output til underviseren. Spil-rammer som kan faciliteres til undervisning i flere fag, på flere niveauer og til forskellige deltagerforudsætninger. Figur 1: Venn-diagram for Sammenhæng mellem spil og læringsretention Jørgen Munk & Björn Munkberg 2 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
4 1. De ufærdige læringsspil De ufærdige spil er en heterogen størrelse. De varierer fra simple OOP-objekter (Object Oriented Programming), som kun indeholder skitseagtige gameplay uden narration, (Overmars 2004) til flot designede brugerflader med tydeligt gameplay og fængslende narrativer. De ufærdige læringsspil skal tilføres videnelementer baseret på didaktisk design didaktisk design her forstået som (1) det medierede spil, som kan fastholde motivationen, (2) den viden, som skal overføres samt (3) den pædagogik, som kan skabe sammenhæng i et stilladseret læringsforløb. Som eksempler på ufærdige læringsspil har vi prækvalificeret følgende tre: Quandary, der er en videreudvikling af quizapplikationen; Baked Potatoes. Gameplayet består i underviseren bygger en labyrintagtig narrativ ramme, hvor spilvejene kan laves ensrettede eller med flere veje til mål. Spiltypen er Singleplay. Succeskriteriet er den gode narration, hvilket sikkert vil afholde nogle undervisere fra at bruge spillet. Djeeo af typen; Pervasive Game. Et GPS spil hvor holdet er delt mellem hjemmebase og deltagere i marken. Spillet fungerer med meget lidt narration, og er primært baseret på kommunikation Opgaverne kan designes til alle fag, men den tilførte viden målt op i mod den medgåede tid er lille. Flashspil er en type quizspil med varianter, bygger på genkendelighed i spillenes karakter. Det vil sige at gennemprøvede spil bruges til læring. Fx Jeopardy og Kryds & Bolle. Gameplayet er veldesignet og underviseren kan koncentrere sig om videnelementerne. Fordi Flashspil er; (1) utroligt nemt at tilgå, (2) næsten selvforklarende mht. regler og (3) let at tilpasse til diverse læringssituationer; har vi kvalificeret spillet som velegnet til fleksible læringsforløb i it. 2. Flashspil en applikation til spiludvikling Pc-Autotest, Flashspil fra Bo Klercke er en applikation til hurtig og nem udvikling af spil i Flash-format. Programmet giver mulighed for at udvikle Flashspil såsom 'Hvem vil være millionær', 'Kryds og bolle', 'Jeopardy', 'Vendespil' og andre quizlignende spil uden at kunne programmere men blot indsætte spørgsmål, svarmuligheder m.v. Formålet med udviklingen af værktøjet har været at sætte den almindelige bruger uden programme-ringsmæssige færdigheder i stand til hurtigt at producere flotte og fængende spil. Spillene udvikles til pc-mediet og egner sig primært til kontrol af og opfølgning på indlært, faktuel viden eller til øvelser i udvikling af spil med dertil knyttede ønsker fra fx underviserside om refleksion over et stofområde. Programmet er udviklet mhp. uddannelsesinstitutioner, der ønsker en let tilgang til at danne Flashspil, og det sælges til ikke-kommercielt brug til en overkommelig pris. Jørgen Munk & Björn Munkberg 3 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
5 3. Læringsretention Videnskabelige studier af læringsretention starter med Herman Ebbinghaus hukommelsesforsøg i 1885, hvor The forgetting Curve (Wixted et Carpenter 2006) stadig er gyldig. Figur 2: Herman Ebbinghaus hukommelseskurve Ebbinghaus forsøg er nøgtern undersøgelse, og han tænkte ikke på, om nogle læringssituationer var bedre til at fastholde viden end andre. Baseret på bl.a. Ebbinghaus teori, har Edgar Dale teoretiseret The Cone of experience ofte kaldt Learning Cone, som illustrerer, hvordan læringsretentionen stiger med graden af den aktivitet, som forsøgspersonen udøver (Brown 2003). Med influens fra Dales teori, har mange teoretikere fastslået, at læring baseret på egen udfoldelse virker bedre end passivt påhør. Figur 3: Edgar Dales; Cone of Experience Jørgen Munk & Björn Munkberg 4 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
6 4. Læringsstile og spil Undervisning med og uden spil må imperativt tage hensyn til elevernes/de studerendes læringsstil. Spil jf. Edgar Dales figur er næsten garant for høj læringsretention. Dette skal ikke fejlagtigt tolkes som Jo mere spil, jo bedre. Spillet skal ses som en del af en didaktisk ramme, som skal udfyldes med pædagogiske tiltag som kan matche før spillet-situationen, selve spilsituationen og en efter spillet-situation (Oblinger 2006). Det kan oven i købet være lønsomt at afbryde spillet for at lade spillet bundfælde og/eller for at lade eleverne få ekstra teoretisk viden undervejs som i TiA-modellen (Henriksen et Lainema 2010). Spillet i sig selv at sidde ved tastaturet - er gavnligt i forhold til taktil/kinæstetisk læringsstil (Muir 2001). Det kan derfor være oplagt at afbryde spil-seancer for at tilføre viden vha. en form, der også tilgodeser andre læringsstile. Figur 4: Læringsstilene kogt ned til tre arketyper Mange teorier om læringsstile indeholder fra fire til 9 faktorer afhængigt af, om de er baseret på sansemotorisk kognition eller opdelt på såkaldte intelligenstyper. Kolbs læringsteori, som egentlig er grundlaget for moderne læringsstilsteori, giver plads til netop fire metoder for kognitiv forståelse. 5. PC-Autotest Flashspil til korte undervisningsforløb 5.1. Kontekst og målgruppe Korte undervisningsforløb defineres her som it-kurser á 1-3 dages varighed på brugerniveau (AMU). Målgruppen er beskæftigede/ledige voksne med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde - i det følgende benævnt kursister Formål, faglige mål og læringsmål med denne type spil Med det formål at følge op på indlært stof og som alternativ til skriftlige tests og oplæg til gruppearbejde må spil af denne type fra Pc-Autotest, dvs. enkle, overskuelige og med umiddelbar feedback, have deres berettigelse. Kursisten arbejder med typisk korte og teknisk ukomplicerede spil(-interfaces) inden for afgrænsede emner/temaer, og spilmediet kan gennem det mere underholdende præg medvirke til en cementering af det faglige stofområde. Jørgen Munk & Björn Munkberg 5 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
7 Målet med det enkelte spil er at opnå så mange points som muligt eller at gennemføre spillet, hvilket kun kan lade sig gøre med et minimum af fejl (eller slet ingen, jf. fx Hvem vil være millionær ). For underviseren på kursusområdet kan disse læringsspil fungere som supplement til viften af didaktiske værktøjer og medvirke til at variere læringsformen, opbløde den meget lærerstyrede klasserumsundervisning og fastholde de ofte skole-uvante kursisters engagement. Spillenes læringsmål er en stilladsering af allerede indlært stof ifm. at kursisten eller underviseren ønsker at kontrollere den lærendes grad af læring, fx ifm. opstart af nyt fag, afslutning af fagemne eller forberedelse til afsluttende prøve. Henriksen fremfører, at flere forskere fremhæver engagement og feedback som nøgleelementer ifm educational games for voksne (Henriksen, p. 65), dvs. to begreber, som netop er fremherskende i disse Flashspil Spildynamikker og didaktiske overvejelser Spillene kan spilles enten individuelt, parvist, i grupper eller mod computeren, dvs. med eller uden fokus på kollaborative elementer. Der kan gå sport i at teste sig selv og den viden, man som kursist formodes at besidde, fx efter afslutningen af et fag, og alle spiltyperne viser det korrekte svar/den korrekte løsning, når kursisten har svaret på et spørgsmål eller afsluttet et spil. I forbindelse med valg af spil må underviseren som didaktisk designer træffe et valg og reflektere over, hvilke mekanismer, der er i spil, og hvilke motivationsfaktorer, der egner sig til den pågældende målgruppe. Er det fx motiverende, at man ikke kan fortsætte et spil men må begynde forfra, når man har svaret forkert på et enkelt spørgsmål (jf. Hvem vil være millionær ), eller vil det passe kursisterne bedre at anvende spil, der tillader forkerte svar men udregner den samlede score (jf. fx Jeopardy )? Det gælder desuden for alle spillenes vedkommende, at det enkelte spil udvælger et antal tilfældige spørgsmål (med tilhørende svarmuligheder) fra samlingen, så det er væsentligt for variationen/diversiteten, at udvikleren (underviseren eller kursisten) opretter så mange spørgsmål/svar som muligt. Vi ser også genkendeligheden som en spildynamik i denne kontekst. De fleste voksne har forhåndskendskab til spil som Hvem vil være millionær, Jeopardy, Kryds og tværs og Kryds og bolle og behøver ingen indføring i spillene en stor fordel i kursusverdenen, hvor tidsfaktoren er afgørende Facilitering af spillet Disse Flashspil kan benyttes indledningsvist ifm. et nyt stofområde for at skabe interesse eller at vurdere kursistens forudsætninger, eller de kan anvendes undervejs i et læringsforløb eller afslutningsvist for at repetere, følge op på indlært stof eller teste det (forventet) indlærte. Jørgen Munk & Björn Munkberg 6 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
8 Spillene kan ikke stå alene men skal indgå som supplement til den egentlige undervisning med alle dens facetter af dialog, refleksion, udvikling, frustration, holdningsbearbejdning osv. Det er en væsentlig pointe, at selvom man vha. en applikation som Pc-Autotest, Flashspil hurtigt kan producere noget engagerende og attraktivt, så står og falder produktets succes med udviklerens evne til at formulere spørgsmål og svarmuligheder, der åbner for tolkning og refleksion og dermed kan være medvirkende til fx diskussioner eller en ansporing til at repetere et stofområde Vidensformer Afhængigt af den valgte facilitering af spillet kan flere vidensformer komme på tale, jf. Qvortrups bud på en videnstaxonomi i fire dele (ordener). Det ses diskuteret, hvorvidt det er fagligheden (Qvortrup, 1. ordensviden) eller evnen til at søge, forholde sig til og bruge viden, som skal betones i fx undervisningssammenhænge, men ifølge Qvortrup skal ingen af de fire dele fremhæves på bekostning af andre Spillene her egner sig til kontrol af og opfølgning på indlært, faktuel viden (1. orden, ibid.), men da spiludviklingen ikke er tidskrævende, kan kursisterne udvikle spil til hinanden på holdet. I den forbindelse vil kursisten reflektere over de faglige emner, når han/hun skal formulere spørgsmål og ikke mindst et antal plausible svarmuligheder, hvoraf kun én i realiteten kan betragtes som korrekt. I denne sammenhæng flyder grænserne mellem kursistog lærerroller ud, og kursisten vil i udviklingskonteksten, hvor han/hun relaterer fagligheden til den situative kontekst, og under den efterfølgende klassediskussion (efter spilseancen) med debat om og tolkning af svarmuligheder bevæge sig inden for 2. orden (ibid.). Betydningen af refleksion og selviagttagelse, som indgår i spiludviklingen, anses for afgørende for individets læring. 6. PC-Autotest Flashspil til længerevarende forløb Kun fire af de 16 spil er fundet interessante til længerevarende forløb: Jeopardy - pga. genkendelighed og check af paratviden Hvem vil være millionær - pga. genkendelighed og check af paratviden Matchspillet pga. muligheden for at inddrage billeder og lyd som svarmuligheder Find kategorier pga. muligheden for at stille opgaver der kræver refleksion 6.1. Kontekst og målgruppe Med længerevarende forløb er her ment handelsskolernes grundforløb (hg) på EUD, hvor målgruppen typisk er i alderen år. Subsidiært også hg for voksne som vender tilbage til uddannelsessystemet. Jørgen Munk & Björn Munkberg 7 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
9 6.2. Formål, faglige mål og læringsmål med denne type spil Spillet i sig selv kan ikke alene opfylde de faglige mål, men kan medvirke (1) ved indlæring af de faglige mål og (2) ved kontrol af om de faglige mål er opnået. De fleste elever kan lide spil og Flashspillene kan så bruges som fornuftige pauser i undervisningen. Moderne forskning (Bjork et Kornell 2009) påpeger at direkte kontrol efter indlæringen giver en bedre læringsretention, det giver derfor god mening at bruge spil som test-værktøjer Spildynamikker og didaktiske overvejelser Spildynamikken forandrer sig ikke uanset længden af læringsforløbet, og i de længerevarende forløb er de didaktiske overvejelser meget lig med de korte forløb Se afsnit Facilitering af spillet Med henblik på at forankre videnelementerne i spillet, kan rammerne udvides ved elevinddragelse i både produktion og peer-to-peer læring. Spillet (de fire varianter) som er enkelt og primært indbyder til Singleplay, kan faciliteres på følgende måder: Eleverne producerer spørgsmålene ud fra gennemgået stof Eleverne producerer spørgsmålene ved eksplorativ undersøgelse af fagets stof Eleverne afholder konkurrencer med egne producerede spil og skiftes til at være i lærerrollen og elevrollen 6.5. Vidensformer Vidensformerne er analoge på både korte og længerevarende forløb, se afsnit Konklusion mht. spillet og dets berettigelse som læringsressource I forbindelse med kursusområdet, hvor der er begrænset tid (2-3 dage), konstant nyt pensum og stadigt skiftende kursister, kan Flashspil give mulighed for at variere undervisningsformen og tale til såvel de rutinerede og skolevante kursister og elever som de bogligt (og muligvis ressource-) svage deltagere. På længerevarende forløb hvor spillet kan faciliteres på flere måder og det skiftevis kan bruges som læringsressource og som kontrol-værktøj, er Flashspillet fra PC-Autotest en meget anvendelig læringsressource som er let at komme i gang med og tilstrækkelig fleksibelt til at kunne håndtere videnelementer fra flere niveauer, samtidig med at det er nemt at facilitere spillet. Jørgen Munk & Björn Munkberg 8 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
10 Referencer Læringsressourcer Cyberciege: Djeeo fra Djeeo ApS: Flashspil: Ribbon Hero spilapplikation: Quandary fra Half-Baked Software Inc.: Kilder (efter den rækkefølge de optræder i opgaven) Bjork, Robert A et Kornell, Nate (2009) A Stability Bias in Human Memory: Overestimating Remembering and Underestimating Learning retrieved Jan Brown, Rupert (2003) Blended Learning; Rich Experiences from a rich Picture retrieved Jan Henriksen, Thomas Duus et Lainema, Timo (2010) Didactic Design for Business Games Henriksen, T. D. (2010) State of the art. Learning games in adult education. In: A Little More conversation a Little Less Action, Please. Saarbrücken. Melton, Arthur W (1963) Implications of Short-Term Memory for a General Theory of Memory artikel i Journal of Verbal Learning and Verbal behaviour no retrieved Jan Muir, Dian J. (2001) Adapting Online Education to Different Learning Styles retrieved Jan Oblinger, Diana (2006) Simulations, Games, and Learning retrieved Jan Overmars, Mark (2004) Learning Object-Oriented Design by Creating Games Qvortrup, L. (2004) Det vidende samfund: mysteriet om viden, læring og dannelse. Unge Pædagoger. van Eck, Richard (2006) Digital Game-based Learning - It s Not Just the Digital Natives Who Are Restless retrieved Jan Wixted, John T. et Carpenter, Shana (2006) The Wickelgren Power Law and the Ebbinghaus Savings Function Artikel i Psychological Science Vol. 18 no. 2 Jørgen Munk & Björn Munkberg 9 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
11 Bilag A: Undersøgelsesdesign Vi har gennem opgaven fulgt den hypotese, at læringsspil via den dermed forbundne elevaktivering kan øge læringsretentionen, dvs. medvirke til, at indlært viden bibeholdes gennem længere tid, ganske som det hævdes af de gennem denne opgave refererede læringsteoretikere. Pc-Autotest, Flashspil kan benyttes til at følge op på eller teste graden af indlæring samt anspore til repetition af et stofområde. Applikationen kan stimulere refleksion i forbindelse med spiludvikling til elever/kursister og gennem en mere varieret læringsform medvirke til at fastholde interesse og engagement blandt også skole-uvante/-trætte kursister og elever. Vi forestiller os, at vi 1) benytter spilapplikationen Pc-Autotest, Flashspil i undervisningen på udvalgte hold 2) gennemfører traditionel undervisning på øvrige tilsvarende hold/fag Elever/kursister på begge typer af hold/fag, dvs. med og uden inddragelse af læringsspil i undervisningen, gennemfører enkle tests aht. vurdering af indlæringen, evt. i form af spil til kontrol af indlært, faktuel viden. Resultaterne efter de gennemførte tests anvendes empirisk til at undersøge, om der sker en mere varig indlæring på hold, der har anvendt spil, end det er tilfældet for hold på tilsvarende fag, der ikke har benyttet spil i undervisningen, dvs. gennem tests undersøge, om de opstillede hypoteser omkring vores spilforløb viser sig at kunne understøttes gennem elevernes/kursisternes testresultater. Selv om vores arbejdshypoteser helt eller delvis viser sig at være forkerte, vil de under alle omstændigheder have haft en berettigelse og givet anledning til, at vi forhåbentlig bliver klogere på anvendelsen af spil i læringsforløb og nye, tilpassede og justerede arbejdshypoteser kan derefter atter tjene som udgangspunkt for redidaktiserede designs og læringseksperimenter. Eksempel På adressen ligger et elektronisk materiale til undervisning i grundlæggende anvendelse af internettet. De to nævnte spil er udviklet vha. Pc-Autotest, Flashspil. Eksempler på spil findes her (via panel til venstre): Teori: Netværk, logins og sikkerhed -> Opgave: Find kategorier - træk ord til bestemte kategori-kasser inden for den afsatte tid, og se hvor mange points du kan opnå. FVU-it, modul 1, afrunding -> Quiz: Hvem vil være millionær? - som kendt fra tv og TV2 s website. Eksempler på tests af indlært viden findes her: Teori: Generelt om internettet -> Test: Generelt om internettet Teori: Opkobling og udbydere -> Test: Opkobling og udbydere Handel på nettet -> Test: Handel på nettet For såvel spil som tests gælder det, at eleven/kursisten får feedback med det samme og har mulighed for at gennemføre igen, idet spørgsmål/svar blandes for hver gang. Jørgen Munk & Björn Munkberg 10 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
12 Bilag B: Instruks i anvendelse af Pc-Autotest, Flashspil Jørgen Munk & Björn Munkberg 11 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
13 Bilag C: Eksempler på spil udviklet vha. Pc-Autotest, Flashspil Eksemplerne er lånt hos der fungerer som materialeplatform for skoler tilknyttet Erhvervsskolernes Forlag (logon vha. UNI-C) ift. især ungdomsuddannelserne (EUD) men også AMU og Akademiuddannelser (AU). Peg for info-popup og Ctrl+klik for at starte spillet i din browser: Jørgen Munk & Björn Munkberg 12 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
14 Bilag D: PC-Autotest Flashspil, Spilvarianter Pc-Autotest Flashspil De 16 varianter Litra Spil Deltagere Diverse 01 Jeopardy Singleplay Paratviden 02 Hvem vil være millionær Singleplay Paratviden 03 Kryds og Bolle Single mod pc Paratviden/Taktik 04 Match Spillet Singleplay Kombinatorik 05 Vendespil Single / Doubleplay Hukommelse 06 Gæt ord på tid Singleplay Stavning 07 Lyt og Placér Singleplay Lyd og stavning 08 Lyt og Stav Singleplay Lyd og Stavning 09 Ordparring Singleplay Paratviden 10 Regnespil Singleplay 4 regnearter 11 Rotation Singleplay Kombinatorik 12 Bogstavlink Singleplay Stavning 13 Gendan firkant Singleplay Visuel Kombinatorik 14 Anagramspil Singleplay Visuel Kombinatorik 15 Krydsord Singleplay Stavning 16 Find Kategorier Singleplay Analyse Jørgen Munk & Björn Munkberg 13 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
15 Bilag E: Screenshot Produktion af Matchspillet Jørgen Munk & Björn Munkberg 14 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
16 Bilag F: Screenshot fra Find kategorier-spillet Jørgen Munk & Björn Munkberg 15 / 15 Valgmodul: Spil og didaktisk design
LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSpil i undervisningen
Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereFoU Slutkonference 29. marts 2011
FoU Slutkonference 29. marts 2011 Projekt: Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer Tradiums 3 hhx afdelinger, stx Paderup Gymnasium Workshop: Hvordan kan man differentiere undervisningen
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereUddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 13. marts 2018 kl
Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 13. marts 2018 kl. 15.00-16.30 Mødelokale CS-6.29 Mødeleder: JLS Mødesekretær: CAPA Deltagere: Irina, Anja, Margrethe, Marianne, Annette, Jørgen,
Læs mereICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport
ICILS 2013 Individuel rapport til skole Gråsten Skole 6300 Gråsten Kære Gråsten Skole Resultaterne af ICILS 2013- undersøgelsen blev offentliggjort i slutningen af november. Og Danmark klarede sig rigtig
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereVEJLEDNING TIL UNDERVISERE
Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereDigital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business
Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business Den digitale strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn tager udgangspunkt i Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udarbejdet af Undervisningsministeriet,
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereIA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereProjektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)
Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereDigital læring i AMU
Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereMEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring
MEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer til AMU
Læs mereESU NET LÆRINGSSPIL DIGITAL LÆRING
ESU NET LÆRINGSSPIL DIGITAL LÆRING MÅL FOR WORKSHOPPEN Præsentation af projekt ide til NETLÆRINGSSPIL Tanker og ideer fra jer Fælles refleksion over underviserrollen i netlæringsspil TANKER BAG IDEEN ESU
Læs mereLæringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen
Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet
Læs mereGF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereHVAD ER KLASSERUMSSPIL?
HVAD ER? Klasserumsspil er en helt ny form for spilbaseret undervisningskoncept. Vi kalder det semi-digitalt, fordi halvdelen af aktiviteterne foregår i klasselokalet, mens den anden halvdel foregår på
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mereCampus - Rum for læring i staten. Temamøde 2
Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVirksomhedsplan 2012
Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSpil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive
Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mere3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.
Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereHold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?
Hold: bose15 J.nr.: 4071 Modul: 7 Dato: 07. februar 2017 Status: 14 ud af 17 har besvaret evalueringen 82% Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM
Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en del
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereGF1- UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF1- UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs merePEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG
PEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG ANNA KARINA KJELDSEN, ASSISTANT PROFESSOR, PHD CENTER FOR CORPORATE COMMUNICATION DEPARTMENT OF BUSINESS COMMUNICATION
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereLæringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet
Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles
Læs mere24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT
NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mereKommunikation og ledelse, E12
Kommunikation og ledelse, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan
Læs mereSpecialhøjskolen 2009-10
Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mere