Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning."

Transkript

1 Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning. Oktober 2010 Indhold 1 Resume Forord GTS-nettets internationalisering Rationale GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør... 5 Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning... 6 Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden... 6 Typer af projekter og ydelser... 7 Et stærkt afsæt Målsætning Strategiens indsatsområder Målrettede brancheindsatser Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner Udvidelse af matchmakingkapacitet Øget adgang til viden via EU forsknings- og udviklingsprogrammer Større samarbejde med danske repræsentationer i udlandet Involvering i førende internationale RTO sammenslutninger

2 1 Resume GTS-nettet har de sidste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering, som især har omfattet kommercielle ydelser, men også mange FoU-aktiviteter. Kombineret med GTS-nettets position i det danske innovationsfremmesystem sætter internationaliseringen GTS i en unik position som international videnhjemtagningsaktør for Danmark og dansk erhvervsliv. En position som GTS-nettet gerne vil udbygge yderligere. Den overordnede målsætning for GTS-nettets strategi for international videnhjemtagning er at give dansk erhvervsliv adgang til international viden; at brande Danmark som førende vidensamfund for at tiltrække internationale videnaktører og gøre det muligt for GTS-nettet at levere teknologisk service i verdensklasse til danske virksomheder. Målsætningen kan deles op i følgende delmål: - Fremme danske erhvervsmæssige styrkepositioner - Sikre og bidrage til tiltrækningen af viden til Danmark - Øge sammenhængen i det danske innovationsfremmesystem - Fremme GTS-nettets position som attraktiv international videnpartner Strategien består af seks indsatsområder. RTI har formuleret to specifikke indsatsområder omkring målrettede brancheindsatser og samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner. Disse indgår i RTI s strategi for GTS-nettet GTS er enig i de indsatsområder som RTI har formuleret og søgt at integrere dem i den samlede strategi. Til de øvrige indsatsområder er der en række anbefalinger til hvordan indsatserne kan styrkes yderligere. Målrettede brancheindsatser, hvor GTS bistår virksomhederne i identifikation og hjemtagning af viden. GTS anbefaler, at mulige fremgangsmåder undersøges og 3-5 brancheindsatser identificeres. Samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner, hvor GTS melder sig ind i samarbejdsnetværk. GTS undersøger, hvordan medlemskaberne organisatorisk kan tackles og foreslår, at der startes op med 3-4 samarbejdsrelationer i form af rammeaftaler. Det giver erfaring i, hvordan samarbejdsrelationerne skal administreres, og hvad potentialet er. Udvidelse af matchmaking aktivitet. GTS foreslår, at der bliver etableret et fælles GTS matchmakingtilbud mellem danske SMV eres videnbehov og globale videnleverandører. Øget adgang til viden via EU s forsknings- og udviklingsprogrammer. GTS vil øge koordineringen imellem institutterne og imellem Eurocenter og VTU for at sikre bedre rammer for dansk deltagelse i EU s FoU-programmer. Større samarbejde med danske repræsentationer i udlandet. GTS ser et betydeligt potentiale i at samarbejde med Eksportrådet om hjemtagning af viden fra videnresurser i udlandet og tiltrækning af virksomheder til Danmark, herunder samarbejde med de danske innovationscentre og Invest in Denmark. Involvering i førende internationale RTO sammenslutninger, herunder medlemskab af EARTO og WAITRO. 2

3 2 Forord De internationalt konkurrerende virksomheder er helt afhængige af at kunne forny deres produkter, produktionsprocesser og serviceydelser i takt med, at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige på det globale marked. Ellers risikerer de hurtigt at miste deres markedsposition. Samtidig vokser den globale forskning i og viden om nye teknologier eksplosivt og teknologierne kan kombineres og sammentænkes på stadig flere måder. Adgang til viden fra videnresurser uden for Danmark og tiltrækning af ny viden til Danmark er i takt med denne udvikling blevet en stadig vigtigere konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv. Imidlertid kan det være en stor udfordring for virksomhederne at følge med i og sikre sig adgang til viden skabt i udlandet. Især de små og mellemstore virksomheder er udfordret, da de sjældent har modtagekapacitet eller resurser til at komme i indgreb med internationale videnaktører. GTS-nettets strategi for international videnhjemtagning vil øge danske virksomheders og særligt de små og mellemstores adgang til anvendelsesorienteret viden fra internationale videnresurser. Strategien vil samtidigt bidrage til at tiltrække internationale videnaktører til Danmark gennem en stærkere branding af Danmark som førende vidensamfund. Strategien har til formål at udvikle GTS-nettets nuværende rolle som en nøgleaktør i hjemtagningen af viden til dansk erhvervsliv. Dette vil ske med afsæt i GTS-nettets nuværende internationalisering, hvor 39 % af den samlede omsætning går til udenlandske kunder og GTS-institutterne har repræsentationer i over 30 lande. Gennem styrket koordinering institutterne imellem og samarbejde med danske aktører med et internationalt outreach vil GTS øge videnhjemtagningen til dansk erhvervsliv. 3

4 3 GTS-nettets internationalisering GTS-nettet har de seneste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering. Internationaliseringen er sket i takt med globaliseringen og de muligheder og udfordringer, den har affødt. Internationaliseringen har været mere markant for det danske GTS-net, end den har været for lignende systemer i andre lande. Den dokumenteres især af en væsentlig stigning i salg af kommercielle ydelser til udenlandske kunder. GTS-nettets udenlandske kommercielle omsætning er vokset med 366 % siden år 2000 og var i 2009 på 1.3 mia. kr. det svarer til 39 % af GTS-nettets omsætning. Den udenlandske omsætning omfatter primært kommercielle ydelser inden for testog prøvningsydelser (30 %), salg af udstyr og software (27 %), rådgivnings- og konsulent ydelser (33 %), uddannelse (7 %) og kommerciel FoU (3 %) 1. Internationaliseringen har desuden samtidigt resulteret i, at GTS-institutterne nu har repræsentation i knap 30 lande. I forsknings- og udviklingssammenhæng havde GTS i 2009 følgende primære aktiviteter: Knap 100 ud af GTS-nettets 640 FoU-årsværk blev udført udlandet 229 formaliserede samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner 139 FoU-samarbejdsprojekter, heraf 69 under EU-programmerne (FP7, CIP osv..) 74 mio. kr. udenlandsk finansieret FoU, hvilket svare til 12 % GTS-nettets investering i FoU 1 GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, GTS, juni

5 4 Rationale Grunden til den markante udvikling i GTS-nettet internationale aktiviteter skal findes i en række forskellige aspekter - først og fremmest globaliseringen, men også de forhold GTS opererer under i Danmark og dets rolle i det danske innovationssystem. I figuren herunder er der en illustration af rationalet og de væsentligste incitamenter for GTS-nettets internationalisering. Figur 1: Rationale for GTS-nettets internationalisering I Danmark står GTS-institutterne over for følgende udfordringer: Begrænsede muligheder for at indhente FoU-funding En meget lille del af verdens viden skabes i Danmark Et begrænset marked for teknologiske ydelser En øget internationalisering har været en måde at kompensere for disse problematikker og styrke GTS-nettet og dermed de services, GTS-nettet leverer til dansk erhvervsliv. Internationalisering bidrager med: Adgang til viden fra globale videnresurser Adgang til udenlandsk FoU-funding, der sikrer finansiering af videnudvikling, udveksling og opbygning Adgang til globalt distribueret specialiseret viden Kommerciel omsætning sikrer rentabilitet, vedligeholdelse og udvikling af teknologiske serviceydelser 5 GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør International videnhjemtagning er en grundlæggende del af GTS-nettets rolle og har været indskrevet som en del af systemets, virke siden det nuværende system blev etableret i 70 erne. GTS-nettets rolle som hjemtager af global viden udspringer direkte af rollen i det danske innovationsfremmesystem: At udvikle og levere teknologiske services, stille teknologisk infrastruktur til rådighed og overføre ny viden til dansk erhvervsliv. Det betyder, at for GTS er der først tale om videnhjemtagning, når viden er nået helt ud til de danske virksomheder. 5

6 GTS-nettets rolle omfatter på den måde hele kæden af viden. Institutterne er i indgreb med internationale videnpartnere, som de udveksler, opbygger og hjemtager viden med. Institutterne bearbejder og tilpasser derefter viden på baggrund af behovene i dansk erhvervsliv. Dernæst spredes og overføres viden. Videnkæden bliver fuldendt via GTS-nettets samarbejde med danske virksomheder, der sikrer en indsigt i virksomhedernes nuværende og fremtidige behov for viden. Denne indsigt spiller tilbage til indgrebet med internationale videnresurser og danner grundlag for udvælgelsen af nye satsningsområder. Processen er sammenfattet i nedenstående model. Figur 2: Proces for GTS-nettets internationale videnhjemtagning Forudsætning for GTS-nettets videnhjemtagning Kapaciteten og evnen til at udføre international videnhjemtagning forudsætter en række resurser og kompetencer, som nettet har opbygget via sin rolle i det danske innovationsfremmesystem og nuværende internationalisering. For at få adgang til internationale videnresurser og udveksle, opbygge og hjemtage viden er det en forudsætning, at GTS erne er attraktive videnpartnere for internationale aktører. Det er nødvendigt at kunne møde partnerne i øjenhøjde samt at institutterne har relevant og avanceret viden, som det er attraktivt at få adgang til. I internationalt forskningssamarbejde er der først og fremmest tale om gensidige relationer, hvor man udvikler og udveksler viden. Medarbejderstaben er den primære resurse, når internationale videnpartnere vurderer, om der er kapacitet og forskningshøjde til, at det er relevant at samarbejde og udveksle viden med GTS. Men nettets unikke udstyr og spidskompetencer inden for særlige felter gør også GTS til en attraktiv videnpartner. Dertil kommer den internationale anerkendelse, som GTS har opbygget gennem tidligere internationalt FoU-samarbejde og leverancer af kommercielle ydelser på højt niveau til udenlandske kunder. Bearbejdning, tilpasning og spredning af viden GTS-nettet sikrer, at den hjemtagne viden ikke alene kommer som forskningsresultater i form af rapporter og konferencepapers. Viden bliver tilpasset de danske behov og vilkår fx i forhold til standarder eller arbejdsmiljøkrav. I kraft af nettets nærhed til brugerne er der en omfattende erfaring med denne type aktiviteter. Der er samtidig opbygget en videnspredningskapacitet, der gør, at det er muligt effektivt at overføre og sprede viden til danske virksomheder. Hvert år er nettet i ind- 6

7 greb med over danske virksomheds kunder indenfor en bred vifte af brancher, med en meget variende profil og med meget forskellige behov for viden og teknologisk service. Overordnet har institutterne den styrke, at de på den ene side kan samarbejde med forskere og udvikle ny viden - og på den anden side kan levere teknologisk service til små og mellemstore danske virksomheder. Det er tilstedeværelsen i hele kæden af viden, der gør GTS-nettet til en videnhjemtagningsaktør, der kan sikre hurtig overførsel af viden til dansk erhvervsliv, hvilket spiller positivt ind på danske virksomheders konkurrenceevne. Typer af projekter og ydelser GTS-nettets internationale aktiviteter spænder bredt fra salg af kommercielle ydelser som omfatter test- og prøvningsydelser samt uddannelse til forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner på højt niveau. Aktiviteterne bidrager på forskellig vis og på forskellige niveauer med opbygning og hjemtagning af viden. Dertil kommer opbygningen af internationale netværk, international anerkendelse og synlighed, som ofte er en forudsætning for, at GTS kan opnå samarbejde med internationaleaktører og dermed opnå adgang til viden. Generelt har GTS-nettet følgende internationale aktiviteter: Samarbejde med FoU-organisationer (universiteter og institutter). Gennem samarbejde med udenlandske videnpartnere omkring fælles FoUinteresser udvikles ny viden og teknologi, som GTS stiller til rådighed for danske virksomheder. Deltagelse i internationale FoU-projekter. Deltagelse i internationale FoUprojekter herunder projekter under EU s rammeprogrammer er en vigtig kilde til ny viden og FoU-funding. Samtidigt er deltagelse i projekterne vigtigt i opnåelsen af international anerkendelse og netværk, som er nødvendige, hvis GTS skal være en attraktiv vidensamarbejdspartner. Teknologihjemtagning. GTS hjemtager teknologi og teknologiske platforme fra internationale forskningsinstitutioner og teknologileverandører. Det sker ofte gennem et tæt samarbejde med den udenlandske partner. Udenlandske deltagere i danske forskningsprojekter. Deltagelse af udenlandske aktører i danske forskningsprojekter bidrager til at danske aktører, herunder GTS, opnår adgang til viden. International kontraktforskning. GTS udfører FoU på kommercielt basis for udenlandske kunder. Projekterne bidrager til udvikling af viden og opretholdelse af et højt videnniveau i GTS-nettets ydelser. En afledt effekt af projekterne er, at GTS opnår indsigt i nye områder og markeder. Standardiseringsarbejde. GTS-institutternes arbejde med internationale standarder sker gennem internationale standardiseringsudvalg. Gennem dette arbejde bliver parterne enige om state of the art viden indenfor feltet og fastsætter nye standarder. Institutterne opbygger på denne baggrund test- og prøvningskapacitet til de nye standarder. 7

8 Kommercielle projekter med udviklingsindhold. I forbindelse med levering af kommercielle ydelser i udlandet ny- eller videreudvikler institutterne ofte services og teknologier for at kunne indfri de udenlandske kunders krav. En af de afledte effekter af disse projekter er, at GTS udvikler nye og forbedrede teknologiske services til danske virksomheder. Matchmaking. Institutterne udfører matchmaking mellem danske virksomheder og udenlandske videnpartnere baseret på de danske virksomheders behov. Matchmaking gør, at de danske virksomheder kan hjemtage viden direkte fra udenlandske partnere. Støtte til danske virksomheder på internationale markeder. I takt med, at danske virksomheder har bevæget sig ind på internationale markeder, har GTS bevæget sig med for at kunne levere teknologisk service der hvor virksomhederne opererer. GTS har på den måde opbygget viden og i nogle tilfælde direkte repræsentation på udenlandske markeder, hvilket gør, at institutterne kan støtte andre danske virksomheder på disse markeder. Kommercielle ydelser.. Gennem levering af kommercielle ydelser som fx test- og prøvningsydelser på internationale markeder opbygger GTS kendskab til internationale behov og tendenser. Dertil kommer, at salget af ydelser på internationale markeder bidrager til at opretholde et højt niveau af ydelser samt sikre rentabilitet. GTS-nettet udgav i juni 2010 rapporten: GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning. I rapporten findes yderligere uddybende data, analyser, samt cases. Et stærkt afsæt Den markante internationalisering af FoU-aktiviteter samt de omfattende kommercielle aktiviteter udgør et stærkt afsæt for øget international videnhjemtagning. Et forhold der også blev pointeret i den internationale evaluering af GTS-nettet fra Evalueringen lagde samtidigt vægt på, at GTS-nettets internationale aktiviteter skulle fokuseres mere på internationalt FoU-samarbejde og mere videnintensive ydelser for netop at øge hjemtagningen af viden. En anbefaling som Rådet for Teknologi og Innovation valgte at tage til sig og gøre til et af hovedpunkterne i Rådets strategi for GTS-nettet Her fremgår det, at Fremtidens GTS-institutter skal understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning. 8

9 6 Målsætning Det overordnede mål med GTS-nettets strategi for international videnhjemtagning er at skabe adgang til international viden for dansk erhvervsliv, brande Danmark som førende vidensamfund mhp. at tiltrække internationale videnaktører samt sikre, at GTS-nettet kan levere teknologisk service i verdensklasse til danske virksomheder. Målsætningen kan deles op i følgende delmål: Fremme danske styrkepositioner. GTS-nettet vil bidrage til at støtte dansk erhvervslivs styrkepositioner og sikre, at den nødvendige viden gøres tilgængelig for disse brancher. GTS vil især arbejde for at sikre danske SMV ers adgang til viden. Sikre og bidrage til tiltrækning af viden til Danmark. GTS-nettet vil arbejde for, at udenlandske videnaktører finder det oplagt at deltage i danske FoU-projekter eller etablere sig direkte i Danmark. Øge sammenhængen i det danske innovationsfremmesystem. GTS-nettet vil arbejde for at øge koordineringen og sammenhængen mellem aktører i det danske innovationssystems internationale outreach. Fremme GTS-nettets position som international attraktiv videnpartner. GTS vil arbejde for at GTS brandet bliver stærkere på de internationale videnmarkeder. Det er samtidigt et gennemgående element i strategien at øge koordineringen af GTS-nettets internationale videnhjemtagningsaktiviteter. 9

10 7 Strategiens indsatsområder De ni GTS-instutter adskiller sig fra hinanden på mange områder herunder: Teknologisk fokus, FoU-intensitet, niveau af internationale kommercielle aktiviteter og FoUaktiviteter samt niveau af offentlig finansiering. Det gør, at institutternes rolle, behov og muligheder i international videnhjemtagning er vidt forskellige. Strategien skal sikre gode vilkår for øget samarbejde imellem institutterne og sikre koordinering af fællesrettede aktiviteter. GTS-nettets strategi består af en række indsatsområder, som samlet vil styrke GTSnettets internationale videnhjemtagning til dansk erhvervsliv. Strategiens primære indsatsområder omfatter konkrete initiativer, som GTS vil igangsætte i strategiperioden samt kommentarer og anbefalinger til de initiativer, som RTI har fremsat som led i RTI s strategi for GTS-nettet RTI har formuleret konkrete initiativer omkring målrettede brancheindsatser og samarbejde med internationale forskningsinstitutioner og universiteter. Disse indgår som de første to indsatser nedenfor. Inden for en række områder vil der desuden være anbefalinger til VTU, Rådet for Teknologi og Innovation og andre innovationsaktører omkring yderligere indsatser, der i endnu højere grad fremmer international videnhjemtagning. Strategiens indsatsområder omfatter: - Målrettede brancheindsatser - Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner - Udvidelse af matchmakingkapacitet - Øget adgang til viden via EU s FoU-programmer - Øget samarbejde med danske repræsentationer i udlandet - Involvering i førende globale RTO sammenslutninger Målrettede brancheindsatser RTI har i den samlede strategi for GTS-nettet formuleret et konkret initiativ omkring reservering af midler til et antal målrettede opsøgende brancheindsatser, hvor GTS bistår virksomhederne i identifikation og hjemtagning af viden. GTS ser et stort potentiale i denne fremgangsmåde i forhold til at se på tværs af virksomheden, så den viden, der hjemtages, har anvendelsesmuligheder i så mange virksomheder som muligt. Indsatserne bør fokuseres på brancher, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer, da det er disse brancher, der skal skabe grundlaget for Danmarks fremtidige vækst. 10

11 GTS anbefaler, at man afsøger mulige fremgangsmåder og identificerer 3-5 brancheindsatser. Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner RTI har i den samlede strategi for GTS-nettet formuleret et konkret initiativ omkring afsætning af midler til at GTS kan melde sig ind i internationale universiteters og forskningsinstitutioners samarbejdsnetværk. Direkte indgreb og samarbejde med internationale forskningsinstitutioner er yderst vigtigt for at opnå adgang til viden. GTS-institutterne samarbejder allerede med en række internationale universiteter og forskningsinstitutioner, blandt andet omkring forsknings- og udviklingsprojekter samt løsning af kommercielle projekter og forskningssamarbejde. GTS ser et stort potentiale i at udvide relationer til internationale videnresurser for at øge international videnhjemtagning til dansk erhvervsliv. GTS-institutterne har primært bilateralt samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner og ser et potentiale i at etablere bredere samarbejde med forskningsinstitutioner. Potentialet ses i forhold til at brande GTS som en attraktiv videnpartner og international RTO samt åbne døren for etablering af FoU-samarbejde. Dertil kommer, at GTS via samarbejdet kan støtte danske virksomheders videnhjemtagning. GTS vil afsøge, hvordan man organisatorisk skal tackle etablering og administrering af fælles GTS samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner. GTS anbefaler, at man opstarter 3-4 samarbejdsrelationer i form af rammeaftaler for på den måde at opnå erfaring med, dels hvordan sådanne typer brede samarbejde skal administreres institutterne imellem, og dels hvad videnhjemtagningspotentialet er i sådanne typer samarbejde. GTS pointerer samtidig, at det er vigtigt, de indgåede rammeaftaler følges op af konkrete FoU-projekter. 11

12 Udvidelse af matchmakingkapacitet Danske virksomheders behov for forskningsbaseret viden indenfor højt specialiserede teknologifelter er stadig stigende. Hurtig adgang til denne viden og evt. bistand til at omsætte den til konkret anvendelse, kan være afgørende for, at en virksomhed kan bevare sin markedsposition. Med den stadig stigende teknologiske kompleksitet på mange felter, er det klart, at langt fra al den nødvendige viden findes hos GTS eller de andre danske forskningsinstitutioner. For at sikre, at danske virksomheder er på forkant med de nyeste teknologiske muligheder, er det vigtigt, at virksomhederne kan identificere og opnå adgang til den nødvendige viden. Især de små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at sikre kapacitet til at navigere i de internationale videnmarkeder, og der ses her særligt et behov for at støtte dem i at opnå adgang til den viden, de har behov for. Der er i GTS-nettet en omfattende og mangeårig erfaring med at sikre dette match mellem viden og behov. Det sker i forhold til en lang række felter i institutternes virke, som beskrevet i afsnit 5.3, og som et led i den almindelige kundekontakt. Hertil kommer, at der gennem en årrække har eksisteret et specifikt kommercielt baseret tilbud om matchmaking i nettet. Det er baseret på et omfattende internationalt netværk, som består af 238 videninstitutioner i 42 lande, hvormed der er etableret formelle samarbejdsaftaler om videnhjemtagning. Det er således erfaringen, at behovet for matchmaking er til stede blandt de danske virksomheder. Imidlertid er det vurderingen, at et bredere tværgående GTS tilbud rettet mod SMV segmentet i høj grad vil kunne tydeliggøre mulighederne og styrke indsatsten til gavn for danske virksomheders internationale videnhjemtagning. En sådan funktion vil blive styrket af de øvrige elementer i strategien, herunder øget samarbejde med udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner samt øget samarbejde med Eksportrådet og de danske innovationscentre (se afsnit 8.1 og 8.4). GTS ser samtidig et potentiale i, at et sådant initiativ spiller sammen med andre initiativer og ordninger, herunder især Innovationsagentordningen og Innovationsnetværkene. Mål Det er målet, at danske SMV er bliver opmærksomme på muligheden for hos GTS at få direkte og anvendelsesorienteret bistand til at opsøge den nødvendige viden internationalt til at styrke virksomhedens innovationsindsats. 12

13 Anbefalinger GTS anbefaler, at RTI afsætter midler til et styrket tværgående GTS initiativ for øget matchmakingkapacitet rettet mod SMV segmentet. Initiativet baseres på GTS-nettets omfattende internationale netværk. Samtidig bør der ses på muligheden for, at virksomhederne kan opnå medfinansiering til at få foretaget matchmaking fx via videnkupon-ordningen. Øget adgang til viden via EU forsknings- og udviklingsprogrammer EU's forsknings- og udviklingsprogrammer, herunder især rammeprogrammerne for forskning er en vigtig indgang til internationale videnresurser og økonomisk støtte til FoU-aktiviteter. GTS-institutterne deltager i et vist omfang i disse programmer, men det er målet at øge og målrette denne deltagelse. Fokus for indsatsen vil primært være rettet mod EU s rammeprogrammer for forskning og specifikt mod de programmer, hvor Danmark har betydelige erhvervsmæssige styrkepositioner. Deltagelse i de mere markedsrettede udviklingsprogrammer som fx CIP eller regionale programmer er dog også ofte relevante i et GTS perspektiv. Vilkårene og de specifikke faglige prioriteter i EU s udbud af forsknings- og udviklingsmidler fastsættes i de såkaldte programkomiteer knyttet til de enkelte faglige områder. GTS finder, at det er essentielt via programkomiteerne at sikre og præge rammerne for udbuddet af EU midler, så disse på bedst mulig vis understøtter dansk erhvervslivs behov og styrkepositioner. Da der er lang vej til at opnå denne påvirkning, kræver det imidlertid, at GTS-nettet i højere grad internt koordinerer den EUrettede policy indsats. Et første skridt vil være, at sikre en koordinering og arbejdsdeling institutterne imellem omkring deltagelse i de af VTU etablerede backinggrupper for de danske repræsentanter i programkomiteerne. Ved konstitueringen af 8. rammeprogram skal det sikres, at flere GTS-repræsentanter får plads i de nye programkomiteer. Som et led i strategien vil GTS-nettet øge samarbejdet med Eurocenter under Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt VTU omkring koordinering af indsatsen. De finansielle vilkår i EU-projekterne er desværre ofte en stærkt begrænsende faktor for institutternes muligheder for at deltage. Kravene om medfinansiering, de anvendte satser og principper for omkostningsberegning gør, at den reelle egenfinansiering for institutterne ofte kan ligge langt over de officielle satser på % (afhængig af program). Det betyder, at institutterne alene deltager i projekter indenfor udvalgte satsningsområder, og ikke på alle områder, hvor der reelt er mulighed for at opnå deltagelse. Der skal arbejdes på at forbedre disse vilkår. Ved at påtage sig rollen som koordinator for en ansøgning kan danske aktører sikre sig en nøgleposition ift. at definere projektet og forankre viden/netværk i Danmark. 13

14 Imidlertid er det et ganske krævende og omfattende job at stå for denne koordinering forud for ansøgningen, og finansieringen heraf kan kun i ringe grad dækkes ind, hvis projektet kommer igennem. Gennem etablering af en substantiel præmieringsordning til danske koordinatorer (fx på linje med det system der er etableret i Norge), kunne antallet af dansk koordinerede projekter øges. Mål Det er målet, at en øget fælles koordinering og en skærpet EU policy indsats skal sikre: - At GTS kan præge EU rammeprogrammerne så disse i højere grad tilpasses dansk erhvervslivs behov og styrkepositioner - Øget videndeling GTS-institutterne imellem om metoder, politikker og kommende programmer - At antallet af projekter med GTS deltagelse under EU-programmerne øges (såvel rammeprogrammerne for forskning som regionale midler, erhvervsudviklingsmidler (fx CIP), socialfondsmidler etc.) - Flere EU-projekter hvor der deltager danske SMV ere sammen med et eller flere GTS-institutter Konkrete initiativer GTS-institutterne vil etablere et netværk for EU-eksperter ved institutterne. Netværket vil have til formål at styrke videnudveksling og øge koordineringen institutterne imellem. Der vil være særligt foks på koordinering af policy indsatsen over for bl.a. programkomiteer i forhold til at sikre gode muligheder for deltagelse fra GTS og danske virksomheder. Desuden vil forberedelserne og tilrettelæggelsen af EU s 8. rammeprogram være et særligt fokuspunkt. GTS vil gå i dialog med Eurocenter om mulighederne i et yderligere samarbejde mellem Eurocenter og GTS og foreslå at oprette gensidige kontaktpersoner med indgående kendskab til området ved henholdsvis Eurocenter og GTS Anbefalinger GTS anbefaler, at de økonomiske rammer for deltagelse i programmerne forbedres, så der er mulighed for yderligere deltagelse. Det kan blandt andet ske gennem etablering af en dansk top-up pulje, der sikrer et tilstrækkeligt finansieringsgrundlag i det enkelte projekt. GTS anbefaler, at der i regi af Videnskabsministeriet etableres en pulje, hvorfra der ydes ekstraordinær støtte til danske forskningsinstitutioner og institutter, der påtager sig koordinatorrollen og medtager danske SMV er i EU projekter. GTS anbefaler, at det danske engagement i EUREKA genoptages og Eurostar programmet styrkes da disse direkte virksomhedsrettede ordninger har et potentiale i at bidrage til især de danske SMV ers adgang til FoU-funding og viden. 14

15 Større samarbejde med danske repræsentationer i udlandet Danmark har en række erhvervs- og innovationsfremmende repræsentationer i internationale videncentre og markeder. Eksportrådet driver, udover egne eksportrettede repræsentationer og Invest in Denmark, også de danske innovationscentre i samarbejde med VTU. GTS ser et betydeligt potentiale i at samarbejde med Eksportrådet omkring øget international videnhjemtagning både i form af hjemtagning af viden fra videnresurser i udlandet og tiltrækning af virksomheder til Danmark. De danske innovationscentre i henholdsvis Silicon Valley, München og Shanghai har i de seneste år udviklet sig til at blive vigtige hubs for danske aktører i forbindelse med identifikation af strategiske internationale videnpartnere. Det har vist sig, at centrene har et stort potentiale i at kunne introducere danske aktører til internationale aktører. Det skyldes primært deres lokale tilstedeværelse samt deres setup som en uvildig aktør, der repræsenterer Danmark og dansk erhvervsliv. De enkelte GTS-institutter har i flere tilfælde etableret bilateralt samarbejde med innovationscentrene. GTS ser et potentiale i, at GTS etablerer et overordnet samarbejde med centrene med det formål at øge GTS-nettets eksponering og branding i internationale hot-spots. Via et overordnet samarbejde ses der også muligheder for at støtte danske virksomheder til at opnå adgang til viden via GTS og innovationscentrene. Et sådant samarbejde vil desuden støtte de målrettede brancheindsatser og etablering af matchmakingkapacitet som er beskrevet under afsnit 8.1 og 8.2. Invest in Denmark har til formål at tiltrække udenlandske investeringer og overbevise internationale virksomheder om, at de skal etablere sig i Danmark. Invest in Denmark fokuserer primært på at få virksomheder inden for Danmarks erhvervsmæssige styrkeområder til at placere FoU-aktiviteter i Danmark. GTS repræsenterer i høj grad en aktør inden for disse områder og har et indgående kendskab til videninstitutioner og virksomheder i Danmark. Invest in Denmark og de enkelte GTS-institutter har i mange år haft indgående bilateralt samarbejde. GTS ser gode muligheder i at fortsætte og udvide dette samarbejde, så GTS i endnu højere grad støtter Invest in Denmark i at tiltrække virksomheder. Blandt andet i forbindelse med etablering af tværgående overblik over GTS styrkepositioner og nye udviklingsområder. 15

16 Mål Det er målet at samarbejdet med Eksportrådet og VTU skal sikre: - Øget koordinering og gensidig henvisning af virksomheder mellem GTS og Eksportrådet, herunder støtte til Invest in Denmark til at tiltrække udenlandske virksomheder til Danmark - Større eksponering af GTS som RTO system og vigtig dansk videnaktør - At GTS-nettet via innovationscentrene kan udføre tech-scouting og opnå indgreb med førende lokale forskningsinstitutioner, hvilket kan føre til hjemtagning af viden og teknologi til dansk erhvervsliv - At GTS-nettet kan etablere lokal repræsentation via Eksportrådet og innovationscentrenes repræsentationer - Koordinering af internationale konferencer og events samt sikre relevant GTS deltagelse Generelt skal et tættere og mere struktureret samarbejde med Eksportrådet og VTU sikre øget samspil mellem aktørerne i det danske innovationsfremmesystem. Konkrete initiativer GTS vil i 2010 gå i dialog med Eksportrådet med det formål at formulere en rammeaftale for samarbejdet. Det er målet, at en rammeaftale indgås ultimo GTS vil afsøge finansieringsmodeller for etablering af GTS-repræsentation ved de danske innovationscentre. Involvering i førende internationale RTO sammenslutninger GTS-institutterne er medlemmer af en række faglige internationale netværk. Det har været tradition, at institutterne individuelt har deltaget i netværk inden for deres respektive kompetencefelt. GTS ser et potentiale i at indmelde sig som system i internationale institutnetværk. Involvering i internationale RTO sammenslutninger er en vigtig indgang til udenlandske RTO s og samarbejde med disse. Indmeldelse af GTS som system vil samtidig gøre, at man vil stå stærkere overfor de forholdsvis store europæiske RTO såsom tyske Frauenhofer, hollandske TNO og finske VTT. Som led i strategien vil GTS derfor søge om medlemskab i henholdsvis EARTO (European Association of Research and Technology Organisations) og WAITRO (World Association of Research and Technology Organisations). Gennem medlemskabet er det forventningen, at GTS kan opnå tættere samarbejde og koordinering med internationale RTO s samt opnå adgang til viden. Det er forventningen, at involvering i disse sammenslutninger vil bidrage til at øge GTS-nettets internationale netværk og anerkendelse og dermed styrke GTS brandet. Dertil kommer, at der via forbindelse til andre RTO s kan opstå konkrete samarbejdsrelationer, som kan bidrage til direkte hjemtagning af viden. 16

17 Indmeldelse i disse netværk kan samtidig bidrage til, at GTS i højere grad kan præge policy debatten på området. Dette er især relevant i EARTO og dermed EU sammenhæng. (se afsnit 8.3) Mål Det er målet, at involvering i førende internationale RTO netværk skal føre til: - Øget eksponering af GTS-nettet som en relevant og attraktiv RTO - Øge GTS-nettets internationale netværk til internationale RTO s - På sigt styrke samarbejdet mellem GTS og internationale RTO s - Fremme danske interessers indflydelse i den europæiske forskningspolitik Konkrete initiativer GTS vil i 2010 indlede forhandlingerne med EARTO om optagelse. Det forventes, at en egentlig optagelse vil finde sted i GTS vil i 2010 søge om optagelse i WAITRO og blandt andet deltage i deres vigtigste konferencer og events. På nuværende tidspunkt er Teknologisk Institut medlem af EARTO og WAITRO. Det er målet, at et medlemskab udvides til at omfatte alle 9 GTS-institutter. 17

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

GTS-nettet i internationalt perspektiv

GTS-nettet i internationalt perspektiv GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

GTS-VISION 2021 Teknologi der flytter virksomheder

GTS-VISION 2021 Teknologi der flytter virksomheder GTS-VISION 2021 Teknologi der flytter virksomheder 1 Forsidefoto: FORCE Technology 2 Indhold Indledning... 5 Mission: Teknologi der flytter virksomheder... 6 Vision for GTS-nettet 2021... 6 1. Fremtidens

Læs mere

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011 Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien

Læs mere

Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021

Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021 Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021 Udgivet af Omslag Foto Layout Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K Telefon:

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Danish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.

Danish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet. Connector Ansøgning af Connector i forlængelse af Brobygger 1.0 og Brobygger 2.0, til videreudvikling og konsolidering af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland og betydelig

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013

Læs mere

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4928 Projektnavn Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Ansøger Offshoreenergy.dk Adresse Dokvej

Læs mere

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS Forsknings- & Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dok.nr: 46252 Ref.:PB/PB E-mail:pb@frinet.dk Att.: Søren Jensen, Chefkonsulent 20. april 2009 Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

INNOVATIONDANMARK. Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora

INNOVATIONDANMARK. Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora INNOVATIONDANMARK Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora Rådet for Teknologi og Innovation < Strategisk samarbejdsaftale

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV

Læs mere

Unik indgang til det europæiske marked

Unik indgang til det europæiske marked Unik indgang til det europæiske marked En eftermiddag med fokus på SMV ers deltagelse i EU-projekter 5. november 2014 kl. 12:30 17:00 Syddjurs Udviklingspark, Mørke En virksomhed i Trustrup på Djursland

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 ARBEJDSNOTAT 4. UDKAST [15. november 2006] Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 1. Klyngetyper Omdrejningspunktet for de kommende års prioritering af midlerne til erhvervsudvikling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017 Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 Uddannelse: Taxameterløft til alle lange videregående uddannelser på mindst otte pct. fuldt indfaset i 2012 Forskning: Markant løft i basisbevillinger

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018

Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Marie Gad, seniorchefkonsulent, msh@di.dk, 3377 3789 Allan Sørensen, chefanalytiker, als@di.dk, 3377 3912 JANUAR 2018 Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Halvdelen af de små og mellemstore

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi

Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi 2007-2009. Visionen for Region Midtjylland som en international vækstregion er:

Læs mere