Skat skal skabe og ikke hæmme vækst

Transkript

1 # januar 2015 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE 2014 side DIALOGEN VINDER OFFENTLIGE UDBUD HVIS DU FÅR NEJ I BANKEN - HVAD SÅ? CSR NEMMERE FOR SMV ER > > 06 > 07 > 16 VIKARJOB SAMLET PÅ ÉT STED Skat skal skabe og ikke hæmme vækst Dansk Erhvervs 13 nye konkrete skatte- og afgiftsforslag er præget af enkelhed, forudsigelighed og en styrkelse af den danske konkurrenceevne med blandt andet nye job til følge. Alle skal svare deres skat og afgifter, men skatterne i Danmark har imidlertid nået et omfang, hvor de hæmmer væksten og lægger en dæmper på beskæftigelsen skat Dansk skattepolitik er præget af, at reglerne er for uigennemskuelige, og omfanget af skatter og afgifter er så stort, at det har begrænset vores samlede velstand. Hvis man gennemfører vores skattepolitiske forslag og sænker skatten, vil det løfte Skatteindtægt i % af bruttonationalproduktet, 2013 Danmark ligger i top, når det gælder skattetryk. Diagrammet illustrerer situationen i 2013, men som det ses inde i bladet på et tilsvarende diagram fra 1965, følger Danmarks placering ikke en naturlov. Dengang var skattetrykket i Danmark langt lavere end så mange andre lande. (Kilde: OECD). velstanden for hele samfundet og skabe i tusindvis af nye arbejdspladser, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Skattepolitikken indeholder 13 konkrete initiativer. Gennemføres de alle, vil det løfte Danmarks økonomiske velstand med 34,5 milliarder kr. eller kr. pr. dansker. Det viser beregninger foretaget af den uafhængige DREAM-gruppe. Beregningerne viser også, at beskæftigelsen i Danmark netto vil stige med knap fuldtidsstillinger. Mexico Chile Syd Korea USA Schweiz Irland Tyrkiet Slovakiet Israel Canada Estland New Zealand Spanien Storbritannien Portugal Grækenland Tjekkiet OECD Gennemsnit Island Tyskland Slovenien Ungarn Luxembourg Norge Østrig Italien Sverige Finland Belgien Frankrig Danmark Fedtafgiften er et skræmmeeksempel på skattepolitikken I forordet til publikationen Velstand frem for skattetryk - Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik skriver Christian T. Ingemann, sammen med Ole Bendixen - formand for Dansk Erhvervs Skattepolitiske Udvalg, blandt andet: Skatter og afgifter påvirker de beslutninger, borgere og virksomheder træffer. Derfor har de mange formål, som skattepolitik i dag tjener, den utilsigtede konsekvens, at der kommer et meget lille provenu i forhold til de omkostninger, skatterne og afgifterne påfører borgere og virksomheder. Det blev blandt andet tydeliggjort med fedtafgiften. Dansk Erhverv anerkender, at skatter er helt afgørende for finansieringen af den danske velfærdsstat. Men skattesystemet bør indrettes på en sådan måde, at det ikke stiller danske virksomheder dårligere i konkurrencen med udlandet, og således at systemet generelt ikke forskelsbehandler mellem forskellige brancher inden for landets grænser. Udformningen af skatter og afgifter skal i størst muligt omfang tage hensyn til, at skattesystemet ikke unødigt står i vejen for vækst og beskæftigelse. Læs mere om skatteforslagene på side 2 & 3. SÆSON OPSTART Bliv Positiv Psykologi Vejleder Læs i hele landet Bliv Body Language Practitioner Læs på Frederiksberg Kr Kr kursusdage over 8 uger 6 kursusdag over 6 uger Læs mere og tilmeld dig på allerede i dag. SÆSON OPSTART Tlf info@atwork.dk

2 DANSK ERHVERV leder januar 2015 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Status Ændring ift. forudgående kvartal Skattetrykket dræber væksten Med et stop for nye skatter som det bærende princip blev VK-regeringen grundlagt. Selv om det langt fra var nok til at holde de offentlige udgifter i ro, så var det et princip, som bremsede kreativiteten i Skatteministeriet og Finansministeriet, når de ledte efter nye måder at hive skattekroner ud af borgere og virksomheder. Nu, hvor skattestoppet er en saga blot, blomstrer kreativiteten på ny. Desværre. Virksomheder og borgere er omringet af skatter og afgifter, og et kortsigtet hensyn til at fylde statens kasser prioriteres frem for langsigtet vækst og velstand i Danmark. Når man opkræver en skat eller en afgift, forvrider man adfærden. Skat på indkomst sænker lysten til at arbejde, hvilket tydeligt illustreres af danskernes dalende arbejdstid gennem årtier. Hæver man afgifterne, er der råd til mindre og dermed færre beskæftigede. Med det højeste skattetryk blandt alle OECD-lande er det helt åbenbart, at dansk skattepolitik også er en vækstdræber. Den offentlige sektor skal naturligvis finansieres. Men det bør være et indlysende rigtigt princip, at skatter og afgifter opkræves på mindst mulig forvridende måde. Det sker ikke i dag, hvor skattepolitikken ikke bare skal finansiere den offentlige sektor, men samtidig mindske CO 2 -udledning, sukkerforbrug eller tilgodese andre politisk prioriterede samfundsanliggender. Det kan der være grunde til, men man bør gøre sig klart, at det samtidig koster økonomisk vækst. Dansk Erhverv mener derfor, at skattepolitik skal tilbage i den centrale del af den økonomiske politiks værksted. For mens politikerne har ledt efter veje til vækst, har de overset skatteruten. Som Dansk Erhvervs 13 konkrete skattepolitiske forslag viser, kan vi løfte den samlede velstand med 34,5 milliarder kr., eller næsten 3 gange så meget som de seneste 2 vækstpakker tilsammen. Det kræver bare et skattepolitisk mod. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, pernille plougheld. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2015 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Beskæftigelse, omregnet til fuld tid 3. kvartal 2014 Serviceeksport mia. kr. 101,2 +1,9 3. kvartal 2014 Bruttoledighed, antal personer November 2014 Forbrugertillidsindikator 6,0-0,3 point Målt i december 2014 Konkurser December 2014 Detailomsætningsindeks, 96,4 +0,7 2010=100 November 2014 Vareeksport mia. kr. 51,4 +1,3 Oktober 2014 Konjunkturbarometre Målt i december 2014 Serviceerhverv 5 0 point Industri point Detailhandel inkl. biler 6-2 point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Dansk Erhvervs 13 skatteforslag Status Ændring ift. forudgående måned fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK Som det fremgår af artiklerne i dette blad på side 1, 2 & 3 indeholder denne publikation Dansk Erhvervs 13 forslag til at nytænke dansk skatte- og afgiftspolitik. De konkrete forslag bliver præsenteret detaljeret sammen med uafhængige konsekvensberegninger. Introduktionen vil blive fulgt op i de kommende udgaver af Dansk Erhvervsavis, hvor de enkelte 13 konkrete initiativer vil blive gennemgået, og aktualiseret med kommentarer og virksomhedscases. Publikationen kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: under Nyheder og med linket Dansk Erhvervs Skattepolitik

3 DANSK ERHVERV skat januar 2015 S 3 Skatteregler bør fremme forretning i stedet for bureaukrati Ifølge Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg, lider Danmarks skattesystem først og fremmest af mangel på sammenhæng. skat Når man skimmer listen med Dansk Erhvervs 13 nye skatteforslag, synes der at være langt imellem punkter som en udvidelse af forskerskatteordningen, fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser, og etablering af et skattebyrdeudvalg. Men Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg, der har udført det forberedende arbejde med skatteforslagene, understreger, at de både hænger sammen og rammer meget bredt: Det har været et væsentligt kriterium, at forslagene skulle tilgodese såvel store som små og mellemstore virksomheder. Til eksempel kan det umiddelbart se ud, som om en udvidelse af forskerskatteordningen udelukkende er til gavn for store videnvirksomheder. Men forskere står jo ikke alene, de trækker stor aktivitet i Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg. gang, som ellers ikke ville blive etableret uden dem, til gavn for stort set alle andre erhverv, påpeger Mikael Risager. Det samme kan siges om indførelse af fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser samt lavere afgifter på de mest grænsehandelsfølsomme varer: Det vil ikke kun være en væsentlig Skatteindtægt i % af bruttonationalproduktet, 1965 DANSK ERHVERVS 13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG 50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst over kr. Forskerskatteordningen udvides. Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent. Selskabsskatten sænkes til 19 procent i Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. Kvaliteten og antallet af DBO er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges. Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. Der indføres one-stop-shop på momsområdet. Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes. Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. Der etableres et skattebyrdeudvalg. forbedring af hoteller, restauranter og detailhandelens konkurrenceevne, men også gavne alle dem, der køber ydelserne og varerne. Så er der ønsket om et skattebyrdeudvalg: En af de væsentligste mangler ved det danske skattesystem er sammenhæng. Systemet er præget af at lukke huller, og det medfører stor usikkerhed og dermed brist i retssikkerheden. Det fører til øget behov for rådgivning for at finde en vej gennem de kringlede regler - et skattebyrdeudvalg skal også fokusere på at forbedre sammenhængen og den samlede skatte-administrative byrde for erhvervslivet, slutter Mikael Risager. Det har været et væsentligt kriterium, at forslagene skulle tilgodese såvel store som små og mellemstore virksomheder. Mikael Risager fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK 0 Tyrkiet Spanien Portugal Schweiz Grækenland Japan Australien USA New Zealand Irland Italien OECD Canada Island Luxembourg Storbritannien Danmark Norge Finland Belgien Holland Sverige Tyskland Østrig Frankrig DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK Det er ikke nogen naturlov, at Danmark skal have det højeste skattetryk. I 1965 havde vores nærmeste naboer og adskillige andre lande i blandt andet Europa et højere skattetryk. (Kilde: OECD).

4 DANSK ERHVERV offentlige udbud januar 2015 S 4 Dialog om offentlige udbud må ikke udvikle sig til gratis konsulenthjælp I dette interview håber Mark Skriver Ostersen Nielsen, direktør for jura, IT- og softwarevirksomheden KMD, at den nye udbudslov med nye muligheder for mere fleksible udbudsformer vil give bedre løsninger for både kunderne og leverandørerne. Men det afhænger i høj grad af, hvordan mulighederne i praksis bliver udmøntet. offentlige udbud Dialogen bliver den helt store vinder i ny lov om offentlige udbud Dansk Erhverv bakker udspillet til en ny udbudslov op. Den vil sikre bedre dialog mellem offentlige indkøbere og private leverandører til gavn for udvikling og anvendelse af de endelige produkter og serviceydelser. offentlige udbud Mens det nærmest har været kriminelt for offentlige indkøbere og private leverandører at blive set i nærheden af hinanden under udbudsprocessen, så vil de snart kunne mødes frit og drøfte problemer, muligheder og videre samarbejde. Efter et års intensivt arbejde præsenterede regeringens såkaldte Udbudslovsudvalg kort før jul en enstemmig anbefaling til en ny dansk udbudslov. Dansk Erhverv har sammen med repræsentanter for erhvervslivet, of- Jakob Scharff, chef for Offentlig-Privat Samarbejde, Dansk Erhverv. fentlige organisationer og fagbevægelsen deltaget i udvalgsarbejdet. Den nye udbudslov bliver et tigerspring for dialogen mellem offentlig og privat. Loven vil åbne op for mere fleksible udbudsformer som for eksempel konkurrencepræget dialog, hvilket vi kun kan bakke op om. Som tilbudsgivere kan vi gå i dialog med den offentlige kunde om de rigtige løsninger. Det giver bedre, mere innovative og effektive løsninger. Men det skal bruges med omtanke, og på en måde der holder omkostningerne nede, siger markedschef Jakob Scharff, Dansk Erhverv, der har repræsenteret organisationen i Udbudslovsudvalget. Han påpeger, at der er behov for et opgør med den nuværende udbudspraksis, hvor det offentlige på forhånd har lagt sig fast på bestemte løsninger og en omfattende kravspecifikation. Færre omkostninger for erhvervslivet Det har været et stort ønske fra erhvervslivet, at udbudsreglerne bliver forenklet, og at omkostningerne til udbud bliver sat ned. Lovforslaget indeholder en række vigtige tiltag, der gør det nemmere for både offentlige og private. En markant forenkling af reglerne bliver dog vanskeligt i praksis, vurderer Jakob Scharff: Vi ser frem til at afskaffe udbudsreglerne for de mindre aftaler. De Hvilken afgørende betydning vil udvidede muligheder for fleksible udbudsformer som konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling få for KMD? Vi har en forhåbning om, at de nye muligheder med mere fleksible udbudsformer giver bedre løsninger for både kunderne og leverandørerne. Øget mulighed for en dialogbaseret model vil medføre, at leverandøren nuværende regler har givet virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger, der ofte er oversteget kontraktens reelle værdi. Det vil samtidig gøre det nemmere for mindre virksomheder at komme til. Den nye udbudslov rummer desværre også elementer, der ifølge Dansk Erhverv trækker i den forkerte retning. For eksempel er minimumstidsfristerne sat kraftigt ned, DE 6 VIGTIGSTE NYSKABELSER I FORSLAGET TIL NY UDBUDSLOV får en bedre indsigt i kundens behov og ønsker og derved bedre mulighed for at tilbyde den mest velegnede løsning. Endvidere vil risikoen for at blive erklæret ukonditionelle som følge af ubetydelige fejl og andre formaliteter blive væsentligt reduceret. Det vil dermed være med til at sikre det grundlæggende hensyn bag udbudsreglerne, at kunden får det mest konkurrencedygtige tilbud, både i forhold til pris og funktionalitet. > og Jakob Scharff frygter, at det vil betyde dårligere konkurrence, hvis virksomhederne får mindre tid til at forberede gode tilbud: Dansk Erhverv har dog opnået, at de helt korte frister ned til 10 dage for kommuner og regioner bliver en undtagelse, der skal begrundes, påpeger han. Loven skal efter planen træde i kraft den 1. oktober Øget adgang til fleksible udbudsformer Det vil give bedre mulighed for dialog i udbuddene og dermed bedre løsninger og mindre spild. Afskaffelse af annonceringspligt for mindre aftaler Annonceringspligten for opgaver over kr. og op til EU s tærskelværdier på henholdsvis cirka 1 million kr. for statslige indkøb og cirka 1,5 million kr. for kommuners og regioners indkøb. Det vil nedbringe omkostningerne for både de private leverandører og de offentlige indkøbere. Ny udbud-light pligt for velfærds-, social- og sundhedsydelser Der kommer som noget helt nyt regler for indkøb af sociale tjenester mv. over euro. Det bliver med kun få procedurekrav. Konsekvensen vil være mere konkurrence på velfærdsområdet. Gennemsigtighed ved evaluering af tilbud Det offentlige skal fremover på forhånd oplyse om den metode og de redskaber, der vil blive anvendt ved evalueringen. Konkurrencen bliver dermed skarpere, når virksomhederne bedre kan optimere deres tilbud. Øget fleksibilitet ved ændringer af kontrakter Løsningerne bliver bedre, når man kan tilpasse til nye behov. Ulovligt tildelte kontrakter skal bringes til ophør Det vil være en klar konsekvens, hvis udbudsreglerne bliver overtrådt.

5 DANSK ERHVERV offentlige udbud januar 2015 S 5 Dialogproces nærmer sig gratis konsulenthjælp Forventer KMD, at transaktionsomkostningerne for virksomheden som følge af udvidet brug af fleksible udbudsformer vil stige? Det er vores erfaring, at udbudsomkostninger stiger med dialogbaserede udbudsformer. Men det skyldes i høj grad den rigiditet, som ordregivere ofte vælger at bruge i dialogprocessen. Vi har set eksempler, hvor 4-5 leverandører over mange måneder ender med at aflevere tre fulde tilbud. Forløbet har til tider næsten karakter af gratis konsulenthjælp. Man kan derfor overveje, om der skal være en økonomisk kompensation for det. Det er i hvert fald meget dyrt for virksomhederne. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at antallet af mulige leverandører hurtigt i processen reduceres til nogle få, der til gengæld har bedre mulighed for at vinde opgaven. Risiko for meget rigide dialogbaserede udbud Vil øget brug af fleksible udbudsformer i sig selv fremme innovative løsninger på offentlige udbud, eller vil det kræve, at parterne inddrager nye og flere kompetencer? Fleksible udbudsformer og ikke mindst det forhold, at der bliver mulighed for dialog med ordregivere under forberedelse af udbud, kan forhåbentligt føre til mere innovative løsninger. Men det afhænger meget af graden af fleksibilitet i den praktiske udmøntning.der er en risiko for, at kravet om ligebehandling og risikoen for klagesager kan føre til, at også de dialogbaserede udbud bliver meget rigide. Omvendt kan en del af problemerne med de nuværende udbudsregler tilskrives det forhold, at kunden skal formulere alting skriftligt uden mulighed for dialog. Det kan de nye regler hjælpe med at afbøde. Dialog kan forhindre utilsigtede krav På hvilke punkter svarer fleksible udbudsformer til KMD s B2B-forretninger, og på hvilke punkter vil de fortsat adskille sig? Mark Skriver Ostersen Nielsen, direktør for jura, KMD: Der er en risiko for, at kravet om ligebehandling og risikoen for klagesager kan føre til, at også de dialogbaserede udbud bliver meget rigide. (Foto: KMD). De fleksible udbudsformer passer fint med vores projektforretning, som typisk retter sig mod de store kommunale og statslige kunder. KMD har imidlertid også en meget stor produktforretning, hvor det samme produkt sælges til mange kunder. Her har KMD allerede i dag en intens dialog med kunderne. Så her har de fleksible udbudsformer måske mindre relevans. Dog ser vi også her, at kunder uforvarende kommer til at formulere krav således, at det er vanskeligt at byde med noget, som må- 3 veje til bedre udbud og dermed bedre løsninger Uanset valg af udbudsform finder KMD, at følgende 3 erfaringsbaserede råd har meget stor betydning for udbudsprocessen og det resultat, der kommer ud af anstrengelserne: Unødvendigt høje serviceniveauer og dyre bodsregimer medfører højere priser fra leverandørerne, så vær kritisk i forhold til det reelle behov og lad bodens størrelse være proportional med den gene, kunden oplever. For mange detaljerede krav låser leverandøren, og for mange mindstekrav reducerer udfaldsrummet og leverandørens muligheder for at foreslå den bedst egnede løsning. Efterspørg standardløsninger. De er billigere for leverandørerne at levere og lettere - og billigere - at flytte mellem leverandører. På den måde undgår kunden et såkaldt leverandør lock-in. ske vil være den bedste og billigste løsning. Muligheden for dialog med leverandørerne under forberedelse af udbud kan derfor være med til at forhindre, at den slags sker. YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call

6 DANSK ERHVERV finansiering januar 2015 S 6 Hvis du får nej i banken - hvad så? Hvis du har den rette kapitalplan, kan du måske undgå det ellers så ofte hørte nej i banken. Det hævder Carsten Færge, der er specialist i at sikre kapital og supplerende finansiering til SMV er. Den 22. januar 2015 vil han sammen med andre oplægsholdere indvie Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i mulighederne. finansiering Penge er der nok af. Det gælder bare om at få bankerne til at slippe dem. Carsten Færge, partner i KapitalBørsen, der er specialist i at sikre kapital og supplerende finansiering til SMVvirksomheder, mener ikke, at der er tale om en generel kreditklemme i Danmark. Der er snarere tale om, at virksomheder ikke sælger sig selv godt nok over for deres banker. Det handler om at forberede sig ordentligt og dermed undgå et nej i banken. Der er ingen grund til at skyde på bankerne og bebrejde dem, at de ikke vil låne penge ud. Det vil de meget gerne, for det er det, de lever af, og de har masser af penge. I stedet skal man spørge sig selv og banken om, hvad virksomheden mangler for at sikre sig udvidet finansiering, og hvad man helt praktisk kan gøre for at forbedre mulighederne, siger Carsten Færge. Ofte er et kludetæppe løsningen På Dansk Erhvervs arrangement Hvis du får nej i banken - hvad så? torsdag den 22. januar 2015, vil han sammen med en stribe andre oplægsholdere sætte fokus på finansiering af SMV er. Se programmet andetsteds på denne side. Et af Carsten Færges budskaber er at tænke i supplerende kapital og ikke lade den ønskede finansiering stå eller falde med, om banken vil udlåne det hele. Ofte er et kludetæppe af finansieringsmuligheder løsningen: Carsten Færge, partner, KapitalBørsen. Der kan ligge en skjult finansieringsmulighed i tilgodehavender ude hos kunderne, som kan sættes i spil gennem factoring. Virksomhedens kapitalapparat kan leases i stedet for at være ejet, og det samme gælder selve ejendommen. Vækstfonden og Eksportkreditfonden samt helt ny ansvarlig kapital via private investorer udgør andre muligheder. Men man skal ikke betragte disse muligheder som alternativer til banklån men som det supplement, der kan blødgøre banken til også at åbne havelågen for en del af finansieringen. Hvad har du selv gjort? Når Carsten Færge bliver bedt om at grave ny finansiering frem til en virksomhed, der har fået en kurv af banken, lyder hans første spørgsmål: Hvad har du selv gjort? Ofte ændrer opgaven sig hen ad vejen. Det handler om at få udarbejdet en kapitalplan, og hvordan forskellige mulige finansieringsløsninger bliver en del af den samlede plan for virksomheden. Det er ikke et svaghedstegn at have en sådan dialog, for det, bankerne først og fremmest interesserer sig for, er virksomhedens tilbagebetalingsevne. Ifølge Carsten Færge er der imidlertid også bløde faktorer at være opmærksom på: Banken ser også på, hvilke andre kompetente personer end ejeren, der er tilknyttet virksomheden. Specielt i bestyrelsen er det vigtigt, at virksomhedens aktuelle behov for kompetencer er dækket. Derfor er det både nødvendigt og naturligt at skifte ud i bestyrelsen i takt med virksomhedens udvikling. Det bidrager til at give banken tryghed, ligesom eksempelvis løbende afrapportering, produktudvikling og stabile kunde-, leverandør- og medarbejderforhold er væsentlige områder. Hvis du får nej i banken - hvad så? Torsdag den 22. januar 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 21. januar Det bliver en eftermiddag, hvor nye forretningsmodeller og finansiel praksis møder hinanden. På trods af, at bankerne har overskudslikviditet, oplever mange virksomheder, at de får nej til lån: Hvordan kan det hænge sammen? Hvad lægger bankerne vægt på i deres kreditvurdering? Hvad er mulighederne for at skaffe alternativ finansiering uden om banken? Få svarene, når Dansk Erhverv inviterer til konference med fokus på finansiering af små og mellemstore virksomheder. Du oplever måske, at dit pengeinstitut ikke vil låne dig penge til en simpel kassekredit, investeringer i et nyt perspektivrigt marked, i nye lovende produkter, til nye effektivitetsfremmende maskiner eller til et generations- eller ejerskifte. Finansiering, som er helt nødvendig for at sikre din virksomhed en fremtid med vækst og flere arbejdspladser. I nyhederne hører vi, hvordan bankerne har overskudslikviditet, fordi ingen vil låne deres penge. Samtidig oplever mange virksomheder, at deres bank takker nej til at finansiere deres vækstplaner. Det er klart, at det vækker undren rundt omkring, og det er netop det paradoks, vi retter fokus på den 22. januar, siger dagens ordstyrer, chefkonsulent Louise Riisgaard, Dansk Erhverv. Program Finansieringsbehov i danske SMV er. v/lars Munk, direktør i Financial Advisory Services, Deloitte. SMV-finansiering - tendenser og konsekvenser. v/eivind Kolding, CEO, Novo A/S, og bestyrelsesmedlem i tænketanken Axcelfuture. Alternativ finansiering - en international megatrend. v/ditte Rude Moncur, analysechef, Vækstfonden. Alternativ finansiering i praksis: P2P-lån via online markedsplads for virksomhedslån. v/asger Trier Bing, CEO, Lendino. Likviditet gennem fakturasalg. v/juri Cetti, CEO, Dansk FakturaBørs. Langfristet finansiering gennem børsnoterede erhvervsobligationer. v/rune Ledgaard Sørensen, kredit- og økonomidirektør, Langfristet ErhvervsFinansiering - LEF. Paneldiskussion om alternativ finansiering - udfordringer og barrierer. Moderator: Louise Riisgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv. Undgå endnu et nej til finansiering - sådan udarbejder du en god kapitalplan. v/carsten Færge, partner, KapitalBørsen. Netværk og sandwich. Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: find: Hvis du får nej i banken - hvad så? Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Lars Munk. Juri Cetti. Eivind Kolding. Rune Ledgaard Sørensen. Ditte Rude Moncur. Louise Riisgaard. Asger Trier Bing.

7 DANSK ERHVERV CSR januar 2015 S 7 Nemmere for SMV er at tage samfundsansvar Ny alliance på den danske CSR-arena, bestående af Dansk Erhverv, Deloitte og Green Network, skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar. Ambitionen er at skabe en stærk platform med viden, værktøjer og sparring til virksomheder, som vil starte eller opgradere deres CSR-indsats. De tre partnere udbyder nu et nyt træningsog strategiforløb i henholdsvis Jylland og København. csr Kom godt i gang med CSR København Start: Mandag den 2. februar Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 19. januar Vejle Start: Onsdag den 18. marts Sted: Green Network, Lysholt Alle 6. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 25. februar Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. 73 procent af de danske SMV er begrunder ifølge en undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen deres Corporate Social Responsibility-indsats med, at CSR er en moralsk forpligtigelse. Det er i og for sig positivt. Samtidig er der imidlertid kun 23 procent, der arbejder med CSR, fordi de mener, at det kan betale sig økonomisk. Det efterlader altså et betydeligt uudnyttet potentiale blandt det store antal SMV er i Danmark for at øge forretningsværdien af CSR. Den problematik vil Dansk Erhverv i samarbejde med revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte og erhvervsnetværket Green Network komme til livs gennem en ny alliance. 90 procent af danske virksomheder er små eller mellemstore, men de færreste udnytter forretningspotentialet i samfundsansvar. Flere undersøgelser viser, at interessen for at komme i gang er der, men mange har svært ved at få sat en systematisk indsats i gang til gavn for forretningen, fortæller CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv. Konkret vil den nye alliance tilbyde små og mellemstore virksomheder træning i værktøjer og viden om strategisk samfundsansvar samt hjælp til at udforme en strategi og handlingsplan tilpasset den enkelte virksomhed. Stor efterspørgsel på starthjælp til CSR Modevirksomheden BARBARA I GONGINI har været en af deltagerne i et CSR-forløb med Erhvervsstyrelsen i Nu, hvor projektet er ved at være ved vejs ende, reflekterer virksomheden over arbejdet med CSR: I forløbet med Erhvervsstyrelsen og Deloitte har vi fået dybere indsigt i etiske og miljømæssige retningslinjer. I fællesskab har vi fået belyst de tiltag, der allerede var iværksat af virksomheden, og udfærdiget et CSR-værdisæt, der kendetegner BARBARA I GONGINI. For os er CSR i dag en konkret størrelse, og vi har nu redskaberne til rådighed for at nå i mål. Disse redskaber har vi blandt andet kunnet bruge til at minimere miljøpåvirkning og optimere ressourceforbrug, som ligger os meget på sinde. Det er vigtigt for os, at vi fortsat tænker som mennesker. Forløbet har altså givet os både viden og redskaber til at opnå de mål, der gør, at vi kan stå inde for det, vi gør, siger direktør Ole Gongini Jensen, BARBARA I GONGINI. Effektive 4 måneder skal give en god start Det nye trænings- og strategiforløb fra Dansk Erhverv, Deloitte og Green Network bygger videre på erfaringerne fra projekterne i Erhvervsstyrelsen: For mange mindre og mellemstore virksomheder kan det være svært at overskue, hvor man skal starte og stoppe, når man gerne vil i gang med Program og tilmelding find: Kom godt i gang med CSR. Eller kontakt CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv: lko@danskerhverv.dk Telefon: CSR. Et kursus hist og her er ikke nok, og et langstrakt konsulentforløb kan være for tungt i budgettet. Derfor har vi taget det bedste fra begge verdener og udviklet et træningsforløb specifikt til SMV er, forklarer Louise Koch. De deltagende virksomheder gennemgår over 4 måneder et forløb med 4-5 fælles træningsdage, hvor de centrale CSR-begreber og værktøjer gennemgås. Desuden guides virksomhederne igennem en systematisk proces med at afdække forretningspotentialet for CSR i deres egen virksomhed, og de udvikler en skræddersyet strategi og handlingsplan. Efterfølgende tilbydes deltagerne at indgå i et CSR-netværk sammen med de øvrige deltagende virksomheder, så der fremadrettet er et sted at hente viden og sparring til implementering og videreudvikling af CSR-arbejdet. CSR-forløb på begge sider af Storebælt CSR-forløbene gennemføres parallelt på begge sider af Storebælt. Forløbet i København gennemføres i samarbejde med Deloitte, som har stor tyngde på CSR-området: Målet med kursusforløbet er at integrere CSR i virksomhedens forretningsstrategi, sådan at det bliver en naturlig del af det daglige arbejde. Der er et enormt potentiale for SMV er i arbejdet med CSR. Indsatsen kan fungere som et konkurrenceparameter, der giver stolte og engagerede medarbejdere, og gør, at virksomheden lever op til kundekrav og i højere grad får adgang til nye markeder, understreger partner Anne Mette Christiansen, Deloitte Sustainability. I Jylland har Dansk Erhverv indgået samarbejde med erhvervsforeningen Green Network. Administrerende direktør Kenneth Hald Jensen glæder sig over, at kræfterne samles omkring SMV ernes samfundsansvar: Virksomhederne prioriterer samfundsansvar, når det skaber værdi for forretningen. Derfor fokuserer vi på at konkretisere CSR i enkle, pragmatiske og produktive værktøjer specielt udviklet til SMV er, forklarer han. Louise Koch, CSRchef, Dansk Erhverv. Ole Gongini Jensen, direktør, BARBARA I GONGINI.