Tjek af kommunebygninger Internet program til benchmarking af kommunale bygningers energiforbrug og klimabelastning

Transkript

1 Tjek af kommunebygninger Internet program til benchmarking af kommunale bygningers energiforbrug og klimabelastning 1

2 Forord Denne rapport rummer en kort redegørelse for indholdet af hjemmesiden Hjemmesiden er udviklet som en Elforskprojekt, og kommer ud forlængelse af den tidligere udviklede hjemmeside også støttet af Elforsk. Kendetegnende for begge programmer er, at de tager udgangspunkt i det lovbefalede energimærke. Programmerne er udviklet ud fra et ønske om at synliggøre bygningens elog varmeforbrug samt det hertil relaterede CO 2 -udslip. På den vil de enkelte kommuner såvel som interesserede brugere hurtigt og nemt få et indtryk af, hvor godt en given bygning klarer sig sammenlignet med andre bygninger, og om den evt. har behov for energigennemgang og -renovering. SBi forestår hosting og løbende opdatering af datagrundlaget. Dette notat redegør først for baggrunden for webprogrammet Tjekkommunebygning. Dernæst gennemgås de enkelte opslag, som de viser sig på hjemmesiden. Endelig redegøres der som dokumentation for hvorledes der foretages datafangst fra databaseudtræk i energimærkningsdatabasen over testkørsel til udlægning på slutserver SBI/Ålborg Universitet Marts

3 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Baggrund... 4 Målsætning... 5 Proces... 5 Resultat... 6 Konklusion... 9 Hvad kan projektet bruges til?... 9 Datafangst Bygningskoder Dataudtag A Dataudtræk fra energimærkningsdatabase B Import af energimærker til brug for SQL-server C Kobling af web-program med SQL-server

4 Baggrund Interessen for at følge bygningers energiforbrug og klimabelastning er stigende, og har været stigende siden der for alvor blev sat fokus på bygningers bidrag til CO 2 -udlip og klimabelastning. Særlig fokus har der været rettet mod bidraget fra statslige og kommunale bygninger. Dette hænger naturligvis sammen med, at mange spareinitiativer kommer fra det offentliges side, og en reaktion på dette, er, at man skal huske at feje for egen dør. En helt særlig interesse har været rettet mod landets skoler. Dette hænger naturligvis sammen med, at skolerne efter de flestes opfattelse skal være forbillede for både børn og voksne. Dette er igen baggrunden for, at SBi allerede i 2003 udviklede en grøntregnskab for skoler og efterfølgende gav landets skoler fri adgang til at hjemtage et regnearksprogram til opstilling af et grønt regnskab. Med et grønt regnskab kan skolen synliggøre det samlede el- varme og vandforbrug samt CO 2 -udslip, og hvad mere er, opgøre skolen forbrug og klimabelastning pr. elev og pr. kvadratmeter skolebygning. Det grønne regnskab blev i 2005 videreudviklet til en web-løsning. Webløsningen, byggede på den obligatoriske ELOmærkning, dvs. den ordning som fra 1997 indebar, at skoler som andre bygninger over 1500 m 2 - skulle energimærkes en gang om året. Webløsningen er siden udviklet med log-in og indtastningsløsning. Videreudviklingen Tjekskoleforbrug er sket parallelt med udviklingen af en nye hjemmeside til benchmarking af den øvrige kommunale bygningsmasse. Det drejer sig om Denne side er enklere idet den ikke rummer de forbedringsmoduler, som af pædagogiske årsager blev medtaget i tjekskoleforbrug. Endvidere ligger der ikke data på denne hjemmeside tilbage fra den gamle ELO-ordning. I dette notat redegøres der kort for baggrunden for og ideen bag Tjekkommunebygninger. De enkelte hjemmesideoplag forklares via skærmdump, og endelig redegøres der, som en slagt dokumentation, for, hvorledes der foretages datafangst fra databaseudtræk i energimærkningsdatabasen over testkørsel til udlægning på slutserver 4

5 Målsætning Formålet med projektet har været at udvikle et Internetbaseret benchmarking værktøj designet til at synliggøre kommunale bygningers energimæssige ydeevne, herunder synliggøre bygningens behov for el og varme, og omvendt synliggøre konsekvenserne for bygningens CO 2 -udslip. Værktøjet kan ses som en udvidelse af det tidligere udviklede web-værktøj Med udvidelsen skulle ikke blot kommunens skoler, men i princippet alle kommunale bygninger være dækket ind, og brugerne få adgang til at bedømme en bygning i forhold til andre kommunale bygninger i kommunen såvel som i landet som helhed. På vegne af de energiansvarlige i kommunerne var ambitionen den, at der skulle være let adgang til at sammenligne skoler, institutioner og kontorbygninger i kommunen og ydermere være let adgang til at foretage sammenligning af skoler, institutioner og kontorbygninger på tværs af kommuner. Håbet var på den må det blev muligt at give inspiration til relevante energibespareforanstaltninger, det være sig rettet mod bygningen eller brugerne. Proces Da projektet bygger på det tidligere udviklingsprojekt "Elforbrug i skoler nøgletal og synliggørelse (projektnummer ), bliver der taget udgangspunkt i dette værktøj (Se Skoleværktøjet er imidlertid udviklet på et tidspunkt, hvor det var den såkaldte ELO-database, der lå til grund. Denne indeholdt oplysninger baseret på faktiske forbrug, og ikke som i dag beregnede forbrug. Da man gik over til at bygge mærket på beregning, blev det nødvendigt at ombygge Tjekskoleforbrug.dk, således, at det beregnede forbrug blev suppleret af muligheden for at upload af faktiske forbrug. Efter ombygningen var grunden lagt til at fortsætte processen for resten af de kommunale bygningers vedkommende. 5

6 Resultat Resultatet fremgår af den udviklede hjemmeside Denne følger delvist konceptet fra tjekskoleforbrug, således at det første, der møder brugeren er en oversigt over kommunale kontorbygningers gennemsnitlige energiforbrug og CO 2 -udslip. Samtidig får man, hvad man kan få ud af at gå videre: Se en bygnings energimærke Se om forbruget af el, varme og vand har været faldende eller stigende Se bygningens CO 2 -udslip Se hvordan en bygning ligger sammenlignet med tilsvarende bygninger andre steder Figur 1. Åbningside, efter at der er peget på en daginstitution på adressen Kornvej 1 i Roskilde. Designet er hentet fra tjekskoleforbrug, som brugerne allerede kender, og som siden skal spille sammen med. På den efterfølgende side får man mulighed for at vælge den bygning, man ønsker at undersøge. Det sker ved først at angive bygningstype, derpå kommune og til sidst adresse. Der kan vælges mellem kontor, kultur, sport og institutioner. Institutioner er igen opdelt mellem skoler, dag- og døgninstitutioner. Når valget er foretaget kommer bygningens energimærke til syne sammen med tal for de behov for tilførsel af varme el, som energimærket forudsætter. På det grundlag leveres der også et første bud på et CO2- udslip fra bygningen. Se figur 2. 6

7 Figur 2. Når en bygning er valg dukker den energimærke frem på skærmen Tredje faneblad viser ved "energipile", hvor den pågældende bygning befinder sig i et forbrugshierarki fra A til M. Figur 3. Her se Hvor i feltet en bygning befinder sig sammenlignet med andre bygninger Går man videre, vises på fjerde faneblad hvordan bygningen har udviklet sig over tid. Her vil man ud over elforbrug kunne se, hvordan det er gået med varmeforbrug, vandforbrug og CO 2 -udslip. 7

8 Figur 4. Udviklingen i elforbrug, varmeforbrug og vandfobrug samt CO2-udslip. Klikker man frem til femte og sidste faneblad, kan man her se, hvor energiog klimaeffektiv den enkelte bygning er sammenlignet med andre bygninger. Her ligger der en række valgmuligheder for visning. Forbrug og udslip pr. kvadratmeter, forbrug og udslip med medarbejder osv. Figur 5. Her er vist, hvordan en daginstitution i Roskilde klarer sig sammenlignet med andre institutioner i Roskilder, her på parameteren elforbrug til bygningsdrift Som tjekskoleforbrug.dk indeholder hjemmesiden en upload-lighed, som først i takt med at den bliver taget i brug vil eksponere alle hjemmesidens muligheder. Fx kan der ske upload af antal ansatte (årsværk) for at denne visning kan fungere. Upload af faktiske forbrug vil endvidere betyde at brugeren kan skifte mellem beregnede behov jf. energimærket og faktiske forbrug jf. upload 8

9 Konklusion Sammenfattende har projektet vist, at de databaser, som anvendes til opsamling af energimærker udført på danske bygninger kan anvendes i praksis. Dette betyder, at kommunerne og deres skoler, som via lovgivningen er pålagt at udføre energimærkning på alle bygninger, også på denne måde kan få gavn af energimærket. Og det betyder igen, at kommuner og skoler har fået et værktøj i hænde, som kan sige ikke så lidt om, hvor det er værd at sætte ind med energibesparelser, det være sig over for bygningen eller over for brugerne. Hvad kan projektet bruges til? Projektets resultater kan anvendes til målrettet at opsøge potentialer for energibesparelser i kommunale bygninger. Det har forgængeren vist. Hvad mere er, så viser resultaterne i dette projekt, at de oplysninger, der tilvejebringes via den obligatoriske energimærkningsordning kan danne rygrad i et sådant værktøj. Dermed er der udviklet et værktøj, hvis i princippet kan anvendes på alle typer af bygningerier, fx Almene boligselskaber, private udlejningsejendomme og private parcelhuse. Der er med andre ord udviklet et værktøj, som for alvor kan bane vej for benchmarking af bygningers energiforbrug og bidrag til klimabelastningen. 9

10 Datafangst Bygningskoder I alt fem bygningskategorier indgår i Tjekkommunebygninger. Bygningskategorierne er udvalgt ud fra de muligheder der ligger i BBR-registret, idet ejerkoden 50 (kommunalt eje), går igen for alle bygningskategorier. De fem bygningskategorier, som er valgt er følgende: Døgninstitutioner (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) Kontorbygninger (bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration) Skoler (bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.) Daginstitutioner (Bygning til daginstitution) Spotsanlæg (bygning i forbindelse med idrætsudøvelse så som klubhus, idrætshal, svømmehal o.l). Dataudtag Opgaven med at drive hjemmesiden Tjkkommunebygninger strækker sig fra at hjemtage nye datasæt fra Energimærksningsdatabasen over overførsel til SQL-server og til opkobling af data til I alt i udføres tre opgaver: A. Dataudtræk fra Energimærkningsdatabasen B. Overførsel af data til SQL-server C. Kobling af web-program med SQL-server PC Energimærks- ningsdata- Excel: kommuneejendomme.sql til Databasegrundlag Placeres på D- drev: d/db DATABASE med Datafil: mdf SQL server Management studio SQL server (SQL- XPRESS) OMJPC (server) STBPC (server) BS1-server Testmodel for ninger.dk AAU-server Webprogram ninger.dk Kodning og test Test-Kørsel Kørsel 10 Figur 6. Samlet flowdiagram fra databaseudtræk over testkørsel til udlægning på slutserver.

11 A Dataudtræk fra energimærkningsdatabase Data hentes på Energistyrelsens database v.h.a. SQL Server Management Studio. Servernavn (Data Engine): (login: omj, sommer08). 1. Åbn filen: Energimærke-udtræk KOMMUNEbygnnger (ENS BBRrelation).sql 2. kopier oven i Excel-regneark til filen kommunebygninger_10 opdelt (GI-bgn)+ mm årårårår og ret på datoen. Filen ligger på TEKST/kommunebyugninger. Tjek de første BBR-numre og indsæt evt. korrekte BBR-numre efter opslag i OIS-server 3. Øg antallet af rækker i alle faneblade op til det nye antal mærker Etabler nyt regneark: Databasegrundlag med 4 faneblade: EJENDOMME, EJEMOMSDATA, ENERGIFORBRUG, MÆRKER, og overfør hertil kolonner jf. oversigt nedenfor i rene værdier. Disse skal have en bestemt struktur, som passer til den opdeling databasen på serveren har, og som Webprogrammet kender, se figur 6. Ad 1. Bemærk at udtrækket kan laves ud fra to tabeller: BBR-relation og ENS BBR-relation. Kun den sidste har nye ejendomme med. Ad2. Eksekver på Execute og tabellen bliver skabt nederst. Placer curseren i øverste venstre hjørne, bloker alt op kopier hele datasættet ved copypaste til Excel regneark. Lad øverste linje stå åben og kopier overskrifter over efterfølgende via results to text. Eller kopier ud i gammel udgave af regnearket. Ad 3. Der er ofte mangler og fejl i energimærkningsdatabasens BBRangivelse. Disse kan for en dels vedkommende rettes via opslag i OISserveren, blot adressen er intakt. Ad 4. da nye datasæt typisk er større en de gamle, skal man huske at forøge matrixen i fx L-opslag. B Import af energimærker til brug for SQL-server Hertil anvendes SQL Server Import and Export Wizard. Gå til Start All Programs Microsoft SQL Server 2008 Import and Export Data (32 bit). Læs instruktion på: Excel-data-to-SQL-Server-2008.aspx. Forinden startes SQL server (SQLEXPRESS). Dette gøres ved at klikke på start under kontrolpanel/administration//tjenester. Denne SQL server afvikler SQL-kommandoer, fx SELECT * from <tabelnavn>. Selve SQLkommandoen kan fx komme fra SQL server management Studio. Eksporten sker fra faneblad i Excel-regneark, mens importen sker direkte til fil på D-drev på (nu på egen PC: D\Db.) Der overføres to filer, en datafil (SQL Server Database Primary Data File) <databasenavn>.mdf og en logfil <navn >.ldf: (SQL Server Database Transaktion Log File). NB. Der generes også en masterfil? Datafilerne kan ikke kopieres før SQL server (SQLEXPRESS) er afbrudt!! Eksporten sker til filen i mappen: D:\Programmer\Microsoft SQLServer\MSSQL10_50.SQLEXPRESS\MSSQL\DATAImport 11

12 C Kobling af web-program med SQL-server Den importerede database kan som andre databaser på diverse servere se via SQL server Management studio. Dette kan ske på sædvanligvis, blot skal SQL server (SQLEXPRESS) også her være slået til, se under B. Vælg Server name : OMJPC/EXPRESS og Windows Authentication. Ved at vælge Database Diagrams og derpå dbo. Derved får man en oversigt over databasestrukturen og genfinder de fire oprindelige excel faneblade, se figur 7 Figur 7. Samlet overblik over tabellerne i energimærkningsdatabasen, som ligger til grund for Tjekkommunebygninger. 12