Den bedste tid er lige nu Boligtema. Johnny Reimar om det at blive ældre. Fremtidens hjemmehjælp Hjælp til selvhjælp FAGLIGE SENIORER

Transkript

1 FAGLIGE SENIORER Nr. 24 Vinter 2014 Den bedste tid er lige nu... Johnny Reimar om det at blive ældre 14 Boligtema Hvordan vil vi bo, når vi bliver gamle? 24 Fremtidens hjemmehjælp Hjælp til selvhjælp

2 BESTIL vores arvefolder på Giv dyr et godt liv Med en gave til Dyrenes Beskyttelse i dit testamente sikrer du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af Testamentariske gaver sætter os i stand til at hjælpe alle dyr, der er kommet i nød. Uanset om det skyldes menneskers misrøgt, manglende viden om dyrs behov eller påkørsler i trafikken. Alle gaver uanset størrelse gør en forskel. Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende på tlf her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål. Alhambravej Frederiksberg C tlf

3 14 Foto: Carsten Elert 24 Foto: Lise Thorsen 28 Foto: Thomas Møller Indhold 5 Leder Ole Ibsen om tillid, tryghed og velfærd 22 Juridisk hjælp Om at bo til leje 6 Pastasalat med ansjoser Med Nikolaj Kirk i køkkenet 24 Tema: Fremtidens hjemmehjælp Hjælp til selvhjælp 7 Digital Post Har du husket at melde dig til? 34 Sudoku Vind 500 kr. 9 Lykketofts hjørne Forskellen på folk må ikke blive større 37 Frontkæmperen Møde med Tjørnehøj 10 Johnny Reimar Den bedste tid er lige nu 38 Fornem pris til danske ældreråd Hædret i New York 14 Tema: Hvordan vil du bo? Udfordringer for fremtidens boliger LIV & lidt mere Nummer 24 Vinter 2014 Udgives af: / hjemmeside: Faglige Seniorer Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf.: liv@fagligsenior.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Ibsen Redaktion: Lise Thorsen Grafisk design: Datagraf Communications Annoncer: DG Media Tryk: CS Grafisk / oplag: Forsidefoto: Lise Thorsen ISSN Næste nummer udkommer 23. februar Foto: Lise Thorsen Nummer 24 Vinter

4 > giver internet på dit TV Med dukapc har du mange timers glæde foran dig helt enkelt Du kan skabe en tættere kontakt til din familie, når du sender s med billeder og historier om dine sidste udflugter, og din familie kan sende dig billeder af børnebørnenes udvikling. dukapc kundeservice har altid overskud til at hjælpe dig. Vi er her også, hvis du skal have hjælp til at blive digital borger. SPAR OP TIL 30% Begrænset antal > Nyhed fra dukapc - Tilsluttes dit TV > SPAR 300,- SPAR 1.000, ,- Serviceabonnement 150 kr./måned Alt-i-en computer med 21,5 trykfølsom skærm inkl. tastatur og mus. Normalpris kr. Normalpris 995 kr. 695,- Abonnement 99 kr./måned Bærbar computer med 15,6 skærm inkl. mus. Normalpris kr. > SPAR 1.000, ,- Serviceabonnement 150 kr./måned Tilbuddet er gældende i perioden 15. september til og med 15. november Ring eller besøg en af vores mange forhandlere

5 Tryghed og tillid Leder Tryghed var det ord, statsminister Helle Thorning-Schmidt brugte allerflest gange i sin åbningstale, da hun skød det nye folketingsår i gang. Det kan jeg godt forstå. Og det kan jeg kun være enig i. For tryghed er det basale omdrejningspunkt for et velfærdssamfund som det danske. I internationale undersøgelser scorer danskerne som regel højst af alle nationer, når det gælder tillid. Tillid til systemerne. Tillid til hinanden. Tillid og tryghed følges ad. Vi har tillid til, at vi bliver passet godt på af det offentlige, som vores alle sammens fællesskab, hvis vi får behov for det. Den tillid er fundamental for vores tryghedsfølelse. Derfor er det godt, at statsministeren i sin tale på vegne af regeringen slog fast, at man bringer et ønske om ekstra 100 mio. kr. til demensområdet videre ind til finanslovsforhandlingerne. I dag lider ældre af den frygtede sygdom og med en stigende ældrebefolkning vil det i fremtiden blive endnu flere. Både patienter og pårørende skal kunne have tillid til, at der vil blive sørget for dem så godt som overhovedet muligt. Det giver tryghed. Og derfor er det godt, at statsministeren slog fast, at det skal være nemmere og mindre bureaukratisk at være frivillig. Det er tillid. Det giver tryghed. Men det, at den danske tryghed og tillid er så udbredt og så rodfæstet, må ikke få os til at læne os og tilbage og forvente, at så er alt godt. For begge dele kan sagtens tippe. Lige så stille og uden at vi måske lægger mærke til det lige med det samme. Hvis kommunerne overlader kerneydelserne til de frivillige. Så har de misbrugt vores tillid, for kerneydelser som f.eks. mad, rengøring og personlig pleje må aldrig lægges i hænderne på andre end de fagprofessionelle. Hvis systemet svigter de svageste. Hvis kerneydelser forsvinder fra de fagprofessionelles hænder. Hvis vi ikke kan regne med, at skulle vi have behov for hjælp så er den der, for så træder vores fælles velfærdssamfund i karakter. Så forsvinder trygheden. Så forsvinder tilliden. Hos Faglige Seniorer er vi stolte af det velfærdssamfund, generationer har bygget op. Men vi vil fortsat holde øje med og gøre opmærksom på det, der måtte gå skævt. Tillid og tryghed er omdrejningspunkt for danskerne. Det skal det blive ved med. Ole Ibsen Næstformand for Faglige Seniorer 5

6 du rører undervejs. Løgene må ikke tage farve. Mad Af Nikolaj Kirk & Carsten Elert Foto Søren Zeuth & kombic Pastasalat med ansjoser og rucola pastaretter er ofte de bedste. Og gå ikke i panik over ansjoserne. De smager ikke på den måde af fisk, men giver retten en god dybde. Skyl og hak tomaterne i mindre stykker. Kom så tomatkødet ned til løgene og sauter yderlig lidt tid. Hæld 2 dl. vand ved og kom låg over. Kog tomatsovsen 5-6 minutter. Fjern nu låget og indkog sovsen så den bliver tykkere. Krydr med salt og peber og fjern gryden fra varmen. Fyld nu en stor gryde med koldt vand og bring derefter vandet i kog. Kom en knivspids salt i, samt lidt olivenolie. Hæld pastaen i og kog den mør i det antal minutter, som står på pakken. Når pastaen er helt mør, sigtes den fra vandet og hældes over i gryden med tomatsovsen. Varm det hele igennem. Kogemanden Nikolaj Kirk tilbereder pastasalat Ansjosen er en lille planktonspisende saltvandsfisk. Ansjosen forekommer langs det østlige af Atlanterhavskysten, fra det sydlige Norge til Angola, samt i Middelhavet og Sortehavet. Ansjoser anvendes blandt andet til produktion af fiskeolie, men er også en delikat spise. De er saltet og lagt i olie. Ansjoser er en fed fisk, der blandt andet indeholder A-vitamin og D-vitamin og mineralerne jod, zink og selen. Simple Ingredienser 2 personer 150 g. tørret pasta, gerne skruer 1 lille løg 1 fed hvidløg 4 stk. tomater - gerne flaske 50 g. parmesanost, fint revet 1 håndfuld rucola-salat 12 stk. ansjoser salt, peber og lidt olivenolie Fremgangsmåde Pil og hak løg og hvidløg meget fint. Kom en sjat olivenolie i en gryde og varm op. Tilsæt parmesanost og krydr igen med salt og peber. Pluk rucolaen og kom også denne ved. Rør nu rundt i hele herligheden en til to minutter og fjern så gryden fra varmen. Anret pastaen på et stort, lunt fad og pynt med ansjosfileterne ud over det hele. Og så er det bare at nyde den gode mad Mere sulten? På kan du se Hæld nu løgene i gryden og sauter kogemanden Nikolaj Kirks spændende dem klare heri 2-3 minutter, mens opskrifter til hele året. Det er god og nærende mad, der nemt kan tilberedes, og til en overkommelig pris. 6 Nummer 24 Vinter

7 Har du husket at tilmelde dig Digital Post? Efter den 1. november sender det offentlige post til din digitale postkasse. Hvad går det ud på? Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede modtager i din fysiske postkasse fra f.eks. kommunen, sygehuset elle SKAT. Det kan være indkaldelser til undersøgelser, breve om folkepension og varmetilskud, indkaldelse til syn eller skattesager. Forskellen fra traditionel papirpost og en er, at Digital Post skal modtages og læses på en sikker hjemmeside på internettet. De borgere, der er i stand til at modtage posten digitalt, skal gøre det. De borgere, der ikke er i stand til det, og som lever op til mindst en af grundene til at blive fritaget, kan blive det og fortsætte med at modtage post fra det offentlige på papir som hidtil. Du tilmelder dig Digital Post fra det offentlige enten på eller i Du skal bruge NemID for at tilmelde dig Digital Post. Hvis du ikke har NemID, skal du gå ind på og bestille det. Hvis du ikke er i stand til at modtage posten fra det offentlige digitalt, kan du blive fritaget, hvis du: Ikke har adgang til en computer med en ordentlig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted Er fysisk eller mentalt svækket Er registreret som udrejst af Danmark Er blevet hjemløs Har sproglige vanskeligheder med at anskaffe NemID For at blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, skal du som udgangspunkt møde personligt op på din lokale Borgerservice. DIGITAL POST Nummer 24 Vinter

8 2014 Liv & Lidt Mere nr x129.indd 1 10/9/2014 3:55:52 PM Oplev Nordlyset på første parket... 22/12-3/ Jul og nytårsrejsen med Hurtigruten Hold jul og nytår under det smukke nordlys på denne 13 dages sørejse op langs den norske vestkyst. Oplev det Arktiske lys, nordlys, julehygge og nytårsstemningen om bord på M/S Nordnorge. Denne sørejse på sømil vil helt sikkert blive en oplevelse for livet. Pris fra ,- Inkl. fly t/r Bergen, transfer, sejlads og helpension. Tillæg for enkeltkahyt. Afr. Kbh. - tlf.: Untitled-2.indd :18:45 Jule- og nytårsrejser med dansk rejseleder Julemarkeder lübeck Dejlig miniferie til Timmendorfer Strand med besøg ved de hyggelige julemarkeder i Lübeck og Flensborg. Buskørsel, hotelovernatning, morgenmad, middagsbuffet med 3 timers fri øl, vin og vand og udflugter er inkluderet. Masser af afgange i nov. og dec. 2 dage. Fra kr ,- Berlin Skøn rejse til den flot julepyntede storby Berlin med de mange seværdigheder og dejlige julemarkeder overalt i byen. Busrejse, centralt hotel med morgenmad, dansk rejseleder og udflugter er inkluderet. Rejs 1/12, 4/12, 8/12, 11/12, 15/12. 4 dage. Fra kr ,- nytårsrejser lüdenscheid Dejlig nytårsferie til Lüdenscheid. Herlig nytårsfest med buffet og musik. Desuden udflugt til Berleburg og Køln. Busrejse, dansk rejseleder, godt hotel med swimmingpool, halvpension, nytårsfest samt udflugter er inkluderet. Rejs d. 30/12. 4 dage. Fra kr ,- Bestil julekatalog på eller riisrejser.dk Berlin Ønsker man et flot og festligt nytår er Berlin den rette by at besøge. Vælg mellem 2 gode hoteller centralt beliggende i Berlin. Busrejse, nytårsarrangement, halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 30/12. 4 dage. Fra kr ,- tlf (man-søndag kl. 9-17). godt rejseselskab

9 Mindre ulighed mellem mennesker Politik Tekst Mogens Lykketoft Foto Lykketoft.dk På Venstres landsmøde gentog Lars Løkke, at der er for lidt udbytte ved at arbejde, og at vi derfor skal give skattelettelser i bunden til dem, der er i arbejde. Det bliver spændende om denne ny omsorg for de lavestlønnede overlever i en koalition med Liberal Alliance og de Konservative, som stadig mener, at det er i toppen at skatten skal lettes. Venstres nye omsorg for de lavtlønnede er også mildt sagt tvivlsom, for den følges op af krav om lavere mindsteløn for at ufaglærte danskere kan konkurrere med østeuropæisk arbejdskraft. Der er med andre ord ingen som helst interesse for at bekæmpe social dumpning og hjælpe fagbevægelsen med at håndhæve de nuværende overenskomster. Fællesmængden af holdninger mellem Løkke, Samuelsen, Pape Poulsen og Thulesen Dahl kan kun føre til større lønforskelle og et dårligere socialt sikkerhedsnet. Det bør skræmme alle, der ser det som en helt afgørende kvalitet ved det danske velfærdssamfund, at der ikke er så stor forskel på folk. satser på dagpenge m.v., som sikrede, at mennesker, der blev arbejdsløse, kunne blive i deres bolig og opretholde en anstændig levefod. Konsekvenserne af den forrige borgerlige regering var halvering af dagpengeperioden og fordobling af arbejdskravet for at genoptjene dagpengeret. Det har bl.a. skubbet flere over på den lavere kontanthjælp. Nu kommer borgerligheden med Venstre i spidsen så med krav om et lavere loft over kontanthjælpen og en yderligere udhulning af dagpengenes dækningsgrad: For det er jo udhuling af dækningen ved arbejdsløshed, sygdom og barsel, hvis man kun vil give skattelettelserne til de beskæftigede. Og det er en melding om, at de mange på folke- og førtidspension, efterløn og kontanthjælp ikke skal have del i Venstres skattelettelser. Men der er en anden meget dyster side ved de evindelige borgerlige krav om ekstra skattelettelser: Pengene skal komme et sted fra. Og dybest set kan de store beløb kun findes på to måder: Enten skære hårdt i dén service, som især kommuner og regioner leverer til borgerne, og som også giver arbejde til mange mennesker. Eller ved at indføre asocial brugerbetaling på centrale områder, hvor vi hidtil alle har betalt over skatten efter størrelsen af vores indkomst eller forbrug. Det skræmmer i hvert fald en gammel socialdemokrat, der i 50 år har kæmpet for at mindske lønforskellene, sikre en høj minimumsløn og Lykketofts hjørne MF for Socialdemokraterne og formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, er tilknyttet Liv & lidt mere som politisk kommentator. Han skriver i hvert nummer om et aktuelt emne i dansk politik. Nummer 24 Vinter

10 Portræt Tekst & foto Lise Thorsen Jeg har nået det, jeg skulle, og har ikke noget til gode, siger Johnny Reimar om sit liv. Den bedste tid er lige nu 10 Nummer 24 Vinter

11 Jo, man får da lidt småskavanker, men det vænner man sig til. Man bliver ligesom en gammel bil, der skal have skiftet olie engang imellem. Man skal være påpasselig med sine eftersyn. Johnny Reimar smiler lunt og sætter sig godt til rette i det studie, hvor han har sin gang. Omgivet af hippe unge mennesker i en lidt nedslidt gammel fabriksbygning ude i Københavns nordvest-kvarter. Sangeren og entertaineren Johnny Reimar har det godt med at blive ældre. Og som 71-årig kan han se tilbage på en glorværdig karriere, som langt fra er slut endnu. Han ligner egentlig sig selv, som danskerne har kendt ham i mange årtier, selvom hår og overskæg er blevet hvidt. Fysikken har det godt, for Johnny Reimar passer godt på sig selv. Går til fitness hver morgen, hvis han ellers er hjemme, cykler og svømmer. For det er faktisk ganske hårdt at være ude og optræde. Jeg står jo ikke bare og synger, men hopper også rundt på scenen. Og selv om jeg nogle gange kan glemme noget, der skete i går, kan jeg til gengæld huske alle sangteksterne, også selv om de ligger år tilbage. Og optræde, det gør han stadig, for der er bud efter ham mange gange om året til fester og andre arrangementer. Og så tager jeg også lige en runde med mit gamle band The Cliffters engang imellem, plus producerer og medvirker i en del tv-udsendelser. Jo, Johnny Reimar har travlt. Og nej, han er ikke træt af at spille de samme gamle sange. De giver mig jo succes, fordi de gør folk glade. Og den succes vil jeg gerne have. Faktisk er jeg blevet mere ambitiøs i den retning. Folk skal helst op på bordene og danse, før jeg er helt tilfreds. Tiden er til låns Det er det, han kan, Johnny Reimar. Gøre folk glade. Og det er det, han gerne vil huskes for. Publikum smiler til mig og får et ganske bestemt udtryk i øjnene, når jeg er på. Jeg har en goodwill omkring mig, og ja - de vil jo stadig have, at jeg har den der tyrolerhat på. Jeg gør dem glade, og det er det, der tæller. Selv om han altså stadig har fart på, er Johnny Reimar begyndt at tænke lidt mere over tiden. Min kone og jeg har fået en vane med at tage en drink sidst på eftermiddagen og sige tak til hinanden for endnu en dag. Det er noget, vi er begyndt på, efter at min gode ven og nabo, den gamle fagforeningsboss Georg Poulsen pludselig faldt død om for ikke så længe siden. Det mindede os om, at man ikke ved, hvor længe det holder. I vores alder er det at planlægge noget fem til ti år ud i fremtiden faktisk ret lang tid. Det kan godt slå mig, hvis jeg er ude og optræde på et plejehjem, at de ældre mennesker, der sidder her, altså er dem, der dansede rundt, da jeg startede med at spille i deres og min ungdom. Det er lidt mærkeligt at tænke på. Børnehjemsbørnene Bekymrer det ham, hvilken verden vi efterlader til vores børn og børnebørn? Jo, utrygheden derude omkring i verden, gør. Men på den anden side så kan jeg ikke gøre så meget ved det, siger han og slår Nummer 24 Vinter

12 ud med armene. En lille smule resigneret. Men andre ting har Johnny Reimar gjort noget ved. Han hjælper f.eks. hjemløse både i Vejle og i Helsingør. Jeg kører med brød fra bageren til dem, og hver aften tømmer jeg lommerne for mønter. Mønterne smider jeg i en bøtte. Og når bøtten er fuld, kører jeg hen og afleverer pengene, og så begynder jeg forfra med den næste bøtte, fortæller Johnny Reimar om sit enkle, men effektive system. Og så har han i årevis været aktiv i sit sponsor-arbejde med børnehjem på Grønland og i Thailand. Jeg kunne også godt tænke mig at gøre noget for de børn, der kommer her som flygtninge. De har jo ikke selv valgt deres liv, men må bare følge med. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at få nogen til at optræde for dem for at muntre dem lidt op og give dem en god oplevelse. At den slags idéer ikke altid er lige populære herhjemme, ved Johnny Reimar alt om. Jeg luftede engang tanken i et interview, og bagefter fik jeg et brev fra en dame, der havde læst det og derfor måtte meddele mig at jeg havde været hendes største idol i årtier, men efter det her var det altså slut! Morfar-kult Men mister man en, så vinder man en anden. Og Johnny Reimar har oplevet at blive kult hos de helt unge. Jeg er sådan en morfarperson, og de gange jeg har optrådt på diskoteker, har det været så sjovt. Hårdt, men virkelig sjovt. At blive kult hos den generation er det største kompliment, jeg kan få, og jeg kan blive helt høj af det. Det eneste, der kan genere Johnny Reimar lidt, er alle de kameraer, de unge især pigerne - har. Først skal den ene tage et billede af mig og hende selv med sin mobil, så den næste og så den næste igen. Det kan godt blive lidt anstrengende, siger manden, der også godt selv kan blive lidt forpustet af de mange computere og iphones, vi omgiver os med. Men som ikke vil undvære noget af det, nu hvor han har vænnet sig til det, og som selvfølgelig også er på Facebook. Noget han til gengæld aldrig vænner sig til, er musikkonkurrencer på TV. Udsendelser som X-faktor, der hænger taberne ud og hæver Johnny Reimar har engageret sig i børnehjemsbørns ve og vel og vil også gerne hjælpe børn på flugt. 12 Nummer 24 Vinter

13 vinderne til højder, de slet ikke kan håndtere. Hverken professionelt eller menneskeligt. Det er noget pjat at tage børn og unge ind nærmest fra gaden og lade dem optræde på den måde. De mangler jo hele modningsprocessen. De mangler alle de mange år på scenen, der skal til, før man er moden nok til at vide, hvad man kan, og hvad man går ind til. Det er synd at give dem så megen opmærksomhed fra den ene dag til den anden og derefter smide dem ud igen. Det kan de jo slet ikke klare. Den bedste tid Johnny Reimar har været med så længe og oplevet så meget, at han ikke synes, han har noget til gode. Jeg har nået det, jeg skulle. Det giver ro ikke at skulle stræbe efter en hel masse. Jeg har haft så mange glæder, en god karriere og børn, der er godt i vej. Jeg har ikke noget til gode. Fik han chancen for at leve sit liv om, ville han ikke gøre det så meget anderledes. Bortset fra en ting. Jeg har altid haft et andet job ved siden af det at spille musik. Jeg startede f.eks. som reklametegner stort set samtidig med, at jeg blev popstjerne. Det var fint, for det hjalp mig til at holde fødderne på jorden. I 1970 valgte jeg at gå ind i forretningslivet som producer, og det har jeg da fået nogle mægtige oplevelser ud af. Men det har også betydet, at jeg har været rigtig meget hjemmefra. Jeg ville faktisk gerne have haft mere tid sammen med mine børn. Derfor glæder det ham, at børn i dag, synes han, prioriteres så højt, også af deres fædre. Jeg blev sgu lidt overrasket de første gange, jeg sad til møde med en direktør, der så pludselig siger tak for i dag, for nu skal han hente børn. Men jeg bliver nu først og fremmest glad for, at det er sådan. Verden ændrer sig, og det samme gør den gamle sanger. For årene The Cliffters i de gode gamle dage. Johnny Reimar er blevet kult hos de yngste. går jo umærkeligt, men sikkert, selv om han på mange måder ligner sig selv og stadig gør det, han er bedst til: Spiller de samme sange og gør folk glade. Og det har han foreløbig tænkt sig at blive ved med, for den bedste tid den er lige nu. Nummer 24 Vinter

14 Bolig Tekst & foto Carsten Elert Tryghed og tjenestefolk TEMA Hvordan vil du bo? En god bolig er naturligvis vigtig hele livet. Men for minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, er udfordringerne for boligpolitikken også afhængig af, hvor i landet den ældre bor. Et rigtig godt råd er at få en snak med det lokale boligselskab og blive skrevet op i et almennyttigt boligselskab i god tid, før man går på efterløn eller pension. For selv om jeg er boligminister og har indflydelse på mange ting, kan jeg ikke hjælpe nogen til en anden bolig, når de står og har behovet, siger Carsten Hansen med et stort smil. Vi ved jo, at der er rigtig mange, der får lyst til at bo anderledes, når de bliver ældre. Det kan handle om en mindre bolig, om at slippe for at passe have, eller måske ønsket om at bo tættere på børn og børnebørn og ikke mindst kunne deltage i aktiviteter og forskellige kulturelle arrangementer tæt på ens bolig. Det med boligen er rigtig vigtigt. Næst efter beslutningen om hvem man skal dele livet med, er valg af bolig nok den største beslutning, man skal ta. Og det er jo ofte også en stor økonomisk investering. Boligen skal være med til at sikre, at man kan være i det liv, man har lyst 14 Nummer 24 Vinter

15 til, til hver en tid. Store ord, ja men boligen er vigtig for os. Og mulighederne er jo heldigvis mange. Carsten Hansen er 57 år, har været medlem af Folketinget siden 1998 og Minister for By, Bolig og Landdistrikter siden Gennem årene har han bestridt en række udvalgsog tillidsposter for den socialdemokratiske folketingsgruppe, herunder i Folketingets Boligudvalg og som gruppeformand siden Han er VVS - uddannet varmemester og vurderingsmand. Og så er han er varm fortaler for de almene boliger. Der er to steder, hvor man har tjenestefolk. Det ene er i kongehuset, det andet i de almene boligselskaber. For bor man her, skal man ikke selv rydde sne, slå græs, vaske trappen eller skifte pæren i kælderen, når den går i stykker. Boligerne findes i alle prisklasser og størrelser over hele landet. Der er bygget rigtig meget nyt, og der kommer mere til. Desuden skal boliger renoveres inden 2016, så badeog køkkenforhold er i top. Det har samtidig skabt arbejdspladser, fortæller Carsten Hansen. Seniorboligfællesskaber og ældrekollektiver synes jeg også, det er værd at have i tankerne. Fællesskabet er vigtigt for os alle, ikke mindst når vi bliver ældre. Også her kan vi se en stigning i behovet - og i mulighederne. Læg pres på kommunerne Vigtigt er det også at huske på, at det her ikke kun handler om byerne. Der bor fortsat over 65 år i landdistrikterne, og for at sikre at de bliver boende, er der flere ting det offentlige kan hjælpe med. Den offentlige service skal være i top, hvilket vil sige, at Borgerservice, hjemmehjælp og sundhedsvæsenet skal være tæt på én og naturligvis fungere. Desuden skal det føles trygt at bo der, den offentlige transport skal fungere, og så skal vi hjælpe med at skabe muligheder for, at man kan deltage i fællesskaber. En mulighed er, at vi får renoveret forsamlingshusene, så der kan komme aktiviteter dér. Det frivillige foreningsliv trives, især hvis forholdene er til det. Uden de aktive ældre ville vi have et fattigt liv, for de ældre er med til at holde sammen på tingene. Og udover sundhedshuse hvor man kan få klaret det meste, begynder sådan noget som telemedicin at få betydning i de tyndt befolkede områder. Eksempelvis kan en patient, der lider af lungesygdommen KOL, måle sin egen lungefunktion, så informationerne automatisk sendes til sygehuset. Løsningerne eksisterer, men de mangler at blive optaget i sundhedsvæsenet som et hele. Det arbejder vi på, og det kommer til at gøre det nemmere for de ældre, der bor lidt væk fra byerne. Jeg tror meget på det, og det vil jo betyde, at det bliver mere attraktivt at bo i udkantsområderne, understreger Carsten Hansen. Og når vi taler om kommunerne, tror jeg, det er rigtig vigtigt, at alle kommuner analyserer hele boligområdet og får lavet en langsigtet plan, der omfatter alle befolkningsgrupper, siger Carsten Hansen og opfordrer ældreorganisationerne til at presse kommunerne til at få lavet planer. Sin egen alderdom har Carsten Hansen allerede tænkt på Læg pres på kommunerne, lyder Boligminister Carsten Hansens opfodring til ældreorganisationerne. Selv har jeg et gammelt hus fra 1936, og det kan da godt være, at vi ikke skal bo i det, når vi skal pensioneres. Vi skal måske ud at rejse, og så kan det være, at sommerhuset skal være vores helårsbolig. Den mulighed eksisterer, når man er pensioneret og har ejet sommerhuset de seneste otte år. Rigtig mange har benyttet sig af det. Ser vi på det politiske, så synes jeg, vi har gjort det rigtige. Vi har i regeringen fremrykket en del investeringer på boligområdet og har også lavet energirenoveringer. Det er en investering i fremtiden. Man kan altså ikke bare spare sig ud af problemer og udfordringer, og derfor er det også helt galt, når nogle partier taler om nulvækst. Nej, der skal investeres også i boliger for ældre! Nummer 24 Vinter

16 Bolig til ældre TEMA Hvordan vil du bo? Kære politikere: Få nu benene ned og ta hatten af. Der skal handles nu, hvis vi skal se de rette resultater om 5, 10 og 25 år, så mine børnebørn også kan fortælle en positiv historie om, hvad det offentlige har været med til at skabe på boligområdet for ældre, siger Knud Johnsen, formand for Faglige Seniorer i Storkøbenhavn. På høje tid vi tænker nyt I disse år søger den generation, der under store afsavn byggede parcelhuse i 50 erne, ind i lejligheder i byen, fordi de ikke længere kan klare at holde huset og haven. Og så fordi de vil være en del af det kulturelle og levende miljø i byerne, siger formand for Faglige Seniorer i Storkøbenhavn, Knud Johnsen. Det er Faglige Seniorers vision at få skabt ældrecentre - almene seniorboliger, som giver ældre fra 60-årsalderen muligheden for at flytte ind i en passende bolig på mindst to rum, som indeholder de boligmæssige faciliteter, der er normen i dag. Den individuelle bolig bør være indrettet på en sådan måde, at beboeren har mulighed for at blive boende, uanset om vedkommende får fysiske handicaps. Boligen skal derfor rimelig let kunne omdannes til at fungere som en decideret plejebolig ved at være forberedt til det. Ældrecentret skal desuden indeholde fælleslokaliteter i form af mødelokaler, træningscenter, sundhedshus samt en restaurant, som bør være åben også for andre, mener Knud Johnsen. En ny generation af ældre med andre forventninger til deres ældreliv er på vej. De har deres udgangspunkt et helt andet sted end det, de nuværende beboere på plejehjem og i ældreboliger har. Hvis kommunerne ikke prøver noget nyt, vil de i løbet af kort tid stå i samme situation som i dag, nemlig at de boliger, der tilbydes til de ældre borgere, er forældede og uhensigtsmæssige. Natpotten i tagrenden Da jeg i 1956 var 15 år sagde min mor en dag til mig, at jeg skulle tage ud til min moster og pudse hendes vinduer. Min moster, der 16 Nummer 24 Vinter

17 var født i 1884, havde altid boet på lejede værelser, men nu havde hun fået en pensionistbolig. Da jeg kom derud, bad hun mig glædesstrålende om at komme ind og se den flotte lejlighed - som jeg har fået i kraft af Stauning og Socialdemokratiet. Så vidt jeg husker, gik man lige ind i en stue med alkove, og der var et lille køkken og toilet uden bad. Noget lignende gentog sig et par år senere et andet sted i København, hvor søde Anna, min barnepige, havde fået en pensionistbolig. Hun var netop flyttet ind fra en baggård med lokum i gården. Jeg kan huske, at hun tømte natpotten ud af vinduet i tagrenden, da hun boede der, og også hun var nu i den syvende himmel. Sikken luksus sagde hun - jeg har fået eget toilet! I oktober 1976 besøgte jeg på en studierejse en pensioneret postarbejder og hans kone i en boligkarré i Beijing. Han viste lejligheden frem. Der var to værelser. Sønnen, svigerdatteren og barnebarnet boede i det ene, han og konen i det andet. WC et var et lille rum med et hul i gulvet. Med stolthed erklærede han, at alt dette havde formand Mao og Kinas kommunistiske parti skaffet ham. Hvad har disse tre historier så med de ældres ønsker til en ældrebolig i dag at gøre? Jo, mener Knud Johnsen, nemlig det, at vi altid vil sammenligne det, vi kommer til, med det vi kommer fra. På baggrund af velfærdsstatens udvikling, drevet frem af arbejderbevægelsen med Socialdemokratiet i spidsen, er det derfor heller ikke urimeligt, at vi i dag stiller meget større krav til vore boliger end det, de forrige generationer var tilfredse med. Og det betyder meget, at vi ældre gennem ældreorganisationerne og ældrerådene nu har fået en mulighed for at udtrykke, hvordan vi ønsker at bo. Skal der overhovedet være noget, der hedder ældreboliger? Dagligstue, spisestue og soveværelse, entre, køkken, toilet og bad. Og direkte adgang i niveau til offentlige områder, enten direkte eller med elevator. Det er efter Knud Johnsens mening, det basale i indretningen i af fremtidens ældreboliger, sammen med kort afstand til kollektiv transport, til indkøbsmuligheder, til kultur- og til foreningsliv. Og så er et godt lysindfald, velholdte omgivelser og mulighed for at bruge internet et must for fremtidens ældreboliger. Men spørgsmålet er, om der overhovedet skal være noget, der hedder ældreboliger? Eller bør en bolig ikke være en indretning, man har igennem hele livet, bygget så den samme bolig kan bruges som familiebolig, ældrebolig og plejebolig? Selvfølgelig er det stadig nødvendigt at have plejeboliger til de medborgere, der ikke er i stand til at klare sig selv, og som derfor kræver et større personale end en hjemmehjælp i ny og næ, siger Knud Johnsen. Men egentlige ældreboliger er vi måske forbi. Det mener Faglige Seniorer: Grundlaget for en ændret kommunal boligpolitik må være: At planlæggerne accepterer, at ældre mennesker er lige så forskellige som de øvrige borgere i samfundet. At mennesker, i takt med at de bliver ældre, kan få en række handicaps, som ikke bør føre til, at de skal placeres i hospitalslignende miljøer, men derimod kan blive i deres eget hjem med passende hjælpemidler. At samfundet må tilbyde boligformer for ældre, der ønsker det, i boligkomplekser, der er indrettet sådan, at beboerne kan blive boende i deres lejligheder, næsten uanset hvilke plejebehov de måtte få. At sådanne boliger placeres på steder, hvor der er behov for de faciliteter, der er knyttet til ældreboligerne, f.eks. sundhedshus, fitness, restaurant og forsamlingslokaler. Det vil få områdets øvrige borgere til at opfatte boligerne som et plus for deres område. Man kunne forestille sig, at ældreboligerne indgik i et kulturhuslignende miljø. At der inddrages ældrespecialister, når boligerne planlægges. Hermed tænkes ikke kun på arkitekter, men også på eksempelvis psykologer og samfundsdebattører med særlig interesse på dette felt. At der gives de ældre mulighed for at flytte ind i boligerne på et tidspunkt, hvor de ikke er så svage og plejekrævende, at det bliver umuligt for dem at blive en levende del af miljøet og dermed få opbygget et menneskeligt netværk. Nummer 24 Vinter

18 TEMA Hvordan vil du bo? En anderledes seniorbolig Jomfruburet ved søen Der må meget gerne komme mænd her, men de kan ikke få en lejlighed. Det fortæller Bodil Birke, der bor i Brødrene Soldenfeldts Stiftelse ved Sortedams Søen på Østerbro i København. Stiftelsen er oprettet af brødrene ved testamente af 1881 for værdige og trængende aldrende lærerinder, husjomfruer, syjomfruer samt tjenestepiger Jeg fik en lejlighed tilbage i 2004, hvor stiftelsen netop var blevet byfornyet. I dag rummer den 99 lejligheder. Jeg blev skrevet op, og efter få måneder var jeg heldig at få en lejlighed. I dag er der en lang venteliste. Min lejlighed er på 62 kvadratmeter, men heraf er en del gangareal, så den er faktisk ret lille. Men der er køkken, bad med gulvvarme og toilet med træk og slip. Faktisk var de første, der fik træk og slip på Østerbro tilbage i 1894, stiftelsen her. Det var vild luksus dengang. Og så har jeg også en impone- rende udsigt over Sortedam Søen. Man bliver aldrig træt af at kigge på livet her, fortæller Bodil Birke. En kort overgang havde vi en forstanderinde / administrator, men i dag bestemmer beboerne plus en repræsentant for ældrerådet i København. Vi kender stort set alle hinanden, og der er et godt fællesskab. Vi har ind imellem fællesspisning for opgangen, vi har yoga, gymnastik og bog-bytning, og så har vi fælles vaskeri, et stort kreativt værksted og et fitness- rum. Vi har et gæsteværelse, som man kan leje billigt, og flere fællesarrangementer årligt. Vi fejrer husets fødselsdag den 14. oktober og 1. søndag i advent med efterfølgende julefest i festsalen. Og vi har et par loppemarkeder i gården hvert år. Omkring 4600 kroner om måneden alt inklusive betaler Bodil Birke, og det, synes hun, er billigt på trods af lejlighedens størrelse. Det er godt at bo her, og jeg ved, at hvis jeg bliver syg og har behov for hjælp, kan jeg altid ringe til en af beboerne. Det føles rigtig trygt, siger hun. 18 Nummer 24 Vinter

19 Den store, firfløjede og strengt symmetriske bygning i rød tegl blev opført efter tegninger af H.B. Storck, inspireret af italiensk middelalderarkitektur og renæssance. Soldenfeldts Stiftelse blev fredet i På facaden ud mod Sortedam Dossering ses bl.a. en række terrakotta-medaljoner omgivet af laurbærkranse. De fremstiller de dyder, som de oprindelige beboere formodedes at besidde: Mådehold, flid, tålmod, renhed, ydmyghed og tro sidder til venstre for indgangen. Til højre finder man håb, kærlighed, fred, årvågenhed, klogskab og sandhed. Medaljonerne blev udført i Firenze af billedhuggeren Carl Aarsleff og opsat i Soldenfeldts Stiftelse er ifølge den nuværende fundats udelukkende for enlige kvinder over 50 år med aktuel bopæl i Københavns Kommune. Læs mere om stedet på Rig på kultur Italien med det meste inkluderet... Italien er rig på kulturoplevelser. Gardasøen 8 dages kulturrejse med rejseleder Vi bor i den hyggelige by Riva del Garda på dejligt hotel med fantastisk beliggenhed midt på byens torv ud til den maleriske lille havn. Vi har inkluderet alle udflugter. En udflugt langs Gardasøen inklusiv sejltur. Udflugt til Romeo og Julies by Verona samt en udflugt med skønne Til læsere af LIV & lidt mere - RABAT KR. 200 naturoplevelser i Dolomitterne. På rejsen skal vi også besøge et par af områdets gode vingårde. kr Tillæg eneværelse kr. 800 Tillæg søudsigt p.p. kr. 350 Ekspeditionsgebyr maks. kr. 95 Inkluderet i prisen Fly fra København t/r Transfer til hotellet t/r 7 nætter på Hotel Centrale i Riva del Garda 7 x morgenmad og 2 x frokost 7 x aftensmad inkl. 1/2 flaske husets vin 2 x vinsmagning Udflugter ifølge program Erfaren dansk rejseleder Afrejsedatoer Fra KBH 2015: 18/4, 25/4, 2/5, 9/5, 16/5, 23/5, 30/5, 6/6 og 20/6 Læs mere om rejsen på eller ring Oplys annoncekode for rabat: LIV

20 TEMA Hvordan vil du bo? Boligydelse til pensionister Når du er blevet folkepensionist, har du mulighed for at søge det offentlige om tilskud til din boligudgift Af Lisbet Graff Larsen, socialrådgiver Bor du til leje: Kan du hos Udbetaling Danmark søge om boligydelse som tilskud til huslejen. Beregningen af boligydelsen afhænger af flere forskellige faktorer: husstandens størrelse, husstandens indkomst og formue, lejlighedens størrelse og huslejens størrelse. Ydelsen er skattefri. Bor du i andelsbolig: Kan du ligeledes hos Udbetaling Danmark søge om boligydelse, men ydelsen gives som lån, og du skal underskrive en gældserklæring. Lånet skal betales tilbage, når du flytter eller ved dødsfald. Beregningen af ydelsen/lånet sker efter samme regler som for lejere. Bor du i ejerbolig: Kan du vælge mellem to muligheder: 1) Du kan hos Udbetaling Danmark søge om boligydelse, som lån. Der skal tinglyses et pantebrev i boligen, og der skal underskrives en gældserklæring. Lånet betales tilbage ved flytning eller død. Beregningen af boligydelsen/lånet sker efter samme regler som for lejere. Dog beregnes boligudgiften ud fra de udgifter, der er i boligen. Der medregnes normalt 80 % af renter og afdrag på lån i boligen. 2) Du kan søge din kommune om lån til betaling af de kommunale ejndomsskatter. Her spiller indtægt og formue ingen rolle. Som sikkerhed for lånet skal der tinglyses et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev i boligen, og det er en betingelse, at der er friværdi. Lånet skal betales tilbage ved flytning eller død. Ansøgning og mere information: På hjemmesiden kan du finde flere oplysninger om boligydelse, og om hvordan du søger. Her finder du også ansøgningsskema til såvel boligydelse som lån til betaling af ejendomsskatter. Ansøgningsskema udfyldes og sendes elektronisk. Har du ikke internetadgang kan du hente hjælp hos Borgerservice i din kommune. Du kan desuden læse mere i Pensionist eller efterlønsmodtager 2014, som kan rekvireres i Fagligere Seniores sekretariat eller læses/downloades på hjemmesiden 20 Nummer 24 Vinter

21 Har du fået dit Pensionistkort? Masser af fordele og over 200 rabatsteder Lodtrækning på dit Pensionistkort nr. Deltag i vores medlemslodtrækninger Hver uge om 10 gavekort til f.eks. Føtex. Hver måned om 1 gave - værdi min kr. Nye tilbud Se de nye tilbud på hjemmesiden hver uge. Tilbud med op til 50% rabat over hele landet. Lokale og landsdækkende tilbud og rabatter på f.eks. Messer og arrangementer Håndværkere, rengøring, frisører, computerhjælp og meget mere Fotobøger, rejser, weekendophold Deltag selv i f.eks. Fotokonkurrence, loppemarked, lodtrækning og krydsord Pia Brændstrup Sygeplejerske / Direktør Bestil dit Pensionistkort på Det er gratis at bruge Pensionistkortet! Rabatten får du med det samme, når du viser dit Pensionistkort. Pensionistkortet koster 100 kr. om året. Hvis du bestiller til to personer på samme adresse, sparer du 20% på det andet kort i husstanden. Pensionistkortet er fordels og rabatkortet til pensionister 65+. FÅ 500 KR. I RABAT NÅR DU AFLEVERER DINE GAMLE HØRE- APPARATER OG KØBER ET NYT FRA DEN DANSKE PRODUCENT GN HEARING HOS OS! Du støtter gode projekter i Afrika, hvor dine gamle høreapparater gratis uddeles og indstilles til børn & voksne. AUDIOVOX - ALL INCLUSIVE AFTALE. INGEN OVERRASKELSER... Få garanti og fri tilpasning i 4 år på alle høreapparater tilpasset i ét af vores hørecentre. Følg med i projekterne på vores Facebook side eller på KIG FORBI ELLER RING OG FÅ MERE INFORMATION PÅ: Bestil og læs mere på Tlf Ndr. Frihavnsgade Kbh Ø Smallegade 52A Frb. H.C. Ørstedsvej 50C, Frb. C Herlev Hovedgade 138E Herlev Over Bølgen 2A, Greve Bagsværd Hovedgade Bagsværd HØRECENTER Din hørelse er vores omsorg Luksus, velvære og den bedste nattesøvn Forkæl dig selv... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum Lær om hvordan du kan ændre din livsstil opnå et varigt vægttab håndtere stress få styrket dit selvværd få forøget livskvalitet FOKUS PÅ Kost, motion og psykologi Store eneværelser, fri internet, socialt samvær, spændende almendannende fag og bus til døren. Livsstilskurser starter 9. november; 4. januar; 15. februar og 6. april Højbjergvej Lemvig Tlf.: Jeg har selv fornøjelsen af at sove med en silkedyne og silkesengetøj fra Silkedyne Import, og må konstatere at silken er et fantastisk materiale, som danner en perfekt ramme omkring søvnen. Mikael Rasmussen, søvnekspert og forfatter til bogen Sov godt hele natten Derfor vælger man en silkedyne Temperaturregulerende - sval om sommeren og lun om vinteren Silkedynen ånder langt bedre end andre dyner. Man sveder ikke i en silkedyne Sikrer et tørt sovemiljø, hvor husstøvmider og skimmelsvampe ikke trives Silkedyner Silkedyne-import.dk Særdeles velegnet til folk med astma eller allergi, da silke er antibakteriel Silkedyne Import er den førende specialist indenfor import af luksus dyner, puder, senge linned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbær silke. Ring eller mail og få yderligere oplysninger og et godt tilbud. Silkesengetøj silkedyneimport@mail.dk tlf.:

22 Jura Tekst Lars Korterman Skal du bo til leje Når man flytter ind i en lejebolig Der er en række forhold, som det er en god idé at være opmærksom på i forbindelse med indflytning i et lejemål. F.eks. hvordan man udarbejder en indflytningsrapport, indbetaler depositum samt vedligeholder lejemålet. Indflytningssyn og indflytningsrapport Når du flytter ind i et lejemål, bør der altid udarbejdes en indflytningsrapport til en start. I almene lejemål har udlejer pligt til at sørge for dette, men det samme gælder ikke for private lejemål. Som lejer er det i alle tilfælde fornuftigt at bede udlejer om, at man udarbejder en sådan rapport i fællesskab. Indflytningsrapporten udarbejdes rent praktisk ved, at man sammen med udlejeren foretager en grundig og kritisk gennemgang af alle rum og installationer i lejligheden for at kunne fastslå eventuelle fejl og mangler. Du bør bl.a. se på el- og vandinstallationerne i lejligheden, om låsene virker, samt om vinduer og døre binder eller gaber. Indflytningsrapporten udgør dokumentation for den faktiske stand, lejemålet har ved indflytningen. Hvis man opdager yderligere mangler, efter rapporten er skrevet, skal man som lejer senest 14 dage efter, manglerne er opdaget, give udlejer besked om dem. Det kan endvidere være en god idé at tage billeder af manglerne i boligen. På den måde er det efterfølgende nemmere at bevise, hvilken stand lejemålet var i på overtagelsestidspunktet og herved undgå at skulle betale for unødvendig eller ekstra istandsættelse af lejemålet, når man flytter. Der gælder nemlig en regel om, at udlejer ikke kan pålægge lejeren at aflevere lejemålet i bedre stand, end det var ved indflytningen. Det gælder uanset hvad, der måtte stå i lejekontrakten. Betaling af depositum og forudbetalt leje I forbindelse med indflytningen kan udlejer kræve, at der betales depositum svarende til højst tre måneders leje. Beløbet er udlejers sikkerhed for, at der kan betales for eventuel istandsættelse, når lejeren flytter. Udlejer kan dertil kræve, at der forudbetales et beløb på op til tre måneders leje. Dette er et beløb, som lejeren kan bo op, når lejemålet opsiges. Det maksimale beløb, udlejeren kan forlange i forbindelse med indflytning, er således seks måneders husleje eksklusiv varme (foruden den husleje, der betales for den første måned). For at undgå at blive snydt, anbefales det, at man som lejer venter med at indbetale depositum og forudbetalt leje, til der er skrevet under på lejekontrakten, og man evt. har haft mulighed for at tjekke, at udlejer rent faktisk ejer lejemålet eller på anden måde har ret til at leje det ud. Vedligeholdelse af lejemålet Det vil typisk fremgå af lejekontrakten, om det er lejer eller udlejer, der har pligt til at vedligeholde lejligheden og hvor omfattende denne pligt er. Typisk vil lejer have den indvendige vedligeholdelsespligt, mens udlejer står for den udvendige vedligeholdelse af ejendommen. Lejer skal således bevare den stand, som lejemålet havde ved indflytningen. Hvis lejeboligen eksempelvis var nymalet og med afhøvlede gulve, da man flyttede ind, så skal lejeboligen også nymales og have gulvene afhøvlet, når man flytter. Reglerne kan være indviklede, og hvis man som lejer er i tvivl om det mindste, anbefales det at søge råd og vejledning hos enten Lejernes LO eller en advokat med erfaring indenfor lejeret Juridisk hjælp Denne side bliver til i samarbejde med Lett Advokatfirma. Teksten er denne gang udarbejdet af advokat 22 Nummer 24 Vinter 2014 Lars Korterman.

23 Annonce Nu sover jeg godt hver nat Da vi møder Pia i hendes dejlige hus i Grindsted, er det en frisk og glad kvinde, der åbner døren, og ingen ville tro at hun for kort tid siden konstant var træt og irritabel som følge af søvnbesvær. Pia havde et ellers velfungerende liv, men en skilsmisse og en opslidende kamp om forældremyndigheden gav Pia alt for meget at tænke på. Pias familie og datteren Frederikke var bekymrede. De støttede naturligvis Pia og gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe hende tilbage på rette spor. Snart skulle det dog vise sig, at et nyt problem dukkende op, nemlig problemer med at sove - et problem der rammer mange danskere hvert år, men også et problem, der for mange ødelægger humøret og livsmodet. Prøvende alt - men intet hjalp Pludselig lå jeg der, nat efter nat, og havde svært ved at falde i søvn. Jeg kunne være dødtræt, men brugte alligevel timer på at falde i søvn. Og når jeg endeligt gjorde det, fik jeg næste aldrig mere end fem kvarters søvn, før jeg vågnede igen fortæller Pia. Søvnløsheden gjorde Pias liv surt. Hun forsøgte tabletter med Baldrian og ekstra lange ture med hunden før sengetid, men hun kunne ikke komme de søvnløse nætter til livs. Nyt naturmiddel blev løsningen Da Pia en dag sad og læste, faldt hendes øjne på en reklame for naturmidlet Sedaforte. Det var beskrevet som et plantebaseret præparat, der virkede på flere måder i forhold til søvn. Da hun læste, at præparatet virkede afslappende og ikke sløvende, besluttede Pia sig for at prøve, og bestilte en pakke hjem. Efter fire til fem uger begyndte der at ske noget. Jeg kunne ganske enkelt mærke, at det virkede. Hvis jeg tager en Sedafortetablet hver aften en time før jeg går i seng, falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet Hvor kan du købe produktet? Sedaforte indeholder planterne citronmelisse, kamille, schisandra og humle. Sedaforte regulerer søvnmønsteret og virker afslappende uden at virke sløvende. Sedaforte kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Tabletterne kan bestilles på eller på tlf Pia har fået livslysten og nattesøvnen tilbage. - og så gå ind i seng og sove videre bagefter, fortæller Pia. Det er ganske enkelt en stor lettelse, at mine søvnproblemer er løst så enkelt, og jeg kan bare mærke, hvordan mit livsmod og gode humør er tilbage, fordi jeg, takket være Sedaforte, nu atter får min gode nattesøvn.

24 Fremtidens hjemmehjælp Tekst & foto Lise Thorsen På tærsklen til en helt ny tid Dimser til at knappe skjorter med. En hårtørrer i stor størrelse, der kan tørre dig på ryggen, hvis du ikke mere selv kan. Og en kommunal pligt til ikke at opfinde den dybe tallerken igen og igen. En ny lov om ældrepleje, genoptræning og hjemmehjælp er på vej gennem Christiansborgs maskinrum. Og når den kommer ud på den anden side, kan tilværelsen som senior se noget anderledes ud. 24 Nummer 24 Vinter

25 Faglige Seniorer er en rigtig god repræsentant for det foreningsliv, der betyder så meget for de ældres sociale liv, mener Astrid Krag. TEMA Hjælp til selvhjælp Vi står på tærsklen til en helt ny tid. Vi bliver ældre. Der bliver flere af os. Og der bliver flere af os, der kan selv. omsorg er unik. Andre steder i verden er man afhængig enten af dyre privatforsikringer eller af familiens pleje. Hos os tager det offentlige og dermed os alle sammen over. Astrid Krag, ældrepolitisk ordfører for Socialdemokraterne på Christiansborg, taler sig hurtigt varm, når hun skal beskrive sine visioner for ældreplejen i de kommende år. For mig er det her nemlig velfærdsstaten i sin nøddeskal. Helt tilbage til rødderne. I øvrigt kan jeg faktisk bedre lide ordet velfærdssamfund end ordet velfærdsstat. Stat lyder en smule bastant. Og det første dækker det bedre. Det er nemlig hele samfundet, der tager over. Kommer den ældre ud i en situation, hvor det bliver nødvendigt med hjælp, skal udgangspunktet for det allerførste møde med det offentlige være, hvor meget kan du selv. Simpelthen fordi det er mere værdigt. Jeg tror virkelig på sætningen længst muligt i eget liv, slår hun fast. Creme på ryggen og vinduer, der åbner på kommando Og Astrid Krag er ingen maskinstormer, men tværtimod en nærmest begejstret fortaler for velfærdsteknologi. Der findes dimser, der kan hjælpe dig med at knappe din skjorte. Mekanik, der kan åbne og lukke Og med denne reform fordeler vi pengene, sådan at dem, der vitterlig ikke kan selv, får flere midler at gøre godt med. Vores ældrevinduerne på kommando. Børster med langt skaft, der kan hjælpe dig med at smøre din ryg ind i creme. Selvskyllende toiletter. Hårtørrere i stor størrelse, der kan tørre dig på ryggen, hvis du ikke selv kan klare det. Alt sammen noget den ældre ellers skulle vente på, der kom nogen og hjalp med. Jeg kan ikke se andet, end at det på den måde giver en større værdighed at kunne klare sig selv. Men samværet da? Mange ældre ser jo frem til hjemmehjælperens besøg? Den grundlægende ensomhed forsvinder jo ikke, fordi der kommer en hjemmehjælper forbi. Og gør vi folk mere selvhjulpne, kan de bedre komme ud blandt andre, og gøre som de vil. Det forenings-danmark, som Faglige Seniorer er et rigtig godt udtryk for, må meget gerne komme på banen her, mener Astrid Krag. Til glæde for begge køn. Det at være sammen med kolleger om ens gamle fag, er da en fantastisk idé, som i øvrigt også er noget, der tiltrækker mange mænd, som det ellers kan være lidt svært at få med ud. Det er super godt. Der er jo mange måder at være sammen på, og jeg tror f.eks også, vi vil se endnu flere ældre flytte sammen i bofællesskaber. Det er vigtigt at slå fast, at velfærdsteknologi ikke er en spareøvelse. Vi får flere ældre i fremtiden men ikke flere penge. Derfor er der i Astrid Krags optik snarere tale Nummer 24 Vinter