Høringssvar til rapporten Censorinstitutionen under forandring. 1 Afsnit 2

Transkript

1 Høringssvar til institutionen under forandring Nedenfor følger kommentarer til udvalgte afsnit i institutionen under forandring behøver justering 1 Afsnit 2 Side 6 anbefalinger 2 Afsnit 2/4 Side 6 og 14 anbefalinger/ institutionen udvikling af censor institutionens rolle dialog med arbejds marked.. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne er meget enige i, at rollen med hensyn til at sikre ensartet kvalitet af prøvesystemet samt uddannelsernes mål er meget vigtig. Det er også en meget væsentlig rolle i forbindelse med kvalitetssikring og ensartethed mellem beslægtede uddannelser, der udbydes på flere institutioner. Denne opgave ser censorformandskaberne som en meget vigtig del af et landsdækkende censorkorps opgaver. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne er ikke umiddelbart enige i at censorerne ikke behøver at være i dialog om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet. Et område som ingeniøruddannelserne kræver en stærk og tværfunktionel dialog mellem mange parter. Der er ca. 70 % aftagercensorer i Ingeniørcensorkorpset, hvilket eksempelvis skyldes de mange vidensområder, der skal være dækket i forbindelse med specialeopgaver og afgangsprojekter. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne mener derfor, at der også i en revideret censorinstitution skal være en formel dialog omkring kvalitet og arbejdsmarkedsforhold. Denne dialog kunne etableres gennem faste møder med aftagerpanelerne på de enkelte institutioner, som det også fremgår af anbefalingerne i på side 14. erne spiller en vigtig rolle i at vurdere, om det produkt (opgave), der leveres ved en eksamination svarer til de forventninger/formål, der er i uddannelsernes studieordninger/formål. Man kan med andre ord sige, at aftagerpanelerne og censorerne ved at have en jævnlig dialog samlet set styrker uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet. Side 1 af

2 3 Afsnit 2 Side 7 anbefalinger 4 Afsnit 2 Side 8 anbefalinger 5 Afsnit 2 Side 8 anbefalinger ressource forbrug - økonomi lands dækkende censorkorps uafhængighed af institutioner formandskaberne for Ingeniøruddannelserne er enige i, at der bør gennemføres en nøjere analyse af omkostningerne ved eksamenssystemet. formandskaberne er dog betænkelige ved den fokus, der i har været på omkostningerne ved ekstern censur. Idet det må forudsættes, at for udvalgets arbejde omfatter censurering af alle fag, d.v.s. også intern censur, er det væsentligt at institutionernes samlede ressourceanvendelse til udprøvning analyseres. Umiddelbart finder censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne det underligt, hvis der skulle være en større forskel på omkostningerne til ekstern hhv. intern censur. Den eksterne censur er tilsyneladende blot nemmere at opgøre, idet den ikke er blandet sammen med eksempelvis alle de opgaver en lektor har. Men det må være klart, at skulle den nuværende eksterne censur alt andet lige ændres til intern censur, vil det betyde, at der skulle bruges flere årsværk til gennemførelse af eksaminer på institutionerne. I er der bemærkninger vedr. censorernes rejseudgifter. Disse udgifter må efter de erfaringer, der er indenfor Ingeniøruddannelserne formodes at være betydeligt mindre end selve honoreringen for censoropgaven. Slutteligt skal anføres, at censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne finder, at spørgsmålet om ressourcer og økonomi fylder for meget i specielt, hvis man medtager bilagene. Spørgsmålet må vel starte med, hvilke behov, der er for kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling i det danske uddannelsessystem. Man kan så efterfølgende diskutere, om denne opgave kan udføres med andre eller færre ressourcer i dag. Det må være, hvad man får for pengene, der tæller ikke hvad det koster hvis der er råd. De færreste censorer vil nok sige, at de gør det for pengenes skyld, når man tager det faktiske timeforbrug til forskellige censoropgaver i betragtning. Dertil skal det også understreges, at timesatsen for en ekstern censor ikke er af en sådan størrelse at intern censur er nævneværdigt billigere. opgaven skal naturligvis også påtages ud fra ægte interesse, men censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne skal da ikke undlade at gøre opmærksom på, at det i alle de år censorinstitutionen har eksisteret ikke hverken gennem Ministerierne eller ved fælles koordinering mellem institutionerne er lykkedes at komme igennem med fælles normer for tidsforbrug på alle relevante institutioner. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne som allerede i dag er landsdækkende er enige i konklusionen om, at censorkorpsene stadigt skal dække flere beslægtede uddannelser, der udbydes på forskellige institutioner. Dette er meget væsentligt for den fortsatte kvalitetsudvikling af eksamenssystemet. Det kan dog diskuteres, om det er muligt at etablere en censormyndighed der er uafhængig af både ministerier samt institutioner. Der er flere kommentarer til dette emne under punkt 13 i dette bilag. Det vurderes som en rigtig god ide at etablere en uafhængig censormyndighed, som både er uafhængig af Ministerierne samt institutionerne. I praksis er det allerede således, at censorinstitutionen fungerer uafhængigt af Ministerierne, idet Ingeniørcensorerne f.eks. aldrig har oplevet at et ministerium har haft indvendinger mod en censorbeskikkelse. Side 2 af

3 6 Afsnit 3 Side 11 og 14 Det danske kvalitetssikringssystem 7 Afsnit 4 Side 13 institutionen 8 Afsnit 4 Side 12 institutionen kvalitets Sikring og aftager paneler niveau og prøvesystem censorernes kvalitets sikrings opgave i fremtiden. Mikro-niveau, dvs. prøve- og eksamenssystemet. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne synes på den ene side, at det er fint, at arbejdsgruppen konkluderer, at der er brug for dialog mellem aftagerpaneler og censorer. På den anden side beskrev vi allerede i vort høringssvar vedr. Akkrediteringsbekendtgørelsen, at det var nødvendigt med en formel bestemmelse om dialog mellem aftagerpaneler og censorer, evt. krav om censordeltagelse i aftagerpanelet. Det er fint, hvis det bliver et formelt krav i forbindelse med en revideret censorinstitution, men det ændrer dog ikke på det forhold, at det som Akkrediteringsbekendtgørelsen er udformet nu sker af frivillighedens vej. Der er en god dialog mellem ingeniørcensorer og institutioner, hvilket også er krævet indenfor et uddannelsesområde, hvor det er vigtigt med løbende dialog med aftagerne. Her er ingeniørcensorerne måske lidt specielle mht. overvægt af aftagere i censorkorpset. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne finder ideen med, at fremtidens censorinstitution kan udvikle sin rolle ved at sikre, at såvel uddannelsens niveau er på niveau med tilsvarende uddannelser, men også at selve prøvesystemet fungerer efter sit formål samt i overensstemmelse med uddannelsens og undervisningens mål, rigtig god. Det er en rolle, som helt klart kunne være en væsentlig funktion for fremtidens eksterne censorer. Det er i på side 12 fremhævet, at det er en stor arbejdsindsats, som censorformandskaber og censorer før og efter prøverne har haft med eksaminatorer, fag- og studieledere. Der er bl.a. igennem dette samarbejde, at det faglige niveau er blevet styrket på tværs af universiteter og undervisere. Som det beskrives i vil censorernes fremtidige opgave mere blive en opgave, som har betegnelsen mikro-niveau. Mikro-niveau opgaven bliver som beskrevet, at sikre at censorernes bidrag til kvalitetssikring fremover koncentreres om niveau og prøver, herunder eksamensopgavernes kvalitet m.v. Det er vigtigt, at der i forbindelse med en revideret censorinstitution etableres meget klare retningslinier for censorernes opgaver på mikro-niveau og den deraf følgende dialog med universiteterne. Det er f.eks. vigtigt, at der stadigt er en direkte kontakt til universiteterne (dekaner og studieledere). Der skal etableres en konkret ordning, hvor censorformandskabet med universiteternes ledelse f.eks. kan drøfte censorformandskabernes årsrapporter. Samtidigt kunne der også etableres f.eks. et årligt møde mellem Ministeriet og censorformandskaberne om censorformandskabernes årsrapporter. Der er indenfor ingeniørområdet stort set ingen dialog på det universitære område om formandsrapporterne. Det skal også bemærkes, at den decentrale kontakt til censorerne i dag udgør et væsentlig netværk for den enkelte lærer. For ingeniørområdet er det i helt overvejende grad til aftagermiljøet uden for institutionen og dermed til "det virkelige liv". Disse personlige kontakter kan ikke erstattes af det langt mere centraliserede aftagerpanel for hele institutionen, som primært skal vurdere relevansen, grundlaget og studieordningerne for uddannelserne. Den løbende dialog mellem lærere og censorer sikrer væsentlige informationer om eksempelvis behovet for tilpasning af undervisning (tilføje nye emner i undervisningen) Side 3 af

4 9 Afsnit 5 Side 15 og 16 Institutionen i internationalt perspektiv sammen ligning med andre lande Der er som tidligere i dette bilag anført megen debat om ressourceforbruget i forbindelse med den danske model. Man kunne som nævnt vende problematikken om og se det som om, at Danmark på censorområdet og eksamens- og prøveområdet er langt foran de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er vigtigt at starte opgaven med, hvilken kvalitet og værdi, der skal komme ud af den. Det er også yderst væsentligt at tage alle omkostninger i forbindelse med prøvesystemet i betragtning. Det er både et spørgsmål om intern og ekstern censur, hvor det må formodes, at ressourcerne målt i årsværk er de samme, hvad enten der tales om intern eller ekstern censur. En veludbygget censorinstitution, der har et tæt samarbejde med Akkrediteringsinstitutionen må alt andet lige kunne siges at skabe mulighed for synergieffekter og kvalitetsudvikling, som ingen andre lande p.t. præsterer. Det er derfor vigtigt at se på mulighederne i den danske model frem for at argumentere for, at Danmark står alene eller er speciel. Slutteligt skal det bemærkes, at det er meget svært at sammenligne mellem lande. Vi så det f.eks. allerede i forbindelse med indførelsen af den nye karakterskala, hvor der nok var nogle, der troede, at vi bare kunne kopiere den britiske eller amerikanske A-F skala, men hvor vi nu er endt med endnu en dansk variant, der netop er tilpasset de mål, som vi finder vigtige i Danmark. Side 4 af

5 10 Afsnit 6 Side 17 m.fl. Omfang og antal prøver bedømt med eksterne censorer antallet af prøver med ekstern censur Det er en god ide at lade universiteterne udarbejde en sammenhængende politik for omfanget af prøver og anvendelsen af ekstern censur. Forslaget om, at væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt fortsat skal gennemføres ved anvendelse af ekstern censur er meget vigtigt. Ved væsentlige områder kunne det være en ide med en præcisering, at fag med ekstern censur skulle være fag, der rettede sig direkte mod anvendelse i praksis f. eks. på Produktionsingeniøruddannelsen faget Logistik men ikke et grundfag som Fysik. Den nuværende bestemmelse om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-points skal bedømmes af eksterne censorer kunne muligvis erstattes af en bestemmelse om, at der er ekstern censur i de afsluttende prøver i uddannelsens væsentlige hovedfag (hovedområder) og i bachelorprojektet, kandidatspecialet eller masterprojektet. Det er indenfor ingeniørområdet censorformandskabernes indtryk at antallet af fag med ekstern censur i dag omfatter noget mere end 1/3 af det samlede antal ECTS-points. Dette skyldes sandsynligvis en kombination af den naturlige forbindelse, der mellem aftagere og ingeniøruddannelsesinstitutioner samt at der er mange af uddannelserne, der er bygget op omkring projekter, der ofte udgør mange ECTS-points. Det drejer sig altså i alt væsentlighed meget mere om at sikre at væsentlige dele, herunder afsluttende hovedopgave bliver gennemført med anvendelse af ekstern censur. Sammenligningen med andre lande i Europa er som ovenfor vedr. økonomi ikke umiddelbar relevant som argument for at indskrænke den eksterne censurs omfang. Det er censorformandskabernes erfaring at tilliden til de eksterne censorer er høj. Desuden skal det også bemærkes, at når Danmarks komparative konkurrenceevne diskuteres plejer det at blive fremhævet at vi skal gøre ting på en anden måde end vore konkurrenter. Med at have eksterne censorer i de videregående uddannelser gør vi det meget anderledes. Ejendommeligt nok bruges dette som argumentation for at vi bør gøre det samme som alle andre. Side 5 af

6 11 Afsnit 7 institutionens ressource forbrug 12 Afsnit 8 Side 22 og 23 Stikprøvevis censur institutionens ressource forbrug Stikprøvevis censur Vi har ovenfor i punkt nr. 3 og 9 allerede været inde på flere forhold omkring økonomi og de betragtninger, der er i vedr. prisen for at drive en censorinstitution. Det synes som sagt, som om at fokus er blevet drejet i retning af, at den eksterne censur koster og den interne censur nærmest er gratis. Dette forhold mener vi i censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne ikke er korrekt. Først må man stille sig spørgsmålet, om vi vil bevare censur (intern og ekstern) af opgaver på institutionerne og hvilken kvalitet, udvikling samt følelse af retssikkerhed dette giver som resultat. Dernæst kan man igangsætte en opgave, der går ud på at skabe en effektiv samt kvalitativ censorinstitution. formandskaberne mangler i den forbindelse også informationer om omfanget af og måden hvorpå censur samlet set, d.v.s. både intern og ekstern, i det hele taget gennemføres i internationalt perspektiv. De kriterier, der ligger til grund for undersøgelsen af omkostningerne vedr. censorinstitutionen kan derfor udfordres, idet en sikker og troværdig vurdering kræver nogen økonomisk forståelse hos de personer, der gennemfører undersøgelsen samt et klart formål, der alt andet lige ikke blot går ud på at bekræfte, hvad alle godt ved at det selvfølgelig har en pris at gennemføre eksaminationer med intern censur. For den interne censurs vedkommende synes oplysningerne, som det da også nævnes i meget mangelfulde. Tidligere undersøgelser på nogle institutioner har vist, at der ved brug af intern censur skal tages udgangspunkt i universiteternes samlede omkostninger ved at have den pågældende medarbejder. Denne timesats overstiger for de fastansatte medarbejdere satsen til de eksterne censorer. Stikprøvevis censur har i flere år været anvendt på ingeniørområdet. Det har efter en til tider tung indkøring, idet det også har været en udfordring for censorerne at forstå at anvende, vist sig at være en ganske hensigtsmæssig evaluerings metode. Et af problemområderne, der skal være i fokus i forbindelse med stikprøvevis censur er, at der kan være vanskeligheder med vurderingen af de præstationer, der ligger på dumpegrænsen. Der risikerer man at der ikke er konsekvens, hvis man ikke har klare regler her. Det skal indenfor ingeniørområdet nævnes, at stikprøvevis censur findes velegnet til skriftlige prøver med ensartede svar (ofte på det mere grundlæggende niveau af uddannelsen). Det vil være naturligt at der i denne situation alene benyttes intern stikprøvevis censur - eller ingen censur overhovedet, da bedømmelsen til enhver tid kan efterprøves og gentages i tilfælde af klage. Side 6 af

7 13 Afsnit 9 Side 24 m.fl. institutionens organisering overordnede lands dækkende områdekorps formandskaberne for Ingeniøruddannelserne finder det meget væsentligt og tilfredsstillende at det fastholdes at censorkorpsene stadigt skal være landsdækkende. Ingeniørcensorformandskaberne har i de sidste par år haft jævnlige møder med formændene fra andre censorkorps (mellem 40 og 50 formandskaber). Kontakten med disse censorformandskaber har for det største censorkorps som ingeniørernes understreget, at der kunne være en god mening i at gennemføre en reduktion af antallet af censorkorps og en samling om centrale områder. Ideen med at etablere områdekorps med nogle fagkorps synes god, idet det sikrer en god og hensigtsmæssig koordinering mellem forskellige men også beslægtede specialer på tværs i landet. Det virker ikke gennemtænkt, at foreslå, at censorformanden for et fagkorps skal arbejde alene. Ideen med et landsdækkende censorkorps kræver et formandskab med en censorformand plus et antal kontaktcensorer (og en mindre sekretariatsbetjening til gennemførelse af censorrotationen). Områdekorpsene og institutionerne bør mødes en gang hvert år. Dette er nødvendigt for at bevare kontinuiteten og samarbejdet på tværs. Såfremt censorernes aktiviteter på mikro-niveau skal gennemføres som det er foreslået i, mener vi, at censorer skal mødes inden for faggrupperne hvert år. Det er ikke tilstrækkeligt med en mødefrekvens hvert 4. år. ad hoc beskikkelser kan det være svært for ingeniørerne at forstå problematikken i, idet antallet af ad hoc beskikkelser er begrænset indenfor ingeniørområdet. Det er nok mellem 5 og 10 % af censorerne, der ad hoc beskikkes igennem den 4 årige beskikkelsesperiode, og det endda indenfor ingeniørområdet, hvor der konstant er udvikling og kommer nye specialer til. Tankerne om en censormyndighed synes også spændende om end det kan være svært at se, hvordan den kan fungere i praksis. Her tænkes på, hvilke bindinger denne myndighed får til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, idet det samarbejde, som vi har med Ministeriet i øjeblikket fungerer tilfredsstillende. Side 7 af

8 14 Afsnit 10 korpsenes rekruttering og sammensætning bestemmelsen om, at mindst 1/3 af censorerne i et fagkorps er aftagere, ophæves. Nr. 14. Evt tilføje at der bør være minimum 5 år fra uddannelse til censor. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne finder ikke forslaget om at fjerne kravet om en mindste andel af aftagercensorer i et censorkorps er acceptabel. Begrundelsen om, at der jo allerede er langt mere end 1/3 aftagercensorer i mange censorkorps er ikke et argument i sig selv for helt at fjerne kravet til et vist antal aftagercensorer. Ligeledes er som tidligere nævnt den formelle mangel på krav om deltagelse af censorer i aftagerpanelerne et problem, der netop nødvendiggør et krav om, at der skal være et vist antal af aftagercensorer i et censorkorps. Rapportens argument om, at arbejdsmarkedets vurdering på makroniveau nu overgår til Akkrediteringsinstitutionen er selvfølgelig korrekt. Det at anvende aftagercensorer passer godt sammen med ønsket om at etablere en bedre kontakt mellem universiteter og aftagere. Det er fint at stille krav om ligelig kønsfordeling i fagkorpsene. Det kan måske være svært at opfylde i et område som ingeniørkorpset, hvor der indtil nu er en del flere mandlige kandidater, der er uddannet. Nødvendigheden indenfor ingeniørkorpset mht. at kunne dække forskellige specialer sætter nok også en grænse for, hvor stringent et krav om ligelig kønsfordeling kan opfyldes. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne kunne anbefale at sætningen "en ligelig kønsfordeling" blev erstattet af "en mere ligelig kønsfordeling under hensyntagen til kønsfordelingen blandt studerende og færdige kandidater". Det er fint nok også at søge censorer ved opslag. Dette kan dog ikke stå alene, hvis specialer mm. skal dækkes. Det må desuden forudsættes, at universiteterne og censorformændene skal udtale sig om censorens faglige og relevante kvalifikationer. Reglen om, at en fjerdedel af censorerne skal udskiftes ved hver ny beskikkelsesperiode har ikke været vanskelig at administrere indenfor ingeniørområdet. Den nuværende ordning sikrer også en god kontinuitet mellem det gamle og det fornyede censorkorps. Et krav, som er meget relevant indenfor et fag som ingeniørområdet, der er i konstant udvikling, kunne være at man først kan beskikkes som censor mindst 5 år efter afslutningen af sin uddannelse. Side 8 af

9 15 Afsnit 11 Side 32 m.fl. kvalifikationer 16 Afsnit 12 De studerendes retssikkerhed Introduktions forløb for censorer samt hjemmeside Klage og ankesager mm. Ideen om et introduktionsforløb er rigtig god det er blot at komme i gang. Ingeniørcensorerne har allerede i dag en meget velfungerende hjemmeside som det kan anbefales andre at kigge nærmere på. formandskaberne for Ingeniøruddannelserne er meget enige i, at der gennemføres en opstramning af klage- og ankesystemet både mht. overholdelse af tidsfrister og forløb. Vi er samtidigt af den mening, at et ordentligt uddannelsesforløb af censorer og undervisere vedr. evnen til at give en fyldestgørende tilbagemelding til de studerende vil kunne reducere antallet af klage- og ankesager. I forhold til det meget store antal eksaminer indenfor ingeniøruddannelserne er der overordentlig få klage- og ankesager og antallet har været faldende over årene. formandskaberne for ingeniøruddannelserne har lagt vægt på at institutionerne ved modtagelse af eksamensklager giver en grundig orientering og at sagsbehandlingen er omhyggelig med udførlige begrundelser for afgørelserne. Dette har bevirket at få klager videreføres som ankesager. Side 9 af