et strategisk sporskifte nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland Samfundsansvar styrker strategien Aalborg er vækstlokomotiv

Transkript

1 SIDE 1 Nr. 7 april 2012 nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland keflico: et strategisk sporskifte CSR: Samfundsansvar styrker strategien DIALOG: Aalborg er vækstlokomotiv FINANSIERING: Kapital i en krisetid

2 knordjysk-indtryk.d SIDE 2 INDHOLD LEDER SIDE 3 Michael Jacobsen, salgsdirektør i Keflico Leder... 3 Temperaturen på det nordjyske erhvervsliv: Ledelse Indblik: Strategi og ledelse Keflicos fornemmelse for tid... 4 Indblik: CSR Samfundsansvar styrker strategien... 6 Seks netværk om CSR... 7 Dialog: Aalborg er vækstlokomotiv Tema: Finansiering Kapital i krisetid Giv væksten vinger Udgiver: Væksthus Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer og -centre. Oplag: Redaktion: Flemming Larsen (ansvarshavende redaktør), Heidi Stubberup Ebeling, Pernille Urth, Katrine Hvitved-Jacobsen og Jacob Lange. Tekstproduktion: LANGE PR A/S og tilknyttede freelancejournalister. Grafisk design: Jesper Højland. Foto: Rasmus Degnbol, Adam Lehn, Lars Horn og PR-foto. forside: Michael Jacobsen, salgsdirektør, Keflico. tryk og distribution: NORDJYSKE medier Programmerne omtalt i magasinet støttes af: Nordjylland har generelt ikke været den del af Danmark, som har haft højest status som fremgangsrig og succesfuld region. Enkelte har til og med brugt betegnelsen det mørke Nordjylland om en region, som er præget af kulturel formørkelse og økonomisk henfald. Det er et prædikat, som vi én gang for alle kan begrave godt og grundigt i den nordjyske muld. Som en del af det regionale erhvervsfremmesystem er det nemlig min klare opfattelse, at de innovative vækstfirmaer, iværksætterne og de visionære ledere bestemt ikke har nogen formørkelse hængende over hovedet. Nordjylland er (politisk set) en del af udkantsdanmark, og mange virksomheder har brug for den vejledning, sparring og vækstkortlægning, som eksempelvis de nordjyske erhvervskontorer og Væksthus Nordjylland kan bidrage med. Men når jeg så samtidig ser på, hvor dygtige og omstillingsparate de små og Det mørke Nordjylland SER LYST PÅ FREMTIDEN mellemstore virksomheder er, og når jeg ser på, hvor eminent gode regionens uddannelsesinstitutioner, kommuner, region, erhvervskontorer, organisationer og herunder turistorganisationer m.fl. er til at samarbejde til gavn for de nordjyske virksomheder, er det for mig et meget stærkt vidnesbyrd om, at vi er en region, der sagtens kan konkurrere på internationalt plan og skabe vækst, trivsel og fremgang i hele Nordjylland. En dugfrisk analyse fra Danmarks Statistik viser, at Nordjylland har den højeste andel af innovative virksomheder i hele Danmark. Helt præcist viser undersøgelsen, at 50,8 procent af de nordjyske virksomheder er innovative sammenlignet med et landsgennemsnit på 47,2 procent. De nordjyske virksomheder har altså udmærket sig i den krisetid, vi har gennemgået de senere år. Det viser også, at vi har et fleksibelt erhvervsliv, og at vi godt kan være stolte over udviklingen. Fleksibilitet og innovationsevne er nøglen til fremtidige vækstrater med positive fortegn. God fornøjelse med magasinet. Brug det som inspiration til udvikling, vækst og internationalisering, så vi én gang for alle kan få resten af Danmark og verden til at se lyset i Nordjylland. Husk, at du på hjemmesiden kan læse meget mere om vores forskellige ydelser, arrangementer og programmer og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi modtager også gerne ris og ros til send os en mail på redaktion@vhnordjylland.dk. Rigtig god læselyst. Flemming Larsen Direktør, Væksthus Nordjylland Udviklingsinitiativer: Nordjyske yderområder skal power-vækste Kanonfart på kompetencen Lederen skal være vækstmotor Arkinord vil sikre arven Nordjyske new-bizzer Netværk: Netværk giver viden og livliner Få succes i Skandinavien Temperaturen på DET nordjyske erhvervsliv LEDELSE Hans Christian Højslet, adm. direktør i Dafolo, Frederikshavn Leverer it-strategisk forretningsudvikling og grafiske løsninger, har eget forlag samt administrerer lager og logistik for kunder. Mogens Albæk Fisker, adm. direktør i Cembrit, Aalborg Fremstiller, sælger og vejleder om byggematerialer, hvor hovedprodukterne er fibercementbaserede løsninger til tag og facade. Mogens Mathiasen, adm. direktør i Royal Danish Fish Group, Hanstholm Fiskeproducent med opdræt og salg af fisk. KOLOFON Tema: Global Warum nicht? Danmark som foregangsland Grønkål til tyskerne Matchmaking for akademikere og virksomheder Klumme: Sand storytelling Bagsiden: Nordjyllands yngste iværksætter?...24 Magasinet udgives af Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland er en erhvervsdrivende fond, som er ejet af de 11 kommuner i regionen. Flere af de virksomheder, som er portrætteret og omtalt i dette magasin, er støttet af Væksthus Nordjyllands vækstprogrammer, som er finansieret med EU-midler. Hensigten med magasinet er at formidle resultater og positive effekter for nordjyske virksomheder. Væksthus Nordjylland Novi Science Park - Niels Jernes Vej Aalborg Ø - Telefon: redaktion@vhnordjylland.dk Næste udgivelse: Efteråret 2012 LÆS ONLINE PÅ HAR DU EN GOD HISTORIE? Tip os på redaktion@vhnordjylland.dk Hvad er din rolle som leder? Jeg tror meget på selvledelse og at give medarbejderne frihed og ansvar til selv at træffe beslutninger. Min rolle som leder er derfor mere koordinerende, og jeg betegner ofte mig selv som sælger. Jeg er meget sammen med kunder og prøver at åbne nogle døre for virksomheden, mens jeg trygt overlader den daglige drift til medarbejderne. Hvordan er man en god leder? Du skal hvile i dig selv og være et ærligt menneske det dur ikke som chef at sige ét og gøre noget andet. Man skal ikke bare sige, at medarbejderne har frihed, men også efterleve det. Jeg holder ikke øje med, hvornår de kommer og går, og vi er meget åbne om vores økonomi over for medarbejderne. Hvad er god ledelse for dig? God ledelse handler om at sikre dine medarbejdere rammerne til at kunne træffe de rigtige beslutninger. Dem, der vil og kan, får et ansvar, der ikke alene udfordrer dem, men også udvikler dem. Dem, der ikke kan men gerne vil skal uddannes og støttes, så den enkeltes potentiale afdækkes og udvikles. Er der et nøgleord for din ledelsesstil? Involvering. Som leder laver du ofte mål og planer for virksomheden, medarbejderen eller et bestemt projekt, og her betyder min involvering og opfølgning meget. Involvering gør mig i stand til at være en kvalificeret sparringspartner for medarbejderen, og opfølgningen hjælper både mig og mine medarbejdere til at få en fællesafstemt vurdering af det resultat, der opnås. Hvad er dine vigtigste opgaver som leder? Det er at udstikke de overordnede linjer og definere strategien for virksomheden. Det er også min opgave at opstille nogle rammer, som hver enkelt medarbejder har frihed til at arbejde indenfor. Således, at de kan løse opgaverne på den måde, som de finder bedst. Er der særlige ledelsesmæssige udfordringer ved at have afdelinger i Danmark og Afrika? Den lokale kultur har stor betydning også for ledelsesstilen. Noget som fungerer i Danmark, fungerer måske ikke i Afrika. Når du er på udebane, handler det om at forstå og lytte til dine omgivelser. Man skal respektere de kulturelle forskelle og implementere dem i ledelsesstilen for at få succes.

3 SIDE 4 INDBLIK: strategi og ledelse SIDE 5 Keflicos fornemmelse for tid Salgsdirektør Michael Jacobsen og marketing- og HR-ansvarlig Majbritt Groes har været igennem en organisatorisk dannelsesrejse. tekst: JAcob lange foto: Rasmus DegnbOl og PR Et strategisk sporskifte fik Keflicos øjne op for, hvor vigtigt det er at bruge tiden rigtigt. For den kan som bekendt kun bruges én gang. Indhyllet i Keflicos eget grundstof nogle af verdens stærkeste og mest eksklusive træsorter til facader og terrasser fremstår virksomhedens domicil som et studie i moderne arkitektur ud mod motorvejen ved Støvring. Keflico, der tidligere hed Aalborg Træ og Finer og primært solgte til møbelindustrien og håndværksmestre, har med en række ledelsesmæssige kunstgreb formået at øge kompetenceniveauet i organisationen, og det har givet genlyd i branchen. Den organisatoriske dannelsesrejse begyndte i 2007, og siden er også de store tømmerhandlere og industrikunder begyndt at fylde mere og mere i ordrebøgerne. De aftager både de eksklusive trævarer, men i høj grad også Keflicos øvrige træbaserede pladeprodukter i krydsfiner, spån og MDF. Helt efter planen. - Selvom vi har foretaget et strategisk skifte, er vi i bund og grund stadigvæk en handelsvirksomhed, der sourcer trævarer i hele verden og sælger dem videre herhjemme. Men vi har samtidig gjort det til en ledelsesmæssig disciplin, at vores medarbejdere skal løftes på samtlige relevante kompetenceområder, så vi kan dyrke fag som indkøb, logistik og forhandling ned til mindste detalje. Og så er evnen til at vide, hvordan vi udnytter tiden helt afgørende for vores succes, fortæller Michael Jacobsen, salgsdirektør i Keflico. Fokuseringen på begrebet tid har blandt andet betydet, at medarbejderne er blevet mere bevidste om hver enkelt delproces i deres arbejde, forklarer Michael Jacobsen, der har været i Keflico siden Det har skabt en meget sund holdning til den sparsomme tid, vi har til rådighed. Den er der kun én gang, og vores målsætning er at udnytte den så godt, vi kan. Udbytte uden skyklapper Rebild Erhvervskontor, Væksthus Nordjylland og konsulentvirksomheden Uno People, som ledelsen i Keflico besluttede at samarbejde med som en del af en cheftil-leje-ordning, kom på banen, efter at ledelsen havde lagt rammerne for det strategiske sporskifte. Opgaven for Uno People gik derfor på at orkestrere kompetenceudviklingen og implementere strategien. - Vi havde brug for nogen, der lynhurtigt kunne sætte sig ind i vores organisation og uden skyklapper supplere ledelsen på nogle afgørende punkter i strategiplanen. Det var ikke en stor turn-around, vi skulle igennem, og derfor kunne Uno People målrette indsatsen ret præcist. Det har været særdeles udbytterigt, fortæller Majbritt Groes, marketing- og HR-ansvarlig i Keflico. Høje forventninger I gamle dage handlede medarbejderne primært reaktivt, og markedet var i så god form, at det hovedsageligt gjaldt om at tage telefonen og ekspedere ordrer. I dag er situationen en anden, og derfor har Keflico kørt medarbejderne i stilling til at handle aktivt og ikke vente på, at ordrerne tikker ind. På det område har Uno People eksempelvis været med til at kortlægge og strukturere salgsindsatsen, der nu i højere grad er rettet mod de allermest attraktive kundesegmenter. - Vi skal fortsat vækste, og det skal vi i et marked, hvor de store tømmerhandlere, arkitekter, entreprenører samt møbel- og vinduesproducenter forventer ekstremt meget af os. Det gør, at vi må stille andre krav til vores medarbejdere. Vi skal populært sagt levere varen på et helt andet niveau, end vi før har været vant til. Vores sprog skal være anderledes, fordi vi har med specialister at gøre, og vi skal ikke lukke en ordre, uden at kunderne også føler, at de har gjort en god handel. Det har været en krævende, men også meget værdifuld proces for os, siger Michael Jacobsen. Energi i organisationen Som en del af det ændrede fokus er Keflico begyndt at bringe indkøberne i spil helt ude hos kunderne. Medarbejderne er desuden blevet trænet i forhandlingsteknik, og samtlige kompetencer i virksomheden er kortlagt, så dialogen med kunderne nu i langt højere grad kan baseres på problemafdækning og nytteværdi frem for rent salg. - Hvis man gerne vil kravle opad i markedet, nytter det ikke noget, at man sidder og venter på, at det hele kommer af sig selv. Vi har valgt retning, og nu kører vi med fuld damp på alle kedler for at nå derhen. Det er noget, der giver energi i hele organisationen, slutter Michael Jacobsen.

4 SIDE 6 INDBLIK: csr tekst: Pernille Urth foto: PR INDBLIK: CSR SIDE 7 Birte Roest er glad for det nye CSR-initiativ. Samfundsansvar tekst: Pernille urth Foto: Stockexchange De fleste virksomheder møder i dag krav om at tage ansvar for miljø og samfund. En strategisk CSR-indsats kan være med til at styrke virksomhedens markedsposition og bundlinje. At virksomheder tager samfundsansvar er langt fra noget nyt, men i takt med globaliseringen er der kommet større fokus på at dokumentere og systematisere de ting, man foretager Forretningsdrevet samfundsansvar (CSR) handler om: Ledelse Arbejdsforhold Miljø God forretningsskik Forbrugerforhold Lokal samfundsinvolvering og -udvikling Menneskerettigheder Arbejdet med CSR inden for disse områder kan være vejen til DS/ISO-certificeringer. Læs mere om CSR på www. samfundsansvar.dk styrker strategien sig på området. Det har fået navnet CSR (Corporate Social Responsibility), som betyder, at virksomheden på frivillig basis integrerer sociale og miljømæssige hensyn i sine forretningsaktiviteter. - Nødvendigheden af at have en CSRindsats afhænger af, i hvilken branche og hvor i leverandørkæden man befinder sig. Men hovedparten af alle små og mellemstore virksomheder bliver i dag mødt med krav fra kunderne om en CSR-indsats. Særligt hvis man er en del af en international værdikæde, hvor næsten alle store kunder har krav til miljø og arbejdsforhold, siger Esben Rahbek Pedersen, associate professor på Copenhagen Business Schools Center for CSR. Strategisk CSR giver fordele Mange virksomheder bruger CSR som et middel til at imødegå dårlige historier eller skabe gode, forklarer Esben Rahbek Pedersen: - Det er en vigtig del af virksomhedens imagepleje og kan være med til at styrke brandet. CSR kan skabe nogle nye markedsmuligheder, da man kan differentiere sig fra konkurrenterne på for eksempel miljø eller pris. Et nedsat energiforbrug kan desuden reducere omkostningerne, en medarbejderindsats kan give færre sygedage etc. Arbejdet med CSR kan på den måde være med til at styrke virksomhedens konkurrenceevne og indtjening, hvis det gøres i et strategisk perspektiv. - Helt generelt handler det om at have en prioriteret indsats, som ligger i forlængelse af virksomhedens strategi. Man skal fokusere på nogle enkeltområder, som har relation til ens kerneforretning. En fokuseret CSRindsats belaster sjældent bundlinjen, men vil derimod have en positiv effekt, siger Esben Rahbek Pedersen. Esben Rahbek Pedersen Seks netværk om csr I seks nye netværk kan små og mellemstore virksomheder (SMV) få viden og sparring om CSR. Nordjyske SMV er kan nu få hjælp til at lægge en strategi for deres samfundsansvar i seks nye CSRnetværk, som til sammen skal rumme cirka 70 virksomheder. Hvert netværk består af seks månedlige netværksmøder, hvor deltagerne får viden om CSR-aktiviteter og relevante metoder, som de skal anvende i praksis. På møderne har de mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden, og store private og offentlige virksomheder samt videninstitutioner yder faglig sparring. - Der er et øget fokus på, at virksomheder arbejder på en ordentlig måde i forhold til miljø, de ansatte og samfundet. En CSR-indsats kan derfor være med til at øge kundegruppen og bundlinjen, siger projektleder hos Væksthus Nordjylland, Birte Roest. Feriecentret Skallerup Klit bruger så vidt muligt CO2-neutral og vedvarende energi. Ved hjælp af blandt andet jordvarme, et 500 m2 solfangeranlæg og et træpillefyr er centret certificeret som C02-neutralt. På personalesiden gør centret en stor indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsglæde. - Vores CSR-aktiviteter går fint i tråd med vores virksomhed og det, vi Virksomhederne bliver screenet før start for at identificere, hvilke kerneområder de skal fokusere på. Ved netværkets afslutning vil virksomhederne være i stand til at udarbejde en CSRredegørelse, som kan danne baggrund for det videre arbejde og en eventuel CSR-certificering. For at høre mere om netværket, kontakt Birte Roest på telefon eller biro@vhnordjylland.dk Fremtidens konkurrenceparameter profilerer os på nemlig livsglæde og velvære. Det er vigtigt, at kunderne kan mærke, at medarbejderne er glade, og at vi er i balance med naturen, siger direktør Niels Bro og fortsætter: - Jeg tænker ikke i kroner og øre, når vi gør det her. Men det har helt sikkert en positiv effekt på forretningen, og jeg tror, det bliver et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden.

5 SIDE 8 DIALOG SIDE 9 Toppolitikere: tekst: BRUNO INGEMANN foto: ADAM LEHN aalborg er vækstlokomotivet To toppolitikere kæmper om borgmesterposten i Aalborg. Men begge er enige om, at der skal gøres mere for at udvikle det nordjyske erhvervsklima. Meget taler for, at de inden længe vil kæmpe mod hinanden om at blive Aalborgs næste borgmester. Rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen (S) er allerede udpeget som sit partis spidskandidat til kommunalvalget næste år. Hans formodede modkandidat rådmand for Teknik og Miljø Mariann Nørgaard (V) får besked senere i foråret, om hun kommer til at stå i spidsen for sit parti. Dækningsafgiften i spil Når det gælder deres bud på, hvordan landsdelens erhvervsliv vil udvikle sig i årene fremover, er de langt hen ad vejen enige. Men de er helt uenige om dækningsafgiften på erhvervsejendomme. En særlig afgift, som Aalborg kommune er ene om i Nordjylland, og som skal indbringe kommunekassen 88 millioner kroner årligt. - Det er en særskat på erhvervslivet, og dækningsafgiften skal udfases over en femårig periode, siger Mariann Nørgaard. Hun bliver straks imødegået af Thomas Kastrup-Larsen: - Dækningsafgiften er kommet for at blive, vi har brug for pengene til investeringer, så vi kan fastholde Aalborgs udviklingsmæssige momentum. Erhvervsklima kritiseres Interesseorganisationen Dansk Industri udarbejder hvert år en undersøgelse af det lokale erhvervsklima på baggrund af svar fra virksomhederne. I 2011-udgaven er Aalborg nummer seks af de 11 nordjyske kommuner, og på landsplan rangeres landets tredjestørste kommune midt i feltet af 98 kommuner. - Det er ikke godt nok, og det er også derfor, vi har sat stærkt ind og udarbejdet en række konkrete servicemål, lyder det fra Mariann Nørgaard. Og Thomas Kastrup- Larsen supplerer: - Virksomhederne skal i centrum, vi ser dem som kunder i kommunen. Aalborg i vækst I Aalborgs kommuneplan kan man læse, at Aalborg skal stå i spidsen for den nordjyske erhvervsudvikling og skabe arbejdspladser til alle. Men i hvilke brancher og virksomheder forventer de to, at udviklingen først og fremmest skal foregå? Mariann Nørgaard fremhæver den kendsgerning, at væksten verden over sker i de store byer. - Det kan ikke modvirkes, understreger hun og fremhæver de gamle virksomheder: - Vores velfærd og økonomi er bygget op af virksomheder inden for industri, handel og kontor. Dem skal vi ikke glemme i vores målsætninger for fremtiden. De gamle virksomheder skal understøttes på lige fod med de nye videnvirksomheder, som er på vej, siger hun. Også her er de politiske modstandere enige. Thomas Kastrup-Larsen erklærer ligeud: - Jeg er enig med Mariann Nørgaard om én ting: De gamle virksomheder med stort potentiale, dem er der flere arbejdspladser i, og dem skal vi hjælpe. Nordjysk samarbejde Begge slår samtidig fast, at Aalborg vil samarbejde med kommunerne i Nordjylland om at skabe erhvervsudvikling. Thomas Kastrup-Larsen henviser til Århus som en konkurrent til Aalborg: - Rundt om Århus er der et helt netværk af stærke byer, som samarbejder. Det skal vi også kunne. Aalborg er ikke en ø så løber vi tør for kræfter, vurderer han. Mariann Nørgaard taler om den særlige nordjyske kultur. - Vi ved, at vi ikke får noget forærende. Så hvis vi ikke samarbejder, sker der ikke noget, siger hun. Og understreger samtidig, at Aalborg vil opleve den største vækst i årene fremover: - De fleste virksomheder vil være i den store by. Thomas Kastrup-Larsen er enig i vurderingen af Aalborg som lokomotiv for udviklingen i Nordjylland, men han er også parat til at stille den store kommune til rådighed for fællesskabet. - Jeg vil gerne medvirke aktivt til at trække virksomheder til Nordjylland. Vi har et fælles arbejdskraft-opland, så vi må hæve os over kommunegrænserne for at skabe det stærkest mulige erhvervsliv i Nordjylland og ikke kun tænke på os selv, slutter han.

6 SIDE 10 FINANSIERING SIDE 11 strømpile Allan Nielsen, erhvervskundechef i Nørresundby Bank. tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: PR Kapital i krisetid Får du lån til dine drømme, eller må du bare drømme videre? Den finansielle krise har måske ikke gjort det enklere at være iværksætter, men bankerne har dog ikke smækket pengekassen helt i. Hvad skal der til for, at din bankrådgiver tillader dig at realisere dine vækstplaner? Vi har talt med to nordjyske banker. Klog på penge - Generelt er det en fordel, hvis man kan vise, at man har styr på sin privatøkonomi. Har man nogle opsparede midler eller for eksempel friværdi i en ejerlejlighed, tæller det positivt, siger erhvervskundechef i Nørresundby Bank Allan Nielsen og fortsætter: - Vi kigger også rigtig meget på, om iværksætteren har et bæredygtigt projekt. Har vedkommende blandt andet en fornuftig forretningsplan, som viser, hvordan virksomheden kan tjene penge, bevilger vi gerne lån. Lotte Hørsel, erhvervskundechef i Nordjyske Bank. Ifølge erhvervskundechefen i Nørresundby Bank har finanskrisen ikke ændret nævneværdigt på bankens udlånspolitik. - Vi ser på selve casen. Er den god, går vi gerne ind i projektet. Det har faktisk ikke ændret sig meget i forhold til tiden før 2008, siger han. Personligheden tæller Ifølge Lotte Hørsel, som er erhvervskundechef i Nordjyske Banks erhvervskundecenter i Hjørring, bliver alle nye kundeforhold nøje analyseret. - Vi vurderer, om idéen er unik og ser på, om den er godt bearbejdet. Er markedsvilkår og konkurrentsituationen blevet vurderet, og er der udarbejdet økonomiske beregninger? Det er specifikke forhold, vi tjekker, og som er afgørende for långivning, siger Lotte Hørsel. Banken lægger imidlertid også vægt på iværksætterens personlighed og dedikation til projektet. - Vi kan godt fornemme, om vedkommende brænder for sin idé og er villig til at gå ind i projektet med hud og hår. Det personlige engagement betyder rigtig meget, og vi kigger også på iværksætterens ledelsesmæssige kompetencer og faglige erfaring, siger erhvervskundechefen. Låneansøgeren må også i Nordjyske Bank forvente, at banken interesserer sig for, hvordan vedkommende har håndteret privatøkonomien. - Finanskrisen har ikke ændret på kriterierne for vores kreditmæssige vurderinger, men danskerne har ikke de værdier, de havde før finanskrisen, og markedsvilkårene for virksomhederne er også blevet hårdere. Det betyder, at vi oftere nu end før krisen prøver at finde kreative løsninger, for eksempel i samarbejde med offentlige låneordninger, slutter hun. Giv væksten tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: COLORBOX Kan du ikke få fuldfinansieret dine iværksætterdrømme i banken, er det muligt at finde alternative låneordninger. Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. - Vi kan hjælpe iværksættere med et såkaldt Kom-i-gang-lån på op til en million kroner. Det er pengeinstitutterne, som låner pengene ud, men vi garanterer for 75 procent af lånet. Samtidig bliver iværksætterne tilbudt rådgivning om start af virksomhed, siger Peter Bruun, kommunikationschef i Vækstfonden, og fortsætter: - Iværksætterne skal naturligvis fortsat have en god og sund idé, men på denne måde hjælper vi dem, som ikke selv har mulighed for at stille med tilstrækkelig sikkerhed. Eksport kredit fonden Virksomheder, som har aktiviteter på eksportmarkederne, kan få hjælp til at sove roligere om natten med hjælp fra Eksport Kredit Fonden (EKF). - Vi kan tage nogle af de risici, der er ved at tilbyde udenlandske kunder kredit, ved at finansiere produktion i udlandet eller ved rent fysisk at etablere sig i udlandet, siger kommunikationschef i EKF Mogens Agger Tang. EKF agerer ikke selv bank, men stiller kaution eller garanti, således at forretningsbankernes risici minimeres. vinger Innovationsmiljøerne Innovationsmiljøerne, som hører under Styrelsen for Forskning og Innovation, tilbyder også finansieringsmuligheder for iværksættere. For at komme i betragtning skal der være tale om en ny service- eller produktidé med et højt indhold af viden. Det kan for eksempel være et højteknologisk produkt eller en forskningsbaseret opfindelse. Innovationsmiljøerne investerer på Statens vegne risikovillig kapital, og pengene kan indskydes både i form af et lån eller som ejerkapital. Nordjysk Lånefond Nordjysk Lånefond yder lån til virksomheder i Region Nordjylland, som ikke er i stand til at få bevilget fuld finansiering på det private pengemarked. - Hensigten er at støtte iværksættere og yngre virksomheders behov for finansiering til innovation og udviklingsaktiviteter, siger Claus Midtgaard, som er vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland, og fortsætter: - Man skal kunne dokumentere, at man har et udviklingsprojekt, som ikke kan finansieres udelukkende ved hjælp af kapital fra det private pengemarked. Nordjysk Lånefond finansierer maksimalt 50 procent af lånebehovet, og det er derfor nødvendigt, at låneansøgeren kan hente minimum 50 procent på det private pengemarked. Finansieringstjek med VHN Med et finansieringstjek kan du få optimeret din virksomheds aktuelle finansielle situation, uanset om du benytter dig af driftsfinansiering eller en mere langsigtet finansieringsform. En uvildig ekspert med erfaring inden for økonomi og finansiering vil gå igennem virksomhedens økonomi og give en konkret anbefaling til den mest optimale finansiering. Ønsker du mere information? Kontakt Søren Andreasen på tlf Få styr på kapitalen Mange virksomhedsejere fokuserer på kerneforretningen, som er det produkt eller den ydelse, virksomheden leverer. Det efterlader mindre tid til at skaffe den tilstrækkelige egenkapital til en oplagt vækstmulighed eller indfrielsen af andre ambitioner. En kapitalcoach, som har erfaring med økonomi og finansiering og et bredt netværk af finansielle aktører, kan hjælpe dig med at finde kapital til din virksomhed. Sammen opstiller I kriterier for netop din virksomhed og de fremtidige planer for udvikling. Ud fra den forståelse afdækker kapitalcoachen markedet, forbereder kontakt til mulige kapitaludbydere og deltager eventuelt i forhandlinger med potentielle investorer.

7 SIDE 12 yderlig vækst INDBLIK: yderlig effektivisering vækst SIDE 13 tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: POLFOTO OG PR Projektleder og vækstkonsulent Line Thellufsen. Nordjyske yderområder Det nye vækstprogram Yderlig Vækst skal sætte turbo på væksten i Nordjyllands yderområder. Målet er at få endnu flere virksomheder til at trykke vækst-speederen i bund. Et helt nyt program er på vej i regi af Væksthus Nordjylland. Yderlig Vækst skal med en budgetramme på 86 millioner kroner og 350 virksomhedsforløb skabe udvikling og vækst i Region Nordjyllands yderområder frem til midten af Nye virksomheder på ønskelisten - Med Yderlig Vækst er det vores overordnede formål at få fat på virksomheder i yderområderne, som ikke tidligere har været involveret i vækstprogrammer. Vi ønsker således at komme endnu bredere ud end før, påpeger projektleder og vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Line Thellufsen. skal power-vækste Programmets målgruppe er små og mellemstore virksomheder, som har ambitioner om og potentiale til vækst og udvikling. - Fokus er i allerhøjeste grad på yderområderne, hvilket i denne sammenhæng betyder, at programmet er tilgængeligt for virksomheder i alle Nordjyllands kommuner med undtagelse af Aalborg. Virksomheder i Aalborg Kommune kan dog deltage i de netværksbaserede aktiviteter, siger hun. Fire udviklingsområder Yderlig Vækst-programmet består overordnet af fire indsatsområder: Rådgivning, kompetenceudvikling i virksomheden, kompetenceudvikling i netværk og ansættelse af en højtuddannet. - Vi fokuserer primært på virksomheder inden for turisme- og oplevelsesindustrien, byggeri og fødevarer, men Yderlig Vækst er på ingen måde en lukket gruppe, så virksomheder fra andre brancher kan også komme i betragtning, siger Line Thellufsen. På mange måder minder programmet om det tidligere program Flere Virksomheder i Vækst (FVIV), men dertil skal lægges et ekstraordinært fokus på et bredt og langsigtet samarbejde mellem erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer. Endvidere er der, som en særskilt indsats for Jammerbugt Kommune, indarbejdet udvikling af en ny metode til talentudvikling i samarbejde med mindre virksomheder i yderområderne. Vil du vide mere om Yderlig Vækst, kan du kontakte dit lokale erhvervskontor på telefon eller vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Line Thellufsen på telefon Kanonfart på kompetencen tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: PR Green Instruments i Brønderslev har udviklet sig fra en håndværker- til en teknologivirksomhed. I den proces har det været særdeles vigtigt at få styrket kompetencen på medarbejdersiden. Ligesom det tidligere vækstprogram Flere Virksomheder i Vækst (FVIV) er Væksthus Nordjyllands nystartede program Yderlig Vækst sat i søen blandt andet for at styrke ansættelsen af højtuddannede og primært ledige nyuddannede personer i Nordjyllands yderområder. Det er en mulighed, som virksomheden Green Instruments i Brønderslev har haft gavn af. Vinder på viden Green Instruments leverer måle- og overvågningsudstyr til den maritime branche. Virksomheden har et globalt fokus, hvor kun fem procent af produktionen afsættes på det danske marked. - Udviklingsprojektet, som omfatter ansættelsen af en højtuddannet med tilskud, har været en særdeles god måde at få adgang til kvalificeret arbejdskraft på. Vi har de seneste år været inde i en proces, hvor vi er gået fra at være en smedevirksomhed til at satse på højteknologi. Det har krævet en helt ny markedsføringsstrategi, som vi ikke umiddelbart havde kompetencerne til at løfte selv, siger administrerende direktør Lars Kiær. Femårsplan med vokseværk Green Instruments gør nu klar til at sætte turbo på virksomheden de kommende år. - Vi har haft tre år med jævn omsætning og overskud en periode, som har været lidt præget af finanskrisen. Men fra 2012 trykker vi på speederen og har planer om at øge vores omsætning fra de nuværende 11 millioner til 50 millioner kroner om fem år, siger Lars Kiær. Lars Kiær forventer tillige, at medarbejderstaben vil vokse fra de nuværende 12 ansatte til cirka om fem år. I Yderlig Vækst gives der løntilskud i 6-12 måneder afhængig af udviklingsopgavens karakter. Maksimalt gives der et tilskud på kroner pr. måned, dog ikke mere end 50 procent af lønnen. Desuden gives der støtte til kompetenceudvikling af den nyansatte svarende til kroner. Adm. direktør i Green Instruments Lars Kiær.

8 SIDE 14 TEMA: ledelse TEMA: ledelse SIDE 15 Lederen skal være vækstmotor tekst: katrine hvitved-jacobsen OM ARKINORD Arkinord i Frederikshavn er et partnerdrevet arkitektfirma med 16 ansatte. Virksomheden er netop nu i færd med at etablere et kontor i Aalborg, noget som på sigt vil forøge medarbejderstaben med cirka 5-6 ansatte. Arkinord vil sikre arven Det nye udviklingsprojekt Vækst via ledelse sætter fokus på lederens rolle i forhold til at skabe vækst og fremgang. 600 små- og mellemstore virksomheder på landsbasis heriblandt 66 nordjyske får nu mulighed for at deltage i et udviklingsforløb, hvor målsætningen er at sætte fokus på ledelse. Dette gøres, fordi lederens rolle er særdeles vigtig i arbejdet med at skabe vækst og fremgang i virksomhederne. - Lederen er udgangspunktet og omdrejningspunktet for programmet, og derfor Adm. direktør i Arkinord Kim Bæk. starter forløbet også med, at der foretages en lederafklaring med henblik på at vurdere og evaluere, hvilke behov den specifikke leder har, siger Heidi Stubberup Ebeling, som er projektleder i Væksthus Nordjylland, og fortsætter: - Lederafklaringen skal afdække lederens styrker og svagheder samt vedkommendes profil både på personlige og faglige kompetencer. Efterfølgende kan dette føre til et udviklingsforløb, som indeholder både kompetenceudvikling og ekstern rådgivning. Vækst via ledelse gennemføres i et partnerskab bestående af de fem regionale Væksthuse, Syddansk Universitet, Dansk Erhverv og Håndværksrådet. Programmet, som har et samlet budget på knap 100 millioner kroner, er netop skudt i gang og vil fortsætte frem til sommeren For mere information, kontakt venligst Heidi Stubberup Ebeling på Arkitektfirmaet Arkinord i Frederikshavn har gennemgået et omfattende udviklingsforløb, blandt andet med fokus på ledelses- og kompetenceudvikling. Det har rustet virksomheden til fremtidig vækst og udvikling. tekst: katrine hvitved-jacobsen foto: Lars Horn Siden efteråret 2010 har arkitektfirmaet Arkinord deltaget i Væksthus Nordjyllands program Flere Virksomheder i Vækst (FVIV). Gennem programmet har der være fokus på tre hovedområder: strategisk udvikling, ledelse & organisation samt markedsføring & salg. Ledelses- og organisationsaspektet i FVIV-programmet svarer grundlæggende set til indholdet i det nye program Vækst via ledelse. - I løbet af nogle få år befinder vi os i et generationsskifte, og det var egentlig anledningen til, at vi ønskede en omfattende gennemgang af virksomheden og vores fremtidige organisering. Det, kombineret med at vi begyndte at mærke krisen og en tilhørende ordretilbagegang, gjorde, at vi tog kontakt til vores lokale erhvervskontor og derigennem blev koblet på FVIV-programmet, siger Kim Bæk, som er direktør i Arkinord. Styrker og svagheder kortlagt Generationsskiftet i virksomheden betyder, at en række ældre partnere i nær fremtid vil forlade virksomheden, og det kræver følgelig en overføring af viden og kompetence til de øvrige ansatte. - Helt konkret har vi fået analyseret vores styrker og svagheder i forhold til faglige og personlige aspekter både på medarbejder- og ledelsesniveau. Vi har derigennem fået et klart indblik i egne og andres kompetencer og udfordringer; noget som gør, at vi nu kan udnytte hinandens kapaciteter bedst muligt i en tværfaglig sammenhæng, siger Kim Bæk, og fortsætter: - Helt personligt har dette givet mig et præcist billede af, hvad jeg er god og mindre god til. Min force ligger helt klart i det udadvendte, hvor jeg omvendt kan blive bedre til at give feedback til de ansatte i virksomheden. Processen har givet os et helt unikt kendskab til hinanden og vores reaktionsmønstre. Tænk ud af boksen Kim Bæk er begejstret for den rejse, virksomheden har været på, og som også skal fortsætte i det kommende år. Helt konkret har ledelsen og medarbejderne fået løftet deres kompetencer på afgørende punkter. Medarbejderne har også fået større indflydelse og ansvar, og denne udvikling vil fortsætte fremover. - Vi er bestemt bedre rustet nu, og vi har lært at tænke ud af boksen. Gennemgangen af virksomheden og vores processer har givet os mål og retning og fuld fokus på de ting, vi skal arbejde med fremadrettet, slutter direktøren i Arkinord. hs@vhnordjylland.dk eller telefon

9 SIDE 16 SIDE 17 Nordjyske Christina da Silva ser store perspektiver i new bizz-messen. tekst: katrine hvitved-jacobsen foto: Lars Horn NEW- BIZZER På en solrig weekend i marts slog Aalborg Kultur- og Kongrescenter (AKKC) dørene op for Forårsmessen, som for andet år i træk også inkluderede en New Bizz Zone den del af messen, som sætter de nordjyske iværksættere i centrum. Det var et menneskefyldt og summende kongrescenter, som mødte s udsendte medarbejder. I løbet af weekenden hvor Forårsmessen løb af stabelen, besøgte forårsglade mennesker de cirka 250 udstillere - deriblandt 30 udstillere i New Bizz Zone i Europahallen. Et friskt pust - Deltagelse i New Bizz Zone er en unik mulighed for nye virksomheder og iværksættere til at vise deres produkter frem for et større publikum. Det giver dem desuden salgstræning og erfaring med at stå på en messe, siger vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Søren Andreasen, som er en af tovholderne på årets New Bizz Zone, og fortsætter: - Vi havde stor succes med messen i fjor, men kan konkludere, at succesen har været endnu større i år. Vi måtte melde udsolgt og sige nej til en række iværksættere, som ønskede at deltage. Der er i allerhøjeste grad skabt grobund for, at New Bizz Zone bliver en årligt tilbagevendende begivenhed. Og at new-bizzerne er velkomne i AKKC, er der ikke tvivl om. - Forårsmessen har i de 45 år, den har eksisteret, været en bred forbrugermesse med et traditionelt publikum. Med New Bizz Zone ser vi, at vi også får tiltrukket et yngre publikum. Hele forummet bag New Bizz Zone er ildsjæle, som vil gøre deres allerbedste for udstillerne. Det giver messen et friskt pust og er i høj grad også en inspirationskilde for os, siger Lasse Holsteen Jessen, messekonsulent i AKKC. New Bizz Zone arrangeres i et samarbejde mellem Væksthus Nordjylland, de lokale erhvervskontorer og Region Aalborg-samarbejdet. Desuden fungerede Microsoft, Dana A-kasse og Patrade i år som private sponsorer. Portugisiske delikatesser En af de entusiastiske deltagere i iværksætterzonen var Christina da Silva, som deltog med sit firma Adelino. Adelino importerer portugisisk vin, delikatesser og keramik, som sælges via en gårdbutik i Dronninglund, som engrosvarehandel, på messer og gennem en webshop. - Når man ikke har en butik i Aalborg, er dette en fantastisk mulighed for at blive set og vise sine produkter frem. Jeg har tidligere deltaget på en række messer, men denne hører i høj grad til blandt de mest seriøse, siger Christina da Silva, som er halvt portugisisk, og fortsætter: - Desuden er messen en enestående mulighed for at udveksle erfaringer og netværke med andre iværksættere og virksomheder, som jeg møder. Jeg har i meget høj grad fået indfriet mine forventninger og har også fået etableret nye kundeforhold og samarbejdspartnere i løbet af weekenden. Og jeg kommer gerne tilbage næste år, slutter hun med et smil. Danske delikatesser Det var ikke bare portugisiske, men også danske delikatesser, som fristede i iværksætterzonen. For med navnet Christian Cook var det på mange måder forudbestemt, hvad den 29-årige iværksætter skulle beskæftige sig med. - Efter at have arbejdet som kok i næsten ti år startede jeg for to-tre år siden mit eget cateringfirma i Vadum. Siden start har jeg vækstet med cirka en million kroner i omsætning hvert år, og fra at være et enkeltmandsforetagende har jeg nu to lærlinge, to kokke og en chauffør, siger han. Christian Cook har tidligere brugt store summer på at markedsføre sig i aviser og blade, men har konkluderet, at det fungerer betydeligt bedre at deltage på messer. - Det er min måde at markedsføre mig på. Jeg vil hellere se mine kunder i øjnene og på den måde besvare spørgsmål og gøre mig synlig. New Bizz Zone er nok den mest professionelle messe, jeg hidtil har deltaget på, og allerede i weekenden lukkede jeg en række store ordrer. Trods ondt i ryggen og fødderne efter en lang messeweekend er iværksætterkokken ikke i tvivl: - Jeg kommer tilbage næste år! Christian Cook har haft stort udbytte af new bizz-messen. I løbet af messeweekenden underholdt blandt andre racerkører Jason Watt på scenen.

10 SIDE 18 netværk netværk SIDE 19 Susanne Hansen, Nextwork Vækstkonsulent John Windbirk Netværk giver Udbyttet af at indgå i et professionelt netværk er stort. Men succesen afhænger af en dygtig tovholder og deltagernes engagement. Flere virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i professionelt tilrettelagte netværk, hvor man kan udveksle erfaringer. Det kan være inden for eksempelvis HR, salg eller eksport. Og fordelene ved netværksmøder er mange, forklarer Susanne Hansen, leder af Nextwork, som har faciliteret netværk for nordjyske virksomheder i mere end 10 år: - Det skaber et rum, hvor man kan reflektere og diskutere med ligesindede. På den måde undgår man at lave de viden og livliner tekst: Pernille urth foto: PR og STOCKEXCHANGE samme fejl og at skulle opfinde den dybe tallerken igen. Deltagerne får samtidig skabt nogle kontakter, der bliver til livliner i det daglige arbejde, som de kan kontakte, når en konkret udfordring opstår, siger hun. Og at udbyttet rækker ud over møderne, er netop det, som kendetegner et godt netværk, mener Christian Waldstrøm, lektor ved Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet: - Ud over at man får nogle input og sparring på møderne, så skaber man nogle bånd til folk, som ikke kun giver mening, når man sidder der, men i høj grad også bagefter, siger han. Skaber succes For at netværket skal blive en succes, er det vigtigt med en tovholder og facilitator, som kan tilføre værdi. - Dem, der arrangerer netværket, har et ansvar for at give netværket et formål og et brugbart indhold, siger Christian Waldstrøm. Det synspunkt bakker Susanne Hansen op om og tilføjer, at det er tovholderens ansvar at matche deltagerne og sørge for, at de får tillid til hinanden. Deltagernes egen indstilling har også betydning for udbyttet. - Man skal turde dele sine egne erfaringer og udfordringer og spille aktivt ind på møderne. Ordsproget om, at man skal give for at få, passer også meget godt i netværkssammenhænge, slutter hun. Få succes tekst: Pernille urth foto: PR I netværket Distanceledelse i Skandinavien kan ledere få individuel konsulentbistand og udveksle viden omkring det at lede en virksomhed på tværs af de skandinaviske grænser. Mange ser et stort potentiale i at udvide virksomhedens aktiviteter til vores skandinaviske naboer i Sverige og Norge. Men man kan nemt miste vigtige vækstmuligheder, hvis man tror, at det er gnidningsfrit, fordi vi ligner hinanden. I netværket Distanceledelse i Skandinavien kan nordjyske ledere, der allerede er etableret eller tænker på at starte aktiviteter i Skandinavien, få nye kompetencer og styrke deres viden om distanceledelse. Forløbet består af fire netværksmøder med et fastlagt indhold, hvor man kan udveksle erfaringer og udfordringer med andre virksomhedsledere, samt 16 timers individuel konsulentbistand. i skandinavien - Netværket sikrer, at ledelsen undgår de normale fodfejl, som koster tid og penge. Vi har fokus på, at deltagerne kommer fra forskellige brancher, så de kan tale frit. Det er afgørende med en åben og ærlig dialog, således at virksomhederne kan drage nytte af hinanden og få det optimale ud af netværket, siger vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland, John Windbirk. Vær bevidst om forskelle Tovholder og konsulent på projektet Tomas Arnesen, chefkonsulent hos Comentor, har et indgående kendskab til det skandinaviske arbejdsmarked. - Det er vigtigt at være opmærksom på forretningsforskellene. Ofte går det galt, fordi man forudsætter, at vi i Skandinavien er så ens, og derfor tager vi for let på forskelle i kultur, kommunikation og regler. For eksempel har arbejdsgivere i Danmark på væsentlige punkter flere rettigheder end i Norge og Sverige, siger Tomas Arnesen, og fortsætter: - For mange virksomheder handler en succesrig etablering også om helt lavpraktiske ting som at få ansat de rigtige folk, etableret et godt administrativt set up og efterfølgende lede de ansatte på en konstruktiv måde, når man ikke selv er fysisk til stede. Alt det og mere er omdrejningspunktet i netværket. Mere om netværk Distanceledelse i Skandinavien hører under programmet GLOBAL og er blot ét ud af mange globale netværk. Kontakt John Windbirk på telefon , eller find alle aktuelle netværk og tilmeld dig på

11 SIDE 20 global global SIDE 21 Warum nicht? Bjarne og Ronni Sørensen tekst: lene høg foto: PR Når vi tænker eksport, er det tit med BRIK-landene eller andre fjernmarkeder for øje. Men hvad er der egentlig galt med Tyskland? Warum nicht? spørger projektleder Henrik Thingholm Kristoffersen, Væksthus Nordjylland, og peger på eksportmarkedet med 80 millioner forbrugere få hundrede kilometer fra Nordjylland. - Tyskland er vores største samhandelspartner med et stort kundegrundlag, og kulturelt ligner vi hinanden på mange punkter. Vi har imidlertid tabt omsætning hos vores største kunde, så jeg synes, det er oplagt at rette fokus noget mere mod Tyskland som eksportmarked, erklærer Henrik Thingholm Kristoffersen. Årsagerne til det faldende salg er mange, og tyskfagets svigtende popularitet i gymnasiet og på universitetet kan have noget af skylden for, at danske virksomheder sommetider glemmer at kigge lige syd for grænsen. Projektlederen ser dog store muligheder og opfordrer interesserede virksomheder til at søge om deltagelse i GLOBAL-programmet og ad den vej få knyttet kontakt til rådgivere og sparringspartnere med særlig ekspertise inden for nærmarkederne. Danmark som foregangsland tekst: lene høg foto: PR Aalborgfirmaet 4B Analyse & Marketing sælger et specialudviklet målingsredskab til fødevareindustrien. Direktør Dennis Blome ser eksportmuligheder for firmaets redskab til måling af kundetilfredshed, fordi det er anderledes og allerede solgt til store spillere i dansk fødevareindustri. - Den del af det tyske marked, Food Service, som vi gerne vil ind på, ser Danmark som foregangsland på grund af vores gode fødevareindustri, fortæller Dennis Blome. Han henviser til referencer som Arla og Unilever, der allerede har købt 4Bs Food Service Kunde Indeks et specialudviklet målingsredskab, der giver producenterne mulighed for at følge kundetilfredsheden hos for eksempel restauranter og storkøkkener via en nem brugerflade. 4B Analyse og Marketing forventer at have fire kunder i Tyskland inden sommer og ti inden årets udgang: - Hvis vi når vores mål i Tyskland, vil vi i 2012 hæve omsætningen med 20 procent, vurderer Dennis Blome. Hjælp fra fastboende konsulent 4B Analyse & Marketing har en smule erfaring med eksport til Sverige og Norge, men er ellers grønne på eksportfeltet. Firmaet, der har fire fastansatte og freelancere tilknyttet, har deltaget i GLOBAL og blandt andet fået hjælp til at blive målrettede omkring deres indsats i Tyskland. Sammen med en dygtig konsulent i Hamburg har Dennis Blome udarbejdet en salgsstrategi og fået kontakt til vigtige netværk, der kan hjælpe firmaet på vej. - De hidtil største udfordringer for os har været at samle trådene til lanceringen af en tysk portal, men den del er ved at være på plads. Så nu skal vi ud og have fat i kunderne, slutter Dennis Blome. tekst: lene høg foto: Mikkel Werenberg Larsen Grønkål til tyskerne Kan man sælge grønkål til tyskerne et folkeslag, der allerede har stolte madtraditioner inden for kål og rodfrugter? Ja da! Harken-virksomheden Vendsysselske Grønlangkål er stærkt på vej ind på det tyske marked. Sagen er, at hvor grønkål i Danmark primært er en julespise, tilberedt som grønlangkål, så spiser tyskerne grønkål i hele vintersæsonen. Medejer af Vendsysselske Grønlangkål Ronni Sørensen fortæller: - I Nordtyskland konsumeres der ton grønkål årligt, så vi anser det for at være et attraktivt marked. Ronni Sørensen er arvtager til fabrikken i Harken, der har eksisteret, siden hans far Bjarne Sørensen grundlagde den i Fabrikken med seks medarbejdere har kapacitet til at producere 500 ton grønkål årligt og afsætter i dag 250 ton til det danske marked. Virksomhedens drøm er at eksportere de sidste 250 ton til Tyskland. ikke uden udfordringer Vendsysselske Grønlangkål blev tilknyttet GLOBAL-programmet i foråret 2011 og har fået hjælp af Eksportrådet og den danske ambassade i Berlin til at åbne døre til grossister og netværk på fødevareområdet. Etableringen på det tyske marked er dog ikke uden udfordringer, fortæller Ronni Sørensen: - Tyskerne er ret traditionsbundne. Der er en lang kommandovej i de tyske virksomheder, og et nyt produkt skal igennem mange forskellige tests, før det kan sendes på markedet. En anden barriere er, at forbrugerne ikke helt kender vores produkt, for tyskerne er vant til at købe grøntsager som konserves.

12 SIDE 22 KLUMME SIDE 23 strømpile Frederikshavn Erhvervsråd skifter navn og strategi Den 1. januar 2012 skiftede Frederikshavn Erhvervsråd navn til Erhvervshus Nord, som har lokale kontorer i Skagen, Sæby og Frederikshavn. Med det nye navn følger også en ny strategi. Tidligere har virksomhedsrådgivningen beroet på en række projekter, men huset vil nu fokusere på en mere individuel erhvervsudvikling og rykker derfor tættere på de enkelte virksomheder og deres konkrete behov. Førhen var erhvervsrådet udelukkende et servicerende organ, men i det nye erhvervshus ønsker man at være mere proaktive og selv opsøge virksomheder med vækstmuligheder. Erhvervshuset har primært fokus på fire politisk definerede vækstspor: det maritime, oplevelsesøkonomi, fødevarer og energi, men rådgiverne står klar til at hjælpe alle typer virksomheder. Læs mere på fremtidens kompetencer Fokus på fremtidens kompetencebehov er afgørende for den fremtidige vækst og positive udvikling i Nordjylland. Derfor sætter projektet Fremkom fokus på kompetencebehovet i Region Nordjylland nu og fem år fremover. Dette gøres via et omfattende analysearbejde, som er koncentreret om forskellige brancherelaterede sektorer i det nordjyske erhvervsliv. På baggrund af analyserne er målet at sætte gang i en debat og nye initiativer, der skal hæve kompetenceniveauet samt sikre adgang til de kompetencer, der er behov for i fremtiden til gavn for væksten i regionen. Læs mere på Find det på vækstguiden.dk Søg, og du skal finde på vækstguiden.dk. Siden giver et overblik over alle statslige tilbud samt de vigtigste regionale og EU-tilbud, som kan skabe vækst og udvikling i netop din virksomhed. Her kan man finde tilbud, der handler om lån og finansiering, tilskud, konsulentrådgivning, netværk og meget mere. Læs mere på Matchmaking for akademikere og virksomheder tekst: Pernille urth foto: STOCKEXCHANGE Projekt Jobstrategi bygger bro mellem kandidatstuderende fra Aalborg Universitet og de nordjyske små og mellemstore virksomheder (SMV). Målet med Projekt Jobstrategi er at fastholde og tiltrække flere højtuddannede til Nordjylland, så de kan bidrage med vækst og udvikling i særligt de nordjyske SMV er. Der er ikke en udbredt tradition blandt mindre virksomheder for at ansætte akademikere, hvilket er ærgerligt, mener vækstkonsulent hos Væksthus Nordjylland Leif Bjerg Jensen. - Mindre virksomheder har lige så mange komplekse udfordringer som de større, og der kan akademikere gå ind og skabe struktur og overblik. Akademikere har en bred og fagligt funderet viden, og de kan stille spørgsmålstegn ved virksomhedens vante procedurer til gavn for virksomhedens udvikling. Undersøgelser viser blandt andet, at den først ansatte akademiker skaber fem nye jobs i virksomheden, at akademikere fordobler virksomhedens innovationsevne og forbedrer brugen af ny viden og teknologi. Jobdating giver resultat Projekt Jobstrategi administreres af Karrierecentret på AAU og omfatter en række aktiviteter for kandidatstuderende og nyledige kandidater. Samtidig tager konsulenter ud på virksomhederne, hvor de informerer om fordele ved og muligheder for at ansætte en akademisk medarbejder. - Der findes flere tilskudsordninger, som giver mindre virksomheder gode muligheder for at ansætte en højtuddannet. Der er virksomhedspraktik, løntilskudsjob og videnpilot-projektet, hvor SMV er kan få tilskud til ansættelsen af en højtuddannet medarbejder i op til et år. Disse ordninger har en stor andel i projektets succes, siger Bjørn Roed Jensen, konsulent hos Karrierecentret på AAU. En af de aktiviteter, som har fået god respons, er virksomhedsrundture som for eksempel Tour de Vest Himmerland, hvor de studerende besøger de lokale virksomheder. Dagen afsluttes med en slags jobdating, hvor virksomheder og studerende kan tage en uforpligtende snak. Det har for flere virksomheder ført til ansættelsen af en praktikant eller ny medarbejder. Projekt Jobstrategi Projekt Jobstrategi er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Vækstforum Nordjylland, Væksthus Nordjylland og de lokale erhvervskontorer. Det treårige projekt har et budget på 13 millioner kroner. Læs mere på Sand storytelling Morten Kirkskov, Aalborg Teater Normalt er jeg af den opfattelse, at man skal kende reglerne, før man bryder dem. Den opfattelse var jeg nødt til at gøre op med, da jeg tiltrådte som chef for Aalborg Teater, for jeg havde hverken uddannelse eller erfaring inden for ledelse og dermed altså ingen regler. Hvad havde jeg så? Jeg havde, kort sagt, mig selv. Man kan intuitivt have en viden eller en erfaring, som ikke er forbundet med konkrete oplevelser. Og netop dét har jeg været nødt til at tro på som ny chef. Reglerne er med andre ord ikke kommet udefra, de er vokset ud af den åbenhed, jeg instinktivt har forsøgt at gøre til et ledelsesprincip fra første dag. Og dermed i et vist omfang bryde med den ledelseskultur, der var, før jeg kom. Den vigtigste erkendelse omkring at blive chef var nemlig, at jeg ikke skulle definere hvilken slags chef, jeg ville være, men til gengæld undersøge og mærke efter, hvilken chef jeg er, og stå ved det i enhver sammenhæng. Det samme gælder for teatret som kunstart, for enhver skuespiller og klart også for erhvervslivet. Storytelling og iscenesættelse er afgørende faktorer for at nå sine mål. Men i den henseende er det afgørende, at den historie, man iscenesætter, er sand og ærlig, og at fortælleren ikke mister sin integritet i den. Teatrets afhængighed af sandhed i fiktionen, og dets evne til at iscenesætte sine historier og samtidig bevare sig selv intakt i dem, kan alle virksomheder lære noget af. Man kan sige, at vi som teater skal foregive og manipulere, være uartige og binde vores publikum alverdens røverhistorier på ærmet, ellers udfylder vi ikke vores rolle i samfundet. Men vi skal gøre det med tæt kontakt til det og dem, vi er, ellers har historien ingen klangbund, og vores budskab fyger hen over hovedet på publikum. Hvis vi ikke er åbne og står ved os selv, mister vi det, som er kernen i vores arbejde: Den kunst, det produkt, vi gerne vil overraske vores publikum vores kunder med. Ganske som teatret må erhvervslivet iscenesætte sine historier med hjerteblod, holdninger og sjæl. Ellers er vi et par stykker, der handler andre steder.

13 Nordjyllands yngste iværksætter? tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: rasmus degnbol Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN) har netop optaget det yngste medlem nogensinde: Søren Højby Skriver på 16 år har et klart mål om at være sin egen chef nu og i al fremtid. Søren Højby Skriver har brudt ikke mindre end to barrierer det seneste år. Først fik han gennem Statsforvaltningen dispensation for sin unge alder i forbindelse med etableringen af et CVR-nummer. Og senest er han, som det yngste medlem nogensinde, blevet optaget i Væksthus Nordjyllands program Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN). - Jeg ville gerne være med i netværket, fordi jeg her kan få professionel rådgivning, som kan bringe min forretning op på et nyt og endnu bedre niveau, siger han. Lange dage Søren Højby Skrivers firma SHS Media består af en webshop, som blandt andet sælger spillicenser til spilkonsoller. Virksomheden driver også en række reklamefinansierede hjemmesider blandt andet og den nystartede Hans interesse for iværksættertilværelsen begyndte med, at han blev inspireret af at læse om andre iværksættere og deres idéer på portalen Amino.dk, et mødested for iværksættere og erhvervsdrivende. - Min virksomhed føles mere som en hobby end som et arbejde. Jeg går på innovationslinjen på Aalborg Handelsskole, og skolen kommer i første række. Men når jeg har været i skole og lavet lektier, bruger jeg ofte resten af dagen på SHS Media, fortæller den unge iværksætter. Han vurderer, at arbejdet med virksomheden dagligt tager cirka 3-4 timer. - Indtjeningen er stigende, men foreløbig lidt svingende, så det er mit mål, at den skal blive mere stabil. Uanset hvad, tjener jeg dog mere på firmaet, end jeg ville have gjort på et almindeligt fritidsjob. Sin egen chef Hvad fremtiden skal bringe, er Søren Højby Skriver ikke et sekund i tvivl om. - Efter handelsskolen vil jeg læse erhvervsøkonomi og derefter starte min egen business. Det bliver nok med et andet projekt end det, jeg laver i dag. Men jeg vil helt klart være min egen chef, slutter han. De nordjyske erhvervskontorer har ét fælles telefonnummer. Kontakt os, så får du hurtig og præcis hjælp til at komme videre. TLF Frederikshavn Erhvervshus Nord Kattegat Silo Silovej 8, 9900 Frederikshavn Hjørring Hjørring ErhvervsCenter Åstrupvej Hjørring Læsø Læsø Kommune Doktorvejen Læsø Jammerbugt Erhvervscenter Jammerbugt Søparken Aabybro Aalborg Erhvervsafdelingen Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg Rebild Rebild Erhvervskontor Hobrovej Støvring Vesthimmerland Himmerlands Udviklingsråd Messevej 1A 9600 Aars Thy Thy Erhvervsråd Ringvej Thisted Morsø Morsø Erhvervsråd Havnegade Nykøbing Mors Programmerne omtalt i magasinet støttes af: Brønderslev Brønderslev Erhverv og Turisme Bredgade Brønderslev Mariagerfjord Mariagerfjord Erhvervsråd Majsmarken Hobro