Indholdsfortegnelse. Kasper Vorre Nielsen 4FIB0213 Finansøkonom - Hovedopgave 29.maj 2013

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Nordjyske Bank Finanstilsynet: Bankpakke Bankpakke Lov om finansiel virksomhed (LFV) Basiskapital Kernekapital Supplerende kapital Solvens Stresstest Risikovægtende poster Kreditrisiko Operationel risiko Markedsrisiko Tilsynsdiamanten Nordjyske Bank Tilsynsdiamanten Tilsynsstigen Analyse af regnskab nøgletal Nordjyske Bank Egenkapitalens forrentning (ROE) Afkastningsgraden (ROA) Indtjening pr. omkostningskrone Evne til at skabe vækstmuligheder (ICGR) Nedskrivninger Finanstilsynets inspektion i Nordjyske Bank Fremtidens tilsyn Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 Organisationsdiagram, Finanstilsynet Side 1 af 44

2 1. Indledning Den finansielle krise har efterhånden stået på i en række år, og har derfor har haft en stor indvirkning på den finansielle sektor i Danmark. Flere banker er krakket som følger, hvor finanskrisen har sin andel i dette, da spekulative forretninger er gået galt. Indtil videre har man på nationalt plan set flere bankkrak, hvor det har været de små pengeinstitutter, som har været ramt og de større banker har endnu været forskånet for dette. 1 Et af de seneste og samtidig meget omdiskuterede bankkrak hører til i Nordjylland, hvor EBH Bank krakkede som følger af store spekulative forretninger. Bankkrak er imidlertid ikke det eneste krak man har set, men derimod lider bankerne også af et tillidskrak 2, som er en følge af de seneste års mange bankkrak. Hvornår den finansielle krise stopper eller om den måske er stoppet, kan der nok ikke gives et korrekt svar på, sikkert er det dog, at konsekvenserne af den endnu ikke er gjort op 3. I denne forbindelse har finanstilsynet fået en endnu større opgave i at føre tilsyn med at den finansielle lovgivning bliver overholdt, sådan at diverse bankkrak kan undgås bedst muligt. Således menes det at ca. 2,7 % af alle udlån i de danske pengeinstitutter er i fare for at ende i solvensproblemer, som gør at bankudlån i størrelsesordenen af 50 milliarder kroner er under skærpet tilsyn af Finanstilsynet 4. Finanstilsynet har med årene haft en stigende interesse i banker og deres regnskaber. Således erkender flere banker at Finanstilsynet har haft øget fokus på deres økonomiske situation. Nogle banker føler, at det øgede fokus på netop deres banker skaber en omtale, som for dem kan være svære at have liggende på sig, da de mener det skader deres bank 5. Desuden menes Finanstilsynets øgede fokus på pengeinstitutter at være meget ressourcekrævende, hvilket for mange pengeinstitutter har vist sig at koste mange penge 6. 1 Ritzau Finans: Bankkrak har kostet investorer milliarder. Børsen 11. marts Anette Claudi: Danskernes tillid bankerne er krakket. Politiken 13. november Ritzau: Finanstilsynet på besøg: Flere banker risikerer krak. Politiken 28. januar Ibid 5 DR Nyheder: Banker under opsyn: Vi er ikke truede. DR 5. marts Ritzau Finans: Finanstilsynets krav koster kassen i banker. Finanswatch 23. januar Side 2 af 44

3 2. Problemformulering Ovenstående indledning leder mig frem til følgende problemstilling: På baggrund af Finanstilsynets øgede tilsyn vil jeg se på hvorvidt tilsynet kan være så omfattende, at det begrænser Nordjyske Bank og deres mulighed for drive profitabel forretning? 3. Metode Jeg vil starte med en beskrivelse af Nordjyske Bank, for at give et indblik i hvordan virksomheden er bygget op. Under beskrivelsen vil jeg se nærmere på, hvilke nøgleord der er kendetegnende for Nordjyske Bank, hvilket bl.a. skal give et billede af deres mission og vision. Efter beskrivelsen af Nordjyske Bank vil jeg i min opgave lave en beskrivelse af finanstilsynet. Jeg vil beskrive, hvordan det er opbygget samt dets opgaver. Denne beskrivelse udarbejdes som grundlag for resten af opgaven for at skabe en forståelse for, hvordan der bliver ført tilsyn via den finansielle lovgivning overfor finansielle virksomheder. Der vil ligeledes komme en beskrivelse af bankpakke 1 og 2 og deres betydning for finanstilsynets arbejde, da forståelsen er vigtigt for den fremtidige analyse i opgaven. I forbindelse med min beskrivelse af ovenstående vil jeg ligeledes se på, hvordan loven forholder sig til pengeinstitutter og deres måde at drive forretning på. Lovgivningen på området er Lov om finansiel virksomhed, der er den mest centrale lovgivning for pengeinstitutter. Her vil jeg beskrive hvilke elementer i loven, der har betydning for pengeinstitutter. Dernæst vil jeg analysere, hvordan Nordjyske Banks solvens ser ud. Jeg vil se på Nordjyske Banks udvikling over en årrække fra 2008 til For at kunne analysere på solvensudviklingen i Nordjyske Bank er det vigtigt af få nogle kapitalbegreber på plads. Disse vil jeg beskrive forinden, hvilket skal give læseren en bedre forståelse for, hvorledes solvensbegrebet er bygget op. Efterfølgende vil jeg inddrage finanstilsynets tilsynsdiamant, hvor der efter en beskrivelse af denne vil komme en analyse, som vil tage udgangspunkt i Nordjyske Bank og hvordan de omgås denne, og jeg vil samtidig forsøge at favne en smule bredere end Nordjyske Bank, for at give et billede af, hvordan Tilsynsdiamanten påvirker pengeinstitutter som helhed, hvortil jeg vil inddrage grafer til at illustrerer ovenstående. Tilsynsdiamanten hænger sammen med Tilsynsstigen og jeg vil derfor komme med en analyse af dennes indvirkning på pengeinstitutter, hvorledes den har berørt pengeinstitutter og hvilket betydning dette har. Side 3 af 44

4 Desuden vil jeg lave en analyse af nogle af Nordjyske Banks nøgletal, hvor jeg vil have fokus på følgende: indtjening overordnet, indtjening pr. omkostningskrone, bankens evne til vækstmuligheder samt nedskrivninger. Disse nøgletal bliver også set på over årrækken 2008 til 2012 ligesom de foregående nøgletal, der bliver analyseret. Efter en analyse vil der komme en vurdering af, hvordan fremtiden ser ud for Nordjyske Bank. Herunder vil jeg vurdere finanstilsynets fremtidige tiltag, som kan have indflydelse herpå. Vurderingen skal give et billede af, hvordan man hidtil har skullet forholde sig til det øgede tilsyn og således hvordan fremtidens tilsyn vil have en påvirkning. Side 4 af 44

5 4. Nordjyske Bank Nordjyske Bank er som navnet angiver en bank plantet solidt i det Nordjyske, hvor man har filialer spredt udover hele Nordjylland samt en enkelt filial i København. Nordjyske Banks hovedsæde er placeret i Frederikshavn og samlet set i er der 277 ansat i hele banken, som fordeler sig over 18 filialer. Banken har kunder både indenfor privat og erhverv, hvor man har afdelinger med specialister indenfor både fiskeri og landbrug. Bankens historie går mere end 100 år tilbage nærmere betegnet helt tilbage til 1894, hvor Sæby Bank blev etableret for senere at blive til Egnsbank Nord i Et andet sted i Nordjylland blev Vendsyssel Bank etableret i 1929, som senere kom til at hedde Lokalbanken for så til sidst at hedde Vendsyssel Bank. Egnsbank Nord og Vendsyssel Bank fusionerede i 2002 under navnet Nordjyske Bank, som i dag er ejet og ledet af vendelboer, og der er ingen storaktionærer i banken. Nordjyske Bank er i dag ejet af ca nordjyder. Nordjyske Bank blev i 2009 endnu større, da man overtog den såkaldte grønne del af Løkken Sparekasse, som på baggrund af store eksponeringer på ejendomsmarkedet var overtaget af finansiel stabilitet. Virksomheden ønsker altså at være en bank som er solidt plantet i Nordjylland, hvor følgende 3 ord beskriver bankens værdier: tryghed, handlekraft og kompetence 7. Et andet ord som er meget vigtig for Nordjyske Bank er nærhed, som er meget vigtigt, da man ønsker at møde sine kunder i øjenhøjde hvor de bor. Ovenstående nøgleord er med til at underbygge bankens vision, der lyder som følger: Det sikre valg Det sikre valg som Nordjyske bank vil være ved at 8 : yde langtidsholdbar rådgivning være attraktive for eksisterende og nye privat- og erhvervskunder fremvise gode og solide resultater have et solidt kapitalgrundlag baseret på egenkapital drive bank - ikke kasino være bevidste om, at vi arbejder med betroede midler øverste ledelse er placeret i kerneområdet være lokalt engageret og tage ansvar være attraktive for nye fusionspartnere 7 Om Nordjyske Bank, 8 Om Nordjyske Bank, Side 5 af 44

6 Nordjyske Banks mission er: Nordjyske Bank er nordjydernes eget pengeinstitut til at regne med. En mission som kan referere tilbage til beskrivelsen af et af bankens nøgleord, nærhed altså at man ønsker at være på stedet. 5. Finanstilsynet: Finanstilsynet er statsstyret og hører under Erhvervs- og Vækstministeriet, og organisationen er bygget op som det fremgår af bilag 1 side 44. Dets primære opgave består i, at arbejde for finansiel stabilitet samt tillid til den finansielle sektor 9. Da den finansielle sektor som en konsekvens af finanskrisen udvikler sig meget i disse år, har dette bevirket, at finanstilsynet arbejder effektivt mod at øge den finansielle robusthed samt en styrkelse af tilliden til sektoren. For at muliggøre ovenstående har man hos finanstilsynet følgende nøgleord, væsentlighed, proaktivitet og fokus på holdbare forretningsmodeller 10. Disse nøgleord skal være med til arbejdet med følgende mission: Vi arbejder for finansiel stabilitet og tillid til de finansielle virksomheder og markeder 11 Samt følgende vision: Vi vil være et skrid foran 12 Visionen samt missionen giver et udtryk for finanstilsynets rolle, hvor de har til opgave et sikre virksomheders videre eksistens ved hele tiden at være på forkant med de risici, som kan gøre det vanskeligt for finansielle virksomheder. For at arbejde med dette har finanstilsynet 3 hovedtemaer Vi modvirker at finansielle virksomheder kommer i problemer - Vi vurderer holdbarheden af de finansielle virksomheders forretningsmodeller - Vi inddrager det systematiske perspektiv i tilsynsarbejdet Finanstilsynets opgaver: For at kunne arbejde med ovenstående vision og mission kan finanstilsynet opdeles i 3 hovedområder: tilsynsvirksomhed, lovgivningsarbejde samt information. Dets hovedaktivitet ligger i tilsynsdelen, hvor hovedaktiviteten er at føre tilsyn med, hvorvidt virksomheder har tilstrækkelig kapital i forhold til de 9 Om finanstilsynet, 10 Ibid 11 Årsrapport Finanstilsynet 12 Ibid 13 Årsrapport Finanstilsynet Side 6 af 44

7 påtagede risici 14. Denne aktivitet foretages uafhængigt af ministeriet, der dog underrettes af finanstilsynet ved større sager, hvor der eksempelvis kan være risiko for at lovens krav ikke overholdes. Lovgivningsarbejdet er også en stor del af Finanstilsynets opgaver, da de medvirker til at udforme lovgivningen samt ved udarbejdelse af bekendtgørelser 5.1 Bankpakke 1 Den finansielle krise indtraf tilbage i 2007 som et resultat af de subprime-lån, der blev udstedt i USA. Krisen eskalerede da Lehman Brothers gik konkurs i 2008, hvilket sendte chokbølger igennem hele det finansielle marked på verdensplan. Forinden krisen havde mange danske pengeinstitutter øget deres udlån markant, da renterne var på et fornuftigt niveau og man samtidig havde en fornuftig likviditet, der netop tillod disse stigende udlån. Overvægten i udlån set i forhold til indlån tvang mange pengeinstitutter ud på det internationale marked, hvis man skulle finansiere sig. Det viste sig dog at være stort set umuligt som en konsekvens af krisen, da tilliden til markedet var helt i bund. Krisen eskalerede i efteråret 2008, da flere pengeinstitutter var i store likvide problemer, hvor selv de store pengeinstitutter havde problemer. Baggrunden for dette skabte bankpakke 1 - en bred politisk enighed om at skabe et sikkerhedsnet for finansielle virksomheder. Staten lavede en aftale om 2-årig statsgaranti, som dækkede alle indskydere af kapital i danske pengeinstitutter. Skulle det ske, at et pengeinstitut ikke var i stand til at opfylde kapitalkravene, blev alle dets aktiviteter overtaget af et statsligt afviklingsselskab ved navn, Finansiel Stabilitet. Som et led i bankpakke 1 skulle den finansielle sektor bidrage med 35 mia. kr., og ved enden af garantiperioden havde 8 pengeinstitutter overladt deres aktiviteter til finansiel stabilitet Bankpakke 2 Lov om statsligt kapitalindskud blev vedtaget tilbage i 2009 og er med andre ord et udtryk for bankpakke 2. Bankpakke 2 blev vedtaget for at staten kunne tilføre kreditinstitutter statslig støtte, hvilket 1 i lov om statslig kapitalindskud defineres meget sigende på følgende måde: Der etableres en ordning som indebærer, at staten kan tilføre kreditinstitutter i Danmark hybrid kernekapital (kapitalindskud) og udstedte tegningsgaranti i forbindelse med kapitalrejsning 16. Den egentlige baggrund i denne bankpakke skal findes i det daværende forringede konjunkturbillede, som 14 Om finanstilsynet (finanstilsynets opgaver), 15 Ulrik L. Poulsen og Brian L. Andreasen: Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Kapitalmarkedsafdelingen. Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011, del 1 16 Lov om statslig kapitalindskud i pengeinstitutter, Side 7 af 44

8 skabte mange problemer for bankerne og deres solvens 17, som var meget presset på daværende tidspunkt, hvilket stadig er billedet i mange pengeinstitutter. Den finansielle krise betød, at mange pengeinstitutter havde svært ved at finde yderligere kapital på de internationale pengemarkeder, og man var derfor som pengeinstitut nødsaget til at finde andre måder at forbedre sin solvens på. Et resultat heraf kunne være, at man måtte sænke sine udlån for at mindske sine risici. Hvis man opfyldte lovens krav til solvens, var man i stand til at søge statslig støtte. Bankpakke 2 blev der i alt afsat 100 mia. kr. 18, som altså skulle gøre det muligt for solvente pengeinstitutter at bibeholde deres nuværende aktiviteter uden at sænke på udlånene. Hvis man opfyldte kravene om solvens, havde man mulighed for at være en del af bankpakke 2, hvor der blev ydet kapitalindskud for ca. 46 mia. kr., som der blev fordelt mellem 43 pengeinstitutter 19. Samtidig med udstedelsen af hybrid kernekapital valgte man med bankpakke 2 at videreføre de statsgarantier, som man fra statens side udstedte i den første bankpakke. Dette gav pengeinstitutterne mulighed for at udstede udlån i form af eksempelvis obligationer, som udløb tilbage i september 2010 for at man ved denne bankpakke havde mulighed for en overgangsordning på 3 år fra den gamle ordning. Pr. 31. december 2010 var der blevet udstedt statsgarantier for ca. 193 mia. kr., hvortil disse garantier pr. 30. juni 2011 var nedbragt til til 172 mia. kr. - primært et resultat af førtidsindfrielser 20. Foruden muligheden for at deltage i bankpakke 2, hvor man altså havde mulighed for at få kapitalindsprøjtning indeholdt bankpakke 2 også en række restriktioner, som var ens for alle finansielle virksomheder. Styrkelse af finansiel regulering og tilsyn 21 var en restrektion, der var med til at skabe finanstilsynets rammer for at føre tilsyn i dag. Man ønskedes med bankpakken en styrkelse af de finansielle virksomheder således at fremtiden skulle bringe en stramning af bankernes måde at opgøre deres regnskab på og herunder en fremtidssikring af mulige fremtidige tab. Som et led i offentlighedens krav om indblik i finansielle virksomheder, blev man med bankpakke 2 enige om en styrkelse af finanstilsynet. Det betød blandt andet, at pengeinstitutter fremover fik gennemgået deres solvens af finanstilsynet. Finanstilsynet blev som et resultat af øget arbejdsmængde ved dette tilført 15 mio. kr. yderligere på årsbasis. En styrkelse af finanstilsynet på daværende tidspunkt skal se på baggrund af, at deres hidtidige aktiviteter 17 Ulrik L. Poulsen og Brian L. Andreasen: Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Kapitalmarkedsafdelingen. Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011, del 1 18 Ritzau: Bankpakke til 100 mia. kr. på plads. Berlingske tidende. 18. januar Ulrik L. Poulsen og Brian L. Andreasen: Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Kapitalmarkedsafdelingen. Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011, del 1 20 Ulrik L. Poulsen og Brian L. Andreasen: Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Kapitalmarkedsafdelingen. Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011, del 1 21 Jørgen Andresen: Fakta: Bankpakke2. Børsen. 18. januar Side 8 af 44

9 ikke altid havde givet det fornødne resultat. Styrkelsen betød at de fremover fik flere redskaber til øge effektiviteten af tilsynet. Fremover skulle man som aktionær og alle andre former for interessenter have mulighed for at se hvilke risikooplysninger der kunne være relevante. Foruden synligheden udadtil fra pengeinstitutternes egen side, fik finanstilsynet nu mulighed for at offentliggøre deres arbejde, hvorved interessenter fik mulighed for at se, hvis finanstilsynets krav ikke blev efterlevet i de enkelte pengeinstitutter. 6. Lov om finansiel virksomhed (LFV) Den lovgivning der foreligger på området for finansielle virksomheder, har i de senere år haft en stor betydning, da de finansielle krise har ramt banker, pengeinstitutter og lignende hårdt. Den centrale lov, der er med til at regulere pengeinstitutter, er lov om finansiel virksomhed. Det er dog en fælleslov for finansielle virksomheder og indeholder derfor også bestemmelser for realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og lignende. Loven trådte i kraft den 1. januar og er i bund og grund en sammenskrivning af flere hidtil gældende finansielle love. Foruden loven om finansiel virksomhed har finanstilsynet med baggrund i LFV fastsat nærmere regler i kapitaldækningsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, hvorledes pengeinstitutter har pligt til at udarbejde en rapport udarbejdet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen danner således rammerne for den risikorapport, som blandt andet Nordjyske Bank udarbejder hvert år i forbindelse med deres årsrapport, som altså så er en rapport, der bl.a. omhandler bankens risikostyring. 6.1 Basiskapital Et vigtigt nøgletal når pengeinstitutter skal opgøre deres solvens, er basiskapital. Basiskapital er et begreb finanstilsynet har indrammet i loven, som værende den kapital virksomheder har til at opfylde det lovmæssige kapitalkrav. Begrebet er defineret i 128 i LFV, hvoraf det også fremgår, at finanstilsynet fastlægger måden at opgøre basiskapital på. Desuden defineres basiskapitalen ved, at indskydere af denne er efterstillet de normale kreditorer, hvis en finansiel virksomhed skulle ende med at gå konkurs. Lov om finansiel virksomhed fastlægger således, at man som pengeinstitut minimum skal have en basiskapital på 8 % af de risikovægtende poster jf. 124 stk. 1 og 2. Basiskapital er betegnelse for den samlede kapital til afdækning af risici, og nedenfor ses, hvordan den er sammensat. 22 Finansrådet: Grundlæggende finans, Finansrådet. 1. udgave 2009, s. 29 Side 9 af 44

10 Figur 1: Kapitalbegreber Kilde: Finansielle forretninger og rådgivning Bankvirksomhed og risikostyring, 5 udgave 6.2 Kernekapital Kernekapitalen, som er illustreret ovenover, skal udgøre mindst 50 % af basiskapitalen, og bliver således ofte til den største del af basiskapitalen. Illustrationen ovenover viser ligeledes, hvilke elementer kernekapital består af, hvis man kigger på 129, hvori reglerne omkring kernekapital er reguleret. Nærmere betegnet består kernekapitalen af egenkapitalen og hybridkernekapital. Egenkapitalen er ligesom i alle andre virksomheder et udtryk for virksomhedens gæld til ejerne. Hybrid kernekapital en mulighed for supplerende kernekapital og det er lovmæssigt besluttet, at den maksimalt må udgøre 50 % af kernekapitalen. Nærmere betegnet er hybrid kernekapital en mellemting mellem egenkapital og lånekapital og er således en mulighed for at øge den samlede kapital, hvis man som pengeinstitut har stigende udlån. Man optager derved lån andetsteds, hvor kravene for sådanne lån er beskrevet i 132 i LFV. Der kræves blandt andet følgende 23 : Løbetiden er uendelig og ikke kan opsiges af långiver Forrentning af gæld bortfalder, hvis banken ikke har frie reserver Kapitalen er efterstillet anden gæld i tilfælde af bankens konkurs (høj risiko) 23 Finansielle forretninger og rådgivning: Bankvirksomhed og risikostyring. 5. udgave Side 10 af 44

11 Mange pengeinstitutter fik hjælp via bankpakke 2, som tidligere beskrevet. Tilført kapital via bankpakke 2 skal medregnes i opgørelsen af hybrid kernekapital, som står beskrevet i afsnittet omhandlende bankpakke Supplerende kapital Supplerende kapital er reguleret i 135 i LFV og er ansvarlig lånekapital med begrænset løbetid. Supplerende kapital må ligesom den hybride kernekapital maksimalt udgøre 50 % af kernekapitalen og er efterstillet almindelige indlån. Således kan supplerende kapital være et middel til at skabe en større kreditværdighed, og kan på sin vis sammenlignes med kernekapitalen. Betingelserne er knap så hårde ved supplerende kapital, da man som kreditor har en smule andre betingelser, hvilket blandet andet medfører en fast løbetid, hvor lånene typisk bliver indfriet efter 5 til 7 år David Bentow: FAKTA: Egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Business.dk (Erhvervssektion ved Berlingske tidende) 19. januar Side 11 af 44

12 6.4 Solvens I beskrivelsen af finanstilsynet blev det synliggjort, at finanstilsynets hovedopgave bestod i at arbejde med pengeinstitutters solvens. Dette er med andre ord et udtryk for, hvor stærk en virksomhed er til at imødekomme de eventuelle tab man måtte imødegå. Solvens er således et utryk der beskriver forholdet mellem risici og tab. En høj solvens er altså et utryk for, at man som virksomhed er stabil og sikker overfor sine kunder. Solvensen regnes ud ved at tage pengeinstituttets basiskapital og holde det op imod de risikovægtende poster. Solvensprocent = Basiskapital / risikovægtende poster x 100 Figur 2: Solvensprocent Nordjyske Bank Solvensprocent Nordjyske Bank ,3 18,8 17,4 16,6 14,3 Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående viser, hvorledes solvensprocenten har udviklet sig i Nordjyske Bank. Som illustreret er der her sket en forbedring fra 2008 til 2012 på 5 procentpoint. Og da man i banken har et solvensbehov på 11,9% 25 i 2012 må der siges at være en positiv udvikling hen over denne årrække. Nordjyske Bank har formået at skabe en forbedret kapital i forhold til de påtagede risici. Bestyrelsen i Nordjyske Bank har desuden et mål om en solvens på 16% 26. Udover en positiv udvikling er det værd at bemærke, at Nordjyske Bank over en årrække solvensmæssigt har ligget på et niveau, der ligger væsentligt over det lovmæssige krav. I nogle tilfælde viser det sig dog, at overdækningen af ens solvens ikke er acceptabelt, når pengeinstitutter kommer i vanskeligheder 27. Typisk sker dette når ledelsen ikke vurderer kreditrisikoen til det niveau, det burde være. Eksempelvis kan det være, at man undlader at nedskrive på sine engagementer eller at man har overvurderede sine aktiver, hvorved ens risikovægtende poster har været for optimistiske, hvilket giver resultatet, i en urealistisk solvens. Dette fastsatte solvensbehov kommer som et resultat af lov om finansiel virksomhed 124, som lyder som følgende: Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en 25 Risikorapport 2012 Nordjyske Bank 26 Ibid 27 Finansielle forretninger og rådgivning: Bankvirksomhed og risikostyring. 5. udgave Side 12 af 44

13 tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici 28. Man fastsætter altid et individuelt solvensbehov i de enkelte pengeinstitutter, hvor det er meget typisk at solvensbehovet ligger over det lovbestemte. Det individuelle solvensbehov er således en meget kompleks størrelse og kan ikke sammenlignes pengeinstitutter imellem. Ikke desto mindre er det vigtigt for pengeinstitutter at deres solvensbehov ligger over den faktiske solvens, da det er udtryk for overkapitalisering med andre ord et udtryk for overskud i pengeinstituttet. Dette er et punkt, hvor finanstilsynet er meget opmærksomme, da kapitalgrundlaget skal være på plads. Et nyligt eksempel er, hvor Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ikke opfylder det individuelle solvensbehov. Sparekassen er under skærpet overvågning og knytter således følgende kommentar til regnskabet: Sparekassen er derfor kommet under skærpet overvågning af Finanstilsynet og er blevet pålagt at lave en kapitalgenopretningsplan, hvis formål bl.a. er at hæve den faktiske solvens, så den bliver højere end solvensbehovet 29. Der foreligger muligheder for at pengeinstitutter kan arbejde med en forbedring af solvensen. Det kan blandt andet ske ved at kræve bedre sikkerheder for de udlån man har, hvilket vil nedbringe posten af risikovægtende poster. Desuden har banker mulighed for at øge basiskapitalen, som kan ske gennem låneoptagning eller forbedring af ens løbende nettoindtjening, der løbende kan forøge ens basiskapital for på den måde at forbedre solvensen. 28 Lov om finansiel virksomhed, 29 Thomas Nygaard Madsen: Sparekasse dykker langt under solvensbehovet. Børsen 15. marts Side 13 af 44

14 Figur 3: Nøgletal - pengeinstitutter Kilde: Finanstilsynet: Markedsudvikling 2011 Pengeinstitutter. Finanstilsynet Førnævnte eksempel på at finanstilsynet har et pengeinstitut under skærpet tilsyn, er ikke et helhedsindtryk af sektoren, men blot et eksempel på det øgede fokus finanstilsynet har på virksomheders kapitalgrundlag. Tager man pengeinstitutter som helhed viser øverste nøgletal ovenstående figur hvorledes sektoren har forbedret sin solvens fra 2007 og frem til Som tidligere nævnt i opgaven er det samme udvikling som Nordjyske Bank er gået igennem hen over en årrække, hvor man har forbedret sit kapitalgrundlag. Side 14 af 44

15 6.5 Stresstest Det er som omtalt i ovenstående afsnit vigtigt at finde et pengeinstituts solvensbehov. Solvensbehovet er et redskab, man benytter med henblik på at udsætte pengeinstitutters regnskaber for en række negative begivenheder. Og med baggrund i blandt andet finanstilsynets forløb og omkring Amager banken sammenbrud, besluttede finanstilsynet at vedtage med virkning fra 1. januar 2013 den såkaldte 8+model, hvor man tillagde kravet i loven på 8% pengeinstitutter i højere grad at tage hensyn til de områder, hvor det enkelte pengeinstitut bærer særlige risici. I en advokatredegørelse udarbejdet i forbindelse med Amager Banken fastslår finanstilsynet, at vurderingerne, som var aflagt i 2007 årsrapporterne var væsentligt fejlbehæftede 30. Dette medfører denne 8+ praksis, hvor man i vejledningen for opgørelse af solvensbehov, da denne praksis effektivisere de inspektioner, som finanstilsynet foretager. Desuden giver denne model pengeinstitutter bedre mulighed for at oparbejde kapital, da dette solvensbehov nærmere betegnet er et blødt solvensbehov, der ved overskridelse heraf altså giver pengeinstitutter bedre tid at rette op på forretning, da man sondrer mellem det hårde krav på 8% Stresstesten er således et redskab, der viser hvor meget kapital et pengeinstitut skal have, hvis de i scenarier man har lagt op til, skulle indtræffe. Derved opnår man ved stresstesten et scenarie, hvor man får opsat et mål for, hvor meget basiskapital der skal til for at overleve disse scenarier. 30 Mogens Skipper Pedersen (Advokat): Redegørelse om advokatundersøgelse af visse forhold i Roskilde Bank. Side 15 af 44

16 Figur 4: Elementer i stresstesten Kilde: Finansielle forretninger og rådgivning Bankvirksomhed og risikostyring, 5 udgave Ovenstående viser hvorledes stresstesten er opbygget, hvorved bestyrelsen i banken skal fastlægge hvorvidt resultatet af denne medfører, om der er tilstrækkelig basiskapital til deres kommende aktiviteter eksempelvis hvis man skulle have ønsker om at udvide. Altså skal kommende års strategier der er kapitalkrævende medregnes her, da det medfører det mest korrekte billede af pengeinstituttets situation. Da Nordjyske Bank har en solvensoverdækning på 7,4 % 31 i 2012, hvor man holder den faktiske solvens op imod solvensbehovet, som er resultatet af den udførte stresstest. Overdækningen i 2012 er således også det generelle billede på Nordjyske Banks overdækning over en årrække, hvor man har haft en minimums overdækning på 4 %. 31 Årsrapport 2012 Nordjyske Bank Side 16 af 44

17 6.6 Risikovægtende poster I flere omgange er risikovægtende poster blevet nævnt i opgaven. Risikovægtende poster er det tal som basiskapitalen holdes op imod for at fremskaffe solvensen i pengeinstitutter. De risikovægtende poster eller den såkaldte basel ll, som er nedsat af baselkomiteen, der har til formål at styrke det internationale finansielle system. De risikovægtende poster er en opgørelse, der skal indeholde kreditrisiko, men samtidig skal der også tages højde for markedsrisiko samt operationel risiko Kreditrisiko Kreditrisiko er pengeinstitutters risiko for at lide et tab, hvis en eventuel låntager misligholder sine forpligtigelser, som det fremgår elementerne i stresstesten. Det er en risiko, der er meget almindelig, i relation til pengeinstitutter. Derfor er det et meget vigtigt emne, der er nærmere præciseret i bekendtgørelsen om kapitaldækning. Heraf fremgår det, hvorledes pengeinstitutter er forpligtet til at opgøre sine eksponeringer ud fra en metode, hvor man opdeler sine eksponering. I Nordjyske Bank benytter man sig således af standardmetoden. Nedenstående illustrerer hvorledes deres eksponeringer fordeler sig. Figur 5: Kreditrisiko - Nordjyske Bank Kreditrisiko - standardmetoden Offentlige enheder 0,1% Institutter 1,9% Erhvervskunder 47,3% Detailkunder 40,8% Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 6,5% Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 0,2% Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparte 3,2% Kilde: Egen tilvirkning Det er derfor vigtigt at sprede sine risici udover brancher, hvor risikoen er mindst så man undgår tab i forbindelse med aflæggelse af sine årsrapporter. Bag ovenstående tal gemmer der sig således yderligere tal, som blandt andet illustrerer, hvorledes Nordjyske Bank er eksponeret højt på landbrug, som er et af deres store forretningsområder. En spredning af ens eksponeringer er altså at foretrække, da pengeinstitutter derved undgår en risikokoncetration, som mange pengeinstitutter har været plaget af. Side 17 af 44

18 6.6.2 Operationel risiko Operationel risiko er en samlet betegnelse for risiko ved tab som følger af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl, system fejl eller eksterne begivenheder 32. Operationel risiko er således ofte forbundet med it-relaterede årsager. Nordjyske Bank havde i 2012 ikke indregnet nogen former for risici på dette område, hvilket blandt andet skyldes, at banken i 2012 har brugt ressourcer på et it-fællesskab med Jyske Bank 33, og derved medvirket til at eliminere disse risici Markedsrisiko Markedsrisiko er en samlet betegnelse for den risiko, der er forbundet med tab som skyldes ændringer i kurser og priser på finansielle instrumenter særligt med fokus på obligationskurser samt aktiepriser. Altså ville eksempelvis en unaturlig udvikling i renteniveauet være en risko, som skulle medregnes under markedsrisiko når solvensbehovet opgøres. I Nordjyske Bank er man meget forsigtige på dette område og forsøger derfor at føre en stram politik på området, der er fastsat af bankens ledelse og styres af Nordjyske Banks finanscenter, som løbende rapporterer herom. 32 Finanstilsynet: Operationel risiko ordforklaring 33 Årsrapport 2012 Nordjyske Bank Side 18 af 44

19 7. Tilsynsdiamanten Som et led i Finanstilsynets stigende arbejde med tilsyn af pengeinstitutter og deres evne til at bære tab introducerede Finanstilsynet tilbage i 2010 Tilsynsdiamanten - et redskab man benytter ved de kontrolbesøg, man er på i pengeinstitutter. Man forholder sig her objektivt til, hvorledes banken omgås risikopåtagning og styring. Da man i Finanstilsynet har en mission om at skabe finansiel stabilitet i de finansielle virksomheder, lanceredes Tilsynsdiamanten, hvortil man fandt ud af, at der var en række fælles træk for de pengeinstitutter mv. som kom i økonomisk uføre: blandt andet høj udlånsvækst, meget optimistiske vurderinger af ens risici samt manglende styring af ens store engagementer. Det samme mønster havde man afdækket under tidligere kriser, hvor pengeinstitutter havde været hårdt økonomisk ramt 34. Man fastlagde altså en række pejlemærker, som alle pengeinstitutter bør holde sig inden for, hvilket havde til formål at sikre de risikoområder, man arbejder med i de enkelte pengeinstitutter. Figur 5: Tilsynsdiamanten Pejlemærke Grænseværdi Summen af store engagementer Under 125 % af basiskapitalen Udlånsvækst Mindre end 20% om året Ejendomseksponering Mindre end 25% af de samlede udlån Stabil funding Mindre end 1 Likviditetsoverdækning Større end 50% Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående tabel viser hvorledes tilsynsdiamanten er opbygget med 5 pejlemærker som pengeinstitutter bør holde sig inden for. Pejlemærkerne er opstillet for, hvad der bør betragtes som et pengeinstitut med forhøjet risiko. Pejlemærkerne skal være med til at modvirke overdreven risikopåtagning, men samtidig skal de også sikre profitable pengeinstitutter evnen til at yde den fornødne kredit til husholdninger samt virksomheder. Hvis man som pengeinstitut overskred elementer af tilsynsdiamanten inden udgangen af og ikke overholdte disse pejlemærker resulterer det i en udarbejdelse af en rapport, som Finanstilsynet giver pengeinstituttet med krav på offentliggørelse. Et sådant scenarie er dog langt fra at foretrække, da mange pengeinstitutter i dag er børsnoterede, hvilket kunne resultere i en værdiforringelse af et pengeinstituts aktiekurs eksempelvis. En sådan kontrast synliggører vigtigheden af et pengeinstituts evne til at efterleve lovens rammer således at aktionærerne og andre interessenter bliver tilfredsstillet bedst muligt. 34 Finanstilsynet: Finanstilsynet introducerer Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Finanstilsynet 25. juni Finansielle forretninger og rådgivning: Bankvirksomhed og risikostyring. 5. udgave Side 19 af 44

20 En nylig inspektion i Østjydsk Bank har tvunget banken til at afvente med kvartalsrapport, som et resultat af en afventende rapport fra finanstilsynet, hvilket betyder et fald i aktiekursen på 10% som en konsekvens af finanstilsynets indtog i banken 36. Man kan selvfølgelig ikke tilskrive Finanstilsynet aktiekursens fald, men ikke desto mindre er dette et lidt forenklet billede på, hvorledes det stigende tilsyn påvirker pengeinstitutterne udadtil, da man i finanstilsynet har et ønske om et fortsat mere sigtbart marked, hvor man som interessent ikke skal have nogen usikkerhed på dette område. 7.1 Nordjyske Bank Tilsynsdiamanten Nordjyske bank har ligesom alle andre pengeinstitutter siden 2009/2010 indlemmet Finanstilsynets tilsynsdiamant i deres arbejde, hvor man har offentliggjort hvorledes pengeinstituttet har omgået de såkaldte pejlemærker. Illustreret i nedenstående tabel. Figur 6: Udviklingen i Tilsynsdiamanten Nordjyske Bank Nordjyske Bank - Tilsynsdiamanten Pejlemærke Grænseværdi Summen af store Under 125% af 13,2% 33,0% 37,0% 23,0% engagementer basiskapitalen Udlånsvækst Mindre end 6,2% -1,0% -4,0% -3,0% 20% om året Ejendomseksponering Mindre end 7,3% 5,0% 6,0% 6,0% 25% af de samlede udlån Stabil funding Mindre end 1 0,99 0,70 0,76 0,68 Likviditetsoverdækning Større end 50% 157% 255% 179% 210% Kilde: Egen tilvirkning Summen af store engagementer, som skal udgøre under 25 % af basiskapitalen, har udviklet sig således, at Nordjyske Bank i årstallene 2010 samt 2011 havde en basiskapital, der udgjorde væsentligt mere end det niveau man kan se i år I 2012 ændrede dette sig dog til igen at ligge på et niveau væsentligt under det tilladte, men fælles for alle årene er det dog, at Nordjyske Bank omgås dette nøgletal på et fornuftigt niveau, hvor der ingen anmærkninger kan gives. Nærmere betegnet anses et stort engagement for værende et udlån, som udgør mere end 10 % af basiskapitalen. Med andre ord har banken ikke en stor risiko i større engagementer. 36 Lars Løcke: Østjydsk Banks aktiekurs dykker fortsat. Nordjyske Stiftstidende (Nordjysk nyhedsmedie) 17. maj Side 20 af 44

21 Udlånsvækst er det andet nøgletal som fremgår af ovenstående tabel. Nordjyske Bank havde tilbage i 2009 en fornuftig vækst på hele 6,2 procent, når man snakker udlån. De efterfølgende 3 år har Nordjyske Bank dog en negativ vækst, hvilket set udefra grænseværdien er positivt. Men på den anden side er sådanne væksttal langt fra positiv, da alle pengeinstitutter som udgangspunkt har et ønske om at skabe vækst, da det giver en øget indtjening. Tager man og kigger på udlånsvæksten i 2011 ses det et fald på 4% set i forhold til året før. Dette skal ses i lyset af et fald på 8 % på landsplan, hvor bankernes udlån har været faldende, som et resultat af naturlig lavere efterspørgsel samt en stramning kreditpolitikkerne i pengeinstitutterne 37. I 2012 ser man i Nordjyske Bank samme tendens, hvor man har en negativ udlånsvækst på 3 %, hvilket blandt andet skyldes en konjunktur udvikling, der påvirker private- og erhvervskunders evne og vilje til at optage lån. Tendensen illustreres nedenfor, hvoraf det fremgår hvorledes udlånsvæksten har udviklet sig fra år til år de seneste 8 år. (Illustrationen viser dog udelukkende erhverv). Men dog viser figuren hvorledes tendensen i samfundet har været, hvoraf det tydeligt fremgår at udlånsvæksten er faldende, hvilket også medfører at Nordjyske Bank har et faldende udlån, der altså kommer under Finanstilsynets grænseværdi og derved ikke bliver så selvregulerende, som man selv kunne ønske det. 37 Nationalbanken: Fortsat fald i bankernes udlån. Nationalbanken 24. januar Side 21 af 44

22 Figur 7: År til år vækst i udlån til erhverv Kilde: Danmarks Nationalbank. Udlånsvækst til erhverv på niveau med euroområdet 24. juli Ejendomseksponering bør ifølge Tilsynsdiamanten ikke udgøre mere end 25 % af de samlede udlån. Dette kommer sig af en af tid, hvor ejendomseksponering var en af grundene til, at vi i Danmark i de senere år har været udsat for flere bankkrak, hvor man siden finanskrisen har set ikke færre end 13 bankkrak 38. Ejendomseksponeringen ønskes derfor begrænset, da tider med faldende huspriser har kostet for de danske pengeinstitutter. Finanstilsynet definerer ejendomseksponering ved fast ejendom samt gennemførelse af byggeprojekter og det udtrykker et tilsyn, hvor man ikke ønsker en overnaturlig eksponering på dette marked. Et nyligt eksempel viser hvorledes Finanstilsynet følger udviklingen i BRFkredit, som har en ejendomseksponering på 34 % og altså derved 9 procentpoint over det tilladte, hvilket man altså fører tilsyn med løbende, da det skal nedbringes 39 Hvis man vender tilbage til Nordjyske Bank ligger banken på et fornuftigt niveau set i forhold til grænseværdien sat af Finanstilsynet. I 2009 på 7,3 % for i regnskabsåret 2012 at ligge på 6%, hvilket udtrykker et pengeinstitut, der ikke er overeksponeret på ejendomsmarkedet. Næste nøgletal, som fremgår af tabel 4, udtrykker stabil funding. Stabil funding er et utryk for, hvorledes man som pengeinstitut evner at sikre sig den fornødne kapital til de udlån, man har i pengeinstituttet. Nærmere defineret, Funding ratio angiver forholdet mellem udlån fundingbehovet og 38 Bjarke Hansen: Se alle de krakkede danske banker. TV2 Finans (stort dansk nyhedsmedie) 28. januar Mathias Bencke Fremmen: Tilsynet: For mange ejendomslån i BRFkredit Bank. Finanswatch (Uafhængigt nyhedsmedie ejet af JP/Politikkens Hus. 2. april Side 22 af 44

23 den stabile funding i form af arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid under et år. 40 Udviklingen i Nordjyske Bank har været fornuftigt, da den igennem alle årene har været under 1, som er den satte grænseværdi. Selvom man i 2009 havde en stabil funding på 0,99 lå man væsentligt under det tilladte på daværende tidspunkt. Tilsynsdiamanten blev justeret i , hvor grænseværdien var 1,25 i stedet for 1, som den er i dag. Nordjyske Bank er således i 2012 præget af et stort indlåns overskud, som blandt andet skyldes husholdningernes stigende trang til opsparing 42. Nordjyske Bank har et indlånsoverskud på mio. kr. i 2012 imod 598 mio. kr. i Favner man lidt bredere end de private kunder i Nordjyske Bank og deres lyst til opsparing er billedet præcis det samme, som hvis man kigger på markedet som helhed. Det fremgår af nedenstående figur. Figur 8: Privates indlån i banker Kilde: Danmark Nationalbank. Privates indlån i bankerne fortsætter med at stige 28. juni Ovenstående tabel fra 2011 viser, hvorledes indlån til private i bankerne er steget med ca. 200 mia. kr. fra 2006 til 2011, hvilket er med til at underbygge den udvikling, man ser i Nordjyske Bank, hvortil den under figur 5 omtalte udvikling i udlånene ligeledes underbygger udviklingen i nøgletallet, stabil funding. Det er med dette nøgletal ikke Finanstilsynets hensigt at skabe stort indlånsoverskud hos samtlige 40 Finanstilsynet: Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Finanstilsynet januar hx 41 Finanstilsynet: Finanstilsynet justerer tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Finanstilsynet 14. december Årsrapport 2012: Nordjyske Bank Side 23 af 44

24 pengeinstitutter, men er derimod en måde, at skabe en bedre funding-struktur, hvor man som pengeinstitut skal se mere langsigtet på de finansieringskilder, man gør brug af. Indlånene hos private stiger altså. Men kigger man på det samlede billede, viser de nyeste tal, at indlånsoverskuddene fortsætter med at stige. Tal fra 2012 viser således, at forholdet mellem indlån og udlån er forbedret med 94 mia. kr., hvor den primære årsag skal findes ved et fald i udlånene i 4. kvartal Sidste nøgletal som fremgår tabel 4 angiver likviditetsoverdækningen i Nordjyske Bank og er således et udtryk for, hvor stærk likviditeten er i et pengeinstitut. Jf. 152 i LFV skal et pengeinstitut have en forsvarlig likviditet, hvor man i Tilsynsdiamanten lige skubber det krav en smule længere til, at et pengeinstitut skal have en likviditetsoverdækning på minimum 50 % udover det lovkrav, som fremgår af 152 i LFV. Kigger man på Nordjyske Bank har man også med dette nøgletal opfyldt det på fornemmeste vis, da man i perioden har lagt på et minimum på 157 %, som de gjorde tilbage i Det har endda udviklet sig til det bedre i 2012, hvor man har en likviditetsoverdækning på 210 % udover det lovmæssige krav. Hvis man kigger på 2012 overdækningen, dækker procentsatsen over et millionbeløb på millioner kroner, hvilket kommer af en samlet likviditet på millioner kroner holdt op imod et lovkrav på 811 millioner kroner i Nordjyske Bank 44. Dette er meget typisk for et mindre pengeinstitut, da de ofte har en smule mere passiv styring af likviditeten set i forhold til større pengeinstitutter, som styrer deres likviditet på en måde, hvor man har en løbende likviditetsposition. 45 Hvis man igen her favner lidt bredere end Nordjyske Bank så fremgår det, at Nordjyske Bank er med til at trække gennemsnittet op, da likviditetsoverdækning i branchen viser et gennemsnit på 118,77 %, der er væsentligt over det tilladte, men samtidig også væsentligt under Nordjyske Banks likviditetsoverdækning. 7.2 Tilsynsstigen I det forgangene afsnit er det kommenteret hvorledes Finanstilsynet reagerer, hvis ikke man opfylder de opsatte pejlemærker. Hvis man som tidligere nævnt ikke har implementeret Tilsynsdiamanten ultimo 2012 vil finanstilsynet gøre brug af Tilsynsstigen, som er et redskab der benyttes til at foretage eventuelle tilsyn når pengeinstitutter overskrider pejlemærkerne. Skærpet overvågning samt tilsyn er således det første middel, som Finanstilsynet vil gøre brug af ved overtrædelse af pejlemærkerne, hvorefter Finanstilsynet kræver løbende dialog med pengeinstituttet om hvorledes man vil forholde sig til overskridelsen fremover. Det er i denne sammenhæng vigtigt at sondre mellem skærpet overvågning og skærpet tilsyn, da skærpet tilsyn medfører en ekstra tilsynsaktivitet 43 Finanstilsynet: Markedsudvikling Finanstilsynet Årsrapport Nordjyske Bank 45 Nationalbanken: Pengeinstitutternes likviditet. Nationalbanken stresstest 2. halvår Side 24 af 44

25 hvorimod skærpet overvågning mere er en dialog. De øgede ressourcer som følge af bankpakke 2 medførte at finanstilsynet havde ressourcer til føre disse skærpede tilsyn af pengeinstitutter. I alt 8 banker menes at være under skærpet tilsyn af Finanstilsynet og disse pengeinstitutter har udlån for over 50 mia. kr 46., hvortil Finanstilsynet har muligheden for at træde ind. Ved disse tilsyn foretager finanstilsynet en individuel vurdering af, hvorvidt oplysninger omkring deres tilsyn skal offentliggøres, hvis man omgås Tilsynsdiamanten ved at overtræde pejlemærkerne. En vurdering, hvor man har fremtiden in mente, hvilket blandt andet rummer hensynstagen til fusion, opkøb, koncernmæssige forhold osv. Finanstilsynets ressourceændringer tilbage til Tilsynsdiamantens introduktion medførte ligeledes pr. 1. april 2010 en bekendtgørelse om penge og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Denne bekendtgørelse medfører pengeinstitutters pligt til at offentliggøre de eventuelle påtaler, risikooplysninger mm., som beror på finanstilsynets reaktioner. Bekendtgørelsen har til formål at skabe de bedst mulige rammer for interessenter, hvilket underbygges af 2. stk. 2, som udtrykker, at Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøres, hvis Finanstilsynet mener, at det kan have indflydelse for kunder, indskydere osv. Men samtidig kan man i yderste konsekvens få udsat en sådan offentliggørelse, hvis den på nogen måde kan føre til uforholdsmæssig skade jf. 3 i bekendtgørelsen vedrørende virksomheders pligt omkring offentliggørelse. Næste trin på denne tilsynsstige indebærer, at pengeinstitutter på anmodning fra finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse af, hvorledes de fremadrettet vil arbejde med at undgå overtrædelser af tilsynsdiamantens grænseværdier. Finanstilsynet har muligheden for at gøre følgende Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen 47. Finanstilsynet kan altså påbyde en sådan redegørelse, hvis man antager at fremtiden kan bringe pengeinstituttet i økonomiske problemer, men også hvis et pengeinstitut ikke har reageret på overtrædelser af tilsynsdiamanten grænseværdier. Endvidere har finanstilsynet mulighed for at foretage en dybere undersøgelse, hvis det vurderes at de konkrete risikoområder relateret til tilsynsdiamanten ikke er belyst ordentligt. Nærmere betegnet kaldes en sådan 46 Ritzau: Skærpet tilsyn: Otte danske banker er i risikozonen. Politikken 4. marts Lov om finansiel virksomhed, Side 25 af 44

26 dybdegående undersøgelse en funktionsundersøgelse og pengeinstituttet har således pligt til at offentliggøre denne, hvor den vil indeholde centrale påbud, påtaler og risikooplysninger 48. Ovenstående paragraf fra LFV bliver efterfulgt af Finanstilsynets sidste mulighed for at arbejde med pengeinstitutters overtrædelse af grænseværdierne i tilsynsdiamanten. 350 er således et påbud, der kan gives til pengeinstitutter, hvor man vurderer at pengeinstituttets økonomiske situation er i en sådan tilstand, at indskydere og andre investorer er i fare for at miste deres penge. Derudover har en ændring af lov om finansiel virksomhed tilbage i 2010 medført en mulighed for Finanstilsynet, hvor de får mulighed for at gribe ind med påbud, hvis det vurderes, at der foreligger en risiko for konkurs på kort eller langt sigt. Påbud er foruden brug ved overtrædelse af finanstilsynets grænseværdier også det finanstilsynet benytter sig af, hvis pengeinstitutter foretager lovovertrædelser. Da påbud er sidste mulighed for finanstilsynet, hvis et pengeinstitut er i økonomisk uføre, skal påbuddene konkretiseres således at det giver ledelserne mulighed for at imødekomme det hurtigst muligt. Eksempler på dette kunne være 49 : Nedjustering af forretningsområder og salg af aktiver Begrænse udvidelse af filialnettet eller lukning af filialer Forbyde eller begrænse visse forretningsområder, produkter eller kundesegmenter. Ovenstående er altså eksempler på påbud, der som hovedregel også skal offentliggøres, hvilket Danske Bank gjorde, da de i februar 2013 modtog en redegørelse fra finanstilsynet som blandt andet indeholdte et påbud om at mindske deres indlånsunderskud med 75 mia. kr., som finanstilsynet ønsker mindsket ultimo Ovenstående illustreres ved følgende model, som er et udtryk for tilsynsstigen. Modellen illustrerer hvorledes rækkefølgen er for finanstilsynets muligheder ved overtrædelse af tilsynsdiamanten. Det fremgår ligeledes, at der kan komme et krav om en forhøjelse af solvensbehov, hvilket primært sker når finanstilsynet ved gennemgang i et pengeinstitut konstaterer, at der er behov for nedskrivninger, som derved påvirker solvensen. En ny redegørelse om påbud til Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn viser, 48 Finanstilsynet: Finanstilsynet introducerer Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Finanstilsynet 25. juni Ibid 50 Finanstilsynet: Redegørelse om påbud til Danske Bank på likviditetsområde. Danske Bank 1. februar _paa_likviditetsomraadet.pdf Side 26 af 44

27 hvorledes Finanstilsynet på baggrund af tilsynsreaktion kræver yderligere nedskrivninger på udvalgte aktiver, hvilket har krævet et fornyet solvensbehov som Sparekassen har måtte tage til efterretning 51 Figur 9: Tilsynsstigen Kilde: Finanstilsynet: Finanstilsynet introducerer Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Finanstilsynet 25. juni Ovenstående figur viser hvordan sanktionsmulighederne fordeler sig for Finanstilsynet. Man har i Nordjyske Bank været forskånet for disse. Banken har dog stiftet bekendtskab med pligten til offentliggørelse, da man ved nylige redegørelser har haft pligt til at offentliggøre disse, hvilket jeg vil behandle i et senere afsnit. 8. Analyse af regnskab nøgletal Nordjyske Bank Tidligere analyse viser hvorledes bankens udvikling har været, hvor der hidtil har været set på de værdier, som finanstilsynet har fokus på. Efterfølgende afsnit vil give et billede af, hvorledes Nordjyske Bank har udviklet sig, når man holder indtjening og omkostninger en smule mere i fokus. 8.2 Egenkapitalens forrentning (ROE) 51 Finanstilsynet: Redegørelse om påbud til Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn om nedskrivninger og forhøjelse af solvensbehov. Finanstilsynet 21. marts Side 27 af 44

28 Første nøgletal der kigges på er egenkapitalens forrentning, som viser hvorledes bankens evne udvikler sig til at forrente egenkapitalen i virksomheden. Nøgletallet er derved et udtryk for aktionærernes udbytte af deres investering. Udviklingen i Nordjyske Bank er som følger: Figur 10: ROE Nordjyske Bank ROE ,68% 4,05% 7,71% 6,02% 5,38% Kilde: Egen tilvirkning Udviklingen ovenover viser hvorledes Nordjyske Bank har formået at forrente deres egenkapital. I 2008 har man en procentsats på 5,38 procent, som stiger helt op til 7,71 2,33 procentpoint. Hvis vi vender tilbage til Tilsynsdiamanten for Nordjyske Bank, viser den blandt andet en udlånsvækst i 2009, hvilket er med til skabe forøgede forretning på egenkapitalen, da den primære årsag hertil skal findes ved et stigende resultat på bundlinjen. Efterfølgende kommer nogle år, hvor man ikke har det samme resultat, hvilket bevirker et fald i ROE på ca. 3 procentpoint til 4,68 %. Netto rente- og gebyrindtægter er en smule højere i 2012, hvor man havde indtægter i alt for kr imod kr i 2010.Men hvis man kigger på udgiftssiden, vil det fremgå heraf, at Nordjyske Banks nedskrivninger har været stigende. Dette skyldes blandt andet et stigende behov fra finanstilsynets side til at skærpe reglerne på dette område, hvilket medfører at pengeinstitutters behov for nedskrivninger kan være stigende. 52 Årsrapport 2012 Nordjyske Bank 53 Årsrapport 2011 Nordjyske Bank Side 28 af 44

29 Figur 11: Nedskrivning og kapitaloverdækning Kilde: Finanstilsynet: Markedsudvikling Finanstilsynet Ovenstående viser hvorledes finanstilsynets stigende ressourcer i 2009, hvor man lancerede tilsynsdiamanten, havde indflydelse på de stigende nedskrivninger, som derved har en indirekte indflydelse på egenkapitalens forrentning. Indikationen illustreres tydeligt ved overgangen fra 2008 til 2009, hvor de akkumulerede nedskrivninger er stigende(gult felt). For at vende tilbage til Nordjyske Bank viser 2012 en forbedring af ROE, da den er steget med 0,63 procentpoint, hvilket isoleret set alt andet end lige er en positiv udvikling. Sammenligner man det med markedsrenten, som nærmere betegnet er et udtryk for den risikofrie markedsrente, hvilket vil sige det alternativ man har som aktionær til det afkast egenkapitalen giver: Markedsrenten ligger på procentsatser svarende til det niveau, hvor Nordjyske Bank ligger , hvilket derfor må siges at være positivt. Det ville dog være at foretrække en forrentning, der lå på niveauer over markedsrenten. 54 Maria Rise Børjesen: Tænk dig godt om før du skifter garantirenten ud med en markedsrente på din pension. Danmarks Radio. 14. januar Side 29 af 44

30 Figur 12: Udviklingen i ROE 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% -2,00% -4,00% -6,00% -8,00% Nordjyske Bank Alle pengeinstitutter Kilde: Egen tilvirkning Den nok mest interessante analyse, der kan foretages for at illustrere, hvorledes Nordjyske Banks udvikling har været vises ovenstående. Heraf fremgår det, at Nordjyske Banks forrentning ligger på et niveau, der er væsentligt over det pengeinstitutter gennemsnitligt forrenter på egenkapitalen. Altså har Nordjyske Bank i alle årene formået at konsolidere sin egenkapital. Banken har dog ikke helt formået at tilpasse omkostningerne til samme niveau således at man ville kunne skabe samme forrentning som i året 2010, hvor den bedste forrentning ses. 8.2 Afkastningsgraden (ROA) Afkastningsgraden udtrykker ligesom ovenstående hvorledes bankens evne til at tjene penge har udviklet sig, hvor man ved afkastningsgraden har den samlede investerede kapital i fokus. Ovenstående formel udtrykker afkastningsgraden, hvor udviklingen i Nordjyske Bank har været som følger: Figur 11: ROE Nordjyske Bank ROE ,70% 0,74% 0,96% 0,60% 0,73% Side 30 af 44

31 Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur viser ligesom foregående nøgletal, hvorledes Nordjyske Banks indtjeningsevne har udviklet sig. Samme udvikling hvor man ser 2010 som det år der har givet den bedste forrentning, som bliver efterfulgt af et fald for i 2012 igen at stige, hvor afkastningsgraden er 0,73%. Disse lave afkastningsgrader skal ses i lyset af store aktiver, som man ser i pengeinstitutter, som derved vanskeliggøre at have afkastningsgrader svarende til markedsrenten. Alt i alt ser man ved Nordjyske Bank en indtjeningsevne som er ligger på det jævne, hvor banken fremtidig indstiller sig på markedets forhold Indtjening pr. omkostningskrone Indtjening pr. omkostningskrone viser bankens evne til på en omkostningseffektiv måde at levere finansielle produkter til kunder. Det er således for mange pengeinstitutter et nøgletal, man arbejder rigtigt meget med 56, da en optimering af ens omkostningsniveau er meget vigtigt på det finansielle marked, hvor konjunkturerne påvirker udviklingen meget. For Nordjyske Bank har udviklingen i indtjening pr. omkostningskrone set således ud: Figur 11: Indtjening pr. omkostningskrone Indtjening pr. omkostningskrone ,29 1,19 1,32 1,17 1,21 Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur giver samme billede som afkastningsgraderne på egenkapital samt den samlede kapital, hvor Nordjyske Bank topper i Derefter går det en smule ned i 2011 for igen at stige i 2012, hvor man har en indtjening pr. omkostningskrone på 1,21. Når indtjening pr. omkostningskrone overstiger 1 er det et udtryk for et positivt års resultat, hvilket er fælles for alle årene og samtidig meget positivt. Man startede for alvor med at tage stilling til ovenstående i 2008, hvor banken lancerede et intelligent ansættelsesstop som alene fra 2011 til 2012 betød en nedgang i medarbejderstaben på 7 medarbejdere. Dette var med til at holde omkostningerne på et fornuftigt niveau, da man samtidig tjente mere på renter og gebyrer i Tager man det intelligente ansættelsesstop som helhed har det medført en nettoreduktion i medarbejderstaben på 34, som udelukkende kom ved naturlig afgang. Altså en effektivisering af 55 Årsrapport 2012 Nordjyske Bank 56 Finansielle forretninger og rådgivning: Bankvirksomhed og risikostyring. 5. udgave Side 31 af 44

32 medarbejderne, som blandt andet også er en konsekvens af, at man i 2011 valgte at lukke 6 kontorsteder efterfulgt af 3 filiallukninger i Figur 13: Udviklingen i indtjening pr. omkostningskrone 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 Nordjyske Bank Alle Pengeinstitutter 0,40 0,20 0, Kilde: Egen tilvirkning Tager man et blik på branchen som helhed viser den, hvorledes Nordjyske Bank ligger. Banken må i den forbindelse siges at ligge positivt, da de tjener mere pr. omkostningskrone end det gennemsnitlige pengeinstitut. Foruden et marked, hvor der som tidligere nævnt er en faldende udlånsvækst i markedet, er det generelle billede af pengeinstitutter, at de sparer hvor de kan. Derfor ses bl.a. filiallukninger landet rundt, ligesom Nordjyske Bank har gjort det. Danske Bank har været førende i arbejdet med effektivisering af omkostningerne, da de igennem de senere år har valgt at gøre 131 filialer kasseløse. For Danske Bank betød det i 2011en reduktion i medarbejderstaben på Således har pengeinstitutter i dag et stigende ønske om at danskerne bliver mere selvhjulpne, da pengeinstituttern derved kan spare på ressourcerne. Tilbage i 1999 var der færre end 1 million netbankaftaler, hvor antallet i 2012 var oppe på mere end 4 millioner 59 dette er med til effektivisere driften. 57 Årsrapport 2012 Nordjyske Bank 58 Ritzau: Finansrådet forudser flere filiallukninger. Avisen.dk (Nyhedsmedie om job og arbejdsliv) 25. oktober Ibid Side 32 af 44

33 8.4 Evne til at skabe vækstmuligheder (ICGR) Budgetteringen fylder meget indenfor alle erhverv, hvilket naturligvis også gør sig gældende indenfor den finansielle sektor. Pengeinstitutter budgetterer ofte ved en vækst, hvor man ofte forventer stigende udlån til kunder. Det har som tidligere nævnt i afsnittet omhandlende tilsynsdiamanten ikke har været tilfældet i Nordjyske Bank. Et stigende udlån kræver ofte ny og yderligere funding af ens basiskapital, hvilket kan ske ved at optage lånekapital, men dog er den mest optimale måde at funde sig gennem den løbende indtjening, da den kan medregnes i basiskapitalen. Man har altså som pengeinstitut mulighed for analysere på den fremtidige mulighed for udlånsvækst, hvor udgangspunktet er, at man ikke belaster solvensen yderligere. ICGR, som er en forkortelse af Internal Capital GenerationRate udtrykker således et pengeinstituts evne til at udvide sine aktiver samtidig med at man ikke belaster sin solvens med andre ord hvor meget kan udlånet øges. Følgende formel bruges for at kunne analysere på ovenstående: Ovenstående formel vil nedenfor være udgangspunktet for hvorledes mulighederne ser ud for Nordjyske Bank 2012(beløb i kr.): Udregningen af ovenstående viser således, at Nordjyske Bank kan forøge sine udlån (aktiverne) uden der vil forekomme en belastning af solvensen med 4,2 %. På dette punkt kunne man frygte, at Finanstilsynet begrænsede bankens muligheder for vækst, men da væksten ligger under den i figur x nævnte grænseværdi i tilsynsdiamanten sætter det ingen begrænsning. Den primære årsag til, at aktivsiden kan forøges med 4,2 % er, at ICGR tager højde for den løbende indtjening der forekommer, da den medregnes løbende, som illustreret i kapitlet vedrørende kapitalbegreber. Ovenstående procentsats forudsætter dog, at der tjenes penge på den sidst investerede krone og samtidig, at det udbetalte udbytte er uændret. Side 33 af 44

34 8.5 Nedskrivninger Krisen har sat sine spor på den finansielle sektor, hvor flere pengeinstitutter har været i problemer, der især er kommet af eksponeringer på ejendomsmarkedet som beskrevet i afsnittet omhandlende Tilsynsdiamanten. Man har derfor i finanstilsynet valgt at skabe nogle mere retvisende billeder af engagementer, hvilket har medført en stramning på lovgivningen således at pengeinstitutters aktiver afspejler det reelle billede. Disse stramninger på området har været meget massive de senere år, og er derfor et fællestræk lovgivningen, da den er meget mere detaljeret og konkret 60. Regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter foreskriver således også klare regler for, hvorledes man skal omgå nedskrivninger i et pengeinstitut. Jf. 107 i regnskabsbekendtgørelsen har pengeinstitutter pligt til angive beløb for følgende: nedskrivninger henholdsvis reguleringer i årets løb, tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår, andre bevægelser samt værdiregulering af overtagede aktiver. Lovgivningen foreskriver således nogle rammer, der skal effektivisere det daglige arbejde med risicis. Nedskrivninger er således også et vigtigt element i Finanstilsynets arbejde med pengeinstitutterne, hvilket betyder at de i første kvartal 2012 lancerede nogle nye nedskrivningsregler. Mere konkret betød disse skærpede regler, at pengeinstitutter på balancedagen skulle vurdere, om der var indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). OIV er et udtryk for individuel vurdering af hvorvidt en af følgende punkter er indtruffet låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder 2. låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter 3. virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder 4. det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion. Et af ovenstående tilfælde ville tvinge et pengeinstitut til at nedskrive på sine engagementer og derved forringe regnskabstallene. Det er tidligere i opgaven beskrevet, hvorledes 2009 betød stigende nedskrivningsprocenter i de danske pengeinstitutter, men dette yderligere fokus skal være med til at forstærke det økonomiske system således at man undgår brugen af påbud hos finanstilsynet, når de er på deres årlige inspektioner i pengeinstitutter. 60 Michael Rank Andersen, kreditmedarbejder i Nordjyske Bank 61 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Side 34 af 44

35 Hvis man vender tilbage til 2009, hvor det tidligere i opgaven er vist, hvorledes nedskrivningsprocenterne steg i pengeinstitutter, da finanstilsynet havde øget fokus på dette, havde det også en stor betydning i Nordjyske Bank, hvor nedskrivninger alene fra 2008 til 2009 steg med 164 % 62. Dette er en betydelig vækst i nedskrivninger, hvilket naturligvis også skyldes et stigende forretningsomfang, som det høje tal skal ses i lyset af. De nyeste regnskabstal fra Nordjyske Bank viser, at finanstilsynet har haft en smule indflydelse på de nedskrivninger, der har været i banken, hvilket har medført en stigende nedskrivningsprocent på 1,8 i 2012 sammenlignet 1,6 % i 2011 altså et tal som viser hvorledes nedskrivningerne har udviklet sig, når man tager de samlede udlån og garantier samt nedskrivninger. Figur 14: Nedskrivningsprocenter 2,50 2,00 1,50 1,00 Nordjyske Bank Alle pengeinstitutter 0,50 0, Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur viser hvorledes nedskrivningsprocenten har udviklet sig i Nordjyske Bank sammenlignet med alle pengeinstitutter. Figuren viser hvorledes pengeinstitutter i 2009 var en smule hårdere ramt af nedskrivninger, hvilket som nævnt et par gange tidligere skyldes et stigende fokus fra finanstilsynets side. Desuden illustrerer begge kurver i figuren en procentvis stigning i 2012, som altså skyldes de nye regler på området, der tvang flere pengeinstitutter til at revurdere mange af deres engagementer. Reglerne betød store nedskrivninger for større pengeinstitutter, hvor det blandt andet i Sydbank betød forøgede nedskrivninger på op imod 600 mio. kr., på 115 mio. kr. i Spar Nord, samt på 540 mio. kr. i Jyske Bank 63. Alle 62 Årsrapport 2009 Nordjyske Bank 63 Ritzau Finans: Fakta: De betyder Finanstilsynets nedskrivningsregler. Finanswatch 17. juli Side 35 af 44

36 er altså eksempler på, hvorledes de nye regler på området tvang pengeinstitutter til at reagere, hvilket fik disse indvirkninger på årsregnskaberne. Nordjyske Bank ligger som det er illustreret dog en anelse højere på nedskrivningsprocenten sammenlignet med sektoren, hvilket dog ikke har givet anmærkning som følge af forkert anvendt praksis, men derimod skal det findes i et enkelt engagement, som har påvirket nedskrivningerne og dermed årets resultat i OIV engagementer bliver konstateret for sent, mener finanstilsynet 65, hvilket er noget af baggrunden for de senere stramninger på området. Dette har man altså også måttet konstatere i Nordjyske Bank, hvor man alene i 2012 på baggrund af stramningerne på området, var nødsaget til at foretage nedskrivninger for yderligere 42 mio. kr., et krav finanstilsynet kom med efter inspektionen i banken. Man prøver i Finanstilsynet at råde bod på en for stor optimisme, som år tilbage påvirkede den finansielle sektor, og der er lagt meget arbejde i at få bestyrelser og direktioner i den finansielle sektor til at forholde sig mere objektivt til de situationer, der måtte opstå. 9. Finanstilsynets inspektion i Nordjyske Bank I forbindelse med en inspektion i Nordjyske Bank offentliggjorde Finanstilsynet deres redegørelse, hvor følgende punkter var hovedbemærkningerne til banken. Påbud om at udbygge og præcisere beskrivelsen af deres forretningsmodel Meget decentral kreditbevillingsstruktur kreditafdelingens rolle er for passiv ved mange væsentlige beslutninger. OIV engagementer bliver ofte konstateret for sent fokus herpå skal skabe den rette solvens og det rette nedskrivningsniveau. o Herunder konstaterede Finanstilsynet er der var behov for yderligere nedskrivninger på 42 mio. kr., som det også fremgår af ovenstående afsnit. Flere påbud på området omhandlende bestyrelsen, markedsrisikoområdet, likviditetsområdet, kreditområdet samt koncernforhold 64 Årsrapport 2012 Nordjyske Bank 65 Finanstilsynet: Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Finanstilsynet 29. marts ashx Side 36 af 44

37 Ovenstående inspektion af bankens forhold viser således, at der er en række punkter, hvor Finanstilsynet kræver øget fokus. Overordnet set fremgår det af rapporten, at Nordjyske Bank allerede har taget højde for mange af de bemærkninger Finanstilsynet giver. Hvis man tager udgangspunkt i Nordjyske Banks store eksponering på landbrug, som i alt udgør ca. 25 procent af de samlede udlån 66, vil fremtidige inspektioner kunne betyde yderlige nedskrivninger, som et resultat af det øgede fokus. Dette vil alt andet end lige ramme Nordjyske Bank på deres solvens, da behovet til at dække yderligere risici er i overhængende fare for indtræffe. Desuden har udtaler Ulrik Nødgaard følgende, Vi tager fat, hvor det gør ondt, så bankerne kan få taget de nødvendige nedskrivninger med de konsekvenser, det nu kan have. Udtalelsen giver et indblik i, hvorledes vigtigheden af at have forretningsgange, der er tilpasset, vægtes højt. Uensartet kredithåndtering er et af de mere gennemgående kritikpunkter til Nordjyske Bank, hvilket kræver stor tilvænning i banken, da man skal være mere fleksibel i sin kredithåndtering i banken. Nordjyske Bank er dog på dette punkt allerede startet med at forme nogle rammer, som gør beslutningsprocesserne mere ens. Undersøgelser viser at jo større en virksomhed er, desto større mulighed vil der være for, at personer drager konklusion på egen hånd. Dette skal Nordjyske Bank ifølge Finanstilsynet forsøge at undgå. Så med udgangspunkt i ovenstående 2 afsnit mener jeg, at kunne sammendrage, at det er det vigtigt af få styr på sine forretningsgange, hvilket vil modvirke, som Ulrik Nødgaard siger, at det kommer til at gøre ondt. Det fremgår også af rapporten, at Finanstilsynet finder Nordjyske Banks regnskabsmæssige resultater tilfredsstillende. Det betyder således, at Nordjyske Bank ingen anmærkninger har fået på sine værdier i tilsynsdiamanten også nævnt i tidligere analyse. Ser man lidt længere ud i fremtiden, vil det alt andet lige påvirke Nordjyske Banks regnskabstal, hvis de ikke får rettet på de påbud, som er fremlagt af Finanstilsynet. Bankens indtjeningsevne vil som en følge blive forværret, da årsopgørelsen ville blive påvirket, hvis nedskrivningerne måtte have behov for efterreguleringer - som set ved Finanstilsynets besøg. For at sådanne forretningsgange kan fungere optimalt, stiller Finanstilsynets således i dag endnu større krav til pengeinstitutternes bestyrelsesarbejde ganske som de i en vurdering af de Nordjyske bestyrelser har konstateret manglende kompetence Finanstilsynet: Redegørelse for inspektion i Nordjyske Bank A/S. Nordjyske Bank 28. september Benjamin Werner Christensen: Halvdelen af nordjyske bankbestyrelser dumper. Finanswatch 5. februar Side 37 af 44

38 10. Fremtidens tilsyn Foranstående analyse har vist, hvorledes flere pengeinstitutter har været ramt, som følger af Finanstilsynets øgede tilsyn. Det følgende afsnit vil være en vurdering af, hvorledes det fremtidige tilsyn påvirker både Nordjyske Bank, men også sektoren som helhed. Finanstilsynet fremlagde ultimo 2012 nogle initiativer, som nærmere betegnet går under navnet, Strategi Strategien indeholder punkter, som finansielle virksomheder skal arbejde med hen imod frem til Et af elementerne i fremtiden vil bringe øget fokus på, at udvikle en regnskabskontrol, som gennem inspektioner skal være med til at afdække behovet for fremtidige ændringer eller fremlægge nye regler på området 68. Et sådant øget fokus på området gør, at de tidligere omtalte øgede krav til pengeinstitutters bestyrelser vil være yderlige i fokus. Her vil man arbejde for at danne kompetencegrundlag for, hvorledes pengeinstitutter i fremtiden skal fastsætte deres bestyrelser Finanstilsynet: Strategi Finanstilsynet oktober /~/media/Nyhedscenter/2012/Strategi2015.ashx 69 Finanstilsynet: Strategi Finanstilsynet oktober /~/media/Nyhedscenter/2012/Strategi2015.ashx Side 38 af 44

39 11. Konklusion Som det fremgår af beskrivelsen af Nordjyske Bank, er der tale om et pengeinstitut solidt plantet i det nordjyske, hvor deres primære forretninger er placeret. Denne tilknytning til egnen og landsdelen er et hovedelement i forretningsstrukturen, og banken er ledet og ejet af vendelboer. Finanstilsynet fører tilsyn med, at den finansielle lovgivning bliver overholdt af finansielle virksomheder. Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet, hvilket skal ske gennem deres vision om altid at være et skridt foran. Med bankpakkernes indførelse i Danmark fik Finanstilsynet en større rolle, da flere bankkrak skulle undgås, hvilket medførte lov indtrædelse, hvor nøgletallet solvens fik en stor rolle. Solvensudviklingen i Nordjyske Bank har været i en positiv udvikling set henover en årrække fra 2008 til 2012, hvor den lå på 19,4 %, hvilket er væsentligt over lovkravet på 8 % Foruden solvensen har finanstilsynets stigende tilsyn betydet indførelse af tilsynsdiamanten, som de fremlagde tilbage i Heri satte man fokus på følgende punkter: summen af store engagementer, udlånsvækst, ejendomseksponering, funding ratio samt likviditetsoverdækning - de skulle alle holdes under nogle fastsatte grænseværdier. Alle punkter havde været nogle fællestræk for de mange bankkrak, som finanskrisen havde ført til. Nordjyske Banks nøgletal i tilsynsdiamanten har udviklet sig positivt, hvis man lige ser bort fra den negative udlånsvækst. Omvendt giver denne ikke anledning til anmærkninger fra Finanstilsynet selvom det ville have været muligt med hjælp fra tilsynsstigen, som er Finanstilsynets redskab til at give anmærkninger ved eventuelle overtrædelser Udover tilsynsdiamanten er der analyseret på følgende nøgletal: egenkapitalens forrentning, afkastningsgraden, indtjeningen pr. omkostningskrone, muligheden for at skabe vækst samt nedskrivninger. Første 3 nævnte nøgletal har udviklet sig således, at 2010 har været det bedste år efterfulgt af en nedgang i 2011, for i 2012 igen at forbedre sit resultat. Det skal primært findes i bankens evne til at arbejde med sine omkostningskroner, som viser en bedre tilpasning i Evnen til at skabe vækst angiver, hvilke muligheder Nordjyske Bank har for at skabe vækst uden det påvirker solvensen. Solvensen ville kunne begrænses som konsekvens af tilsynsdiamantens grænseværdier, hvilket dog ikke er tilfældet i Nordjyske Bank, da muligheden for vækst ligger på 4,2 %. Analysen og vurderingen af Nordjyske Banks nedskrivninger viser således, at de lå på et niveau over det gennemsnitlige pengeinstitut, hvilket skyldes en stor eksponering på landbruget - det påbud, som Finanstilsynet havde størst fokus på, da de var på inspektion i Nordjyske Bank og som tvang banken til yderligere nedskrivninger i Side 39 af 44

40 Nedskrivninger er noget Nordjyske Bank skal arbejde med i fremtiden. Det skal ske gennem en forbedring af de forretningsgange som skal effektiviseres. Fremtidens tilsyn byder på yderligere udfordringer på dette område, da en stramning på området er i fokus. Sidste del af opgaven gav en vurdering af, hvorledes Finanstilsynets inspektion i Nordjyske Bank blev mødt med nogle påbud, hvor Nordjyske Bank især skulle have fokus på deres decentrale risikostyring, men også bankens arbejde med OIV engagementer, som ikke bliver erklæret i tide. Desuden fremlægger Finanstilsynet en ny strategi, som de arbejder hen imod i Her vil nogle tiltag vurderes at have indflydelse på Nordjyske Bank - eksempelvis har man stort fokus på sammensætningen af bestyrelser fremover. På baggrund af analyser samt vurdering vil jeg konkludere, at Finanstilsynet ikke begrænser Nordjyske Bank og deres mulighed for at drive forretning, men tværtimod har fokus på nogle centrale begreber og nøgletal, der hindrer at banken kommer i vanskeligheder. Side 40 af 44

41 12. Litteraturliste Artikler Anette Claudi: Danskernes tillid bankerne er krakket. Politiken 13. november Benjamin Werner Christensen: Halvdelen af nordjyske bankbestyrelser dumper. Finanswatch 5. februar Bjarke Hansen: Se alle de krakkede danske banker. TV2 Finans (stort dansk nyhedsmedie) 28. januar Danmark Nationalbank. Privates indlån i bankerne fortsætter med at stige 28. juni Danmarks Nationalbank. Udlånsvækst til erhverv på niveau med euroområdet 24. juli David Bentow: FAKTA: Egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Business.dk (Erhvervssektion ved Berlingske tidende) 19. januar DR Nyheder: Banker under opsyn: Vi er ikke truede. DR 5. marts Finanstilsynet: Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen). Finanstilsynet 29. marts Finanstilsynet: Finanstilsynet introducerer Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Finanstilsynet 25. juni Finanstilsynet: Redegørelse for inspektion i Nordjyske Bank A/S. Nordjyske Bank 28. september Finanstilsynet: Redegørelse om påbud til Danske Bank på likviditetsområde. Danske Bank 1. februar etsomraadet.pdf Finanstilsynet: Redegørelse om påbud til Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn om nedskrivninger og forhøjelse af solvensbehov. Finanstilsynet 21. marts Omegn.aspx Jørgen Andresen: Fakta: Bankpakke2. Børsen. 18. januar Lars Løcke: Østjydsk Banks aktiekurs dykker fortsat. Nordjyske Stiftstidende (Nordjysk nyhedsmedie) 17. maj Side 41 af 44

42 Maria Rise Børjesen: Tænk dig godt om før du skifter garantirenten ud med en markedsrente på din pension. DR. 14. januar Mathias Bencke Fremmen: Tilsynet: For mange ejendomslån i BRFkredit Bank. Finanswatch (Uafhængigt nyhedsmedie ejet af JP/Politikkens Hus. 2. april Nationalbanken: Fortsat fald i bankernes udlån. Nationalbanken 24. januar Nationalbanken: Pengeinstitutternes likviditet. Nationalbanken stresstest 2. halvår Ritzau: Bankpakke til 100 mia. kr. på plads. Berlingske tidende. 18. januar Ritzau: Finansrådet forudser flere filiallukninger. Avisen.dk (Nyhedsmedie om job og arbejdsliv) 25. oktober Ritzau: Finanstilsynet på besøg: Flere banker risikerer krak. Politiken 28. januar Ritzau: Skærpet tilsyn: Otte danske banker er i risikozonen. Politikken 4. marts Ritzau Finans: Bankkrak har kostet investorer milliarder. Børsen 11. marts Ritzau Finans: Finanstilsynets krav koster kassen i banker. Finanswatch 23. januar Ritzau Finans: Fakta: De betyder Finanstilsynets nedskrivningsregler. Finanswatch 17. juli Thomas Nygaard Madsen: Sparekasse dykker langt under solvensbehovet. Børsen 15. marts Hjemmesider Bøger Finansrådet: Finansjura Bank-Realkredit. 1. udgave 2009 Finansrådet: Grundlæggende finans. 1. udgave 2009 Side 42 af 44

43 Bent Schack: Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. Jurist- og Økonomforbundets forlag. 4. udgave 2009 Andet materiale (Udleverede kompendier) Ulrik L. Poulsen og Brian L. Andreasen: Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Kapitalmarkedsafdelingen. Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011, del 1 Finansielle forretninger og rådgivning: Bankvirksomhed og risikostyring. 5. udgave Mogens Skipper Pedersen (Advokat): Redegørelse om advokatundersøgelse af visse forhold i Roskilde Bank. Personlig kontakt Michael Rank Andersen Kreditmedarbejder i Nordjyske Bank Rapporter Årsrapport Nordjyske Bank, Risikorapport Nordjyske Bank, Årsrapport finanstilsynet 2012 Markedsudvikling for pengeinstitutter, Strategi Finanstilsynet Side 43 af 44

44 13. Bilag 13.1 Bilag 1 Organisationsdiagram, Finanstilsynet Side 44 af 44