MARTS NR. 6 I S S N TEMANUMMER. Kompetencer på tværs af generationerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTS 2015 - NR. 6 I S S N 2246-7378 TEMANUMMER. Kompetencer på tværs af generationerne"

Transkript

1 NU MARTS NR. 6 I S S N TEMANUMMER Kompetencer på tværs af generationerne

2 Mariane Dissing, adm. dir. FA Vi bliver rigere på uddannelse I de kommende år begynder de store årgange i den finansielle sektor for alvor at gå på pension. Virksomhederne har i dag ca ansatte mellem år, som vi må forvente går på pension inden for de næste ti år. Det svarer til 20 procent af arbejdsstyrken. I løbet af de samme ti år vil vi se store forandringer. Digitaliseringen vil fortsætte, kunderne vil skærpe deres forventninger til virksomhedernes produkter og service. Virksomhederne vil i endnu højere grad konkurrere på viden. De nye tider betyder, at der opstår rift om de bedste nye medarbejdere til sektoren. Samtidig skal virksomhederne investere markant i at udvikle kompetencerne hos de nuværende medarbejdere. Sektoren bliver rigere på uddannelse. Sådan har det været i flere år, men det nye er, at vi om få år risikerer at få mangel på velkvalificeret arbejdskraft. Vi risikerer, at vi ikke kan rekruttere tilstrækkeligt mange nyuddannede, der hurtigt kan blive produktive medarbejdere. For at eliminere den risiko, må universiteterne, ligesom erhvervsakademierne, udvikle deres samspil med erhvervslivet, og virksomhederne må gøre sig klar til at modtage den nye generation, der måske ikke kommer med samme kompetencer og forventninger som tidligere. Nogle af de nye medarbejdere havde muligvis ikke på forhånd planlagt en finansiel karriere. Måske har de taget en uddannelse med fokus på IT, kommunikation eller noget helt tredje, og så blev det alligevel en bank eller et forsikringsselskab. Det kræver nogle helt særlige hensyn i begyndelsen af deres karriereforløb. Den nye generation møder de finansielle virksomheder med gode kompetencer, men den stiller også nye krav. Som det fremgår af artiklen om curlinggenerationen længere inde i bladet, er de nye unge klar over, at det er vigtigt at præstere, men de ønsker også job med selvstændigt og relevant indhold. I den sammenhæng har vi har masser at byde på: Gode ansættelsesvilkår, gode karrieremuligheder og nogle af bedste uddannelsesprogrammer. Det skal vi huske at fortælle. Der bliver kamp mellem den finansielle sektor og andre brancher om de bedste og de klogeste hoveder i de næste ti år. Det er en kamp, vi ikke må tabe. Gode kompetencer er et af de stærkeste bidrag til at udvikle den finansielle sektor som en attraktiv arbejdsplads og en konkurrencedygtig branche. Mariane Dissing Adm. direktør 2

3 Finansøkonomer er fortsat i høj kurs Ny opgørelse fra FA viser, at 40 procent af de nyansatte nyuddannede i sektoren har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Af Mette Lange og Nicklas Kronvald Jørgensen De nyuddannede, der bliver ansat i finanssektoren, består i høj grad af unge, der har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, viser FA s seneste undersøgelse af tilgangen til sektoren. Nye medarbejdere, der kommer med en erhvervsuddannelse eller med et gymnasialt niveau, tilhører en gruppe, der bliver mindre år for år. Undersøgelsens resultater Blandt alle de medarbejdere, der blev rekrutteret (fastansatte) i 2013, var 602 personer dimitteret i enten 2012 eller 2013, dvs. nyuddannede. Undersøgelsen viser, at 77 procent af de nyuddannede nyansatte i finanssektoren i 2013 enten havde en kort, en mellem eller en lang videregående uddannelse. Af dem havde 40 procent en kort videregående uddannelse, 15 procent en mellemlang videregående uddannelse og 22 procent en lang videregående uddannelse. Endelig er det værd at bemærke, at ingen af de nyansatte nyuddannede personer har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Det er især finansøkonomer, der er i høj kurs i finanssektoren. De udgør henholdsvis 75 procent af alle nyuddannede ansatte med en kort videregående uddannelse, og 30 pcrocent af alle nyuddannede nyansatte i FA har spurgt HR-konsulent Jacob Birch Hørdum, Topdanmark om, hvorfor finansøkonomer er så efterspurgte: Når vi ansætter nyuddannede finansøkonomer har de desværre en meget begrænset viden om forsikring og om branchen. Så det er ikke dér, deres styrke ligger. Men de møder op med en uddannelse med fag inden for salg, service og kommunikation, og dermed har de nogle redskaber og metoder, som flugter godt med den måde, vi arbejder og tænker på. De kommer derfor meget hurtigt ind i vores tankegang og processer, og deres profiler passer derfor rigtig godt i vores salgscentre. Deres læring og forståelse gør, at de helt naturligt passer ind hos os, og vi kan derfor fokusere mere på at oplære dem i faget forsikring og vores systemer, siger Jacob Birch Hørdum. Flertallet af de nyansatte nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse har taget HD 2. del. Det er en deltidsuddannelse, der tages sideløbende med fuldtidsarbejde, og som forudsætter mindst to års relevant erhvervserfaring, og derfor er de nyansatte ikke nyuddannede i traditionel forstand. Antallet af nyuddannede nyansatte med en HD 2. del tyder på, at flere og flere efteruddanner sig med det formål at få nyt arbejde. De nyuddannede nyansatte med en lang videregående uddannelse er primært cand. merc.ere. Den tendens gælder også på en af sektorens største arbejdspladser, Danske Bank. Danske Bank ansætter nyuddannede fra mange forskellige studieretninger, blandt andet fra de fleste cand.merc.-linjer. Vi ansætter både cand.merc. ere til vores internationale graduate-program og til individuelle job som f.eks. analytiker og konsulent. Vi har brug for medarbejdere, der 3

4 Fordeling af nyansatte nyuddannede 22% 0% 12% Grundskole 8% Gymnasialt niveau Erhvervsuddannelser 3% Kort videregående Mellemlang videregående 15% Bachelor Lang videregående 40% Kilde: FA Anm.: Datagrundlaget er fastlønnede, fastansatte, der arbejder mindst 30 timer om ugen, ekskl. elever. Derudover er de dimitteret i 2012 eller 2013 og ansat i er fagligt dygtige, har et klart kundefokus og er opsatte på at bidrage til forandringer. Det er nogle af de egenskaber, som vi støder på hos cand.merc. erne. Vi oplever også, at mange cand.merc. ere har en international horisont og er opsatte på at gøre deres teoretiske viden relevant uden for universitetets mure, siger rekrutteringschef Ole Bech-Petersen, Danske Bank. Finanssektoren ansætter også medarbejdere med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Nogle bliver medarbejdere med salgsopgaver inden for f.eks. forsikring og tager en FOAK-uddannelse samtidig med, at de arbejder fuldtid. Finanssektoren ansætter også medarbejdere med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, men i langt mindre omfang end tidligere. Størstedelen af disse medarbejdere er uddannet i sektoren, f.eks. på finansuddannelsen. Fremtidens arbejdsstyrke Undersøgelsens resultater understreger den igangværende udvikling, som viser, at fremtidens arbejdsstyrke i finanssektoren i højere grad vil bestå af højtuddannede ift. tidligere. Opgørelsen bør på den baggrund ses i lyset af tidligere opgørelse i FA-NU fra oktober 2014, der fremhævede, at der er et markant generationsskifte i gang i den finansielle sektor. Mens en stor gruppe ældre medarbejdere med et lavt formelt uddannelsesniveau forlader finanssektoren, kommer en ny generation af højtuddannede til. 4

5 Nu sælger filosoffen også forsikringer Flere og flere skaber sig en karriere i den finansielle sektor, selvom de har uddannelser, der traditionelt er tiltænkt helt andre brancher. Det styrker kompetencerne og mangfoldigheden i virksomhederne. Af seniorkonsulent Hans Jørgen Steffensen I de senere år er antallet af akademikere og andre højtuddannede steget voldsomt i den finansielle sektor. De bliver ansat, fordi virksomhederne efterspørger specialister, og fordi de ønsker at få mere mangfoldighed i medarbejderstaben. De nye akademikeres kompetencer spænder vidt, og det er ikke konservatisme, der præger ledelserne i de finansielle virksomheder, når de ansætter nye medarbejdere, viser en række konkrete eksempler fra FA s medlemskreds. FA-NU har talt med tre medarbejdere, som nu gør karriere i forsikring og bank, selvom de egentlig havde tænkt sig noget helt andet, da de begyndte deres uddannelse. Den filosofiske rådgiver Martin Engelberg er i dag forsikringsrådgiver i GF Forsikrings kundecenter i Odense. Men hans uddannelse begyndte et helt andet sted. Martin fortæller: Jeg blev oprindeligt uddannet som bachelor i både filosofi & videnskabsteori og dansk på RUC i Roskilde. Siden fortsatte jeg min uddannelse i Odense, hvor jeg blev cand.mag. på Syddansk Universitet med hovedfag i filosofi og bifag i dansk. Filosofi og videnskabsteori fyldte imidlertid ikke hele Martins tilværelse. Allerede som studerende fik han job i Alm. Brand-koncernen, og da det fungerede godt, rykkede han over i forsikringskoncernens kundeserviceafdeling. Da Martin senere flyttede til Odense, fik han job i GF Forsikrings kundeserviceafdeling, hvor han nu sælger forsikringer. Baggrunden for skiftet til netop GF Forsikring var, at hans kollega var flyttet til GF Forsikring, og derfor valgte Martin at flytte med. Det kan være svært at se en direkte sammenhæng mellem idehistorie og filosofi og over til forsikringssalg, men Martin er overbevist om, at hans uddannelse med alle dens elementer har givet ham en faglig og personlig ballast, som gør ham bedre til dialogen med kunder og hjælper ham med at afdække deres behov og rådgive. Jeg har ikke følt det som noget problem, at jeg kom til GF Forsikring med en helt anden baggrund end mange af mine kolleger. Jeg har i udgangspunktet nogle andre kompetencer, som kan være nyttige for selskabet. Min oprindelige uddannelse har været til stor hjælp i mit job i kontakten med kunderne, og undervejs har jeg tilegnet mig den forsikringsfaglige viden, som jeg har brug for, siger Martin. Litteraturhistoriker er rådgiver i Jyske Bank Søren Dahl Mikkelsen arbejder i dag i Jyske Bank med en baggrund som bachelor i litteraturhistorie. Allerede mens Søren arbejdede på sit speciale på Aarhus Universitet, valgte han at sende en uopfordret ansøgning til Jyske Bank. Det skete, efter at han havde prøvet at arbejde som sommerferieafløser i banken. 5

6 Jyske Bank kvitterede for hans ansøgning ved hurtigt at tilbyde ham et job som kasserer. Den nye stilling blev en form for øvebane for Søren, og det forløb så godt, at han senere fik tilbudt et job som vært (kundemedarbejder) i forbindelse med Jyske Banks nye cafékoncept. Efter ca. et år som kundemedarbejder blev han tilbudt jobbet som bankrådgiver. Søren mener selv, at han fik tilbuddet, fordi han havde sin uddannelsesmæssige baggrund fra universitetet og besad en vis modenhed, som gjorde kommunikationen med kunderne nemmere. Sideløbende med jobbet som bankrådgiver deltog Søren i fleksfinansuddannelsen. Det gav ham en række kompetencer fra en uddannelse, som egentlig var tiltænkt personer med joberfaring, men uden en finansiel uddannelse. Ved udgangen af 2012 fik han mulighed for at prøve kræfter med et job som erhvervskunderådgiver i en anden afdeling. Baggrunden var, at Søren i mellemtiden både havde gennemgået et toårigt traineeforløb og taget en HD i finansiering på Handelshøjskolen. Som følge af en strukturændring på erhvervskundesiden i Jyske Bank flyttede Søren fra Vanløse til Glostrup. Søren vurderer selv, at hans videregående uddannelse har været ham til stor hjælp til at overskue komplekse problemer og givet ham en større grad af modenhed og livserfaring. Søren mener, at det er en fordel for både banken og dens kunder, at han med sine helt andre forudsætninger er i stand til at sparre med sine kolleger om bl.a. forventninger til fremtiden. Tøjsælgeren er erhvervsrådgiver i Nordjyske Bank Erhvervsrådgiver Peter Jensen har heller ikke fulgt den sædvanlige vej ind i den finansielle sektor. Efter at havde gennemført et almindeligt grundskoleforløb, gik han i gang med en uddannelse som salgsassistent, som han afsluttede i Herefter fik han job i bl.a. Deres tøjbutikker, hvor han undervejs fik en lederstilling og stod for driften af en række butikker i kæden. Peter forsøgte sig også i en periode som selvstændig med egen tekstilbutik i Aarhus. Senere fik Peter lyst til at prøve kræfter i en helt anden branche. Han valgte at læse finansøkonom og fik under uddannelsen en praktikplads i Nordjyske Bank, som lige for tiden er optaget af at realisere planen om en fusion med Nørresundby Bank. Peter har nu været i Nordjyske Bank i ca. seks år. Peters spidskompetence i sin tidligere karriere gik ud på at sælge cowboybukser i massevis. Nu har han en helt anden opgave som erhvervskunderådgiver i Erhvervscenter Frederikshavn, og så er den måske endda ikke så forskellig, mener han: Egentlig er der ikke den helt store forskel på at rådgive kunderne og afdække deres behov uanset om man sælger blue jeans i en tøjforretning, eller om man rådgiver erhvervsvirksomheder om finansielle forhold i en bank. Dog er rådgivning til virksomheder ofte betydelig mere komplekst. Peter mener, at pengeinstitutterne i dag er langt mere salgsorienterede, end de var for fx 30 år siden, hvor medarbejderne ofte havde en mere embedsmandsagtig tilgang. I dag har pengeinstitutterne en langt større mangfoldighed af medarbejdere, og det giver dem bedre muligheder for at rådgive deres forskellige kunder. Peter bliver motiveret af et godt arbejdsmiljø samt mulighed for både personlige og faglige udfordringer. Takket være sin fortid i detailhandlen og som selvstændig har Peter altid arbejdet som erhvervskunderådgiver. Peter fik dermed et andet karriereforløb end det klassiske, hvor en medarbejder starter som privatkunderådgiver. 6

7 Det store generationsskifte i finanssektoren 20 procent af medarbejderne går på pension inden for de næste ti år. Andelen af ældre er størst i provinsen, viser en ny opgørelse fra FA. Af seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Der er i dag ca ansatte mellem 55 og 65 år i den finansielle sektor. Det svarer til knap 20 procent af den samlede medarbejderskare, og om ti år er de fleste gået på pension. Men hvad er det for en medarbejdergruppe, der til sin tid forlader sektoren? Hvad beskæftiger de sig med, hvordan er de uddannet, hvor arbejder de, og hvordan er fordelingen mellem mænd og kvinder? Det er især kvinder, der forsvinder Hovedparten, nemlig 52 procent af de årige i finanssektoren er kvinder. Til sammenligning er der blandt de yngre årige kun 47 procent kvinder. Det er især en fordeling, der gælder for penge- og realkreditområdet, der beskæftiger størstedelen af medarbejderne i FA s medlemsvirksomheder. Overordnet set er tendens altså, at den samlede kønsfordelingen inden for penge- og realkreditområdet tipper fra en svag overvægt af kvinder til en svag overvægt af mænd. På forsikringsområdet er mændene i flertal og udgør 52 procent af de ældre medarbejdere. Forskellen mellem andelen af mænd og kvinder i denne aldersgruppe har været betydeligt større, men er faldet i løbet af de sidste 10 år. I 2004 var således 57 procent af medarbejderne mellem 55 og 65 mænd. Samlet set er kønsfordelingen på forsikringsområdet næsten lige med en lille overvægt af mænd, og blandt de årige er den helt lige. Færre kassejob At der er overvægt af kvinder blandt de årige på penge- og realkreditområdet, mens det modsatte er tilfældet blandt de årige, hænger i høj grad sammen med deres jobfunktioner. Blandt de årige arbejder 14 procent med kassearbejde og kundebetjening, mens det kun er 8 pct. af de årige. Og her er kvinderne i klart overtal. At der relativt set er flere ældre end yngre medarbejdere i den jobfunktion skyldes, at antallet af kassestillinger i en årrække er blevet reduceret, og derfor er der ikke sket mange nye ansættelser inden for det område. Den største gruppe af de årige på penge- og realkreditområdet nemlig 32 procent arbejder med generel rådgivning af privat- og erhvervskunder. Andelen af de årige, der gør det samme, er med 29 procent ikke væsentlig anderledes. Her er altså sandsynligvis i højere grad end for kassemedarbejderne tale om job, der skal genbesættes, når de ældre medarbejdere går på pension. 7

8 Medarbejdere på penge- og realkreditområdet opdelt på jobfunktion årige årige 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kassemedarbejdere/serviceassistenter Generelle rådgivere Specialister IT Produktionsfolk Stab, regnskab og øvr. adm. Analytikere, statistikere, aktuarer Assurandører og andre salgsmedarbejdere Police- og skadesmedarbejdere Taksatorer Øvrige Kilde: FA's Strukturstatistik Anm.: Datagrundlag består af fastlønnede fastansatte finansansatte på penge- og realkreditområdet. På forsikringsområdet er de største forskelle i jobfunktioner hos ældre og yngre medarbejdere i kategorien taksatorer, hvor 8 procent af de årige er beskæftiget, mens det kun gælder 2 procent af de årige. De største grupper af medarbejdere blandt både de yngre og ældre er beskæftiget som police- og skadesmedarbejdere. I den kategori finder vi 20 procent af de årige og 21 procent af de årige. Medarbejdere på forsikringsområdet opdelt på jobfunktion årige årige 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kassemedarbejdere/serviceassistenter Generelle rådgivere Specialister IT Produktionsfolk Stab, regnskab og øvr. adm. Analytikere, statistikere, aktuarer Assurandører og andre salgsmedarbejdere Police- og skadesmedarbejdere Taksatorer Øvrige Kilde: FA's Strukturstatistik Anm: Datagrundlag består af fastlønnede fastansatte finansansatte på forsikringsområdet. Ældre har lavere uddannelsesniveau Både inden for penge- og realkreditområdet og på forsikringsområdet er det formelle uddannelsesniveau lavere blandt de ældre medarbejdere end blandt de yngre medarbejdere. På penge- og realkreditområdet har 67 procent af de årige en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Blandt de årige har kun 21 procent en erhvervsuddannelse. Omvendt har kun 4 procent af de ældre en længere videregående uddannelse, mens 26 procent af de unge har det. 8

9 På forsikringsområdet er tendensen tilsvarende: 52 procent af de ældre har en erhvervsuddannelse og 9 procent en lang videregående, mens de samme andele blandt de årige er 38 procent og 23 procent Dog skal det bemærkes, at særligt på forsikringsområdet har mange medarbejdere privat uddannelse fra fx Forsikringsakademiet, som ikke ses i disse tal. Samlet set for finanssektoren er billedet gengivet i figuren. Uddannelsesniveau for finansmedarbejdere årige 55-65årige Grundskole 25,2% 2,4% 6,7% 0,7% 5,4% 6,6% 3,6% 13,4% 5,9% Gymnasialt niveau Erhvervsuddannelser Kort videregående 25,7% Mellemlang videregående 4,6% Bachelorer Lang videregående/forsker 12,3% 23,2% 64,3% Kilde: FA's Strukturstatistik koblet med uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistik Anm: Datagrundlag består af fastlønnede fastansatte finansansatte. Igangværende uddannelse og privat uddannelse er ikke inkluderet. Medarbejdere med uoplyst uddannelse indgår ikke i figuren. Flere ældre på deltid En anden tendens, der gør sig gældende på både penge- og realkreditområdet og på forsikringsområdet, er, at de årige i højere grad benytter sig af deltid end de årige. Hvor godt 20 procent af de ældre er på deltid (under 35 timer pr. uge), er det kun godt 10 procent af de yngre. Flest ældre uden for København En oversigt over, hvordan de årige i finanssektoren fordeler sig geografisk, viser, at der er færrest ældre i Region Hovedstaden. Her er kun ca. 17 procent i den aldersgruppe. I de øvrige regioner udgør de mellem 21 og 25 procent af medarbejderne. Det er især på penge- og realkreditområdet, at andelen af ældre medarbejdere er skævt fordelt. På forsikringsområdet udgør de årige i alle områder mellem 17 og 21 procent. 9

10 Toptunede kompetencer skaber værdi og selvtillid De finansielle virksomheders store satsning på uddannelse og efteruddannelse foregår i stort omfang på arbejdspladserne. FA s formand er overbevist om, at satsningen giver et godt afkast til både virksomhederne og medarbejderne. Af afdelingschef Lars Djernæs Finanssektoren er uden sammenligning den branche, der bruger flest penge på efteruddannelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Virksomhederne i den finansielle sektor investerer ca. fem kr. i uddannelse pr. time pr. medarbejder, og det er ca. dobbelt så meget som i andre brancher, viser tal fra Danmarks Statistik. Investering i uddannelse er alle pengene værd, siger Torben Laustsen Tallene er kun udtryk for virksomhedernes eksterne omkostninger. Hvis det var muligt at opgøre de interne omkostninger til f.eks. uddannelsesafdelinger, bidrag til uddannelsesfonde m.v. ville de samlede omkostninger være langt højere. Men den store satsning på kompetenceudvikling er alle pengene værd, mener FA s formand, bankdirektør Torben Laustsen, Nordea. Det er afgørende for Nordeas forretningsmæssige succes og for den enkeltes personlige udvikling, at ledere, specialister og øvrige medarbejdere til stadighed udvikler deres faglige og personlige kompetencer. Medarbejdere, der er usikre fagligt eller personligt, trives ikke og vil ofte opleve manglende motivation. En kompetencemæssigt toptunet medarbejder vil derimod som regel udstråle selvtillid, fordi vedkommende er sikker på, at han eller hun kan matche de faglige udfordringer, understreger Torben Laustsen. Nordea er i øjeblikket i gang med et omfattende program, som banken har kaldt Den værdiskabende kundedialog. Her trænes medarbejderne i mødet med kunden og ikke mindst at lytte og tale til kunden, så medarbejderne får et dybere og mere struktureret overblik over, hvad kunden præcist efterspørger. Det program er et meget godt udtryk for, at vi i mindre grad bruger deciderede kurser i vores kompetenceudvikling, men i højere grad e-læring og on-the-job-training, bemærker Torben Laustsen. En del af en sund forretning Samme toner lyder fra koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen, Topdanmark Forsikring, som fastslår, at kompetenceudvikling er en essentiel del, når man skal drive en sund forretning. Vi skal som finansiel virksomhed have et meget markant fokus på kompetenceudvikling, og vores medarbejdere har generelt et højt uddannelsesniveau. Har vi ikke det, vil Topdanmark som virksomhed ikke være i stand til at møde de krav, som vores kunder, 10

11 samarbejdspartnere og omverdenen stiller nu og ikke mindst i fremtiden, siger Kim Bruhn-Petersen. Formel faglig uddannelse er ikke nok, siger Kim Bruhn-Petersen Udvikling af medarbejdernes kompetencer kan imidlertid ikke kun parkeres i formelle uddannelser, mener Kim Bruhn-Petersen. Kompetenceudvikling bør finde sted hver dag på arbejdspladsen. Jeg synes, at forsikringsbranchen via Forsikringsakademiet og de offentlige uddannelser har fået opbygget et godt fællesskab om de forsikringsfaglige kompetencer. Når det er sagt, går udviklingen hos os i retning af, at en gennemført formel faglig uddannelse ikke er nok. Vi bruger derfor også megen tid på kompetenceudvikling i praksis blandt andet gennem sidemandsoplæring og videndeling og på at omsætte vores viden til helheder og adfærd, siger Kim Bruhn-Petersen. Uddannelse et værn mod ledighed Arbejdsløsheden blandt forsikringsfunktionærer og finansansatte er i dag ca. halvt så stor som på det øvrige arbejdsmarked. Det er en tendens, der har været gældende i mange år, også i perioder med store nedskæringer i finanssektoren. En af forklaringerne kan være, at medarbejderne kompetencemæssigt er godt klædt på, og at de dermed har gode muligheder får at få job i andre brancher. Det er naturligvis en glædelig sidegevinst, men vi kæder ikke vores kompetenceudvikling sammen med hensynet til, at medarbejderne skal kunne få job uden for banken. Vi kompetenceudvikler for at udvikle og fastholde ikke for at afvikle, betoner Torben Laustsen. Kim Bruhn-Petersen siger: Medarbejderne i forsikringsbranchen er også godt rustet til at søge nye muligheder, hvis der skulle opstå en afskedigelsessituation. Det vidner ledighedstallene om, og det er udtryk for, at vi i branchen er gode til kompetenceudvikling. 11

12 Nu skal curlinggenerationen stå på egne ben Jacob Birch Hørdum og Kurt Kristjansen er HR-konsulenter i Topdanmark og finder koncernens nye medarbejdere blandt finanseleverne, finansbachelorerne og finansøkonomerne. Her tegner de et åbenhjertigt portræt af den nye generation, der er på vej ind i den finansielle sektor. Af Jacob Cohr Arffmann De unge, der i dag begynder en uddannelse eller et arbejde i den finansielle sektor, er på mange områder vidt forskellige fra tidligere genrationer og de nuværende, ældre medarbejdere i sektoren. Er man mellem 18 og 26 år er man gammel nok til at huske finanskrisen, men de fleste har oplevet trygge økonomiske vilkår. Mange har fået gode uddannelser, og de stiller sig ikke tilfredse med rutinearbejde. De efterspørger job, der giver mening, men alligevel er de også usikre på, om de slår til. Det er nogle af de fælles iagttagelser, som HR-konsulenterne Jacob Birch Hørdum og Kurt Kristjansen har gjort under deres arbejde med at rekruttere finanselever og finansbachelorer/-økonomer. Jacob Birch Hørdum uddyber: Vores målgrupper omfatter unge fra år og fra år. Begge grupper kan lægges ind under overskriften curlinggenerationen. De har i mange tilfælde ikke været tvunget til at skulle træffe selvstændige beslutninger i det virkelige liv, og de har været vant til, at det går nok. Hos de helt unge i alderen år oplever vi i særlig grad, at de ikke tror på egne evner. De bliver ofte usikre, når det kommer til egen formåen. Når vi så går lidt i dybden, viser 12

13 det sig, at de er enormt detailorienterede og perfektionistiske i forhold til, at det er vigtigt at præstere og undgå at fejle. Det påvirker også deres evne til at modtage kritik. Hvis man som ung er optaget af ikke at begå fejl, kan det også opleves hårdt at modtage kritik og bruge den konstruktivt. Jacob Birch Hørdum: De unge er bange for at fejle Allerede i den næste aldersgruppe, blandt de årige begynder forandringerne og forskellene at indfinde sig, siger Jacob Birch Hørdum: Her oplever vi en gruppe af unge, som har været vant til at få alt foræret og fortsat forventer det. De stiller med nogle klare krav om, hvad vi bør give dem. Om det er alderen og tiden, som spiller ind i forhold til, da de var år, ved vi ikke. Den ældre gruppe optræder i langt højere grad selvstændigt, og til tider tror de, at de kan gå på vandet. Når de erkender, at det kan de ikke, risikerer de at få et knæk i forhold til deres opfattelse og oplevelse af den virkelige verden. Der kan i den ældre gruppe være en tendens til, at hvis jeg fejler, så er det ikke min skyld, men andres, for jeg har ikke gjort noget forkert. Fælles for begge grupper er den tidligere nævnte perfektionisme, at det hele skal være i orden, og at det er vigtigt at præstere. Mange af de ældre årige er optaget af whats in it for me, og de har sat en masse forventninger op til en kommende arbejdsgiver. Ofte er de også forvænt med, at det går deres vej, siger Kurt Kristjansen. Det oplever vi særligt ved rekrutteringerne og specielt ved de tilbagemeldinger, hvor det ikke er gået kandidaternes vej, for de forstår det simpelthen ikke. I et par enkelte tilfælde er vi blevet kontaktet af den studerendes forældre, som på ingen måde kan forstå vores beslutning. De stiller spørgsmålstegn ved, om der er noget galt med vores test, eller om vi ikke har været gode nok til vores arbejde i rekrutteringen, for vi må da have overset noget. Det er klart, at det er en kombination af miljø, arv og samfund, der former de unge og deres opfattelse. Men den tro de har på sig selv, og de krav, som de møder i virkeligheden ude på arbejdspladserne, er simpelthen blevet deres egen største udfordring. Spørgsmålet er så, om de finansielle virksomheder på den baggrund skal gøre noget andet for at rekruttere og fastholde, den nye generation? Kurt Kristjansen mener, at svaret både er stærkere synliggørelse af den finansielle sektor som arbejdsplads, og at sektoren bør optræde i de fora, hvor de unge færdes. Vi skal nøje overveje, hvor vi er synlige i forhold til de unge, og om vi er synlige nok. De unge bevæger sig meget på de sociale medier, og der er gået lidt prestige i hvor man arbejder, hvad man laver, og hvordan man har fået sit arbejde. Igen deler det sig op i Kurt Kristjansen: Vi skal overveje, om vi er synlige nok aldersgrupper, hvor de helt unge ikke har den samme tilgang på grund af deres alder og manglende tro på sig selv, hvorimod de lidt ældre har det meget med, at det var jo jer, som henvendte jer til mig. 13

14 Så det er meget vigtigt, at vi er synlige og tilstede på de sociale medier, men også i studiemiljøerne, på messer m.m. Vores tilstedeværelse og nærvær lægger de meget vægt på. De unge tilhører en meget social generation, og det giver sig udtryk i, at de søger hinanden. Det drejer sig om tilstedeværelse og nærvær, og vi er derfor også nødt til at tænke mere i sociale relationer og miljøer, end vi hidtil har gjort. Udtalelser som jeg mener jo ikke, at jeg skal være ven med min chef, men at vi skal kunne snakke sammen privat, og at det er vigtigt for mig, at jeg ser mine kollegaer i fritiden og ikke kun på arbejdet kommer meget hyppigere i vores interviews med de unge end tidligere. Jacob Birch Hørdum tilføjer, at anvendelse af ny teknologi spiller en afgørende rolle i samarbejdet med og forståelse af den nye generation. I forhold til teknologi og IT, er de jo milevidt foran os andre. Det skyldes uden tvivl, at de jo er vokset op i en verden, hvor det forventes, ja det er nærmest et krav, at de har en smartphone, allerede fra før de er blevet teenagere. Den måde de navigerer på i deres teknologiske forståelse og tilgang er helt unik. Vi har i nogle tilfælde oplevet, at de unge spørger, om de må bruge deres egne midler udover de midler de får stillet til rådighed af os. Det er primært vores elever, som har stillet den slags spørgsmål. Længere mellem talenterne Jacob Birch Hørdum og Kurt Kristjansen har de seneste år oplevet, at nogle af de unge har haft sværere ved at løse de komplekse opgaver, og at det er blevet vanskeligere at finde de rigtigt dygtige medarbejdere. Det er primært i den ældre gruppe, at vi ser den udvikling. Tidligere har de årige haft en veludviklet akademisk, analytisk tilgang til løse og gennemskue problemstillinger, men i de sidste par år har vi oplevet, at flere af de unge i den gruppe ikke magter denne opgave. Om det skyldes tilfældigheder, eller om studierne har misset noget i forhold til tidligere, er fortsat for tidligt at svare på, men det er en observation, som vi holder øje med. Vi må desværre også erkende, at der kan være langt mellem de rigtigt dygtige unge modsat tidligere. Vi skal have flere igennem vores samtalesystem, før vi kan finde talenterne end tidligere. Om det har noget med generationen eller vores uddannelsessystem at gøre, kan vi ikke svare på endnu, siger Kurt Kristjansen. 14

15 NYT FRA FA Ændringer i medlemskredsen Indmeldelser pr. 1. april 2015 PFA Bank Pr. 1. april 2015 har FA 186 medlemsvirksomheder Sekretariatet Seniorkonsulent Michael Boas Pedersen er pr. 28. februar 2015 fratrådt i FA. Pr. 1. april 2015 tiltræder Jacob Skovholm som juridisk konsulent i FA. 15

16 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K TELEFON FAX

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

OKTOB E R 2014. N R. 3. I S S N 19 0 2-19 9 2 TEMANUMMER

OKTOB E R 2014. N R. 3. I S S N 19 0 2-19 9 2 TEMANUMMER NU OKTOB E R 2014. N R. 3. I S S N 19 0 2-19 9 2 TEMANUMMER D E T F I N A N S I E L L E A R B E J D S M A R K E D I TA L Mariane Dissing, adm. dir. FA Det finansielle arbejdsmarked i tal Det finansielle

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2011

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2011 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 211 1 Beskæftigelsesundersøgelse 211 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge og realkreditsektoren bliver fortsat mindre 4 Status quo hos forsikrings-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesudvikling Beskæftigelsen i finanssektoren har været faldende siden 2008, og den forventes fortsat at falde frem mod udgangen af 2016. Med et forventet fald

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Europa opruster. Plads til de unge. Markante skift i uddannelsesmønstret. De starter ikke alle som elever. Der skal både uddannes medarbejdere

Europa opruster. Plads til de unge. Markante skift i uddannelsesmønstret. De starter ikke alle som elever. Der skal både uddannes medarbejdere Plads til de unge Der skal både uddannes medarbejdere og ansattes unge s. 2 De starter ikke alle som elever Der arbejder både automekanikere og Europa opruster En rapport siger, at kravene til uddannelse

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning om godkendelse

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Referat af Uddannelsesudvalgsmødet den 26. august 2015 for det finansielle omra de

Referat af Uddannelsesudvalgsmødet den 26. august 2015 for det finansielle omra de Referat af Uddannelsesudvalgsmødet den 26. august 2015 for det finansielle omra de Dato: 26. august 2015 kl. 15-17 Sted: FA, Amaliegade Referent: Bo Steen Larsen Deltagere: Gitte Laursen (DE), Lars Djernæs

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Rekruttering. Fredensborg.dk/job

Rekruttering. Fredensborg.dk/job Rekruttering Fredensborg.dk/job Når vi i Fredensborg Kommune skal rekruttere nye medarbejdere er det vigtigt, at vi med ord og billeder fortæller en historie. En historie, der giver ansøgerne lyst til

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Count and Percent Rådgiver/sælger

Count and Percent Rådgiver/sælger 1) Har du rådgivning af privatkunder som en væsentlig del af Respondents: 4269 dit arbejdsområde? Ja 3229 75,64 % Nej 1040 24,36 % Total Responses 4269 100.00 % 2) Har du personligt inden for de seneste

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Rekruttering af specialister kræver specialister

Rekruttering af specialister kræver specialister Rekruttering af specialister kræver specialister Danmark kommer til at mangle tusindvis af dygtige specialister de kommende år Mærker I det allerede? Mangel på tekniske kompetencer en alvorlig udfordring

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Æ K S BE E G I FT U S E LS S R E ND 21 S L E ØG E Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Beskæftigelsen i den samlede finansielle sektor...3 Færre medarbejdere i sektoren...3 Lav personaleomsætning i finanssektoren...4

Læs mere

Finansøkonomerne i den finansielle sektor

Finansøkonomerne i den finansielle sektor Finansøkonomerne i den finansielle sektor INDHOLD INDLEDNING 3 Rapportens væsentligste konklusioner 4 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR 5 Den demografiske udfordring: Flere ældre

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere