Friskole Mod 0. Af Johan, Laust & Troels. Hovedemne: Tror du på fremtiden? Afleveret d. 15/12/09 Vejleder: Thomas Visby Vester Skerninge Friskole

Transkript

1 Friskole Mod 0 Af Johan, Laust & Troels Hovedemne: Tror du på fremtiden? Afleveret d. 15/12/09 Vejleder: Thomas Visby Vester Skerninge Friskole Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemstilingen...4 Handling...5 Vester Skerninge Friskole Lige Nu...6 Ændringer...7 Vinduer og isolering...7 Efterisolering...7 Rigtige Ruder...8 Processen...8 Økonomien...9 Fordele og ulemper:...9 Jordvarme...10 Hvad er Jordvarme?...10 Hvordan fungere et jordvarme anlæg:...11 Hvordan kommer man i gang:...12 Økonomiens rolle:...12 Fordele & Ulemper:...13 Varme besparelser...14 Gennemgang af skolen...14 Forslag til efterisolering og udskiftning af vinduer:...15 Økonomien:...15 Jordvarme...15 Regnestykkerne...16 Økonomien...16 Begræns Elforbruget...17 El-apparater...17 Lyset...18 Solceller...19 Sådan fungerer det...19 Ud i huset...20 Spar både penge og CO Hvis uheldet er ude...21 Fordele og Ulemper...21 Besparelser På El...22 Turen rundt...22 Udskift af server og lys:...22 Forslag til solceller...23 Økonomien og klimaet:...23 Vester Skerninge Friskole På Ny...24 Konklusion...25 Kildehenvisninger...26 Side 2

3 Indledning Tror du på fremtiden? Man kan tolke denne sætning på mange forskellige måder. Fx musikkens fremtid, hestens fremtid eller noget helt tredje. Men i vores tilfælde tænkte vi en helt anden vej. Rundt omkring bliver der snakket om global opvarmning. På skolen bliver der snakket om global opvarmning, selv ved aftensmaden er dette et tema, som ofte bliver taget op. Men hvad kan vi, som tre unge drenge, gøre ved dette? Vi kan ikke redde verdenen, på egen hånd, men vi kan gøre en lille forskel, og vigtigst af alt, at få sendt budskabet videre til andre. Derfor besluttede vi os for, at arbejde med CO2-neutralisering og Bæredygtighed. Vi vil gå i dybden med, hvordan vi nedsætter CO2 udslippet på varme siden og på el siden. Dette er ca. 60 % af det samlede CO2 udslip, som en skole vil udlede. Men i stedet for at arbejde med det på stor plan, som hvordan det ville hjælpe hele verdenen. Har vi valgt at gøre det mere lokalt, og finde ud af hvordan det vil hjælpe Vester Skerninge Friskole. Vi ville finde ud af: Hvad skolens energiforbrug og CO2udledning er, hvorfor skolen ikke bruger flere alternative energi former, ville det være godt eller skidt, hvis bæredygtighed blev lovpligtigt på skoler og om vi kan gøre skolen mere bæredygtig og CO2-neutral. Dette er nogle få spørgsmål ud af mange, som vi stilede os selv, inden vi begyndte med emnet. Igennem rapporten kommer vi frem til løsninger og nye resultater, som vil kunne hjælpe vores skole i retning af vores delemne, Friskole Mod 0. Side 3

4 Problemstilingen Mennesket står over for en kæmpe forandring, som ikke kan reddes alene af dig og mig. Der er brug for hele verdenens støtte, hvis dette skal kunne lade sig gøre. Vi udleder mere og mere CO2, og vores klode bliver varmere. Global opvarmning er efterhånden en realitet, helt ned til den private borger. Problemet ligger lige foran os, men hvorfor sker der så ingen forandring? Mennesket udleder mere CO2, end planterne kan omdanne til O2, ved hjælp af fotosyntesen. CO2'en bliver i atmosfæren, og på den måde starter drivhuseffekten. CO2 kommer fra udåndings luften fra dyr og mennesker, samt ved forbrænding af kul, olie og gas. 80% af det CO2, som menneskerne udleder, kommer fra forbrænding af kul, olie, gas og fra landbrug. I øjeblikket udledes 3 milliarder tons mere CO2, end naturen kan optage hvert år. De 3 milliarder tons CO2 går direkte op i atmosfæren, og påvirker den globale temperatur. Luftens naturlige indhold af vanddamp, støv og CO2, hindrer 90 % af solindstrålingen i at blive strålet tilbage til verdensrummet. Dette bliver kaldt for den naturlige drivhuseffekt - ligesom i et drivhus, hvor varmen kan blive tilbage om aftenen, selvom lyset er væk. Uden den naturlige drivhuseffekt ville jordens gennemsnittemperatur ikke være 15 C, men omkring -18 C. Dvs. at uden denne naturlige drivhuseffekt, ville jordens klima, plante- og dyreliv, være helt anderledes og menneskeheden ville slet ikke findes. Side 4

5 Handling For at gøre noget ved den globale opvarmning og drivhuseffekt, skal der handles med det samme. En stor del af forbrugt kommer fra bilindustrien. Denne udledning er svær at ændre, for den enkelte person. Men der er ting, som enhver kan gøre noget ved. Fx tage kortere bade, cykle til brugsen, i stedet for at tage bilen eller købe lokalt og økologisk. Disse ændringer er vaneændringer, som den enkelte borger ville kunne ændre, uden at mærke nogen voldsom forskel. Når disse ting er nævnt, er der altid et skridt længere ned af trappen, mod CO2-neutralisering. Start med at efterisolere huset, skift vinduerne ud med energiruder, skift alle de gamle pærer ud med elspare pærer, og skift til hårdvide varer, som bruge mindre el. For at reducere endnu mere på CO2 udslippet, kan man investere i vedvarende og bæredygtige energikilder. Så som: Jordevarme og Solceller. Selvom alt dette kræver penge og tid, vil det på lang sigt være ikke blot en CO2-venlig løsning, men også en investering med overskud. Der findes mange løsninger til, hvordan man hjælper til med at reducere det globale udslip. Det handler om at tage sig sammen og komme i gang, så vi kan rede vores planet. Vi skal efterlade jorden, i bedre tilstand end da vi kom dertil. Side 5

6 Vester Skerninge Friskole Lige Nu Forskerne snakker om global opvarmning. Politikerne snakker om global opvarmning. Medierne skriver om global opvarmning, men hvad kan vi, som privat person gøre ved denne opvarmning. Den globale opvarmning, er startet i det små. Som en lokal opvarmning, og er til sidst blevet global. Derfor bliver vi, nød til at starte lokalt, for at rede jorden. Som elever på Vester Skerninge Friskole, ser vi det som en udfordring, at kunne hjælpe lokalt med udledningen af CO2. Årligt Forbrug på Vester Skerninge Friskole: Varmforbrug: 9045 m3 Naturgas CO2 udledning af varmeforbruget i 1 m3 Naturgas = 2,3 kg 9045 m3 Naturgas = 20803,5 kg: kg Pris for varmeforbruget: 1 m3 Naturgas = 8,24 kr m3 Naturgas = 74530,8 kr. Elforbrug: kwh El CO2 udledning af elforbruget i kg: 1 kwh El = 0,6 kg kwh El = 25241,4 kg Pris for elforbruget: 1 kwh El = 1,87 kr kwh El = 78669,03 kr. Side 6

7 Ændringer Selvom forbruget kunne have været højere, kan der stadig ske ændringer, som ville ændre mærkant på forbruget. Både på Varme- og El forbruget. Fx ved at efterisolere bygninger, og skifte de gamle vinduer ud med energiruder. På den måde vil skolens varmeforbrug falde drastisk. Ved at skifte skolens server ud, med en online server og netværks storage, og skifte de gamle lysrør ud med LED-rør. Ved ændringer som disse, vil skolen kunne spare ekstremt meget på el. Både økonomisk, men også CO2-udledningsmæssigt vil dette være en god løsning. Disse forslag er kun en brøkdel af en masse ændringer, der kan ændres på Vester Skerninge Friskole. Igennem rapporten vil disse løsninger + en masse andre blive detaljeret beskrevet. Vinduer og isolering Efterisolering Hvis man gerne vil have et CO2-neutralt hus, er det vigtigt at man starter med at efterisolere, og skifte vinduerne ud med energiruder. For ellers kan op til 40% af husets opvarmning, ryge ud igennem huset med det samme igen. Det er derfor vigtigt at man har et hus, der kan holder på varmen. Der findes mange måder at isolere på, de fleste bruger Rockwool, men nogle bruger også ting såsom teglblokke, papiruld eller halmballer. Halmballer er uden tvivl den mest klimavenlige fordi, den kan man lave til kompost, når man færdig med det. Et eksempel på en ydermur med halmisolering kunne være: 20mm puds, 95mm bærende træstolper, 450mm halmballer og igen 20mm puds. Selvom man ikke skulle tror det, så er det meget svært at sætte ild til halmen, da halmen ikke kan få ilt nok, til at brænde når den er isoleret. Man kan også blæse granulat ud for at isolere. Det kan gøres på fx loftet eller hvis man har en hulmur, kan man fylde den op med granulat. Det nemmeste er at isolere med Rockwool, hvis man gør dette, bliver det foreslået at man har mm på loftet og i ydervægene. Hvis man har en kælder skal man sørge for at isolere loftet med 200mm fordi, der kommer end masse kold luft fra stuegulvet. Man skal også huske at isolere sine vandrør med varmt vand, med omkring 30mm isolering, for ellers ryger varmen ud igen. Side 7

8 Rigtige Ruder Vinduer er den anden ting, som er meget vigtigt at gøre noget ved, især hvis man bor i et gammelt hus med enkeltglas vinduer. Man kan godt spare store mængder energi, ved at putte nye termo-energiglas i. Hvis vinduerne er i god stand, kan man godt få dem renoveret, eller lagt en forsatsrude på. Så der er flere rudelag. Hvis man i forvejen skal have skiftet dine vinduer ud, er det en stor fordel at købe vinduer af høj kvalitet fordi, de holder i længere tid, og vil derfor tjene sig hjem efter nogle år. Energiruder fungere på den måde, at der ligger et tyndt metalfilter, på indersiden af ruden. Det er kun de kortbølgede stråler fra solen, der kan komme igennem laget, men når strålerne bliver lavet om til langbølgede varmestråler, kan de ikke kommer ud igennem metalfilteret igen, og bliver bare strålet tilbage ind i rummet, præcis ligesom med global opvarmning. Bortset fra at her er det et metalfilter der bremser og ikke nogle gasarter. Hvis man er i tvivl, om man har energiglas, kan man prøve at køre en finger hen over ruden, hvis fingeren ikke glider let henover ruden er det fordi, at der er energi glas i ruderne. Hvis fingeren kan glide hen over uden besvær, er det fordi at ruden ikke har energiglas. Man kan også aflæse om det er energiglas inde på metalkanten i ruden, hvis det er A, B eller C, så er det et energiglas. Hvor A er det bedste. Processen Processen for isolering er simpel, når man ved hvor der mangler isolering. Hvis man ikke ved det, vil det være en god idé at kigge på energirapporten, hvor der står tallene for, hvor meget isolering der er i de forskellige steder i huset. Man kan også vælge at få lavet en varmerapport, hvor der kommer en person ud med et termografisk kamera, og tager billeder af hele huset, og bagefter laver en varmerapport, hvor han beskriver hvor man bør isolere. Et termografisk kamera kan se de infrarøde stråler der bliver reflekteret fra overfladen af et materiale. Den laver strålinger om til nogle farver, som mennesket er i stand til at se, og ud fra dem kan man måle temperaturen. Når man ved hvor problemerne er, er der egentlig ikke andet for, end at komme i gang. De fleste ting kan man godt klare selv, hvis man er lidt handy mand, men ellers kan man hyre en håndværker til det. Der er en en masse måder hvorpå man kan se, om vinduerne skal skiftes på. Fx hvis de er utætte i Side 8

9 kanten, så kan man mærke der strømmer koldt luft ud fra dem, eller hvis træet er begyndt på at rådne. Man skal huske at tænke over, om de nye vinduer passer til huset, for hvis de ikke gør, er der ikke så meget ved dem. Det er en god idé at orientere sig, om der er nogle gode tilbud på markedet. Det kan være en god idé, at købe dem gennem sin håndværker, for han kan måske få rabat fra fabrikkerne. Hvis selve vinduet er i god stand, kan man som tidligere nævnt, bare få en forsatsrude med energiglas i. Det er billigere end at få udskiftet hele vinduet. Hvis man er en handy mand, burde man godt kunne klare det, men ellers kan man hyre en håndværker. Billede lavet med termisk kamera. Økonomien Man kan få store besparelser, ved at ligge ekstra isolering i huset, og det er ikke specielt dyrt at få lavet. Det har ca. tjent sig selv ind efter 5 år, og 7 år hvis man bruger en håndværker. Desuden bliver huset mere værd, hvis man skal sælge det. Hvis man skal have nye vinduer er det en noget dyrere sag, men man får også et bedre indeklima ud af det. Hvis man skal have udskiftet ruderne fuldstændig, skal man regne med at komme af med omkring kr. og det tager omkring 30 år på at få dem indtjent igen. Hvis man derimod kun skal have udskiftet glassene, har det indtjent sig selv efter 8 år, hvis du får en håndværker og uden håndværker er det efter 4 år. Fordele og ulemper: Fordele ved isolering: Man spare på varmeregningen. Man skal bruge færre ressourcer til varme huset op. Man får et bedre indemiljø, dvs. at det bliver mere behageligt at være i huset. Huset bliver mere værd. Når huset er bedre isoleret er der flere penge i det. Ulemper ved isolering: Man skal sætte tid af til det og det sviner, så der skal støvsuges meget og der kommer en del larm. Side 9

10 Fordele ved termovinduer med energiglas: Man spare på varmeregningen. Man skal bruge færre ressourcer til varme huset op. Man får et bedre indemiljø, det vil sige at det bliver mere behageligt at være i huset. Det trækker ikke så meget. Huset bliver mere værd. Når huset har bedre vinduer er der flere penge i det. Huset bliver pænere, når det har fået nye vinduer. Ulemper ved termovinduer med energiglas: Behov for mere udluftning. Når der ikke er så meget træk skal man lufte mere ud for at undgå at få skimmelsvamp. Man skal sætte tid af til det og det sviner, så der skal støvsuges meget og der kommer også en del larm. Det bliver varmt om sommeren, man kommer tit til at have åbne vinduer om sommeren for at der ikke bliver for varmt. Jordvarme Hvad er Jordvarme? Selvom det er dårligt vejr eller det frost vejr, kan der når man graver 90 cm ned i jorden være 3-5 grader. Jorden oplager solens energistrålers varme i jorden, og er på den måde en evig vedvarende energikilde. Nede i jorden ligger jordvarmen, som skal bruge denne fantastiske ressource. Et jordvarme anlæg består af to dele. Et langt rør med frostfri væske, som ligger begravet ca. 90 cm under jordens overflade. Og en varmepumpe som omdanner den frostfrie væskes varme, der ligger på 3-5 grader, til at opvarme almindeligt vand i boligen til omkring 50 grader. Røret som ligger ude i haven skal være 1-3 m pr. m2 boligareal. Har man en bolig på 120 m2skal røret være 180 m langt. Side 10

11 Jordvarme er en vedvarende og CO2-venlig ressource, selvom pumpen kræver en lille smule energi, til at kunne være i drift. Hver gang der bliver brugt 1 kilowatt elektricitet til at holde varmepumpen kørende, får man 3 kilowatt varme igen. Ved hjælp af jordvarme, kan man nemt reducere sit varmeforbrug med 60 %, i forhold til hvis man brugte et almindeligt olie- eller gasfyr. Hvordan fungere et jordvarme anlæg: Frostvæsken, som også bliver kaldt for "brine" cirkulere rundt i det rør, som er begravet ude i haven(1). Når væskens temperatur er på 3-5 grader l løber væsken ind i selve varmepumpen. Det passere fordamperen (2), som optager varmen fra væsken. Efter den frostfrie væske har afgivet varmen, flyder væsken ud i jorden og bliver varmet op igen af jorden. Inde i varmepumpen er der et lukket rør system, hvor der flyder noget særlig kølevæske. Den varme, som fordamperen har fået fra frostvæsken ude i jorden, er nok til at få denne kølevæske til at fordampe. Når den fordampede kølevæske når hen til kompressoren (3), bliver kølevæsken sat under et kraftigt tryk. Denne trykforøgelsen får temperaturen i kølevæsken til at stige kraftigt. Det opvarmede kølevæske bliver ledt ind i kondensatoren (5), hvor kølevæsken bliver flydende igen, da den afgiver sin varme inde i kondensatoren til et andet vandrør. I det andet rør flyder det opvarmede vand, som bliver varmet op til ca. 50 grader, ved hjælp af varmen fra kølevæsken, som fx bliver brugt til opvarmning af radiatorere eller varmt vand i bruseren mm. Når vandet har afgivet sin varme, ryger det retur til kondensateren og bliver opvarmet igen. Efter at kølevæsken har afgivet sin varme og er blevet flydende igen, flyder den kolde væske ned til ekspansionsventilen (4), hvor trykket bliver sænket. Det får temperaturen til at falde, og væsken kommer ned på op til 3 minus grader. Den kolde væske løber ned i fordamperen, hvor den bliver varmet op igen af det frostfrie væske og så starter processen forfra. Normalt bliver pumpen placeret i bryggerset, og er på størrelse med et stort køleskab. Jo højere Side 11

12 temperaturen er i jorden, desto mere effektiv er pumpen. Jordvarme pumpen kan selv i frostvejr, få nok energi ud af jorden, til at kunne varme boligen op, og at det er en god forretning. Hvordan kommer man i gang: Start med at efterisolere huset. Hvis man har et dårligt isoleret hus, ryger ca. 40 % af den varme, der bliver tildelt fra radiatoren, ud af huset med det samme. Da denne proces kræver meget plads, og giver en smule larm, er det en god idé at starte med at informere naboerne. Samtidig skal man have tilladelse af kommunen til at anlægge det. Find den rigtige installatør. Få 2-3 installatører til at komme med et tilbud, så du har noget at sammenligne med. Varmepumpen man køber, skal være godkendt af Energistyrelsen. Økonomiens rolle: Desværre er intet i denne verden gratis. Men jordvarme vil på lang sigt blive en investering med overskud. Hvis man har et oliefyr, som er blevet gammelt og skal udskiftes, bør man gøre sig kloge tanker om, at skifte til jordvarme. Det koster mellem og kr. at få et jordvarmeanlæg. Prisen afhænger naturligvis af, hvor stort et areal der skal dækkes, og hvor meget varme, der er brug for. Da denne slags investering hurtigt er tilbagebetalt, er danske banker fleksible i forhold til at låne penge til denne investering. Eks. på Hus på 180 kvadratmeter, 5 beboere Forudsætninger: Et nyt oliefyr vil have et fyringsolieforbrug på liter om året. Ved en literpris på 10 kroner vil det give en årlig udgift på kroner, inklusive serviceudgifter mv. Side 12

13 1 liter fyringsolie udleder gram CO2, så liter fyringsolie udleder 6783 kg CO2. Et nyt jordvarmeanlæg vil bruge kwh a 2 kroner svarende til kroner om året, inklusive kroner i serviceudgifter. 1 kwh udleder 600 gram CO2, så kwh udleder 4049,4 kg CO2. Der skal investeres kroner ekstra til et jordvarmeanlæg sammenlignet med et nyt oliefyr. Årlig besparelse ved varmepumpe sammenlignet med nyt oliefyr: kroner + der bliver udledt kg mindre CO2om året. Tilbagebetalingstid: 5,8 år. (Så mange år tager det, før den årlige besparelse har betalt hele merprisen for det nye anlæg). Samlet besparelse på 20 år: knap kroner (Dette tal er et forsigtigt bud på dit samlede overskud: Anlægget holder typisk i 20 år. Den årlige besparelse på varmeregningen har betalt merprisen for anlægget efter 5,8 år. Men de næste 14,2 år (op til de 20 år) sparer man stadig kr. i varmeudgift årligt, sammenlignet med et nyt oliefyr. Derfor får man et samlet overskud på knap kr.). (Kilde: Energisparebolig.dk) Fordele & Ulemper: Fordele: CO2 udslippet bliver formindsket og varmeregningen bliver mindre. Ingen lugt af Olie og i det hele taget bøvl med fyret. Da teknologien bliver udviklet med store standarts krav, er sikkerheden i top. Der er ingen vedligeholdelse. Anlægget er nemt at grave ned i forhold til nybyggeri. Ulemper: 1 gang om året skal en fagmand, fx den installatør, som har etableret jordvarme anlægget, komme og tjekke, om det hele fungere. Varmepumpen har en svag brummen. Nedgravning af slanger kræver plads. Side 13

14 Det tager somreelt 5 måneder at få jordvarme, fra man begynder til man er færdig. Når det hele er installeret og godkendt, er det ikke megen tid man bruger på det. Varme besparelser. Når man snakker om varme besparelser, skal man først starte med efterisolere og skifte vinduer. Det kan kun svare sig at gøre disse ændringer, som det første før man begynder på alternative energi former, så som jordvarme. Gennemgang af skolen Vi har lavet en gennemgang af skolen med et termisk kamera, og har fundet steder hvor der kan efterisoleres og skiftes vinduer, som kan spare skolen for både penge og store mængder CO2. Der hvor det står dårligst til, er ved den gamle gule bygning, barrakkerne og den gamle halbygning, som nu er køkken. Børnehaveklassen er en af de steder, hvor det står værst til. Indenfor er det tydeligt at se, at hjørnerne er dårligt isoleret, hvor der på samme væg, er en temperatur forskel på 5,5 grad. Over vinduerne i klassen fiser varmen næsten direkte ud af lokalet. Udenfor er døren dårligt opbygget, og derfor fiser der en masse varm luft ud igennem den. Man kan desuden se at der ikke er megen isolering ved skelettet. Henne ved første klasse, er der også problemer med vinduerne og skelettet, som ved børnehaveklassen. Udover dette, er beton soklen direkte forbundet med gulvet, inde i selve klassen. Og på den måde, ryger varmen næsten direkte ud. Det er stort set det samme problem henne ved barrakkerne Trækonstruktionen ved disse bygninger, er dårligere bygget end de to tidligere nævnte. Igennem det termiske kamera kunne man se selve skelettet uden problemer. Dette er et dårligt tegn, for at isoleringen er i bund. Inde i den gamle gymnastiksal/det nye kontor og køkken, fik kameraet hurtigt øje på en masse kuldebroer. Fx gik der en beton blok ind igennem væggen, og den kom formentlig udefra Side 14

15 ydervæggen. Derfor var der en temperatur forskel på 3 grader, på den samme væg. Et andet sted i bygningen var der en forskel på 4 grader. Billedkunst lokalets væg temperatur er på 15 grader, som normalt ligger på ca. 21 grader. Den nye hal/musik lokale og overbygningen, var generelt udmærket.. Henne ved passiv-huset var det svært at se temperatur forskel, da der ikke var nogle kuldebroer og isoleringen var i top. Selv ved vinduerne var forskellen minimal. Forslag til efterisolering og udskiftning af vinduer: Henne ved barrakker, den gamle gule bygning og den gamle hal, ligges 200 mm. udvendig isolering. Desuden skal der ligges 80 mm. flamingo isolering, ved beton soklen. Vinduerne bør skiftes i alle bygningerne, bortset fra overbygningen og passiv-huset. Men man bør starte henne ved de gamle bygninger. Vandrørene skal isoleres med 60 mm. speciel rør-isolering, for ikke at tabe varmen. Rørene skal i stedet for, at ligge uden for de opvarmede bygninger, ind i de bygninger, som har brug for varmen. Hvis det hele skal være perfekt, skal gulvet rives op, og isoleres, så der Dette billede viser barrackens ikke kommer varme tab der. En anden mulighed er at rive alle de sokkel. gamle bygninger ned, og lave nye passiv-huse. Økonomien: Hvis man skal have renoveret hele den gamle del, med de metoder som er nævnt tidligere, vil prisen ca. være kr. Disse penge indtjene sig selv hurtigt, da de formentlig vil tage ca m3 gas og vil gøre at skolens CO2 udslip vil falde med 12,5 Ton CO2. Jordvarme Efter at skolen er blevet efterisoleret og har fået skiftet vinduerne ud. Vil der stadig være et forbrug, som kan blive reduceret. Som tidligere nævnt, vil det formentlig tage ca m3 gas. Det nuværende forbrug på skolen, ligger på 9045 m3 naturgas om året = 3545 m3 naturgas om året, efter efterisolering. Da skolen har planer, om bygge en hal ude på den nuværende fodboldbane, vurdere vi at vores samlede naturgas forbrug vil stige drastisk. Vi vurdere også at skolen formentlig, vil bruge mere gas, for at gøre skolen tilpas varm, da der fx i Gaia lokalet, er for koldt om vinteren, ifølge eleverne. Side 15

16 Når alle disse byggerier er færdige, og vi har fået efterisoleret, og varme skolen lidt mere op. Vurderer vi at skolens samlede naturgas forbrug vil ligge omkring 8900 m3 naturgas om året. Regnestykkerne I den nærmeste fremtid, vil institutioner og måske også skoler, benytte sig af den alternativ energiform, jordvarme. Da denne energiform er vedvarende, vil vores skole have en evig varmekilde, som kan blive brugt uafbrudt. På vores skole giver de 8,24 kr. pr. m3 naturgas og 1,87 kr. pr. kwh. Skolen vil i fremtiden, ifølge vores beregninger ligge på kr. om året for naturgas. Naturgassen bliver målt i m3. 1 m3 naturgas, har en brændværdi, som indeholder 11 kwh. Så regnestykket ser sådan ud: 1 m3 naturgas, til 8,24 kr. divideres med brændværdien i kwh, som er 11. 8,24/11 = 0,749. Det ganger man med effektiviteten af gasfyret, som i skolens tilfælde er på 92 %. 0,749 x 0,92 = 0,689. Det andet regnestykke ser sådan ud: 1 kwh koster 1,87 kr. Som nævnt tidligere er effektiviten 1/3 på jordvarmeanlæg i forhold til kwh. 1,87/3 = 0,623. De to tal minuser man med hinanden. 0,749 0,623 = 0,126. Skolens fremtidige forbrug ligger på 8900 m3 naturgas. 8900x11x0,92x0,126 = 11348,568 kr. Dette er den samlede besparelse for et år, hvis man lægger jordvarme ud på fodboldbanen. Økonomien Jordvarmeanlægget skal købes og der skal ligges rør nede i jorden. Fodboldbanens areal er på ca m2 + Arealet imellem gymnastiksalen, passiv-huset og bakkerne, som er på ca. 550 m2. Hvis man graver det op, og ligger ca m rør, med den frostfrie væske i ned i jorden. Installere en jordvarmeanlæg, hvor det gamle gasfyr står. Vil den samlede pris for hele processen ligge på ca kr. Det sidste regnestykke ser sådan ud: kr. for jordvarmen/11348,568 kr. som der vil blive sparet på et år /11348,568 = 27,3 år før at det har tjent sig selv hjem. Hvis man køber de nyeste jordvarmeanlæg kan de ca. holde 28 år. Selve slangerne ude i jorden kan holde 50 Side 16

17 år, før de skal graves op. Dette vil udover den økonomiske besparelse reducere skolens CO2 udslip kraftigt. 1 m3 naturgas udleder 2,3 kg CO2. Skolen udleder lige nu 20803,5 kg CO2. Når den nye hal er kommet og skolen er blevet varmet lidt mere op, vil CO2 forbruget ligge på kg, på grund af det stigene naturgas forbrug. Dette er før efterisoleringen. Efter efterisoleringen og udskiftning af vinduerne ligger dette tal på kg CO2. Ved installationen af jordvarme, vil skolens gasforbrug falde til 0. Jordvarmeanlægget bruger 1/3 af den energi, som jordvarmeanlægget erstatter i kwh. Så selvom at CO2 forbruget for varmen vil falde til 0, vil der stadig være et lille udslip fra jordvarmeanlægget. Det sidste regnestykke ser sådan ud: 20620x34/100 = 7010,8 kg CO2. Dette i er kwh 11684,66. Dette er udelukkende ved hjælp af efterisolering, udskiftning af vinduerne og installationen af jordvarmen. Begræns Elforbruget For at få elforbruget ned, bliver man nødt til at udskifte sine elforbrugere ud, fx IT-udstyr, køkkenapparater og lys. Hvis man laver en Kwh ud af kul, udleder man 0,92 kg CO 2. Her på Sydfyn udleder man 0,6 kg CO2 for at bruge 1 Kwh. Det er forskelligt fra sted til sted, hvor meget CO 2 man udleder. Grunden til, at man på Sydfyn udleder 0,6 kg er fordi, der bliver brugt vedvarende energi, såsom vindmøller, halm og affald. El-apparater It-udstyr og andre elektroniske apparater er noget af det sværeste at spare på fordi, der ikke bliver reklameret for det. I fremtiden vil man måske se mere reklame for det fordi, det efterhånden er ved at blive et mode objekt at være miljøvenlig. Hvis man skal spare på sin computer, bør man skifte sin stationære computer ud, med en bærbar computer. En bærbar computer er bygget til at have et lavt strømforbrug, for at kunne holde på sit Side 17

18 batteri i længere tid. Man skal huske at sætte den på et lavt strømforbrug, på den måde bruger computeren endnu mindre strøm. Man skal være opmærksom på at slukke sine apparater i stedet for at lade dem stå på standby, for hvis de står på standby, bruger de stadig massere af strøm. Man skal enten gå hen og rive stikket ud af dem, slukke på stikkontakten eller vælge at købe en elspareskinne. Fordelen ved den er, når man slukker den første ting, som sidder i den, slukker alle apparatterne på hele skinnen sig. Køkkenapparater er også vanskelige fordi, de som regel er dyre, derfor skal man sørger for, når der er et køkkenapparat der skal skiftes, at købe et nyt apparat, som er energimærket med A eller noget der er endnu bedre. Det kan være at det er dyrere, men det vil tjene sig selv hjem efter nogle år. Man kan efterhånden få alt med et energimærke, også hvis man kigger på IT-udstyr, lamper og røgalarmer. Det gør det nemmere for køberen at finde ud af hvad der er godt for klimaet. Man bør overveje, om man har brug for alt sit køkkenudstyr, hvis man fx er indehaver af både en blender og en foodprocessor. Eller en normal flad brødrister og en speciel toastbrødrister. Så burde man overveje, om man har brug for begge to. Eller hvis man har en isterningmaskine indbygget i sit køleskab. Belysning er den sidste vigtige faktor omkring at begrænse elforbruget. Lyset I dag findes der tre forskellige former for lys. Der findes glødepærer, sparepærer og LEDpærer. Glødepæren er den ældste og mest CO2 udledende af de tre pære. Den fungere ved at der er en lille tråd af metal, som bliver varmet op, og derved begynder på at lyse. Problemet med glødepæren er at den har et varmetab på 95%, og en levetid på 1000 timer. Sparepæren er den der er flest der bruger i dag. Inde pæren er der et lille lysstofrør med en elektrode i den ene side, når elektroden sender strøm i røret, begynder gassen inde i røret at afgive UV-lys. På indersiden af røret er der en belægning der lyser mælkehvidt, når den får UV-lys og det lys kommer ud af lampen. Fordelen ved sparepæren frem for glødepæren, er at den har et langt mindre varme tab og en levetid på 10 år. I LED-pæren er der to elektroner. Den ene er + og den anden er -. Når der løber strøm fra + til begynder elektronerne fra + at vandre til minus. Mens de gør dette lyser de og det er sådan der kommer lys ud af dem. LED-pærer har et meget lavt strømforbrug og har timers levetid, og det gør dem til de mest klimavenlige. Side 18

19 Man skal huske, kun at have lyset tændt i det rum man er i, for ellers bruger man en helt masse energi uden nogen grund. Solceller Solen er en fantastisk energikilde, men det er først for nylig at man har fundet ud af at udnytte energien fra den. Solceller omdanner solens energi til elektricitet, som bruges til lys, computer og andet elektronisk grej. Solen er en såkaldt vedvarende energikilde. Det vil sige at den aldrig holder op med at lave energi, i modsætning til kul og olie. På kraftværkerne rundt omkring, bruges der kul til at lave elektricitet, men hvis man derimod forsyner sig med solceller fremstiller man selv el, og sparer ikke mindst på elregningen, men også på miljøet da man udleder mindre CO2. Sådan fungerer det Solceller laver ganske enkelt lyset fra solen om til helt almindelig elektricitet. En enkelt celle producerer typisk 0,5 0,6 volt, derfor kommer de i moduler med 36 eller 72 celler. Men 1 modul er heller ikke nok, derfor sætter man modulerne op i større grupper, som kaldes et array. Der findes to slags grundlæggende solceller: krystallinsk silicium og tyndfilm. Det med 36 eller 72 celler Side 19

20 gælder kun for krystallinsk silicium. Med tyndfilm er det en del sværere at skelne mellem cellerne, men de er der. Selvom det mest bare ligner en grå glasplade. Strøm består af elektroner. Når solen rammer en solcelle frigives der elektroner, som føres ud i nogle ledninger. Ud i huset Når strømmen skal ud i huset, skal den først omformes fra jævnstrøm til 230 volt veksel- strøm. Det gøres med en vekselretter, også kaldet en net-inverter. Fra vekselretteren kommer strømmen ud i elnettet og blandes med strømmen fra det elselskab man bruger. Normalt bruger man ikke kun el fra solceller, da solen ikke skinner om natten, og hvis det er gråvejr er der heller ikke særlig meget sol, men hvis solen derimod er meget kraftig, kan man risikere at have overskud af strøm. Det vil sige at den overskydende strøm ryger ud i elnettet igen. Når man bruger solceller vil elmåleren løbe langsommere, end hvis man ikke brugte solceller. Når elmåleren løber langsommere sparer man penge. Når solcellerne producerer mere strøm end man bruger løber elmåleren baglæns, hvilket betyder at den overskydende strøm ryger ud i elnettet igen. Spar både penge og CO2 Ved at installere solcelleanlæg på boligen sparer man ikke kun penge, men også klimaet for gasarten CO2. Jo mere el anlæget producerer, desto hurtigere vil anlægget tjene sig hjem. Men med den nuværende pris for el, vil det tage år at tjene det hjem. Men som det ser ud nu, vil elprisen stige i fremtiden. Så derfor vil det være en god investering at anskaffe sig et solcelleanlæg. Det er efterhånden blevet mere og mere normalt at have solcelleanlæg, men der stadig forholdsvis få i Danmark. Side 20

21 Hvis uheldet er ude Det er meget sjældent at noget går i stykker, da solcellerne er bygget meget robuste. Et krystallinsk solcellemodul er lavet med hærdet glas, og kan næsten ikke gå i stykker. Tyndfilmssolceller kan ikke laves med hærdet glas, men det er alligevel sjældent at de går i stykker. Mekaniske spændinger og hærværk er de største årsager til at noget går galt. For at undgå at vekselretteren går i stykker, skal man placere den et tørt og køligt sted, så burde den holde i lang tid. Den typiske leve tid for anlægget er på 50 år. Fordele og Ulemper Fordele: Gratis el efter anlægget er tjent hjem. Holder længe uden man hele tiden skal reparere det. Mere miljøvenligt, da man ikke skal modtage el fra et kraftværk, hvor der bliver fyret med kul. Afbrænding af kul udleder meget CO2. Ulemper: Det tager forholdsvis lang tid at tjene hjem igen. Det kan tage op til 5 måneder fra man første gang kontakter et firma der fremstiller solceller til det står færdigt på taget. Side 21

22 Besparelser På El For at kunne få elforbruget ned på skolen har vi valgt at gå efter de to store energiforbrugere, serveren og belysningen. Disse to ting bruger ca. 2/3 af skolens elforbrug og derfor er der kæmpe besparelser i det. Man kan også gå ind og spare på de sidste ting, ved at skifte køleskabene ud med nogle der er mærket med A+ og skifte de normale strømstik ud med spareskinner så IT-udstyret ikke sluger strøm uden nogen grund. Turen rundt Da vi gik rundt på skolen og kiggede på lys kunne vi se, at der var gode muligheder for udskiftning. Især nede i de gamle bygninger fordi, der er to lysstofrør i hver lampe og der ikke nogen refleksion fra oppe over lampen, så derfor er det kun halvdelen energien der bliver brugt på at lyse lokalet op. Serveren var svær at finde et præcist strømforbrug på, men vi fant ud af at det stort set var den eneste strømkilde der blev brugt i sommerferien. Så trak vi lige de små ting som havde kørt om sommeren fra, og tog lidt ekstra fra fordi, vi regner med at den bruger mere energi om sommeren på at nedkøle sig selv. Vi endte på et resultat, som ca. er Kwh årligt og belysningen er en lille smule højere. Udskift af server og lys: Det kan være svært at udskifte en server fordi, det er svært at finde ud af hvor meget strøm en server bruger for de har et meget højt strømforbrug og der er ikke nogen speciel god reklame, men vi har valgt at den bedste løsning på problemet, ville være købe sig ind i en online server, som man kan gå ind og logge på via internettet. Man bliver stadigvæk nødt til at have noget plads til at kunne ligge filer på, og til det kan man bruge en netværks storage. Lysene har vi tænkt os at udskifte med LED-lysstofrør og nye lampeholdere nede i den gamle del af Side 22

23 skolen. Fordelen ved disse rør er deres lange levetid. Forslag til solceller Hvis skolen skal have dækket hele elforbruget skal der, på en god dag, 1200 m 2 solceller til. Da solceller kun leverer strøm når solen skinner, kan de ikke dække forbruget hele tiden. Men hvis vi sørger for at levere strøm til elnettet om sommeren, kan vi godt trække strøm fra kraftværket om vinteren, når solen ikke skinner så meget. Økonomien og klimaet: Skolens forbrug ligger lige nu på kwh. Når man regner forbruget med fra jordvarmeanlægget, som er på 11684,66 kwh. Vil skolens samlede forbrug ligge på 53753,66 kwh om året. Lige nu bruger serveren som tidligere nævnt Kwh om året. Ved at få en online løsning regner vi med at kunne få strømforbruget ned på Kwh timer. Denne investering vil have indtjent sig selv efter ca 10 år. Hvis man udskifter til LED-lysstofrør vil man kunne spare lidt over Kwh årligt. LED-lysstofrørene har indtjent sig selv efter 10 år og de har en levetid på 15 år, så de kan helt sikkert godt betale sig at købe. Tilsammen vil vi kunne spare klimaet for 7,8 ton CO 2 ved at udskifte disse to ting. Ved at installere solceller, kan vi spare miljøet for ca. 26,5 ton CO2. Hvis kwh prisen holdes på samme niveau som det er nu, vil solcellerne være tjent hjem efter ca. 20 år. Ved at skifte serveren ud, skifte lamperne ud og installere solceller, vil den samlede besparerelse ligge på kg CO2 om året. Dette vil give et overskud på 1900 kg CO2, men vi vurdere at den nye hal, vil bruge ca. dette restende overskud. Side 23

24 Vester Skerninge Friskole På Ny Nu har vi fundet besparings muligheder og taget 60 % af CO2 udslippet. De sidste 40%, skal være igennem transport, mad, affald og rejser. Man skal være opmærksom på, at det her er regnet efter, hvordan skolen ser ud lige nu, + den hal, som der er snak om. Hvis man vil have plads til flere bygninger og mere IT, så som smartboards, skal man også kunne dække deres forbrug. Hvis vores klimavenlige løsninger bliver udført i virkeligheden, vil vi i få et bedre indeklima i de gamle bygninger. Hvis man ikke vil være tvunget til at lufte ud en gang ver tredje dag, vil det være en god idé at bygge ventilation. Lysforholdene vil blive bedre på hele skolen, men især nede i de gamle bygninger, hvor hele lampen bliver skiftet ud. Man skal være opmærksom på hærværk imod solcellerne pga. deres høje pris, og hvis man har tyndfilmsolceller, skal man være opmærksom på deres svage glas. Vi har kigget på krystallinske solceller, som har hærdtet glas og, er derfor svære at ødeligge. Vester Skerninge Friskoles Nye Forbrug Varme forbrug: 0 m3 gas Elforbrug: Ca kwh Elforbrug med solceller: 0 kwh Overordnet pris for klimaløsninger: kr. Selvom prisen er høj, og at det vil tage lang tid at fuldføre, vil det på lang sigt være en kæmpe fordel. Hvis alle havde disse tanker og planer, ville den globale opvarmning, snart være en legende. Det handler om at komme igang og tage sig sammen. Vi skal efterlade jorden, i bedre tilstand end da vi kom dertil. Side 24

25 Konklusion Efter næsten 4 ugers projektforløb, om Friskole mod 0. Er budskabet omkring CO2 nedsættelsen blevet mere nær. Vi kan nemmere sætte os ind i det, og forholde os til det. Efter at have fundet besparings muligheder, har vi lagt alle de dårlige undskyldninger på hylden, og har fundet ud af hvor enkelt det egentlig er. Vi har fundet ud af, at CO2 besparelser, ikke er ligmed at skulle bo i en jordhule og tisse i en kop. Men at man vil kunne leve, stort set som i dag, og måske endnu mere moderne. Vi har fundet øjnene op for nye alternative energiformer, og er allerede begyndt at fortælle budskabet videre, til venner, bekendte og endda lærere. På friskolen er det gået op for os, hvor slemt det står til i de gamle bygninger, og hvor enkelt det er at rette op på. Efter rundvisningen med det termografiske kamera, har vi fået en både generel med også på skolen, hvor de hyppige steder er for varmetab og kuldebroer. Især i den gamle gule bygning, kan vi se store besparings muligheder, som både vil nedsætte CO2-udslippet, økonomien og indeklimaet. Vi fået store tanker om, hvordan skolen vil se ud i fremtiden og vi vil se frem til at vores idéer måske vil komme på talefod. Vi har i stort set, fundet ud af alt vi stillede spørgsmåltegn ved, da forløbet gik i gang. Og kan formidle alt vores viden videre, helt ned i børnehaveklasse højde. Efter dette forløbs afslutning, er vi alle blevet mere tændte på emnet, og har allerede fået øjnene op, for hvordan vi kan spare hjemme i vores eget hus. Vi vil prøve, at sprede vores budskab ud, om Friskole mod 0, til andre skoler ved hjælp af vores nylavet hjemmeside. Vi ved alle tre, at dette kun vil gøre en yderst minimal forskel, for globale opvarmning, men vi tror og håber på at det er det, der skal til for at andre mennesker, og skoler for øjnene op for det vi har skrevet om, i de sidste 4 ugers tid. Side 25

26 Kildehenvisninger Webaddresser: Litteratur: Bygninger i fremtiden. Ideernes by. Bolig, Miljø, Kvalitet. Arkitektur og Miljø Boase. Bæredygtighed.pdf Energimålningerne på skolen Personer: Rudi Rusforth Kragh Paul Albrechsen Poul Buch Side 26