Tillæg 03 Kommuneplan 2001

Transkript

1 Tillæg 03 Kommuneplan 2001 Tema: centerstruktur og detailhandel Gentofte Kommune

2 TILLÆG 03 TIL KOMMUNEPLAN 2001 CENTERSTRUKTUR OG DETAILHANDEL CENTEROMRÅDER I GENTOFTE KOMMUNE Dyrehavevej S Jægersborg Torv S Skovshoved ORDRUP S Ordrup Jagtvej CHARLOTTENLUND DECENTRALT CENTER S S VANGEDE Bernstorffsvej Nord GENTOFTE S S Hellerup Nord Vangede Station Kildegårds Plads S Helleruplund DYSSEGÅRD S Hellerup Station HELLERUP S Bydelscentre Lokalcentre Decentral centerdannelse

3 TILLÆG 03 TIL KOMMUNEPLAN 2001 REDEGØRELSE TILLÆGGETS BAGGRUND OG FORMÅL Kommunalbestyrelsen vedtog den 24. september 2001 Kommuneplan 2001 for Gentofte Kommune. I kommuneplanen fastlægges bl.a. kommunens centerstruktur og de overordnede retningslinier for detailhandelens udvidelsesmuligheder. Disse muligheder er fastlagt inden for de rammer, som regionplanlægningen giver. Kommunalbestyrelsen har ønsket at fastlægge mere detaljerede retningslinier for anvendelsen i kommunens center og lokalcenterområder. Derfor har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes lokalplaner for kommunens 6 bydelscentre. For at gøre planlægningen af centerområderne og detailhandelen mest mulig overskuelig har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der parallelt med lokalplanerne udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2001, der beskriver den overordnede planlægning og indeholder de nødvendige retningslinier for centerområderne. Samtidigt har Kommunalbestyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at gøre rammerne for lokalplanlægningen i bydelscentrene mere entydige og samtidigt reducere antallet af rammeområder. Kommuneplantillæg 03 får herved karakter af et tematillæg. Tillægget erstatter bestemmelserne i Kommuneplan 2001 for så vidt angår centerstruktur og detailhandel. Det drejer sig om følgende sider i Kommuneplan 2001: Afsnit om centerstruktur og detailhandel under kommuneplanens redegørelse side Afsnit om centerstruktur og detailhandel under kommuneplanens hovedstruktur side Herunder kortbilag vedr. strøggaders beliggenhed side 91, 101, 102, 111, 117 og 123. Generelle rammer nr. 22, 23, 24, 25 samt nr. 35 (for så vidt angår tagetager i centerområder ) under kommuneplanens rammer for lokalplanlægning side Rammebestemmelser for samtlige Cområder under kommuneplanens rammer for lokalplanlægning side , side , side 213, side 230 og side

4 REGIONPLANMÆSSIGE RETNINGSLINIER Gentofte Kommunes centerstruktur og detailhandelsplanlægning skal holdes inden for de rammer, regionplanlægningen fastlægger. Amtsrådet vedtog den 21. juni 2000 et tillæg nr. 8 til Regionplan Regionplantillægget er fortsat det gældende grundlag for detailhandelen, nu som et tillæg til Regionplan Tillægget beskriver de gældende regionplanmæssige retningslinier for detailhandelen. Der opereres med 4 niveauer for centre i den regionale centerstruktur: Regionalt center Knudepunktscenter Overordnet center Lokalt center Målet med den fastlagte, regionale centerstruktur er: At centerstrukturen skal sikre gode indkøbsmuligheder overalt i amtet, og butikkernes størrelse skal svare til befolkningsunderlaget i centrenes opland. At indkøbsmiljøet i amtets detailhandelscentre bevares. Derfor skal nye og større butikstyper indpasses i de eksisterende centre. At de største butikker med store geografiske oplande skal placeres i centre, som har den bedste tilgængelighed med både kollektiv og individuel trafik for at modvirke, at fremtidens indkøbsvaner alene baseres på privatbilisme. I Gentofte Kommune er Hellerup bydelscenter udpeget som knudepunktscenter og Ordrup og Charlottenlund bydelscentre er udpeget som overordnede centre. Centeret ved Nybrovej er udpeget som decentral centerdannelse. Disse centres afgrænsning er fastlagt i regionplantillægget. De resterende bydels og lokalcentre er i forhold til regionplanlægningen udpeget til lokale centre. Afgrænsningen af disse skal foretages i kommuneplanlægningen. Regionplantillægget fastlægger en grænse for de maksimale butiksstørrelser for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Endvidere fastlægges en ramme for, hvor meget bruttoetagearealet til butiksformål kan udvides ved nybyggeri og omdannelse i planperioden. Denne ramme er inklusiv eventuel restrummelighed i eksisterende lokalplaner. Ved bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsareal, baglokaler, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, også medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes ikke til butiksarealet. 2

5 CENTERSTRUKTUR, MAKSIMALE BUTIKSSTØRRELSER OG UDVIDELSESMULIGHEDER Centerstrukturen i Gentofte Kommune udgøres af 6 bydelscentre og 10 lokalcentre. Derudover findes der en decentral centerdannelse ved Nybrovej (IKEA m.fl.) og en række detailhandelsbutikker uden for centerområderne til forsyning af nærområderne. Disse butikker indgår ikke i centerstrukturen, ligesom der ikke tillades nyetablering af detailhandelsbutikker i disse områder. Bydelscentrenes udstrækning defineres som de områder, der i rammerne for lokalplanlægningen er benævnt Cområder, jf. kortbilagene side Lokalcentrene udgør ikke selvstændige rammeområder, men deres beliggenhed og afgrænsning er vist på kortbilagene side Med dette kommuneplantillæg fastlægges de overordnede rammer for de maksimale butiksstørrelser, der kan tillades i lokalplaner for kommunens forskellige centerområder samt de enkelte centerområders udvidelsesmuligheder. Regionplanmyndigheden HUR har efter anmodning fra Gentofte Kommune meddelt, at en reduktion af rammerne for Ordrup og Charlottenlund bydelscentre med hver m 2 og en tilsvarende forøgelse af Hellerup bydelscenter med m 2, anses for at være af underordnet betydning for den regionale detailhandelsstruktur. De overordnede rammer for detailhandelsstrukturen er således i overensstemmelse med regionplanen. Fordelingen på de enkelte centerområder fremgår af nedenstående tabel. Rammer for maksimalt tilladte butiksstørrelser samt udvidelsesmuligheder i kommunens centerområder Max. etageareal til butikker Center (m 2 ) Dagligvarer/udvalgsvarer Udvidelsesmuligheder (m 2 ) Nybyggeri og omdannelse inkl. restrummelighed i eksist. lokalplaner Bydelscentre Hellerup bydelscenter 3.000/ Ordrup bydelscenter 3.000/ Charlottenlund bydelscenter 3.000/ Gentofte bydelscenter** 1.200/500 Vangede bydelscenter** 1.200/500 Dyssegård bydelscenter** 1.200/500 Andel af (max ) Lokalcentre* 1.200/500 Decentral centerdannelse Nybrovej Som nuværende * Lokalcentrene er: Bernstorffsvej Nord, Helleruplund, Dyrehavevej, Hellerup Nord, Hellerup Station, Jægersborg Torv, Kildegårds Plads, Ordrup Jagtvej, Skovshoved og Vangede Station. Jf. kortbilag side ** Disse 3 bydelscentre og de 10 lokalcentre skal deles om en udvidelsesmulighed på m 2, men kan hver især maksimalt udbygges med m 2 til butiksformål. 3

6 Kommuneplantillæggets fordeling af tildelte rammer for maksimalt tilladte udvidelsesmuligheder i de 3 bydelscenterområder Gentofte, Vangede og Dyssegård samt de 10 lokalcenterområder fremgår af nedenstående tabel. Center Udvidelsesmuligheder (m 2 ) Nybyggeri og omdannelse inkl. restrummelighed i eksist. lokalplaner Bydelscentre Gentofte Vangede Dyssegård Lokalcentre Generelt er der begrænsede muligheder i centerområderne for etablering af nyt detailhandelsareal i større omfang ved nybyggeri uden påvirkning af områdernes bymiljø, herunder den eksisterende bebyggelse, friarealer og de trafikale forhold. Bortset fra centerområdet ved Tuborg Syd, er Gentofte Kommunes centerområder stort set fuldt udbyggede. Det må derfor forventes at behovet for nyetablering af detailhandel primært sker ved omdannelse og ændret anvendelse inden for rammerne af den eksisterende bebyggelse. Det er ikke muligt at etablere detailhandelsareal uden for kommunens centerområder, bydelscentre og lokalcentre. Muligheden for at etablere store butiksenheder i Gentofte Kommune er generelt begrænset. Der er således ikke mulighed for at etablere butikker, der på grund af størrelsen har et opland, der rækker ud over et naturligt, lokalt opland. Denne centerstruktur har gennem årene vist sig bæredygtig i forhold til at sikre de lokale indkøbsmuligheder. Mere end 2/3 af samtlige boliger i kommunen har under 500 m til et supermarked eller minimarked. Den decentrale centerstruktur betyder korte daglige indkøbsrejser med et lavt transportbehov med bil internt i kommunen. Centerstrukturen er således med til at opfylde trafikale og miljømæssige målsætninger om trafiksikkerhed, lavt energiforbrug og begrænsning af luftforurening og trafikstøj. Med den decentrale centerstruktur er behovet for lokale indkøbsmuligheder tilgodeset i størst muligt omfang og i højere grad prioriteret frem for indkøbsmuligheder, som betjener et opland der rækker ud over kommunegrænsen. Der er dog tidligere givet enkelte tilladelser til større butikker. Storbutikscenteret ved Nybrovej er opført uden for kommunens centerstruktur og har et opland, der omfatter en stor del af Hovedstadsregionen. Butikscentret blev opført inden for rammerne af den dagældende Regionplan Centerområderne indeholder mange, forskellige funktioner. Blandingen af og alsidigheden i disse funktioner er med til at sikre centerområderne som attraktive og velfungerende byområder. Det overordnede plangrundlag fastlægger differentierede bestem 4

7 melser for de enkelte funktioner. Af denne årsag er det nødvendigt indledningsvis at fastlægge definitioner af funktionerne, herunder detailhandelen, inden for centerområderne. Eksempler på de forskellige funktioner fremgår af efterfølgende skema: Detailhandel Erhverv defineret som salg til privat brug. Butik Supermarked Lokale med detailhandel. En større butik med et bredt varesortiment, primært dagligvarer. Dagligvare Produkt der indgår i husholdningers daglige brug. Udvalgsvare Langvarigt forbrugsgode, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen. Publikumsorienteret service Publikumsorienteret service, herunder særlige offentlige formål, defineres som funktioner, der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel. Publikumsorienteret service er typisk erhverv, men kan således også udgøre visse typer af offentlige formål. Liberalt erhverv Erhvervsgrupper som læger, tandlæger, fysioterapeuter, advokater, ingeniører, arkitekter og kontorvirksomheder, som ikke er eller umiddelbart kan blive til gene for de omboende. Bruttoetageareal Begrebet bruttoetageareal er defineret i Bygningsreglement 95. For så vidt angår opgørelse af areal til detailhandel er definitionen af bruttoetageareal skærpet ved en planlovsændring, idet kælderareal altid medregnes. Ved bruttoetageareal forstås således samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, baglokaler, lager, kælder, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria o.lign., men ikke parkeringsarealer. Strøggade Et bydelscenter (centerområde) rummer mange funktioner. Det område, som indeholder den største koncentration af publikumsorienterede funktioner, benævnes strøggade. En strøggade indeholder funktioner, der med udstillingsvinduer udgør en del af det levende bymiljø. 5

8 Kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde og videreføre centerområdernes koncentration af publikumsorienterede funktioner. De vigtigste publikumsorienterede funktioner er detailhandelen og den publikumsorienterede service, som primært ønskes lokaliseret og koncentreret langs centerområdernes strøggader, hvis beliggenhed og udstrækning nærmere skal fastlægges ved lokalplanlægningen. Samtidig giver Kommunalbestyrelsen mulighed for lokalisering af mindre åbne funktioner i yderkanten af centerområderne. Kommunalbestyrelsen har fastlagt kriterier for lokalisering af de enkelte funktioner inden for bydelscenterområderne, jf. nedenstående skema: Strøggadeorienteret bebyggelse Anden gadeorienteret bebyggelse Ikke gadeorienteret bebyggelse Stueplan 1. sal Øvrige etager detailhandel pub. service off. formål 1 detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig pub. service liberalt erhverv off. formål 1 bolig liberalt erhverv bolig bolig bolig bolig bolig bolig 1 Kun som publikumsorienteret service Kommunalbestyrelsen har ligeledes fastlagt kriterier for lokalisering af de enkelte funktioner inden for lokalcenterområderne, jf. nedenstående skema: Forhusbebyggelse Stueplan 1. sal Øvrige etager detailhandel pub. service liberalt erhverv off. formål bolig bolig bolig Øvrig bebyggelse bolig bolig bolig 6

9 ANALYSE AF DETAILHANDELEN I 1997 blev der i forbindelse med regionplanlægningen gennemført en analyse af detailhandelen i hele Københavns Amt. Analysen omfattede bl.a. butikkernes lokalisering, antal, art, størrelse, omsætning og forbrugernes indkøbsadfærd. Analysen viste, at der i Gentofte Kommune var en god sammenhæng mellem den faktiske detailhandelsstruktur og Kommunalbestyrelsens målsætning. Langt den overvejende del af det bruttoetageareal, der benyttes til detailhandel, ligger i kommunens bydelscentre eller lokalcentre. Kun en mindre del ligger uden for centerområderne. Dette gælder både for butikker, der handler med dagligvarer og udvalgsvarer, jf. diagrammet. Det samme mønster gør sig gældende for antallet af butikker Bydelscentre Lokalcentre Uden for centre Nybrovej Dagligvarer Udvalgsvarer Den særlige centerdannelse ved Nybrovej, som kun rummer 8 butikker med udvalgsvarer og ingen butikker med dagligvarer, har dog så stort et samlet bruttoetageareal til butiksformål, at det udgør 40 % af kommunens samlede bruttoetageareal til butikker med udvalgsvarer. Omsætningen i kommunen var på knap 12 % af den samlede omsætning i Amtet. Omsætningen i Gentofte Kommune blev kun overgået af de regionale centre i Kgs. Lyngby og Høje Taastrup. Oplandet for detailhandelen i Gentofte Kommune er hovedsageligt lokalt. Butikkerne betjener fortrinsvis de enkelte bydeles borgere. Centerdannelsen ved Nybrovej har dog et opland, der strækker sig ud over kommunens grænse. Borgernes indkøb af dagligvarer foregår hovedsageligt lokalt i kommunen, mens der for udvalgsvarerne er tale om, at en del indkøb foretages uden for kommunen sandsynligvis især i Kgs. Lyngby og Københavns City. Analysen viste dog, at kommunen i perioden fra 1968 til 1997 havde øget sin betydning som indkøbssted, både hvad angår dagligvarer og udvalgsvarer. 7

10 KOMMUNALBESTYRELSENS MÅLSÆTNING Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at kommunens decentrale struktur for detailhandelen videreføres. Nyetablering af butikker skal ske i bydelscentrene og lokalcentrene for at styrke disse som attraktive indkøbsområder. Udgangspunktet er, at alle bydelscentre skal være ligestillede inden for de rammer, som den overordnede planlægning i form af regionplanlægningen fastlægger. Kommunens bydelscentre skal fortsat betjene et lokalt opland. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at adgangsvejene til bydels og lokalcentrene indrettes med størst mulig hensyntagen til cyklister og gående, og at der i centerudformningen og indretningen tages udstrakt hensyn til bløde trafikanter. Bybilledet i kommunens centerområder skal søges forbedret. Det er et mål, at handelsstrøgene har et rart og livligt bymiljø med arkitektonisk kvalitet i gadebilledet. 8

11 Eksempler på funktioner i bydelscentrene Detailhandel Erhverv, defineret som salg til privat brug. Dagligvarebutikker Butik der forhandler produkter, der indgår i husholdningers daglige brug. Udvalgsvarebutikker Butik der forhandler længerevarende forbrugsgode. Publikumsorienteret service herunder særlige offentlige formål Funktioner der ikke er detailhandel, men som med fordel kan lokaliseres i strøggader sammen med detailhandel Liberalt erhverv apotek antikviteter/antikvariat avisredaktion kontor bager beklædning bank administration blomster charcuteri chokolade/konfekture delikatesse kiosk fisk/vildt frugt/grønt helsekost kolonial materialist ost pizzaria u. restaurant servicestation med kiosksalg slagter/viktualie smørrebrød supermarked tobak/vin videobånd/salg/leje bøger/papir boligudstyr cykler/knallerter detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler dyrehandel elinstallatør m. butik farve/tapet foto gaveartikler genbrug glarmester m. butik guldsmed/juveler gulvbelægning hælebar isenkram kunst/galleri køkken/badeudstyr legetøj låseservice med butik mobiltelefonsalg bedemand bibliotek biograf café ejendomsmægler fitnesscenter fotoatelier frisør hotel hundesalon museum netcafé pizzaria m. restaurant posthus rejsebureau renseri restaurant solcenter teater vaskeri klinik (læge, tandlæge, dyrlæge, hudpleje, akupunktur, fysioterapi m.m.) køreskole reklamebureau tegnestue optiker pejseudstyr plader/musik radio/tv skotøj sportsudstyr tunghøreudstyr tæpper udlejning af varer urmager vvsinstallatør m. salg 9

12 TILLÆG 03 TIL KOMMUNEPLAN 2001 GENERELLE RAMMER Lokalplaner omfattende bydelscenterområder skal sikre: at beliggenhed og udstrækning af strøggadeorienteret bebyggelse defineres, at etagearealet i bebyggelsens stueetage i strøggadeorienteret bebyggelse kun anvendes til detailhandel eller publikumsorienteret service, at etagearealet på 1. sal (2. etage) kan anvendes til boliger og liberalt erhverv samt at etagearealet i øvrigt kun anvendes til boliger og at der i lokaler, der tidligere har været anvendt til detailhandel, efter Kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan indrettes liberalt erhverv i den del af bebyggelsen, der ikke er strøggadeorienteret. Lokalplaner omfattende lokalcenterområder skal sikre: at etagearealet i forhusbebyggelsens stueetage kun anvendes til detailhandel, publikumsorienteret service, liberalt erhverv og lignende samt boligformål og at etagearealet i øvrigt kun anvendes til boliger. Lokalplaner omfattende bydelscenterområder og lokalcenterområder, skal sikre: at facadeudformning, vindues og altanudskiftning m.v., samt skiltning, belysning og opsætning af markiser, baldakiner og lignende, skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, at Kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, (enkeltejendomme og bygninger), kan tillade at samtlige etagearealer anvendes til erhverv og/eller offentlige formål, at Kommunalbestyrelsen kan frafalde krav til maksimal bebyggelsesprocent, maksimalt etageantal samt krav til friarealer (ophold og parkering) i forbindelse med nyindretning af beboelse i eksisterende tagetager og at bevaringsværdier sikres. 10 Lokalcentres beliggenhed i Gentofte Kommune, jf. efterfølgende kort: Bernstorffsvej Nord Høeghsmindevej Bernstorffsvej Helleruplund Kildegårdsvej Bernstorffsvej Hellerupvej 10

13 Dyrehavevej Hellerup Nord Strandvejen Kystvejen Dyrehavevej Tranegårdsvej Hellerup Station Jægersborg Torv Gersonsvej j Jægersborg Allé Hellerupvej Helsingørmotorvejen Smakkegårdsvej Kildegårds Plads Ordrup Jagtvej Ellegårdsvej Kildegårdsvej Ordrup Jagtvej Teglgårdsvej Lyngbyvejen Skovshoved Vangede Station Kystvejen Kildebakkegårds Allé Ellegårdsvej Teglgårdsvej Skovshoved Havn 11

14 TILLÆG 03 TIL KOMMUNEPLAN 2001 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING I henhold til 22 i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) ændres bestemmelserne hermed for følgende enkeltområder i Kommuneplan 2001 for Gentofte Kommune således: Enkeltområderne 1.C1 C7 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 1.C1 STRANDVEJEN. Enkeltområde 1.C8 i Kommuneplan 2001 benævnes 1.C2 TUBORG NORD. Enkeltområde 1.C9 i Kommuneplan 2001 benævnes 1.C3 TUBORG SYD. Enkeltområderne 3.C7 C14 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 3.C1 JÆGERSBORG ALLÉ. Fra enkeltområde 3.B9 i Kommuneplan 2001 overføres matr.nre. 3dr, 3ds, 3dt og 3du, alle Ordrup, til enkeltområde 3.C1. Enkeltområderne 3.C1 C6 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 3.C2 ORDRUPVEJ. Fra enkeltområde 3.C6 i Kommuneplan 2001 (enkeltområde 3.C2 i Kommuneplantillæg 03) overføres matr.nre. 10au, 10bl og 10cb, alle Ordrup, til nyt enkeltområde, som benævnes 3.B17 HYLDEGÅRDSVEJ. Enkeltområderne 5.C1 C5 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 5.C1 GENTOFTEGADE. Fra enkeltområde 5.C4 i Kommuneplan 2001 (enkeltområde 5.C1 i Kommuneplantillæg 03) overføres matr.nre. 3bf, 3hy, 3hz, 3hæ, 3hø, 3ia, 3ib, 3ic, 3id og 3ig, alle Gentofte, til nyt enkeltområde, som benævnes 5.B26 BREGNEVEJ. Fra enkeltområde 5.C5 (enkeltområde 5.C1 i Kommuneplantillæg 03) overføres matr.nr. 3ht, Gentofte til nyt enkeltområde, som benævnes 5.B26. Enkeltområde 6.C1 i Kommuneplan 2001 benævnes 6.C1 VANGEDE BYGADE. Fra enkeltområde 6.C1 i Kommuneplan 2001 overføres matr.nre. 1e og 1q, begge Vangede, til enkeltområde 6.B4 i Kommuneplan Fra enkeltområde 6.C1 i Kommuneplan 2001 overføres matr.nr. 45c, Vangede, til enkeltområde 6.B5 i Kommuneplan Enkeltområderne 7.C1 C5 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 7.C1 SØBORG HOVEDGADE. Ændringerne i bestemmelserne for enkeltområderne gennemgås i det følgende. 12

15 Enkeltområderne 1.C1 C7 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 1.C1 STRANDVEJEN. 1.B45 1.D17 1.B9 1.B53 1.B41 1.B46 1.B3 1.B47 1.B51 1.D18 1.C1 1.B10 ØRESUND 1.E4 1.D8 1.EB2 1.B11 1.F7 1.F2 1.B52 1.D19 1.D20 1.EB4 1.B14 1.D9 KØBENHAVNS KOMMUNE 1.B54 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 1.C1 STRANDVEJEN: Områdets fremtidige anvendelse: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Boliger Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent: 100 for den enkelte ejendom Maks. antal etager: 5 Maks. bygningshøjde: 18 meter Mindste opholdsareal: 10% af etageareal til erhverv 50% af etageareal til bolig 25% af off. etageareal Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning i bebyggelsen: Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på m 2 Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer m 2 Plads med pavilloner (Strandvejen ), bygninger og facader Stationsnært 13

16 Enkeltområde 1.C8 i Kommuneplan 2001 benævnes 1.C2 TUBORG NORD. 1.B52 1.D19 1.C1 1.B54 1.D21 1.C2 1.EB1 ØRESUND KØBENHAVNS KOMMUNE 1.E8 1.F8 1.E6 1.C3 1.EB3 1.B16 1.E7 1.B12 1.D24 1.B15 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 1.C2 TUBORG NORD: Områdets fremtidige anvendelse: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Boliger Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent: 100 for området som helhed Maks. antal etager: 5 Maks. bygningshøjde: 22 meter bortset fra enkelte bygningsdele Mindste opholdsareal: 10% af etageareal til erhverv 50% af etageareal til bolig 25% af off. etageareal Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning i bebyggelsen: Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på 500 m 2 Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer m 2 Bygninger og facader Stationsnært Servicestation kun med nuværende beliggenhed. 14

17 Enkeltområde 1.C9 i Kommuneplan 2001 benævnes 1.C3 TUBORG SYD. 1.B52 1.D19 1.C1 1.B54 1.D21 1.C2 1.EB1 ØRESUND KØBENHAVNS KOMMUNE 1.E8 1.F8 1.E6 1.C3 1.EB3 1.B16 1.E7 1.B12 1.D24 1.B15 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 1.C3: Områdets fremtidige anvendelse: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent: 130 for området som helhed Maks. antal etager: 7 Maks. bygningshøjde: 30 meter bortset fra enkelte bygningsdele Mindste opholdsareal: 10% af etageareal til erhverv 25% af off. etageareal Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning i bebyggelsen: Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på m 2 Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer m 2 Det gamle bryghus ved Strandvejen skal bevares. Der skal etableres kanal i området. Stationsnært 15

18 Enkeltområderne 3.C7 C14 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 3.C1 JÆGERSBORG ALLÉ. Fra enkeltområde 3.B9 i Kommuneplan 2001 overføres matr.nre. 3dr, 3ds, 3dt og 3du, alle Ordrup, (eksisterende parkeringsplads) til enkeltområde 3.C1. 3.B8 3.B6 3.B13 3.B12 3.D16 3.B47 3.D1 2.B47 3.B48 3.B10 3.C1 3.B9 Overført fra 3.B9 3.F6 3.F8 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 3.C1 JÆGERSBORG ALLÉ: Områdets fremtidige anvendelse: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Boliger Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent: 100 for den enkelte ejendom Maks. antal etager: 5 Maks. bygningshøjde: 18 meter Mindste opholdsareal: 10% af etageareal til erhverv 50% af etageareal til bolig 25% af off. etageareal Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning i bebyggelsen: Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på m 2 Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer m 2 Bygninger og facader Servicestation kun med nuværende beliggenhed. Stationsnært 16

19 Enkeltområderne 3.C1 C6 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 3.C2 ORDRUPVEJ. 3 3.F3 3.D4 3.B21 3.B42 3.D6 3.D19 3.B2 3.B25 3.B3 3.B15 3.F4 3.C2 3.B46 3.B14 3.B45 3.B27 3.D10 2.B44 2.B4 2.B23 2.B5 3.B23 3.B22 3.B44 3.B24 3.B5 3.D13 3.F5 3.D12 3.B16 3.B17 3.D11 3.B4 2.B46 2.E1 2.B25 2.B47 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 3.C2: Områdets fremtidige anvendelse: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Boliger Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent: 100 for den enkelte ejendom Maks. antal etager: 5 Maks. bygningshøjde: 18 meter Mindste opholdsareal: 10% af etageareal til erhverv 50% af etageareal til bolig 25% af off. etageareal Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning i bebyggelsen: Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på m 2 Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer m 2 Bygninger og facader Stationsnært 17

20 Fra enkeltområde 3.C6 i Kommuneplan 2001 (enkeltområde 3.C2 i Kommuneplantillæg 03) overføres matr.nre. 10au, 10bl og 10cb, alle Ordrup,(boligformål) til nyt enkeltområde, som benævnes 3.B17 HYLDEGÅRDSVEJ. 3.B42 3.B46 3.C2 3.B16 3.B17 3.B4 3.D11 3.D12 3.B47 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 3.B17: Områdets fremtidige anvendelse: BOLIGFORMÅL Off. formål institutioner til betjening af kommunen Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: 80 Maks. antal etager: 4 Maks. bygningshøjde: 15 meter Mindste opholdsareal: 50% af etageareal til bolig Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig Butikkers indpasning i bebyggelsen: Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Stationsnært 18

21 Enkeltområderne 5.C1 C5 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 5.C1 GENTOFTEGADE. 5.F3 5.F5 5.B24 5.B4 5.D10 5.B5 5.F4 5.C1 5.F6 5.D11 5.B23 5.B47 5.D1 5.B51 5.B6 5.F7 5.D12 6.B45 5.D18 5.B26 5.B48 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 5.C1: Områdets fremtidige anvendelse: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Boliger Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: 100 for den enkelte ejendom Maks. antal etager: 5 Maks. bygningshøjde: 18 meter Mindste opholdsareal: 10% af etageareal til erhverv 50% af etageareal til bolig 25% af off. etageareal Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning i bebyggelsen: Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på m 2 Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer 500 m 2 Bygninger og facader Servicestation kun med nuværende placering Stationsnært 19

22 Fra enkeltområde 5.C4 i Kommuneplan 2001 (enkeltområde 5.C1 i Kommuneplantillæg 03) overføres matr.nre. 3bf, 3ht, 3hy, 3hz, 3hæ, 3hø, 3ia, 3ib, 3ic, 3id og 3ig, alle Gentofte, (rækkehuse) til nyt enkeltområde, som benævnes 5.B26 BREGNEVEJ. 5.F4 5.B6 5.B23 5.B47 5.C1 5.D12 5.B26 5.D18 5.B48 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 5.B26: Områdets fremtidige anvendelse: BOLIGFORMÅL Bebyggelsens art: Rækkehuse Maks. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: 35 Maks. antal etager: 2 Maks. bygningshøjde: 9 meter Mindste opholdsareal: Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig Butikkers indpasning i bebyggelsen: Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Stationsnært 20

23 Enkeltområde 6.C1 i Kommuneplan 2001 benævnes 6.C1 VANGEDE BYGADE. 6.D5 6.E6 6.D3 6.B1 6.B2 6.B27 6.B22 6.D4 6.F3 6.C1 6.B3 6.F4 6.D7 6.B23 5.B2 6.E4 5.B43 5.B52 5.F2 6.B41 6.B4 6.B5 6.B44 5.F3 6.B25 6.B42 6.D8 6.D9 6.B45 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 6.C1: Områdets fremtidige anvendelse: Bebyggelsens art: Maks. bebyggelsesprocent: Maks. antal etager: Maks. bygningshøjde: Mindste opholdsareal: Mindste antal parkeringspladser: Butikkers indpasning i bebyggelsen: Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Boliger Etagehuse 100 for den enkelte ejendom 3½ 15 meter 10% af etageareal til erhverv 50% af etageareal til bolig 25% af off. etageareal 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på m 2 Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer 500 m 2 Bygninger Stationsnært 21

24 Fra enkeltområde 6.C1 i Kommuneplan 2001 overføres matr.nre. 1e og 1q, begge Vangede, til enkeltområde 6.B4 VED SNOGEGÅRDSVEJ OG SNOGEGÅRDS VÆNGE i Kommuneplan B4 6.C1 6.B44 6.B41 6.B5 6.B42 6.B25 6.D8 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 6.B4 i Kommuneplan 2001 justeres ikke og er fortsat gældende. 22

25 Fra enkeltområde 6.C1 i Kommuneplan 2001 overføres matr.nr. 45c, Vangede, til enkeltområde 6.B5 VED VANGEDE BYGADE i Kommuneplan B4 6.C1 6.B44 6.B41 6.B5 6.B42 6.B25 6.D8 Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 6.B5 i Kommuneplan 2001 justeres ikke og er fortsat gældende. 23

26 Enkeltområderne 7.C1 C5 i Kommuneplan 2001 sammenlægges til ét enkeltområde, som benævnes 7.C1 SØBORG HOVEDGADE. GLADSAXE KOMMUNE 7.B42 7.F2 7.C1 7.B2 7.B21 7.B44 7.B3 7.B45 KØBENHAVNS KOMMUNE Rammebestemmelser for lokalplanlægning af område 7.C1: Områdets fremtidige anvendelse: CENTERFORMÅL Detailhandel Publikumsorienteret service Liberale erhverv Off. formål Boliger Bebyggelsens art: Etagehuse Maks. bebyggelsesprocent: 100 for den enkelte ejendom Maks. antal etager: 5 Maks. bygningshøjde: 18 meter Mindste opholdsareal: 10% af etageareal til erhverv 50% af etageareal til bolig 25% af off. etageareal Mindste antal parkeringspladser: 1 pr. bolig 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv 1 pr. 25 m 2 etageareal til butik 1 pr. 12½ m 2 etageareal til supermarked 1 pr. 50 m 2 etageareal til off. formål eller et efter Kommunalbestyrelsens skøn passende antal Butikkers indpasning i bebyggelsen: Maks. opførelse og indpasning af nyt bruttoetageareal til detailhandel på m 2 Varetagelse af særlige bevaringsinteresser: Andet: Maks. bruttoetageareal for den enkelte detailhandelsbutik: dagligvarer m 2 udvalgsvarer 500 m 2 Stationsnært 24

27 VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Gentofte Kommunalbestyrelse den 25. august Hans Toft (sign.) Jørgen Steen Knudsen (sign.) 25

28