ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED"

Transkript

1 5. årgang nr 6 september 2007

2 ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED Flere og flere virksomheder opdager fordelene ved at leje maskiner og udstyr til projekter i bygge- og anlægsbranchen, i industrien og den offentlige sektor. Og mange opdager også, at Cramo ofte har det bedste udstyr og de bedste lejeløsninger. En af fordelene ved Cramo er vores tilgængelighed. Vi sørger ganske enkelt for, at vi findes der, hvor du har brug for os. Enten i form af permanente depoter, via vores mobile servicedepoter eller med hurtige leveringer. Kort sagt: Vi giver din virksomhed større styrke. Så velkommen i en af Nordeuropas førende udlejningsvirksomheder, uanset om du søger et enkelt specialværktøj, eller om du skal bruge alt udstyr til et større projekt. Tlf POWERING YOUR BUSINESS

3 32 else? herefter 75%. Biler over 3 år = købspris. 21 Nej Er du sælger eller handelsrejsende? Nej 8 Ja Køres der hjem - fast arbejdsplads? LEDER 5 37 timer på teknisk skole Michael H. Nielsen TEMA: REGELFORENKLING Dansk Byggeri arbejder for at lette medarbejdernes administrative byrder på en lang række områder 6 De administrative byrder skal lettes 6 Brug gavner ikke arbejdsmiljøet 7 Status for regeringens indsats 8 Bøvlede regler for gulpladebiler 10 Hvornår kommer lettelserne? 11 Arbejdskrævende lønindeholdelse 12 Administrative barrierer for udenlandsk arbejdskraft KORT OG GODT 15 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 21 Ministerens egen energireform Flemming Hansen har fået sit hus bygget om 24 Tæt på, der hvor beslutningerne træffes Interview med to repræsentanter i erhvervsområderne 25 Psykisk syg og udlært tømrer 26 Der er ikke længere fra Sjælland til Vestjylland end omvendt Interview med to sjællandske murerlærlinge og deres vestjyske mestre 28 Et mageløst byggeri ved Københavns Havnefront Skuespilhuset tager form FAGLIGT 32 BYGit bliver en kæmpe hjælp 35 Klima og energi på dagsordenen Dansk Byggeri er involveret i flere arragementer på området i den kommende tid 36 Eksport 40 Ny, hurtigere og billigere voldgift SERVICESTOF 41 Paragraffer 43 Entreprenørskolens kurser 45 Produktnyheder 47 Kalender INDKØBSNYT 51 Nyt fra indkøbspartnere INDHOLD SEPTEMBER 2007 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anja Binderup, Stine Christiansen, Heidi Theresa Coretto, Mogens Hjelm, Charlotte Larsen, Mette Schmidt og Sebastian Vestergaard. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Skuespilhuset. Foto: Ricky John Molloy. 5. årgang nr 6 september

4 fi ltenplus.com BYG STATSSTØTTEDE UNGDOMSBOLIGER I ROSKILDE Roskilde Byråd ønsker at støtte udviklingen af Roskilde som universitets- og uddannelsesby gennem ungdomsboligbyggeri. Derfor søges købere til to kommunale grunde til opførelse af i alt 200 private, statsstøttede ungdomsboliger i Kommunen kan sælge grundene uden offentligt udbud under forudsætning af, at køber søger og opnår statsstøtte og opfører private, støttede ungdomsboliger. Roskilde Kommune vil gerne sælge jord til følgende projekter: Trekroner øst, lige nord for RUC, ønskes 100 ungdomsboliger som en del af en større boligbebyggelse i to-tre etager. På den tidligere Unicon-grund, der ligger lige nord for festival-pladsen og lidt syd for Roskilde centrum, skal der skabes en levende bydel, der bygger på oplevelsessamfundet, musik, innovation og kreativitet. Som de første boliger planlægges 100 ungdomsboliger i 2008 med spændende og afvekslende arkitektur, gerne alternativt indrettet. Roskilde Unicon Trekroner Begge grunde kan evt. opdeles, så den enkelte investor kun opfører en del af boligerne. For yderligere oplysninger klik ind på: Ansøgningsfrist til Socialministeriet er 12. oktober 2007

5 MICHAEL H. NIELSEN, direktør, Dansk Byggeri foto RICKY JOHN MOLLOY leder 37 timer om ugen på teknisk skole. "Hellere uddanne medarbejderne - med risiko for at de rejser, end ikke at uddanne dem med risiko for at de bliver" hørte jeg en virksomhedsleder sige på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde i maj. Relevante uddannelser af høj kvalitet skaber nemlig værdi for virksomhederne. Derfor kæmper Dansk Byggeri for, at det skal være lettere at uddanne sig til ingeniør og arkitekt, for at efteruddannelser når ud til alle - på alle sprog, for at vi får flere lærlinge og for at få indført en 37-timers arbejdsuge på de tekniske skoler. Det sidste krav er vigtigt for den samlede uddannelsesindsats. Det er nemlig de tekniske skoler, der uddanner flest til byggeriet. Knap unge er i gang med en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg. Og det er her værdikæden i uddannelsessystemet starter. Virksomhederne og eleverne har store forventninger til, hvad man lærer på skolen. Så det er ærgerligt, når forventningerne til skoleforløbet ikke bliver opfyldt, fordi der ofte er for få aktive timer og en uklar opfattelse af, hvad der skal ske. "Det er ærgerligt, når forventningerne til skoleforløbet ikke bliver opfyldt" - Michael H. Nielsen Derfor skal skolerne blive bedre til at give et konkret billede af, hvad indholdet i hvert enkelt skoleophold er. Når eleven møder om morgenen den første dag, skal han have et klart billede af, at tiden er fyldt ud med undervisningstimer, projektopgaver, arbejde i grupper og hjemmearbejde af høj kvalitet. Samtidig skal undervisningen tilrettelægges, så der er tid til at tage sig af den svage, mens den stærke elev udfordres fagligt og måske får lyst til senere at blive konstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt. Så skal vi som arbejdsgivere nok være med til at løfte ansvaret for uddannelserne ved at tilbyde praktikpladser, støtte og udvikle eleverne og fortsætte dialogen med skolerne om forløbet. 2 5

6 REGELFORENKLINGER Revisionskravet er afskaffet for virksomheder med en omsætning under tre millioner, en balancesum på maksimalt 1,5 millioner og ikke mere end 12 ansatte. Da loven blev ændret, vurderede regeringen, at små og mellemstore virksomheder ville spare 674 millioner kroner ved bortfaldet af revisorkravet. Det er altså ikke tilfældet, viser Foreningen Registrerede Revisorers undersøgelse. De private virksomheder servicerer det offentlige på en lang række ikke forretningsrelaterede opgaver for det offentlige administrerer virksomhederne borgernes A-skattebetalinger og tilbageholder det skattepligtige beløb, som sendes til de relevante offentlige myndigheder (SKAT). Det samme gør sig gældende for den moms, staten pålægger bl.a. varesalg og tjenesteydelser. Der kan også nævnes andre opgaver som fx ATP-betalinger og arbejdsmarkedsbidrag osv. At forpligtigelsen, til at formidle A-skatteindbetalinger og moms-indbetalinger til det offentlige ligger hos de private virksomheder, kan virke naturligt, da de typisk har en unik viden om lønmodtagernes løbende gage og benefit og deres egen løbende momspligtige omsætning De administrative byrder skal lettes Regeringen har en målsætning om at reducere de administrative byrder for virksomhederne. Men det er ikke altid dens tiltag virker efter hensigten. Et eksempel herpå er afskaffelsen af revisionspligten for små og mellemstore virksomheder af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto ANDERS BACH. For Dansk Byggeri er det afgørende, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har de bedst mulige rammer for deres dagligdag. Virksomhederne skal bruge tiden på produktion og ikke på administrativt bøvl. Der er en tendens til, at politikerne flytter flere og flere kontrolopgaver og indberetningskrav over på virksomhederne. Dansk Byggeri arbejder for, at love og regler udformes så enkelt som muligt, og har hele tiden fokus på at der gøres en ekstra indsats for at lette arbejdsgangene i forbindelse med regulering og indberetning. Regeringens mål er 25% mindre bøvl Regeringen har sat sig det mål, at de administrative byrder skal være reduceret med 25% i 2010 og har siden 2001 sat en række initiativer i værk, som skal være med til at lette byrderne for virksomhederne. Til at måle udviklingen bruger Økonomi og Erhvervsministeriet den såkaldte AM- VAB-metode. Metoden registrerer dog ikke dobbeltadministrativt. Når virksomhederne skal oplyse data til betaling af arbejdsskadeforsikring er det lønsumsoplysninger, som allerede er videregivet til SKAT. AMVAB-målingerne viser, at de administrative byrder er lettet med 9,7% på de forløbne seks år. Skal målet nås, skal der altså lettes med yderligere 15% i løbet af de næste tre år. Virksomhederne vælger revisor Det er ikke alle regeringens initiativer, der virker efter hensigten. Fx blev afskaffelsen af revisionspligten for små og mellemstore virksomheder solgt som en stor lettelse, selvom både Dansk Byggeri og en række andre organisationer argumenterede for, at det ikke ville få nogen virkning. I bygge- og anlægsbranchen bruger mange virksomheder nemlig de reviderede regnskaber til at dokumentere deres økonomiske formåen overfor kunder, leverandører og ikke mindst bankerne. Samtidig bruges revisionen til at vise, at der er tale om en seriøs virksomhed. Dansk Byggeris forudsigelser er for nylig blevet bekræftet af en undersøgelse fra Foreningen Registrerede Revisorer (FRR), der viste, at kun 6,5% af de mindre og mellemstore virksomheder har valgt at lade være med at lade deres regnskab revidere, sådan som det blev muligt sidste år. 2 Bureaukratiet gavner ikke arbejdsmiljøet Ifølge Dansk Byggeri er der brug for tiltag, som gavner arbejdsmiljøet i de enkelte virksomheder - og ikke unødige bureaukratiske regler af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Dansk Byggeri har deltaget i AMVAB arbejdet på miljø- og arbejdsmiljøområdet. 25 idéer på arbejdsmiljøområdet har været sendt til Beskæftigelsesministeriet i 2006, og nogle er gennemført, andre er på vej, men der er stadig nogle idéer tilbage, som Dansk Byggeri mener, vil være med til at give tiltrængte lettelser for virksomhederne. "Et af de områder, Dansk Byggeri lægger meget stor vægt på, er at få bragt den danske lovgivning i overensstemmelse med den nye europæiske kemikalielovgivning. Det skal ske i forbindelse med implementering af EU's kemikalieforordning (REACH)," siger arbejdsmiljøchef Jesper Kielsgaard, Dansk Byggeri. "For virksomhederne vil det betyde, at de slipper for at udarbejde en ekstra skriftlig sikkerhedsanvisning en såkaldt arbejdspladsbrugsanvisning. I stedet vil de kunne forholde sig til det sikkerhedsdatablad som producenter og leverandører sender med kemikaliet fra leverandøren." Udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger har de seneste 20 år medført et meget stort arbejde for virksomheder, myndigheder, leverandører og rådgivere. "Det har været rent bureaukrati, som kun har haft meget ringe effekt på arbejdsmiljøet," pointerer Jesper Kielsgaard. 2 arbejdsmiljø 6

7 Liste med eksempler på administrative opgaver: 2 Indeholdelse af lønmodtagerens a-skat. personalegoder. rejsegodtgørelse. kørsel 2 Indeholdelse af lønmodtagerens arbejdsmarkedsbidrag 2 Lønindeholdelse 2 ATP-bidrag 2 AER-bidrag 2 AES-bidrag 2 Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag 2 Sygedagpenge 2 Sygeferiepenge 2 Feriegodtgørelse 2 Indberetning i forbindelse med indeholdelse af a-skat. Indkomst Regeringen har som mål, at reducere de administrative omkostninger med 25% inden På nuværende tidspunkt er man nået knap 10% ifølge egne opgørelser. AMVAB er en forkortelse af Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder, og metoden måler både byrdernes samlede størrelse på et reguleringsområde og omkostningerne på hvert enkelt oplysningskrav. Der udarbejdes hvert år en AMVAB-redgørelse for hvert ministerium. Og opgørelserne gør det mere tydeligt, hvilke regler der medfører de største administrative omkostninger og hvilke dele af reglerne, der er specielt byrdefulde for virksomhederne. Derved kan indsatsen for at reducere de administrative byrder for erhvervslivet fokuseres. Byrdejagten fortsætter Eksempler på konkrete administrative lettelser på bygge og-anlægsområdet: 2 Forenklede brandkrav 2 Forenklet procedure for godkendelse af produkter til vand- og afløbsinstallationer 2 Idékatalog om digital byggesagsbehandling 2 Forenklede krav til dokumentation for små virksomheder - nøgletal 2 Elektronisk bygningsreglement 2 Kvikskranke til håndværkere 2 Det Digitale Byggeri af JENS BØDTCHER-HANSEN, Erhvervsjuridisk direktør, Økonomiog Erhvervsministeriet.. Jagten på virksomhedernes administrative byrder har længe været en vigtig og prioriteret opgave i ministerierne. Og resultaterne er begyndt at vise sig. Byrderne er lettet med godt 10%, siden Men der ligger stadigvæk en stor opgave i at nå regeringens målsætning om, at byrderne skal reduceres med op til 25% i Der arbejdes på mange fronter for at nå målet. Efter at samtlige erhvervsrettede krav fra det offentlige er blevet identificeret, er de enkelte ministerier nu i gang med kritisk at vurdere, om reglerne kan udformes på en anden, mindre byrdefuld måde, uden at dette sker på bekostning af hensynene bag reglerne. Der ses desuden på øget brug af digitalisering og datagenbrug for at undgå, at virksomheder skal indberette de samme oplysninger flere gange. Resultater på byggeområdet Byggeområdet er indtil videre slanket for ca. 27 mio. kr. i administrative byrder. Det er blandt andet sket på baggrund af arbejdet i en af de 'byrdekomitéer', som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsatte i 2005 for at give erhvervet mulighed for at bidrage med konkrete forslag til administrative lettelser. Flere af forslagene på byggeområdet er allerede realiseret, og andre arbejdes der videre på. Med nye forenklede brandbestemmelser kan branchen nu designe brandsikre bygninger på nye måder uden omfattende dokumentation og lang dialog med myndighederne. Og Det Digitale Byggeri letter kommunikationen og håndteringen af dokumenter mellem byggevirksomhederne ved statsligt byggeri. I byrdekomitéen pegede erhvervet også på, at den kommunale byggesagsbehandling er langsom og uensartet landet over. Derfor ser vi i øjeblikket nærmere på, hvordan sagsbehandlingen kan gøre hurtigere og mere ensartet til fordel for alle i branchen. Byrdejægere besøger virksomhederne Som seneste skud på stammen har Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Skatteministeriet, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet igangsat et projekt, hvor embedsmænd - såkaldte 'byrdejægere' - besøger en række små og mellemstore virksomheder i forskellige brancher. Byrdejægerne skal undersøge, hvilke byrder virksomhederne opfatter som mest irriterende. Der er tale om en ny tilgang, hvor vi i højere grad udarbejder løsninger med udgangspunkt i virksomhedens hverdag. Vi har allerede besøgt en række virksomheder i byggebranchen. Det har givet os nyttig viden, som vi vil bruge i flere virksomhedsbesøg i den kommende tid. Byrdekomitéerne og byrdejægerne er eksempler på, hvordan vi inddrager erhvervet i vores arbejde. Dermed ved vi bedre, hvor 'skoen trykker', så vi kan udvikle løsninger, som gør en forskel for virksomhederne. Og vi får bedre mulighed for at informere om de ændringer, vi laver. For lettelser bliver først mærkbare, hvis virksomhederne ved, hvad de går ud på, og derefter kan ændre på tingene og få nemmere og mere effektive arbejdsgange i hverdagen. 2 7

8 Bøvlede regler for brug af gulpladebiler REGELFORENKLINGER Hvor går grænsen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel i en varebil på gule plader? Det er et spørgsmål, man kan bruge mange timer til at finde svaret på. Og når svaret så er fundet, kan man ikke engang være sikker på, at det er det rigtige! Dansk Byggeri er i dialog med skatteministeren af THOMAS GYLDAL, illustration NIS NIELSEN, foto MARTIN RIGET NIELSEN. De nuværende regler for kørsel i varebiler på gule plader har været gældende i mere end 10 år, og ingen har bekymret sig synderligt om dem. Medarbejdere har brugt bilerne, så kunder og virksomheder har fået størst mulig fleksibilitet og effektivitet for pengene, og alle har troet, de bevægede sig på den rigtige side af reglerne. SKAT har forholdt sig passivt til reglerne indtil i foråret 2007, hvor de lancerede en indsats mod gulpladebilerne. Nu skal det nidkært kontrolleres, om reglerne overholdes, og de virksomheder og medarbejdere, der ikke lever op til lovens bogstav, får store moms- og skatteregninger. SKATs pludselige interesse for et regelsæt, som ingen har talt om i mere end 10 år, startede naturligvis en diskussion i virksomhederne ikke mindst blandt medarbejderne der handler om, hvordan reglerne egentlig skal forstås. Efter at have interesseret os for sagen i et halvt år, må vi konstatere, at reglerne er komplicerede, uklare og slet ikke passer til byggeog anlægsbranchens måde at arbejde på. Uklare og ulogiske regler Der er ikke sammenhæng i moms- og skattereglerne, og derfor kan nogen kørsel mellem hjem og arbejdsplads sagtens være i overensstemmelse med momsreglerne, men i strid med skattereglerne. Ligeledes opererer skattereglerne med en kunstig skelnen mellem de almindelige varebiler og de specialindrettede køretøjer, som hverken er klart defineret eller sagligt kan forklares. Og med 60 dages reglen og begrænsningen om maksimalt at komme på virksomhedens adresse én gang om ugen, er regler og undtagelser for medarbejdernes mulighed for skattefrit at køre mellem bopæl og arbejde ganske komplicerede og uoverskuelige. Problemet med de indviklede regler er, at selvom virksomheder og medarbejdere gør sig store anstrengelser for at følge regler, kan de ikke være sikre på, at de gør det. Den enkelte varebils indretning af lastrummet og en vurdering af bilens konkrete anvendelse er afgørende for, om der er tale om erhvervseller privat kørsel. Dialog med skatteministeren Dansk Byggeri finder det urimeligt, at regelsættet for varebiler på gule plader er så kompliceret, at man skal være skatterevisor for at forstå det. Derfor har vi taget kontakt til skatteministeren og bedt ham ændre og forenkle reglerne. Kort fortalt ønsker vi den generelle undtagelse, der gælder for specialindrettede køretøjer, udbredt til at gælde alle varebiler indregistreret alene til erhvervsmæssig brug. Det vil betyde, at medarbejderne uden begrænsning kan benytte varebilen til kørsel mellem bopæl og arbejde i virksomhedens tjeneste uden at blive beskattet. Det er naturligvis udelukkende den erhvervsmæssige kørsel, der er skattefri, så bilen må ikke benyttes til private formål. På et møde med Kristian Jensen i slutningen af august blev Dansk Byggeris forslag drøftet, og Skatteministeriet vil nu se på, hvordan reglerne kan gøres mere enkle og klare. Hvis ministeren lytter til anbefalingen fra Dansk Byggeri, vil reglerne blive enkle og klare, og hverken virksomhed eller medarbejdere kan være i tvivl om, hvordan varebilen kan bruges. Dansk Byggeri fortsætter dialogen med Skatteministeriet og håber på en regelforenkling, der kan lette det administrative bøvl og den usikkerhed, de nuværende regler medfører

9 Er bilen på gule plader? Nej Er bilen til rådighed for privat anvendelse? Ja Ja Nej Er bilen en værkstedsvogn, der er uegnet til privat anvendelse? Beskatning som fri bil: 25% af kr. og 20% af resten. Minimumbeskatning af kr. Nyvognspris anskaffelsesår + 2 år, herefter 75%. Biler over 3 år = købspris. Nej Ja Er du sælger eller handelsrejsende? Nej Køres der hjem - fast arbejdsplads? Ja Ja Køres hjem - arbejde mere end 1 gang om ugen? Nej Er bilen til rådighed for privat kørsel? Ja Ja Er bilen til rådighed for privat kørsel? Beskatning kørsel ud over 1000 km. med statens satser P.t. 3,35 kr. pr. km. Nej Nej Ingen beskatning Reglerne for gulpladebiler er komplicerede, og man ender nemt i en blindgyde. Kilde: INFOREVISION 9

10 Elektronisk faktura til offentlige myndigheder REGELFORENKLINGER hvornår kommer lettelserne? Elektronisk fakturering til offentlige myndigheder kunne som udgangspunkt have været et forbillede for mere elektronisk udveksling af handelsdokumenter som ordrer og fakturaer. Men sådan er det ikke gået Offentlig kunde af JØRN JENSEN, Dansk Byggeri,grafik WWW:VIRK.DK Læs Ind-bureau Fakturaportal OIOXML Illustration fra håndbogen 'Godt i gang med e-fakturering' som kan downloades som pdf på net-adressen Din virksomhed Elektronisk fakturasystem. Det skal nok komme. Men der er ikke tvivl om, at erfaringerne med elektroniske fakturaer til de offentlige myndigheder har bremset processen med at få gjort udveksling af handelsdokumenter mere elektronisk. Dansk Byggeri har netop gennemført en analyse, som viser, at 69% af virksomhederne oplever, at de offentlige myndigheder ikke betaler til tiden. Hele 34% vælger at lade være med at rykke for betalingen, først og fremmest fordi man oplever, at det ikke er besværet værd, eller fordi man ikke synes, det er besværet værd. Det belaster likviditeten. Ikke den lovede lettelse Forholdene er givetvis ikke blevet værre end tidligere. Men myndighederne brugte netop argumentet om, at elektroniske fakturaer til offentlige myndigheder skulle gøre tingene mere effektive, og sikre, at fakturaen hurtigt og sikkert ville komme frem til den rette person. Sådan blev det altså ikke. Der er ikke blevet færre telefoniske og skriftlige rykkere. Og udfærdigelse af rentenotaer er ikke blevet reduceret. Tværtimod påstår myndighederne i 30% af tilfældene, at de aldrig har fået fakturaen - og det pålægger jo virksomheden ekstra udgifter at følge op og sende en ny faktura. Hvad værre er, er begrundelsen i mere end halvdelen af de tilfælde, hvor fristen er overskredet, at der er sket interne fejl i den offentlige myndigheds administration. Det tyder på, at det heller ikke er blevet en administrativ lettelse for de offentlige myndigheder at modtage fakturaer elektronisk. Blokerer for yderligere skridt De mange problemer betyder desværre, at den elektroniske faktura til offentlige myndigheder har fået et så dårligt ry, at det bliver svært at tage næste skridt i digitaliseringsprocessen. I hvert fald i bygge- og anlægssektoren. Det er meget ærgerligt. Kravene om elektroniske fakturaer og en fælles standard for udvekslingsformat kunne faktisk have været en god lejlighed til at bruge standarderne til at udveksle handelsdokumenter elektronisk på kryds og tværs mellem alle aktører. Der kunne fx gælde forespørgsler på tilbud, kataloger, ordrer, ordrebekræftelser, fakturaer og kreditnotaer. Det skulle vel at mærke ske ad frivillighedens vej. Det skulle simpelt hen kunne betale sig, fordi administrationen blev mere enkel på grund af mindre manuel håndtering og et bedre flow gennem systemerne. Noget der i sidste ende skulle kunne ses på virksomhedens bundlinje. Der er ikke i tvivl om, at elektronisk udveksling af handelsdokumenter har en fremtid. Men der er et klart behov for at få strammet op om alle procedurerne i forbindelse med elektronisk fakturering til de offentlige myndigheder først når dette er sket, er der basis for, at det kan bruges som forbillede i den videre udviklingsproces

11 RIGTIG MANGE TYPER AF restancer til det offentlige kan inddrives ved lønindeholdelse Statslige krav 2 AM-bidrag 2 *Det særlige pensions 2 bidrag 2 Toldkrav 2 Indkomstskat 2 Ejendomsværdiskat 2 Kirkelige afgifter 2 Boafgift 2 Studiegæld 2 Uddannelsesstøtte 2 DSB-afgifter Kommunale krav 2 Boligstøtte 2 Børnefamilieydelse 2 Børnetilskud 2 Byggesagsgebyrer 2 Dagpengerefusion 2 Ejendomsskat 2 Folkeregisterbøde 2 Forældrebetaling for døgnophold 2 Førtidspension 2 Garantiforpligtigelser efter udlændingeloven 2 Kommunale gebyrer 2 Hegnsomkostning/vederlag 2 Institutionsophold 2 Invalidekøretøj/hjælp til indkøb 2 Madleverancer 2 Omkostningsgodtgørelse 2 Parkeringsafgift 2 Plejehjemsbetaling 2 Renholdelsesafgift (snerydningsudgift) 2 Social Pension 2 Skolefritidsordning 2 Social Pension 2 Sygedagpenge 2 Tilbagebetalingspligtig hjælp 2 Udlånsgebyr (Bibliotekskrav) 2 Underholdsbidrag 2 Vand 2 Vejbidrag 2 Vejvedligeholdelse Lars Bo Pretzmann Pligten til at trække i medarbejdernes løn, hvis de skylder det offentlige penge, er meget arbejdskrævende Børnebidrag, biblioteksbøder og meget andet. Listen er lang over de ting, som virksomhederne har pligt til at inddrive for offentlige myndigheder, hvis medarbejderne ikke får betalt gælden af HENRIK STIG SØRENSEN, foto SIMON LADEFOGED. Hvis en medarbejder kommer til at skylde det offentlige penge, kan det let gå sådan, at virksomheden kommer til at sørge for at inddrive pengene ved at trække den i medarbejderens løn. Betaler en ansat fx ikke sine børnebidrag, sin bøde i S-toget eller restancer til biblioteker og skoler, kan det offentlige ifølge lovgivningen tage affære og skride til lønindeholdelse. Alle typer restancer skal betales til Det Centrale Inddrivelsescenter (IC) hos SKAT, der blev skabt i 2005 i forbindelse med kommunalreformen. Det er i og for sig en administrativ lettelse, da man nu kun skal kommunikere med en enkelt instans mod langt flere tidligere. Men i forbindelse med reformen blev det muligt at inddrive flere offentlige restancer ved hjælp af lønindeholdelse, og derfor møder virksomhederne langt flere krav end tidligere. En tidskrævende opgave, som kan vokse "For mig som virksomhedsleder er det meget tidskrævende, og myndighederne kan kræve hurtige svar" siger adm. direktør Lars Bo Pretzmann, Malerfirmaet Georg Preisler ApS Han mener, det er et stort arbejde, man pålægger virksomhedslederne. "Vi skal nemlig også sørge for, at trækket i lønnen overholder lovgivningen - og at der ikke trækkes mere i nettolønnen, end der er hjelm for i lovgivningen," pointerer han og gør opmærksom på, at lønnen ofte varierer hen over året i bygge- og anlægsvirksomheder så det er sjældent noget, man kan trække ud af lønsystemet på rutinebasis. "Udover det administrative besvær, så risikerer man, at det giver en dårlig stemning i virksomheden. Medarbejderne opfatter nemt os arbejdsgivere som de ansvarlige, når der mangler penge på lønsedlen." Lars Bo Pretzmann mener, at det offentlige som et minimum bør kompensere virksomhederne for de myndighedsopgaver, de udfører. "Vi har lov til at trække 100 kr. i medarbejdernes løn som gebyr for vores arbejde, men det er heller ikke nogen farbar vej, hvis man gerne vil bevare det gode forhold." Ifølge Bekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige, 11 stk.2, kan virksomhederne ud over selve trækket i lønnen blive bedt om at ' give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldners (lønmodtageren i virksomheden, red). Arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen', hvilket er en meget bred formulering. Overholdes bagatelgrænsen? Der er dog en bagatelgrænse på kroner. Dvs. at lønmodtageren skal have en restance for et eller flere forhold, der samlet set overstiger kroner, før man kan sætte virksomheden til at inddrive beløbet. Dansk Byggeri har dog eksempler på, at bagatelgrænsen ikke bliver overholdt af Inddrivelsescenteret. Der er eksempler på, at virksomheder er blevet bedt om at inddrive beløb på mellem 200 og 300 kroner via lønindeholdelse. Spørgsmålet er, om det offentliges udgifter, ved at inddrive den slags små restancer står mål med det beløb, der kan inddrives. Det står i hvert fald ikke på nogen måde mål med den tid og de omkostninger som virksomhederne skal lægge i arbejdet. Om eksemplerne om lønindeholdelse af småbeløb blot er smuttere fra IC's side, eller om den fastlagte bagatelgrænse jævnligt ignoreres, er det for tidligt at sige noget om. Men Dansk Byggeri vil i den kommende periode sætte fokus på området. 2 Har du modtaget anmodninger fra IC om lønindeholdelse på under kroner så kontakt 11

12 REGELFORENKLINGER Der er stadig administrative barrierer, når man vil ansætte udenlandsk arbejdskraft Dansk Byggeri har nu gennem et års tid været kraftig involveret med at hjælpe medlemsvirksomhederne over hele landet med at finde udenlandsk arbejdskraft og løsning af de problemer, det medfører Søren Lange Nielsen af SØREN LANGE NIELSEN, foto JENS BACH, CLAUDE PRIGENT. Der er endnu ikke problemer med at tiltrække kvalificerede udenlandske medarbejdere eller underentreprenører med lyst til at arbejde i Danmark, men fremover bliver det største problem nok at fastholde denne arbejdskraft på det danske marked. Og i fremtiden vil mange nok foretrække at være grænsegængere. Sammenlægninger giver problemer Der er stadig mange administrative barrierer og problemer, der skal rettes op på. Kommunesammenlægningen har medført spredning af kompetencer og de nye borgerservicekontorer er ikke altid klar over, hvordan de skal behandle anmeldelse af nye udenlandske medarbejdere. Omfordeling af nye skattecentre har ligeledes spredt kompetencerne og SKAT er umuligt at ringe til. Langsom udlændingeservice Udlændingeservice sagsbehandlingstider for udstedelse af arbejds- og opholdstilladelser er alt for lange. I øjeblikket mere end fire måneder, og det giver anledning til mange diskussioner med de kommunale myndigheder. Komplicerede regler om grænsegængere Omkring ansættelse af udenlandske medarbejdere der er grænsegængere, forventer vi et stigende problem angående betaling af sociale ydelser for medarbejdere der tager lønnet arbejde i hjemlandet i fritiden. Hvis en svensk grænsegænger har mere end syv timers lønnet arbejde eller en tysk grænsegænger mere end to timers lønnet arbejde i bopælslandet, har den udenlandske bopælskommune ret til at forlange indbetaling af socialomkostninger af den fulde danske løn efter bopælslandets regler. Man kan så bede bopælslandet om at udstede en blanket E 101 for medarbejderen og med den i hånden blive fritaget for indbetaling af de danske sociale omkostninger. Men det fritager ikke virksomheden for at skulle administrere efter nogle udenlandske retningslinjer, hvilket alt andet lige vil være besværligt. Myndighederne misforstår reglerne Når der ansættes østarbejdere oplever vi også stigende problemer med at få udstedt sygesikringsbeviser og skattekort på grund af den langsomme sagsbehandling for udstedelse af arbejds- og opholdstilladelser. Men faktisk skal myndighederne udstede skattekort og sygesikringsbeviser, så snart arbejdsforholdet er anmeldt til Udlændingeservice. Man skal ikke vente på at arbejdsog opholdstilladelsen foreligger. Uigennemskuelige regler om underentreprenører Med hensyn til brug af udenlandske underentreprenører oplever vi flest problemer af skattemæssigt karakter, da reglerne for hvornår der er tale om indleje eller entrepriseaftaler er uklare og svære at forstå. Groft sagt kan man sige, at er der tale om køb af arme og ben hos en udenlandsk underentreprenør eller vikarbureau, så er der tale om indleje af medarbejder og skal Dansk Byggeri har en løbende dialog med de involverede parter for lettelse af vilkårene ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft og deltager gerne i løsning af de konkrete problemer, så oplever du barriere, problemer eller har positive indlæg om problematikken, er du velkommen til at kontakte Søren Lange Nielsen på tlf eller danskbyggeri.dk der samler op og tager hånd om problemerne. tilbageholdes 30% i skat, samt 8% i Arbejdsmarkedsbidrag, hvis medarbejderen ikke kan fremvise en gyldig blanket E 101 fra sit hjemland. Og fakturaen fra den udenlandske underentreprenør skal være uden dansk moms. Er der tale om en entreprisekontrakt det vil sige en aftale, hvor den udenlandske underentreprenør udover arbejdskraft selv leder og har ansvar for sit arbejde, medbringer værktøj og hjælperedskaber samt eventuelt materialer - så skal underentreprenøren være momsregistreret i Danmark og fremsende en regning med 25% moms. Her har hovedentreprenøren udvidet indberetningspligt til 7E registeret (Se cirkulært nr. 257) og risikerer store bøder, hvis indberetningen ikke er i orden ved uanmeldt kontrolbesøg på byggepladsen af fremmedpolitiet og skat. Når man beskæftiger udenlandske underentreprenører - uanset hvor langt ude i kæden de forekommer - er det vigtigt at sikre sig, at de udstationerede medarbejdere opholder sig lovligt i Danmark. Hvis ikke, risikere man en bøde på kroner pr. medarbejder pr. uge. Her bør man som minimum sikre sig en gyldig blanket E 101 for hver udstationerede medarbejder inden arbejdet påbegyndes. 2 udenlandsk 12

13 LEJ EN FAGLÆRT HÅNDVÆRKER FRA GLOBEL Bestil din håndværker på Lynhurtig levering - Inkl. arbejdstøj, el-værktøj og sikkerhedsudstyr - Vi leverer faglærte håndværkere inden for kort tid. Løbende opfølgning - Fælles opstart af håndværkere samt løbende opfølgning. Kort opsigelsesfrist - Håndværkerne kan opsiges med et varsel på 3 dage. Globel udlejer - Tømrere, Murere, Malere, Elektrikere, VVS ere, Blikkenslagere, Smede, Svejsere, Maskinarbejdere, Montører, Maskinførere, Håndmænd. GLOBEL ER MEDLEM AF Globel er en dansk bemandingsvirksomhed, der udlejer faglærte håndværkere inden for teknik, bygge- og anlægssektoren samt til industrien.

14 FREMTIDENS BYGGERI BUILDING FUTURE RÅHUS STRUCTURE SNEDKERI & LÅSESYSTEMER JOINERY & FENESTRATION FÆRDIGGØRELSE & DEKORATION FINISHING & DECORATION BYGGEMATERIALER EQUIPMENT INTEGREREDE SYSTEMER BUILDING INTEGRATED SYSTEMS IT IT SERVICEYDELSER SERVICES 7 MESSER I ÉN for en bæredygtig udvikling forventede besøgende 141 lande repræsenteret mere end forventede udstillere, heraf 40% udenlandske Se nyheder og events på FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT Anne FRIJS PROMOSALONS DANMARK Franske Fagmesser Tél.: Fax:

15 KORT OG GODT Vidste du at... du på bygviden.dk finder relevant byggeteknisk viden via husets bygningsdele? Hvilken publikation har den viden du søger? Når du ikke helt ved det kan du klikke dig gennem husets bygningsdelene, via stifinderen til venstre. Her har de faglige konsulenter i Dansk Byggeri fundet den viden frem, som du har brug for. Når du søger via bygningsdelene, kan du med sikkerhed finde den relevante viden. Skatteforlig giver færre job, og motiverer ikke de mange med mellemindkomster på kr. om måneden til at uddanne og opkvalificere sig yderligere. Det mener flere af landets mest fremtrædende økonomer. Der er heller ikke noget incitament for gruppen til at give den en ekstra skalle, fordi den nye skattemur med et spring opad på 21 procentpoint vil beslaglægge en stor del af fortjenesten. Dansk Byggeri: Nedslidte skoler og sygehuse må vente. Der er nemlig ikke sat penge af til offentlige byggerier. Dansk Byggeri kalder regeringens forslag uambitiøst. Pengene til forbedringer af bygninger, veje og jernbane kommer ved helt andre forhandlinger, og det skuffer Dansk Byggeris administrerende direktør, Jens Klarskov. PRAKTIKPLADSPRÆMIEN: Spild af 550 millioner kroner af MOGENS HJELM, illustration MARK AIRS. Regeringens opskrift på at få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser er en præmie på kr. pr. ekstra elev. I alt løber udgifterne til praktikpladspræmierne op i 550 mio. kr. om året. Men præmien er angiveligt et forkert værktøj på et forkert tidspunkt. En undersøgelse i analysebrevet Barometer viser, at en gevinst på kr. ikke er tungen på vægtskålen og praktikpladspræmien rykker ikke ved virksomhe- NATURSTENSPRISEN: Glyptoteket fik prisen for renoveringen af indgangspartiet af ANDERS HUNDAHl, Fløjssort gratin, gnistrende rød granit, gråt granit, mælkehvidt marmor - sten fra Kina, Sverige, Belgien, Italien, Danmark - ja fra i alt 25 lande er samlet på Glyptoteket i København. Vel nok Danmarks største samling af forskellige stenhuggerarbejder af højeste kvalitet er samlet på Glyptoteket, der torsdag den 30. august 2007 fik Naturstensprisen for fremragende kunsthåndværk i forbindelse med den netop overståede renovering af indgangspartiet. Dansk Byggeris Stenhuggerlaugs årlige Naturstenspris på kr. gik torsdag den 30. august til Glyptoteket. Baggrunden er ombygningen af indgangen i Projektet er tegnet af Dissing og Weitling og udført af Poul Hansens Eftf. Stenhuggeri. Med prisen følger en plakette til indmuring. Stig Andersen, stenhuggerlaugets oldermand sagde i sin begrundelse for prisen bl.a.: "Hele indgangsprojektet og trapperne er af meget høj karat arkitektoisk og håndværksmæssigt. Materialet er af natursten af højeste kvalitet fra Danmark, Sverige, Europa og Østen. Det kan ikke undgå at inspirere andre. Flemming Friborg, direktør, Glyptoteket, sagde i sin takketale bl.a.: "Det er en pris, der går fra håndværkere til håndværkere. Og en pris vi er særligt taknemmelige for. Glyptoteket er født med et højt kvalitetsniveau, siden grundlæggeren Carl Jacobsen, der var en mand med sans for detaljen. Det nye stenhuggerarbejde, der nu er udført, passer ind i den oprindelige skønvirkestil og til de stenhuggerarbejder, der allerede er her i Glyptoteket". 2 dernes motivation for at tage flere lærlinge. "Til gengæld udfordrer den politisk dikterede praktikpladspræmie den konsensus, der ellers er blandt arbejdsmarkedets parter om AERordningen. I en højkonjunktur, hvor effekten af en praktikpladspræmie er minimal, vælger politikkerne at brænde 550 mio. kr. af arbejdsgivernes penge af på en uigennemsigtig præmieringsordning, der belønner virksomheder ud fra, om de tager flere lærlinge nu i forhold til de tre forudgående år. Ikke om de generelt har et stort antal lærlinge ansat og måske i mange år har gjort en indsats for at uddanne de unge," siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. 2 uddannelse barometer Flemming Friborg.tv., direktør på Glyptoteket modtager Naturstensprisen af Stig Andersen, stenhuggerlaugets oldermand På det næste billedes ses detalje fra det præmierede og nyrenoverede indgangsparti på Glyptoteket 15

16 KORT OG GODT Vi skal kunne komme flere veje rundt om København. Der skal bygges nye ringveje og ringbaner i hovedstadsområdet for, at trafikken lettere kan komme på tværs af København og uden om centrum, lyder de første meldinger fra regeringens infrastrukturkommission. I Østjylland prioriteres vejudbygninger og nye broforbindelser ved Vejle og Lillebælt højere end en fast forbindelse mellem Århus og Kalund-borg via Samsø. Kommissionen skal forsøge at finde nye finansieringsløsninger gennem samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Den endelige rapport skal foreligge til oktober. NY STANDARD: En kvadratmeter er nu en kvadratmeter af CARSTEN HENRIKSEN, Dansk Standard. Dansk Standard har udgivet en standard, der sikrer gennemskuelighed og ensartethed, når antallet af kvadratmeter skal gøres op Salgspriser, boligsikring, ejendomsvurdering og ejendomsskat. Det er blot nogle af de områder, hvor kvadratmetertallet er afgørende. Men nu er det slut med at diskutere, hvornår et rum eller dele af et rum skal medtages i boligarealet, eller hvordan det nu er, man beregner netto- og brutto arealer. Den nye standard DS leverer både præcise begreber og klare beregningsregler. Arealopgørelser er et centralt element i arbejdet for en række faggrupper, fx arkitekter, ingeniører, landinspektører, assurandører, ejendomsmæglere og administratorer og forvaltere af offentlige arealregistre. "En kvadratmeter er en kvadratmeter. Men antallet af dem varierer, alt efter hvad man tæller med, og hvordan man beregner arealet. Nu har vi skabt en fælles reference for de forskellige myndigheder. De har fået et værktøj, der gør det nemmere at opgøre arealer, men også private aktører som fx boligselskaber og ejendomsmæglere kan med fordel bruge standarden", siger Jens Gorm Rasmussen, projektleder i Dansk Standard. Også rumfang Standarden omhandler ikke kun kvadratmeter, men også kubikmeter. "Selvom det er arealet, der oftest volder besvær, medtager standarden også volumen. Dermed kan den også bruges som reference i forbindelse med de kommende regler om bygningers energieffektivitet", siger Jens Gorm Rasmussen. Standarden er udviklet på initiativ af Erhvervs- og Byggestyrelsen for at sikre, at de forskellige myndigheder bruger samme kvadratog kubikmeterbegreber og beregningsmetoder. Den definerer bygnings-, areal- og volumenbegreber samt fastsætter beregningsregler for opgørelse af arealer og volumen i bygninger. Standarden gælder for alle bygningstyper og kan anvendes ved projektering, finansiering, markedsføring, taksering, statistik etc. Standarden DS 13000:2007 'Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber' kan bestilles i Servicebutikken. 2 servicebutikken CVR-REGISTRET: Alle virksomheder får nye branchekoder Tyskere dominerer på byggepladser. Tre ud af fire virksomheder i byggeog anlægsbranchen har hentet deres udenlandske arbejdskraft i Tyskland, og Danmark har ikke i samme omfang som Norge, Irland og Storbritannien været en magnet for arbejdskraft fra de nye EU-lande, især Polen, viser en under-søgelse, som Dansk Byggeris analysebrev Barometer har lavet. "75% af virksomhederne angiver, at de har hentet deres udenlandske arbejdskraft i Tyskland," siger chefkonsulent Henrik Stig Sørensen, Dansk Byggeri. udenlandsk af MARIA HYLDAHL, Den 1. januar 2008 får alle virksomheder i Danmark nye branchekoder. De fleste virksomheder behøver ikke at foretage sig noget, men nogle vil modtage et spørgeskema fra Danmarks Statistik. Alle danske virksomheder er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det samme gælder for virksomhedernes produktionsenheder. Hos CVR er der registreret en branchekode, der afspejler virksomhedernes hovedaktivitet i henhold til Dansk Branchekode. Koderne tildeles, når virksomhederne registreres, og de opdateres efter behov af Danmarks Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og SKAT. Fx vil en murervirksomhed i dag være registreret som: Murerforretninger Koderne bruges til udarbejdelse af statistik og i stigende grad også til administrative og forretningsmæssige formål. Ændringer De nuværende branchekoder har været stort set uændrede siden 1993 og afspejler ikke længere den aktuelle erhvervsstruktur godt nok. I løbet af de seneste år er Dansk Branchekode derfor blevet kraftigt revideret. Alle juridiske enheder og produktionsenheder i CVR skal derfor have tildelt en ny branchekode inden udgangen af For virksomhederne i byggeog anlægsbranchen er der ikke tale om de store ændringer, men derbliver flere kategorier at inddele virksomhederne i. Således bliver der tilføjet branchekoder for fx virksomheder, hvis hovedaktivitet er anlæg af veje og jernbaner (ny kode ), anlæg af ledningsnet (ny kode ) eller opførsel af bygninger (ny kode ). Brancheomkodningen vil bl.a. gavne en lang række statistikker, der er afgørende for at kunne give et retvisende billede af samfundsøkonomien. Men det vil også gavne virksomhederne selv, fordi andre virksomheder og myndigheder med den udvidede branchekode får adgang til korrekt information om deres aktiviteter. DB07 træder i kraft fra 2008 Omkodningen gennemføres af Danmarks Statistik. Langt de fleste virksomheder ikke skulle foretage sig noget, da omkodningen sker automatisk. Enkelte virksomheder kan dog modtage et spørgeskema med spørgsmål om, hvad deres aktiviteter er. Skemaerne udsendes løbende i 2007, og der er pligtigt at afgive oplysningerne til Danmarks Statistik. Den nye brancheklassifikation, Dansk Branchekode 2007 (DB07), herunder beskrivelser af de enkelte branchegruppers indhold, kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside. Virksomhedernes branchekoder kan altid ses på cvr.dk ved at indtaste cvr-nummer eller virksomhedsnavn øverst i venstre side. 2 Spørgsmål til de nye branchekoder kan rettes til Maria Hyldahl på telefon eller 16

17 Pengespild på energisyn. Dansk Byggeri mener, at danske boligejere årligt smider flere hundrede mio. kr. ud af vinduet til lovpligtige energieftersyn, der ikke bruges efter formålet. I langt de fleste tilfælde ligger energirapporter for huse bare og samler støv uden at blive brugt til det, de var tænkt som, nemlig at få ejerne til at nedsætte energiforbruget til bl.a. opvarmning markant. Dansk Byggeri kræver energimærkerne gjort mere forståelige og brugbare. "De nuværende energimærker er ikke nok operative," siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Niels Nielsen. I samarbejde med flere elselskaber er Dansk Byggeri i øjeblikket ved at få testet en ny energimærkemodel. erhvervsteknik Færre penge til huller i sønderjyske veje. Transportministeriet har færre penge på vedligeholdelseskontoen, og sønderjyske politike-re er bekymrede for, at især udkantsområder skal leve med huller i vejene. "Det er sjældent, at besparelserne sker, hvor trafikken og opmærksomheden er tættest. Det er ud-kantsområderne, det går ud over," siger folketingskandidat for Socialdemokratiet i Sønderborg, Benny Engelbrecht. 3-NETTET: Pas på datatrafik i udlandet af MARTIN RIGET NIELSEN, Når man bruger Mobilt bredbånd fra 3 i udlandet, skal man - udover abonnementet i Danmark - betale almindelig takst pr. MB i det pågældende land. Sverige er dog undtaget, da al datatrafik på 3's eget netværk koster den samme takst som i Danmark. Men kun når man er på 3's eget netværk. Funktionaliteten '3G only', som vælges i softwaren, er ikke nogen garanti for, at du er på 3's 3netværk i udlandet. Man skal altså være forsigtig og særlig opmærksom, når man benytter data i udlandet. Fx koster det i Tyskland LIFTKONTROL-ORDNINGENS KONKURRENCE 2007: Vinderen er fundet tekst og foto ANDRÉ BAKKE, Dennis Jensin, indehaver af Servicefirmaet ApS, blev vinderen af hovedpræmien - et rejsegavekort på kr. - i Liftkontrol-ordningens konkurrence Vinderne blev udtrukket d. 15. august 2007 af Freddy Hansen, formanden fra BAR-BA, på Fagforbundet TIBs hovedsæde i København i overværelse af Liftgruppens formand Flemming Lynge Nielsen. AH Lift Aps blev valgt som 'Årets liftsudlejer 2007'. De øvrige vindere kan ses på liftkontrollens hjemmeside. 2 LØNNINGER: Udviklingen under kontrol af MOGENS HJELM, Lønningerne er steget mere inden for byggeriet end på hele DAområdet. Det hænger sammen med, at væksten i byggeaktiviteten har været større end væksten i økonomien som helhed Ifølge DA's konjunkturstatistik er timefortjenesten for arbejdere og funktionærer ved bygge- og anlægsvirksomhed steget fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år med 4,8 % Det er noget mere end i første kvartal i år, hvor timefortjenesten steg med 3,7 % på årsbasis. På hele DA-området steg timefortjenesten for arbejdere og 100 kr. pr. MB (pr. marts 2007). Datatrafik koster 10 kr. pr. MB i de lande, hvor 3 har egne 3netværk (Storbritannien, Irland, Italien, Østrig, Australien og Hong Kong). 2 Formanden fra BAR-BA, Freddy Hansen og formanden for Liftgruppen, Flemming Lynge Nielsen funktionærer i andet kvartal i år med 3,9% på årsbasis mod 3,4% i 1. kvartal. "På baggrund af højkonjunkturen og de første effekter af de nye overenskomster var det forventet, at lønstigningerne ville tiltage," fortæller specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, og fortsætter: "Det mest interessante her er effekten af tilgangen af arbejdskraft fra udlandet. Det er den ventil, som tager toppen af trykket på arbejdsmarkedet og sikrer, at lønudviklingen ikke kommer ud af kontrol, når vi tager den rekordhøje bygge- og anlægsaktivitet i betragtning." Ifølge Danmarks Statistik var der i maj 2007 beskæftiget flere ved bygge- og anlægsvirk som hed end i maj Tilgangen kommer via elever (2.400), arbejdstilladelser via Østaftalen (2.400) samt arbejdere fra især Tyskland og udstationerede fra udlandet (2.800). "Det vil sige, at to ud af tre nye beskæftigede kom fra udlandet, først og fremmest Tyskland og Polen, mens den sidste tredjedel kom via flere uddannelsespladser, slutter Finn Bo Frandsen

18 KORT OG GODT Flere arbejdsulykker med dødelig udgang. Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet. Det er især mænd, som arbejder med landbrug og håndværk, som skal pas-se sig selv. Miljøkonsulent i 3F Palle Larsen understreger, at problemet i høj grad er arbejdsgivernes ansvar. Administrerende direktør i Dansk Byggeri Jens Klarskov erkender, at en del arbejdsgivere ikke tager problemet alvorligt. Han påpeger, at en årsag til problemet kan være, at der er kommet mange nye medarbejdere ind i byggeriet. Direktør i Arbejdstilsynet Jens Andersen siger, at man i dag laver langt flere tilsyn end tidligere Ambitionerne bør være højere. Formand for Dansk Byggeris Interessegruppe for park- og vejdrift, Søren Hansen, mener, at mange veje i København er i miserabel tilstand. Som det er nu, skal den kommunale entreprenørvirksomhed sikre ca. 80% af alle opgaver med drift og vedligeholdelse. Formanden mener ikke, at politikerne bør stille sig tilfreds med, at kun 20% af vejopgaverne skal udliciteres til private virksomheder. Han mener derfor, at god planlægning og udbud af opgaverne i fri konkurrence er en forudsætning for at få mest muligt ud af skatteborgernes penge. interessegrupper AMU-KURSER: Nu endelig også på tysk af ANJA BINDERUP, Siden 1. august 2007 har erhvervsskoler og AMU-centre måttet udbyde kurser på andre sprog end dansk. Lovændringen kommer efter lang tids pres fra bygge- og anlægsbranchen "I byggeriet har vi længe efterlyst denne mulighed. Medarbejderne i byggeriet har behov for en række certifikatkurser som fx truck, epoxy og stilladser, for at kunne udføre deres arbejdsopgaver lovligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Derfor er det nødvendigt, at kurserne ikke kun bliver udbudt på dansk," forklarer Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Skolerne er ikke forpligtet til at udbyde kurser på andre sprog end dansk, men hvis de har lærerkræfter, der kan undervise på fx tysk eller engelsk, må de fremover tilbyde undervisning på disse sprog. Selvom der ikke er undervisningspligt på fremmedsprog, opfordrer Dansk Byggeri erhvervsskolerne til hurtigt at melde sig på banen. "Vi håber, at skolerne er kvikke til at tage udfordringen op og samarbejde indbyrdes, så der kan samles hold på tværs af de enkelte skoler og landsdele. Det er vigtigt, at de udbyder efteruddannelse til medarbejdere fra udlandet. For behovet er der i høj grad fx inden for arbejdsmiljøområdet," siger Michael H. Nielsen. På lige vilkår Dansk Byggeri opfordrer nu sine af SEBASTIAN VESTERGAARD, Servicebutikken har nu den '1. udgave af SBi-anvisning Klimaskærmens lufttæthed' klar til bestilling. SBi har udarbejdet anvisningen på baggrund af energibestemmelserne, som trådte i kraft den 1. januar De nye regler sætter skærpede grænser for, hvor store mængder luft der må sive ud og ind af sprækkerne i en bygning inden for et givent tidsrum. Dette skaber nye og anderledes udfordringer, og den nye SBi-anvisning om 'Klimaskærmens lufttæthed' prøver at imødekomme denne udfordring. Anvisningen indeholder blandt andet en vejledning i, hvordan man opbygger en lufttæt klimaskærm, behandler sammenhængen mellem lufttæthed, energiforbrug og indeklima i en bolig samt hvordan man etablerer det såkaldte tæthedsplan. I en række illustrerede eksempler vises, hvordan tæthedsplanet etableres i udvalgte bygningsdele og deres samling. Anvisningen medlemsvirksomheder til at henvende sig til erhvervsskolerne med deres ønsker om efteruddannelse af udenlandske medarbejdere. "Det er vigtigt, at vi både kan tiltrække og kompetenceudvikle medarbejdere - også medarbejderne fra udlandet," fastslår Michael H. Nielsen. Udlændinge ansat i danske virksomheder kan deltage i AMUkurser på samme vilkår som danskere. Tilskudsreglerne og reglerne om deltagerbetaling ændres ikke. Der vil være samme godtgørelse af løntab og deltagerbetaling, uanset om AMU udbydes på dansk eller andre sprog. 2 uddannelse NYT FRA SERVICEBUTIKKEN: Ny SBi-anvisning om klimaskærm og DA-bog om sygedagpenge henvender sig til både projekterende og udførende og er udarbejdet i samarbejde med en række virksomheder og organisationer med stor viden og erfaring inden for bygningers tæthed. DA om sygedagpengeloven "Sygedagpengeloven, 1. udgave" fra Dansk Arbejdsgiverforenings forlag kan bestilles direkte på Servicebutikkens hjemmeside. Sidste år trådte den nye lov om sygedagpenge i kraft, og i den forbindelse har DA udgivet en helt ny udgave af 'Sygedagpengeloven'. Den nye udgave er udarbejdet af Charlotte Vester, der gennem mange års arbejde og undervisning har et indgående kendskab til sygedagpengeloven. 'Sygedagpengeloven, 1. udgave'" indeholder en grundigt kommenteret gennemgang af alle paragraffer i loven, og de nye regler om delvis sygdom, visitation og opfølgning er naturligvis indarbejdet. 2 servicebutikken 18

19 Byg sikkert og rationelt med CE-mærkede bygningsbeslag Simpson Strong-Tie går foran med CE-mærkning og opfylder alle europæiske standarder. Simpson Strong-Tie er verdens førende leverandør af bygningsbeslag. Vi udvikler, tester og fremstiller mere end nogen anden virksomhed inden for branchen. I mere end 50 år har en konstant strøm af nye innovative produkter været vores kendetegn og oftest bliver disse produkter standarden på markedet. Ikke mindst i Danmark hvor du måske kender os bedre under vores tidligere navn BMF Bygningsbeslag. Vi arbejder konstant på at højne effektiviteten og sikkerheden i byggerier. Derfor har vi valgt også at være i front når det gælder CE-mærkning, og er allerede nu leveringsdygtige i mere end 200 CE-mærkede bygningsbeslag. CE-mærkning på bygningsbeslag med bæreevneværdier bliver obligatorisk i EU.

20 Lej en sikker lift med Liftkontrolmærkat hos: AO Materieludlejning Kærvej 17, 7000 Fredericia Tlf.: Hjørring Stilladsudlejning A/S Aalborgvej 468, 9800 Hjørring Tlf.: altid på toppen AH Lift ApS Industriholmen 63, 2650 Hvidovre Tlf.: Hünnebeck Danmark A/S 5 afdelinger i Danmark Tlf.: Poulsen Stillads & Liftudlejning A/S Jernet 1, 6000 Kolding Tlf.: Allan Del-Pin A/S 8 afdelinger, Fyn og Sydjylland Tlf.: J J Maskinudlejning A/S Svejsegangen 5, 2690 Karlslunde Tlf.: Ramirent A/S 17 afdelinger i Danmark Tlf.: STILLADS- OG LIFTUDLEJNING A/S BYGGEPLADS - SERVICE A/S Bera Stillads- og Liftudlejning Brænder Alle 4, 4891 Toreby Tlf.: Jellebo Materieludlejning Rytterhaven 24, 5700 Svendborg Tlf.: Ringsted Liftudlejning ApS Sleipnersvej 15, 4100 Ringsted Tlf.: Cito Stilladser A/S Læsøvej 1, 8800 Viborg Tlf.: JM Trykluft A/S Fabrikvej 5, 8260 Viby J. Tlf.: Riwal Scandinavia A/S Hvidkærvej 3, 5250 Odense SV Tlf.: City Lift A/S Sengeløsevej 9, 2630 Taastrup Tlf.: Jydsk Materiel Udlejning Lundholmvej 13-17, 7500 Holstebro Tlf.: Rodahl Stillads og Liftudlejning A/S Tårnfalkevej 24 Tlf.: Corona Materiel A/S København, Hedehusene, Hillerød Tlf.: Køge Tømrerfirma A/S Ørnevej 20, 4600 Køge Tlf.: wwwkoegetoemrerfirma.dk Slagelse Liftudlejning ApS Teknik 4, 4200 Slagelse Tlf.: www. slagelselift.dk Cramo A/S 16 afdelinger i Danmark Tlf.: Lohke Materieludlejning A/S Industriholmen 43-45, 2650 Hvidovre Tlf.: Steiness Liftcenter Rugvænget 14, 2630 Taastrup Tlf.: Din professionelle udlejer Garant Udlejning A/S Fabriksparken 24, 2600 Glostrup Tlf.: Mars A/S Søren Frichsvej 2-4 Tlf.: SMCE Pitzner A/S Egegaardsvej 10, 4621 Gadstrup Telefon: Hertz Materiel, Dansk Lift A/S 7 afdelinger i Danmark Tlf.: Midtjysk Liftudlejning A/S Fabriksvej Grenå Tlf.: VMC Pitzner A/S Landsdækkende Tlf.: Liftkontrol-ordningen er skabt af Liftgruppen under Materielsektionen, Dansk Byggeri, i samarbejde med Teknologisk Institut, som foretager stikprøvekontrol for at begrænse funktionsfejl på liftene. Liftgruppen tæller 29 medlemmer og 60 godkendte værksteder, se mere på

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

Byggeri uden sort arbejde

Byggeri uden sort arbejde Byggeri uden sort arbejde Når du køber byggeydelser Når du som bygherre køber byggeydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Colette Brix (DF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Colette Brix (DF). Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 251 Offentligt J.nr. 2008-318-0050 Dato: 13. juni 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Rengøring uden sort arbejde Når du køber rengøringsydelser Når du køber rengøringsydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Notat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige

Notat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige Notat 12. december 2016 J-nr.: 84990 / 2355745 Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige udbud. En undersøgelse blandt Dansk Byggeris små medlemmer med under

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat Revisorbranchens Ekspertpanel Skat Juni 2 Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Q&A vedr. metode under fase 1

Q&A vedr. metode under fase 1 Q&A vedr. metode under fase 1 Vejledning: Q&A opdateres løbende med præciseringer og afklaringer vedr. AMVABmetoden og fremgangsmåden for målingerne. De senest indkomne/opdaterede spørgsmål og svar vil

Læs mere

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul. Aalborg Kommunes anvendelse af arbejdsklausuler m.v. Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Praktikpladser Det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har ikke medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Indhold 3 Arbejdsgiverens begrænsede ansvar 4 Ansatte og arbejdsledere 5 Arbejdstilsynet på besøg

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat Skatteudvalget, Finansudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2 Offentligt Notat

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

, FREDERICIA KOMMUNE 17. maj 2013

, FREDERICIA KOMMUNE 17. maj 2013 FREDERICIA KOMMUNE 17. maj 2013 Orienteringssag til økonomiudvalget - opfølgning Økonomiudvalget blev på mødet i marts 2013 orienteret om resultatet af arbejdet med socialt bedrageri i 2012. I forbindelse

Læs mere

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsbranchens betydning for samfundet - en ny fortælling om byggeriet ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hvem er vi? Vi er mange! Over 1% af alle virksomheder i Danmark er

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes

Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes DI ANALYSE Februar 2016 Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes produktivitet Over halvdelen af de politisk godkendte forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler er endnu ikke

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: 30 33 30 45 Mail: jfr@tvc.dk 1 Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 Betaler din virksomhed til for mange fonde? Har din virksomhed tidligere været medlem af en anden arbejdsgiverforening, er det muligt at din virksomhed fortsat

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Forsvarsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Forsvarsministeriets

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Angående punkt 6 på dagsordenen til udvalgets 4. møde: Regionsrådsmedlemmernes vilkår for udførelse af deres hverv.

Angående punkt 6 på dagsordenen til udvalgets 4. møde: Regionsrådsmedlemmernes vilkår for udførelse af deres hverv. Det midlertidige udvalg om evaluering af den politiske struktur Angående punkt 6 på dagsordenen til udvalgets 4. møde: Regionsrådsmedlemmernes vilkår for udførelse af deres hverv. Beskrivelse af de vilkår

Læs mere

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Generelt Indberetning til FerieKonto m.v DA støtter, at digitale og elektroniske løsninger

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere