Marts 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø"

Transkript

1 Klinisk vejledning for analgo-sedation for neurointensive patienter Marts 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

2 klinisk vejledning for analgosedation.doc 2 Arbejdsgruppen der har udviklet den kliniske vejledning for analgo-sedation Overlæge Karen-Lise Welling, ph.d. Seniorforsker Ingrid Egerod, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Klinisk udviklingssygeplejerske Suzanne Herling Intensivsygeplejerske Malene Brorsen Jensen Sted for udarbejdelse af den kliniske vejledning Neurointensiv Afsnit 2093 Neuroanæstesiologisk Klinik Neurocentret Rigshospitalet 2100 København Ø Tidspunkt for udarbejdelse og revision af den kliniske vejledning Udarbejdet dato: Januar 2008 Revideres dato: Januar 2010 Vurdering af den kliniske vejledning Denne kliniske vejledning er udarbejdet i henhold til AGREE-instrumentet (1). Den patientgruppe, som vejledningen omhandler, er de patienter, der indlægges på neurointensiv afsnit, Rigshospitalet, og målgruppen for vejledningen er læger og sygeplejersker samme sted. Vejledningen er under afprøvning som en klinisk kontrolleret undersøgelse (2007 og 2008). Patienternes synspunkter er ikke direkte inddraget i denne vejledning, da vejledningen omhandler sederede eller bevidsthedssvækkede patienter. De generelle anbefalinger for analgo-sedation i denne kliniske vejledning stammer fra internationale vejledninger for kritisk syge patienter (2-4). Der er søgt på Medline og anvendt konsensus fra afsnittets personale til de særlige anbefalinger for neurointensive patienter. Styrken af anbefalingerne er forklaret i en tabel på side 6. Den kliniske vejledning er eksternt vurderet af overlæge Karsten Bülow, neurointensiv afsnit, OUH, Tine Andersen, Klinisk sygeplejelærer, neurointensiv afsnit, OUH og overlæge Pernille Haure Christensen, NOTIA, Ålborg Sygehus. Tak til professor Bertil Romner, overlæge Vagn Eskesen, neurokirurgisk klinik og overlæge Klaus Hansen, neurologisk klinik samt overlæge Fin Biering-Sørensen, Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet for værdifulde input. Der er opnået støtte til statistisk bearbejdning af undersøgelsen af effekten af den kliniske vejledning fra GlaxoSmithKline. Skønt remifentanil indgår i vejledningen, er dette præparat ikke centralt for undersøgelsen. Styrke af anbefalinger (5) Evidensniveau Styrke af anbefalinger Forskningsmetode/publikationstype I a I b Grad A Metaanalyse eller systematisk oversigt af RCT'er Randomiseret, kontrolleret studie (RCT) II a II b Grad B Kontrolleret, ikke-randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) III Grad C Casekontrolundersøgelse Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Tværsnitsundersøgelse IV Grad D Større eller mindre serier, kasuistik, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel

3 klinisk vejledning for analgosedation.doc 3 Formål med den kliniske vejledning At øge kvaliteten og mindske variationen af sedationspraksis til neurointensive patienter (3;6) At optimere patientens velbefindende, og lindre ubehag og smerte At forebygge posttraumatisk stress (7) At udføre sedation sikkert og i henhold til principperne for evidensbaseret praksis (8) Hvad er analgo-sedation? Analgo-sedation er en sedationsstrategi, hvor patienten først og fremmest smertedækkes, og herefter kun hvis det er nødvendigt sederes. Ved analgo-sedation er det ofte muligt at etablere spontan respiration under respiratorbehandling og at fremskynde aftrapning af respiratorbehandling. Blandt fordelene ved analgo-sedation i forhold til konventionel sedation er: Hurtigere aftrapning af respiratorbehandling, mindre risiko for respiratorassocieret pneumoni (VAP), kortere indlæggelsestid og reduceret morbiditet (9). Analgo-sedation erstatter ikke menneskelig kontakt eller human behandling (fx fri besøgstid, musikterapi, fravær af generende lyde og lys, normaliseret døgnrytme og medindflydelse). Hver dag skal der tages stilling til, om patienten har smerter, og om sedation er nødvendig. De individuelle mål med analgo-sedation vurderes dagligt, og der lægges en plan for procedurerelateret analgo-sedation (herunder tracheostomi, sygepleje og mobilisering) (3). Hvilke særlige mål gælder for analgo-sedation til neurointensive patienter? Analgo-sedation er et fundamentalt element i intensiv terapi. Selv om de overordnede mål er de samme for generelle intensivpatienter og neurointensive patienter, er der nogle særlige mål, der gælder specielt for neurointensive patienter: At fastholde tilstrækkelig cerebral perfusion, at undgå intrakraniel hypertension og at reducere hjernens metabolisme (4). I. Analgesi Hvad er anbefalingerne for smertevurdering? Smertevurdering og vurdering af terapeutisk respons udføres regelmæssigt ved hjælp af et hensigtsmæssigt scoringsredskab og dokumenteres systematisk (2) grad C. Når patienten er i stand til at samarbejde, vurderes smerteniveauet ved hjælp af en Visuel Analog Skala (VAS) (2;3) grad B. Når patienten ikke er i stand til at kommunikere, vurderes smerteniveauet ud fra smerterelateret adfærd (bevægelser, ansigtsudtryk og uro) samt fysiologiske indikatorer (BT, P, RF) (2;3) grad B. Praktiske forhold ved smertevurdering Smertevurdering gennemføres mindst 1 gang i hver vagt, uafhængig af om der administreres analgetika. Smertevurdering dokumenteres systematisk i PDM (patient data management) systemet. I forbindelse med dagligt "wake-up call" vurderes smerteintensiteten. Visuel Analog Skala (VAS) = Numeric Rating Scale (NRS) anvendes til kooperative patienter, hvor 0 = ingen smerter og 10 = værst tænkelige smerter (3). Pain Intensity Scale (PI) anvendes til patienter der ikke er i stand til at kommunikere (10). Pain intensity scale (PI) = Smerteintensitetsskala Niveau 1 Ingen smerter Niveau 4 Svære smerter Niveau 2 Milde smerter Niveau 5 Meget svære smerter Niveau 3 Moderate smerter Niveau 6 Værst mulige smerter

4 klinisk vejledning for analgosedation.doc 4 Hvad er anbefalingerne for smertebehandling? Alle kritisk syge patienter har ret til sufficient smertebehandling (2;3) grad A. En behandlingsplan med mål for smertebehandlingen udarbejdes for hver patient og gøres tilgængelig for det relevante personale (2) grad C. Hvis i.v. opioider er nødvendige, anbefales fentanyl, oxynorm eller morfin (2) grad C. Faste eller kontinuerlige doser opioid foretrækkes over p.n. regimer for at sikre konsistent smertedækning (2) grad B. Hvilke specielle anbefalinger gælder for smertebehandling af neurointensive patienter? Akutte smerter (typisk nyopererede patienter): Bolus oxynorm eller morfin i.v. suppleret med paracetamol, eller evt. kortvarig øgning af remifentanilinfusion (25 %). Kroniske smerter (patienter i fast behandling med stærke analgetika): Behandlingen individualiseres under hensyn til vanlig behandling, evt. langtidsvirkende opioid i sonden (oxynorm, oxycontin, contalgin, metadon). Lette smerter (typisk neuromedicinske patienter): Paracetamol til ubehag og lettere smerter. Ved ubehag fremkaldt af trachealtube, katetre, immobilisation m.v. kan suppleres med bolus oxynorm eller morfin i.v. eller evt. en baggrundsinfusion med lav dosis remifentanil. Postoperative smerter: Som hovedregel følges smertebehandlingsplanen lavet af den læge, der har bedøvet patienten (oftest standard postoperativ EPM plan). Evt. senere i forløbet tabletbehandling med oxynorm. Evt. VAS-scoring. Neurogene smerter: Start med tricykliske antidepressiva f.eks. amitriptylin 25 mg x 1-3 p.o. dagligt. Er dette ikke tilstrækkeligt er næste valg antikonvulsiva f.eks. gabapentin 400 mg x 3 p.o. stigende til maksimalt 3,6 g/døgn. Alternativ pregabalin ( lyrica ) 75 mg x 2 stigende til maksimalt 300 m g x 2 p.o. Hvis ikke effekten af de to første stoffer er tilstrækkelig, kan forsøges et syntetisk opioid fx tramadol 50 mg x 2 p.o. stigende til maksimalt 100 mg x 4 p.o. Procedurer der volder smerte eller stress (f.eks. sårpleje eller fysioterapi): Evt. forudgående supplement af refrakte doser analgetikum eller evt. kortvarig øgning af remifentanilinfusion. Andre stressrelaterede smerter: Evt. non-farmakologisk stressterapi: Ro på stuen, rolig stemmeføring, tilstedeværelse af nærmeste pårørende, berøring, blid musik etc. Udskrivning fra NIA: Et til to døgn inden udskrivelse skiftes til oxynorm eller morfin ved opioidkrævende smerter. Begge stoffer gives i.v. intervaldoseret x 4-6/døgn med dosis mg/kg. Peroral dosis 2,5-3,0 x parenteral dosis. Det første døgn anvendes til at titrere opioidbehovet på basis af smertevurdering (VAS-scoring). Hvilke specielle anbefalinger gælder ved valg af opioider til neurointensive patienter? Fentanyl er første valg til neurointensive patienter, herunder patienter med svært hovedtraume og med stor risiko for at udvikle intrakraniel hypertension. Remifentanil er første valg til alle neurointensive patienter samt patienter med lettere hovedtraume og mindre risiko for at udvikle intrakraniel hypertension, og hvor det forventes, at patienten skal vækkes inden for kort tid, eller hvor tubeintolerance er fremtrædende. Remifentanil kan erstatte fentanyl hos patienter med sværere hovedtraume og aftagende intrakraniel hypertension 1 døgn forud for forventet vækning. Remifentanilinfusion skal højst gives 3-5 døgn; ved fortsat behov skiftes til fentanyl. Remifentanil reducerer behovet for sideløbende sederende behandling med op til 50%. Oxycodonhydroklorid (Oxynorm) er et ekvipotent (mg til mg) med morfin, har færre sidevirkninger og foretrækkes frem for morfin. Morfin benyttes ikke til infusion. Morfin kan anvendes ved intervaldoseret analgesi (se "udskrivning fra NIA ovenfor). Se skema 1: Anbefalinger ved administration af opioider Se skema 2: Anbefalinger ved administration af remifentanil Se skema 3: Anbefalinger ved administration af propofol

5 klinisk vejledning for analgosedation.doc 5 Praktiske forhold ved smertebehandling Analgesi påbegyndes altid forud for sedation. I mange tilfælde kan sedation undgås, hvis patienten er sufficient smertedækket (f.eks. ved tubetolerance). Kontinuerlig opioidinfusion skal lægeordineres og minimeres mht. infusionshastighed og infusionsperiode. Infusionshastighed justeres mindst 1 gang i vagten, da lang infusionsperiode og høj dosis giver abstinenser og (for fentanyl) akkumulation. Ved smertevoldende procedurer kan der suppleres med bolusdoser af analgetikum eller øgning af infusionshastigheden af remifentanil. Ved brug af opioider ordineres peristaltikfremmende laksantia, da opioider påvirker peristaltikken. Der skal altid samtidig ordineres osmotiske laksantia. (se EMP standardplan: Obstipationspakke NIA). Paracetamol ordineres fast til alle patienter x 4/døgn (15 mg/kg x 4). NSAID undgås på grund af påvirkning af nyrefunktionen og øget blødningstendens. II. Sedation Hvad er anbefalingerne for sedation? Sedation af agiterede kritisk syge patienter bør kun initieres efter sufficient analgesi og efter reversible fysiske tilstande er behandlede (2) grad C. Der bør jævnligt fastsættes et mål for sedation for hver enkelt patient, og sedationsniveauet og den terapeutiske respons bør regelmæssigt dokumenteres (2;3) grad C. Sedation udføres i henhold til kliniske retningslinjer (2) grad B. Hvordan vurderes sedationsniveauet? Sedationsniveau vurderes vha. Ramsay Sedation Score (11) og dokumenteres i PDM. Sedationsniveau vurderes mindst 1 gang i hver vagt (mindst hver 8. time). Sedationsniveau 2-3 tilstræbes normalt. Ramsay niveau 5-6 tilstræbes primært ved forhøjet ICP eller marginal oxygeneringsevne med behov for ekstreme respiratorindstillinger. Sedation lægeordineres og gennemføres på specifik indikation. Indikation for sedation vurderes løbende for at undgå unødvendig sedation. Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 Ramsay Sedation Score Angst og/eller agiteret/rastløs Samarbejdende, orienteret og rolig Reagerer på opfordringer (åbne øjne, trykke hånd, række tunge) Sovende, men livligt respons på let banken på glabella eller høj tale Sovende, sløvt respons på let banken på glabella eller høj tale Intet respons Hvordan vurderes bevidsthedsniveauet? Vurdering af bevidsthedsniveau ved Glasgow Coma Score (GCS) GCS og Ramsay supplerer hinanden og dokumenteres under CNS i PDM. I forbindelse med dagligt "wake-up call" vurderes bevidsthedsniveauet (GCS). Daglig sedationspause (wake-up call) Formål med sedationspause er at revurdere patientens behov for videre sedation. Ved stuegang vurderer lægen om et "wake-up call" er hensigtsmæssigt (12;13). Dagligt wake-up call undgås hos patienter med forhøjet ICP eller anden neurokirurgisk kontraindikation eller f.eks. ekstreme respiratorindstillinger. Ved indikation for wake-up call vækkes patienten til Ramsay niveau 2-3 (2). I forbindelse hermed tages stilling til det ønskede sedationsniveau for det kommende døgn, se skema:

6 klinisk vejledning for analgosedation.doc 6 Sedationspause (wake-up call) til Ramsay 2-3 Stof eller stofkombination Fentanyl/propofol Remifentanil/propofol Midazolam Handling Propofol slukkes. Bolus oxynorm/morfin i.v. 45 min før propofol slukkes, herefter reduceres remifentanil med 25% hver 10. minut. Opvågning kan ikke forventes umiddelbart efter der slukkes. Hvad er anbefalingerne ved valg af sedativa? Midazolam vælges til hurtig sedation af agiterede patienter (2) grad C. Propofol vælges når der ønskes hurtig vækning (f.eks. vurdering af bevidsthed/neurologisk tilstand eller ekstubation) (2) grad B. Sedativa titreres til et bestemt sedationsniveau for at undgå langtidseffekter (2) grad A. Triglycerider måles efter to døgn med propofol og lipider medregnes i patientens kalorieindtag (2) grad B. Risiko for abstinenser efter brug af sedativa og opioider bør tilgodeses. Sedativa bør aftrappes gradvist (2;3) grad B. Nonfarmakologiske metoder medtænkes for at sikre patientens søvn (2) grad B. Hvilke specielle anbefalinger gælder for sedation af neurointensive patienter? Propofol er første valg for neurointensive patienter og midazolam er andet valg. Propofol (10 mg/ml) gives som infusion til max. dosis 5 mg/kg/time. OBS: Fentanylinfusion potenserer propofoleffekten. Ved utilstrækkelig sedation og propofol dosishastighed på 5 mg/kg/t suppleres med bolus midazolam. Er dette utilstrækkeligt efter 6-12 timer, erstattes propofol med midazolaminfusion (altid bolus først, da respiratortiden forlænges efter opsætning af midazolaminfusion). Ved midazolamdosis > 0,3 mg/kg/time suppleres med pentobarbital (mebumal) i refrakte doser. Thio-coma er en af de ultimative behandlinger til patienter med svært forhøjet ICP eller Status Epilepticus og ikke en sedationsoption. Se skema 3, 4 og 5: Administration af sedativa Hvilke specielle forhold gælder for propofol til neurointensive patienter? OBS: Kendt allergi OBS: Hypertriglyceridæmi Propofolinduceret hypotension behandles primært med volumensubstitution. Reversibilitet er reduceret efter timers infusion. Propofolinfusionssyndrom (acidose, rhabdomyolyse [nedbrydning af muskelfibre], leverpåvirkning) kan ses ved doser >5 mg/kg. Propofol kan anvendes som et anti-krampemiddel (4) Propofol medregnes i kalorieregnskabet (indeholder 1 kcal/ml eller 0,1 g fedt/ml). Ved for stor kalorieindgift eller hypertriglyceridæmi, som ses ved dosis > 2 mg/kg/time (svarer til anbefalet daglig lipiddosis på 0,5 g fedt/kg), måles Se-triglycerid eller fattigmands lipidtest". Grønfarvning af urinen kan forventes. Se skema 6: Sedation til særlige neurointensive sygdomsgrupper Se skema 7: Skema til aftrapning af sedation

7 klinisk vejledning for analgosedation.doc 7 Skema 1. Anbefalinger ved administration af opioider Lægemiddel Dosishastighed Handling Fentanyl Startdosis 2-3 ml/time voksne (1-3 mikrog/kg/time) Ved fortsatte smerter øges med 0,5-1 ml/time til effekt. Det er sjældent nødvendigt med > 7-10 ml/time. Ved uro/agitation suppleres med propofol bolus op til 0,5 mg/kg eller Remifentanil Oxynorm Morfin Startdosis = [Pt.-vægt i kg] x 0,1 ml/time (f.eks. 60 kg startdosis 6 ml/t = 6-9 mikrog/kg/t). Vedligeholdelse 0,4-45,0 mikrog/kg/time Hvis dosis >12 mikrog/kg/time (Se skema 2) infusion 0,5 mg/kg/time. Dosis justeres hvert 5 minut med 25 % ud fra smerteniveau og respirationsfrekvens. Må ikke gives som bolus! Ved fortsatte smerter øges med 1,5 mikrog/kg/time til effekt Ved uro/agitation suppleres med propofol bolus op til 0,5 mg/kg eller infusion 0,5 mg/kg/time 0,1 mg/kg som bolus i.v. Efter 20 min kan suppleres med 50% af bolusdosis. Fuld effekt opnås først 45 min efter indgift. Skema 2. Anbefalinger ved administration af remifentanil (60 mikrog/ml) Infusionshastigheden (ml/t) vælges ud fra patientens vægt og den ønskede dosering. OBS: Remifentanil må IKKE gives som bolus Patientens vægt Start (ml/t) 6 mikrog/kg/time Interval (ml/t) Tilslut propofol ved højere end 12 mikrog/kg/time Maks. dosis (ml/t) 45 mikrog/kg/time Kg ml/time ml/time ml/time 40 kg ,0 50 kg ,5 60 kg ,0 70 kg ,5 80 kg ,0 90 kg ,5 100 kg ,0 110 kg ,5 120 kg ,0

8 klinisk vejledning for analgosedation.doc 8 Skema 3: Anbefalinger ved administration af propofol (10 mg/ml) Patientens vægt Start (ml/t) 1 mg/kg/time Skal suppleres med analgetikainfusion, senest når dosis kommer op på ml/t (2 mg/kg/time) Maksimum (ml/t) 5 mg/kg/t (overvej skift af sedativa eller supplement med midazolam) Kg ml/time ml/time ml/time 40 kg kg kg kg kg kg kg kg OBS. Remifentanil reducerer behovet for samtidig sederende behandling med op til 50%. Propofol og remifentanil må godt løbe i samme venflon eller CVK, selv om der gives bolus Propofol. Skema 4: Anbefalinger ved administration af midazolam (1 mg/ml) Start altid med bolus midazolam (0,03-0,1 mg/kg). Midazolaminfusion forlænger respiratortiden. Patientens vægt Start (ml/t) 0,03-0,1 mg/kg/time Dosis på 0,3 mg/kg/time svarer til ml/t Maks. dosis (ml/t) >0,3 mg/kg/t (overvej supplement med mebumal bolus) Kg ml/time ml/time ml/time 40 kg 1,5-4,0 12,0 >12,5 50 kg 1,5-5, >15,0 60 kg 2,0-6,0 18,0 >20,0 70 kg 2,0-7,0 21,0 >22,0 80 kg 2,5-8,0 24,0 >25,0 90 kg 2,5-9,0 27,0 >27,5 100 kg 3,0-10,0 30,0 >30,0 110 kg 3,5-11,0 30,0 >35,0

9 klinisk vejledning for analgosedation.doc 9 Skema 5: Anbefalinger ved administration af sedativa Lægemiddel Propofol (10 mg/ml) Midazolam (1 mg/ml) Der må kun gives blandinger med 1 mg/ml. Hvis styrken 5 mg/ml anvendes, skal der fortyndes med 0,5% NaCl til 1 mg/ml slutblanding Dosishastighed Handling Se skema 1 mg/kg/time Startdosis < 3 mg/kg/time Dagligt wake-up call (hvis ikke kontraindiceret) samt vurdering af ønsket sedationsniveau for det kommende døgn. 3 mg/kg/time Supplere evt. med remifentanilinfusion ved utilstrækkelig sedation. Remifentanil reducerer behovet for anden samtidig sederende behandling med op til 50 %. > 5 mg/kg/time Supplere eller erstatte propofol med midazolam 0,03-0,1mg/kg/time Startdosis bolus er 0,5-2 mg (0,05-0,1 mg/kg). Det forudsættes, at patienten samtidig behandles med For 60 kg svarer det til analgetika (typisk fentanyl). Bolus behandling med midazolam 2-6 mg/time = 1-6 ml forkorter respiratortiden sammenlignet med infusion af midazolam. < 0,3 mg/kg/time For 60 kg svarer det til <18 ml/time 0,3 mg/kg/time For 60 kg svarer det til >18 ml/t Thiopental (Ikke til trykinstabile patienter) Pentobarbital 1 4 mg/kg/t Fenobarbital Hvis patienten får analgesi med fentanyl, suppleres med remifentanil infusion ved utilstrækkelig sedation. Remifentanil reducerer behovet for anden samtidig sederende behandling med op til 50%. Supplere evt. med fenemal (bolus 0,5-1 mg/kg) Thiopental 5-10 mg/kg over 30 minutter 5 mg/kg/t i 3 timer fulgt af 1-3 mg/kg/h Infusion eller bolus. Sjældent nødvendig med pentobarbital (mebumal). Bolus 0,5-1 mg/kg. Sjældent nødvendigt med fenobarbital (fenemal). Anvendes evt. i abstinensbehandling, se dette afsnit.

10 klinisk vejledning for analgosedation.doc 10 Skema 6: Sedation til særlige neurointensive sygdomsgrupper Sygdomsgruppe Tilstand Valg af analgetika/sedativa SAH Hovedtraume (TBI) Akut medullær skade Generaliseret status epilepticus Neuromuskulær sygdom Før definitiv behandling Efter definitiv behandling Lettere Moderat Svært Trin 1 Behandlingsmål er EEG til burst suppression (kontinuerlig EEG monitorering tilstræbes) Trin 2 Trin 3 (Obs hypotension) Remifentanil/propofol Remifentanil/propofol (1. og 2. døgn) Remifentanil/propofol Fentanyl/propofol/evt. midazolambolus Hvis pt. kommer fra traumecenteret med remifentanil/propofol fortsættes dette, hvis sufficient. Der tages så stilling til sedationsform næste dag ved stuegang NIA/NK-læger Fentanyl/midazolam. Hvis pt. kommer fra traumecenteret med remifentanil/propofol fortsættes dette, hvis sufficient. Evt. supplement med mebumal eller Thio-coma 5-10 mg/kg over 30 minutter, 5 mg/kg/t i 3 timer fulgt af 1-3 mg/kg/h Remifentanil/propofol (lav dosis) kombineret med bolus oxynorm/morfin Remifentanil (doseret som i skema 2)/propofol (indtil 5 mg/kg/t) Midazolambolus, evt. infusion (doseret som i skema 4), propofoldosis nedsættes til 2 mg/kg/time eller seponeres helt Thiopental 5-10 mg/kg over 30 minutter 5 mg/kg/time i 3 timer fulgt af 1-3 mg/kg/h. Almindelig tubeaccept kan som regel opnås med analgesi (fentanyl eller remifentanil). Hvis ikke det er nok, anvendes Propofol kombineret med bolus oxynorm/morfin. Husk behandling for neurogene smerter. Skema 7. Skema til aftrapning af sedation Stof eller stofkombination Handling Remifentanil/propofol Propofol halveres i 1 (-2) timer. Herefter slukkes. Remifentanil aftrappes herefter med 25% hver 10 minut, forudgået af bolus morfin/oxynorm i.v. (45 minutter før) Fentanyl/propofol Propofol halveres i 1 (-2) timer, herefter slukkes. Fentanyl reduceres så til 0,5 mcg/kg/t eller slukkes, afhængig af smertevurdering. Fentanyl/midazolam Midazolam slukkes. Fentanyl reduceres til 0,5 mikrog/kg/time

11 klinisk vejledning for analgosedation.doc 11 Referencer (1) Agree Collaboration. AGREE instrument Ref Type: Internet Communication (2) Jacobi J, Fraser GL, Coursin DB, Riker RR, Fontaine D, Wittbrodt ET, et al. Clinical practice guidelines for the sustained use of sedatives and analgesics in the critically ill adult. Crit Care Med 2002 Jan;30(1): (3) Mattia C, Savoia G, Paoletti F, Piazza O, Albanese D, Amantea B, et al. SIAARTI recommendations for analgo-sedation in intensive care unit. Minerva Anestesiol 2006 Oct;72(10): (4) Citerio G, Cormio M. Sedation in neurointensive care: advances in understanding and practice. Curr Opin Crit Care 2003 Apr;9(2): (5) Andersen IB, Matzen P. Evidensbaseret medicin. Copenhagen: Gads Forlag; (6) Woolf SH, Grol R, Hutchinson A, Eccles M, Grimshaw J. Clinical guidelines: potential benefits, limitations, and harms of clinical guidelines. BMJ 1999 Feb 20;318(7182): (7) Jones C, Skirrow P, Griffiths RD, Humphris G, Ingleby S, Eddleston J, et al. Post-traumatic stress disorder-related symptoms in relatives of patients following intensive care. Intensive Care Med 2004 Mar;30(3): (8) Sackett DL, Rosenberg WM, Gray JA, Haynes RB, Richardson WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn't. BMJ 1996 Jan 13;312(7023):71-2. (9) Kelbel C, Schonhofer B. [Ventilation and analgo-sedation]. Pneumologie 2007 Jun;61(6): (10) Karabinis A, Mandragos K, Stergiopoulos S, Komnos A, Soukup J, Speelberg B, et al. Safety and efficacy of analgesia-based sedation with remifentanil versus standard hypnotic-based regimens in intensive care unit patients with brain injuries: a randomised, controlled trial [ISRCTN ]. Crit Care 2004 Aug;8(4):R268-R280. (11) Ramsay MA, Savege TM, Simpson BR, Goodwin R. Controlled sedation with alphaxalonealphadolone. Br Med J 1974 Jun 22;2(5920): (12) Kress JP, Pohlman AS, O'Connor MF, Hall JB. Daily interruption of sedative infusions in critically ill patients undergoing mechanical ventilation 1. N Engl J Med 2000 May 18;342(20): (13) Schweickert WD, Gehlbach BK, Pohlman AS, Hall JB, Kress JP. Daily interruption of sedative infusions and complications of critical illness in mechanically ventilated patients. Crit Care Med 2004 Jun;32(6):

Februar 2008. NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Februar 2008. NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Klinisk vejledning for analgo-sedation for neurointensive patienter Februar 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 080201 Klinisk vejledning

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Feb April 2012 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af resultater efter ny plan s. 2 Den nye smerte og kvalmeplan

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013 Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

VAS SÅ! Har du scoret i dag?

VAS SÅ! Har du scoret i dag? VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00. Hold S06S

Intern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00. Hold S06S Intern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Fru Andersen på 61 år skal have fjernet et 10 cm stort hernia incisionalis via en åben abdominal operation. Hun får postoperativ

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse) Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Lægemiddelregning. Repetition af formler & opgaveregning. Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH

Lægemiddelregning. Repetition af formler & opgaveregning. Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH Lægemiddelregning Repetition af formler & opgaveregning 1 Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH Lægemiddelregning Agenda Enheder Styrke Dosering Infusionshastighed Fortynding 2 HUSK Vær

Læs mere

Klinisk vejledning for Patientdagbøger

Klinisk vejledning for Patientdagbøger Whiston Hospital Intensivafdeling og Intermediært afsnit Klinisk vejledning for Patientdagbøger Oktober 2006 Opdateres oktober 2007 Dr. Christina Jones 061128 Klinisk vejledning for patientdagbøger Whiston

Læs mere

Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi

Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi Oktober 2009 - marts 2010 Indhold: Indledning Vurdering af resultater fra retrospektiv opgørelse Forslag til ny smerteplan Resultater

Læs mere

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol. Enheder - opgave 1 Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol x 1000 mg ml mmol x 1000 / 1000 / 1000 µg µl µmol 1 1 g x 1000 1000 mg Enheder

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation Nurse Administered Propofol Sedation Opstart NAPS kom til Danmark i 2007 Første hospital til at indføre Naps i Danmark var Gentofte Hospital. Et hold af læger og sygeplejersker var på studiebesøg i Oregon.

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: Christina på 30 år indlægges på det psykiatriske hospital. Her observerer psykiatrilægen, at Christina lider af kontaktproblemer

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ

Læs mere

Projektprotokol: Smertebehandling til karkirurgiske patienter

Projektprotokol: Smertebehandling til karkirurgiske patienter Projektprotokol: Smertebehandling til karkirurgiske patienter Marts 2015 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Indhold... 3 Baggrund og oplæg til smerteprotokol... 4 Data fra patientforløb...

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge

Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Formål At forebygge og behandle angst for tandbehandling (dental fear or anxiety (DFA) og

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse) Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ISNCSCI (International Standards of Neurological Classification of Spinal Cord Injury) - klassificeret rygmarvsskade med henblik på

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00 Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: En 66-årig mand henvender sig til praktiserende læge p.g.a. meget stærke smerter i højre storetå. Smerterne er opstået akut samme

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom

Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom tiltrædelsesforelæsning Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr. 2 2013 21 Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom Ingrid Egerod Rigshospitalet, den 21.11.2012 Min

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Helene Ancher Knudsen har gennemset afdelingens instrukser, der forefindes igen instruks omhandlende

Helene Ancher Knudsen har gennemset afdelingens instrukser, der forefindes igen instruks omhandlende Afdeling: Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V Udarbejdet af: Annika Mahallati Sagsnr.: 4 E-mail: anma@rsyd.dk Dato: 23. februar 2016 Telefon: Referat Møde: Patientsikkerhed Tidspunkt: Tirsdag d. 23. februar,

Læs mere

Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne

Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne Vurdering af bevidsthedsplan Glasgow Coma Skala Voksne Øjenåbning Verbale respons Motorisk respons Ved uens respons scores den bedste side Total Spontant åbne 4 På tiltale 3 På smertestimulation 2 Ingen

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE - CLEARINGHOUSE BILAG XX Bilag 10 Resume Titel Klinisk retningslinje om palliativ sedering for voksne patienter indlagt på en specialiseret palliativ enhed Arbejdsgruppe Denne retningslinje er udarbejdet

Læs mere

Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen

Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen Intensivdelirium CAM-ICU Indhold Hvad er delirium hos intensivpatienten Undertyper Risikofaktorer Patient fortællinger Scoringen med CAM-ICU inkl. øvelser Dansk incidensstudie Sygeplejen ved delirium Evt.

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sedationsstrategi -Målrettet behandling af gener forbundet med kritisk sygdom. 2.udgave 2014.

Sedationsstrategi -Målrettet behandling af gener forbundet med kritisk sygdom. 2.udgave 2014. Sedationsstrategi -Målrettet behandling af gener forbundet med kritisk sygdom. 2.udgave 2014. Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Formål... 2 Trin 1: Smerter... 3 Trin 2: Angst... 3 Trin 3: Delirium...

Læs mere

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. Efter Kommissionens beslutning vil myndighederne i de enkelte

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere