DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 Digitaliseret af / Digitised by Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

4 flctp W Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning. Nr Penge og Priser. Med et Afsnit om Prisreguleringsbestræbelserne under Verdenskrigen. Af Edv. Mackeprang. Udgivet af Universitetsudvalget. I Kommission hos Jacob Erslev Bogladepris 20 Øre.

5 VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK ?é

6 Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning. Nr Penge og Priser. Med et Aisnit om Prisreguleringsbestræbelserne under Verdenskrigen. Af Edv. Mackeprang. / m L/5?/ Udgivet af Universitetsudvalget. I Kommission hos Jacob Erslev U 3/

7 LITTERATUR: E. Macke pr an g: Høje og lave Priser. København Forskellige Artikler om Prisregnleringsbestræbelserne under Verdenskrigen i Nationaløkonomisk Tidsskrift og Dansk Land, Aargang S. L. Møllers Bogtrykkeri. København.

8 PENGE. Den mest primitive Form for Omsætning er Byttehandel, hvor Varer byttes mod Varer. Forudsætning-en for, at et Bytte kommer i Stand, er, at begge Parter har Brug for hinandens Ting. Man vil rent umiddelbart kunne inclse, at der er ret snævre Grænser for en saadan Ombytning. Selv paa et forholdsvis lavt Kulturtrin er Menneskets Fornødenheder i Art og Kvalitet ret talrige, hvorfor en saadan primitiv Ombytning hurtigt vil ophøre af sig selv, idet man ganske ubevidst søger at faa et almindeligt Omsætningsmiddel, nemlig en eller anden Vare, som alle sætter Pris paa. Hvilken Vare der i det givne Tilfælde bliver valgt, afhænger af det paagældende Samfund. Jægerfolk vil fortrinsvis vælge Genstande, der staar i Forbindelse med Jagten (Vaaben, Huder), et Hyrdefolk vil vælge Kvæg (Kvæg pecus pecunia Penge) og saa fremdeles. Paa Island benyttede man i Oldtiden ved Siden af Sølv ogsaa Fisk og Vadmel. Mange af de nævnte Omsætningsmidler er dog i flere Retninger meget uhensigtsmæssige. For at en Ting skal være et godt og brugbart Omsætningsmiddel, maa det samtidig opfylde flere forskellige Betingelser, det maa være 1. deleligt og igen let foreneligt, 2. ensartet i Kvalitet, 3. praktisk talt uforgængeligt og 4. af forholdsvis høj Værdi i en lille Mængde. Kvæg, Skind m. m. opfylder saa godt som ingen af de fire Egenskaber, og hvad Jærn og Kobber angaar, saa kan disse to Metaller hverken siges at være uforgængelige (ruster og irres) eller at være af høj Værdi i en lille Mængde (2000 Pd. Jærn lig 100 Pd. Kobber lig 50 Kr.). Kun de ædle Metaller, Guld og Sølv, opfylder fuldtud samtlige fire Egenskaber.

9 4 Det er derfor ogsaa ret forstaaeligt, at netop disse er blevet valgte til Omsætningsmidler. De kan deles og sammensmeltes igen uden Værditab, de er helt igennem ensartede i Kvalitet, de kan opbevares uden større Bekostning og er uforanderlige gennem Tiderne, og endelig repræsenterer en forholdsvis lille Mængde en høj Værdi (i Pd. Guld lig 1240 Kr., 1 Pd. Sølv lig ca. 35 Kr.). I Begyndelsen anvendte man Guld og Sølv i Form af Stænger (Barrer), senere udmøntede man dem, d. v. s. man stemplede dem med deres Vægt eller Værdi. Denne Ret til at stemple eller udmønte blev i Middelalderen udøvet af Kongerne, Fyrsterne, Biskopperne og Bykommunerne ; men herved indsneg der sig Misbrug, og Mønterne fik ofte et andet og mindre Metalindhold end deres Paalydende. En nordisk Mark var oprindelig en»mærket«mængde Sølv til en Værdi af 36 Kr.; senere blev en Mark lig 16 Skilling. Mønterne blev»beklippede«, hvad der gav Udøveren af Møntningsretten en god Indtægt. I Nutiden er Møntningsretten ordnet paa en anden Maade. Man har overalt for de større Møntstykkers Vedkommende indført fri Udmøntning for Private. Herhjemme bestemmer saaledes vor Møntlov af 23. Maj 1873 i 12, at»der skal aabnes Adgang for Enhver til at erholde Hovedmønter udmøntede for indleveret Guld imod Erlæggelsen af en Slagskat«. Enhver har med andre Ord Ret til af Regeringen at forlange, at den skal udmønte Guldmønter til et Værdibeløb, svarende til det indleverede Guld, blot med Fradrag af en Slagskat, nemlig 5 Øre af 20 Krone Stykker, og 3,3 Øre af 10 Krone Stykker. Det er Staten, der paa sit Møntværksted lader Guldmønterne lave, men det er Private (som Regel det private Aktieselskab Nationalbanken), der indleverer Guldet til Udmøntning. Da Slagskatten (Udmøntningsgebyret) er ret ubetydelig, bliver Resultatet altsaa, at vore Guldmønters Værdi praktisk talt altid svarer til deres paalydende Værdi. Saadanne Mønter, der er Genstand for fri Udmøntning, kaldes Hovedmønter og deres Metal kaldes Møntfodsmetallet. Før 1873 havde vi fri Udmøntning af Sølv (men ikke af Guld), og Sølvet var derfor den Gang vort Møntfodsmetal, man havde den Gang Sølvmøntfod, medens vi nu har Guldmøntfod.

10 Ogsaa de fleste andre Lande er i Tidens Løb gaaet over fra Sølv- til Guldmøntfod. Aarsagen til denne Overgang skyldes Sølvets stærkt aftagende Værdi i de sidste 50 Aar, hvorved det blev mindre egnet til Hovedmøntmetal. I Middelalderen var i Pd. Guld lig 11 Pd. Sølv, i det 16de Aarhundrede var Forholdet som 1 til 12, Aar 1700 som 1 til 15, hvorom det svingede endnu omkring I den følgende Tid har Forholdet været: , , , , , , , , , , ,5 Sølvets varierende Værdi i Forhold til Guld vil vise det umulige i samtidig at tillade fri Udmøntning af begge Metaller (Dobbeltmøntfod). I Frankrig indførte man i Aaret 1800 Dobbeltmøntfod; da Forholdet den Gang var i Pd. Guld lig 15^2 Pd. Sølv, vilde man saaledes i H. t. Loven for 15^ Pd. Sølv faa udmøntet 1700 Frcs. (i Sølv), og et tilsvarende Beløb af 1 Pd. Guld. Havde man vedblivende opretholdt Dobbeltmøntfoden, vilde det i Nutiden ikke have kunnet betale sig at udmønte Guldmønter; man vilde have sendt Guldet til Udlandet, hvor man for hvert Pund Guld kan købe ca. 35 Pd. Sølv, der udmøntet i Frankrig giver ca Francs, medens 1 Pd. udmøntet Guld stadig kun giver 1700 Frcs. I 1870erne suspenderede man derfor ogsaa i Frankrig den fri Udmøntning af Sølv ; det samme skete i de øvrige Lande som Italien, Belgien, Schweiz og Grækenland, der havde indført Dobbeltmøntfod. Ved Siden af Hovedmønterne cirkulerer der i alle civiliserede Lande de saakaldte Skillemønter, hvorved forstaas en Metalmønt, hvis Metalindholds Værdi er under Møntens Paalydende. Udmøntningsretten af disse tilkommer derfor alene Staten, der bestemmer, hvormange den vil udmønte. Herhjemme indeholder et 2 Kronestykke ialt 12 Gram fint Sølv; da 1 kg Guld koster 2480 Kr., og Ombytningsforholdet mellem Sølv og Guld f. Eks. i 1902 var ca. 40 til i, vilde det sige, at 12 Gram fint Sølv kun kostede ca. 74^2 Øre, medens det udmøntet som et 2 Kronestykke gjaldt lig 2 Kr. Hvis der her var fri L T dmøntning, vilde det være en

11 6 god Forretning at udmønte Skillemønt, hvorfor vor ovennævnte Møntlov ogsaa siger:»skillemønt udpræges kun for Statskassens Regning«. Naar disse Skillemønter, til Trods for deres Underværdi, dog tages til det paalvdende Beløb, er det dels som Følge af Loven, der erklærer dem for»lozdigt Betalingsmiddel«, dels og hovedsagelig, fordi Loven giver Enhver Adgang til at faa dem vekslet med Hovedmønt (vor Møntlovs n). Gennem den sidste Bestemmelse er det faktisk gjort umuligt for Regeringen at faa udmøntet for mange Skillemønter, da disse i saa Fald af sig selv vil vende tilbage til Statskassen. Ved Siden af Hoved- og Skillemønter findes endnu en tredje Slags Penge, nemlig de saakaldte Banksedler, d. v. s. Sedler udstedt af en dertil af Samfundet bemyndiget Bank, der til Gengæld for Seddeludstedelsesretten paa Forlangende skal indløse Sedlerne med Landets Hovedmønt. Paa en Maade er der saaledes kun en ringe Forskel mellem Skillemønt og Banksedler, begges Materialindhold er under den paalvdende Værdi, for Banksedlernes Vedkommende er Materialindholdet jo endda lig Nul, og begges faktiske Værdi beror paa Muligheden af til enhver Tid at kunne ombytte dem med Hovedmønt. For at Samfundet dog kan være paa den sikre Side med Hensyn til den seddeludstedende Banks Evne til at opfylde sine Forpligtelser, kræver man, at Banken altid skal have en vis Mængde af de udstedte Sedler dækket af Hoved møntmetallet. Den skitserede Ordning af Seddeludstedelsen med Indløsningsforpligtelse og Metaldækning er først bleven rationelt ordnet i det sidste Aarhundrede. Tidligere blev Indløsningspligten ikke altid overholdt eller fra Tid ti! anden suspenderet, ligesom Metaldækningen ikke var fastsat gennem Lov. Resultatet blev derfor ofte, at man udstedte en stor Mængde Sedler, der faldt i Værdi (fik- Kurs). Under Napoleonskrigene havde vi herhjemme udstedt Sedler til et Beløb af Milliard Kr., men Sedlerne faldt ogsaa til Vio af deres paalydende Værdi. Under den nuværende Verdenskrig har man i de fleste Lande søgt at værne om de seddeludstedende Bankers Guldbeholdninger og har derfor suspenderet deres Indløsningspligt, ligesom man ved at ændre Metaldækningsreg-

12 / lerne i liberal Retning har muliggjort en større Seddeludstedelse. Der findes altsaa tre Slags Penge: 1. Virkelige Penge (fri Udmøntning, Hovedmønter). 2. Tillidspenge (Indløselighed og Dækning, Skillemønt og Banksedler). 3. Qvasipenge (Sedler uden Indløselighed og Dækning, Tvangskurs). Foruden gennem Penge formidles Omsætningen gennem Bankanvisninger, en skriftlig Bemyndigelse til en Bank, hvor der er deponeret en Sum Penge, om at udbetale en større eller mindre Del af disse. I Nutidens Samfund er dog til syvende og sidst den eksisterende Guldmængde Hovedværdigrundlaget saavel for de virkelige Penge som for Tillidspengene og Bankanvisningerne ; Guldmængden er Basis for hele vor økonomiske Eksistens. PRISER. Foruden at være et Omsætningsmiddel, d. v. s. et Middel, der opløser Byttet i to Funktioner: et Køb og et Salg, er Penge tillige et Vcerdimaal, den indbyrdes Maalestok for alle de tusinde forskellige Varers \ ærdi. Enhver Vares Værdi kan udtrykkes ved enhver anden Vares Værdi, men i saa Fald faar vi et Utal af Værdier at regne med. Pengene bliver derimod en Art Fællesnævner i Værdiforholdet, og en Vares Værdi, udtrykt i Penge, kaldes Varens Pris. Idealet var, at Pengene til alle Tider havde samme Værdi, samme Købeevne, saaledes at man gennemsnitlig stadig kunde faa de samme Varemængder for de samme Penge. Noget saadant er ogsaa delvis Tilfældet i kortere Tidsperioder, hvorimod Pengenes Købeevne svinger stærkt fra Aarhundrede til Aarhundrede. Herhjemme var Priserne ved Amerikas Opdagelse meget lave; eksempelvis kan nævnes følgende Priser: 1 Td. Rug IV2 Kr. 1 Gaas 18 Øre 1 Pd. Smør 1 Ko 10 Øre 7 Kr. 1 Høne 1 Al. Hørlærred Lam 50 Øre Men samtidig var Arbejdslønnen ogsaa lav, en Svend fik 24 Øre pr. Dag, en Arbejdsmand 12 Øre pr. Dag, saa-

13 8 ledes at Forholdet mellem Indtægter og" Udgifter dog ikke var meget forskelligt fra Nutiden. Siden Aar 1500 er Priserne steget fra Aarhundrede til Aarhundrede; fra 1500 til 1560 steg Priserne til det dobbelte, fra 1560 til 1660 fordobledes de igen, derefter var de konstante fra 1660 til 1760, for igen at fordobles i Perioden Priserne i 1870 var saaledes gennemsnitlig 8 Gange saa høje, som da Amerika blev opdaget. For nærmere at undersøge Prisbevægelsen konstruerede man et Begreb, som man kalder Indexnumber. Har man Priserne paa en Vareart lig 25, 38 og 33, henholdsvis i Aarene 1880, 1890 og 1900, og betegnes 1880 som Standardperiode, faar man, naar man sætter Prisen i dette til 100, Priserne 152 og 132 for henholdsvis 1890 og Alle disse relative Pristal betegnes som Indexnumbers. Bevægede paa de ovennævnte Tidspunkter en anden Vareart sig f. Eks. fra 5 Kr. gennem 8 til 3^ Kr., saa vil Indexnumbers her blive 100, 160 og 70. Paa denne Maade beregnes Indexnumbers for en stor Række Varer, og ved igen at tage Gennemsnittet af de forskellige Indexnumbers fra samme Aar, faar man vedkommende Aars Totalindexnumber. Som Eksempel paa et saadant Totalindexnumber skal her anføres Sauerbecks, der angaar 45 engelske Engrospriser. Idet Priserne i Perioden er sat lig 100, faar man følgende Totalindexnumber (Prisniveau) efter 1869 : Iii» Man vil se, at Prisniveauet i Perioden ] har været nedadgaaende, i Perioden opadgaaende, men samtidig vil man se, at Prisbevægelsen indenfor denne Hovedbevægelse har været svingende, saa-

14 9 ledes at Prisniveauet har kulmineret i Aarene 1873, 1880, 1890 og Disse Aar er de saakaldte Kriseaar, hvor en økonomisk Opgangsperiode er bleven opløst af en økonomisk Depressionsperiode. Kriserne kommer stadig med stor Regelmæssighed og med et Mellemrum af omkring 10 Aar; en saadan 10- aarig Periode kalder man derfor en Kriseperiode. I vedføjede Figur er noteret Prisniveauets Bevægelser i Perioden 1825 *1910. Man vil her genfinde de stadig tilbagevendende 10-aarige temporære smaa Krise- Krise 1825 Krise Krise 1857 Krise 1864 Krise 1873 Krise Krise 1882 rise 1890 Krise 1901 Krise 1907 svingninger, der møder frem med en forbavsende Regelmæssighed. Men ved Siden heraf og uafhængig af disse ser man den store seculære Bevægelse i Prisniveauet: Nedgang fra , derefter stærk Opgang til 1870, hvorefter igen Nedgang til 1895, senere Opgang. Den senere Opgang, der i Perioden var ret svag, blev ved Verdenskrigens Udbrud ændret til en kolossal Prisstigning, der bedst belyses gennem følgende Totalindexnumbers, hentet fra det engelske Finansblad»Economist«. Oversigten er her yderligere specificeret ved at man har medtaget de forskellige Varegrupper og de maanedlige Prisændringer; Perioden er valgt til Basis (Standard):

15 Korn, Kød Andre Fødevarer 10 Mineralier Tømmer, Gummi, Olie osv. Tekstilvarer Tilsammen Juli ,6 Aug ,6 Sept ,4 Okt ,2 Nov ,5 Dec ,3 Jan ,5 Febr ,3 Marts ,2 April ,2 Maj ,2 Juni ,7 Juli ,1 Siden er Priserne i Foraaret 1915 altsaa steget med 50 pct., hvad der for Sauerbechs ovenanførte Prisniveau vil sige et Totalindexnumber af 105. Man skal helt tilbage til for at finde et lignende højt Prisniveau. Medens Aar sagen til den nuværende stærke Prisstigning skyldes Verdenskrigen, er det mindre let at fastslaa, hvad der egentlig er Aarsagen til den ovenfor skitserede sekulære og temporære Bevægelse i Prisniveauet. Prisens Højde er egentlig et Resultat af to forskellige Faktorer, nemlig Varemængden paa den ene Side og Pengemængden (samt Anvisningsmængden) paa den anden Side, idet Prisen gange den omsatte Varemængde maa være lig med den benyttede Pengemængde. Man har med andre Ord simpelthen en almindelig Omsætningsligning af følgende Udseende: Pengemængden = Varemængden X Priserne. Heraf udledede de engelske Nationaløkonomer i den første Halvdel af det 19de Aarhundrede den saakaldte Kvantitetsteori, at Prisniveauet stod i direkte Forhold til Pengemængden, saaledes at en Fordobling af Pengemængden ogsaa vilde give dobbelt saa høje Priser. Det mest typiske Udtryk for den rene Kvantitets Teori finder vi hos St. Mill gennem Bemærkningen om, at hvis en hel Befolkning pludselig fandt de Pengebeløb, som den anvender til sine Indkøb, fordoblede, vilde Efterspørgselen uforandret blive den samme som før, og den hele Forskel vilde kun være, at Priserne blev dobbelt saa høje.

16 11 Denne skarpe Formulering- af Kvantitetsteorien har ret naturligt fremkaldt en betydelig Modsigelse, og man har peget paa, at Forudsætningen for Teoriens Rigtighed var, at Varemængden var konstant, samt søgt at paavise, at denne Forudsætning ikke altid blev opfyldt. Problemet er slet ikke saa let at løse; man maa tage Hensyn baade til Omsætningsligningens ene og anden Side. En Undersøgelse af Prisniveauets Ændringer kræver med andre Ord en Undersøgelse saavel af Pengemængdens som af Varemængdens Ændringer. Hvad Pengemængden (herunder Anvisningsmængden) angaar, er den som tidligere nævnt, afhængig af den eksisterende Guldmængde og dennes Bevægelser. Ser vi paa Opgørelserne over den aarlige Guldproduktion i de sidste 50 Aar, saa viser den sig ret uforandret Aar for Aar, og denne Regelmæssighed fører logisk til det Resultat, at de aarlige Ændringer i Prisniveauet indenfor en kortere Periode ikke kan hidrøre fra Guldet. Guldproduktionen har med andre Ord ingen Indflydelse paa de sædvanlige og typiske Bevægelser i Prisniveauet under en Kriseperiode. Tilbage bliver der de tidligere nævnte sekulære Svingninger ; her virker Guldproduktionen sammen med \ aremængden; vokse de i tilsvarende Grad, kan de afbalancere hinanden, vokser Guldmængden stærkest, stiger Prisniveauet, vokser Varemængden stærkest, falder det. Begge Faktorer spiller ind her.

17 PRISREGULERINGSBESTRÆB ELSER UNDER VERDENSKRIGEN. \ erdenskrigen ændrede pludselig Landenes økonomiske Liv og frembragte en fuldstændig Omvæltning i alle ' Omsætningsforhold med den deraf følgende Revolution i alt, hvad der hedder Priser. For at gøre Omvæltningen saa lidet skæbnesvanger som muligt, greb de forskellige Landes Regeringer ind med haard Haand og søgte gennem en Række Lovbud at regulere Omsætningen og Priserne. Der var forskellige Veje at gaa, og man benyttede sig i de fleste Lande i større eller mindre Omfang af de fleste af disse. For nærmere at vejlede Regeringerne blev der i enkelte Lande nedsat særlige Prisregulerings kommissioner, der skulde gøre Indstilling til Regeringen om de Forholdsregler, der burde tages. I Danmark blev en saadan Kommission nedsat den 8. Aug. 1914, i Norge den 4. Aug. 1914, i Sverige den 11. Aug. Hertil knyttede sig lokale Prisreguleringskommissioner. En af de første Opgaver, der frembød sig for disse Kommissioner, var at konstatere de forliaandenværende Beholdningers Størrelse. I saa Henseende er der foretaget forskellige Tællinger, hvis Resultater dog gennemgaaende er blevet betragtet som Regeringshemmeligheder og i alt Fald endnu ikke som Regel er kommet til Offentlighedens Kundskab. I Danmark blev der t. Eks. afholdt en Korntælling i Ugen fra 5. til 11. Nov. 1914, en ny Korntælling i Februar 1915, en Foderstofopgørelse pr. 1. Nov og i. Febr. 1915, en Kartoffelopgørelse i Maj I 9 I 5 S en Kreaturtælling d. 25. Maj Endnu flere Opgørelser er foretaget i Tyskland, hvor der under 24. Aug blev udstedt en Forordning angaaende Konstateringen af Varebeholdningernes Størrelse. En lignende Forordning i Østrig-Ungarn under 1. Aug

18 13 Efter at man havde konstateret Beholdningernes Størrelse, maatte Bestræbelserne i første Række som oftest gaa ud paa at bevare disse Beholdninger for Landet selv, eventuelt at forøge dem ved Indførsel fra Udlandet. Bestræbelserne i saa Henseende gaar ud paa følgende: 1. Nedsættelse eller Ophævelse af Indførselstolden, 2. Udførselstold eller Udførselsforbud og 3. Statsindkøb fra Udlandet. Med Hensyn til Nedsættelsen eller Ophævelsen af Indførselstolden er den ret naturligt især bleven benyttet af de krigsførende Lande, i første Række for at forøge Indførelsen af Fødevarer. I Frankrig ophævede man straks Tolden paa Korn, Kartofler, Heste og Kraftfoder, senere fra 16. Okt. paa fersk Kød. I Østrig-L T ngarn blev Korntolden ophævet d. 9. Okt I Sverige blev Tolden paa Hvede og Rug suspenderet fra 28. Dec Mere Betydning havde dog de Udførselsforbud, som saa godt som alle Lande udstedte overfor en hel Række Varer, i første Række for Fødevarerne og Foderstofferne. I Lande som Danmark og Holland, hvis Eksport hovedsagelig bestaar af Landbrugsprodukter, vilde det være ødelæggende at udstede et absolut Udførselsforbud, hvorfor man her for flere Varers Vedkommende er gaaet en Mellemvej, idet man kun har tilladt Udførsel af en vis Procentdel af Produktionen. I Holland blev 40 pct. af Sukkerproduktionen og 30 pct. af Smørproduktionen forbeholdt Hjemmeforbruget; i Danmark har under 25. Marts 1915 en Række Eksportslagterier faaet Tilladelse til at slagte Svin til Eksport mod at forsyne det hjemlige Marked med det nødvendige Kvantum Flæsk, ligesom der senere er truffet Bestemmelser for at sikre Landet dets Forbrug af Slagteriaffald af Svin; ligeledes er ca. 30 pct. af Fedtproduktionen forbeholdt Hjemmeforbruget. Endelig har man i Holland søgt indført en varierende Udførselstold, der rammer de Varer stærkest, hvis Priser afviger mest fra deres Produktionspris, medens Tolden kan gaa helt ned til Nul for Varer med rimelige Priser. Da det private Initiativ m. H. t. Indførselen var i høj Grad svækket, har man i flere Lande ladet Staten foretage Indkøb af forskellige Varer. Herhjemme har Staten saaledes i stort Omfang foretaget saadanne Indkøb af Hvede og Rug, senere af Majs; nævnte Varer blev i Løbet af Foraaret solgt gennem det af Staten oprettede

19 14 Kornkontor. Noget lignende har været Tilfældet i Norge og Sverige. Af langt mere indgribende Natur har dog den schweiziske Regerings Kornindkøb været, idet man der d. 9. Jan indførte et Kornmonopol; i Henhold til den schweiziske Lov overtog Regeringen Landets hele Korn- og Foderstofindførsel. De ovennævnte Bestræbelser for at forøge Forraadene maatte i flere Lande suppleres med en fra Statens Side foretagen Beslaglæggelse af disse. Beslaglæggelsen har været af forskellig Art fra en virkelig Ekspropriation til en begrænset Dispositionsret over Forraadene. I Danmark eksproprierede Staten saaledes i Aug og Jan de forhaandenværende Forraad af udenlandsk Hvede, ligesom man i Jan indkøbte, eventuelt eksproprierede, store Mængder dansk Rug. Mest omfattende har dog Beslaglæggelserne været i Tyskland og Østrig; i førstnævnte Land beslaglagdes fra 1. Febr alle Hvede- og Rugforraad (Kornmonopol indføres), senere udstrakt til Havre og Byg; ogsaa en hel Række industrielle Raaprodukter er efterhaanden blevet beslaglagte. Efter Beslaglæggelserne er der nødvendigvis to vigtige Forhold at ordne, nemlig: 1. En Regulering af Varens Forbrug og 2. Fastsættelse af Priser (Maksimalpriser). Med Hensyn til Regulering af Forbruget drejede det sig i første Række om at faa de beslaglagte Forraad af Fødevarer til at strække til. Man gik her som Regel samtidig forskellige Veje. Overfor Brødkornet anvendte man til Eksempel i Tyskland en hel Række Bestemmelser: 1) Opfodringsforbud, 2) Udmalingsprocentens Forhøjelse, 3) Brødblandinger, 4) Formindskelse af Spiritus- og Ølproduktionen og 5) Brødrationer. Opfodringsforbud af Korn blev straks efter Krigens Udbrud indført af de forskellige Lande; i Danmark 25. Septbr. 1914, i Tyskland 28. Oktbr. 1914; sidstnævnte Forordning indførte ogsaa i Tyskland en bestemt Formalings pr o cent for Brødkornets Vedkommende, og den 5. Januar 1915 blev Procenten forhøjet. Brødblandingerne er ligeledes en speciel tysk-østrigsk Forholdsregel. Rugbrød i Tyskland blev saaledes først tilsat med 5 pct., senere med 10 pct. Kartoffelmel, Rugog Hvedebrød i Østrig skulde først indeholde 30 pct., senere 50 pct. Byg-, Ris-, Majs- eller Kartoffelmel. Og-

20 15 saa Indførelsen af Brødrationer er noget specielt for Tyskland og Østrig; i Tyskland blev Brødforsyningen fra i. Februar 1915 ordnet gennem Brødmærker, saaledes at hvert Individ kun kunde købe 2 kg ugentlig. Ogsaa overfor andre Varer søgte man i flere Lande at regulere Forbruget i større eller mindre Omfang, i Tyskland især overfor andre Fødevarer som Sukker, Kartofler og Kød. Reguleringen af Forbruget blev overalt ledsaget af ofücielle Prisfastsættelser: Maksimalpriser. Straks da Krigen brød ud, bevirkede den en vild Panik hos Forbrugerne, og da Detailhandlerne mange Steder benyttede sig heraf, blev der i forskellige Byer og Kommuner i Tyskland, Østrig, Frankrig, Schweiz, Norge, Holland og Finland indført Maksimal prisliste for en større eller mindre Mængde Varer i Detailsalg. I nogle Lande havde Øvrigheden fra tidligere Tid Ret til at udstede saadanne, i andre var det Militærmyndighederne, og igen i andre skete det i Henhold til ny udstedte Love. Disse Lister bortfaldt dog mange Steder igen, da Forholdene blev roligere. Mere Betydning har dog de Maksimalpriser, der efterhaanden i de forskellige Lande er udstedt for Engrossalgs Vedkommende. For Kornets Vedkommende er der saaledes i en stor Mængde Lande fastsat Maksimalpriser; i Danmark 31. Decbr og 28. Januar 1915, i Tyskland 28. Oktober 1914, i Norge 6. August 1914 (senere ophævet), i Schweiz, Østrig og Holland, derimod ikke i Frankrig, England og Sverige. Særlig vanskeligt var det at bestemme, til hvilken Højde man skulde sætte Kornets Maksimalpriser. Man havde Valget mellem 1) den normale Pris i Fredstid, 2) Produktionsprisen og 3) den øjeblikkelige Markedspris. Ligeledes maatte den fastsatte Pris omgærdes med en Række Bestemmelser for at undgaa Misbrug. Endelig opstod Spørgsmaalet om, hvorvidt Kornmaksimalprisen var tilstrækkelig til at regulere Prisen paa Mel og Brød (engros saavel som en detail), eller om der her ogsaa burde fastsættes Maksimalpriser. Som Regel er Kornets Maksimalpris sat lidt under den øjeblikkelige Markedspris, medens man snart har indført Maksimalpriser for Mel (Østrig, Schweiz og

21 i6 Holland), snart har anset det for unødvendigt (Tyskland, Danmark). Men foruden paa Korn er der særlig i Tyskland udstedt en Række Maksimalpriser, saaledes paa Kartofler, Sukker, Uld, Kobber, Messing, Aluminium, Svovlsur Ammoniak osv. Herhjemme har vi i Øjeblikket reelt Maksimalpris (eller officiel Pris) paa Rug, Hvede, Hvedemel (Statens Salgspris), Hvedeklid (28. Jan. 1915), Rugklid (8. Marts), Svinefedt (5 Febr.), Flæsk (25. Marts), Rugbrød (Aftalepris), Slagteaffald (25. Maj). De udstedte Maksimalpriser er blevet underkastet stærk Kritik; Producenterne anser dem ret naturligt for mindre heldige, ligesom ogsaa Handelsstandens Initiativ menes at blive svækket, særlig har man mod Kornmaksimalpriserne indvendt, at de forhindrede Indførsel fra Udlandet. Gennemgaaende har Klagerne over de udstedte Maksimalpriser dog været langt mindre, end man skulde vente.

22

23

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Indførelsen af eurosedler og -mønter

Indførelsen af eurosedler og -mønter 1 Indførelsen af eurosedler og -mønter INDLEDNING Den 1. januar 00 indføres eurosedler og -mønter i de 1 eurolande. 1 Mens sedlerne er ens i alle landene, har mønterne både en national side og en fælles

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSOVERVÅGNING 31. marts 28 Uge 14 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:

Læs mere

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 30. december 2013 Uge 1 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser 2017 Cirkulære af 15. februar 2017 Modst. nr. 007-17 J.nr. 2016-1753-0005 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.4.2003 KOM(2003) 186 endelig 2003/0075 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige

Læs mere

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Nr. 56 18. mars 1925 Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Kapitel II. Om Formuen. Kapitel III. Om Gældsansvaret.

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere