Vi har været utroligt heldige at operere i overskudstider

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har været utroligt heldige at operere i overskudstider"

Transkript

1 Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt i Flammen & Citronen (2008). Foto: Erik Aavatsmark. Vi har været utroligt heldige at operere i overskudstider Ole Christian Madsen A f Eva Jørholt Sammen m ed Thomas Vinterberg og Per Fly var du en del a f den såkaldte gyldne årgang på filmskolen. Hvordan vil du beskrive film skolens betydning for dig selv og for de sidste ti års danske filmboom? - Filmskolen har haft afgørende betydning både for den måde, jeg selv tænker på, og for den måde, dansk film har udviklet sig på. Jeg har indtryk af, at vi var en slags eksperiment-årgang, hvor man fokuserede mere på at undervise i fortælling frem for andre kunstneriske sider af filmproduktionen, og det fik afgørende betydning for os. Jeg havde lavet film, før jeg kom på filmskolen - eksperimentalfilm og dokum entarfilm - men jeg ville aldrig have kunnet tage det personlige ryk, der skulle til, for at jeg kunne agere i filmbranchen, hvis jeg ikke havde gået på filmskolen. 101

2 Ole Christian Madsen (f. 1966). Uddannet fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje, Debutfilmen, novellefilmen Sinans bryllup (1997), var med sin historie om en ung andengenerationsindvandrer på Vesterbro i København en af de første danske film, der skildrede indvandrermiljøet. Madsen fortsatte indvandrertemaet i sin første lange spillefilm, den prisbelønnede low-budget film Pizza King (1999) om en gruppe unge andengenerationsindvandrere på Nørrebro, der kommer på kant med det kriminelle undergrundsmiljø, med tragisk udgang. Den seks timer lange historiske tv-serie Edderkoppen (2000), der sikrede instruktøren et folkeligt gennembrud i Danmark, var et stort opsat, film noir-inspireret værk om efterkrigstidens lyssky forretninger i en slags moralsk ingenmandsland. Anderledes skrabet var budgettet til dogmefilmen En kærlighedshistorie (2001), et hudløst drama om et ægteskabs krise og overlevelse på trods. Den stilistisk eklektiske Jakob Ejersbo-filmatisering Nordkraft (2004), om skæve eksistenser i Aalborgs underverden, var igen en forholdsvis dyr film, mens Prag (2006) tog tråden op fra En kærlighedshistorie med et nyt hudløst parforholdsdrama lavet på et beskedent budget, denne gang i den tjekkiske hovedstad. Flammen & Citronen (2008), der gør op med myterne om Anden Verdenskrigs frihedskæmpere, var den dyreste dansksprogede film nogensinde - 47 millioner kroner kostede den - og med sine solgte billetter alene i Danmark toppede den ikke bare listen over de film, danske såvel som udenlandske, der gik bedst i de danske biografer i 2008, den blev også de sidste ti års bedst sælgende danske film. Lige siden Pizza King har alle Ole Christian Madsens film vundet nationale og/ eller internationale priser. Hans nye film, Superdåsico, der får premiere i 2011, er optaget i Argentina og har Anders W. Berthelsen og Paprika Steen i hovedrollerne. Ved siden af spillefilmene har Madsen arbejdet en del for tv. Ud over Edderkoppen, der må betragtes som et selvstændigt filmværk, har han bl.a. instrueret en række afsnit af tv-serierne Taxa (1997) og Rejseholdet (2002-4). Ole Christian Madsen var i 1993 medstifter af produktionsselskabet Nimbus Film, der har produceret alle hans film. Da vi kom ud af filmskolen, var der ikke for alvor nogen filmbranche. Der var et nystartet Zentropa, og så var der Nordisk Film. Nordisk Film var fjenden, der lavede alle de film, vi ikke brød os om - en slags skræmmebillede, som gjorde, at vi var nødt til at finde på noget andet. Vi stiftede Nimbus Film, der lavede mere anarkistiske produktioner, som toppede med dogmefilmene. Vi tog røven på det etablerede filmmiljø, og pludselig var magten overgået til instruktører, m anuskriptforfattere og skuespillere. Det var helt nyt. Filmboomet, hvis man kan kalde det dét, bunder i to ting: en generation fra filmskolen, der kom ud på det rigtige tidspunkt og gerne ville fortælle noget nyt på en ny og mere dynamisk måde, og 102 Lars von Trier, som egenhændigt havde skabt en prestige og en stemning omkring dansk film. Udviklingen af dogmereglerne har desuden været afgørende for, at vi har kunnet kommunikere internationalt. Men en forudsæ tning for dansk films succesbølge var selvfølgelig, at der var politisk velvilje. Og så havde folk ventet på, at der skete et eller andet i dansk film efter utroligt mange års stilstand. Sinans bryllup (1997) og Pizza King (1999) var blandt de første danske film, der udspillede sig i indvandrermiljøer. Hvordan kom du på at lave de film på et tidspunkt, hvor dansk film syntes at lide a f udtalt berøringsangst overfor indvandrerne? - Der er stadig stor berøringsangst. Men når jeg tog em net op, var det, fordi jeg i

3 Ali Kazim i Pizza King (1999). Framegrab. et par år havde gået og ledt forgæves efter en eller anden form for indre historie at fortælle, ting, jeg selv havde oplevet. Så i stedet for at tage en indre historie og flytte ud besluttede jeg mig for at tage en historie udefra og flytte ind. Jeg havde tyrkiske venner og kendte også andre fra indvandrermiljøerne, og det slog mig, at deres problem er var de samme, som vi allesammen har, bare ti gange større. Samtidig var jeg meget optaget af det, der skete i England, og af H anif Kureishi og hans roman The Black Album - hele den enorm e bevægelse, som immigrantbølgen i Europa indebar. For m ig var det dybest set den eneste historie, der var værd at fortælle. Desuden var det jo godt dram a - eftersom problemerne var så store, ville de dramatiske udladninger være til at få øje på. Jeg havde så en ret lang research-periode, hvor jeg gik ind i m iljøerne og prøvede at få så mange venner, jeg overhovedet kunne. P izza King er baseret på en interviews, som vi skrev sammen og trak en historie ud af. Men der var ingen biografer, der ville vise den, fordi de var bange for, at den ville tiltrække voldelige unge indvandrere, der ville skabe ballade. Filmen lå og ventede i halvandet år, før den kunne få premiere. Den var simpelthen for kontroversiel for biograferne, hvilket er helt bizart. Det endte med et kompromis, hvor folk, der skulle se Pizza King, kom ind på forskudte tidspunkter i forhold til dem, der skulle se andre film - den blev f.eks. vist kl , hvor de andre startede kl så de to tilskuergrupper ikke mødte hinanden. Pizza King er jo også en ganske radikal film for sin tid. Der er f.eks. praktisk talt ingen gammeldanske' skuespillere m e d... - Det var et helt bevidst valg, at alle de medvirkende skulle have indvandrerbaggrund, for hele idéen var at skildre miljøet, en slags parallel subkultur, indefra. Vi 103

4 havde en distributør, som kun ville være med, hvis to af hovedpersonerne var hvide, så danskere kunne identificere sig med filmen. Det kunne jeg ikke acceptere, så vi endte med at lave den for et langt mindre beløb. Og ja, miljøet er råt, men det er jo for ingenting at regne imod, hvordan det er i dag. I øvrigt syntes indvandrerne allerede dengang, at miljøet ikke var skildret råt nok i filmen. Pizza King kan på mange måder minde om Martin Scorseses Mean Streets (1973), men hvor Scorsese jo skildrede sit eget miljø indefra, var du en udenforstående i forhold til det danske indvandrermiljø. Hvad gjorde du dig a f overvejelser i forhold til din egen outsiderposition? - Jeg var netop meget inspireret af Scorsese på det tidspunkt, men mit eget ståsted uden for miljøet var selvfølgelig noget, jeg tænkte meget over. Problemet var bare, at der jo ikke var andre, der lavede film om indvandrerne, og jeg vidste trods alt lidt. Så jeg tænkte, lad os prøve det og se, hvad der sker - det var jo gået godt med Sinans bryllup. Faktisk viste det sig heller ikke at være så svært i forhold til miljøet selv, hvor man tog meget fint imod mig og viste mig stor tillid. Det var værre med den politisk korrekte venstrefløj, som var virkelig negativ. Det er kun dem, der har kritiseret mig for at være en fucking dansker, der lavede film om indvandrerne. Oprindelig var det vist din mening at lave en hel indvandrer trilogi. Har du opgivet den tanke? - Jeg ville også lave en komedie om indvandrerkvinder. Hele indvandrerdiskussionen er så problemladet, at jeg ville forsøge 104 at bløde den op med noget humor, men dengang jeg begyndte at skrive historien, flyttede udviklingen sig så hurtigt, at hver gang jeg syntes, jeg havde skrevet noget, der var godt, så fik jeg en modstridende historie at høre andre steder fra. Så det endte med, at jeg lagde projektet på hylden, fordi jeg ikke kunne finde ind til historien. Samtidig var jeg også træt af, at det var så svært at få folk til at se de her film, og at jeg hele tiden blev kritiseret for dem. Der var aldrig nogen, der kom og sagde, at det var fedt, at jeg lavede de film - det er aldrig nogensinde sket! D et er beklageligt, at folk ikke tager bedre im od film om indvandrere. Man kunne også se m ed Gå m ed fred Jamil (Omar Shargawi 2008), hvor utroligt svært det er at få folk til at interessere sig for det her. Men m in indvandrerkomedie er ikke opgivet. Nu m å vi se. Selv om Nordkraft (2004) ikke handler om indvandrere, er der visse ligheder imellem den og Pizza King: Begge handler om outsidere, som film ene solidariserer sig med; begge er multiprotagonist-film; og i begge tilfælde bevæger personerne sig im od en uafvendelig skæbne. M en hvor Pizza King bærer præg a f improvisation, er Nordkraft en uhyre kontrolleret og stiliseret film. Kan du sige noget om de stilistiske overvejelser, du gør dig, inden du går i gang m ed en film? - For det første prøver jeg at sanse den virkelighed, jeg skal skildre, så kraftigt jeg kan, og så lægger jeg stilen ud fra det. Jeg har ikke bestemte indstillinger i hovedet på forhånd. D et er først, når vi går i gang, at jeg begynder at tænke over, hvad der kunne se interessant ud. Jeg stiliserer ret meget, når jeg arbejder, men jeg bruger udelukkende de stilistiske greb for at få virkeligheden til at stå tydeligere frem, i m odsætning til f.eks. Guy Ritchies film, som Nordkraft er blevet slået i hartkorn med.

5 Jeg kender ikke Nordkrafts miljø særlig godt, men har dog et vist kendskab til det. Jeg kender misbrugets anatomi, følelsen af at være lukket inde i en boble, som man ikke kan komme ud af, og dét forsøgte vi at udtrykke ved at m ontere et lille kamera på skuespillerne. Da vi nu havde det, brugte vi også det lille kamera til andre ting, så på den måde kan det godt være, at stilen nu og da løber af med mig. Men det starter altid i virkeligheden. Desuden er jeg næsten altid inspireret af en eller anden stillfotograf, når jeg laver film. Altid noget, der m inder om det miljø, vi skal skildre, og jeg kan så forsøge at ramme en bestemt tekstur, som jeg har fundet hos en fotograf. Nordkraft var f.eks. meget stærkt inspireret af den amerikanske fotograf Nan Goldin. I forhold til Nordkraft er dine to parforholdsfilm, En kærlighedshistorie (2001) og Prag (2006), langt m indre produktioner. En kærlighedshistorie er tilm ed en dogmefilm. Hvad var baggrunden for, at du besluttede at lave en dogmefilm? Så du nogle kreative udfordringer i dogmereglerne? Jesper Asholt og Jakob Cedergren i Edderkoppen (2000). Foto: Lars Høgsted. - Jeg havde faktisk ikke de store forventninger til, at dogmereglerne kunne gøre så meget for mig, for jeg følte, at Pizza King var en dogmefilm. Så jeg syntes ikke, at det at reducere filmarbejdet til scene, skuespillere og fortælling - og udelukke stil, fordi der ikke var råd til det - var nyt for mig. Og Dogme blev jo faktisk selv bare en anden form for stil. Umiddelbart inden jeg lavede En kærlighedshistorie, havde jeg lavet Edderkoppen (2000), en stor og meget stiliseret produktion, meget noir-agtig i et lukket, klaustrofobisk univers, men når det kommer til selve arbejdet med at få fat på, hvad det er, man vil fortælle, selve m aterien, så var der egentlig ikke så stor forskel på Edderkoppen og En kærlighedshistorie. Jeg oplevede ikke Dogme som en stor frisættelse. Og Dogmes idé med at lade kreativitet vokse ud af begrænsninger, den måde at tænke på ligger jo i alt, hvad jeg laver. Vi forsøger altid at skabe den stærkest mulige vision inden for de ressourcer, der er til rådighed, og der er jo aldrig penge nok - heller ikke når man laver så dyr en film som Flammen & Citronen (2008). Jeg synes faktisk, begrænsede ressourcer er en kreativ nødvendighed. Det er meget vigtigt, at man sætter sine ambitioner lidt højere, end 10 5

6 Stine Stengade i En kærlighedshistorie (2001). Foto: Per Arnesen. økonomien kan bære, og så presser tingene til det yderste. Hvis man sætter sine ambitioner præcis efter det, man har økonomi til, og laver en pæn bureaukratisk optageproces, hvor alle går hjem klokken fire hver dag, så får man ikke publikum med sig. Ting skal presses. Begrænsningen giver en særlig dynamik. Så budget og kreativitet hænger meget tæt sammen. / dine to historiske film - Edderkoppen og Flammen & Citronen - gør du op med den etablerede danske historieskrivning om hhv. etableringen a f det danske velfærdssamfund efter krigen og modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. Var det vigtigt for jer at korrigere den etablerede historieskrivning, eller så I de historiske begivenheder først og frem m est som dramatisk materiale? - Hvad angår Flammen & Citronen, var det ret vigtigt for mig personligt at få gjort op med den usle historieundervisning, jeg havde m odtaget i min skoletid: historien om det lille land, der bliver besat af de onde tyskere, hvorefter hele befolkningen gør m odstand, så de onde tyskere til sidst er nødt til at give op, fordi befolkningen var for sej, for stout. Allerede som barn kunne jeg godt se, at den historie ikke holdt. Min far var officer og meget optaget af modstandsbevægelsen, og jeg har altid selv læst meget om besættelsestiden, så jeg vidste godt, at det reelt kun var meget få danskere, der gjorde modstand. Og som voksen har jeg haft svært ved at forstå, hvordan vi kunne leve med den forståelse af os selv, hvordan den nationale identitet kunne blive så forløjet, som den er blevet. Så det var rigtig vigtigt for os i Flammen &

7 Ole Christian Madsen v ' Stine Stengade og Mads Mikkelsen i Prag (2006). Foto: Alzbeta Jungrova. Citronen at præsentere et mere sandt bil I film en kalder den tyske efterretningschef lede af modstandsbevægelsen. Flammen og Citronen fo r soldater uden Lars K. Andersen og jeg startede helt en hæ r. Netop sådan kan man vel også se tilbage i 1999 med at researche til filmen og mange a f dem, der i dag kaldes terrorister. løb undervejs ind i flere og flere mennesker, Havde I det aktuelle terrorisme-spørgsmål i der vidste noget. Flere og flere kasser åb tankerne, da I lavede filmen? nede sig for os, og efterhånden stod vi nær mest med Pandoras æske foldet helt ud. På - Nej, ikke på den måde. Jeg vil på ingen dét grundlag forsøgte vi at samle en historie, m åde sam m enligne modstandsbevægelsen der gav mening. Hvordan så den her spe i D anm ark under Anden Verdenskrig med cialenhed ud? Og hvordan opererede den? den terrorism e, der foregår ude i verden i En gruppe m odstandsfolk, som betragtede dag. M en når dét er sagt, så fungerer en sig selv som en efterretningstjeneste... det hver undergrunds- eller guerillahær jo på var meget vigtigt for mig, at man også fik sam m e måde, og i en guerillakrig er den det billede at se. Der er noget skræm m ende ene part som regel nødt til at ty til mere ved de historiske personer Flammen og og m ere brutale midler, fordi de ikke har Citronen: en eller anden form for idealisme, de samm e ressourcer som den overmagt, der møder et magtapparat. To mennesker, de kæ m per imod. I princippet var det det der efterhånden mister sig selv... samme, der skete i København i perioden Besættelsestiden er på den måde 107

8 en kæmpe stor historie, fordi den spejler alle de konflikter, vi har nu. Så jeg vil sige, at jeg klart havde det med i min bevidsthed, da jeg lavede filmen, men jeg vil ikke direkte parallellisere mellem dengang og nu. Flammen & Citronen er hovedsagelig optaget i Berlin og Prag, så film ens København kan virke lidt frem m ed for københavnere. Var det et bevidst valg at gøre København mindre københavnsk, eller var der udelukkende tale om produktionsmæssige overvejelser? - De fleste af de store scener, der foregår på gader og stræder, er faktisk optaget i København. Men det er meget besværligt at optage en historisk film i København, fordi alt er så moderne. Jeg ville faktisk ønske, at vi havde optaget det hele i Prag eller Berlin. Jeg var godt klar over, at man kunne få en fornemmelse af, at det mere var et sted i verden end den konkrete by København, men det var en slags balancegang mellem på den ene side at revidere den officielle opfattelse af en bestemt periode i D anmarks historie og på den anden side at lave et almenmenneskeligt drama. Prag er jo også lavet i Tjekkiet. Hvad er din oplevelse a f de tyske og tjekkiske produktionsmiljøer sammenlignet m ed det danske? at selskaberne simpelthen ikke har råd til at betale folk i ti timer om dagen. Det er ikke, fordi lønudviklingen i filmbranchen er horribel i forhold til den øvrige pris- og lønudvikling i Danmark, men dansk film har spundet sig ind i et bureaukrati og nogle fagforeningsmæssige bestemmelser, som gør det hele meget træls. Vi er nødt til at acceptere, at hvis man vælger at lave film, så har m an nogle arbejdstider, der er lidt anderledes. Har du få et nogen tilbud fra udlandet? - Jeg har fået flere tilbud fra både Tyskland og USA. Faktisk er det min agent, der har sagt nej til de tilbud, jeg har fået fra Hollywood, fordi han mente, at de ville floppe. Og jeg må jo have tillid til, at han forstår det spil bedre end jeg. I Danmark forstår jeg systemet, derovre fatter jeg ingenting. Du er citeret fo r at have sagt, at dansk film burde satse internationalt. Støt de selskaber, der etablerer sig i udlandet, hvor de har mulighed fo r at søge om udenlandsk støtte til deres film, som så bliver co-produktioner. Bare i Tyskland er der fem store filmfonde, og tre a f dem er på størrelse med D et Danske Filminstitut, og de har så igen adgang til andre fonde. Mener du dermed, at dansk film er blevet fo r provinsiel, eller måske for nationalt orienteret i en globaliseret verden? - Jeg synes, det er skønt at lave film i udlandet. Der er selvfølgelig visse kulturelle barrierer, der skal overvindes, men når dét er sagt, så er der en anden arbejdsdisciplin og en anden seriøsitet, end man finder i det danske produktionsmiljø i dag. De danske arbejdsdage er alt for korte - en filmarbejdsdag er nu på 7 timer og 45 minutter. En af grundene til, at det er blevet sådan, er vel, at lønningerne er steget så meget, - Det store problem er, at der ikke er nok penge at lave film for. Og der kommer ikke flere foreløbig, det er helt sikkert. Vi er simpelthen nødt til at ekspandere for at overleve. M an kan ikke gå den anden vej og vende tilbage til kun at lave tyve film om året. D et er komplet umuligt. Det ville sabotere hele branchen. Så vi er nødt til at finde flere penge, og det kan vi gøre i udlandet. Tyskland ligger lige ved siden af,

9 og de har mange penge i Tyskland. Hvorfor kan danske produktionsselskaber ikke optage en tysk film på tysk? Der er masser af muligheder. I m ine øjne er filminstituttet stadig en meget stærk garant for, at dansk film udvikler sig fornuftigt, men jeg synes, at den nye struktur, hvor tv-stationerne har fået mere magt, har gjort dansk film mere provinsiel og mere national i sin måde at betragte sig selv på. Det er klart, at tvstationernes interesse i de film, vi laver, er nationalt tonet, for de skal jo vise dem til et dansk publikum. M en jeg synes, vi har lukket os meget om os selv. Med de seneste filmforlig, der giver tv-stationerne hånds- og halsret over, hvad der bliver produceret og ikke produceret af spillefilm i Danmark, har tv fået enormt stor indflydelse på dansk film. Hvis tvstationerne siger nej, bliver en film ikke til noget. Inden for de sidste fem år er det blevet meget svært at finde en fotograf eller en manuskriptforfatter, der gider stille op til et filmprojekt, der måske/måske ikke bliver til noget. Om det bliver til noget, afgøres af tv-stationerne, der først kommer ind i billedet på et relativt sent tidspunkt. Hvis dansk film skal have en fremtid, er man nødt til at blotlægge de store indbyggede problemer, de to sidste filmforlig har skabt. Tv-stationernes indflydelse skal ned på et mere rimeligt niveau - de er jo ikke selv interesseret i det ansvar, de har fået. Men man er selvfølgelig bange for, at der så ikke vil være penge nok. Du har selv lavet en del tv. Kan man ikke sige, at tv også har bidraget positivt til dansk film s udvikling? Bl.a. m ed serier som Taxa og Rejseholdet, der jo i vid t omfang blev skabt a f filmfolk, bl.a. d ig... - Det startede med Taxa, og grundlæggende vil jeg sige, at det var helt rigtigt af Rumle Hammerich og Sven Clausen på Danmarks Radio at lade instruktører og manuskriptforfattere løfte de nye serier, for det fornyede både det visuelle og fortællingen på tv. Samtidig fik instruktører og skuespillere nogle enorm t vigtige erfaringer. Når man skal optage mange scener hver dag, er man nødt til at træffe beslutninger hurtigt, uden at tænke så m e get. Det var måske ikke ligefrem kreativt stimulerende, men det gav hår på brystet og skabte en professionalisme, som var enorm t vigtig. Desuden var det fantastisk at opleve, at folk faktisk gerne ville se på det, vi lavede. Vi er mange, der er kom met hurtigere frem i branchen på grund af vores tv-arbejde, ikke m indst Niels Arden Oplev og jeg selv. Vi skylder tv meget, sam tidig med at vi i høj grad har bidraget til at gøre tv-dram atikken mere professionel. Bagsiden af medaljen er, at nogle af os måske blev lidt for dygtige og kom til at undergrave vores egen produktionsm etodik i spillefilmene. Vi lærte at arbejde vanvittigt hurtigt og kunne pludselig optage en film på den halve tid. Siden tv begyndte at bruge filmfolk, er den typiske optagetid for en spillefilm blevet reduceret fra ni-ti uger til bare seks uger. Spillefilmene er desuden begyndt at ligne tv-serierne, har overtaget deres æstetik - de er filmet inden for ram merne af en form, som kan gå hurtigt. I starten adopterede tv det, de kunne bruge af filmsproget, nu synes biografer og distributører, at spillefilmene skal ligne tvserierne for at kunne trække folk til. Og det skal de faktisk også, bl.a. fordi tv-serierne er lavet i et meget let tilgængeligt billedsprog. Det med at tænke i publikumsbaner er helt nyt for mig. Jeg har aldrig før tænkt over, at filmen skal sælge eller agere i et publikumssystem, men det er jeg nødt til at gøre nu. Da vi lavede Taxa, var der kun den tv- 109

10 Signe Egholm Olsen og Farshad Kholghi i Nordkrafl (2005). Foto: Per Arnesen. 110 serie, nu har både Danmarks Radio, TV 2 og TV3 flere serier i gang hele tiden. Dvs. alle de kreative folk ryger over på tv. Hvis man skal have fat på en m anuskriptforfatter, kan man være sikker på, at han sidder ude i Danmarks Radio og arbejder til en høj løn. Danmarks Radio og TV 2 kan tilbyde fast løn i måske to år - det kan filmbranchen overhovedet ikke hamle op med. Så tv opdrager en hel generation af skuespillere, fotografer og manuskriptforfattere - og får dermed endnu større indflydelse på det sprog, som også spillefilmene bliver fortalt i. Man kan jo også se, hvordan danske film er begyndt at sælge færre billetter. Der er ikke den samme jubeloptimisme ved hver premiere, som der var for bare et år siden. Jeg er ikke sikker, men noget tyder på, at vi er på vej ind i en periode, der m inder om 80 erne, hvor publikum ikke gad se filmene, og anmelderne hadede dem. Flammen & Citronen solgte immervæk over billetter i de danske biografer. D et er vel ikke så ringe... - Nej, jeg skal selvfølgelig ikke klage, men jeg er lige så optaget af den næste film, jeg vil lave, og af, at den bevægelse, som skal til, for at jeg kan fungere som filminstruktør, kan fortsætte. Flammen & Citronen lå i slipstrømmen af de gode tider - den er optaget i 2007, og vi var ni-ti år om at finansiere og producere den. Der er jo aldrig noget, der er nemt, når man står midt i det, m en i bakspejlet kan jeg se, at vi har været utroligt heldige at operere i

11 overskudstider, hvor der har været plads til at lave mange forskellige ting. Dét er blevet meget sværere. Og på baggrund af Flammen & Citronens succes tænker jeg, at hvis jeg har problemer nu, hvordan fanden har de andre det så? D et er et dårligt tegn, at instruktøren af den bedst sælgende film også har problemer. Jeg kan forstå, at du har gang i hele tre nye projekter p å én gang. Er det tilfældigt, eller ligger der en form fo r strategi bag? - De tre film er på forskelligt budget, og strategien består i først at lave en billig film, som kan laves forholdsvis hurtigt, og samtidig arbejde på at finansiere de næste. Forhåbentlig er den mellemdyre finansieret, når m an er færdig med den billige, og til slut hopper man så op til den dyreste film, som m an forhåbentlig i mellemtiden har fundet penge til i udlandet. Man skal hele tiden tænke strategisk. Jeg er i gang med m in tredje parforholdsfilm, som er en komedie, der bliver optaget i Buenos Aires til oktober. Samtidig har jeg et historisk projekt om Eik Skaløe og Steppeulvene, som jeg lavede en dokumentarfilm om, inden jeg kom på filmskolen. Jeg har hele tiden haft en drøm om at tage dem op igen i en fiktionsfilm, når jeg havde finansieringsmusklerne til det og kunne skabe tilstrækkelig interesse for projektet. Det ser endelig ud til at være ved at lykkes. Og så er Per Fly og jeg i gang med at lave to film om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Et så tæt samarbejde mellem to instruktører er vel noget af et særsyn, men kan man ellers tale om en slags kreativt netværk i dansk film? - Pers og mit parløb på Afghanistanprojektet er fuldstændig uset, men der er et kreativt netværk i dansk film - det er bare hverken så stort eller så tæt, som folk nogle gange vil gøre det til. Der er masser af instruktører, som jeg intet har at gøre med, og som jeg ikke føler, jeg har noget til fælles med. Men der er nogle få alliancer rundt omkring - som Per Fly og mig selv. Vi er samtidig bedste venner - det er nok det, der gør vores kreative samarbejde så stærkt. Vi ved, at vi ikke vil blive uvenner, og at vi vil kunne løse evt. problemer kognitivt. Thomas Vinterberg er ikke med i Afghanistan-projektet, men han er også en af mine nære samarbejdspartnere og var det især lige efter filmskolen. Så jeg vil sige, at der er et netværk - eller måske snarere kreative alliancer, der hele tiden flytter sig. Men miljøet er også præget af konkurrence, fordi vi alle sam men forsøger at få del i de samme penge. Det har dog ikke den store indflydelse på vores måde at være sammen på. H vad mener du om den kritik, der går på, at der er fo r få eksperimenter i dansk film? - Jeg er fuldstændig enig. Vi skal være klart bedre til at lave mindre og eksperimenterende film. Men i mine øjne er det måske især et spørgsmål om, at vi ikke er særlig gode til at melde ud om, hvad det er for nogle film, vi laver. Det giver sådan nogle grumsede film, der hverken er kunstneriske eksperimenter, kunstneriske film, der søger et mainstream-publikum, eller brede familiefilm. Det er de tre filmtyper, der findes i Danmark, og de lever mere eller m indre af hinanden. De kunstneriske eksperimenter klarer sig bedst på festivaler og i udlandet. De kunstneriske film, der søger et mainstream-publikum, er m ed til at give dansk film en identitet. Og de brede 111

12 familiefilm som Far til fire er med til at sikre, at der er et hjemligt biografmiljø, der fungerer og tjener mange penge. Det er for mig utænkeligt, at de tre typer ikke skulle være der side om side. Det største problem er, at vi producerer for lidt. Vi skal blive dygtigere. Der var en periode, hvor mange af os producerede meget, og det skal til. Vi skal blive suveræne i vores udtryk, suveræne til at fortælle. Jeg vil gerne lave en film om året og arbejde inden for forskellige genrer og synsvinkler på det at være menneske. Hvis jeg kan gøre det i Danmark, vil jeg gerne lave film her i landet, til jeg er 80. Men hvis det ikke er muligt i Danmark, vil jeg sikkert søge andre steder hen. Spillefilm 1999 Pizza King 2001 En kærlighedshistorie 2004 Nordkraft 2006 Prag 2008 Flammen & Citronen 2011 Superclåsico Kortfilm 1993 Lykkelige Jim (afgangsfilm fra Den Danske Filmskole) 1997 Sinans bryllup Tv 1997 Taxa (to afsnit) 2000 Edderkoppen (mini-serie) Rejseholdet (fire afsnit) 112

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

2. Hvordan kan vi vejlede endnu. 3. Hvordan kommer vi fra ord til. 1. Hvad gør vi, når vi vejleder. Dagsorden. handling? bedre? bedst?

2. Hvordan kan vi vejlede endnu. 3. Hvordan kommer vi fra ord til. 1. Hvad gør vi, når vi vejleder. Dagsorden. handling? bedre? bedst? Dagsorden 1. Hvad gør vi, når vi vejleder bedst? 2. Hvordan kan vi vejlede endnu bedre? 3. Hvordan kommer vi fra ord til handling? Opvarmning Vejlederbingo! Ved du, hvilke kæledyr dine unge har? Gå rundt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

TV2's praktikanter til New York maj 2016

TV2's praktikanter til New York maj 2016 TV2's praktikanter til New York maj 2016 Duften af danske journalister i USA en studierejse til New York, maj 2016 - TV 2 Nyhederne: Tre praktikanter og en freelancers jagt efter journalister på den amerikanske

Læs mere

SPILLEFILM PÅ FANØ. INFO OM PROJEKTET (Fortroligt) 27. September 2017

SPILLEFILM PÅ FANØ. INFO OM PROJEKTET (Fortroligt) 27. September 2017 SPILLEFILM PÅ FANØ INFO OM PROJEKTET (Fortroligt) 27. September 2017 KÆRE LÆSER På de følgende sider kan du læse diverse information om den spillefilm vi planlægger at optage på Fanø i begyndelsen af 2018.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film! Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016 UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 016 Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film Indhold 1. Indledning.... Kønsfordelingen i det danske samfund..... Kønsfordelingen

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

En sindssygt kedelig komedie

En sindssygt kedelig komedie BILAG 9 En sindssygt kedelig komedie Umiddelbart kan en komedie med Paprika Steen i hovedrollen lyde som en god og grinagtig sommerfilm. Desværre lykkes det ikke den spillefilmsdebuterende Morten BH at

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Politiken spørger om filmstøtte

Politiken spørger om filmstøtte Politiken spørger om filmstøtte Et par praktiske detaljer om at udfylde skemaet: Selve besvarelsen foregår ved at klikke på den hvide cirkel ved det svar, du ønsker at afgive. Dine svar bliver gemt undervejs,

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15

Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15 Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15 Bestyrelsens beretning 2014. STATUS ULTIMO 2014 i AARS IK: Flere medlemmer end primo 2014 tilgang af flere unge der ønsker at spille fodbold og være en del af

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes.

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er en feel good-bog med en stor dosis humor, men

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND BILAG 1 - BUSINESS CASE: HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND Proof-of-business-fonden skal, med mindre investeringer opbygge erfaringer og kompetencer i forhold

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Borgere i Jyderup stifter community foundation

Borgere i Jyderup stifter community foundation Borgere i Jyderup stifter community foundation En borgergruppe i Jyderup ved Holbæk har netop stiftet en fond, som skal løse udkants-problemerne og fremme en positiv udvikling i området. Grundkapitalen

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Skolemateriale ZAPPA på Teater Vestvolden

Skolemateriale ZAPPA på Teater Vestvolden Skolemateriale ZAPPA på Teater Vestvolden TEATER Dette skolemateriale består af korte artikler, skrevet af nogle af de medvirkende bag Teater Vestvoldens og Maskens forestilling Zappa. Artiklerne fortæller

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 AFUK eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet har i små 25 år udviklet læringstilbud til unge, der ikke uden videre

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Teaterworkshops 2012/2013

Teaterworkshops 2012/2013 Teaterworkshops 2012/2013 på Det Skrå Teater Det Skrå Teater er igen i år mere en glade for at kunne præsenterer årets teaterworkshop 2012/2013 i samarbejde med DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed)

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere