Øresundsregional Bruttoregionalprodukt (ESA 2010) Dato: 22. maj 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øresundsregional Bruttoregionalprodukt (ESA 2010) Dato: 22. maj 2015"

Transkript

1 Øresundsregional Bruttoregionalprodukt (ESA 2010) Dato: 22. maj Tidsseriens eller statistikområdes indhold Navn på tidsserie(r) eller statistikområde Indhold i tidsserie Regional- og nationalregnskabsstatistik for Øresundsregionen. Tidsserierne indeholder nogle af de vigtigste nationalregnskabsvariable for Øresundsregionen samt for Danmark og Sverige totalt. Variablene er BRP (bruttoregionalprodukt), BRP/indbygger, BRP/beskæftiget, gennemsnitsbefolkning, bruttoværditilvækst, beskæftigelse, aflønning af ansatte (residente producenters udgifter), aflønning af ansatte (modtaget af residente lønmodtagere). Desuden publiceres nationalt variablene faste bruttoinvesteringer, afskrivninger, produktionsværdi og arbejdsgiveres bidrag til sociale ordninger. 2. Datagrundlag/kilder Danske kilder Bruttoværditilvækst og BNP/BRP De regionale opgørelser af bruttoværditilvækst er i et stort omfang baseret på de samme kilder, som anvendes i de nationale beregninger. De vigtigste kilder til opgørelse af regionalfordelt bruttoværditilvækst er: Regnskabsstatistik for private byerhverv Landbrugets bruttofaktorindkomst, regionalfordelt Database for integrerede offentlige regnskaber (DIOR) Momsstatistik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) Forsknings- og udviklingsstatistik Erhvervsbeskæftigelsen Herudover benyttes kvantitative indikatorer i f.eks. nogle af transporterhvervene, hvor oplysninger om antal passagerer benyttes til at regionalfordele bruttoværditilvæksten. Indenfor bygge- og anlægsbranchen benyttes oplysninger om fuldførte kvadratmeter fra Bygge- og Boligregistret samt oplysninger om enkeltprojekter indenfor anlægsvirksomhed. Brancherne indvinding af olie og gas og service til råstofindvinding henføres til regionen uden for region, da alle aktiviteter i forbindelse med udvinding af olie og gas finder sted i Nordsøen. Beregningen af bruttoværditilvækst foregår på Nationalregnskabets mest detaljerede branchegruppering, som er 117 brancher. For de brancher, der fordeles med regnskabstal fordeles produktionsværdi og input i produktionen hver for sig. Til beregning bruttoværditilvækst i faste priser benyttes nationale deflatorer, da der ikke findes regionale prisindeks. Produktionsværdi og input i produktionen deflateres hver for sig, således at regionale forskelle i produktionsprocessen indregnes i det implicitte prisindeks. Denne metode kaldes dobbeltdeflatering. BRP beregnes ved at fordele det nationale BNP proportionalt med den samlede bruttoværditilvækst i regionerne.

2 Regionalfordelt bruttoværditilvækst og BRP måler produktionen på arbejdsstedet, og indregner dermed den værdi, som grænsearbejdere bidrager med. Beskæftigelse Den vigtigste kilde til opgørelsen af regional beskæftigelse er den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som opgør beskæftigelsen ultimo november. Også udenlandsk beskæftigede (grænsearbejdere) er inkluderet i fordelingen. I brancherne bygge- og anlæg, luftfart, samt indvinding af olie og gas og service til råstofindvinding fordeles beskæftigelsen med den aktivitetsindikator, der også bruges til at fordele bruttoværditilvæksten. I de nationale opgørelser er beskæftigelsesberegningerne baseret på Arbejdstidsregnskabet (ATR). ATR s beskæftigelsesopgørelse er baseret på RAS samt konjunkturkilder til at beskrive udviklingen henover året. Grænsearbejdere er indregnet i de nationale opgørelser. Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) De regionale opgørelser af aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) er baseret på Erhvervsbeskæftigelsens opgørelse af lønsum. I brancher, der er domineret af offentlig ikke-markedsmæssig aktivitet bruges regnskabsoplysninger fra DIOR. I brancherne bygge- og anlæg, luftfart, samt indvinding af olie og gas og service til råstofindvinding fordeles aflønning af ansatte med den aktivitetsindikator, der også bruges til at fordele bruttoværditilvækst og beskæftigelse. I de nationale opgørelser er kilderne ATR s lønsumsopgørelse (baseret på Erhvervsbeskæftigelsens lønsum) og DIOR. I finansielle virksomheder benyttes regnskabsoplysninger. Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) Kilden til regionalfordelingen af aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) er indkomststatistikken. I de nationale beregninger beregnes aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) som aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) tillagt løn fra udlandet til Danmark og fratrukket løn fra Danmark til udlandet. Kilden til løn til og fra udlandet er Betalingsbalancestatistikken. Faste bruttoinvesteringer De nationale opgørelser af faste bruttoinvesteringer er baseret på følgende kilder: Landbrugsstatistik Database for integrerede offentlige regnskaber (DIOR) Regnskabsstatistik for offentlige virksomheder Forsknings- og udviklingsstatistik Bygnings- og Boligregistret Byggeomkostningsindeks Varestatistik for industri Produktstatistik for IT-erhvervene Udenrigshandelsstatistik Regnskabsstatistik for private byerhverv Mediestatistikken Bilregistret Skibsregistret Flyregistret Forbrug af fast realkapital Forbrug af fast realkapital (afskrivninger) opgøres kun nationalt og beregnes ved brug af antagelser om levetider for kapitalgoderne og afskrivningsprofiler.

3 Øvrige oplysninger Oplysninger om de kildestatistikker, der bruges i det danske nationalregnskab, kan findes i kvalitetsdeklarationerne til statistikkerne. Links til kvalitetsdeklarationer kan ses på side 9. Svenske kilder Værditilvækst og BNP/BRP Fremstillingen af de regionale regnskaber er afhængig af nationalregnskabet og regionale statistikker. Så vidt det er muligt, skal de datakilder, som benyttes i nationalregnskabet anvendes i de regionale regnskaber. De indikatorer og kilder der anvendes til beregning af den regionale værditilvækst er baseret på data, som er relateret til den geografiske placering af produktionen. De vigtigste kilder til beregning af den regionale værditilvækst er følgende: - Selskabsøkonomi (FEK) - Oplysningsseddelbaseret lønsumsstatistik (LSUM) - Årsregnskaber mht. kommunale myndigheders økonomi - Forsknings- og udviklingsstatistik Endvidere er det erhvervsstatistiske register indirekte en vigtig kilde til de regionale konti, da den fungerer som grundlag for stikprøveudvælgelse og til dels som et basisregister, hvorfra man henter oplysninger om selskaber til andre registre i SCB. Desuden anvendes et antal af kilder i forbindelse med specifikke brancher. For eksempel anvendes der statistikker vedrørende antallet af passagerer og transport af gods i transportbrancherne søfart og luftfart. Andre eksempler er regnskabsstatistik for landbruget og skovbruget, energistatistik, registerdatabasen for fast ejendom, og registerbaserede arbejdsmarkedsstatistikker (RAMS). Alle beregninger foretages på det mest detaljerede regionale niveau, som er kommunalniveauet. Beregningerne er foretaget for 67 brancheaggregater i de sektorer, hvor der forekommer aktivitet. Udgangspunktet for de regionale beregninger er regionale fordelingsnøgler, som anvendes til at fordele den nationale bruttoværditilvækst kommuner. Summen af regionernes bruttoregionalprodukt(brp) giver landets bruttonationalprodukt (BNP), og summen af branchernes regionale regnskaber giver det samlede regnskab for brancher i hele landet. Til beregning af værditilvæksten i faste priser anvendes det nationale prisindeks, da ingen regionale prisstatistikker er tilgængelige. Værditilvæksten deflateres regionalt og for hver branche, hvor den anvendte metode er enkeldeflatering. Beskæftigelse Den vigtigste kilde til fordeling af det gennemsnitlige antal beskæftigede på brancher og regioner er den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAMS), som opgør beskæftigelsen i november hvert år. I denne statistik er der mulighed for at lave regionale opgørelser af antallet af beskæftigede efter hhv. arbejdspladsens beliggenhed (dagbefolkning) og efter bopæl (natbefolkning). Det betyder, at det ikke er nødvendigt at lave korrektion for pendling Også udenlandske lønmodtagere i den svenske produktion indgår i statistikken. Nationalregnskabets hovedkilde til beregning af det gennemsnitlige antal beskæftigede i den samlede økonomi er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), dog med visse justeringer i overensstemmelse med nationalregnskabets definition. For branche- og sektorestimater anvendes også RAMS samt konjunktur- og strukturstatistikker om løn for private, kommunale, kommunale regioner og offentlige aktiviteter. Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Den regionale fordeling af aflønning af ansatte (i svensk produktion) er baseret på Oplysningsseddelbaseret lønsumsstatistik (LSUM). Registeret er baseret på administrativt materiale, der reguleres af skatteloven og betyder, at alle, der har betalt løn, honorarer, godtgørelser eller skattemæssige fordele, som udgør skattepligtig

4 indkomst af tjenesteydelser, skal forelægge på oplysningssedlen. Betaleren er også forpligtet til at give oplysninger om arbejdspladsens nummer, hvormed man kan specificere de udbetalte beløb til den rigtige region. Derudover suppleres registeret med data fra Virksomhedsregisteret om den betalende virksomheds institutionelle sektorkode og aktivitet samt arbejdspladsens aktivitet og kommunekode. Den vigtigste kilde i nationalregnskabet er LSUM. For branche- og sektorspecifikke beregninger anvendes FEK samt data fra de nationale finanser og regnskabet for de kommunale myndigheder. Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) Kilden til den regionale fordeling af aflønning af ansatte (for svenske husholdninger) er indkomst- og beskatningsregisteret. De nationale beregninger af aflønning af ansatte (for de svenske husholdninger) består af aflønning af ansatte (i svensk produktion), tillagt lønnen fra udlandet til Sverige og fratrukket lønnen fra Sverige til andre lande. Kilden til løn fra og til Sverige er betalingsbalancen. De faste bruttoinvesteringer Nogle af nationalregnskabets kilder til beregning af de faste bruttoinvesteringer er: - Investeringsundersøgelsen - Virksomhedens økonomi (FEK) - Økonomistyrelsen (Ekonomistyrningsverket) (ESV) - Årsregnskabet for de kommunale myndigheder - Udenrigshandelsstatistik - Finansmarkedsstatistik - Landbrug- og skovbrugsstatistik - Bygge- og boligstatistik - Bilregisteret Forbrug af fast realkapital Forbrug af fast realkapital (afskrivninger) opgøres kun nationalt og beregnes ved brug af antagelser om levetider for kapitalgoderne og afskrivningsprofiler. Øvrig information Oplysninger om kildestatistikker, der bruges i det svenske nationalregnskab, kan findes i kvalitetsdeklarationerne til statistikkerne. Links til kvalitetsdeklarationerne kan ses på side 10. Sammenlignelighed Metoderne til beregning af nationalt og regionalfordelt bruttoværditilvækst og BNP i Danmark og Sverige er sammenlignelige, da beregningerne i de fleste tilfælde er baseret på sammenlignelige kilder. I de regionale beregninger er der dog en forskel i metoden til at regionalfordele bruttoværditilvæksten i bygge- og anlægsbranchen. I Danmark benyttes indikatorer for bygge- og anlægsaktivitet til at fordele produktionen ud på regioner, mens man i Sverige benytter regnskabstal. I Danmark placeres produktionen i bygge- og anlæg i regionen, hvor produktionen finder sted, mens produktionen i Sverige placeres på virksomhedens hjemsted. Metoder til fastprisberegning af den regionale værditilvækst varierer mellem Danmark og Sverige. Danmark bruger dobbelt deflatering, hvilket betyder, at produktionen deflateres med produktionsprisindekset og forbrug i produktionen med relevante prisindeks i forhold til de varer og tjenester, der anvendes. I Sverige benyttes enkeldeflatering, hvilket betyder, at bruttoværditilvæksten deflateres direkte. Beregninger foretaget på danske data viser, at forskellen i metoden kun har en mindre effekt i form af mængdeændringer i bruttoværditilvæksten for den samlede økonomi. På brancheniveau opstår der dog forskelle i mængdeændringerne ved de to metoder, hvor primært fremstillingsvirksomheder viser store forskelle for enkelte år. På trods af dette, er effekten begrænset, og den gennemsnitlige mængdeændring for hele perioden er forholdsvis uændret.

5 For mere information om sammenligneligheden mellem metoderne til regionalfordeling af bruttoværditilvækst i Danmark og Sverige, se The possibilities of expanding the regional accounts statistics of the Örestat region. Kilderne, der anvendes til beregning af den nationale beskæftigelse i Danmark og Sverige er ikke sammenlignelige. I Danmark bruges ATR, som primært er baseret på registeroplysninger, mens Sverige bruger Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU vurderes dog at give et pålideligt estimat for antal beskæftigede, og ud fra den betragtning vurderes det, at de nationale beskæftigelsestal for Danmark og Sverige er sammenlignelige. De registrerede arbejdsmarkedsstatistikker, som anvendes til regionalfordelingen af det gennemsnitlige antal beskæftigede, er sammenlignelige. Beregningen af aflønning af ansatte bygger i begge lande på administrative registre, og tallene er derfor sammenlignelige. Kilder og metoder til beregning af faste bruttoinvesteringer og forbrug af fast realkapital (afskrivninger) er sammenlignelige. Generelt om population evt. uddybning af indhold 3. Population (statistiske begreber) Nationalregnskabets udarbejdes i overensstemmelse med definitionerne i EU's "Det Europæiske Nationalregnskabssystem ENS2010, som er baseret på System of National Accounts 1993 (SNA2008). De regionale nationalregnskabsopgørelser udarbejdes i overensstemmelse med EU s Manual on regional accounts methods. Afgræsning af den nationale økonomi Den nationale økonomi består af de enheder, der har deres økonomiske interessecentrum placeret indenfor det pågældende lands økonomiske område. Disse enheder kaldes residente enheder. Det økonomiske område forstås som: 1. det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer, tjenester og kapital bevæger sig frit 2. toldfri zoner 3. det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed 4. territoriale enklaver (fx ambassader og konsulater i udlandet) 5. forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder. En enhed har økonomisk interessecentrum i et land, såfremt det er placeret inden for det pågældende lands økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år. I forbindelse med regionalregnskaber kan det økonomiske område opdeles i det regionale område og det ikke-regionale område. Det geografiske område omfatter pkt. 1. og 2. foroven og det ikke-regionale område omfatter punkt. 3. til 5. Aktiviteter, der finder sted i det ikke-regionale område henføres til regionen uden for region. Nationalregnskabets produktionsbegreb Nationalregnskabet omfatter alle produktive aktiviteter inden for det økonomiske område. Aktiviteten omfatter ikke naturlige processer, der finder sted uden menneskets medvirken eller ledelse, som f.eks. vækst i fiskeforekomsterne.

6 Nationalregnskabet medregner sort aktivitet. Da disse aktiviteter ikke er indeholdt i registerstatistikkerne laves der i nationalregnskabet tillæg for sort produktion, løn og beskæftigelse. Husholdningernes produktion af varer for egen regning er også indeholdt i nationalregnskabets produktionsbegreb, såfremt produktionen er signifikant. En husholdnings produktion af tjenester er ikke dækket, såfremt de produceres og forbruges inden for samme husholdning. Inden for ikke-markedsmæssig aktivitet opgøres produktionsværdien fra inputsiden, dvs. som summen af aflønning af ansatte, forbrug i produktionen, andre produktskatter minus -subsidier og forbrug af fast realkapital. Bruttoværditilvækst og BNP Bruttoværditilvækst er produktionsværdien i basispriser fratrukket forbrug i produktionen. Basispriser fremkommer ved at fratrække produktskatter (f.eks. moms og punktafgifter) og tillægge produktsubsidier til markedspriserne (køberpriserne). BNP er lig med bruttoværditilvæksten opgjort i markedspriser, dvs. bruttoværditilvæksten tillagt produktskatter og fratrukket produktsubsidier. Beskæftigelse Nationalregnskabets beskæftigelsesbegreb omfatter det gennemsnitlige antal selvstændige og lønmodtagere inkl. midlertidigt fraværende (orlov og strejke/lockout), der er ansat i residente virksomheder og medregner derfor personer, der bor i udlandet og er ansat i en resident virksomhed. Residente personer, der arbejder i udlandet er derimod ikke medregnet. Kun det primære ansættelsesforhold er medregnet. En person, der har samtidig beskæftigelse i flere ansættelsesforhold, indgår kun med sin hovedbeskæftigelse. Aflønning af ansatte Aflønning af ansatte omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler deres ansatte for det leverede arbejde. Aflønning af ansatte består af følgende underkomponenter: Løn i kontanter Frynsegoder Faktiske arbejdsgiverbidrag Imputerede arbejdsgiverbidrag I nationalregnskabet opgøres såvel aflønning af ansatte betalt af residente arbejdsgivere som aflønning af ansatte modtaget af residente lønmodtagere. Faste bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat i det pågældende land. De faste bruttoinvesteringer omfatter nyinvesteringer og nettoanskaffelse af brugte kapitalgoder. Investeringsgoder, der fremstilles til eget brug, indgår i de faste bruttoinvesteringer på produktionstidspunktet. Endvidere indgår udgifter til større forbedringer af eksisterende faste kapitalgoder samt omkostninger i forbindelse med levering og erhvervelse af investeringsgoder i de faste bruttoinvesteringer. Aktiverne, der indgår i de faste bruttoinvesteringer er følgende: Maskiner og inventar, herunder bl.a. pc er Transportmidler Boliger, såvel leje- som ejerboliger Andre bygninger og anlæg, herunder grundforbedringer i landbruget Forskydninger i husdyrbesætninger, der indgår i produktionen år efter år, f.eks. Avlsdyr- og malkekvæg Computer software

7 Originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst Udgifter ved olie-, gas- og mineralefterforskning Militært udstyr Forskning og udvikling Forbrug af fast realkapital Forbrug af fast realkapital (afskrivninger) er et udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Det skal bemærkes, at nationalregnskabets forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, idet afskrivninger i virksomhedsregnskaber tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer. Den danske population Den svenske population Statistikken er i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet foroven Statistikken er i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet foroven Sammenlignelighed Statistikkerne i Danmark og Sverige er i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet foroven og er derfor begrebsmæssigt sammenlignelige. 4. Variable og konstruktion Fælles variabelliste Konstruktion af variable Konstruktion af statistikken Sammenlignelighed Variablens afgrænsning og kildegrundlag er beskrevet i afsnit 2 og 3. Variablene bruttoværditilvækst, produktionsværdi, aflønning af ansatte (residente producenters udgifter), faste bruttoinvesteringer, forbrug af fast realkapital, beskæftigelse og præsterede timer offentliggøres på 11 brancher, svarende til standardgrupperingen på 10 brancher, hvor branchen industri, som indgår i branchen industri, råstof og forsyning i 10-grupperingen, offentliggøres særskilt. Variablene bruttoværditilvækst, produktionsværdi, BNP, faste bruttoinvesteringer, forbrug af fast realkapital, aflønning af ansatte og arbejdsgiveres bidrag til sociale ordninger opgøres i både valutakurskorrigerede og købekraftskorrigerede værdier. Tillige opgøres bruttoværditilvækst, BNP, faste bruttoinvesteringer og forbrug af fast realkapital i faste priser (kædede værdier, 2010-priser). Udarbejdelsen af nationalregnskabet sker ved, at der foretages en sammenstilling af stort set al foreliggende økonomiske primærstatistik. Hvordan nationalregnskabet udarbejdes i praksis er beskrevet i publikationerne Nationalregnskab 2011 og Nationalregnskab kilder og metoder fra Metoderne til beregning i faste priser i nationalregnskabet er beskrevet i publikationen Nationalregnskab fastprisberegninger fra Udarbejdelsen af regional bruttoværditilvækst er beskrevet i rapporten The possibilities of expanding the regional accounts statistics of the Öresund region. Udarbejdelsen af de øvrige variable i de regionale regnskaber er beskrevet i afsnit 2. De svenske data sendes til Danmarks Statistik, hvor de sammen med de danske data bliver valutakursomregnet, købekraftskorrigeret, aggregeret og beregnet i faste priser. Til valutakursomregningen og købekraftskorrigeringen bruges Eurostats offentliggjorte valutakurser og købekraftspariteter. Da Eurostat ikke har offentliggjort købekraftspariteter for perioden før 1995, bruges for perioden før 1995 købekraftspariteter fra OECD Databrud Overordnet om databrud Der er ikke databrud i de data, som offentliggøres i Øresundsdatabasen. De svenske regionalregnskaber er beregnede i overensstemmelse med forskrifterne i ENS2010 fra og med 2000 som beskrevet forneden. Som følge heraf opgøres der i de regionale

8 tabeller i Øresundsdatabasen ikke branchefordelte tal og bruttoværditilvækst og BNP i faste priser før Databrud i danske data Databrud i svenske data Der er ikke databrud i de danske data på det detaljeringsniveau, der offentliggøres i Øresundsdatabanken. De svenske regionalregnskaber er beregnede i overensstemmelse med forskrifterne i ENS2010 fra 2000 og fremefter. Nationalregnskaberne er beregnede fra 1993 og fremefter 6. Diskretionering Diskretionering Der er ikke diskretioneringsproblemer, da data er aggregeret til et niveau, hvor enkelte virksomheder og personer ikke kan identificeres. 7. Afvigelser for andet offentliggjort statistik og kvalitetssikring Afvigelser fra andet offentliggjort statistik Kvalitetssikring Data er i overensstemmelse med de data, der offentliggøres i Eurostat s databank og i Danmarks Statistiks og SCB s databanker. Ørestatsdatabanken offentliggør som den eneste databank tal for Øresundsregionen (Region Hovedstanden, Region Sjælland og Region Skåne) i alt. Data er baseret på allerede offentliggjorte tal, der i forbindelse med udarbejdelsen er blevet grundigt fejlsøgt og kontrolleret. Kvaliteten af de offentliggjorte tal er derfor høj. 8. Referencetid Generelt om referencetid Referencetid for danske variable Referencetid for svenske variable Sammenlignelighed Statistikkens referencetid er året, hvor en given transaktion har fundet sted. Beskæftigelse og gennemsnitsbefolkning beregnes som et gennemsnit over året. Statistikkens referencetid er året, hvor en given transaktion har fundet sted. Beskæftigelse og gennemsnitsbefolkning beregnes som et gennemsnit over året. Statistikkens referencetid er året, hvor en given transaktion har fundet sted. Beskæftigelse og gennemsnitsbefolkning beregnes som et gennemsnit over året. Statistikkerne er sammenlignelige. 9. Opdateringsintervaller Interval for opdatering Udgivelsestid Mere information Tidsserien opdateres årligt. Statistikken udgives 24 måneder efter referenceåret. På ligger offentliggørelseskalenderen. 10. Kontaktinformation Henvendelser Danmarks Statistik: Ulla Ryder Jørgensen, Statistiska Centralbyrån: Jenny Lidmark, +46-(0) Links til relevante statistikker

9 Danske kvalitetsdeklarationer: Links til nationalregnskabets kvalitetsdeklarationer Årligt nationalregnskab Løn og beskæftigelse loen-og-arbejdstid.aspx Regionale regnskaber Links til kvalitetsdeklarationer for kildestatistikkerne Regnskabsstatistik for private byerhverv: Landbrugets bruttofaktorindkomst: Regnskaber for offentlig forvaltning og service Momsstatistik: Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik: Erhvervsbeskæftigelsen: elsen.aspx Statistik om byggeaktivitet: n.aspx Arbejdstidsregnskabet: Indkomststatistik: px Betalingsbalancestatistikken: Svenske kvalitetsdeklarationer: Årlige beregninger for nationalregnskabet:

10 Y.pdf f Regionale regnskaber: Links til øvrig statistik: Virksomhedens økonomi: Arbejdskraftundersøgelsen: Registerbaseret arbejdsmarkedsstatistik: Statistik/AM/AM0207/_dokument/AM0207_BS_2012.pdf Oplysningsseddelbaseret lønsumsstatistik: Årsregnskab for kommunale myndigheder: Betalingsbalancen:

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Boliginvesteringer og reparation

Boliginvesteringer og reparation Side 1 af 5 Boliginvesteringer og reparation 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 07. november 2014 0.1 Navn Boliginvesteringer og reparation 0.2 Emnegruppe Nationalregnskab

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Kapitalapparat. Christian Gysting, Nationalregnskabet

Kapitalapparat. Christian Gysting, Nationalregnskabet Kapitalapparat Christian Gysting, Nationalregnskabet Kapitalapparat: Variable Bruttobeholdning: Summarisk mål for realkapitalens produktive kapacitet. Værdi i genanskaffelsespriser som nye. Nettobeholdning:

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Statistikdokumentation for Regionale regnskaber 2014

Statistikdokumentation for Regionale regnskaber 2014 Statistikdokumentation for Regionale regnskaber 2014 1 / 13 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets

Læs mere

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision Side 1 af 7 Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 06. januar 2015 0.1 Navn Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012- revision

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11

Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11 Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11 1 / 10 1 Indledning Formålet med Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen

Læs mere

Ny optællingsperiode. Offentliggørelsesdato Primo maj Medio juli Medio maj Medio maj 2017

Ny optællingsperiode. Offentliggørelsesdato Primo maj Medio juli Medio maj Medio maj 2017 Bef1 Bef2 Bef3 Fod1 Fod2 Befolkning Befolkningen pr. 31 december efter kommune, civilstand, køn og alder (1997-) Befolkningen pr. 31 december efter kommune, statsborgerskab, køn og alder (1999-) Befolkningen

Læs mere

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder Dato: 19-02-2014 Forfatter DST: Wendy Takacs Jensen Forfatter SCB: : Anna Broman 1. Statistikområdes indhold Navn på statistikområde Indhold i tidsserie Arbejdskraftundersøgelsen - AKU Tidsserierne indeholder

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Data og metoder i Vækstvilkår 2017

Data og metoder i Vækstvilkår 2017 Data og metoder i Vækstvilkår 2017 August 2017 Vækstvilkår er en årlig publikation, hvor struktur og den overordnede økonomiske udvikling i de enkelte kommuner bliver analyseret med fokus på erhvervslivet.

Læs mere

Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012

Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012 Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012 1 / 12 1 Indledning Formålet med erhvervsbeskæftigelsen er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job ultimo november fordelt på brancher

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Statistikdokumentation for Fast realkapital 2014

Statistikdokumentation for Fast realkapital 2014 Statistikdokumentation for Fast realkapital 2014 1 / 13 1 Indledning Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen,

Læs mere

Meddelelser december 2012

Meddelelser december 2012 Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2012 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser december 2012 1 Revision2014 Hovedrevisionen af nationalregnskabet,

Læs mere

3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark

3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark 16 Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark 3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark består i høj grad af statistik baseret på administrative registre, hvoraf en række er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Dokumentation af BNP-indikator

Dokumentation af BNP-indikator Dokumentation af BNP-indikator November 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø af Bahar Dudus, bdu@dst.dk Daniel F. Gustafsson, dfg@dst.dk Rasmus Rold Sørensen, rrs@dst.dk Carmela Moreno,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2013:2 15. marts 2013 Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. Resumé: I fjerde kvartal faldt beskæftigelsen med 6.100 personer eller 0,2 pct. i forhold til kvartalet før.

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013 Ekstraordinære revisioner af løn, beskæftigelse og timer i nationalregnskabets juniversion Brugerudvalg for økonomisk statistik, 6. juni 2013 Kathrine Lindeskov Johansen, Ulla Ryder Jørgensen, Timmi Graversen

Læs mere

Pendlere mellem Danmark og Sverige efter bopælskommune, køn og aldersgrupper (1997-2012)

Pendlere mellem Danmark og Sverige efter bopælskommune, køn og aldersgrupper (1997-2012) OEBef1D OEBef2D OEBef3D OEFod1D OEFod2D Befolkning Befolkningen pr. 31 december efter kommune, civilstand, køn og alder (1997-) Befolkningen pr. 31 december efter kommune, statsborgerskab, køn og alder

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 21 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistikdokumentation for Offentlig beskæftigelsesstatistik kvartal

Statistikdokumentation for Offentlig beskæftigelsesstatistik kvartal Statistikdokumentation for Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 1. kvartal 1 / 12 1 Indledning Den offentlige beskæftigelsesstatistik er en kvartalsvis opgørelse som er afgrænset til sektoren offentlig

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 11 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kommentarer og referencer

Kommentarer og referencer Kommentarer og referencer Tabel 1-81 Nedenfor bringes en række supplerende oplysninger til de enkelte tabeller. For hver tabel oplyses således om formål, kilder og metoder samt anden offentliggørelse.

Læs mere

Kommentarer og referencer

Kommentarer og referencer Kommentarer og referencer Tabel 1-81 Nedenfor bringes en række supplerende oplysninger til de enkelte tabeller. For hver tabel oplyses således om formål, kilder og metoder samt anden offentliggørelse.

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2011..................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Januar 2017 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse Side 1 af 5 Iværksætterdatabasen 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Iværksætterdatabasen 0.2 Emnegruppe Tværgående produkter 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. Erhvervslivets

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

Hvad er dansk industri i statistikkerne? Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark

Læs mere

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september 2009................. 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015

Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015 Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015 1 / 10 1 Indledning Statistikkens formål er at belyse de samlede ind- og udvandringer til og fra Danmark, som der har været i perioden. Statistikken

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Datarevision 2016 i Nationalregnskabet

Datarevision 2016 i Nationalregnskabet Datarevision 2016 i Nationalregnskabet November 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DATAREVISION 2016 I NATIONALREGNSKABET Danmarks Statistik November 2016 Udarbejdet af: Kirsten Balling,

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Analyse af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger af udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum

Analyse af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger af udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum Analyse af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger af udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Statens Naturhistoriske Museum April

Læs mere