Danskernes forbrug af ansvarligt producerede varer ØKOLOGI FAIRTRADE MILJØMÆRKER. set i lyset af den økonomiske recession

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes forbrug af ansvarligt producerede varer ØKOLOGI FAIRTRADE MILJØMÆRKER. set i lyset af den økonomiske recession"

Transkript

1 Danskernes forbrug af ansvarligt producerede varer ØKOLOGI FAIRTRADE MILJØMÆRKER set i lyset af den økonomiske recession Ansvarlighedsrapport 2009

2 Traditionel økonomisk teori vil lyde, at vi er parate til at betale lidt ekstra for økologi og andre ansvarlige varer, når vi har overskud for så at gå tilbage til de konventionelle alternativer, når pengene er knappe. Vores undersøgelse viser bare, at det ikke er sket under denne krise. Thomas Roland, afdelingschef i FDB

3 Indhold Indhold 5 Forord 7 Danskerne trodser krisen og øger det ansvarlige forbrug Det økologiske salg holder skansen Fairtrade - Stadig flere forbrugere tager etikken med på indkøbstur Svanen, blomsten og forbrugeren Formål, metode og afgrænsning 37 Biografier 38 Figuroversigt 3

4 Redaktion: Layout: Fotos: Lars Aarup (analysechef), Erhard Nielsen (analytiker), Tommy Brandi Krog (journalist), Mette Steenberg (presse- og analysemedarbejder), Nicolai S. Holle (praktikant), Thomas Roland (afdelingschef) og Brian Sønderby Sundstrup (udviklingskonsulent). PrinfoParitas Jasper Carlberg 4

5 Bæredygtigt forbrug har slået dybe og stærke rødder Forord De fleste kender det formodentlig: Når der er overskud i hverdagen, handler vi også med mere overskud. Vi køber lidt flere af de varer, som kan lidt mere. Kaffen, der er produceret af kaffebonden, som har fået en rimelig løn for sit arbejde, vaskepulveret, som gør mindre skade på miljøet, den økologiske variant af mælken, brødet, chokoladen. Men hvad sker der, når overskuddet svinder, når krisen kradser og livremmen skal spændes ind? Opstår der en dybere kløft mellem holdning og handling? For at besvare spørgsmålet igangsatte FDB i foråret 2009 en større undersøgelse, hvor vi spurgte danskerne om deres holdning til bæredygtigt forbrug, og hvor vi også så nærmere på det faktiske salg af ansvarligt producerede varer i Coops butikker landet over. Som ejer af Danmarks største dagligvarevirksomhed arbejder FDB for at støtte aktiviteter, som fremmer et bæredygtigt forbrug. Derfor har vi sat os for løbende at undersøge danskernes kendskab til og interesse for bæredygtige mærker og produkter, og dermed bidrage til forståelsen af hvordan nye og spændende varer kan blive tilgængelige for endnu flere. Undersøgelsens resultater indikerer, at danskerne har taget budskaberne om bæredygtighed til sig: Fair handel, hensyn til miljøet og økologien er tilsyneladende ikke bare noget, som vi som forbrugere vælger til og fra, som vinden blæser. Mange tager hensynene alvorligt og implementerer dem i deres hverdag i det omfang, det er muligt. Også når der er usikkerhed om økonomien. Rigtig god fornøjelse med rapporten. Thomas Bagge Olesen Adm. direktør i FDB 5

6 6

7 Danskerne trodser krisen og øger det ansvarlige forbrug Indledning Meode Kedelige økonomiske nyheder har været dominerende gennem det seneste år. Den finansielle krise med kursfald, krakkede banker og faldende boligpriser har givet nervøse forbrugere, som køber mindre og billigere med stigende arbejdsløshed til følge. Også detailhandlen har mærket krisen Detailomsætning i Danmark Fødevarer og andre dagligvarer 3.kvt kvt kvt. 09 Fig. 1: Detailomsætningen i Danmark - fødevarer og andre varer. Kilde: Danmarks Statistik Men der findes lyspunkter. Som nu dette: På trods af årtiers værste økonomiske krise har danskerne øget deres indkøb af økologiske grøntsager, fairtradechokolade og miljømærkede produkter til personlig pleje på bekostning af de konventionelle varer. Det viser denne den første store undersøgelse af danskernes vaner under krisen, som FDB Analyse har gennemført i 2009 og derefter holdt op mod salget i Coops butikker landet over. Danskerne er blevet så ansvarsbevidste forbrugere, at vores indkøb af ansvarligt producerede varer i dag er krise-resistent 7

8 Økologi Fairtrade Kv Kv Kv Kv Kv Kv Fig. 2. Salget af økologi og fairtrade-varer er stigende trods et generelt fald i det danske detailsalg. Kilde: FDB Analyse, Coops salgstal målt i mængde, 3. kvt = index 100 Resultatet kan virke overraskende ikke mindst set i lyset af, at de danske forbrugere under krisen generelt har lagt en større andel af deres dagligvareindkøb hos discount-kæderne, som traditionelt har et mindre udbud af økologiske og andre ansvarligt producerede varer på hylderne. Salget af ansvarligt producerede varer stiger, fordi flere har fået øjnene op for bl.a. skadelige stoffer og fordi udbuddet stiger Der er sket en grundlæggende holdningsændring hos de danske forbrugere Men der findes en række logiske forklaringer på udviklingen: For det første får stadig flere danskere øjnene op for de potentielt skadelige stoffer, som findes i alt fra fødevarer over legetøj til shampoo, bleer og andre produkter til personlig pleje. For det andet har det store, og stadigt stigende, fokus på klima og miljø fået danskerne til at tænke mere over de konsekvenser, deres daglige indkøb har for klodens fremtid. Og for det tredje kommer der stadig flere økologiske, miljømærkede og fairtrade-varer på hylderne at vælge imellem. Det ansvarlige forbrug er robust Bag de logiske forklaringer gemmer sig dog en mere grundlæggende ændring, mener afdelingschef i FDB, Thomas Roland. Traditionel økonomisk teori vil lyde, at vi er parate til at betale lidt ekstra for økologi og andre ansvarlige varer, når vi har overskud for så at gå tilbage til de konventionelle alternativer, når pengene er knappe. Vores undersøgelse viser bare, at det ikke er sket under denne krise, og det tror jeg skyldes en mere grundlæggende holdningsændring hos flertallet af forbrugerne. Mange danskere har i dag truffet et bevidst valg om at købe økologiske eller fairtrade-mærkede varer af hensyn til deres egen sundhed, til miljøet og andre mennesker. Og når man først har taget det skridt op ad indkøbsstigen, vil det for mange være at gøre vold på sig selv at skulle gå tilbage og handle på en måde, de oplever som værende mindre ansvarlig. Der er tale om en overbevisning, om at kunne se sig selv i spejlet som forbruger, siger Thomas Roland. 8

9 Vi må konstatere, at det ansvarlige forbrug i dag er betydeligt mere robust, end økonomerne traditionelt har troet. Med til billedet hører dog, at den økonomiske krise synes at have ramt hårdere i pressen end i den gennemsnitlige danskers pengepung. Hvad en reel krise i vores rådighedsbeløb eller stærkt stigende priser vil betyde, har vi derfor heldigvis til gode at opleve. Vi har endnu ikke set en reel krise i den gennemsnitlige danskers rådighedsbeløb Ansvarlighed topper, hvor der kan spares penge Danskernes etiske og miljøbevidste adfærd rækker dog længere ud end de daglige indkøb i supermarkedet. FDB s undersøgelse har således også spurgt til 17 konkrete holdninger og handlinger der har en effekt på klima og miljø. For hver af de 17 handlinger er deltagerne blevet spurgt, hvorvidt det er noget, de gør i dag og hvorvidt det er noget, de forventer at gøre i fremtiden. FDB har spurgt danskerne til deres holdning og handling på klima- og miljøområdet Giver tøj til genbrug Køber hovedsageligt lavenergi pærer Slukker konsekvent apparater, så de ikke blot står standby Bruger indkøbsnet i stedet for plastikposer Tager kortere bade end tidligere Bruger bil så lidt som muligt Køber økologisk mad Isolerer huset ekstra godt Køber bevidst lokalt producerede varer Holder ferie tæt på min bopæl Komposterer selv vådt husholdningsaffald Køber mindre kød Dyrker egne grøntsager Køber færrer varer Tager toget i stedet for at flyve Investerer i bæredygtige eller grønne virksomheder Har en hybrid- eller elbil 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det gør jeg i dag Det forventer jeg at gøre i fremtiden Det gør jeg ikke og har ingen planer herom Ved ikke Fig. 3: Det grønne forbrug fordelt på 17 udvalgte handlinger, som FDB Analyse har spurgt undersøgelsens deltagere om. Kilde: FDB Analyse Når det gælder de handlinger, som vi allerede foretager os, tegner der sig en klar tendens: Hovedparten af forbrugerne mener, at de foretager grønne handlinger i dag. Men som grafikken viser, topper de handlinger, hvor vi kan gøre noget godt, som ikke koster ekstra eller hvor vi samtidig selv kan spare penge, siger Thomas Roland. Grønne handlinger må gerne kunne betale sig 9

10 Således topper det at give tøj til genbrug listen efterfulgt af blandt andet indkøb af lavenergipærer og kortere, daglige brusebade. Først nede på syvendepladsen finder vi indkøb af økologiske varer, som både koster ekstra og gavner miljøet og endnu længere nede handlinger som at tage toget i stedet for fly eller holde ferie tæt på bopælen. Vi opfører os ikke mere ansvarligt alene på baggrund af samvittighed Danskerne vil isolere huset og køre i elbiler Med andre ord: Danskerne gør gerne godt, når de samtidig kan spare penge. Og er der i grunden noget forkert i det? Overhovedet ikke. Det er utopi at tro, at vi alene ved at appellere til folks samvittighed kan få dem til at opføre sig mere ansvarligt. Undersøgelsen viser, at hvis man som producent eller politiker gerne vil have forbrugerne til at tage et større ansvar for klimaet, skal de kunne mærke det på pengepungen, argumenterer Thomas Roland. Danskerne giver ikke slip på den røde bøf Retter vi øjnene mod de handlinger, som mange forventer at foretage i fremtiden, topper ekstra isolering af huset efterfulgt af et skift til hybrid- eller elbil. Elbilernes høje placering overrasker ikke Thomas Roland: Jeg tror, mange har en forventning om, at hybrid- og elbiler er en helt naturlig og uundgåelig udvikling selv om de fleste samtidig siger, at de ikke har konkrete planer om at anskaffe sig en. Til gengæld overrasker det mig, at isolering topper listen, siger han. Bortset fra et prishop sidste år er det ikke blevet markant dyrere at varme huset op, og forbrugerne har vidst i årevis, at de kan spare penge ved at isolere bedre. Jeg synes bestemt, det er positivt, at danskerne overvejer det, men historien har bare vist, at mange hellere vil have et nyt køkken end et ekstra lag isolering, så jeg er spændt på at se, om det punkt mest er holdning eller handling. Men det lover godt. Næsten hver femte i undersøgelsen vil dyrke deres egne grøntsager i fremtiden Lidt længere nede af to-do-listen gemmer der sig ifølge Thomas Roland en ny trend: Kunsten at dyrke egne grøntsager. Næsten hver femte deltager siger, at han eller hun forventer at dyrke sine egne grøntsager i fremtiden. Det var ikke et tal, du så for 10 år siden, hvor det var yt at have egen køkkenhave. Selvfølgelig er der noget romantik over det, men jeg tror også, det er udtryk for et ønske om mere kontrol med, hvor vores varer kommer fra i en globaliseret verden. Tingene rykker sig i retning af det nære og det lokale. Endelig afslører FDB s undersøgelse en række ellers anbefalede forbrugsvaner, som hovedparten af forbrugerne hverken følger i dag eller har planer om at følge fremover såsom at købe mindre kød og færre varer generelt. 10

11 Danskerne er et af de mest kødspisende folk i verden og det har vi tydeligvis ikke tænkt os at ofre i hverken miljøets eller klimaets navn. Og når det gælder opfordringerne gennem mange år til generelt at spise mindre, så bliver det også mødt af en blank afvisning. Jeg synes, det er interessant, at på nogle af de områder, som vi positivt ved, vil kunne gavne klimaet mest som netop at spise mindre kød og rejse mindre siger et overvældende flertal af forbrugerne klart nej tak til at ændre adfærd. Med det store fokus på klima skal det dog blive spændende at se, om procenterne også er de samme om et år eller to, siger Thomas Roland. Positive forventninger til økonomien Overordnet set peger pilen dog i retning af stadig mere ansvarlighed. Både når det gælder vores handlinger generelt og vores indkøb af dagligvarer specifikt eksempelvis forventer næsten hver fjerde forbruger i undersøgelsen at bruge flere penge på økologi om et år, end hun gør i dag. Og det tal skal vel at mærke ses i lyset af, at 78 procent af de adspurgte i forvejen siger, at de har købt mindst én økologisk vare inden for den seneste måned. Det viser tydeligt, at danskerne er parate til at betale en merpris for varer, der er sunde og sætter et grønt aftryk ude i verden, mener Thomas Roland. Og tallene bakkes op af danskernes positive syn på deres egen økonomi. Næsten en tredjedel af de adspurgte oplever således, at deres økonomi er enten lidt eller meget bedre i dag end for et år siden. Og godt 34 procent forventer, at deres personlige økonomi vil blive forbedret i det kommende år, mens under 10 procent forventer en ringere økonomisk situation. Hvilket igen skal ses i lyset af, at undersøgelsen blev gennemført i foråret 2009, hvor usikkerheden om krisens dybde og længde fortsat var udtalt. Hver fjerde vil bruge flere penge på økologi om et år Danskerne ser lyst på egen økonomi. Kun 10 procent forventer ringere økonomi om et år Hvordan er din husstands økonomiske situation i dag, Økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden? Hvordan tror du, din husstands økonomiske situation vil være Økonomiske situation om et år om et år, sammenlignet med i dag? Meget bedre Lidt bedre Uændret Lidt dårligere Meget dårligere Ved ikke Meget bedre Lidt bedre Uændret Lidt dårligere Meget dårligere Ved ikke Fig. 4: Danskernes oplevelse af deres økonomiske situation. Kilde: FDB Analyse De positive økonomiske forventninger kan med andre ord tyde på, at mange danske familier som tidligere nævnt ikke har oplevet krisen så voldsom, som det seneste års avisoverskrifter ellers kunne give indtryk af. 11

12 Producenter og detailhandel skal bakke op om etablerede mærkningsordninger Alle bør slutte op om de tre store mærker Et centralt spørgsmål er nu, hvad forbrugerne har at rette sig efter, når de gerne vil omsætte deres gode intentioner til konkret handling. Ifølge Thomas Roland er det afgørende, at såvel producenter som detailhandel bakker op om de mærkningsordninger, som allerede findes. Det er utrolig vigtigt at sikre og øge troværdigheden af de mærker, som eksisterer i dag, frem for at forsøge at stable egne mærker på benene. Med økologi, fairtrade og miljømærkningen har vi i dag tre mærkningsordninger, hvor varerne bliver vurderet ud fra objektive standarder, og jeg håber, at stadig flere producenter vil lade deres varer mærke med dem, så forbrugerne får et overskueligt, men solidt, antal mærker at holde øje med, siger Thomas Roland. Det bliver lettere for forbrugerne at handle ansvarligt, hvis varerne bærer de etablerede mærker Der findes i dag en lang række varer, som slår sig op på at være eksempelvis miljøvenlige og som muligvis også er det men som af en eller anden grund ikke kan leve op til standarden for miljømærkede varer. Samme tendens ser vi for eksempel inden for fairtrade-lignende ordninger. Vi kan se, at mange forbrugere køber disse varer, og det er som sådan fint nok. Men det ville lette valget og styrke indsatsen på de forskellige områder, hvis flere producenter tog det sidste skridt og fik deres produkter med ind under de tre store mærkningsordninger, siger Thomas Roland I de følgende tre kapitler kigger vi nærmere på danskernes forbrug af varer inden for netop de tre områder fairtrade, økologi og miljømærkede produkter. Økologiske fødevarer, der sælges i Danmark, er ofte mærket med både det danske statskontrollerede røde Ø-mærke og EU-mærket. Fra juli 2010 bliver anvendelsen af EU-mærket obligatorisk i EU. Der findes to overordnede oganisationer for fairtrade i Danmark; Fair Trade Danmark og Fairtrade Mærket Danmark (tidl. Max Havelaar).Begge organisationer arbejder med handel med den tredje verden, men har fokus på forskellige områder inden for fairtrade. Miljømærkerne den nordiske Svane og den europæiske Blomst kan sættes på dagligvarer som køkkenruller og shampoo. Også forbrugsgoder som møbler og computere og serviceydelser som hoteller og bilvaskehaller kan mærkes. Fødevarer og medicin mærkes ikke med Blomsten eller Svanen. 12

13 Det økologiske salg holder skansen Økologi De danske forbrugere har fået smag for økologien, og det i en sådan grad, at selv årtiers værste finansielle krise ikke får os til at gå tilbage til konventionelle grøntsager, mælk og brød. Overraskende? Egentlig ikke. Økologiske forbrugere er nemlig loyale kunder, der ikke kun køber ind efter prisen, forklarer afdelingschef i FDB, Thomas Roland. Økologiske forbrugere er loyale også i krisetider Økologi - målt i antal varer Økologi - målt i kr Kv Kv Kv Kv Kv Kv Fig. 5: Det økologiske salg udgør i 3. kvartal ,4 procent af det samlede fødevaresalg i Coops butikker målt i kroner. Tallet er næsten uændret i forhold til året før. Hvis man ser på økologien målt i antal varer, er der en lille stigning fra 2008 til 2009 forskellen på de to grafer viser, at de økologiske varer generelt er faldet lidt i pris. Kilde: FDB Analyse, Coops salgstal, 3. kvt = index 100 Der findes efterhånden en ganske stor gruppe danskere, som aktivt har valgt økologien til og de ændrer ikke sådan lige adfærd på grund af noget økonomisk uro eller usikkerhed. Tværtimod er tendensen, at den økologiske forbruger løbende tager nye varer til sig. Derudover har det naturligvis også en betydning, at der kommer stadig flere økologiske produkter på hylderne, siger Thomas Roland. Det, vi ser lige nu, er, at økologien viser sig som et af de mindst prisfølsomme områder i detailhandlen i hvert fald når alternativet er at vælge en konventionel vare i stedet. Den økologiske forbruger tager nye varer til sig Økologien er et af de mindst prisfølsomme områder 13

14 Det økologiske Danmarkskort Økologi i % af samlet salg - 3. kvt Udefineret 4,5 % (Sydjylland) 4,7 % (Nordjylland) 5,4 % (Vestjyll+Bornholm) 5,9 % (Fyn) 6,1 % (Øvrige Sjælland) 7,6 % (Østjylland) 9,4 % (Nordsjælland) 9,9 % (Københavns omegn) 15,2 % (København) Experian 100 km Fig. 6: Økologi sælger mest i København og mindst i Sydjylland, når man måler det i procent af det samlede fødevaresalg. Men den procentvise vækst er størst i provinsen. Kilde: FDB Analyse, salg af fødevarer i Coops butikker 3. kvt Økologien har bredt sig til hele landet Selv om salget af økologi er størst i de store byer, så breder de økologiske produkter sig ud i landet. Selv i Sydjylland, hvor salget af økologi er mindst udbredt, har syv ud af ti personer købt mindst én økologisk vare inden for den seneste måned. 14

15 Overalt i Danmark købes der økologi Københavns Omegn København og Bornholm Nordsjælland Østjylland Vestylland Fyn Nordjylland Sjælland Sydjylland Procent Fig. 7: Har du inden for den seneste måned købt mindst én økologisk fødevare? Kilde: FDB Analyse Der er ingen tvivl om, at nye trends hurtigst vinder fodfæste i storbyerne, men lige nu er det forbrugere på landet, der viser de største vækstrater, siger Thomas Roland. Den økologiske trappe De adspurgte i undersøgelsen skulle svare på, hvilke ud af 17 udvalgte økovarer de havde købt den forgangne måned. Resultatet er en økologisk trappe, der viser den mest gængse vej ind i økologien. Mælk, grønt og frugt er blandt de første økologiske varer, der kommer i kurven. Kakao, øl og kager er blandt de sidste. grønt mælk frugt æg kød brød ost kaffe pasta ris saft te kakao konserves is kager øl Fig. 8: Den økologiske trappe. Hvis man inden for den seneste måned har købt én økologisk vare, er det oftest mælk. Hvis man inden for den seneste måned har købt to økologiske varer, er det oftest mælk og grønt osv. Kilde: FDB Analyse 15

16 Den økologiske trappe viser, at forbrugerne ikke bare går fra ikke-økologisk køb til økologi. Man starter i et hjørne og køber efterhånden mere og mere. Det betyder også, at der er nogle bestemte økovarer, der kan få forbrugerne til at starte med at købe økologisk - f.eks. mælk og frugt, som er de første trin på trappen, siger Thomas Roland. Den økologiske mælk starter ofte det økologiske forbrug De forarbejdede økologiske varer er mest sjældne i indkøbsvognen Når vi synder, behøver varerne ikke være økologiske Det er ikke forbrugernes ansvar at udvide det økologiske marked Danskerne ved, hvad økologi er Den priskrig på økologisk mælk, som vi har set i 2009, har ikke i første omgang handlet om at booste økologien. Men på kort sigt kan den lavere pris have fået flere forbrugere til at købe den økologiske mælk, og på langt sigt kan det få flere forbrugere til at træde et trin op ad den økologiske trappe, så de også køber andre økologiske varer. Den økologiske trappe viser også, at økologi er relativt tæt forbundet med råvarer og meget lidt forarbejdede produkter. De forarbejdede varer og nydelsesmidlerne er de sidste kategorier, som økoforbrugerne får i indkøbsvognen. For de fleste forbrugere er det basisvarer, der er økologiske. Der er flere bud på, hvorfor det er nydelsesprodukterne, der sidst bliver økologiske. En forklaring kunne være, at når man alligevel synder og køber det fede, søde eller alkoholiske, er det ikke sundheden, man vælger varer ud fra. Og da man også fra andre undersøgelser ved, at interesse for egen sundhed hænger snævert sammen med valg af økologi, kan det være en forklaring - men det kan man jo ikke se ud af trappen. Det er en fortolkning, siger Thomas Roland. Dogmeregler for økologi Udbredelsen af økologi kommer dog ikke af sig selv markedet skal skabes og det ofte af producenter og detailhandel. Det er ikke sådan, at markedet bare er derude. Forbrugerne kan ikke efterspørge noget, som de ikke ved findes. Derfor er der nødt til at være en udbyder en producent eller en kæde som tager initiativet til at tilbyde forbrugerne en ny vare. Til gengæld tyder alt på, at danskerne er parate til at tage de nye økologiske produkter til sig. Og efter mange års til tider hidsige diskussion for og imod den økologiske grundtanke ved forbrugerne i dag godt, hvad økologi står for. 16

17 "Jeg synes ikke, jeg ved nok om økologi" Helt uenig Delvis uenig Hverken uenig eller enig Delvis enig Helt enig Ved ikke Fig. 9: Mere end halvdelen af danskerne er uenige i, at de ikke skulle vide nok om, hvad økologi er. Kilde: FDB Analyse Godt halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen afviser, at de ikke skulle vide nok om, hvad økologi er for en størrelse. Derfor skal den videre udbredelse af økologi da heller ikke først og fremmest ske via mere information, men via nye produkter, mener Thomas Roland. Der skal flere varer på hylderne, og de økologiske producenter skal blive ved med at udvikle nye varer. Nogle af de mest nyskabende fødevarer lige nu kommer fra økologiske producenter blandt andet pålægsvarer, kiks, syltede varer, cider og nye sorter af grøntsager. Det er den vej, vi skal videre ad. De mest nyskabende fødevarer er ofte økologiske Og netop de skrappe regler for produktion af økologiske varer kan være med til at forny den samlede fødevaresektor lidt ligesom dogmereglerne for godt ti år siden fik en positiv effekt på den samlede danske filmindustri. Det at skulle arbejde og udvikle sig inden for nogle forholdsvis snævre rammer skærper appetitten på at være nytænkende. Og jeg tror, det er utrolig stimulerende, også for den konventionelle fødevareproduktion, fordi forbrugerne nu også sætter spørgsmålstegn ved, hvordan disse varer er produceret, mener Thomas Roland. 17

18 Hver tredje synes, der snydes for meget med økologiske varer Kontrollen med økologi i Danmark er effektiv Den skeptiske forbruger lever Mens flertallet af forbrugerne ikke savner information om økologi, er der en mindre gruppe, som nærer mistillid til de økologiske varer. Blandt de danskere, som ifølge FDB s undersøgelse ikke køber økologisk, svarer godt hver fjerde således, at det skyldes skepsis over for økologi. Og som nedenstående graf viser, er næsten hver tredje af alle deltagere i undersøgelsen helt eller delvist enige i, at der snydes for meget med økologiske varer. Dette signal skal vi tage meget alvorligt. Når det så er sagt, så viser tallene også, at det ikke afholder forbrugerne fra at købe økologisk. Kontrollen med økologi i Danmark er meget effektiv, og det er derfor min klare overbevisning, at der stort set ikke snydes med økologi, men fordi varerne i smag og udseende ofte ikke kan skelnes fra de konventionelle varer, kan jeg godt forstå, at forbrugerne er opmærksomme på muligheden for snyd, siger Thomas Roland. "Der snydes for meget med økololgi" Helt uenig Delvis uenig Hverken uenig eller enig Delvis enig Helt enig Ved ikke Fig. 10: Næsten hver tredje i undersøgelsen er enig i, at der snydes med økologi. Kilde: FDB Analyse 18

19 Flere bager økologisk Frem af selv de tørreste salgstal dukker indimellem pudsige historier, når cifrene bliver omsat til grafik. Som nu nedenstående grafer over salget af bageprodukter mel, sukker, nødder, hævemidler med videre Økologisk Konventionel 50 0 Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Mn Fig. 11: Salget af henholdsvis konventionelle og økologiske bageprodukter. Kilde: FDB Analyse, Coops salgstal Salget af konventionelle bageprodukter stiger markant i slutningen af året, når juletiden får danskerne til at trille pebernødder og koge klejner for så at falde tungt tilbage efter nytår. De økologiske bageprodukter derimod, har ikke samme tendens til at falde tilbage. Så man kan sige, at der hver jul fødes nye økologiske hjemmebagere. 19

20 Der er potentiale for større økologisk forbrug Hvor er økologien på vej hen? Økologien er i vækst og næsten 40 procent af danskerne forventer at bruge flere penge på økologiske varer om et år. Det er en god indikation af, at økologien fortsat har stort potentiale for yderligere vækst. "Tror du, at du om et år vil bruge flere penge på økologi,end du gør i dag" Nej Ved ikke Ja Fig. 12: Næsten to ud af fem danskere forventer at bruge flere penge på økologiske varer om et år. Kilde: FDB Analyse Jeg tror, vi vil komme til at se stadig flere konventionelle producenter lancere økologiske varianter. Og så tror jeg, vi vil se en større differentiering og konkurrence inden for økologien. Endelig kommer vi til at se detailkæderne kæmpe langt hårdere om de mest økologiske forbrugere. Fordi de er loyale, ikke så discount-orienterede og generelt har en høj købekraft, er de også nogle af de mest attraktive kunder at få ind i butikken, siger Thomas Roland. 20

21 Fairtrade: Stadig flere forbrugere tager etikken med på indkøbstur Fairtrade Antallet af fairtrade-mærkede varer er nu for alvor begyndt at fylde i danskernes indkøbsvogne. Kaffen er det mest solgte fairtrade-mærkede produkt, men også chokolade, bananer og te tæller nu med i statistikkerne. De fairtrade-mærkede varers andel af det samlede salg i Coops butikker har været støt stigende de seneste år. Den vigtigste forklaring skal findes i det hastigt stigende udbud på hylderne. Der findes i dag cirka 500 fairtrade-mærkede varer i danske butikker heraf cirka 120 alene hos Coop. Og antallet stiger år for år. Udvikling i fairtrade Et regulært boom i antallet af produkter holder salget af fairtrademærkede varer oppe under krisen Kv Kv Kv Fig. 13: Salget af fairtrade-mærkede varer. Kilde: FDB Analyse, Coops salgstal målt i værdi, 3. kvt = index 100 Når det gælder chokolade, er salget i Coops butikker mangedoblet siden 2007, omend fra et lavt udgangspunkt. Det øgede salg skyldes først og fremmest et markant øget udbud af fairtrade-mærkede produkter. Samme tendens findes inden for blandt andet te og risprodukter. Det øgede salg skyldes primært et større udbud Den økonomiske krise har betydet et stagnerende salg af de etablerede fairtradevarer som kaffe og bananer. Men fordi der er kommet mange nye fairtrademærkede varer på hylderne, ser vi samlet set en stigning i antallet af solgte fairtrade-varer. 21

22 Det stigende forbrug af fairtrade skyldes også en holdningsændring hos danskerne, mener Brian Sønderby Sundstrup, udviklingskonsulent i FDB. Fairtrade handler om at gavne andre end en selv Hvor økologi og miljømærkede varer i høj grad handler om sundhed og sikkerhed for dig selv og dine børn, så handler fairtrade primært om at gavne andre. Og det stigende salg vidner om, at forbrugerne stoler på, at fairtrade rent faktisk gør en forskel. Det giver os mulighed for at skabe en sammenhæng mellem det, vi som forbrugere siger, og det, vi gør. Undersøgelsen af danskernes forbrug af ansvarligt producerede varer viser samme tendens. Som det fremgår af figuren herunder, er god etik den altovervejende begrundelse for at købe fairtrade. Begrundelser for at købe fairtrade Procent God etik God kvalitet Andet God pris Økologisk (+Fair Trade) For miljøet Fig. 14: Hvorfor har du købt fairtrade? Kilde: FDB Analyse Hvilke varer er det så, vi lægger i kurven, når vi køber fairtrade? FDB har i undersøgelsen spurgt til forbrugernes køb af en række udvalgte varer. Salget af fairtrade-mærket kaffe kommer ind på en klar førsteplads efterfulgt af bananer, chokolade og te. 22

23 Købte fairtradevarer inden for den seneste måned Procent Kaffe Bananer Chokolade Ris kiks Te Juice Slik Fig. 15: Blandt de respondenter, der i undersøgelsen har svaret ja til at have købt fairtrade inden for den seneste måned, fordeler varerne sig således. Kilde: FDB Analyse Fairtrade skal frem i lyset Prisen synes ikke at spille nogen afgørende rolle for danskernes valg eller fravalg af fairtrade. Spørger vi de forbrugere, som ikke har købt fairtrademærkede varer inden for den seneste måned, kommer prisen først ind på en tredjeplads. Og det overrasker Brian Sønderby Sundstrup. Vi fravælger ikke fairtrade af hensyn til pengepungen Jeg var overbevist om, at prisen og skepsis over for begrebet fairtrade ville være de afgørende parametre, men det viser sig i stedet at være manglende udbud og synlighed af fairtrade-varer. Og det åbner jo mange muligheder for udviklingen af fairtrade-salget i Danmark. Undersøgelsen viser til gengæld tydeligt, at forbrugerne tilvælger fairtrade af etiske hensyn, og det styrker min tro på, at mærket ikke blot er en smart trend, men udtryk for et mere grundlæggende ønske om at tage et globalt ansvar. 23

24 Den typiske fairtrade-forbruger Undersøgelsen giver også et bud på, hvordan den typiske forbruger af fairtrade-varer i øvrigt handler. Der er generelt tale om en ansvarlig forbruger, som typisk køber færre varer, men til gengæld køber mere økologisk, forklarer Brian Sønderby Sundstrup. Fairtrade-varer er ofte også økologiske, men fairtrade giver os samtidig mulighed for at gavne andre mennesker end blot os selv, siger Brian Sønderby Sundstrup. Når vi ikke køber fairtrade, skyldes det manglende udbud og synlighed Mens prisen altså ikke synes at være afgørende for salget af fairtrade-varer, så er de to vigtigste begrundelser for ikke at købe fairtrade manglende udbud eller synlighed i butikken samt ønsket om at købe et bestemt mærke. Begrundelser for ikke at købe fairtrade Var ikke i butik / så det ikke i butikken Foretrækker et andet mærke Pris Andet Manglende kendskab Ikke opmærksom Skeptisk over for Fair Trade Ligeglad Procent Fig. 16: De respondenter, der inden for den seneste måned har købt en vare, som også forhandles i en fairtrade-udgave, blev spurgt om, hvorfor de ikke købte fairtrade. Kilde: FDB Analyse Netop udbud og synlighed er da også fairtrade-mærkets helt store udfordring, mener Brian Sønderby Sundstrup. Markedet er mere modent, end det nogensinde har været, og forbrugerne er overbevist om værdien af fairtrade. For de producenter og detailhandlere, der gerne vil udvikle fairtrade, handler det derfor først og fremmest om at få nogle flere produkter på hylderne og føre dem mere frem i lyset ude i butikkerne. Vi ved f.eks., at kampagner får salget til at stige markant. 24

25 At danskernes skepsis over for fairtrade er så lille, hænger muligvis sammen med, at fairtrade-begrebet ikke har været gennem samme årelange diskussion som de økologiske varer, mener Brian Sønderby Sundstrup. Debatten om økologi har i mange år været polariseret for og imod hele idéen, om der er blevet fusket eller ikke fusket med mærket, og om man nu også kunne smage forskel på et økologisk og et konventionelt produceret æg. En diskussion, som vel nærmere har været udsprunget af en række interessekonflikter end et reel problem med den økologiske produktion. Men fairtrade handler om bekæmpelse af fattigdom. Vi kan ikke fornægte eksistensen af børnearbejdere, dårlige arbejdsvilkår og dårlig betaling for de varer, vi køber. Vi kan derfor let blive enige om, at fairtrade-tanken er en god idé. Vi skal formentlig overbevises om det modsatte for at udvikle skepsis mod fairtrade, siger Brian Sønderby Sundstrup. Forbrugerne har ansvaret Når det kommer til ansvaret for at støtte udbredelsen af fairtrade-mærket, er deltagerne i FDB s undersøgelse temmelig enige. Ansvaret ligger hos producenterne og forbrugerne selv, mens politikere, interesseorganisationer og detailhandel ikke bærer nær samme ansvar. De har ansvaret for fairtrade Ansvaret for at udbrede fairtrade-mærket ligger hos producenter og forbrugere Procent erne Producenterne Forbrugerne Politikerne Detailhandlen Interesseorganisation Fig. 17: Hvem bærer ansvaret for at støtte fairtrade? Kilde: FDB Analyse Den klare tilkendegivelse kommer bag på Brian Sønderby Sundstrup. Det overrasker mig, at detailhandlen og de øvrige aktører ikke tildeles et større ansvar. Til gengæld overrasker det mig egentlig ikke, at deltagerne så klart peger på de to poler producenterne og forbrugerne selv som de hovedansvarlige for udbredelsen af fairtrade. 25

26 Detailhandlen og producenterne bringer nye varer til forbrugerne Der er ingen tvivl om, at producenterne spiller en stor rolle, men jeg tror, deltagerne undervurderer detailhandlens indflydelse. Det er ofte butikskæderne, som sammen med producenterne har muligheden for at bringe de nye varer frem til hylderne. Det glædelige er så, at forbrugerne står klar til at tage imod de fairtrade-mærkede varer, når de kommer, siger Brian Sønderby Sundstrup og fortsætter: Fairtrade er dybere forankret i mange, fordi det giver os mulighed for at tage et globalt ansvar, for at vise vores holdning og bevidsthed om den betydning, vores valg af varer har for miljøet, mennesker og samfund. Det er jeg overbevist om, at stadig flere vil benytte sig af krise eller ej, siger Brian Sønderby Sundstrup. 26

27 Svanen, Blomsten og forbrugeren Miljømærker Miljømærkerne Svanen og Blomsten findes på en lang række af de dagligvarer, vi møder i hverdagen. Idéen bag mærkerne er, at man som forbruger ikke behøver at vide en masse om de miljømæssige problemer, der kan være forbundet med varerne, men blot kan navigere efter et mærke. Denne undersøgelse viser imidlertid, at der er meget forskellige begrundelser for at vælge eller fravælge miljømærkede produkter, alt efter hvilket produkt vi har med at gøre, forklarer udviklingskonsulent i FDB, Brian Sønderby Sundstrup. Tag for eksempel vaskepulver og shampoo. Her er årsagen til at købe den miljømærkede variant et miljøhensyn, omtanke for egen sundhed og ønsket om at nedbringe risikoen for allergi. Når det kommer til miljømærkede elektronikprodukter og energisparepærer, så er hensynet mere rettet mod pengepungen. Forbrugerne vælger miljømærkede produkter af forskellige grunde I det følgende kigger vi nærmere på begrundelserne for at købe, eller ikke at købe, de miljømærkede produkter. Det miljørigtige vaskepulver er nemt at finde Knap en tredjedel af de adspurgte bruger miljømærket vaskepulver, når de vasker, og det er faktisk et meget højt tal, mener Brian Sønderby Sundstrup. Hvis man tager i betragtning, at frivillige mærkningsordninger som økologi, fairtrade og miljømærkede produkter ligger på under 10 procent inden for en varekategori, så er et salg på op mod 30 procent et højt tal. En tredjedel bruger miljømærket vaskepulver Udvikling i salget af miljømærket Kv Kv Kv Fig. 18: Salget af miljømærket vaskepulver stiger støt. Kilde: FDB Analyse, Coops salgstal, 3. kvt = index

28 Når forbrugerne vælger at købe miljømærket vaskepulver, gør de det særligt af tre grunde. På de tre første pladser i undersøgelsen ligger følgende begrundelser: Ønsker at skåne miljøet, hensyn til egen og mine børns sundhed og vil nedbringe risikoen for allergi. Begrundelser for at bruge miljømærket vaskepulver/middel Jeg vil skåne miljøet Jeg vil nedbringe risikoen for allergi Jeg tænker generelt på min egen/mine børns sundhed Det er det vaskepulver/middel, vi har i husstanden Ved ikke Andet Procent Fig. 19: Hvad er for dig den vigtigste grund til at bruge vaskepulver/middel, der er mærket med Svanen/Blomsten? Kilde: FDB Analyse Supermarkedernes sortiment af miljøvenligt vaskepulver er generelt stort En tredjedel ved ikke, om bleerne er miljømærkede Vaskepulver er jo et godt eksempel på en varegruppe, hvor miljømærkerne har vundet rigtig meget frem, og hvor supermarkederne spiller en stor rolle. Supermarkedernes sortiment er generelt meget stort, og Coops sortiment på miljømærket vaskepulver er på mere end 25 procent. Der findes ikke mange andre kategorier med så høj andel af miljømærkede varer og det betyder jo rigtig meget for varens tilstedeværelse i butikken, synlighed og generelt markedsføring, siger Brian Sønderby Sundstrup Miljømærkede bleer er ikke så udbredt I undersøgelsen blev respondenterne også spurgt om, hvorvidt de har købt bleer inden for de seneste tre måneder. Det svarede 143 personer bekræftende på. Ud af dem, er det knapt halvdelen, der ikke har købt miljømærkede bleer. Mens omkring en tredjedel ikke ved, om bleerne, de købte, var miljømærkede. 28

29 Købte du bleer, der er mærket med Svanen? er Ja Nej Ved ikke Fig. 20: Næsten en tredjedel ved ikke, om de har købt miljømærkede bleer inden for de sidste tre måneder. Kilde: FDB Analyse Selv om der er mange hudplejeprodukter til børn, der er miljømærkede, så er bleen med Svanen ikke så udbredt. Miljømærkede bleer er ikke noget, som forbrugeren er opmærksom på sammenlignet med andre miljømærkede produkter. Nogle af de mest gængse årsager til ikke at købe miljømærkede bleer er ifølge undersøgelsen: En anden type bleer har en bedre pasform i forhold til mit barn. En anden pakke bleer er billigere. Jeg foretrækker et andet mærke. Når det komme til valg af bleer til børn, er der jo rigtig mange overvejelser i spil, som f.eks. pris og pasform. Disse parametre er naturligvis vigtige, og det viser blot, hvor vigtigt det er, at de grundlæggende funktionelle forhold, pris og produktmærke er i orden, fortæller Brian Sønderby Sundstrup, der mener, at det også er svært for forbrugeren at gennemskue, hvilke sundhedsmæssige og miljømæssige faktorer, der er i spil, når det drejer sig om bleer. 29

30 Ud over indholdet af sundhedsbelastende stoffer i bleerne er energiforbruget den største miljøbelastning. Specielt den energi man skal bruge for at udvinde råmaterialerne - fluffmassen og polymer - som er de fugtighedsabsorberende materialer i bleen. Kravene til miljømærkede bleer er formuleret ud fra et livscyklusperspektiv for at sikre, at de mærkede bleer belaster mindst muligt, forklarer Brian Sønderby Sundstrup, der peger på, at vi i Danmark bruger op mod en halv million bleer om dagen. Så for at forbrugerne skal få øjnene op for miljømærkede bleer, er det altså nødvendigt at gøre det mere tydeligt, hvilke sundhedsmæssige og miljømæssige gevinster produktet har, siger Brian Sønderby Sundstrup. Vi vælger elsparepærer af hensyn til pengepungen og miljøet Elsparepærer er udbredt i danske hjem Flere end otte ud af ti hjem har ifølge undersøgelsen mindst en elsparepære i brug, hvilket gør den bredt anerkendt hos danskerne. Selv om de fleste har købt elsparepærer for at nedsætte elregningen, så er der en fjerdedel, der bruger dem af hensyn til miljøet. Begrundelser for at købe el-sparepærer Procent At nedbringe min elregning At skåne miljøet Andet: Ved ikke Fig. 21: Hvad er den vigtigste årsag til, at du køber elsparepærer? Kilde: FDB Analyse. Note: Undersøgelsen er gennemført, før forbuddet mod salg af matte glødepærer trådte i kraft 1. oktober Overgangen fra glødepærer til elsparepærer har positiv effekt på miljøet Ifølge Brian Sønderby Sundstrup er der god grund til, at glødepærerne skiftes ud med elsparepærer. Det giver en enormt stor miljøeffekt, når mange mennesker skifter de gamle energislugende glødepærer ud med mere energieffektive og miljørigtige produkter. 30

31 Udvikling i salget af elsparepærer Kv Kv Kv I 3. kvartal 2009 udgjorde salget af elsparepærer 70 procent af det samlede salg Fig. 22: Salget af elsparepærer, der har ligget forholdsvis stabilt, er voksende og vil også vokse i fremtiden i takt med, at de gamle glødepærer udfases. Kilde: FDB Analyse, Coops salgstal, 3. kvt = index 100 Ifølge Energistyrelsen svarer det til at flyve frem og tilbage mellem London en gang, hvis man udskifter otte 60 watt-glødepærer med otte 15 watt-elsparepærer, der er tændt i cirka fire timer om dagen. Det sparer el-værket for en udledning på 32 kg CO 2 årligt. På listen over begrundelser for ikke at købe elsparepærer topper prisen, som er højere end prisen på den konventionelle glødepære. Jeg tror ikke, at folk er helt bevidste om gevinsten ved at have elsparepærer i huset, siger udviklingskonsulent Brian Sønderby Sundstrup. Mange fravælger elsparepæren på grund af prisen Faktisk er det billigere selv at købe en elsparepære, frem for at få en glødepære forærende gratis. Energisparepæren er et rigtig godt eksempel på et miljørigtigt produkt, som ikke kun er godt for miljøet, men også for pengepungen. Men jeg kan da godt forstå, at folk lader sig friste til at købe den billigere udgave, når de står i en her og nu-situation og ser, hvor meget dyrere lavenergipæren er. Brian Sønderby Sundstrup hilser initiativet fra EU med at indføre lavenergipærer i de danske hjem velkommen. 31

32 Det er sådanne tiltag, der kan fremme den nødvendige produktudvikling, som kan gøre modviljen mod lavenergipærer mindre, og som også vil få prisen til at falde, siger Brian Sønderby Sundstrup og peger på, at der stadig er et stykke vej, før miljøet får 100 procent gavn af de nye regler. Det er vigtigt, at de miljørigtige pærer bortskaffes rigtigt Den elektronik, som er i de miljørigtige pærer, kræver, at pærerne indleveres på miljøstationerne og ikke smides i dagrenovationen. Så der ligger stadig et stort arbejde i at fremme miljøbevidstheden om brug og bortskaffelse, påpeger han. En del af problemet kan dog vise sig at blive afhjulpet af LED-pæren, som ikke indeholder kviksølv, og som derfor ikke udgør det samme affaldsproblem som de lavenergipærer, vi har i dag, forklarer Brian Sønderby Sundstrup. Shampoo Ifølge undersøgelsen bruger hver femte adspurgte miljømærket shampoo. I 3. kvartal 2009 udgjorde salget af svanemærket shampoo 14 procent af det samlede salg Udviklingen i salget af miljømærket shampoo Kv Kv Kv Fig. 23: Salget af svanemærket shampoo er støt stigende. Kilde: FDB Analyse, Coops salgstal, 3. kvt = index 100 Generelt er der sket et stort spring i salget af miljømærkede varer til personlig pleje, blandt andet fordi udbuddet er blevet markant større. Men stigningen skyldes også, at der er kommet stadig mere fokus på allergi og skadelige stoffer. Forbrugerne tænker over, at de her produkter kommer meget tæt på kroppen kun overgået af det, vi spiser. Og mange skifter til de miljømærkede varianter, når de får børn, forklarer Brian Sønderby Sundstrup. 32

33 Begrundelser for at bruge miljømærket shampoo Procent Jeg vil nedbringe risikoen for at få allergi Jeg tænker generelt på min egen sundhed Jeg vil skåne miljøet Den er den shampoo, vi har i husstanden Andet Fig. 24: Hvad er den vigtigste årsag til, at du bruger shampoo mærket med Svanen? Kilde: FDB Analyse Begrundelserne for at bruge miljømærket shampoo fordeler sig næsten ligeligt mellem, at folk gerne vil skåne miljøet, at de tænker på egen sundhed, og at de vil nedbringe risikoen for at få allergi. Begrundelser for IKKE at bruge miljømærket shampoo Procent til har i mærke Andet et andet En anden på tilbud shampoo shampoo, husstanden vi shampoo var Jeg foretrækker Det er ikke den Jeg kender svanemærkede ikke Ved ikke Fig. 25: Hvad er den vigtigste årsag for dig til IKKE at bruge shampoo mærket med Svanen? Kilde: FDB Analyse 33

34 Mange fravælger den miljømærkede shampoo, fordi de foretrækker et andet mærke Hvis vi kigger på folks bevæggrunde for ikke at købe miljømærket shampoo, kan man se, at den største årsag er, at folk foretrækker et andet mærke. En vigtig pointe her er, at det ikke nødvendigvis er miljøet, de fravælger, men derimod efterlyser de kvaliteter, som de synes, de miljømærkede produkter mangler, siger Brian Sønderby Sundstrup. Svært at gennemskue miljømærkerne På trods af at de miljømærkede produkter fortsat udgør en stor andel af butikkernes sortiment, stiger salget af miljømærkede varer ikke lige så meget som f.eks. de økologiske varer. Ifølge Brian Sønderby Sundstrup kan det skyldes, at miljømærker ikke har den samme pondus sammenlignet med f.eks. økologi, hvor baggrunden for mærkningen står mere klart. Vores undersøgelse viser jo, hvor mange forskellige motiver der kommer i spil, når forbrugerne vælger miljømærkede varer, alt efter hvilke varer vi taler om. Miljømærkerne kan jo både henvende sig til de prisbevidste, de miljøbevidste og til de, som værner om deres egen sundhed. Men omvendt, så kan miljømærket også stå tilbage med et mindre entydigt signal og ende med at blive diffust, fortæller Brian Sønderby Sundstrup og påpeger: Hvis vi skal have flere miljømærkede varer over disken, så kan det blive nødvendigt at gøre det mere klart for forbrugerne, hvilke miljømæssige eller sundhedsmæssige gevinster det miljømærkede produkt har. Miljømærket i sig selv er ikke nødvendigvis nok. 34

35 Formål, metode og afgrænsning Metode Formål Denne rapport har til formål at afdække danskeres forbrug af og holdninger til ansvarligt producerede varer økologiske, fairtrade- og miljømærkede set i lyset af den økonomiske recession. Centrale tal kommenteres og analyseres i rapporten af relevante medarbejdere i FDB. Tallene kan rekvireres efter behov. Tidsmæssig afgrænsning Rent tidsmæssigt beskæftiger rapporten sig med forbruget fra 1. januar 2007 og frem til og med august Den økonomiske krise er i denne sammenhæng identificeret som overgangen til tredje kvartal 2008 og fremefter. Ledige Tvangsauktioner kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2009 Fig. 26: Antallet af fuldtidsledige i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik, foreløbig opgørelse. Og antallet af tvangsauktioner i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik Surveyen er gennemført i april 2009 på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise er erkendt, både blandt eksperter, i medierne og i den brede befolkning. Når folk i undersøgelsen er blevet spurgt til deres butiksoplevelse (f.eks. om fairtrade-varerne er synlige nok), er der spurgt generelt og altså ikke skelnet mellem, hvilken butik eller butikskæde man oftest handler i. Metode Rapporten bygger på to dataset. Det ene er et udtræk af salgstallene fra Coops butikker: Kvickly, SuperBrugsen, LokalBrugsen, Dagli Brugsen, Fakta og Irma. Disse butikskæder står for lidt over en tredjedel af dagligvarehandlen i Danmark. Det andet er en survey blandt 1023 personer, udført i perioden 22. april til 27. april Respondenterne er udvalgt i YouGov Zaperas Danmarkspanel. De er blevet spurgt via mail, og de indkomne svar er efterfølgende vejet efter køn, alder og geografi, således at undersøgelsens resultater er repræsentative i forhold til den danske befolkning på år. 35

36 I surveyen er respondenterne desuden stillet de samme spørgsmål, som Danmarks Statistik bruger, når forbrugertillidsindikatoren udregnes. Forbrugertillidsindikatoren har over de seneste 20 år svinget fra -22 til +16. Danmarks Statistik udregnede i april 2009 forbrugertillidsindikatoren til -3,1. I vores survey er det tilsvarende tal -3,0. Surveyen er altså også repræsentativ, når man ser på den økonomiske påvirkning, som danskerne i gennemsnit har oplevet. Afgrænsning af de ansvarligt producerede varer I denne rapport defineres ansvarligt producerede varer som økologiske varer, fairtrade-varer og miljømærkede varer. Altså varer, der opfylder kravene bag de officielle mærkningsordninger. I tredje kvartal 2009 udgjorde det økologiske salg 7,4 procent af det samlede fødevaresalg i Coops butikker, hvilket gør det muligt f.eks. at se regionale forskelle i salget. Fairtrade-varer fylder til sammenligning kun omkring 0,3 procent af det samlede fødevaresalg, og statistikerne inden for fairtrade skal derfor tolkes varsomt. En stigning på 33 procent over de seneste to år er markant, men dækker over en stigning fra et relativt lavt niveau. Der er også store udsving i salget af fairtrade inden for de enkelte varegrupper, og der komme hele tiden nye varer til. Vi har derfor valgt at følge syv af de største varegrupper: Bananer, kaffe, te, chokolade, juice, slik og riskiks, som behandles under ét. Inden for miljømærkede varer har vi valgt at fokusere på fire produktgrupper: Vaskepulver, shampoo, elpærer og bleer, der hver især er store varegrupper, og som repræsenterer forskellige brugssituationer: Personlig hygiejne, tøjvask, energiforbrug og børnepleje. Det er meget forskellige varer, og der er forskellige motiver bag forbruget, hvorfor vi har valgt ikke at lave en samlet statistik, men i stedet betragter de fire varegrupper hver for sig. Om FDB Analyse FDB Analyse laver løbende analyser af danskernes forbrug og holdninger til forbrug i særdeleshed inden for FDB s mærkesager - etisk handel, miljø, sundhed og klima. Resultaterne bruges i foreningens arbejde med at fremme det ansvarlige forbrug. 36

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Vil du gerne bidrage til et bedre miljø? Er du træt af at bekymre dig om kemikalier? Og går du efter kvalitet? Så se efter Blomsten

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017 CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017 1 INDHOLD RESULTATER & METODE BAGGRUND & ADFÆRD PRODUKTVALG GENANVENDELSE & REPERATION EJERSKAB ORGANISK AFFALD CIRKULÆR ØKONOMI 3 5 8 13

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Strategier for markedsføring af økologiske produkter i Danmark. Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark

Strategier for markedsføring af økologiske produkter i Danmark. Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark Strategier for markedsføring af økologiske produkter i Danmark. Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark Coop er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen,

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER

MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER HOVEDRAPPORT DANMARKS NATIONALPARKER SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL OG METODE SAMMENFATNING POTENTIALET FOR NATIONALPARKFØDEVARER BRANDING AF NATIONALPARKFØDEVARER

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer

Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer Familien Lyhne fra Aabenraa tager over grænsen og handler hver anden uge. Det er ret standard der, hvor de kommer fra Af Christian Steffens Nielsen, Kaare Kronberg

Læs mere

Danskerne: Gældskrisen er bankernes skyld

Danskerne: Gældskrisen er bankernes skyld Danskerne: Gældskrisen er bankernes skyld Nordnet, internetbanken til investering og opsparing, har gennemført en undersøgelse af danskernes syn på gældskrisen. Undersøgelsen viser, at næsten en tredjedel

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december

Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december Æg og økologi Trends, forventninger og en forsigtig prognose Kolding, 11. december 2017 Thomas Roland, CSR-chef, Coop Thomas.roland@coop.dk Hvad vil jeg fokusere på? 1. Lidt om det økologiske marked lige

Læs mere

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler.

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. værktøjskasse Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. Kære virksomheder Forbrugerstyrelsen lancerer nu en række klimaråd i samarbejde med detailhandlen, producenter og organisationer. Klimarådene

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017 Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige

Læs mere

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt Prisen afgør om vi køber bæredygtigt En ny befolkningsundersøgelse viser, at prisen er afgørende for, om vi køber økologimærkede, miljøvenlige eller etisk mærkede dagligvarer. Pris er den allervigtigste

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Goddag De tale med fra Jysk Analysesinstitut i forbindelse med en undersøgelse om økologi og holdninger til fødevarer. Navn og alder oplyses

Goddag De tale med fra Jysk Analysesinstitut i forbindelse med en undersøgelse om økologi og holdninger til fødevarer. Navn og alder oplyses > Goddag De tale med fra Jysk Analysesinstitut i forbindelse med en undersøgelse om økologi og holdninger til fødevarer. Navn og alder oplyses Vi ringede for ca. et år siden og fik da lov

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen? Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

Klimamærkning af fødevarer?

Klimamærkning af fødevarer? Klimamærkning af fødevarer? Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark A/S Änglamark Coop Danmark er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der sammen med de selvstændige brugsforeninger driver

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017 Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed

Læs mere

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv.

Undersøgelsen er finansieret af Puljen til økologisk græsrodsforskning under Direktoratet for Fødevareerhverv. Elev 2002 - Forord Dagens 9. klasseelever er morgendagens forbrugere. Det er derfor interessant at undersøge deres holdninger til økologi og miljø sat i relation til deres forbrug og indkøb. De er en lidt

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere