Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade København K Att. Bertel Haarder (sendt elektronisk til frikommune@im.dk) Den 29.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att. Bertel Haarder (sendt elektronisk til frikommune@im.dk) Den 29."

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade København K Att. Bertel Haarder (sendt elektronisk til frikommune@im.dk) Den 29. juli 2011 Odsherred Kommunes ansøgning om konkrete frikommuneforsøg Byrådet i Odsherred Kommune sender hermed ansøgningen om konkrete frikommuneforsøg. Materialet blev godkendt på mødet i Byrådet tirsdag den 28. juni Referatet fra behandlingen af punktet er vedlagt. Det har vist sig, at frikommunestatussen ikke blot er en mulighed for at kigge love og regler og arbejdsgange efter i sømmene, hvilket altid er nyttigt, men at det er en mulighed for at sætte nye dagsordener blandt borgere, erhvervsliv og medarbejdere, indgå i samarbejder på andre måder end hidtil og dermed udvikle hele kommunen og hele egnen. Man kan sige, at konkretiseringerne har givet anledning til lige så mange fortsatte visioner, som det har givet anledning til konkrete forslag. Vi hilser derfor de to årlige ansøgningsfrister i frikommuneforsøget velkommen og fortsætter bestræbelserne på at udvikle vores, de andre frikommuners og alle kommuners velfærd og vækst. Odsherred Kommune ser frem til det videre arbejde i efteråret. Er der på noget tidspunkt spørgsmål til materialet, så er I velkommen til at kontakte en af eller begge undertegnede eller projekt- og udviklingschef Thure Jørgensen, som er kontaktpersonen på frikommuneforsøget i Odsherred Kommune: thuj@odsherred.dk eller Venlig hilsen Projekt og Intern Udvikling Ref.: THU Sag: Dok.: Vedr. CPR/CVR: Kontakt Projekt og Intern Udvikling Nyvej Højby Direkte: Mobil: Afdelingstelefon: Fax: EAN: Post Odsherred Kommune Nyvej Højby kommune@odsherred.dk CVR: Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Thomas Adelskov Borgmester Lars Holte Kommunaldirektør Telefontider Mandag-torsdag Fredag

2 BYRÅDET I ODSHERRED KOMMUNE FRA UDKANT TIL UDVIKLING AF ODSHERRED Ansøgning om konkrete frikommuneforsøg 1. august

3 Indholdsfortegnelse Odsherred Frikommune... 3 Tema 1: Partnerskab for udvikling af turismen... 5 Partnerskab for udvikling af turismen... 7 Tema 2: Trafik til tiden, tid til trafik Trafik til tiden, tid til trafik Tema 3: Medborgerskab på ældreområdet Forebyggende medborgeraftale (forsøg 1) Frivillige og lokaldemokrati (forsøg 2) Tilkøbsydelser (forsøg 3) Mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse (forsøg 4) Tema 4: Ungeindsats - uddannelse til udvikling Fremtidens dagtilbud og folkeskole Uddannelsespligt til det 13. skoleår (forsøg 1) Inddragelse af omverden i skolen (forsøg 2) Forældrene ind i skolen (forsøg 3) Obligatorisk SFO fra 0. til 3. klasse (forsøg 4) Øget mulighed for samdrift af skoler og dagtilbud (forsøg 5) Fremtidens ungdomsuddannelser og ungdomsskole Anderledes måder at drive ungdomsskole på (forsøg 6) Særligt ungdomsskoleforløb med fokus på sociale kompetencer og selvværd (forsøg 7) Drift af 10. klasse i gymnasieregi (forsøg 8) Forforløb til SOSU-skolen og EUC (forsøg 9) Alle unge i uddannelse - herunder arbejdsmarkedstiltag Udvidede partnerskabsaftaler - social ansvarlighed som konkurrenceparameter (forsøg 10) Sikring af forsørgerkontanthjælp under uddannelse samt mulighed for at kunne tage den med ud af kommunen (forsøg 11) Mulighed for at give tilbud om privat løntilskud (forsøg 12) Harmonisering af tilbudsmulighederne for forsikrede og ikke-forsikrede (forsøg 13) Mindre restriktive procedureregler i forbindelse med kontakten mellem den unge og Jobcenteret (forsøg 14) Udvide tilbudsindholdet i LAB omkring aktivering af unge (forsøg 15) Bedre muligheder for at tilbyde mentorer til unge (forsøg 16)

4 Odsherred Frikommune Siden Odsherred Kommune blev valgt som frikommune i april måned 2011, har Byrådet, ledere, medarbejdere og interessenter arbejdet på at konkretisere de fire temaer, som gjorde, at vi blev valgt som frikommune. Det har vist sig, at frikommunestatussen ikke blot er en mulighed for at kigge love og regler og arbejdsgange efter i sømmene, hvilket altid er nyttigt, men at det er en mulighed for at sætte nye dagsordener blandt borgere, erhvervsliv og medarbejdere, indgå i samarbejder på andre måder end hidtil og dermed udvikle hele kommunen og hele egnen. Man kan sige, at konkretiseringerne har givet anledning til lige så mange fortsatte visioner, som det har givet anledning til konkrete forslag. Vi hilser derfor de to årlige ansøgningsfrister i frikommuneforsøget velkommen! De fire temaer, som vi blev udvalgt til frikommune på baggrund af, lød: Tema 1: Nye muligheder for finansiering af turismeaktiviteter Tema 2: Trafik Odsherred nye løsninger i den kollektive trafik og borgernes transportbehov Tema 3: Borgeren i centrum tilkøbsydelser og inddragelse af frivillige på ældreområdet Tema 4: Uddannelsespligt til ungdomsuddannelsen er afsluttet Det er i denne ansøgning om konkrete forsøg blevet til: Tema 1: Partnerskab for udvikling af turismen Tema 2: Trafik til tiden, tid til trafik Tema 3: Medborgerskab på ældreområdet Tema 4: Ungeindsats - uddannelse til udvikling Umiddelbart har vi af naturlige årsager taget fat på de områder i kommunen, som kan betegnes som vores problemområder: unges manglende uddannelse, en aldrende befolkning, udkantsdanmarks lidt hullede infrastruktur m.v. Men udfordringerne er ikke kun Odsherred Kommunes, men mange kommuners udfordringer, og de forsøg vi ønsker at sætte i gang, vil alle kunne udvikle den samlede kommunale service. Her ser vi både frem til et styrket samarbejde med de andre frikommuner og med landets øvrige kommuner. Bag de lokale socioøkonomiske udfordringer i Odsherred gemmer der sig i øvrigt også særpræg og styrker: et rigt foreningsliv og aktive frivillige, en enestående natur tæt på og lige uden for døren, sommerhusejernes summende ferie- og fritidsliv, gode muligheder for et sundt og aktivt ungdomsliv, mange muligheder for et sundt og aktivt seniorliv, 12 levende by- og landsbysamfund og en placering i Nordvestsjælland midt i landet og midt imellem Aarhus og København. Vi kan samtidig konstatere, at vores økonomi er i bedring og vi overholder alle indgåede aftaler med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om likviditetsopbygning, så Byrådet har med frikommuneforsøget virkelig set en mulighed for at hæve blikket og fokusere langsigtet på egnenes udviklingsmuligheder. 3

5 Fælles for Odsherred Kommunes frikommunekonkretiseringer er, at de er visionære, stedvis vovede, forudsætter en eksperimenterende og afprøvende tilgang til den kommunale service og for at lykkes er afhængige af et vist mål af kommunikation og inddragelse, som vi glæder os til, at de næste år skal gå med. Det er dette udviklingsfokus, som har motiveret Byrådet i processen siden april måned og som vi håber, at ministerierne vil se åbent og velvilligt på. Er der i efterårets arbejde i Folketinget spørgsmål til vores frikommunekonkretiseringer, står vi naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning. På vegne af Byrådet i Odsherred Kommune: Thomas Adelskov Borgmester Lars Holte Kommunaldirektør 4

6 Tema 1: Partnerskab for udvikling af turismen Vision Det overordnede mål for Partnerskab for udvikling af turismen er at etablere et bæredygtigt fundament for vedligeholdelse af og investering i turismens fælles goder. Odsherred Kommune er med sine ca sommerhuse Danmarks største sommerhuskommune. Turismen specielt sommerhusturismen er derfor en meget væsentlig del af Odsherred Kommunes identitet, faktisk kommunens hovederhverv. Det falder derfor naturligt, at Odsherred Kommune ønsker at bidrage til en generel udvikling af turismen i Danmark på denne baggrund. Udfordringer Flere rapporter peger på, at vækstpotentialet trods branchens stilstand er betydeligt, ikke mindst i Odsherred, som med lange og gode traditioner for turisme har gode forudsætninger for at gå foran. Særlig fokus har udviklingen af attraktive lokaliteter, altså det der gør stederne mere karakterfulde, funktionelle og tilgængelige for både gæster og turisterhverv. En af dansk turismes væsentlige udfordringer er nemlig at sikre den fornødne kvalitet i de basale oplevelser turismens fælles goder. Hermed menes turistinfrastrukturen, som omfatter anlæg og vedligehold af cykelruter, vandrestier, friluftsanlæg, strande, parker og pladser, skiltning m.m. I Danmark er der tradition for, at sådanne opgaver udføres og finansieres af kommunerne. Det betyder, at investeringer i turismen skal prioriteres op mod andre kommunale opgaver. I en tid hvor der er pres på den kommunale økonomi, er konsekvensen, at investeringer i turismen nedprioriteres i forhold til mere borgernære opgaver (skoler, ældrepleje, børnepasning m.m.). Det er forståeligt, at det sker, men på den lange bane betyder det, at dansk turisme står med et basalt produkt, som sakker bagud i forhold til de lande, vi konkurrerer med bl.a. den tyske østersøkyst - hvor de har helt andre muligheder for at finansiere investeringer i turismeinfrastrukturen. Tiltag I regi af Danske Destinationer (en udløber af helårsturismeprojektet, som Odsherred deltog i) er der arbejdet med at undersøge forskellige former for finansieringsmodeller. Den overordnede konklusion er, at der bør igangsættes pilotforsøg, hvor forskellige modeller (afpasset efter den lokale turisme) kan afprøves. Danske kystdestinationer er domineret af en overvægt af sommerhuse, som anvendes af ejer og/eller af lejere. Dette gælder ikke mindst i Odsherred. En finansieringsmodel for Odsherred må tage udgangspunkt i dette faktum, bl.a. fordi det afgørende for området, at de store sommerhusområder bevarer og udvikler deres mest attraktive sider. Det kan bl.a. ske ved at udbygge den rekreative infrastruktur mellem sommerhusområder og byområder og mellem sommerhusområder og naturområder. For sommerhusejerne vil en sådan udvikling være ønskelig, idet det på mellemlang sigt vil sikre at sommerhusområderne bevarer deres rekreative tiltrækning, hvilket er en vigtig parameter for efterspørgslen og dermed prisfastsættelsen. Samtidig er det imidlertid vigtigt, at sommerhusejerne får 5

7 direkte indflydelse på prioriteringen af de kvalitetsløft, der skal foretages. Der skal derfor ikke kun arbejdes med en finansieringsmodel, men også med en model for et partnerskab mellem sommerhusejere, kommune og erhvervsliv. 6

8 Frikommune Odsherred Kommune Titel på forsøg Partnerskab for udvikling af turismen Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Projektleder Peter Hagelund Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Med dette forsøg tackler vi to væsentlige udfordringer for udviklingen af turismen i Danmark og Odsherred: Vi skal løfte vores basale oplevelsesprodukt (turismens fælles goder) til et niveau, der er på linje med nogle af vores hårdeste konkurrenter, bl.a. Tyskland Vi skal sikre, at vores sommerhusområder fortsat er attraktive også i forhold til kommende generationer af såvel ejere som lejere Udgangspunktet er, at fællesgoderne (strande, stier, friluftsanlæg, skiltning, generel oplevelsesudvikling m.m.) er basis for turismen. Kun ved at forbedre dette grundlag, kan der skabes et fundament for en langvarig og bæredygtig udvikling af turismen og dermed for en positiv erhvervsudvikling. Da den kommunale økonomi er presset på en række områder, er det ikke muligt at skabe det nødvendige økonomiske løft ved blot at øge de kommunale bevillinger. Samtidig er turisme (herunder de mange sommerhuse) aldeles afgørende for Odsherred kommunes økonomi, beskæftigelse og vækstudviklingsmuligheder. Derfor skal forsøget afprøve en partnerskabsmodel, hvor kommunens, fritidshusejerne og det turismerelaterede erhvervs repræsentanter i fællesskab både finansierer, prioriterer og organiserer indsatsen. Forsøget har til formål at styrke udviklingen af Odsherreds turisme gennem en højnelse af turismens fælles goder, dvs. Forbedring af vedligehold/renhold af strande, stier, friluftsanlæg, fortidsminder, pladser, parker o.l. Anlæg og skiltning af rekreative stier/ruter Etablering af rekreative støttepunkter Øget oplevelsesudvikling og formidling Forbedring af cykelruter mellem de store sommerhusområder 7

9 og byområder. Indsatsen skal både ses i forhold til en forbedring af konkurrencemuligheder i forhold til nærmarkederne (Tyskland, Norge, Sverige), men også i forhold at fastholde Odsherred som et attraktivt sted at have sommerhus. Dette er afgørende for udviklingen i Odsherred Kommune, da store dele af kommunens erhvervsliv er afhængig af turismen, herunder de fritidshuse. Forudsætningen for at realisere ovenstående er, at de parter, som forventes at få gavn af indsatsen, medvirker til finansieringen. Det drejer sig om: Odsherred kommune (borgerne) Turismeerhvervet Fritidshusejerne Der skal indgås et partnerskab, og dermed skal forsøget også ses som et tiltag, der giver fritidshusejerne en indflydelse de normalt ikke har, fordi de ikke er berettigede til at stemme, med mindre de også er fastboende i Odsherred Kommune. Samtidig skal det sikres, at midlerne udelukkende anvendes til formålet og at partnerne har reel og direkte indflydelse på prioriteringen af midler og projekter. Det betyder også, at alle midler inklusive de kommunale løftes ud af den kommunale økonomi og over i en fondslignende konstruktion, som skal forestå prioriteringen og organiseringen af opgaverne. 2. Mål og forventede resultater Forsøget skal ses som en dansk model for finansiering af turismeudvikling. I andre lande, fx Tyskland, Kroatien og Østrig, har de en sengeafgift, som primært opkræves af hoteller. En sådan ordning ville ikke give mening i Danmark, hvor vi har valgt at udbygge vores attraktive kystområder med fritidshuse frem for hoteller/feriecentre. Overordnet set skal forsøget medvirke til at forbedre det basale oplevelses- og turismeprodukt og dermed øge indtjeningen og beskæftigelsen i Odsherred Kommune. Forudsætningen er, at der sker en gearing af de nuværende kommunale midler, der afvendes på området. Målet er, at den samlede indsats tredobles i løbet af forsøgsperioden. Effekten skal måles på følgende, overordnede parametre: 8

10 3. Hvordan nås de opstillede mål? Gearing af midler som forudsætning for kvalitetsforbedring Markant stigning i den oplevede kvalitet af turismens fælles goder, hvilket bl.a. måles gennem tilfredshedsundersøgelser (se nedenfor) Øget turisme (målt i overnatninger og døgnforbrug). 12 % øgning af de kommercielle overnatninger ved udgangen af forsøgsperioden samt en 5 % stigning i ejeres brug af eget fritidshus (svarende til ca overnatninger). Det gennemsnitlige døgnforbrug pr. kommerciel overnatning skal øges med 10 % (målt i faste priser) Øget efterspørgsel efter egnens sommerhuse (værdistigning). Konkret skal den gennemsnitlige salgspris have en bedre udvikling i Odsherred i forhold til Region Sjælland i øvrigt Øget beskæftigelse inden for turisme (direkte og indirekte) - minimum 100 nye arbejdspladser ved udgangen af 2015 Der etableres en fond, som skal have et årligt budget på minimum 8 mio. kr. i det første år og minimum 13 mio. kr. i det sidste år af forsøget. Indtægterne kommer fra følgende kilder: Kommunalt bidrag Erhvervsbidrag og aktivitetsindtægter Fællesgodebidrag fra fritidshuse, obligatorisk Projektmidler (fonde, EU m.m.) Følgende principper skal værende gældende for finansieringen: Det obligatoriske fællesgodebidrag fra fritidshusejere kan ikke overstige kr. 200 pr. hus pr. år. (i alt maximalt kr. 5,2 mio. kr.) Det obligatoriske fællesgodebidrag fra fritidshusejere må aldrig udgøre mere en 50 % af de samlede årlige indtægter, eksklusive projektmidler. Det kommunale bidrag må ikke være mindre end 3,5 mio. kr., hvilket svarer til det gennemsnitlige, årlige budget for opgaveområdet for perioden Kommunen forpligter sig til at bidrage med 1 mio. kr. mere ud over det tekniske områdes nuværende opgaveløsning. 9

11 Erhvervsbidrag/aktivitetsindtægter skal minimum være kr pr. år. Det kan overvejes, om der skal knyttes helt konkrete modydelser til fritidshusejerbidrag og erhvervsbidrag. Andre finansieringskilder Andre finansieringskilder, som bør afprøves i løbet af forsøgsperioden, er: Renhold af stier, veje, strande og naturområder betragtes på linje med renovation. Dette indebærer, at man ligestiller bortskaffelse af affald, uanset om dette foregår via husstandsrenovation eller via renhold i naturen. Det hele finansieres via renovationsordningen Aktivitetsstrand med betaling for ydelser (solsenge, aktivitetsprogram, livredning m.m.) P afgifter (her undtages alle der betaler via obligatorisk ordning = sommerhusejere) Provenu fra klubordning (Klub Odsherred), der udbyder oplevelser og fordele Frivilligt naturbidrag, som turister opfordres til at betale på overnatningssteder Organisering Midlerne administreres af en fondsbestyrelse, som sammensættes således: 2 repræsentanter for Odsherred Byråd 3 repræsentanter for fritidshusejerne i Odsherred 1 repræsentant for Odsherreds turismeerhverv 1 repræsentant for Odsherreds Turistråd Bestyrelsen udarbejder en 4-årig udviklingsplan samt årlige handlingsplaner, der tydeliggør, hvordan midlerne anvendes. Det pålægges fonden at arbejde aktivt med kommunikation og synliggørelse med det formål at skabe størst mulig opbakning bag finansieringsmodellen. Der er tale om et offentligt-privat samarbejde, og ligesom finansieringen og prioriteringen af opgaverne flyttes ud af den kommunale administration, så skal opgaveløsningen også adskilles fra den kommunale driftsenhed. 10

12 Fonden skal sikre en løbende information til borgere og fritidshusejere om resultater og planer. Dette omfatter bl.a. som minimum et årligt nyhedsbrev, som udsendes til samtlige fritidshusejere. 4. Forsøgshjemler En løsning på udfordringerne kræver mulighed for at finansiere et kvalitetsløft. Odsherred ønsker at benytte frikommuneforsøget til at gennemføre et sådant løft gennem afprøvning og benyttelse af en række finansieringsmuligheder, såvel lovbundne som frivillige, men på en sådan måde, at de lovbundne kilder på sigt gøres afhængige af indtægterne fra de frivillige ordninger (incitamentsstruktur). Rundt omkring i Europa er der gjort en række erfaringer omkring fællesgodefinansiering. Overordnet set er der to modelprincipper, nemlig frivillige ordninger og lovbestemte ordninger. Frivillige ordninger I Norge har man i en årrække forsøgt at skabe fællesgodefinansiering gennem frivillige ordninger, bl.a. på flere skisportsdestinationer. Konklusionen er imidlertid, at rene frivillige ordninger er svære at opretholde over tid. De største udfordringer for de frivillige modeller er freerider problematikken altså det forhold, at en del af grundejere/erhvervsliv vælger at stå udenfor, hvilket over tid får opbakningen til at svinde ind ustabil økonomi - i forlængelse af ovenstående opstår der en ustabil økonomi, hvor det er vanskeligt at holde et nogenlunde fast indtægtsniveau, hvilket medfører udfordringer i forhold til at overholde planer med deraf følgende frafald fra finansieringskilderne, altså en negativ spiral Lovbundne ordninger Eksempler på obligatoriske, lovbundne ordninger findes i Tyskland, Østrig og Kroatien, ligesom der findes områder i Frankrig, hvor der er indført lovbundne modeller. Alle de kendte modeller handler om en form for overnatningsafgift eller en form for turismeskat, som betales af virksomhederne. Nogle steder er de 2 instrumenter kombineret. Alle de kendte modeller tager udgangspunkt i, at turisterne primært indlogerer sig på hoteller, feriecentre og campingpladser. Dette hænger sammen med, at sommerhuse/feriehuse ikke udgør noget særligt stort overnatningsprodukt i de pågældende lande. 11

13 I Tyskland har man valgt en form for brugerbetaling for at sikre kvaliteten i det basale turismeprodukt. I daglig tale benævnes systemet Kurtax, som er en sengeskat, der pålægges turisten. Reelt er der dog tale om flere elementer, nemlig: En sengeskat på typisk 4 15 kr. pr. overnatning (afhængigt af området) Afgift ved ophold på strandarealer med særlig service (strandstole, livredning m.m.) P-afgifter ved centrum og ved strande Det er sådan, at erhvervslivet i tilknytning betaler en form for turistskat, der er afstemt i forhold til virksomhedens afhængighed af turisme (turistskatten er relativt større for hoteller og restauranter end for håndværkere og supermarkeder). Det giver ikke umiddelbart mening at kopiere modeller fra andre lande, idet modellerne bygger på lokale forudsætninger. En dansk model kunne bygge på et princip om at kombinere obligatoriske og frivillige finansieringskilder på en sådan måde, at muligheden for at anvende det obligatoriske element i nogen grad afhænger af omfanget af den frivillige finansiering. Dermed vil der være opbygget en incitamentsstruktur, som skal sikre, at erhvervsliv og kommune ser en klar fordel i at øge investeringerne på dette område. Som minimum kræver frikommuneforsøget, at vi har lovhjemmel til at opkræve et obligatorisk fællesgodebidrag fra fritidshusejerne. 5. Evaluering Forsøges skal evalueres i to omgange: Midtvejsevaluering, ultimo 2013 Denne evaluering omfatter følgende forhold: Evaluering af de konkrete indsatser, herunder om handlingsplaner er opfyldt Evaluering af opnåede effekter: Udvikling i overnatningstal og udvikling i beskæftigelse Gearing af midler Tilfredshedsundersøgelse blandt fritidshusejere Slutevaluering, ultimo 2015 Denne evaluering omfatter samme forhold som midtvejsevalueringen samt: Tilfredshedsundersøgelse blandt fritidshusejere Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere 12

14 Tilfredshedsundersøgelse blandt relevante erhvervsaktører Tilfredshedsundersøgelse blandt kommercielle turister Forudsætningen for at forsøget skal fortsætte i Odsherred Kommune og at principperne i forsøget kan anvendes andre steder i Danmark bør være, at mere end 50 % af fritidshusejerne er tilfredse med forsøget og dets resultater. 13

15 Tema 2: Trafik til tiden, tid til trafik Vision Visionen er at udvide forståelsen for, hvad trafik er, hvordan trafik tænkes og hvad trafik kan. Vi ønsker en trafik, der binder området sammen, udvider det og forbinder os på nye måder med omverdenen. Udfordringer Udfordringerne i Odsherred kommune er mange og komplekse. De unge har svært ved at tage en ungdomsuddannelse. For mange er isolerede og lider af ensomhed. Sundhedsprofilen siger, at vi vejer for meget og bevæger os for lidt. Og det generelle uddannelsesniveau er lavt. 25 % af trafikuheld er relateret til alkohol. Familier drømmer om at cykle med deres børn og lade dem cykle til skole alene, men afstandene er store, og vejene er farlige. Som Danmarks største sommerhusområde er her mange turister. De elsker området, men ser for lidt af det og lægger for få penge. Mange sommerhusejere har ikke bil, og uden bil går det ikke. Selv med taxa har man en udfordring om aftenen og natten. De ældre flytter til Odsherred i stor stil, bl.a. for at bo i vores mange sommerhuse. Men også her gør en vis form for isolation sig gældende. Det kan være svært at have et aktivt fritidsliv, der er langt til venner, indkøb og familie, og priserne for transport er relativt set for høje. Luften er ren sammenlignet med mange andre steder, men samtidig er trafikken en af vores største udledere af CO 2. Udgifterne til specialområdet eksploderer, og her følger der øget kørsel til de børn og unge med, når de skal køres rundt mellem hjem, skoler, SFO og behandling. Dette er et lille udsnit af nogle af de udfordringer, som vi står over for som borgere og som kommune. Det er udfordringer, der alle bindes sammen af den måde, vi har valgt at strukturere vores infrastruktur på. Derfor ønsker Odsherred Kommune at etablere en infrastruktur, der med udgangspunkt i borgernes behov er med til at løse blot nogle af kommunens store og alvorlige udfordringer. Tiltag Vi ønsker med trafikken at ændre på hele Odsherreds selvbevidsthed og identitet. Odsherred har i mange år levet med, at det gamle Ods Herred engang var næsten en ø. Vores borgeres og erhvervslivs mentalitet og vores fælles historie er dermed bygget op omkring en historie om trafik eller mobilitet. Derfor spiller trafik også en væsentlig rolle i forhold til at udvikle Odsherred. Vi er nødt til at fortælle en ny historie, hvis vi vil løse udfordringerne og skabe en kommune, hvor folk er mobile: socialt, mentalt, geografisk og økonomisk. I forhold til dette er frikommuneforsøget en kærkommen anledning til at sætte gang i mobiliteten på alle niveauer. Frikommuneforsøget kan bruges som den platform, hvorfra vi kan forsøge at sætte gang i nye bevægelser. 14

16 Projektet har en tredelt struktur. Det første indsatsområde handler om Odsherred og omverdenen. Her ønsker vi at benytte trafikansøgningen som en løftestang til at udvide horisonten. Vi vil gerne sætte fokus på vores nabobyer i Nordsjælland. Og vi vil sætte fokus på Århus og Ebeltoft, som i afstand ligger meget tæt på Odsherred, men som mentalt set, for mange af os, kunne ligge på den anden side af jorden. Forandringen vil vi igangsætte ved at skabe så mange tilpasse forstyrrelser med trafik som løftestang, at beboerne i Odsherred bliver tvunget til at redefinere sig selv i forhold til mobilitet. De skal via vores nye trafikale løsninger og eksperimenter anspores til at udfordre sig selv og hinanden på historien om Odsherred som en ø. De skal opleve, at trafik kan være så fleksibel og have så meget oplevelsesøkonomisk pondus i sig, at de bliver nødt til at reflektere over deres syn på mobilitet. Det andet indsatsområde handler om klima. Som klimakommune har vi her alle tiders chance for at sætte klima på dagsordenen. Frikommuneforsøget giver os anledningen til at eksperimentere med alt fra flere cykelstier, elbiler og koordineret samkørsel. Vi vil bygge blafferpladser og skabe bedre busser og tog. Med trafik i tankerne vil vi se, hvor langt vi kan nå ved at koble klima, oplevelsesøkonomi og transportformer. Det tredje og sidste indsatsområde har mere karakter af en klassisk trafikal løsning. Her vil vi tage udgangspunkt i etableringen af et stamnet, et tilførernet, som løser nogle helt konkrete udfordringer med at komme fra A til B, nemt, hurtigt og billigt. Det nye her er, at det bliver et partnerskab bestående af alle offentlige og private aktører, der med udgangspunkt i en innovationstankegang skal sætte sig i samme rum og med udgangspunkt i borgernes behov forsøge at skabe sig frem til en fælles løsning. Trafik som kommunal opgave skal derfor ændres fra alene at ligge som et område i kommunens afdeling for Trafik og Anlæg til at være et tværkommunalt område, der også varetages af fagligheder inden for sundhedsområdet, fysisk planlægning, skoleområdet, turisme og erhverv, ældreområdet, arbejdsmarkedsområdet, miljø- og klimaområdet, kulturområdet og kommunikationsområdet. Så ud over at se trafik som noget, der bringer nogen eller noget fra A til B, ser vi også trafik som det, der både konkret og kommunikationsmæssigt kan binde mange af vores visioner sammen. 15

17 Frikommune Odsherred Kommune Titel på forsøg Trafik til tiden, tid til trafik Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2017 forsøget Kontaktperson Projektleder Paya Hauch Fenger Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Odsherred Kommune dækker med sine 355 km 2 et stort geografisk område i Nordvestsjælland. Grundet Odsherreds geografiske og demografiske situation spiller infrastrukturen en vigtigt strategisk rolle for egnen samt i hverdagen for de ca indbyggere. For at sikre en enkel, overskuelig, fleksibel, klimavenlig og tilgængelig infrastruktur i Odsherred, ønsker vi at afprøve nye former for samarbejde mellem trafikinteressenter samt udfordre selve idéen om, hvad trafik i Odsherred Kommune er. Odsherred kommune ønsker derfor at: sætte fokus på Odsherreds centrale placering i forhold til omkringliggende større byer udarbejde en samlet strategi for befordringsområdet med inddragelse af bl.a. kommunale fagcentre, Movia, trafikinteressenter og Region Sjælland, hvor åbne og lukkede ruter tænkes ind i en helhed gøre den offentlige trafik gratis og overskuelig for brugerne Vi vil forbedre transportmuligheder til og fra Odsherred, og der skal derfor arbejdes på at øge mobiliteten mellem Nordsjælland og Nordvestsjælland samt mellem Aarhus og Nordvestsjælland. Dette kan evt. gøres ved at nedsætte prisen på færgerne fra Odden og Rørvig for visse persongrupper, eksempelvis pendlere og studerende. Desuden vil vi arbejde på at få direkte tog fra Odsherred til København, da det vil mindske rejsetiden og dermed den psykologiske afstand. Strategien for befordringsområdet skal udarbejdes af et partnerskab af alle interessenter for området: trafikselskaberne (herunder Lokalbanen), Transportministeriet, lokale vognmænd, Region Sjælland, sommerhusejerne og pendlerne som alle har været involveret i processen og tilkendegivet deres opbakning til det videre 16

18 arbejde. De foreløbige idéer bygger på et stamnet med hurtig og regelmæssig betjening, hvortil der er et fleksibelt behovsstyret tilførernet. Tilførernettet er den innovative del af den samlede trafikløsning, hvor der skal eksperimenteres med forskellige former for trafikløsninger, der skal medvirke til en effektivisering af befordringsområdet. I tilførernettet kan man blandt andet: samarbejde med frivillige sociale organisationer omkring nattekørsel af unge samarbejde med frivillige og foreninger omkring koordinering af kørsel i forhold til fritidsaktiviteter samarbejde med lokalsamfund og give dem ansvaret for at koordinere kørslen til stamnettet arbejde med klimavenlige transportformer arbejde med at gøre transport til en oplevelse indføre blafferpladser 2. Mål og forventede resultater Endelig skal prisen for at øge brugen af den kollektive trafik nedsættes til et minimum og evt. gøres gratis. Desuden skal tilgangen til den kollektive trafik være nem og overskuelig, hvilket blandt andet kan gøres ved at et enkelt kontakttelefonnummer er tilgangen til alle former for trafik i Odsherred. Overordnet set skal forsøget medvirke til at forbedre den kollektive trafik i Odsherred og nedsætte prisen for at tage den kollektive trafik til et minimum. Forudsætningen for det er, at der dannes et partnerskab med inddragelse af bl.a. kommunale fagcentre, Movia, trafikinteressenter og regionen. Partnerskabet har til formål at udarbejde en samlet strategi for befordringsområdet, hvor åbne og lukkede ruter tænkes ind i en helhed. Målet er, at få en billig og effektiv kollektiv transport, som resulterer i en tilvækst af passagerer både internt i kommunen samt ud og ind af kommunen. En øget tilgang til den kollektive trafik samt en effektivisering af befordringen generelt vil reducere den miljømæssige belastning af transport og nedbringe CO 2 forbruget. Effekten skal måles på følgende, overordnede parametre: Effektivisering af befordringsområdet 17

19 3. Hvordan nås de opstillede mål? Øget tilfredshed med brugen af den kollektive trafik En opfattelse af, at det er nemt at tage den kollektive trafik Tilvækst af passagerer i den kollektive trafik Billig brug af kollektiv trafik Øget antal tilflyttere til Odsherred Kommune i 2015 For at nå disse mål, er det vigtigt, at der skabes rum til en innovativ proces, hvor der skabes nye tiltag i forhold til persontransport. Det gøres ved at samle alle interessenterne i et partnerskab og i det forum udvikle og konkretisere de idéer, der kommer inden for området. Da mange af disse idéer og nye tiltag vil kræve et bredt samarbejde, vil det formentlig betyde, at der igennem forsøgsperioden skal søges om forsøgshjemler inden for mange forskellige områder. Den forbedrede service skal opnås gennem effektiviseringen af den samlede befordring generelt. 4. Forsøgshjemler I første omgang skal der opnås frihedsgrader og ligeværdighed i partnerskabet, hvilket kræver fritagelse fra lov om trafikselskaber LBK nr. 412 af 11/04/ , stk. 5, ifald der skulle være regler i Movias standardvedtægter, som ikke kan fraviges og som er uhensigtsmæssige i forhold til frikommuneforsøget. 5, stk. 1, så Odsherred Kommune har mulighed for at varetage almindelig rutekørsel, fastsætte takster, koordinere og planlægge trafikken. 6 b, stk. 1 og 2, så partnerskabet ikke er bundet af Movias forpligtigelse til, at taksterne er de samme inden for samtlige takstområder inden for trafikselskabet. 18

20 5. Evaluering Forsøget skal evalueres løbende og omfatter følgende forhold: Evaluering af den samlede strategi og effektiviseringen Tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af den kollektive trafik omkring: o kvaliteten af den kollektive trafik o overskueligheden og tilgangen til den kollektive trafik Tilvækst af passagerne generelt på min. 30 % Et øget antal tilflyttere i 2015 i forhold til 2011 på min. 10 % 19

21 Tema 3: Medborgerskab på ældreområdet Vision Visionen er at etablere et nyt medborgerskab i Odsherred Kommune, hvor den enkelte borgers rettigheder og pligter nytænkes med fokus på forebyggelse, etablering af forpligtende fællesskaber og styrkelse af lokaldemokratiet og det frivillige arbejde. Odsherred Kommune tror på, at alle ældre ønsker et liv, hvor de er i stand til at klare sig selv, hvor livet er præget af sundhed og sociale fællesskaber, og hvor de har den fulde selvbestemmelsesret over deres eget liv. Odsherred Kommune ønsker med frikommuneforsøget at undersøge og understøtte denne tankegang. Det vil kræve et opgør med vante forestillinger om kommunens rolle i forhold til ældre, men på længere sigt vil det betyde en højere grad af tilfredshed for den enkelte ældre, som bliver mere selvhjulpen og bevarer sin fulde selvstændighed og frihed i længere tid. Vi ønsker derfor at flytte fokus på kommunens ydelser til den ældre hen på den enkelte borgers behov og mulighed for i videst muligt omfang at bevare sin selvstændighed og det gode liv. Velfærd vil i fremtiden på mange måder se radikalt anderledes ud end det, vi kender i dag. Men anderledes velfærd behøver ikke være dårligere velfærd. Det kan også betyde bedre kvalitet for den enkelte og for samfundet. Velfærd handler også om balance mellem at yde og nyde. Ideen er derfor at (gen)etablere medborgerskabet, som hviler på tre elementer: rettigheder, pligter og tilbud. Omdrejningspunktet er en forpligtende aftale mellem kommunen og den ældre, hvor rettigheder og pligter bindes tættere sammen og suppleres med en række nye tilbud til den ældre. Udfordringer Situationen i dag i ældreplejen er præget af, at det primære fokus er på den ældres rettigheder, men knap så meget på pligterne. Samtidig er en del af den kommunale ældrepleje båret af en omsorgstankegang, hvor det er synd for den ældre. Det betyder, at plejen i et vist omfang bliver tilrettelagt ud fra et ønske om at gøre livet lettere for borgeren ved at udføre en række opgaver for borgeren. Der er meget omsorg og næstekærlighed i denne form for pleje, men den har samtidig den kedelige og kendte bivirkning, at den reducerer borgeren til en passiv modtager. Der er allerede en bevægelse væk fra den tankegang og hen i retning af at sætte fokus på at gøre borgeren mere selvhjulpen, dvs. at målrette hjælpen mod at gøre den ældre i stand til selv at mestre eget liv frem for blot at løse opgaven for den ældre. Tiltag Det er denne bevægelse, som Odsherred Kommune ønsker at sætte fokus på med frikommuneforsøget. Vi ønsker at arbejde proaktivt under overskriften Fra tilskuer til deltager. Borgeren skal i centrum på en ny måde: Fokus skal flyttes hen på, hvordan borgeren kan gøres i stand til så vidt muligt selv at mestre eget liv så længe som muligt. 20

22 Omdrejningspunktet i frikommuneforsøget er som sagt en forebyggende medborgeraftale, som er en gensidigt forpligtende aftale mellem den ældre og kommunen. Aftalen bygger på dialog og tillid, bl.a. tillid til at den ældre bevarer eller styrker sit funktionsniveau og sine sociale fællesskaber. Kommunen forpligter sig til gengæld til at yde gratis hjemmehjælp og hjælpemidler samt medvirke til at pege på relevante tilbud til den ældre, enten i kommunalt eller foreningsregi. Borgere, der ikke aktivt medvirker til at undgå eller dæmpe funktionsevnetab eller ensomhed, vil i Odsherred Kommune blive mødt med en del flere krav og betingelser, end det er tilfældet i dag. Samtidig skal der skabes flere incitamenter for frivillige og for foreningslivet til at etablere en række nye tilbud til ældre - både med fokus på socialt samvær og på trænings- og motionsaspektet. Der er et stort behov for at modvirke den stigende tendens til ensomhed og isolation blandt ældre, fordi ensomhed i sig selv betyder lavere livskvalitet og ofte også medvirker til større inaktivitet og dermed yderligere tab af funktionsevne. Det er imidlertid også indlysende, at der ikke kan etableres tilstrækkelige nye tilbud i kommunalt regi: Kommunernes stramme økonomi betyder, at det er nødvendigt at få en række andre aktører på banen. En væsentlig del af frikommuneforsøget vil derfor være at arbejde med, hvordan der kan skabes nye incitamenter blandt de frivillige og foreningerne til at etablere nye former for tilbud til ældre, både af træningsmæssig og social karakter. Odsherred Kommune noterer med tilfredshed, at den netop vedtagne ændring af folkeoplysningsloven giver en række af disse muligheder, som derfor også vil komme til at indgå i forsøget. Hvad ønsker vi at gøre? På nuværende tidspunkt er der fire hovedelementer i det styrkede medborgerskab: 1. Forebyggende medborgeraftale: indførelsen af en individuel og gensidig forpligtende aftale mellem den ældre og kommunen om, hvordan den ældre kan bevare og udbygge sin selvstændighed, og dermed gøre sig selv uafhængig af kommunal hjælp i det omfang, det er muligt. 2. Det frivillige arbejde og lokaldemokratiet: styrkelse af det frivillige arbejde til i endnu højere grad at understøtte ældres sociale aktiviteter og øgede selvstændighed, og samtidig understøtte og underbygge lokaldemokratiet og modvirke ældres ensomhed 3. Tilkøbsydelser 4. Mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse Samlet set ønsker Odsherred Kommune at udfordre følgende regler: Forebyggende hjemmebesøg - gøres obligatorisk Forebyggende medborgeraftale - der skal være lovhjemmel til udarbejdelsen af aftalen Rettigheder og pligter i forbindelse med medborgeraftalen - hvilke krav kan/skal vi stille til vores borgeres forbyggende indsats? 21

23 Frivilligt arbejde - mulighed for at honorere såvel den enkelte frivillige som foreningerne for at påtage sig en aktivitet, herunder eventuelt en opblødning af foreningsbegrebet, give aftenskolerne bredere muligheder og se nærmere på de gældende skatteregler? Overenskomsterne - indførelse af mulighed for efter eget ønske at påtage sig vagter på op til 12 timer Tilkøbsydelser - kommunen skal have mulighed for at tilbyde en bred vifte af tilkøbsydelser, som ikke er lovlige i dag Hvordan skal det iværksættes i praksis? Når frikommuneprojektet sættes i gang, vil det være hensigtsmæssigt i første omgang at iværksætte det som et pilotprojekt i to udvalgte områder i Odsherred Kommune, og så høste erfaringerne herfra, inden projektet bredes ud til hele kommunen. 22

24 Frikommune Odsherred Kommune Titel på forsøg Forebyggende medborgeraftale (forsøg 1) Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2017 forsøget Kontaktperson Udviklingskonsulent Anette Sørensen Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Kommunen ønsker at fokusere markant på den enkelte borgers ønske om og mulighed for at mestre eget liv så længe som muligt. Omdrejningspunktet skal derfor med udgangspunkt i frivillighed for den ældre - være en gensidig forpligtende forebyggende medborgeraftale mellem den ældre og kommunen. Aftalen skal tilskynde og understøtte den ældres aktive arbejde med at undgå funktionstab, mod at kommunen kan tilbyde en række forebyggende aktiviteter og muligheder, enten i kommunalt regi eller via de frivillige og foreningsarbejdet. Kommunen stiller faglig kapacitet til rådighed, således at borgeren kan få opstillet en plan for vedligeholdelse og styrkelse af egne funktioner. Den forebyggende medborgeraftale opstilles på det tidspunkt, hvor borgeren for første gang kommer i kontakt med enten hjemmeplejen eller hjælpemiddelafdelingen. Senest ved det 75. år bliver en sådan aftale obligatorisk, idet aftalen kommer til at indgå som et fast element i de forebyggende hjemmebesøg, som dermed også gøres obligatorisk. Planens fokus vil være rettet mod, hvordan den enkelte borger bedst muligt kan bevare og styrke sit funktionsniveau gennem træning eller anden form for fysisk aktivitet, som er egnet til formålet. Planen vil desuden have fokus på at modvirke ensomhed og social isolation. Der arbejdes bl.a. ud fra: Hjælp til selvhjælp Hænderne på ryggen på de rigtige tidspunkter Aktiviteter i hverdagen Se borgernes ressourcer Pleje på en trænende måde 23

25 I dag er det sådan, at kommunen kan opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælp, mens permanent hjemmehjælp er gratis. Odsherred Kommune vil gerne se nærmere på dette princip, som ikke ansporer til en behørig og helt nødvendig forebyggende indsats. 2. Mål og forventede resultater Odsherred Kommune fastholder, at der til rettigheder følger pligter. Hvordan vi nærmere vil stille krav til vores borgeres forebyggende indsats, vil i efteråret 2011 blive drøftet i samarbejde med interessenterne på området, fx Ældrerådet, Handicaprådet, relevante politiske udvalg, Ældre Sagen, kommunens institutioner på området m.fl. Målene er: Forebyggelse frem for pleje - at de forebyggende indsatser gør det muligt for den enkelt borger at sikre sin fremtidige selvhjulpenhed og have et aktivt liv i fællesskab med andre Målet skal føre til følgende resultater: Udsættelse af behovet for hjemmepleje og hjælpemidler Mindre pres på hjemmeplejen og hjælpemidler bedre økonomi og reducering af rekrutteringsvanskelighederne af kvalificeret arbejdskraft 3. Hvordan nås de opstillede mål? De opstillede mål nås ved at: forebyggende hjemmebesøg gøres obligatorisk for alle +75 år. der udarbejdes en gensidigt forpligtende medborgeraftale for alle +75-årige, og for alle øvrige, der er i kontakt med hjemmeplejen eller hjælpemiddelaftalen. Aftalen omhandler, hvordan den ældre kan gøre sig selv mest selvhjulpen og dermed uafhængig af kommunal hjælp På det årlige efterfølgende besøg følges op på medborgeraftalen og handleplanen. Ønsker den ældre på et tidspunkt hjælp fra kommunen, hjemmehjælp eller hjælpemidler, skal visitationen have indsigt i aftale og handleplan. 4. Forsøgshjemler Lov om social service, kap. 14, 79 A Ændring af lovgivningen, således at forebyggende hjemmebesøg bliver obligatorisk i stedet for et tilbud. Ligeledes skal tavshedspligten bortfalde ved ønske om hjælp fra kommunen. Lov om social service Lov om social service tilføjes lovhjemmel til at oprette 24

26 medborgeraftaler. De specifikke krav til vores borgeres forebyggende indsats vil i efteråret 2011 blive drøftet i samarbejde med interessenterne på området, fx Ældrerådet, Handicaprådet, relevante politiske udvalg, Ældre Sagen, kommunens institutioner på området m.fl. Dermed kommer disse krav først med i næste ansøgningsrunde i forhold til lovhjemmel. 5. Evaluering Hver evaluering tænkes at indeholde: Resultater i forhold til mål Konklusion Uventede fund Bemærkninger i øvrigt I forbindelse med evaluering af forsøgene vil der blive anvendt både kvalitative og kvantitative metoder, så som: Brugerundersøgelser blandt målgrupper Registreringer/beskrivelser Interview Illustrationer 25

27 Frikommune Odsherred Kommune Titel på forsøg Frivillige og lokaldemokrati (forsøg 2) Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2017 forsøget Kontaktperson Udviklingskonsulent Anette Sørensen Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Medborgerskabet vil medføre et øget behov for adgang til træningsfaciliteter og/eller træningsvejledning. Tanken er at involvere de frivillige og foreningslivet heri i langt større omfang, end tilfældet er i dag. Desuden er der brug for at skabe nye tilbud med fokus på sociale aktiviteter og lokalsamfundet, som kan medvirke til at forebygge isolation og ensomhed. Odsherred Kommune har et rigt og varieret foreningsliv, hvor mange ildsjæle allerede i dag udfører et stort arbejde til glæde for kommunens ældre. Det er dette foreningsliv, som også fremover skal danne grundstenen for de nye initiativer, samtidig med at det skal afprøves, om det også er muligt at aktivere en større del af kommunens borgere i frivillige aktiviteter. Dette vil samtidig i sig selv medføre en styrkelse af lokalsamfundene, og dermed understøtte arbejdet med styrkelse af lokaldemokratiet. 2. Mål og forventede resultater For at understøtte og stimulere arbejdet i de frivillige foreninger ønsker kommunen en videregående adgang til at honorere de frivilliges arbejde end i dag, fx en model hvor et stykke frivilligt arbejde både medfører en fordel for den enkelte borger og for vedkommendes forening, uden at dette medfører beskatning. Målene er: Medborgerskab for livet - Undersøge incitamenter for frivilligt arbejde, for fastholdelse af frivillige samt for etablering af nye tilbud til ældre via frivillige At skabe mere liv i lokalområderne ved større palet af tilbud til ældre og dermed flere fællesskaber, hvilket skal understøtte lokaldemokratiet i det enkelte lokalområde Målene skal føre til følgende resultater: 26

28 At frøet til Medborgerskab for livet bliver sået og på sigt bliver en naturlig del af livet i Odsherred Kommune; dette ses ved flere aktiviteter i nærområderne, herunder at frivilligt arbejde indtænkes allerede fra børnehaven og skolen. Børn og unge hjælper ældre, og ældre hjælper børn og unge At det er attraktivt at være frivillig i Odsherred Kommune At der er en bred tilbudsvifte af tilbud til ældre At der er afstemte forventninger mellem de frivillige og de professionelle 3. Hvordan nås de De opstillede mål nås ved at: opstillede mål? Brugere, pårørende og frivillige inddrages og får medansvar for udviklingen af og indhold i kommunale tilbud på ældreområdet Afholde frivillighedskonference/frivillighedsbasar med henblik på at få et overblik over frivillighedsindsatsen samt få igangsat et koordineret samarbejde mellem de frivillige og kommunen Med baggrund i frivillighedskonferencen udarbejdes en frivillighedsbank samt oversigt over tilbud (tilbudsvifte) Oprette en kommunal frivillig forening, en forening af fagfolk der ønsker at yde en frivillig indsats Afklare arbejdsdeling mellem frivillige og professionelle Understøtte netværksdannelser Indgå i et projekt, hvor der bygges bro mellem generationer fx højtlæsning eller at unge lærer ældre SMS og IT Undersøge incitamenter for frivilligt arbejde samt fastholdelse af frivillige 4. Forsøgshjemler Odsherred Kommune noterer med tilfredshed, at den netop vedtagne ændring af folkeoplysningsloven giver muligheder for en række af de i pkt. 3 nævnte indsatser. Dog ønsker vi i forsøget mulighed for at opbygge en incitamentstruktur med bl.a. skattefrie erkendtligheder i forhold til de frivillige. Bekendtgørelse nr af 21/08/2007 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnende medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed ( 2, stk. 2). Med baggrund i ovennævnte bekendtgørelse ønskes lovhjemmel til, at den frivillige spise-ven kan få dækket udgiften til fortæring, selvom arrangementet varer mindre end de 5 timer bekendtgørelsen fastsætter. Spise-ven kunne være et tilbud i Tilbudsviften, hvor 27

29 småtspisende ældre på grund af ensomhed eller andet har svært ved at få nok at spise, får selskab af en frivillig under måltidet et par gange om ugen. Ordningen skal være skattefri for den frivillige. Skattelovens 4 og 16 Som en del af incitamentstrukturen indføres et æresarbejdspas for frivillige, hvor de kan få rabatter, når de benytter kommunens faciliteter samt evt. rabat hos kommunens virksomheder via et samarbejde mellem den frivillige, virksomheden og kommunen. Æresarbejdspasset skal være skattefrit for den frivillige. 5. Evaluering Hver evaluering tænkes at indeholde: Resultater i forhold til mål Konklusion Uventede fund Bemærkninger i øvrigt I forbindelse med evaluering af forsøgene vil der blive anvendt både kvalitative og kvantitative metoder, så som: Brugerundersøgelser blandt målgrupper Registreringer/beskrivelser Interview Illustrationer 28

30 Frikommune Odsherred Kommune Titel på forsøg Tilkøbsydelser (forsøg 3) Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2017 forsøget Kontaktperson Udviklingskonsulent Anette Sørensen Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Odsherred Kommune ønsker mulighed for at tilbyde tilkøb i ældreplejen på samme vilkår som private virksomheder. Forsøget skal sikre, at den kommunale ældrepleje kan yde en sammenhængende service, der tager højde for den ældres livssituation som helhed og samtidig bidrager til større valgfrihed og en øget tryghed for ældre, som ønsker ekstra ydelser. Reglerne er i dag udformet således, at private virksomheder har mulighed for at tilbyde ekstra ydelser til den ældre mod betaling. Sådanne ekstra ydelser kan være alt fra ekstra rengøring og vask, hjælp til snerydning, havearbejde og indkøb til følgeskab ved julegaveindkøb og til aktiviteter. Dette forsøg drejer sig ikke kun om tilkøbsydelser på de traditionelle områder inden for praktisk bistand, men også om at etablere mulighed for at købe en række ydelser, som ikke findes på markedet i dag. Det drejer sig fx om sygeplejeydelser og fysioterapi i eget hjem, men også mulighed for at tilkøbe ekstra personlig pleje som fx bad. Ældres ret til en aktiv hverdag og høj livskvalitet handler ikke kun om at skabe muligheder for aktiviteter uden for hjemmet, det handler også om at imødekomme de basale behov, den ældre har i sin hverdag. Her er tryghed centralt, og tryghed opnås bl.a. ved, at den ældre kender og har tillid til de personer, der kommer i hjemmet. Gennem tilkøb i kommunen kan den ældre købe ekstra ydelser af de personer, som den ældre allerede kender og har en relation til, og således kan hjælpen også bliver mere helhedsorienteret. Den kommunale ældrepleje vil endvidere få bedre mulighed for at følge den ældres udvikling og tidligt opdage tegn på sygdom eller en forandret livssituation. Forsøget skal ligeledes sikre en fair konkurrence mellem private servicevirksomheder og den kommunale hjemmepleje. 29

UDVIKLING AF TURISMEN

UDVIKLING AF TURISMEN PROJEKT FRIKOMMUNE PARTNERSKAB FOR UDVIKLING AF TURISMEN odsherred - landets største sommerhuskommune Sommerhusområder Lidt fakta om Odsherred Kommune Ca. 33.000 indbyggere Ca. 26.000 sommerhuse 3 svømmehaller

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

TID TIL TRAFIK - TRAFIK TIL TIDEN

TID TIL TRAFIK - TRAFIK TIL TIDEN PROJEKT FRIKOMMUNE TID TIL TRAFIK - TRAFIK TIL TIDEN at udvide konceptet for hvad trafik er, hvordan trafik tænkes og hvad trafik kan. vi ønsker en trafik der binder sammen, udvider, fordyber og bevæger

Læs mere

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018 Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

I mål med politikkerne De væsentligste udfordringer til budgetprocessen for Budget Byrådets budgetseminar d. 14 marts 2019

I mål med politikkerne De væsentligste udfordringer til budgetprocessen for Budget Byrådets budgetseminar d. 14 marts 2019 I mål med politikkerne De væsentligste udfordringer til budgetprocessen for Budget 2020 Byrådets budgetseminar d. 14 marts 2019 I situationsbilledet er der kun fokus på de allermest væsentlige udfordringer!!

Læs mere

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:

Læs mere

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

en by med plads til alle

en by med plads til alle by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

EN BY MED PLADS TIL ALLE

EN BY MED PLADS TIL ALLE BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en

Læs mere

Det gode og sunde ældreliv

Det gode og sunde ældreliv Dok. nr. 306-2016-280707 Sag nr. 306-2012-5811 Det gode og sunde ældreliv Odsherred Kommunes ældrepolitik år 2013-2017 Godkendt i Byrådet den 26. februar 2013 Indhold Forord... 3 Lidt om processen... 5

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Autentisk og kompetent

Autentisk og kompetent ODSHERRED KOMMUNE VISIT ODSHERRED ODSHERRED ERHVERVSRÅD ODSHERREDS NYE ERHVERVSPOLITIK: Autentisk og kompetent Odsherred som et autentisk og attraktivt oplevelsessted Odsherred som et kompetent og fleksibelt

Læs mere

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN INDLEDNING Folketinget vedtog i februar 2016 lov en tilføjelse ( 81 a) til gældende lov om social service, som betyder, at hver kommune skal udarbejde

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik Miljøudvalget 15.11.2012 Sag 99, bilag 1 02.10.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013.

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Aktiv hele Livet Indledning Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Paradigmeskift i velfærden Omstillingsgruppen foreslår, at det bærende princip i den fremtidige velfærd er, at alle har ret til

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource ISHØJ KOMMUNE Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource 2010-2013 S u n d h e d o g Æ l d r e, I s h ø j S t o r e T o r v 2 0, 2 6 3 5 I s h ø j Vision Ishøj Kommunes Seniorpolitik bygger

Læs mere