Resolution og handlingsplaner 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resolution og handlingsplaner 2012"

Transkript

1 Resolution og handlingsplaner 2012

2 Udgiver: Dansk Metalarbejderforbund Redaktion og layout: Kommunikationsafdelingen Foto: Michael Bo Rasmussen Redaktionen er afsluttet den

3 Forord Sammen når vi resultater Sammen når vi resultater. Under denne overskrift arbejdede 453 delegerede på Dansk Metals 55. kongres med at lægge rammerne for den indsats, der skal sikre job, uddannelse og muligheder til Metals medlemmer fremover. Udfordringen er dobbelt. På den ene side er der et akut behov for at få skabt nye, danske job under en langvarig og dyb økonomisk krise. Det kræver bl.a. en ny, aktiv arbejdsmarkedspolitik. På den anden side er der behov for at bringe Danmark på vinderkurs i en ny form for arbejdskamp: den globale konkurrence om vækst og arbejdspladser. Her er det centralt, at der er tilstrækkelig med kvalificerede medarbejdere, så danske virksomheder kan højne produktiviteten og fremstille stadig mere avancerede produkter. Derfor skal ufaglærte uddannes til faglærte, og faglærte skal videreuddannes. Derudover skal der sættes ind på mange fronter for at bevare et stærkt dansk arbejdsmarked, for at skabe vækst og job, for at styrke den danske model og de danske overenskomster og for at hæve den danske velfærd. I Resolution og handlingsplaner har kongressen samlet de pejlemærker, Metal skal arbejde efter i kongresperioden for at løfte de store udfordringer. Claus Jensen Forbundsformand København, oktober

4 indhold Resolution... 6 Handlingsplaner Faglig indsats...12 Organisationen Fremtidens beskæftigelse Uddannelse Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Internationalt

5 Resolution Resolution 5

6 Resolution Metals mål er høj beskæftigelse, der kan skabe økonomisk tryghed og forbedrede løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne. Desværre er lønmodtagerne under hårdt pres på grund af høj arbejdsløshed afledt af den økonomiske krise. Det er derfor fortsat nødvendigt med en stærk fagbevægelse såvel nationalt som internationalt. Fagbevægelsens rolle Medlemmerne er Metals og hele fagbevægelsens fundament. Fagbevægelsen danner rammen om et stærkt fagligt og politisk fællesskab, der kan sikre medlemmerne en rimelig del af produktionsresultatet. Den Danske Model og flexicurity-systemet, som fagbevægelsen har været med til at udforme, har i årevis givet Danmark konkurrencefordel og dermed været med til at sikre velstand og lighed. Den Danske Model bygger på tre dele: kollektive overenskomster, høj organisationsgrad og trepartssamarbejde. Metal vil arbejde for at styrke Den Danske Model. Dette kræver høj organisering hos såvel arbejdsgivere som fagbevægelse. Alle tiltag, der svækker organiseringen, skal bekæmpes. Flexicurity-systemet består af tre ben: Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er forholdsvist let for virksomhederne at hyre og fyre, en aktiv arbejdsmarkedspolitik med fokus på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og uddannelse, hvis kvalifikationerne skal matches med nye krav, og endelig en fair og rimelig økonomisk dækning under ledighed, så ledigheden ikke fører til social deroute. Metal vil kæmpe for, at den økonomiske tryghed forbedres gennem en højere kompensationsgrad til arbejdsløse samt en mere effektiv arbejdsmarkedspolitik, der ikke er forankret i kommunerne. Derudover vil Metal arbejde for, at der sættes yderligere fokus på voksen- og efteruddannelse, som kan gøre medlemmernes vej fra arbejdsløshed til arbejde hurtigere. Metal vil fortsat spille en central rolle i udformningen af Den Danske Model og flexicurity-systemet og dermed både være en aktiv medspiller på arbejdsmarkedet og i hele det politiske landskab. Dette sikres ved, at afdelinger og forbund er handlekraftige og kompetente. Et stærkt Metal dannes af mange medlemmer og stærke tillidsrepræsentanter. Metal går derfor efter en høj organisering og tidssvarende uddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. 6 resolution

7 Overenskomsterne Overenskomster indgået mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne sikrer et stabilt arbejdsmarked med rettigheder og pligter for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere. Det er vigtigt, at overenskomsternes konkrete udformning aftales så tæt på det enkelte medlem som muligt. Metal vil værne om det decentrale forhandlingssystem, der har vist sin styrke gennem mange år. Den Danske Models styrke ligger i arbejdsmarkedets parters evne til at finde løsninger, der indgås i respekt for hinanden. Medlemmerne tager stilling til forhandlingsresultaterne gennem urafstemning. Metal ser konflikt som et nødvendigt våben i forhandlinger, men en konflikt skal kun sættes i anvendelse, når der ikke findes anden vej til at opnå løsninger. I takt med at arbejdsgiverne er rykket sammen i større organisationer, og Den Danske Model er presset, vil Metal arbejde for et tættere samarbejde med andre fagforeninger, der har medlemmer inden for det håndværksmæssige og tekniske område, og eventuelt indgå fusion. Målet er en fortsat stærk fagforening, som medlemmerne kan føle fællesskab med. Samtidig skal en fusioneret fagforening, der har fokus på brancherne og den faglige identitet, kunne sætte sit præg på udviklingen af arbejdsmarkedet og resten af samfundet til gavn for medlemmerne. Arbejdsmiljøet trænger til et løft Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne i Metal gør en solid faglig indsats for at skabe bedre arbejdsmiljø. Samtidig tager flere arbejdsgivere arbejdsmiljøet alvorligt. Alligevel anmeldes stadig omkring arbejdsskader til Arbejdstilsynet hvert år. Så selv om arbejdsmiljøet langsomt bliver bedre, er det stadig ikke lykkedes at knække kurven for de mange arbejdsskader. Samtidig arbejder Metal for, at alle arbejdsskader skal anmeldes. Derfor er der brug for nye effektive redskaber i arbejdsmiljøindsatsen, som kan understøtte fagbevægelsens og Arbejdstilsynets indsats. Metal vender sig mod opfattelsen af, at et bedre arbejdsmiljø er en udgift for virksomhed og samfund. Forbedringer af arbejdsmiljøet skal i højere grad opfattes som en investering, som vil spare samfundet og virksomhederne for mange udgifter. Et af instrumenterne til et bedre arbejdsmiljø er økonomiske incitamenter. Virksomheder, som går foran, skal belønnes, og virksomheder, som bare lader stå til, skal betale en større del af regningen for det dårlige arbejdsmiljø. Det kræver, at forsikringsselskaberne tager deres del af resolution 7

8 ansvaret, og det kræver nye toner på skatte- og afgiftsområdet. Metals mål er at knække kurven for det dårlige arbejdsmiljø. Dårligt arbejdsmiljø er desværre blevet et konkurrenceparameter mellem landene. Dette vil Metal bekæmpe politisk, men også gennem sit engagement i international fagbevægelse. Udenlandske firmaer og vikarbureauer, der arbejder midlertidigt i Danmark, er desværre med til at trække den danske arbejdsmiljøstandard ned. Flere udenlandske arbejdere kommer til skade, og mange af dem står uden social og økonomisk sikkerhed i deres hjemlande. Derfor vil Metal fortsat styrke sin indsats for at stoppe social dumpning og udbrede kendskabet til fordelene og nødvendigheden af en stærk fagbevægelse. Flere arbejdspladser og et stærkt produktionsland Det er afgørende for Metal, at der skabes flere arbejdspladser og mere vækst i det danske samfund. Vejen til dette går ikke gennem lavere lønninger, men ved satsning på høj produktivitet gennem investeringer i uddannelse og ny teknologi. Desværre har industrien tabt mange arbejdspladser i den forgangne kongresperiode. Men det er ingen naturlov. Metal kæmper for, at Danmark skal være et produktionsland, hvor der fortsat laves produkter, der kan sælges til omverdenen. Produktion er det, der har gjort Danmark rigt, og vi skal styrke vilkårene for at skabe produktion her i Danmark, så industrien får vækst, der fører til fremgang i beskæftigelsen. Danmark lever i en globaliseret verden, hvor mennesker, varer og kapital flytter næsten uhindret over landegrænser. Hvis Danmark skal vinde i globaliseringen, kræver det en stærk fagbevægelse, der sikrer en rimelig fordeling af de værdier, der skabes, og samtidig giver muligheder for, at lønmodtagerne kan uddanne sig. Indflydelse og magt ligger i viden. Derfor er det afgørende, at viden også ligger hos lønmodtagerne og ikke kun i virksomhederne. Den Europæiske Union (EU) er et særdeles vigtigt forum for Danmark at være medlem af. I EU får Danmark lejlighed til at påvirke mange beslutninger, som førhen blev truffet alene af store virksomheder, kapitalmarkeder eller de store lande. Hvis danske virksomheder skal øge beskæftigelsen og være konkurrencedygtige, kræver det fortsat medlemskab af EU. Metal vil arbejde for fuldt og helt medlemskab af EU. 8 resolution

9 Uddannelse er svaret Uddannelse sikrer medarbejdere med høje faglige kompetencer, selvstændighed og kreativitet. Dette er en forudsætning for høj beskæftigelse og stærk konkurrenceevne. Folkeskolen skal lægge et stærkt fundament for hver enkelt elev. Alle skal efter endt eksamen i folkeskolen kunne de grundlæggende færdigheder, så de kan tage en erhvervsuddannelse eller en studieforberedende uddannelse. I de kommende år bliver der mangel på dygtige faglærte. Det er derfor afgørende, at flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse. Dette skal bl.a. sikres ved, at arbejdsgiverne lever op til deres ansvar og skaber tilstrækkelige lærlinge- og elevpladser. Samtidig er det vigtigt, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen øges. Mange ufaglærte skal blive faglærte, mens mange faglærte skal have en videregående uddannelse. Ikke mindst i krisetid er det afgørende at bruge tiden til uddannelse. Et stærkt velfærdssamfund Frihed og fællesskab er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Fri og lige adgang til sundhedsvæsen, dagpengeydelser, pension, velfungerende daginstitutioner og gratis uddannelser er alle elementer, der er med til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked og virksomhedernes stærke konkurrenceevne. Metal mener, at det fortsat er vigtigt med et stærkt velfærdssamfund baseret på solidariske principper. Politisk De politiske partiers fornemmeste opgave er at skabe gode rammer for mennesker og virksomheder, så der kan skabes arbejdspladser og vækst. Samtidig skal Den Danske Model og flexicurity-systemet styrkes. Metal vil vurdere alle politiske initiativer ud fra, om de kommer medlemmerne til gavn og skaber flere arbejdspladser, vækst og styrker Den Danske Model og flexicurity-systemet. Metal glæder sig over, at der er kommet en ny regering bestående af Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Det var nødvendigt efter mange års borgerlig politik, som har betydet stigende arbejdsløshed og et løbende angreb på fagbevægelsen. resolution 9

10 Metal varetager medlemmernes interesser over for de politiske partier. I den proces drøfter Metal politiske emner med alle partier og politiske interesser. Metal mener, det er Socialdemokraterne og SF, der bedst politisk varetager medlemmernes interesser. Metal vil derfor aktivt støtte Socialdemokraterne og SF i at øge deres vælgertilslutning. 10 resolution

11 Handlingsplaner resolution 11

12 I det følgende kan læses Metals handlingsplaner for den faglige indsats, organisationen, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmiljøpolitik og internationalt. Disse handlingsplaner udgør rammen for Metals indsats i den kommende kongresperiode. Faglig indsats Metal danner rammen om et stærkt fagligt fællesskab, som kæmper for gode løn- og arbejdsvilkår til medlemmerne. Den vigtigste forudsætning for økonomisk tryghed og forbedringer for medlemmerne er høj beskæftigelse. En stærk fagbevægelse er forudsætningen for en rimelig fordeling af produktionsresultatet til alle. Således er fællesskabet løftestangen for det enkelte medlems individuelle frihed, men også garanten for tryghed for den enkelte. Metal lægger vægt på en ansvarlig aftalepolitik. Lønnen skal bl.a. fastsættes i overensstemmelse med udviklingen af produktiviteten og den enkeltes kvalifikationer, således at virksomhederne kan fastholde og udbygge konkurrenceevnen. En stærk konkurrenceevne er altafgørende for at sikre høj beskæftigelse og velstand i Danmark. Metals mål er fortsat at forbedre reallønnen på såvel det private som det offentlige område. Metal afviser alle forsøg på at presse lønningerne ned. Metal vil arbejde for lige løn for lige arbejde samt lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Mænd skal have gode muligheder for at holde barselsorlov, men det skal være ad frivillighedens vej og ikke gennemtvinges af politikerne. Det er vigtigt for Metal, at forældre har gode muligheder for at passe deres børn, samtidig med at de arbejder. Det kræver bl.a., at pasningsmulighederne er gode og fleksible. Krumtappen i Den Danske Model er det daglige samarbejde mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter og medarbejdere i virksomheden, men også mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. Dette samarbejde sikrer løsninger, der giver resultater til gavn for konkurrenceevnen for den enkelte virksomhed, tryghed og fremgang for medlemmerne. Samtidig er Den Danske Model også til gavn for samfundet som helhed. Det er afgørende, at der ikke lægges hindringer for dette samarbejde. Metal vil politisk arbejde for, at rammevilkårene for arbejdsmarkedets parter styrkes. Det skal sikre, at organiseringen hos såvel arbejdsgivere 12 handlingsplan - Faglig indsats

13 som lønmodtagere forbliver høj. Her og nu vil Metal arbejde for, at fradraget for fagligt kontingent styrkes til gavn for de overenskomstbærende fagforeninger. Metal vender sig kraftigt imod den seneste ændring af fagforeningsfradraget, som VK-regeringen gennemførte. Denne ændring af fradragsreglerne tilgodeser medlemmerne af de gule organisationer uden nogen saglig grund. På trods af krise er det i den forgangne kongresperiode lykkedes at skabe fremskridt på væsentlige områder som f.eks. indførelse af en fratrædelsesordning, forbedring af barselsregler, forbedring af anciennitetsregler og indførelsen af en seniorordning. Presset på flexicuritysystemet i form af bl.a. nedskæringer på dagpengesystemet og i efterlønnen påvirker Den Danske Model. Vi må derfor vurdere, hvordan vi gennem overenskomsterne sikrer bedre tryghed for vores medlemmer. Uddannelse er vejen til høj beskæftigelse, økonomisk tryghed og fremgang i reallønnen for medlemmerne. Metals mål er derfor, at der satses massivt på at forbedre mulighederne for efter- og videreuddannelse. Oprettelsen af uddannelsesfonde i overenskomsterne er et væsentligt skridt på vejen til at sikre mere uddannelse til Metals medlemmer. Vi vil løbende vurdere, hvordan reglerne mest smidigt kan tilpasses, så flest muligt får adgang til uddannelse. Når der forhandles med arbejdsgiverne er fornuftige resultater til gavn for medlemmerne på både kort og lang sigt altid Metals mål. En konflikt er således ikke et mål, men kan være nødvendigt for at sikre et fornuftigt resultat. En eventuel konflikt skal være stærk og effektiv. Konfliktmetoderne skal være tidssvarende og modsvare den globale arbejdsdeling. Arbejdsmarkedspensionernes hovedformål er at sikre økonomisk tryghed i alderdommen. Metal vil dog løbende se på, hvordan den bedste indretning af arbejdsmarkedspensionerne skabes med hensyn til de øvrige elementer, f.eks. kritisk sygdom og dødsfaldssum. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedspensionerne er et overenskomstgode, der fortsat baseres på solidariske principper. Medlemmerne skal gennem det faglige demokrati sikres indflydelse på pensionernes udvikling og investeringen af formuerne. Metal arbejder for, at lærlinge og elever skal have ret til mere ferie i det løbende ferieår, hvor uddannelsesforholdet er begyndt 1. juli eller senere. Indflydelse på arbejdspladsen går ofte gennem repræsentation i virksomhedens bestyrelse. Via Metals grunduddannelser og bistand fra handlingsplan - Faglig indsats 13

14 afdelinger, forbund og CO-industri gør vi tillidsrepræsentanterne i stand til at varetage bestyrelsesarbejdet i virksomhederne. Metal opfordrer alle tillidsrepræsentanter til at søge mest mulig indflydelse, bl.a. ved at lade sig vælge til bestyrelserne i virksomhederne. Som følge af de mange konkurser i kølvandet på den nuværende økonomiske krise vil Metal nærmere vurdere, hvordan LG-loven kan forbedres, så alle vores medlemmers krav kan indbringes som privilegerede krav. Derudover vil vi arbejde på, at alle lønmodtagere ligestilles i LG-loven i tilfælde af en konkurs. Detaljerede lønoplysninger er afgørende for at sikre gennemskuelighed i forhandlingssituationen for lønmodtagerne. Metal vil arbejde for, at lovgivningen sikrer, at alle lønoplysninger fra arbejdsgiver til lønmodtager er så fyldestgørende, at de kan anvendes ved en eventuel fagretlig behandling eller ved behandling i a-kassesystemet. I de senere år er udenlandsk arbejdskraft i stigende grad blevet en del af det danske arbejdsmarked. For Metal er det afgørende, at alle lønmodtagere, uanset nationalitet, følger danske løn- og arbejdsvilkår. Metal vil arbejde for, at udenlandsk arbejdskraft ikke undergraver vilkårene på det danske arbejdsmarked og dermed skaber utryghed. Bl.a. skal det sikres, at dansk skattelovgivning ikke favoriserer udenlandske medarbejdere. Samtidig arbejder Metal for, at udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, ligeledes lever op til danske løn- og arbejdsvilkår. Metal vil politisk arbejde for, at udenlandske firmaer ikke skaber unfair konkurrence over for danske virksomheder. Således skal udenlandske virksomheder registreres korrekt, og de danske myndigheder skal sikres ressourcer, så de kan kontrollere, at alle regler i Danmark overholdes. Metal vil arbejde for at skabe bedre velfærdsforhold for tilrejsende kolleger bosiddende på danske byggepladsers midlertidige camps. Ligeledes vil Metal arbejde for, at vikarbureauer ikke undergraver lønog arbejdsvilkår. Det gælder også for selvstændige, der reelt arbejder som lønmodtagere. 14 handlingsplan - Faglig indsats

15 Organisationen For at skabe resultater for Metals medlemmer er det afgørende, at organisationen er effektiv og kompetent i alle led. Det sikres ved, at opgaverne løses i så tæt samarbejde mellem medlem, tillidsrepræsentant, afdeling og forbund som muligt. Et stærkt fællesskab kræver opbakning fra flest mulige lønmodtagere. Det kræver, at hele organisationen har stor fokus på medlemshvervning, medlemsfastholdelse, overenskomstdækning og synliggørelse af Metals arbejde og resultater på arbejdspladserne. Dette arbejde skal prioriteres højt og kræver en systematisk tilgang i såvel afdelinger som forbund. Det er også vigtigt, at Metal er synlig på uddannelsesinstitutionerne, hvor Metals uddannelser er repræsenteret. Dette sikres bl.a. via en stærk ungdomsindsats i Metal Ungdom samtidig med et opsøgende arbejde på uddannelsesinstitutionerne. Derudover vil Metal løbende have fokus på, hvordan vi sikrer, at flere unge vælger en uddannelse inden for Metals område. Et stærkt Metal kan løse medlemmernes konkrete problemer og samtidig sikre, at medlemmernes rettigheder udbygges. Kvaliteten af servicen til medlemmerne skal altid være høj. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at Metal organiserer mange forskellige medlemmer inden for forskellige brancher, uddannelser, aldersgrupper m.v. Dette kræver, at Metal sikrer, at alle medlemmer får netop den service og de tilbud, der passer til dem. Derudover skal Metals kommunikation i videst muligt omfang være tilpasset de forskellige medlemmer, så de klart kan identificere sig med arbejdet i Metal. Den løbende direkte kontakt til medlemmerne er vigtig for at sikre god medlemsservice og synlighed af Metal. Den direkte kontakt til medlemmerne sikres blandt andet gennem tillidsrepræsentanterne, afdelingernes aktiviteter, forbundets kommunikation gennem Metal Magasinet, internettet, direkte mails og telefonopkald mv. Metal vender sig kraftigt imod de gule organisationer. De lukrerer på de fremskridt, som rigtige fagforeninger har tilkæmpet sig gennem stærke overenskomster. Tillidsrepræsentanten er Metals daglige repræsentant på arbejdspladsen. Med den rigtige uddannelse fra Metalskolen og opbakning fra afdelinger og forbund kan tillidsrepræsentanten løse mange problemer, før de udvikler sig til reelle konflikter. Dette sikrer medlemmerne en stærk position over for ledelsen på arbejdspladserne. handlingsplan - Organisationen 15

16 Tillidsrepræsentanten skal have den fornødne tid til at udføre sit tillidshverv samt have frihed til løbende at uddanne sig. Fundamentet for stærke og veluddannede tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter dannes på Metalskolen. Metalskolen sikrer viden på alle relevante områder, herunder bl.a. viden om Den Danske Model, den globale udvikling, forhandling og udviklingen af evnerne til at agitere på arbejdspladserne. Metalskolen skal fortsat være en holdningspolitisk skole. Metal skal løbende tilpasse organisationen, så vi for de laveste omkostninger kan indfri de faglige, politiske og organisatoriske mål, som besluttes. Der foregår løbende sammenlægninger mellem afdelinger. Disse sammenlægninger skal være med til at styrke servicen over for medlemmerne. Metal vil arbejde for et tættere samarbejde med andre fagforeninger, der har medlemmer inden for det håndværksmæssige og tekniske område, og eventuelt indgå fusion. Målet er en fortsat stærk fagforening, som medlemmerne kan føle fællesskab med. Samtidig skal en fusioneret fagforening, der har fokus på brancherne og den faglige identitet, kunne sætte sit præg på udviklingen af arbejdsmarkedet og resten af samfundet til gavn for medlemmerne. 16 handlingsplan - Organisationen

17 Fremtidens beskæftigelse En jobskabende erhvervspolitik Danske produktionsvirksomheder spiller en afgørende rolle for vækst og høj beskæftigelse, men efterdønninger fra finanskrisen og stigende global konkurrence truer med at underminere industri og arbejdsmarked. Lande som Kina og Indien får stadig højere kompetencer, samtidig med at de kan producere til en langt lavere pris. Imens kommer der mere og mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, som udfører arbejde til dumpingpriser. Resultatet er, at mange faglærte risikerer at blive kastet ud i arbejdsløshed og usikkerhed fra den ene dag til den anden. Vor tids største samfundsudfordring er at skabe vækst og kvalitetsarbejdspladser. Derfor vil Metal fortsat arbejde for at sikre Danmark som produktionsland, hvor der er fokus på kompetencer, kvalitet og teknologi. Vi skal løbende skabe og beskytte danske job, så lønmodtagernes kompetencer sikres og udvikles. Virksomhederne skal sikres finansiering, der kan holde deres forretning kørende. Velfungerende velfærdsrammer er en forudsætning for, at internationale virksomheder overvejer Danmark som investeringsland. Det kræver bl.a. investeringer i infrastruktur og mobilitet. Når internationale virksomheder skal vælge, hvor de skal placere sig, er danske spidskompetencer afgørende for, om de vælger at slå sig ned i Danmark. Det kræver fokus på investeringer i forskning og udvikling, der kan sikre et teknologisk og produktmæssigt forspring samt sikre en effektiv produktion inden for eksisterende danske styrkepositioner. Begge dele kræver et uddannelsesmæssigt fokus på faglærtes uddannelse og kompetencer, hvor Metals medlemmer spiller en nøglerolle som dem, der får ideerne til at virke i praksis, når der skal produceres, vedligeholdes eller serviceres. Moderne erhvervspolitik handler om generelle rammevilkår for hele arbejdsmarkedet frem for støtte til enkelte brancher. Men der er også rum til at sætte fokus på områder, hvor danske virksomheder og medarbejdere har særlige styrker og potentialer, der kan være med til at løse vigtige samfundsudfordringer. Metal vil løbende være i dialog med relevante ministerier og politikere for at sikre, at vores forslag til forbedringer af rammevilkårene for danske produktions- og servicevirksomheder kommer i fokus. handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse 17

18 Økonomisk politik Den økonomiske politik skal indrettes, så den sikrer vækst og høj beskæftigelse. I krisetid skal offentlige investeringer i f.eks. bygninger og infrastruktur fremrykkes, så der skabes høj beskæftigelse. Når der er højkonjunktur, skal de offentlige investeringer begrænses, så der er balance på lang sigt. Sunde offentlige budgetter er en vigtig forudsætning for ordentlig velfærd og stærk konkurrenceevne. Jobskabelse På kort sigt består hovedudfordringen i at skabe flere job i en situation med stigende ledighed. Frem mod 2020 bliver der behov for offentlige investeringer i udbygning af infrastruktur, vedvarende energi og energieffektivisering i bygninger. En række af disse investeringer inden for de næste 1-5 år kan fremrykkes og gavne beskæftigelsen. Ligeledes kan planlagte krav til energiforbrug og miljøpåvirkning fremrykkes for at sætte gang i efterspørgslen på markedet uden omkostninger for staten. Samtidig bør der skabes større tilskyndelse for virksomhederne til at investere yderligere gennem skatteincitamenter øremærket direkte beskæftigelsesfremmende investeringer, så længe virksomhedernes adgang til lån og kredit er svær. Finansiering Ofte kan virksomhederne ikke foretage nødvendige investeringer på grund af bankernes manglende vilje til at låne ud til rimelige renter. Det medfører, at selv sunde virksomheder med efterspørgsel på deres produkter må skære ned på produktion og antal ansatte eller tvinges til at tære på deres egenkapital. Metal er derfor optaget af, at Vækstfonden suppleres med alternative finansieringskilder for små og mellemstore virksomheder, der ikke har andre steder at gå hen, når banken siger nej, f.eks. gennem andre finansielle udbydere, nye låneprodukter og skattebegunstigede investeringer. Skat Det er vigtigt, at skattepolitikken skaber mulighed for flere investeringer i arbejdspladser og incitament til at arbejde og uddanne sig. 18 handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse

19 Globaliseringen gør det sværere at beskatte uden konsekvens for mennesker og virksomheder. Beskatning er dog helt nødvendigt for at sikre, at der er råd til at finansiere de offentlige investeringer i f.eks. uddannelse og forskning, samtidig med at velfærdssamfundet kan udbygges. På lang sigt skal der arbejdes hen imod mindre beskatning af mobile aktiver som f.eks. arbejdskraft, mens faste skatteobjekter må beskattes hårdere, f.eks. gennem beskatning af samfundsskabt værditilvækst på jord og ejendom. For Metal er det vigtigt, at skattemæssige incitamenter som lavere skat eller gunstige afskrivningsregler er øremærket beskæftigelsesfremmende investeringer i f.eks. maskiner, it, forskning, uddannelse af medarbejdere, nyansættelser, energieffektivisering m.v. Leveomkostninger Danske leveomkostninger ligger i EU-toppen, selv når der korrigeres for løn og beskatning. Høje priser på fødevarer, boliger, sundhedsudgifter m.v. nedsætter familiernes realløn. Samtidig medfører det høje omkostningsniveau, at det bliver dyrere for danske virksomheder at ansætte medarbejdere, tiltrække kvalificeret arbejdskraft og drive virksomhed, som også medfører tab af danske job, når der flyttes arbejdspladser ud af landet, og internationale virksomheder går uden om Danmark. Metal vil derfor arbejde for at sætte fokus på, hvordan leveomkostningerne kan reduceres ved at styrke konkurrencen og produktiviteten. Velfærd Den danske velfærdsmodel stiller Danmark godt i den skærpede internationale konkurrence. Et godt og velfungerende sundhedsvæsen, fleksible børnepasningsmuligheder, et fleksibelt arbejdsmarked, gode uddannelsesinstitutioner og et velfungerende transportsystem er en forudsætning for, at internationale investorer vil overveje at placere sig i Danmark. Fri og lige adgang til sundhedsbehandling og ansvarlige arbejdsmiljøregler sikrer nemlig effektive medarbejdere, og en aktiv arbejdsmarkedspolitik og varierede åbningstider i daginstitutioner sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, ligesom gode daginstitutioner, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner sikrer et konkurrencedygtigt kompetenceniveau, og en sammenhængende og effektiv infrastruktur sikrer høj mobilitet. Metal vil fortsat arbejde for et godt og retfærdigt velfærdssamfund, der sikrer gode rammevilkår for danske arbejdspladser. handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse 19

20 Transport og mobilitet Et velfungerende transportsystem med en udbygget infrastruktur og en høj mobilitet er afgørende for, om internationale investorer overvejer at placere sig i Danmark. Når lønmodtagerne vælger arbejdsplads, har transporttiden stor betydning, ligesom virksomhederne har stort fokus på, hvor let og hurtigt det er at få transporteret varer og medarbejdere rundt. Men det er ingen selvfølge, at vi fremover vil have et af verdens bedste transportsystemer. Fremtidens infrastruktur skal planlægges i dag, for den anlægges ikke fra den ene dag til den anden. Vi skal prioritere de investeringer, der giver det største vækstbidrag og gør det hurtigere og billigere at transportere varer for virksomhederne og for medarbejderne at komme fra landsdel til landsdel. I den kommende kongresperiode vil Metal derfor arbejde for at gennemføre en ambitiøs udbygning af infrastrukturen til lands, til vands og i luften. Vejnettet skal vedligeholdes langt bedre, og det skal udbygges, hvor der er mest trængsel, så kapaciteten bliver større. Der skal anlægges nye broer og tunneler, der kan binde landsdelene bedre sammen og binde Danmark bedre sammen med vores vigtigste eksportmarkeder, Sverige og Tyskland. I en tid med knappe offentlige midler må en bred vifte af finansieringskilder bringes i spil. Det er vigtigt med en nuanceret og fordomsfri debat om, hvornår traditionel statslig finansiering, offentlige-private partnerskaber med private lån eller den statsgaranterede model med statsgaranterede lån og brugerbetaling er mest fordelagtigt. Metal vil også arbejde for, at spildtiden reduceres på de eksisterende veje, så folk kan komme hurtigere til og fra arbejde, hvilket øger mobiliteten på arbejdsmarkedet og produktiviteten i virksomhederne og dermed skaber større arbejdsudbud, når konjunkturerne vender. Den kollektive trafik skal have et løft ved nødvendige udbygninger af infrastrukturanlæg og udvidelser af køreplanerne. Skal der tiltrækkes bilister til den kollektive trafik, må den være meget mere sammenhængende, så man let og hurtigt kan skifte fra én forbindelse til en anden. Før dette sker, kan Metal ikke betragte den kollektive transport som et reelt alternativ til biltransport. En effektiv luftfart med mange flyruter ind og ud af Danmark er afgørende for internationale virksomheders adgang til det globale marked. I den forbindelse er det afgørende, at Københavns Lufthavn benyttes som knudepunkt af netværksselskaber, som tilbyder en samlet og 20 handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse

21 koordineret rejse fra udgangspunkt til bestemmelsessted. SAS skaber værdi for samfundet og passagererne ved at tilbyde effektive rejser med mange rejsemål og afgange. Metal er derfor imod, at SAS privatiseres og mister sine samfundsmæssige forpligtelser til at sikre international tilgængelighed for de nordiske lande. De maritime erhverv rummer stort potentiale for en mere effektiv mobilitet med let tilgængelige danske havne. Det kræver, at søtransport og transport med lastbil og jernbane prioriteres lige, og at havne, rederier og skibsansatte har konkurrencedygtige vilkår for at hævde sig i den hårde internationale konkurrence. Det er nødvendigt at udvikle en national havnestrategi, der kan sikre mere vækst i de maritime erhverv. DIS-ordningen, hvor hyre optjent om bord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister er fritaget for beskatning, skal fortsat sikre gode beskæftigelsesmuligheder for alle danske skibsansatte. Det er vigtigt, at der fortsat er danske skibsansatte i alle stillingskategorier, da disse er afgørende for at sikre vidensniveauet i hele det maritime erhverv. Metal vil således bekæmpe eventuelle forringelser af nationalitetskravet på danske skibe. Bilafgifterne har stor effekt på mobiliteten på arbejdsmarkedet. Bilen er nødvendig for at holde transporttiden til og fra arbejde på et niveau, hvor arbejds- og familieliv stadig kan hænge sammen. Mange lønmodtagere kunne få bedre jobmuligheder, hvis det var billigere at købe og køre i bil, ligesom det er afgørende for virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. I det lys betyder de høje danske bilafgifter, at nogle lønmodtagere ikke har råd til at have bil, og at andre vælger job fra, hvor der skal køres langt, fordi man ikke har råd til en ekstra bil. Derfor arbejder Metal for, at kommende omlægninger af bilafgifterne ikke skader mobiliteten på arbejdsmarkedet. Forskning, udvikling og innovation Danske virksomheders konkurrenceevne afhænger af virksomhedernes evne til at udvikle særlige spidskompetencer, som andre ikke umiddelbart kan kopiere. I takt med at traditionelle industriarbejdspladser flytter til lavtlønslande, må der skabes job af højere kvalitet med et højt værdiindhold, der ikke primært konkurrerer på lave lønninger. Samtidig skal der løbende ses på, hvordan lønandelene i produkterne kan reduceres gennem uddannelse, ny teknologi og effektivisering m.v., så udflytning af arbejdspladser ikke er relevant. Særlige styrkepositioner, forskning, udvikling, innovation og medarbejdernes kompetencer er det, Danmark skal leve af. handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse 21

22 Det er afgørende, at både den strategiske forskning og grundforskningen fokuserer på de fagområder, hvor dansk forskning og virksomheder har styrkepositioner, og hvor samfundsmæssige udfordringer kalder på løsninger. Samtidig bør der satses på produktionsforskning for at gøre produktionen af de løsninger, som de konkrete forskningsområder kaster af sig, konkurrencedygtig. Dansk produktion er i stigende grad følgeindustri til andre virksomheder, hvor der efterspørges komponenter og materialer i den høje ende af kvalitets- og værdikæden, som gør produktet dyrere. Derfor må vi udvikle nye produktionsteknologier, som kan producere bedre, billigere og mere effektivt. Det forudsætter intensiv forskning i fremtidens produktionssystemer med fokus på ny organisering, øget automatisering, robotteknologi og materialeforskning. En ambitiøs forskningsindsats kræver en målrettet innovations- og uddannelsessatsning, der kan flytte den nye viden fra universiteterne ud i virksomhederne og ind i efteruddannelsen af medarbejderne. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) er effektive til at indsamle, udvikle og videreformidle anvendelsesorienteret viden og teknologi til små og mellemstore virksomheder, fordi de kan oversætte universitetssproget for virksomhederne. Metal vil arbejde for, at universiteterne og GTS-institutterne anerkendes for deres respektive styrkepositioner og sikres rammevilkår til at gøre det, de er bedst til. Universiteterne skal forske og uddanne kandidater, og GTS-institutterne skal udvikle viden og teknologi i tæt samarbejde med virksomhederne. Herudover bør GTS-institutterne have bedre og mere langsigtede økonomiske rammevilkår, herunder ansvaret for en opsøgende indsats over for lavproduktive og ikke innovationsaktive mindre virksomheder. Tekniske kvalitetsprodukter i den høje ende af skalaen kræver kompetente og innovative medarbejdere, der kan omsætte viden til praksis og ideer til innovation. I mindre virksomheder er der kort vej mellem ledelse og produktionsgulv, og det er naturligt, at industriteknikeren giver gode råd til ingeniøren eller industridesigneren og omvendt. Det stiller krav til de faglærte om at kunne håndtere ny teknologi og sætte sig ind i andre arbejdsområder som design eller forretningsudvikling. Det er derfor vigtigt med tilgængelig efteruddannelse af høj kvalitet til en rimelig pris samt økonomiske incitamenter til at efteruddanne medarbejdere. Den nye viden må bringes helt fra universiteternes forskningsgange ud i virksomhederne gennem GTS-nettet og ind i medarbejdernes hoveder 22 handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse

23 gennem efteruddannelse, der kan sikre innovative medarbejdere, der kan omsætte viden til praksis. Sådan får virksomhederne kompetent arbejdskraft og medarbejderne større værdi på arbejdsmarkedet. Energi og klima Klima- og miljøproblemer, forsyningsproblemer, økonomisk krise og stigende arbejdsløshed er store udfordringer for Danmark det næste lange stykke tid. Vejen til et grønt og fossilfrit samfund er lang og dyr, og derfor må vi fokusere på de klimavenlige løsninger, som kan skabe mest vækst og flest arbejdspladser. Energi- og klimateknologi er en styrkeposition, hvor Danmark er på forkant. Men et fremtidigt eksporteventyr er ingen selvfølge, da konkurrencen fra udlandet er skarp. Danske virksomheder har i dag en række styrker, bl.a. inden for vindmøllesektoren, biomasse og affald, energieffektivisering, fjernvarme, brint- og brændselsceller og Smart Grid. Det er vigtigt at udbygge disse styrkepositioner løbende og udforme danske vækstvilkår, så de understøtter denne udvikling. Men vi skal også sørge for at udvikle nye umodne teknologier, hvor vi har en særlig styrkeposition at bygge på, eller hvor Danmark har en geografisk eller geologisk styrkeposition. Set med Metals øjne er udfordringerne at: udnytte de forretningsmuligheder og det vækstpotentiale, som det eksisterende energisystem og de nuværende energiprogrammer rummer udnytte de udviklingsmuligheder, som de danske virksomheder med styrkepositioner inden for energiteknologiområdet rummer udnytte og videreudvikle fossile brændsler som olie og kul bedst muligt og få det bedste ud af de ressourcer, vi har, indtil år 2050 styrke markedsadgang og afsætning på globale markeder af allerede modne og kendte grønne energiteknologier og relaterede serviceydelser, som danske virksomheder allerede har på hylderne Danmark skal som det første land indpasse 50 pct. vind i elforsyningen inden år Det stiller store krav til at udvikle mulighederne for at lagre energi. Staten bør udrede mulighederne for et fremtidigt system for lagring og omformning af el produceret på vind, som kan skabe rammerne for at tiltrække investeringer i vindenergi. Området for bæredygtig transport bliver sandsynligvis en sektor med mange forskellige brændstoffer og teknologier, som vil vinde frem i takt med, at oliepriserne stiger. Der synes dog ingen tvivl om, at personbilerne i høj grad vil være drevet af elmotorer med el-batterier fra handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse 23

24 vedvarende energi. En del af bilerne vil også være forsynet med en brændselscelle baseret på brint, der producerer elektricitet til bilens elmotor, som kan give en meget længere rækkevidde. Den tunge transport vil formentlig for en stor dels vedkommende blive drevet af biobrændstoffer. Mange af de nye biler vi køber i dag vil også være at finde i trafikken efter år Derfor har vi travlt med at komme i gang med en omstilling, hvis vi reelt skal have en brændstofsektor, der er uafhængig af fossile brændstoffer i år Elbiler er en effektiv og fleksibel løsning på en renere transportteknologi, fordi el kan produceres ved mange forskellige former for vedvarende energi. Udgangspunktet for en udbredt anvendelse af elbiler i Danmark er en velfungerende teknologi og infrastruktur med større batterikapacitet, gode muligheder for opladning og servicering. Her er der behov for understøttelse af en infrastruktur til eldreven transport og økonomiske incitamenter til at anskaffe sig en elbil. Det samme gælder for brintbiler, hvor danske virksomheder står stærkt, men hvor sektoren har behov for starthjælp til at komme i gang. Såvel i Danmark som i EU er der stigende opmærksomhed på nødvendigheden af at nedbringe energiforbruget i privatboliger, offentlige bygninger og erhvervsbygninger for på sigt at kunne dække det resterende med vedvarende energi. Potentialet for energibesparelser og teknologien til at energirenovere det er til stede, men bliver ikke udnyttet optimalt, fordi energirenovering er bekosteligt og usikkerheden om besparelsen for stor. Metal vil derfor arbejde for at fjerne barrierer for energirenovering og sikre de rette økonomiske incitamenter. Hvis vi i de næste år også vil høste frugten af vores viden om de mere umodne teknologier, som kan danne grundlag for ny vækst, er det nødvendigt at supplere det nuværende energisystem på flere måder. Hvis vi i de næste år ikke satser på nye teknologier, kommer vi ikke til at høste frugterne af vores viden om mere umodne teknologier. De sidste år har flere energivirksomheder arbejdet på at udvikle processer inden for fremstilling af 2. generations biobrændstof på bioethanol, som potentielt kan kommercialiseres. At anlægge en storskalafabrik i Danmark er imidlertid dyrt på grund af høje priser på biomasse og energiafgifter til produktion. Da det er næsten umuligt at sælge en teknologi, hvis fordele vi ikke kan bevise ved en velkørende fabrik, risikerer potentielle markedsmuligheder inden for dette område at glide os af hænde, hvis vi venter længere. Fremstilling af 2. generations biobrændstof er sandsynligvis det område med størst potentiale for at sætte gang vækst, produktion og jobskabelse i Danmark. Metal vil derfor arbejde for, at biomasseområdet bliver 24 handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse

25 udpeget til et højt prioriteret innovationsområde i Danmark, samt at der bliver indført en økonomisk incitamentstruktur og bæredygtighedsmålsætninger, der fremmer brug af den bedst tilgængelige teknologi. Der bør satses på opførelsen af mindst ét fuldskala 2. generations bioethanolanlæg. Også på dette område ligger der en følgeindustri med arbejde for mange af Metals medlemmer. Bølgeenergi er et andet område, hvor Danmark besidder teknologi og viden, og er oplagt i et land som Danmark, der er omgivet af vand. Bølgeenergi kan være med til at skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har brug for, da bølgemaskinerne kræver såvel ufaglært som faglært arbejdskraft samt ingeniører. Bølgeenergi vil kunne dække en stor del af Danmarks energibehov og har potentiale til at blive et nyt vindmølleeventyr. En indsats på bølgeenergi skal støttes økonomisk for at hjælpe teknologien i gang. Olie- og gasproduktionen i Nordsøen er nedadgående, og derfor bør vi arbejde på at udvinde endnu mere af Nordsøens olie- og gasfelter end vi allerede gør. Metal vil arbejde for støtte til forskning i nye former for injektioner i havets kalklag, der kan frigive olie, styrke uddannelse af kvalificerede medarbejdere og sikre vidensdeling med henblik på at gøre olie- og gasudvindingen mere effektiv. Kul vil også være en del af vores dagligdag mange år frem i tiden. I Danmark har vi specialiseret os i netop kulkraft og har en absolut førerposition, når det kommer til at producere energi baseret på kul på en effektiv måde med et absolut minimum af CO 2 -udledning ren kulkraft. Danmarks store viden om ren kulkraft bør videreudvikles ved at give danske leverandører gode rammebetingelser for at udvikle sig, ligesom vi skal være forrest med at udvikle og bygge verdens mest effektive og miljøvenlige kulfyrede kraftværker i alle de lande, hvor kul kommer til at bære størstedelen af energiforsyningen. Danmark bør således tage initiativ til at investere i et internationalt samarbejde om bedre teknologier til forbrænding af kul og bedre teknologier til rensning af kulrøg. Det vil være et væsentligt bidrag til både miljø, energiforsyning og teknologioverførsel til en række lande i den tredje verden og give udviklingsmuligheder for danske erhvervs- og forskningskompetencer. Metal efterspørger intelligent regulering, som fremmer udviklingen af grønne og rene teknologier uden at forværre virksomhedernes konkurrencevilkår. Grønne afgifter, som medvirker til at drive energiintensive produktionsvirksomheder ud af Danmark med tab af arbejdspladser til følge, skal undgås. Danske virksomheder betaler høje energiafgifter, og handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse 25

26 internationalt konkurrenceudsatte produktionsvirksomheder kan ikke påtage sig flere ekstraomkostninger i forhold til konkurrentlandene. Miljøteknologi Danske virksomheder har allerede i dag en stærk position på det internationale marked på miljøområdet inden for vandløsninger, biobaserede løsninger og andre miljøløsninger. Forudsætningerne er til stede for at kunne fastholde og videreudvikle en dansk satsning på miljøteknologi og få del i et voksende globalt og europæisk marked for ressourceeffektive løsninger. Med oprettelsen af et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram er der skabt muligheder for en national strategisk udnyttelse af virksomhedernes spidskompetencer særligt inden for vandområdet og luft- og jordforurening. Metal vil følge programmet nøje og løbende vurdere, om der er behov for at styrke udviklingen af ny miljøteknologi. Miljøregulering er helt afgørende for efterspørgslen på nye miljøteknologier, såvel herhjemme som i udlandet, og er med til at skabe et hjemme- og eksportmarked for miljøteknologi. Samtidig skaber langsigtet regulering forudsigelighed om virksomhedernes fremtidige rammevilkår, som fremmer langsigtet udvikling og innovation på området. Metal støtter derfor intelligent miljøregulering på dansk, europæisk og internationalt niveau. Det kan være en udfordring at få helt nye og markedsmæssigt umodne teknologier ud på markedet. Vi behøver imidlertid ikke vente på ny innovation for at øge eksporten, da der er et stort uudnyttet potentiale i allerede afprøvet og markedsmodnede miljøløsninger. Metal anbefaler derfor at øge eksporten af den eksisterende miljøteknologi. IKT-erhvervspolitik Danmark besidder en styrkeposition på det informations- og kommunikationsteknologiske område med stort potentiale for øget produktivitet og konkurrenceevne i danske virksomheder. Der er også stort eksportpotentiale for danske IKT-produkter og serviceydelser, som generelt er internationalt efterspurgt. Metal vil derfor arbejde for en aktiv IKT-erhvervspolitik med fokus på øget digitalisering og forbedring af IT-faglærtes kompetencer. En væsentlig forudsætning for at øge virksomhedernes produktivitet og effektivitet er, at virksomhederne er i besiddelse af den nyeste teknologi. 26 handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse

27 Metal vil derfor arbejde for at sikre virksomhederne kapital til at investere i nyt IKT-udstyr, bl.a. gennem skattesystemet. Digitalisering i danske virksomheder kan desuden øges gennem rådgivning til små og mellemstore virksomheder, der kan have svært ved at komme i gang med at finde en passende IKT-løsning. Metal anbefaler derfor styrket professionel IT-rådgivning til små og mellemstore virksomheder i at øge anvendelse af IT i deres forretning. Kvaliteten af IT-uddannelserne og elevernes faglige evner er af central betydning for IKT-branchens adgang til kvalificeret arbejdskraft. Samtidig konkurrerer virksomheder over hele verden om at tiltrække kvalificeret IT-arbejdskraft med forretningsforståelse og teknisk specialviden, som yderligere øger efterspørgslen på IT-uddannede. Derfor vil Metal arbejde for at skabe nye muligheder for uddannelse, efteruddannelse og jobpraktik, som kan øge danske IT-faglærtes kompetencer. Hurtigere og bedre muligheder for elektronisk kommunikation er en vigtig kilde til vækst og beskæftigelse. En effektiv digital struktur skaber bedre viden, bedre muligheder for hjemmearbejde, som kan frigive mere tid til produktivt arbejde, og bedre muligheder for nye IKT-produkter. Dansk Metal ønsker størst mulig udbredelse af bredbånd i Danmark og EU, som så vidt muligt bør ske på markedsvilkår suppleret med offentlig støtte, som kan sikre borgerne i kommercielt uinteressante områder en ordentlig bredbåndsdækning. Dansk Metal arbejder for at lade pengene fra løbende frekvensaktioner tilgå en national højhastighedsfond med det formål at øge den offentlige efterspørgsel på indhold, tjenester og udstyr, som drager nytte af højhastighedsinternet. handlingsplan - Fremtidens beskæftigelse 27

28 Uddannelse Danmark som produktionsland kræver veluddannede faglærte, der er innovative, omstillingsparate og har lyst til videreuddannelse. For at vi kan leve op til dette, kræves nogle gode tidssvarende uddannelser, som kan tiltrække flere og nye grupper af unge til vores brancher. Men det kræver også, at vi har et erhvervsuddannelsessystem, som er attraktivt for unge, der ønsker at bygge videre på en erhvervsuddannelse, samtidig med at det selvfølgelig skal være muligt at målrette sin indsats efter at blive en dygtig faglært. Derudover skal der være de bedste muligheder for, at faglærte kan vedligeholde deres kompetencer eller tilegne sig nye i et velfungerende AMU-system. Vi skal fortsat have fokus på og fastholde, at partsstyring er omdrejningspunktet for styring af alle uddannelser, der retter sig mod det erhvervsfaglige område. Lærlingeområdet Metal har over 90 erhvervsuddannelser inkl. trin og specialer, som er placeret i den Nationale Kvalifikationsramme (NQF) fra niveau 3 5. Det betyder, at vi har uddannelser på alle niveauer. Er vi specialiserede nok eller for meget? Det er vigtigt, at vi hele tiden holder øje med, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. Samtidig skal vi være gode til at se ind i fremtiden, således at elever, der begynder på en uddannelse, også har de rigtige kompetencer, når han/hun er udlært 3-5 år efter. Metal skal løbende tilpasse sine erhvervsuddannelser, så disse er tidssvarende. Derfor skal der sættes yderligere fokus på energi- og miljøinnovation, udvikling, arbejdsmiljø og nye lovkrav i uddannelserne, og det skal sikres, at uddannelserne giver lærlingene kvalifikationer, der gør dem i stand til at arbejde med den nyeste teknologi, samtidig med at uddannelsernes brede grundkompetencer fastholdes. Brede grundkompetencer er vigtige, da disse er fundamentet for, at uddannelsernes indhold hurtigt kan ændres på specialiseringsniveau og dermed tilpasses aktuel efterspørgsel. 28 handlingsplan - Uddannelse

29 Derudover skal vi sikre os, at vi har de rigtige uddannelsesretninger, dels i forhold til at kunne tiltrække flere og nye grupper af unge, dels i forhold til de til enhver tid aktuelle arbejdsopgaver. Vi skal arbejde for, at erhvervsuddannelsessystemet bliver overskueligt, samtidig med at der er mulighed for specialisering tilpasset det øjeblikkelige og fremtidige arbejdsmarked. Rekruttering til Metals uddannelser Antallet af ansøgninger til erhvervsuddannelserne har i de senere år været faldende, og dette påvirker også Metals uddannelser. Der skal derfor gøres en målrettet indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og dermed sikre efterspørgslen af faglærte i fremtiden. Derudover skal vi gøre mere for at tiltrække flere piger til Metals uddannelser. Vi skal tage de unges uddannelsesvalg alvorligt, men vi skal samtidig fokusere på, hvad det er, de vælger, og om valget er kvalificeret. Alle unge, der skal vælge ungdomsuddannelse, skal have en eller flere individuelle samtaler med en UU-vejleder. Mange af de unge, der vælger de gymnasiale uddannelser, ender som ufaglærte eller tager en erhvervsuddannelse senere. Metal går ind for Campus-tanken i forbindelse med udbud af ungdomsuddannelser. Vi har en forventning om, at et tæt lokalt samarbejde mellem institutionerne vil lette overgangen fra en ungdomsuddannelse til en anden og dermed mindske frafald samt tilskynde de unge til at vælge den uddannelse, der passer til dem. Campus-tanken kan også medvirke til, at det sociale miljø på uddannelserne bliver mere ensartet. En af forudsætningerne for at vi kan tiltrække elever til erhvervsuddannelserne er, at vores uddannelser er attraktive og fører til gode job med et interessant indhold. Derudover er det vigtigt, at der skabes et erhvervsuddannelsessystem, der tydeligt viser de unge, hvilke uddannelser de kan vælge, og hvilket jobindhold de kan forvente. Derfor skal der arbejdes for en ændring af de skolebaserede erhvervsuddannelser, således at de giver reel mulighed for efterfølgende beskæftigelse. handlingsplan - Uddannelse 29

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne

Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Metals vækstpakke Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Dansk vækst og beskæftigelse er under pres. Ledigheden stiger, og der er udsigt til negativ vækst. Derfor har Danmark brug for en vækstpakke, der

Læs mere

METAL HOVEDSTADEN Ekstraordinær generalforsamling 1. november 2016

METAL HOVEDSTADEN Ekstraordinær generalforsamling 1. november 2016 Side 1 Konstitueret formand Henrik Stilling bød velkommen til de 214 fremmødte medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigenter 2. Valg af ny formand 3. Orientering om kongressen AD 1. Valg af dirigenter Henrik

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere