UDGIVET MAJ klima- og energikommunikation 1 ENERGI- OG KLIMA KOMMUNIKATION Konference om Energi- og klimakommunikation 19.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDGIVET MAJ 2015. klima- og energikommunikation 1 ENERGI- OG KLIMA KOMMUNIKATION 2015. Konference om Energi- og klimakommunikation 19."

Transkript

1 UDGIVET MAJ 2015 klima- og energikommunikation 1 ENERGI- OG KLIMA KOMMUNIKATION 2015 Konference om Energi- og klimakommunikation 19. maj

2 2 operate OPERATE ZOOM VI ZOOMER IND PÅ KLIMA- OG ENERGIKOMMUNIKATION Operate Zoom har i anledning af Dansk Kommunikationsforenings konference Energi- og klimakommunikation 2015 udarbejdet fem artikler, der zoomer ind på kommunikation om energi og klima. Vi sætter fokus på, hvor vi står i dag som kommunikatører indenfor klima og energi: Hvad er de aktuelle udfordringer, og hvilke veje peger frem? Vi går også tættere på aktuelle strategiske udfordringer for kommunikatører i forhold til branding og relationsopbygning, lobbyarbejde og borgerinddragelse. Vi håber, at artiklerne kan være med til at vække nysgerrighed og inspirere til nye tanker og tilgange. Zoom er Operates videnpapir, der udkommer en gang om måneden, og som samler, bearbejder og formidler den nyeste viden inden for kommunikation. Hvis du vil modtage flere videnpapirer fra Operate, så gå ind på og tilmeld dig.

3 INDHOLD FIRE VEJE FREM FOR ENERGI- OG KLIMAKOMMUNIKATION Fra bilfri søndage og kolde bade til avanceret teknologi og kampen for at redde verden. Energikommunikationen har været på en dramatisk rejse de seneste årtier... 4 NYT MARKED, NYE MULIGHEDER FOR ENERGISELSKABERNES KOMMUNIKATION Den stigende konkurrence om de private energikunder skaber helt nye behov for brandkommunikation og positionering blandt energiselskaberne... 6 FRA KLIMAHOLDNING TIL HANDLING FÅ SUCCES MED BORGERINVOLVERING Der er gjort mange forsøg på at øge befolkningens bevidsthed om klimaets skrøbelige tilstand. Alle talte om klimaforandringer op til COP15, og så gik luften af ballonen KLIMAKOMMUNIKATØRER SKAL BYGGE BRO MELLEM FRYGT OG HANDLING Kommunikation om klima sker i dag ud fra to grundlæggende forskellige diskurser. Den ene fokuserer på usikkerhed. Den anden på katastrofe NI RÅD TIL KLIMA- OG ENERGILOBBYISTEN Meget tyder på, at klima og energi også efter det kommende folketingsvalg vil være højt på den politiske dagsorden. Et nyt energiforlig for 2030 begynder at tegne sig Kolofon: Tekst: Operate A/S Design: Operate A/S Print: Nofoprint

4 4 operate FIRE VEJE FREM FOR ENERGI- OG KLIMAKOMMUNIKATION Fra bilfri søndage og kolde bade til avanceret teknologi og kampen for at redde verden. Energikommunikationen har været på en dramatisk rejse de seneste årtier, godt hjulpet på vej af de sidste ti års eksploderende klimadagsorden. I dag tegner der sig en række spændende udviklingsveje for energi- og klimakommunikationen. Energi har altid været fornuftig beskæftigelse. Nogen skal jo sørge for lys, varme og gang i køleskabet. Til gengæld var det indtil for få år siden svært at hævde, at det var smart at arbejde med energi. Det var ikke nødvendigvis fra en lidt støvet og kraftigt reguleret sektor, at de stærke visioner for fremtiden udsprang. De tider er forbi. Vindmølleeventyret og hele den brede palette af energiteknologi har gjort energi til en spændende karrierevej. Klimaforandringerne har trukket energisektoren frem i lyset som ikke bare truslen mod, men også svaret på menneskehedens fremtidige velstand og lykke. Energi har fået et social purpose, som løseligt kan oversættes til et vigtigt samfundsmæssigt formål bundet op på en uløst opgave, som vi næppe har set megen til, siden Londons gaslamper først oplyste natten i første halvdel af det 18. århundrede, og den efterfølgende elektrificering af de moderne samfund tog fart i slutningen af århundredet. Virksomhedens social purpose vil fylde mere Et socialt formål er en stærk kommunikationsmulighed. Det gælder ikke mindst, når vi kigger blot få år frem i tiden. I mange sammenhænge diskuteres det, hvordan generationen af såkaldte Millennials født efter 1982 vil ændre dynamikker på markedet og i virksomhedernes rekruttering, ikke mindst fordi den generation tilsyneladende vil forlange et stærk social purpose fra de virksomheder, de møder. Ifølge Deloittes Millennial Survey fra 2015 er der et markant gap mellem, hvad generationen mener, at virksomhederne gør i dag, og hvad de burde gøre (Deloitte: 2015). 77 procent af generationen mener, at virksomhederne fokuserer mere på sig selv og deres egen agenda end på samfundet. 27 procent mener, at virksomhederne burde forbedre samfundet. Når det gælder valg af arbejdsgiver, angiver 6 ud af 10, at virksomhedens purpose er en vigtig årsag til deres valg. Her er energisektoren i den gunstige situation, at man opfylder mange forskellige samfundsmæssige formål i kraft af den omfattende energiomstilling, som vi er midt i. Som tidligere klimakommissær og nuværende formand for KR Foundation Connie Hedegaard udtrykker det i seneste nummer af DKF s medlemsblad Kommunikatøren med henvisning til klimakommunikationens vigtigste opgave de næste ti år (Dansk Kommunikationsforening: 2015): Hvis vi gør det her rigtigt og i tide, så kan vi både få væksten, renere luft, mindre forurening og flere job. Det skal vi vise. Hvad er gevinsten på længere sigt og i andre sektorer? Dansk Kommunikationsforening: Kommunikatøren: Klimakommunikation skal have de positive sidegevinster med, april 2015 Deloitte: Mind the gaps: The 2015 Deloitte Millennial Survey, 2015

5 klima- og energikommunikation 5 OPERATE PEGER HER PÅ FIRE VEJE FREM FOR ENERGI- OG KLIMAKOMMUNIKATIONEN: 1 KOMMUNIKER PURPOSE Den nye generation af Millennials vil få stor betydning for energiselskabernes kommunikation både når det handler om employer branding og mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere, produktudvikling og salg samt framingen af hele virksomhedens virke og license to operate. En offensiv kommunikation til de kommende generationer går efter at skabe et værdifællesskab og et social purpose. 2 VIS GEVINSTERNE FREM I mange år har en stor del af kommunikationen omkring vedvarende energi fokuseret på den langsigtede nødvendighed og frygten for klimaforandringernes konsekvenser. Det har været baggrundsmusikken, når virksomhederne har kommunikeret omkring deres køb af VE-certifikater, politikerne om udbygning af vedvarende energi eller forskere og NGO er om behovet for politiske målsætninger. Klima- og energikommunikationen skal vise alle de positive gevinster, som omstillingen af energisystemet fører med sig: Mindre støj, mindre forurening, bedre mulighed for at regulere vores energiforbrug og skabe komfort, sparede udgifter og vækst i samfundet. 3 DYRK DET GLOBALE UDSYN Klimaforandringerne er globale, men det er energisektoren også. Det er en selvstændig vækst- og velfærdsmotor, der skaber eksport, arbejdspladser og skatteindtægter til gavn for samfundet og den enkelte, og det er samtidig en port til at opleve verden gennem en branche, som er en unik dansk styrkeposition. De seneste to års opgørelser af den markante og stigende eksport af dansk energiteknologi, som Dansk Energi, Energistyrelsen og DI Energi har offentliggjort, er den del af denne tendens. 4 GØR DET ENKELT Liberaliseringen af energimarkederne og den generelle teknologiske udvikling vil kræve, at energiselskaberne bliver dygtigere til at reducere kompleksitet på flere niveauer. Når det gælder forbrugerne, skal selskaberne blive dygtigere til at gøre kommunikationen lettilgængelig, visuel og frem for alt mere intuitiv. De selskaber, der står stille, vil formentlig tabe markedsandele til de, der knækker koden og gør interaktionen og ydelsen nemmere. Det gælder både på hjemmesiden og andre steder, hvor kunder møder organisationen, og i det generelle kommunikationsarbejde, hvor relationerne med kunder, interessenter og borgere opbygges. Samtidig vil vi i fremtiden få nye muligheder for intelligent styring af apparater, forbrug i huset, el til transport mm. Det øger kompleksiteten og dermed behovet for, at selskaberne i højere grad tænker deres ydelser som en service, der indeholder løbende optimering, rådgivning og adgang til redskaber. At reducere kompleksitet vil betyde øget brug af digitale løsninger, kræve kulturforandringer hos mange selskaber og forstærke de visuelle elementer i kommunikationen.

6 6 operate NYT MARKED, NYE MULIGHEDER FOR ENERGISELSKABERNES KOMMUNIKATION Den stigende konkurrence om de private energikunder skaber helt nye behov for brandkommunikation og positionering blandt energiselskaberne. Vi præsenterer tre mulige veje for fremtidens energibrand. El- og gaskunderne har siden begyndelsen af årtusindeskiftet selv kunne vælge, hvilket selskab der skal levere deres energi. Det benytter kunderne sig i stigende grad af. Fra 2003 til 2009 lå det årlige antal elkunder, der skiftede selskab, under , men fra 2009 er der sket en markant stigning, viser tal fra Dansk Energi. I dag skifter over elkunder til et nyt selskab hvert år. Konkurrencen på gasmarkedet går mere trægt, men ifølge en rapport, som Energistilsynet offentliggjorde sidste år, er tendensen også opadgående (Energitilsynet: 2014). DANSKERE SOM HAR PRØVET AT SKIFTE ELLEVERANDØR EN ELLER FLERE GANGE Kilde: Userneeds for Dansk Energi: ,4 % 16,2 % 25,2 % Den stigende konkurrence betyder skærpet pres på energiselskaberne for at positionere sig i forhold til deres kunder og for at finde ud af, hvilken form for relation man ønsker. Traditionelt har energiselskaberne de koncernforbundne forsøgt at skabe en tæt relation til kunderne, da ejerformen eksempelvis andelseje krævede det. Men medejerskab fører ikke i sig selv til en tæt relation til den moderne forbruger, hvilket mange selskaber har måttet sande. Så hvilken type relation kan man som energiselskab opbygge til sine kunder, og hvad betyder det for energiselskabernes fremadrettede kommunikation? Her er tre forskellige brandpositioner, som stiller forskellige krav til energiselskabernes kommunikation: Brandposition 1: Simpel ydelse, lav pris Sektorens historik som monopol har betydet, at mange selskaber har leveret en sammensat ydelse, der spænder fra netdrift, produktion, handel mm. og måske ovenikøbet andre forsyningsydelser som affald og vand. Den position er blevet vanskelig at opretholde med den stigende konkurrence. Nye typer selskaber dukker op, som leverer en letforståelig ydelse til en billig penge indenfor et snævert produktsegment, og er gearet til at agere på et frit marked. Denne type selskaber bruger sjældent mange kræfter på at etablere en tæt relation, da det kan øge omkostningerne og indebærer en risiko for miste fokus på kerneforretningen. Selskaberne kan være nye aktører, men det kan også være såkaldte fighterbrands, altså brands som eksisterende energiselskaber etablerer for at tage konkurrencen på pris op.

7 klima- og energikommunikation 7 Tre gode råd til at arbejde med fremtidens energibrand FASTLÆG EN KLAR KERNEFORTÆLLING REDUCER KOMPLEKSITET FOR FORBRUGEREN SKAB SYNLIGE FYRTÅRNSAKTIVITETER Brandpositionen skal både ramme selskabets formål ind og definere tilgangen til mødet med kunderne. Det kræver en stærk kernefortælling og en strategi for udrulningen. Begge dele bør være så klare, at selskabet tydeligt differentierer sig i markedet, og de udførte kommunikationsindsatser skal fremstå intuitivt rigtige og meningsfulde for kunderne. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige indeks er el og gas blandt de mest ugennemsigtige markeder for forbrugerne (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: 2014). Uanset hvilken brandposition man som selskab forfølger, er der et klart behov for at reducere kompleksiteten. Det gælder om at gøre det helt tydeligt, hvilken værdi man køber som kunde, og samtidig arbejde meget bevidst med, hvordan man som kunde ser, oplever og føler denne værdi. Forbrugerne er nødt til at opdage, at man har etableret en ny brandposition. En løsning er at skabe synlige fyrtårnsaktiviteter. Det handler ikke primært om at sikre navnegenkendelse gennem sponsorater, men om at vise brandplatformen frem med et produkt, en service eller en aktivitet, som får gennemslag og bliver opdaget. En sådan aktiviteter kan på den lidt længere bane blive det omdrejningspunkt, som kommunikationen bygger videre ud fra. Man kan som kommunikatør med fordel skæve til telemarkedet efter inspiration. Her har nogle af de mest succesfulde virksomheder såsom Telmore brugt kommunikation offensivt til at reducere produktets kompleksitet og samtidig bygget et brand omkring innovation, gennemsigtighed og frem for alt kundefokus blandt andet gennem en meget stærk salgs- og servicekanal på nettet. Kommunikationsmæssigt er det enkle og visuelle i centrum for en sådan brandkommunikation, særligt på digitale platforme. Det handler om at gøre det let for kunderne at afkode, hvad man får, og hvad man skal betale, uden at blive begravet i de mange tal og tekniske termer, der benyttes i sektoren. En anden vigtig opgave er at finde ud af, hvordan kunderne søger information om energi gennem customer journeys og andre brugerorienterede analyser for at ramme bedst muligt, igen særligt med fokus på onlineadfærden. Brandposition 2: Fuldskala leverandør af energitjenester Energi er ikke bare el fra kontakten eller varme i radiatoren. Energi og energileverancer er tæt forbundet med centrale dele af vores hverdags- og familieliv: Komfort, fællesskab, tryghed og frihed. Som energiselskab åbner det en mulighed for at tænke i helt andre retninger end den simple ydelse og deraf følgende simple priskonkurrence. DONG Energy s klimapartnerskaber var det første større initiativ i energisektoren. Men vi kender det også fra den finansielle verden, hvor Danske Bank med Mobile Pay pludselig har sat sig tungt på mobiltransaktioner af penge. Danske Bank investerer massivt i Mobile Pay uden at tage nogen betaling for tjenesten, fordi den åbner en dør ind til en langt bredere relation til forbrugerne også dem som er kunder i andre banker.

8 8 operate Flere energiselskaber tilbyder allerede i dag apps til at overvåge energiforbruget, og det er et tydeligt første skridt i retning af, at energiselskabet bliver meget mere nærværende i vores daglige liv. Set i forhold til kunderelation og brandposition er der kæmpe forskel på at være en måler i kælderen og et brev i postkassen som i dag, til at være et logo på smartphonens hjemmeskærm og en app, som man tjekker løbende. Relationen skifter fra levering af produkter til en rådgiver og hjælper. Nøgleordet i relationer bliver tillid, men også enkelhed og overskuelighed. Næste skridt kan være sammenkoblingen af energiforbrug med komfort, for eksempel gennem intelligente løsninger i hjemmet, der styrer udluftning, solindstrømning afskærmning og brug af energikilder til opvarmning og belysning og opladning af elbilen. Det er langt fra givet, at energiselskaberne sætter sig på denne brugergrænseflade, men omvendt er der heller ikke andre aktører, der på nuværende tidspunkt har knækket koden. Tværtimod viser erfaringerne, at samspillet mellem de forskellige teknologier og platforme i hjemmet skaber en ny kompleksitet, som ikke er blevet løst. Brandposition 3: Et værdifællesskab om shared value De danske energiselskaber med den stærke andelstradition i ryggen har et stærkt historisk udgangspunkt for at tænke i at tilbyde kunderne et bredere og vigtigere formål end at sende elregninger, opkræve afgifter til staten og forrente investeringer i infrastruktur. Hvis kunder køber ind i et værdifælleskab, når de vælger selskabet til, er relationen meget stærkere, end hvis de blot købte den billigste vare på hylden. Det kan være lokale arbejdspladser, støtte til foreningslivet, udbygning af vedvarende energi, renere luft via elbiler eller mange andre forbedringer. Kernen i positionen er at gå efter det, som Porter og Kramer kalder shared value, hvor økonomisk og social værdiskabelse tænkes sammen (Porter & Kramer: 2011). Det er en strategisk øvelse, der skal munde ud i en kernefortælling og en langsigtet kommunikationsplan med konkrete, prioriterede indsatser. I Danmark har nogle aktører på elmarkedet såsom Natur-Energi og Energi Nord haft succes med binde elforbrug sammen med udbygning af vindkraft eller klimatilpasning i udviklingslande, mens OK har givet kunderne mulighed for at støtte lokalsporten gennem deres forbrug. Et godt eksempel på en regional tilgang er Energi Fyn, som klart har gået efter at styrke sit fynske tilhørsforhold. Senest har Sydfyns Elforsyning meldt ud, at selskabets strategi fremover bliver at styrke den lokale forankring og holde konkurrenter ude gennem en lokal fond, sponsorater af sportsklubber og andre loyalitetsrettede initiativer. I Nordamerika har man i mange år været langt fremme på dette område særligt fordi corporate citizenship og virksomhedernes rolle i lokalsamfundet traditionelt har spillet en større rolle. Eksempelvis inviterer Clark Public Utilities fra Vancouver hvert år privatkunder og lokale virksomheder til at udstille og sælge lokalt producerede grøntsager og nye løsninger inden for energi, vand og affald ved en idé- og havemesse. Det knytter selskabets værdier om at være innovative, lokale og grønne til kundernes interesse i selv at skabe nyt. Det enorme Southern Company i Georgia støtter via subbrands som Alabama Power lokale grupper af nuværende og pensionerede medarbejdere, som står for energiundervisning for skolebørn, hjælper ældre med el og it og laver lokale miljøprojekter. Selskaberne vinder en kolossal troværdighed, da menneskelige erfaringer og historier skaber en meget stærkere relation end budskaber alene. Userneeds: Analyse for Dansk Energi (intern rapport), 2013 Energitilsynet: Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for gas, 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Forbrugerforholdsindekset for 50 danske markeder, 2014 Michael E. Porter & Mark R. Kramer: Creating Shared Value. Harvard Business Review, januar-februar 2011

9 klima- og energikommunikation 9 KOM OG MØD OS PÅ FOLKEMØDET VED ALLINGE RØGERI

10 10 operate FRA KLIMAHOLDNING TIL HANDLING FÅ SUCCES MED BORGERINVOLVERING Der er gjort mange forsøg på at øge befolkningens bevidsthed om klimaets skrøbelige tilstand. Alle talte om klimaforandringer op til COP15, og så gik luften af ballonen. Men det er faktisk muligt for myndigheder, kommuner og organisationer at aktivere borgernes langsigtede engagement og motivere til handling for klimaet. COP15 var vigtige lærepenge for klimakommunikatører: Forløbet viste paradoksalt nok, at jo mere politikere, organisationer, forskere og medier kommunikerede om klimaet, jo mindre bekymrede danskerne sig om sagen (Catinét-IFKA: 2010). Skal myndigheder, kommuner og organisationer have succes med at engagere borgerne i klimadebatten, er der brug for at tænke klimakommunikationen på en anden måde end de store holdningskampagner og det kraftige fokus på internationale politiske aktører i dyre privatfly. I de seneste år har det nye paradigme for klimakommunikation taget form på baggrund af lektien fra COP15. De to paradigmer er forskellige i forhold til, hvilken strategi de bruger til at appellere til borgerne, hvilke mål de arbejder ud fra, og hvilke konsekvenser de afføder i borgernes oplevelse af klimasagen. I denne artikel viser vi, hvordan det nye paradigme bygger videre på fire læringer fra den tidlige klimakommunikation og giver tre gode råd til, hvordan man i praksis arbejder med det nye paradigme for at få succes med at skabe langsigtet engagement og kollektiv handling blandt borgerne. TO PARADIGMER FOR KLIMAKOMMUNIKATION Det gamle paradigme: INDIVIDUALISERET KLIMAKOMMUNIKATION Det nye paradigme: FÆLLESSKABSORIENTERET KLIMAKOMMUNIKATION Individuel appel Du gør en forskel. Det har konsekvenser for dig. Mål At skabe opmærksomed her og nu. At aktivere individuel handling. Konsekvenser Understøtter individuel egeninteresse. Aktiverer barrierer som Hvis alle andre ikke gør det, hvad nytter det så, at jeg gør det? Social apppel Vi gør sammen en forskel. Det har konsekvenser for os. Mål At skabe langsigtet engagement. At aktivere fællesskaber og kollektiv handling. Konsekvenser Understøtter social ansvarlighed og lokale følelser af gensidighed. Deaktiverer barrierer ved at vise, at lokale ambassadører går forrest.

11 klima- og energikommunikation 11 FØRSTE LÆRING: VARM LUFT GØR BORGERNE KOLDE Befolkningens afmatning ovenpå klimadebatten viste faren for, at folk bliver kolde overfor kommunikation, når retorikken bliver for ophedet. Forskning fra Tyndall Centre for Climate Change Research viser, at frygt er uegnet som middel til at fremme et langsigtet engagement omkring klimaforandringer, omend det kan medvirke til at skabe opmærksomhed nu og her (Science Communication: 2009). Det gælder især, hvis dommedagsprofetierne ikke indtræder på den korte bane, hvis informationerne viser sig falske eller er for løst koblet til modtagernes hverdag, deres oplevelser og de løsninger, der gives på problemet (Global Environmental Change: 2007). Der er derfor brug for en langsigtet framing af problematikken, konkluderer forskerne. Den skal være troværdig, og sammenhængen mellem problemet (global opvarmning) og løsningerne (fx kortere varme bade) skal være socialt frem for individuelt forankret. ANDEN LÆRING: INDIVIDUEL APPEL AKTIVERER BARRIERER En anden central lektie fra klimakommunikationen angår balancen mellem det individuelle forsvar, hvad nytter det, at jeg gør noget?, og spørgsmålet hvad gør de andre?. Fx viser både dansk og udenlandsk forskning, at typiske barrierer, når det kommer til en så kompleks og global problemstilling som klimaforandringer, er at frasige sig et individuelt ansvar og bebrejde andre (fx regering, politikerne eller industrien), at de ikke gør nok. (Global Environmental Change: 2007, Miljøministeriet: 2006). Derfor bør kommunikationen undlade at frame kampagner, der adresserer klimaspørgsmål, med et endemål, der løser hele problemet. I stedet bør kampagnen beskrives som en rejse, man er på sammen. Processen skal give plads til involvering på mange niveauer, og forskellige aktører skal skridt for skridt arbejde i en retning, hvor der hele tiden er plads til forbedringer fra alle fronter, men hvor ingen sidder inde med de eneste rigtige og endegyldige svar. TREDJE LÆRING: LETKØBTE LØSNINGER GØR BORGERNE PASSIVE Den tredje lektie er, at det ikke nytter at markedsføre letkøbte løsninger på problemer som klimaforandringer, ligesom man ville sælge en tandpasta. Forskning i klimakommunikation har vist, at individorienterede kampagner, der søger at promovere borgerens egeninteresse og sælge utroværdige quick fixes, risikerer at afføde kynisme. Omvendt kan kampagner, der fremmer målgruppens følelse af social ansvarlighed og miljøborgerskab 1, bedre fremme motivationen og det langsigtede engagement (Environmental Communication: 2010, Global Environmental Change: 2011, Nordisk MInisterråd: 2013). Kampagner, der vil sikre et langsigtet engagement, bør derfor undlade at frame borgeren i rollen som forbruger, der udelukkende handler i egen interesse og i stedet medtænke, hvordan man kan opdyrke medborgerskab og sociale værdier, fx ved at lade kommunikationen komme så tæt på de lokalsamfund og fællesskaber, som borgerne allerede indgår i. FJERDE LÆRING: MANGLENDE BLIK FOR FORSKELLIGHED DEMOTIVERER Den sidste lektie angår måden, hvorpå kampagner designes, når myndigheder, kommuner og organisationer forsøger at involvere borgerne i klimaspørgsmål. Mange involverende initiativer strander uden succes, og ofte fordi kampagnerne er designet, så de kun appellerer til én deltagertype. Organisationen inviterer fx til rundkredspædagogik, kommunen byder på workshops, og myndigheden inddrager i konkurrencer på de sociale medier. En undersøgelse af deltagende borgere i kampagnen Min Kommune i Energibyen Frederikshavn viser, at der ligger et stort potentiale i at tilrettelægge sin kampagne, så den i højere grad appellerer til borgernes forskellige motiver for at deltage og forskellige ønsker til måder at deltage på (se boks). Nogle borgere motiveres af at være del af et længerevarende projekt, hvor de har mulighed for at udvikle egne kompetencer og blive del af et fællesskab. For andre handler det om at få løst et konkret problem, som de har tæt inde på livet i deres lokalsamfund, og hvor deltagelsen er begrænset til at få deres stemme hørt. Ofte er det netop denne forskellighed, der får projektet til at lykkes, fordi der er brug for de forskellige roller. 1. Fra engelsk: environmental citizenship

12 12 operate TRE GODE RÅD: SÅDAN ARBEJDER DU MED DET NYE PARADIGME Operate giver tre gode råd til, hvordan myndigheder, kommuner og organisationer kan få succes med at skabe langsigtet engagement og kollektiv handling blandt borgere med det nye, sociale paradigme for klimakommunikation INVITER TIL FORSKELLIGE DELTAGERROLLER INVOLVER DEN LOKALE KONTEKST INTERAGER MED AMBASSADØRER Den globale opvarmning forsvinder ikke ved, at en enkelt borger sparer på strømmen. Og din målgruppe ved det. Derfor er det vigtigt at kommunikere, hvordan den enkelte borgers handlinger passer ind i et større system, der handler kollektivt samt inviterer til forskellige måder at deltage i den kollektive proces på. Her kan de fire deltagerroller (se side 13) være en hjælp til at designe din kampagne for at inddrage borgerne. Nogle motiveres af åbne spørgsmål og rollen som idégenerator eller nørd, der fx udtænker innovative idéer til indretning af klimavenlige huse. Andre motiveres af det sociale omkring aktiviteterne og rollen som lokal aktivist eller dialogpartner, der fx kan samle deres vej eller gårdlaug om at iværksætte egne løsninger. Vis også, hvordan strukturelle og individuelle tiltag spiller sammen, så du aldrig står alene, men er en del af et større vi, hvor politikerne, myndigheder, organisationer, virksomheder, sociale bevægelser af borgere osv. handler på forskellige planer for at skabe en forandring. Det er vigtigt, at det problem, du vil skabe opmærksomhed om, har en troværdig kobling til borgernes hverdag. Derfor kan kampagner, der vil engagere borgerne, med fordel tage udgangspunkt i det lokale og kommunikere, hvordan målgruppen sammen med andre i deres lokalmiljø kan gøre en forskel igennem deres kollektive handlen ikke af egeninteresse, men fordi det hjælper deres lokalmiljø. Et eksempel på en indsats, der med succes bragte kommunikationen ind i en lokal kontekst, kunne man finde i Malmø, da kommunen introducerede sortering af madaffald i husholdninger. Kommunen sendte månedlige opfølgninger på indsatsen til borgerne med information om, hvor mange tons madaffald, der blev indsamlet, hvor mange ton biogas, der blev skabt ud af dette affald, og hvor mange busser i Malmø, der kørte på denne gas. Det er grundlag for at skabe en følelse af medansvar for at løse problemet og appellere til borgernes sociale ansvar fremfor at fokusere på deres individuelle egeninteresse. Borgerne er mere tilbøjelige til at handle bæredygtigt, hvis de oplever, at alle andre gør det samme. Derfor handler kampagner, der vil skabe et langsigtet engagement om klimaspørgsmål, ikke kun om at aktivere adfærdsændringer her og nu, men om at flytte de sociale normer og forventninger til, hvad der fx er god forbrugskultur i et mere langsigtet perspektiv. Når du involverer og engagerer borgerne, er det derfor en god idé at kortlægge, hvem der har potentialet for at påvirke, hvad der er hot og not i det sociale netværk, du vil kommunikere til. Ved at interagere med de folk og inddrage dem i din sag, opnår du viden om lokale muligheder såvel som barrierer og får potentielt skabt ressourcefulde ambassadører for din kampagne. Fx brugte kampagnen Vores Omstilling i 2013 en sådan ambassadørstrategi til at tale bæredygtighed ind i en ny kontekst baseret på innovation og iværksættere. Det skete ved at fremhæve en lang række omstillingsprojekter fra både innovative borgere, foreninger, sociale bevægelse, virksomheder og kommuner.

13 klima- og energikommunikation 13 FIRE DELTAGERROLLER I KLIMAPROJEKTER En undersøgelse af deltagende borgere i kampagnen Min Kommune i Energibyen Frederikshavn viser, at der ligger et stort potentiale i at tilrettelægge sin kampagne, så den i højere grad appellerer til borgernes forskellige motiver for at deltage og forskellige ønsker til måder at deltage på. LOKALAKTIVISTEN Motiveres af at være en del af et lokalt fællesskab. Fungerer som formidler mellem fx kommunen og de andre borgere. IDÉGENERATOREN Motiveres af at føre idéer ud i livet og tænke kreativt. Tager rollen som iværksætter og facilitator. NØRDEN Motiveres af at sætte sin viden og sine kompetencer i spil. Bibringer fagspecifik viden og innovative løsningsforslag. DIALOGPARTNEREN Motiveres af at få sin stemme hørt og være med til at sætte en dagsorden. Går i kritisk konstruktiv dialog med centrale politiske aktører. Kilde: Model med inspiration fra studiet Deltagende borgere i Energibyen Frederikshavn (2012) af Anders Horsbøl og Lisbeth Eeg. Akademisk Kvarter: Deltagende borgere i Energibyen Frederikshavn, 2012 Science Communication: Fear Won t Do It, 2009 Catinét-IFKA: Danskernes bekymring for miljø og klima falder, Ugebrevet A4, 2010 Environmental Communication: From Environmental Campaigns to Advancing the Public Dialog, 2010 Global Environmental Change: Barriers perceived to engaging with climate change among the UK public and their policy implications, 2007 Global Environmental Change: Selling climate change?, 2011 Miljøministeriet: Tager vi ansvar for miljøet?, 2006 Nordisk Ministerråd: Improving Nordic policymaking by dispelling myths on sustainable consumption, 2013

14 14 operate KLIMAKOMMUNIKATØRER SKAL BYGGE BRO MELLEM FRYGT OG HANDLING Kommunikation om klima sker i dag ud fra to grundlæggende forskellige diskurser. Den ene fokuserer på usikkerhed og katastrofe. Den anden fokuserer på handling og strategier for håndtering af forandringerne. Det viser forskning fra Oxford University. Klimakommunikatører hos fx kommuner, virksomheder og organisationer er nødt til at bygge bro mellem de to diskurser. Som kommunikatør inden for klimaområdet har man i mange år været vant til et globalt og katastrofeorienteret narrativ. De globale klimaforandringer ledsages af billeder af mulige katastrofer, som venter os the day after tomorrow, som det hed i et af Hollywoods kulørte bud på fremtiden. Som fast følgesvend til dette narrativ ligger usikkerheden. Som Oluf Danielsen har vist i sin doktorafhandling fra marts 2015, behandler nogle medier de menneskeskabte klimaforandringer som et etableret faktum, hvorimod andre løbende diskuterer alternative forklaringer, og dermed holder usikkerheden i live. Selv om forskningen er blevet stadig klarere i sine konklusioner med hensyn til, at klimaforandringerne er menneskeskabte, så råder der også fortsat betydelig usikkerhed om de langsigtede konsekvenser. Klimaforandring er således en videnskabelig diskurs, der fra begyndelsen har haft usikkerhed indbygget i sig. Usikkerhed er imidlertid et vanskeligt afsæt for at handle. Derfor er en anden diskurs om klimaforandringerne vokset frem. Fra usikkerhed til risiko James Painter er doktor ved Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford Universitet og forfatter til bogen Climate Change in the Media: Reporting Risk and Uncertainty. Han ser en ny trend i klimakommunikationen. Vi bevæger os væk fra en kommunikation om usikkerhed og over imod en kommunikation om risiko og risikostyring. De to typer kommunikation adskiller sig på væsentlige punkter: 1. USIKKERHEDSKOMMUNIKATION henvender sig til den brede offentlighed og bliver brugt af de brede medier. Kommunikationen foregår med brug af katastrofebilleder og fokuserer på usikkerheden, som knytter sig til fremtidens klima og dermed livsbetingelser. Problemstillingerne er framet i en global diskurs og har ofte et klimafagligt fokus omkring forebyggelse af klimaforandringer (kaldet climate mitigation) fx i form af politiske aftaler om nedbringelse af CO 2-udledningen. 2. RISIKOKOMMUNIKATION henvender sig til og bliver brugt af politikere, erhvervsfolk og forskere. Kommunikationen foregår med brug af risikoterminologi og fokuserer på at analysere og vurdere handlemuligheder i en situation med klimaforandringer. Problemstillingerne er framet i en lokal diskurs med fokus fx på et lokalområde eller en enkelt virksomhed. Diskursen har ofte et klimafagligt fokus om tilpasning til det forandrede klima i fremtiden (kaldet climate adaptation) fx med lokale klimatilpasningsplaner. Painter har blandt andet talt op, hvilke ord der bruges i forskellige sammenhænge. Hans optælling viser, at ordet risiko fremgår 40 gange af det 22 siders resume for politikere i 4. IPCC hovedrapport fra 2007, hvorimod det fremgår 230 gange i resumeet af 5. IPCC hovedrapport fra I alt bruges ordet risiko 5000 gange i hele 5. hovedrapport. Painter konkluderer, at risikoterminologi har overtaget dagsordenen for politikere, erhvervsfolk og forskere, formentlig fordi det giver bedre forståelse af mulige scenarier, og fordi diskursen om risiko og risikostyring skaber et bedre fundament for at handle over for klimaforandringerne fx ved at vurdere og prioritere løsninger. James Painter: Climate Change in the Media: Reporting Risk and Uncertainty. Reuters Institute for the Study of Journalism. I.B.Tauris, oktober 2013

15 klima- og energikommunikation 15 RISIKODISKURSENS FREMVÆKST HOS IPCC: Forklaring: Så mange gange optræder ordet risiko i resume for politikere i IPCC s 4. og 5. hovedrapport fra hhv og gange gange Ifølge James Painter har denne udvikling dog ikke spredt sig til de brede medier og den brede offentlighed. En undersøgelse af brugen af risikoterminologi i 150 forskellige artikler, der dækker IPPC rapporterne, viser, at risikoterminologi kun bruges i 35 procent af artiklerne, mens usikkerheds- eller katastrofeterminologi bruges i procent. Det samme gør sig gældende i en undersøgelse af TV-nyhederne i seks lande, hvor risikoterminologi var mindst brugt sammenlignet med usikkerheds-, katastrofe- og mulighedsterminologi. Ifølge James Painter findes der dog en undtagelse. Businessmedierne som fx Financial Times benytter i langt højere grad risikokommunikation, formentligt fordi erhvervsfolk er vant til at arbejde med risiko og derfor bedre forstår den terminologi. En risikoterminologi kan virke kynisk og kalkulerende på nogle målgrupper, og som kommunikatør er det vigtigt ikke at trivialisere truslen fra klimaforandringerne. Omvendt kan en usikkerhedsterminologi virke demotiverende for andre, der kan opfatte den som handlingslammende og demotiverende. Kommuner, brancheorganisationer, virksomheder og andre professionelle aktører har derfor en nøglerolle som brobygger mellem de to diskurser. Et eksempel på dette kan være kommunernes arbejde med lokale klimatilpasningsplaner. Her agerer kommunen reelt indenfor en risikodiskurs, men drivkraften for at engagere borgerne findes i den brede diskurs om klimaforandringer, som borgerne eksponeres for gennem den generelle pressedækning. Tre gode råd til klimakommunikatørernes rolle som brobyggere: 1 DIALOG SKAL SKE INDEN FOR RISIKODISKURSEN Meget klimakommunikation har gennem årerne hængt fast i usikkerhedsdiskursen. Derfor har dialogen med omverdenen uanset om kommunikationsindsatsen har været faciliteret af ministerier, organisationer eller virksomheder ofte haft svært ved at komme ud over diskussioner om klimaforandringernes eksistens, reelle omfang og konsekvenser. Derfor skal kommunikationen være med til at sætte en ramme, hvor hjemlen findes i usikkerhedsdiskursen, men hvor løsningerne og dialogen omkring dem sker inden for risikodiskursen. 2 UNDGÅ FAGLINGO, HVIS KOMMUNIKATION INDEN FOR RISIKODISKURSEN SKAL FUNGERE Risikodiskursen kan hurtigt blive præget af et ekspertsprog og miste den kommunikationsmæssige saft og kraft, som usikkerhedsdiskursen tilbyder. Regnearkene og ingeniørtænkningen risikerer at tage magten. Der ligger en stor kommunikationsmæssig udfordring i at sætte billeder på og fortælle historier, der gør risikodiskursen levende og nærværende. Det handler om at dyrke de hverdagsnære temaer som tryghed og sikkerhed, og de positive muligheder for øget livskvalitet som kan høstes med de store investeringer, som følger med klimatilpasningen. Professionelle aktører, uanset om det er borgmesteren, CEO en eller blot den lokale afdelingschef, der skal optræde på et borgermøde, skal omsætte den store risikodagsorden samt de politiske og økonomiske løsninger til en forståelig historie for den brede befolkning. Som klimakommunikatør er man nødt til at kommunikere til borgere, der er vant til at møde klimakommunikation i form af en usikkerhedsdiskurs. Derfor ligger der en stor opgave i at oversætte den globale usikkerhedsdiskurs til en lokal klimatilpasningsplan, der giver mening og er attråværdigt set fra borgernes perspektiv. Det handler om dit hus og dit lokalområde og om, hvad du kan gøre for at sikre dig selv og din familie. På den måde kommer risikodiskursen meget tættere på den enkelte borger og på, hvad man selv kan gøre, og dermed trækkes det store og globale ned i det nære og lokale. Klimakommunikatørerne kan ved at kommunikere og visualisere løsningernes effekt og positive sidegevinster for borgerne sikre en sammenhæng mellem diskurserne og motivere til handling på en måde, som usikkerhedsdiskursen ikke kan. 3 FLERE STEMMER SKABER NUANCERET OG OVERBEVISENDE KLIMAKOMMUNIKATION Hvis borgerne præsenteres for flere forskellige perspektiver, bliver klimakommunikationen omkring håndtering af risici mere overbevisende og relevant. Opgaven er at transformere de store beslutninger til en hverdagssammenhæng. Vi bliver alle risikoanalytikere for vores lokale liv. En mulig vej er at invitere borgere, virksomheder og foreninger til at italesætte risikodiskursen ud fra deres hverdagsnære perspektiv. Hvilke overvejelser gør man sig fx, inden man køber et hus i et lavtliggende område? Hvad betyder de kystnære havvindmøller for naturen eller huspriserne? Perspektiverne er mange, men de giver udfordringerne en nærhed og relevans.

16 16 operate NI RÅD TIL KLIMA- OG ENERGILOBBYISTEN Meget tyder på, at klima og energi også efter det kommende folketingsvalg vil være højt på den politiske dagsorden. Et nyt energiforlig for 2030 begynder at tegne sig i horisonten. Det er nu, professionelle klima- og energikommunikatører bør sætte skub i de første analyser, skærpe deres budskaber og ikke mindst pleje deres netværk. Derfor har vi taget temperaturen på klimadagsordenen hos en række klima- og energiordførere og talt med et par særlige rådgivere for at høre, hvor de ser klimakommunikation i dag, hvilke argumenter de finder brugbare i deres politiske arbejde, og hvor de tror, klimakommunikation er på vej hen i fremtiden. Resultatet er ni råd, som alle resultatorienterede klima- og energikommunikatører og lobbyister bør have i baghovedet. 1 ENERGI FYLDER PÅ BEKOSTNING AF KLIMA Når man spørger mange politikere om klima, svarer de med energi. De to områder hænger uløseligt sammen. Selvom klima er en afhængig variabel af energi, er der sket et skift i de fleste politikeres fokus. I 2009 og tiden op til COP15 var klima højt på de fleste politikeres dagsorden, mens det i dag er energispørgsmålet, der på mange måder er nøglen til at vække politikernes interesse. Udfordringen ved den manglende handling på klimaområdet ligger langt ude i fremtiden, mens energipolitik er meget mere kortsigtet med tydelige konsekvenser her og nu ikke mindst økonomiske. Den dygtige lobbyist skal derfor tænke sin klimadagsorden ind i et energiperspektiv for at få ørenlyd. Interessant nok er politikerne direkte adspurgt meget optaget af klimaforandringerne, og hvordan de kan stoppes eller i hvert fald mildnes, men den klare tendens er, at politikernes mandat er stærkest, når de får energiargumenter fremfor klimaargumenter. Dette er specielt tydeligt blandt de borgerlige partier. 2KLIMA ER BLEVET ET IMPLICIT VEDHÆNG TIL VÆKST OG ARBEJDSPLADSER Klima skal først og fremmest tænkes ind i en energidagsorden, fordi det er vejen til at tale vækst, arbejdspladser og samfundsøkonomi. Trods et spirende økonomiske opsving efter finanskrisen er privat jobskabelse og en holdbar samfundsøkonomi fortsat den dominerende dagsorden. Samtidig er eksporttallene for energiteknologi det stærkeste kort overhovedet: Danske virksomheder, der producerer energiteknologi, eksporterede sidste år mere end nogensinde tidligere. Der blev i alt blev eksporteret for 74,4 milliarder kroner i Det er en stigning på 10,7 procent i forhold til året før. Til sammenligning steg den samlede vareeksport med 0,6 procent. Klima er altså - via sin status som siamesisk tvilling til energi - blevet big business, der kan aflæses direkte på det danske BNP. Det har nærmest alle partierne i dag meget stor respekt for. 3FINANSPOLITIKERNE ER BLEVET VIGTIGE STAKE- HOLDERE FOR KLIMA- OG ENERGIKOMMUNIKATØRER Netop fordi den grønne industris vigtighed er kraftigt voksende og på dagsordenen ved størstedelen af de danske eksportfremstød, er finanspolitikerne i stigende grad blevet vigtige stakeholdere, som alle ambitiøse klimalobbyister bør pleje omgang med. Det var meget sigende, at da det gældende energiforlig fra 2012 blev slutforhandlet, skete det fra fx Venstres side med deltagelse fra Peter Christensen, der er finansordfører, mens partiets klimaog energiordfører spillede andenviolin.

17 klima- og energikommunikation DE STÆRKE OG PROFESSIONELLE INTERESSENTER DOMINERER Interessevaretagelsen inden for klima- og energidagsordenen er blevet stærkt professionaliseret i den seneste årrække. Fx bliver Dansk Energi fremhævet som en spiller, der ikke er til at komme udenom, og som gør lobbyarbejdet særdeles dygtigt, fordi de formår at være knivskarpe på deres løsningsforslag og tænke med politisk, så det passer ind i den respektive politikers egne dagsordener. Den generelle oprustning indenfor interessevaretagelsen betyder, at klima- og energilobbyisterne skal være meget præcise og operative i de løsninger, som de foreslår en politiker at gå videre med. Ellers bliver gennemslagskraften minimal. OVERRASKENDE PUBLIKATIONER OG ALLIANCER ÅBNER DØRE Som på de fleste andre sektorområder er overraskende publikationer og alliancer altid noget, der kan fremme en lobbyists sag hos politikerne. Det gælder ikke mindst inden for klima og energi, hvor selv erfarne politikere skal holde tungen lige i munden for at kunne forstå den teknisk komplicerede lovgivning på området. Et eksempel på en alliance med gennemslagskraft er fællespublikationen fra Dansk Energi og DI Energi senest fra januar 2015, som via data fra Danmarks Statistik dokumenterer eksporten af grøn teknologi. Den type sammenkøring og detaljeret behandling af data er et værdifuldt politisk værktøj. 5 7 POLITIKERNE HAR SVÆRT VED AT HOLDE OVERBLIKKET Det er svært for politikerne at læse det komplicerede helhedsbillede, som energisektoren danner. Når en lobbyist kommer med sit typisk enkeltstående budskab, oplever mange beslutningstagere, at billedet bliver flimrende, og de komplekse sammenhænge fortoner sig. Beslutningstagerne føler sig i høj grad afhængige af det overblik og den sammenhængende viden, som virksomheder og organisationer kan hjælpe med at skabe. Dette opleves ikke kun som et individuelt problem for den enkelte politiker. Der er en følelse af, at helhedsbilledet i den grønne omstilling er blevet tabt: De vedvarende energiformer har en tendens til at kannibalisere hinanden i bestræbelserne på at blive hørt, og når deres respektive repræsentanter mødes med politikerne, undlader de at tegne det store billede, men viser kun det perspektiv, de selv kommer med. Derfor er der stor velvilje overfor aktører, som tilbyder overblik og som tør sætte deres egne løsninger ind i den bredere sammenhæng. MEDIEFOKUS ER AFGØRENDE FOR POLITISK HANDLING Det gør ondt på de fleste politikere at indrømme det, men et stærkt mediepres kan skabe det fornødne legitimitetsrum til, at de kan handle på svære politiske spørgsmål, der fører til omkostningsfulde løsninger. Klima- og energidagsordenen falder meget tydeligt i den kategori, hvor den politiske vilje til at handle langt fra er givet, men hele tiden skal vedligeholdes gennem mediepres. Derfor er medierne den dygtige klima- og energilobbyists gode venner, og netværket til journalisterne bør plejes omsorgsfuldt. Concitos klimabarometermåling er et eksempel på, hvor stor betydning klart vinklede PR-historier har. Bandt resultaterne er, at 71 procent af de adspurgte er bekymrede for de klimaændringer, der bliver stadig mere tydelige. Det er historier, som direkte lægger pres på de politiske aktører og dermed understøtter lobbyarbejde.

18 18 operate 8 9 MORAL ER TRÆNGT TILBAGE, MEN DEN ER FORTSAT VIGTIG Den moralske dimension i klimakommunikation er om ikke forsvundet så kørt tydeligt i baggrunden i de seneste år. Fokus er ikke længere på kommende generationers vilkår på kloden eller druknende isbjørne. Selvom de moralske budskaber lever et mere stille liv, er de dog absolut fortsat til stede, og de er vigtige at huske på. Flere beslutningstagerne ser gerne, at den moralske dimension forbliver i debatten. Derfor er det også sandsynligt, at den vil vende tilbage og igen får en mere dominerende rolle i fremtiden. Den dygtige lobbyist skal derfor også kende de moralske argumenter, om end de skal ledsages af økonomiske ditto. DAGSORDENEN ER I EN PENDULBEVÆGELSE Når man zoomer ud af den nuværende debat og ser på det større billede, er der klare tendenser til, at klimakommunikation bevæger sig som et pendul på vigtighedsskalaen. Det startede for alvor med Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid i 1987 og har siden da fået mere eller mindre politisk bevågenhed. Da George Bush Jr. fx stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte, og om der dermed kunne gøres noget politisk for at afbøde dem, kunne man finde samme retorik andre steder i verden i Danmark stillede Anders Fogh samme spørgsmålstegn og ansatte Bjørn Lomborg som leder af Institut for Miljøvurdering. Siden kom Al Gore til og skabte et voksende politisk momentum, samtidig med at Stern-rapporten behandlede de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne i FN s klimapanel udtrykte samme år bekymring over klodens tilstand og bidrog til et stærkt politisk tryk frem imod COP15 i København. Den kloge klima- og energilobbyist kender denne pendulbevægelse og afstemmer sine budskaber med den, så balancen mellem klima- og energiargumenter er doseret i passende mængder. Ikke mindst bør der huskes på, at selvom pendulet lige nu står i den ene side af skalaen, kan det hurtigt svinge retur og skabe rum for argumenter, som beslutningstagerne i dag er mindre lydhørhed overfor.

19 klima- og energikommunikation 19 OPERATE SEKTORER OG YDELSER Vi har en særlig indsigt i sektorerne Arbejdsmarked og Uddannelse, Business og Finans, Byudvikling og Infrastruktur, Miljø og Energi, Sundhed og Social, Fødevarer og Bioressourcer samt Offentlig Sektor. ANALYSE OG STRATEGI Analyser Kommunikationsstrategi Procesfacilitering CHANGE COMMUNICATION Employee engagement Forandringskommunikation Ledelseskommunikation Projektkommunikation PUBLIC RELATIONS CSR og Årsrapporter International og national presse Krisekommunikation Medietræning Public Affairs Sproglig rådgivning VISUEL KOMMUNIKATION Animationer og Infographics Design Film og Foto Publikationsdesign Udstillinger Visuel identitet KAMPAGNER Borgerinddragelse Branding Kampagner og Events Konferencer Netværkskommunikation Rekrutteringskommunikation WEB OG SOCIALE MEDIER Digitale kampagner Intranet Mobil Sociale medier Web

20 20 operate OPERATE BÆREDYGTIGHED I Operate kommunikerer vi om miljø, energi og bæredygtig udvikling. Det bæredygtige samfund er omdrejningspunktet. Verden er i en ressourcekrise. En krise, som både omfatter energi, vand, luft, sjældne metaller og natur. Det har mange virksomheder for længst erkendt, og de arbejder i dag systematisk med strategier for deres brug af ressourcer. I modsætning til tidligere, hvor bæredygtighed blev behandlet stedmoderligt som en del af ansvarlighedsarbejdet, er det i dag rykket centralt ind i virksomheden, fordi klog brug af ressourcerne kan ses på bundlinjen. I Operate har vi mange års erfaring med at kommunikere om miljø, energi og udviklingsarbejde. Det gør, at vi ikke kun kan vores kommunikationsteori. Vi kender også miljø-, energi- og udviklingsstoffet bedre end de fleste operate.dk operateit.dk twitter.com/operateas facebook.com/operateas linkedin.com/company/operate-as

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Et samfund rigere på muligheder

Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder. August 2017 Finans Danmark og Mensch. Et samfund rigere på muligheder Fælles interesser. Når finanssektoren går sammen i Finans Danmark,

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017 MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER Derfor kombinerer altid faglig indsigt i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden 24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER NETVÆRK OG FORANDRING: HVORDAN KAN NETVÆRK FØRE TIL FORANDRING. Netværksdag 2. december 2016

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER NETVÆRK OG FORANDRING: HVORDAN KAN NETVÆRK FØRE TIL FORANDRING. Netværksdag 2. december 2016 BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. NETVÆRK OG FORANDRING: HVORDAN KAN NETVÆRK

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE Lederskab i en turbulent verden Niels Duedahl, CEO, SE Markedet ændrer sig med stor hastighed Vi er nødt til at revidere vores samfundsmodel på mange områder Ny Teknologi og konstant Innovation er det

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere