Fra lokale klimatopmøder til national handling. Anbefalinger fra ni lokale klimatopmøder i danmark arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra lokale klimatopmøder til national handling. Anbefalinger fra ni lokale klimatopmøder i danmark arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening"

Transkript

1 Fra lokale klimatopmøder til national handling Anbefalinger fra ni lokale klimatopmøder i danmark arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening 1

2 Fra maj til oktober 2009 holdt Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med ni udvalgte kommuner ni lokale klimatopmøder i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening har samlet anbefalingerne på tværs af landet. Mange af anbefalingerne kræver national handling, hvis de skal gennemføres lokalt. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer med klimaanbefalingerne regeringen og folketinget til at støtte de lokale klimaløsninger. Fra lokale klimatopmøder til national handling Indledning Stor lyst til vedvarende energi Energibesparelse under lup Nye transportvaner Naturen som største klimahjælper Afrunding Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Danmark Tlf.: Danmarks Naturfredningsforening Layout: Lone Gudiksen Møller. Tekst: Susanne Ogstrup og Anders Danielsen. Foto: Colorbox, Bert Wiklund, Susanne Ogstrup, DN aktive. Anbefalingerne på klimatopmøderne blev skabt i en demokratisk proces i samarbejde med folk fra det lokale erhvervsliv, kommunale institutioner og lokale organisationer samt politikere og klimabevidste borgere. Stor lokal opbakning skaber konkrete resultater De ni lokale klimatopmøder har vist, at lokalt folkeligt engagement i klimasagen skaber håndterbare og konkrete klimaløsninger. Rapporten indeholder anbefalingerne på en lang række områder. Ikke desto mindre er det muligt at fremhæve nogle overordnede anbefalinger fra alle topmøderne: o o o o De vigtigste klimaindsatsområder for danske politikere bør være mere vedvarende energi, CO2-reduktion fra byggeri og transport samt at bruge naturen aktivt til at løse klimaudfordringerne. Statslige og kommunale tiltag i form af lovændringer, øgede krav, økonomiske tilskud og ændrede afgifter er afgørende, hvis vores adfærd skal blive mindre CO2- forbrugende. En styrkelse af utraditionelle samarbejder på tværs af virksomheder, kommunale institutioner og organisationer kan medvirke til at skabe CO2-reduktioner, som ellers ikke ville blive gennemført. Der er et stort folkeligt engagement og ønske om, at klimaudfordringerne skal løses. Derfor er det vigtigt, at staten og kommunerne fokuserer på borgerinvolvering i klimaløsningerne. Klimatopmøderne har resulteret i en mere klimabevidst adfærd blandt alle topmødedeltagerne. En undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening i ugerne efter klimatopmøderne viser, at over 60 procent af klimatopmødedeltagerne blev inspireret til at ændre adfærd eller foretage konkrete klimainitiativer efter de lokale klimatopmøder. 2 3

3 Klimaanbefalingerne i rapporten er sammenfattet af anbefalingerne fra de ni lokale klimatopmøder. Det er helt centrale anbefalinger, der vil gøre en forskel for klimaet lokalt. Den demokratiske proces var arbejdsmetoden til klimatopmøderne. Alle anbefalinger fra de ni lokale klimatopmøder er samlet i denne rapport. Hvorfor lokale klimatopmøder? Der er brug for konkrete lokale handlinger, der gør en forskel, hvis vi skal være i stand til at løse klimaproblematikken. Dette var grundstenen for ni lokale klimatopmøder, som Danmarks Naturfredningsforening arrangerede i samarbejde med ni kommuner, der geografisk er fordelt over hele Danmark. De lokale topmøder blev afholdt fra maj-oktober På hvert lokalt klimatopmøde deltog personer, og i alt har ca. 450 personer deltaget i topmøderne. Topmøderne viste, at de ni kommuner er i stand til, i samarbejde med lokale aktører virksomheder, borgere og organisationer at udforme konkrete handlingsorienterede klimaanbefalinger, der vil gøre en betydelig forskel for klimaet lokalt i den enkelte kommune. Dermed er anbefalingerne forankret i alle dele af lokalsamfundet i de enkelte kommuner. Ni klimatopmøder én rapport Denne rapport er et koncentrat af alle klimaanbefalinger fra de ni topmøder med helt centrale anbefalinger, der vil gøre en forskel for klimaet lokalt i Danmark. Der er samtidig brug for national handling fra regering og Folketing, hvis alle disse konkrete anbefalinger skal virkeliggøres og sikre, at Danmark får nedbragt udledningen af klimagasser. Klimaanbefalingerne på de lokale klimatopmøder blev udarbejdet inden for tre områder med fokus på at nedbringe CO2- udslippet samt et fokusområde om klimatilpasning: 1. Vedvarende energi 2. Energibesparelser 3. Transport 4. Natur og friluftsliv Rapporten er inddelt efter disse fire områder. Rapportens klimaanbefalinger Klimaanbefalinger i denne rapport er en sammenfatning af anbefalingerne fra de ni lokale klimatopmøder. De er blevet udvalgt ud fra følgende kriterier: Stor CO2-reduktion Bred opbakning idéen er fremkommet på flere af topmøderne Let at gå til og implementere Disse kriterier har gjort det muligt at udvælge helt centrale anbefalinger, der vil gøre en forskel for klimaet lokalt. Samtidig er det anbefalinger, hvor der er brug for national handling, hvis de skal indfries fyldestgørende. Om topmøderne Hvert enkelt topmøde er blevet gennemført som en workshop med fokus på relationer, muligheder og positive fremtidsbilleder. I samarbejde med kommunen er det enkelte møde blevet tilpasset til de specifikke klimaudfordringer, der gør sig gældende i den pågældende kommune. Det har gjort det muligt at holde en stringens i metoden bag alle de lokale topmøder og samtidig tilpasse det specifikt til klimaudfordringerne i hver af kommunerne. 4 5

4 1. Stor lyst til vedvarende energi Vindmøller Der skal etableres flere vindmøller i Danmark. Topmødedeltagerne udpegede vindkraft til at være helt central, når mængden af vedvarende energi skal øges, og CO2-udslippet skal nedbringes. For at skabe det bedst mulige ejerskab lokalt, foreslog deltagerne, er det yderst vigtigt at styrke andelsejerskabsmodellen for vindmøller yderligere. Erfaringer har vist, at lokalt økonomisk engagement fremmer interessen for opsætning af og ejerskabet til vindmøllerne. For at fremme anbefalingen om at etablere flere vindmøller opfordres regering og Folketing til: at sikre en bedre afregningspris på el fra vindmøller. at øge prisen på den variable del af elprisen og samtidig sænke etableringsprisen. Det vil give et stærkere økonomisk incitament til, at borgere, virksomheder og organisationer medvirker til etableringen af vindmøller. at indlægge krav i vindmølleudbygningen til andelsmodellen. Lige nu skal naboer til kommende landmøller spørges, men der er ikke egentlige krav til andelshaveres andele i vindmølleudbygningen. at sikre, at de store spillere på vindmøllemarkedet ikke på forhånd opkøber alle de mulige opstillingsarealer og skaber monopoldannelse. at sikre, at alle vindmøller, der bygges også i åbne udbudsrunder får samme markedsmæssige vilkår, herunder tilslutningsstøtte til energinettet samt prisstøtte. at gøre det muligt at have andel i vindmøller, der står i en anden kommune end den, hvor andelshaver har bopæl. at fremme udviklingen og udbredelsen af husstandsmøller, så de kan indgå som en del af den vedvarende energiforsyning. at mindske afstandskravene til trafikanlæg, så vindmøller kan opstilles langs fx motorveje. Klimaanbefalinger til vedvarende energi Vedvarende energi er et område, der er blevet satset tidligt på i Danmark. Specielt det danske vindmølleeventyr og den tilhørende eksportsucces viser, at sådan en satsning giver muligheder. I dag udgør vedvarende energi ca. 15 procent af Danmarks samlede energiproduktion, mens vi har forpligtet os til i EU, at 30 procent af Danmarks energiproduktion i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder. Det peger på, trods mange gode tiltag allerede, at der skal satses langt mere på området for vedvarende energi i Danmark. På de ni lokale klimatopmøder var der en stor iderigdom og mangfoldighed i anbefalingerne til området for vedvarende energi. Samtidig pegede deltagerne på helt centrale områder, hvor der er brug for national politisk handling. Inden for vedvarende energi anbefalede topmødedeltagerne en stærk indsats for fem hovedområder: 1. Vindmøller 2. Solenergi 3. Differentieret el-tarif 4. Fossilfri energi i stedet for oliefyr for private 5. Etablering af biogasanlæg for kommune og industri 6 7

5 CASE: Solenergi Middelfart var værtsby for et klimatopmøde. Her var det helt afgørende for deltagerne, at solenergi bliver opprioriteret i kommunen. En øremærket udviklingspulje til at støtte etableringen af større solenergiprojekter vil i høj grad understøtte viljen til solenergi i Middelfart. Deltagerne fremhævede, at kommunen ved nybyggeri og renovering af offentlige bygninger skal etablere solceller som vedvarende energikilde. Ydermere understregede deltagerne vigtigheden af, at kommunen sikrer, at solceller indgår i den overordnede energiplanlægning for Middelfart Kommune. Deltagerne anbefalede også, at der bliver etableret større solvarmeanlæg i mindre bysamfund, hvor der ellers ville være blevet etableret fjernvarme. Solenergi Mængden af solenergi, i form af solceller og solfangere, skal øges i Danmark, blev det anbefalet på topmøderne. Det vil betyde en reduktion af CO2-udledningen. Den helt store barriere for at etablere mere solenergi er, ifølge deltagerne, økonomi specielt for solceller. Viljen er til stede, men solceller er stadig en meget dyr investering for private borgere såvel som kommuner, virksomheder og organisationer, og solvarme kræver en samtænkning med eksisterende varmekilder. Solceller på alle offentlige bygninger, gadebelysning drevet af solceller, etablering af flere store centrale solcelleanlæg samt flere solfangere og -celler på private boliger, var topmødedeltagernes bud på helt konkrete anbefalinger. Regering og Folketing kan iværksætte en række tiltag for at fremme klimaanbefalingen om mere solenergi i Danmark. Regering og Folketing opfordres til: at indføre et etableringstilskud til alle, der vil sætte nye solceller eller solfangere op. Det vil medvirke til at gøre det mere økonomisk fordelagtigt at investere i solenergi. at ændre byggelovgivningen, så fælles solvarmeanlæg bliver mere rentable, og de mindre effektive husstandsanlæg nedprioriteres. at sikre en bedre afregningspris på el til solceller. at øge prisen på den variable del af elprisen og samtidig sænke etableringsprisen. Det vil give et stærkere økonomisk incitament til, at borgere, virksomheder og organisationer etablerer solceller. at etablere en udviklingspulje, øremærket til solenergi, hvor både kommuner, private borgere, virksomheder og organisationer kan søge om støtte i forbindelse med etablering af større solenergiprojekter. Puljen skal vægte lokale partnerskaber mellem flere lokale aktører højt i bedømmelsen af, hvem der skal modtage støtte. at arbejde for, at det bliver lettere at opføre solcelleanlæg, der er større end 5 m2, da det i dag er besværligt at etablere store centrale solcelleanlæg. at afsætte øremærkede forskningsmidler til solenergi. 8 9

6 Differentieret el-tarif En differentieret el-tarif, der giver lavere elpriser om natten og højere om dagen, skal indføres, anbefalede topmødedeltagerne. Det er samtidig nødvendigt at etablere intelligente el-systemer i private hjem, hvis borgere skal være i stand til løbende at følge med i deres elpris. Et sådant intelligent elsystem vil også give mulighed for en høj grad af automatisk styring af el-apparater. En differentiering vil medvirke til at udligne brugen af energi. Dermed vil perioder med overskudsenergi fra vindmøller blive udnyttet langt bedre, og det vil være muligt at etablere en energiproduktion med højere andel af vedvarende energiformer. For at sikre denne klimaanbefaling opfordres Folketing og regering til: at vedtage en lovændring, der indfører en differentieret el-tarif. Der skal sikres en indkøringsperiode for nye intelligente el-systemer, der sætter landets borgere i stand til at udnytte den differentierede tarif fuldt ud. Ændringerne kan samtidig suppleres af tilskud til centrale dele af de nødvendige installationer. Fossilfri energi i stedet for oliefyr Private oliefyr i landzoner skal udskiftes med fossilfri energiformer, fastslog deltagerne. Det betyder, at oliefyr i landzoner skal udfases og udskiftes med enten jordvarme, varmepumper eller andre former for vedvarende energi i den private bolig. En udskiftning af oliefyr vil betyde en ren CO2-besparelse. For at realisere denne anbefaling, kræves der en national politisk handling. Folketing og regering opfordres til: at indføre et lovkrav om, at alle oliefyr i private hjem skal være udskiftet med vedvarende energikilder inden Det sikrer en udfasningsperiode for udskiftningen. at ændre byggelovgivningen, så den fremmer en andelsmodel for varmepumpeanlæg, der kobles på fjernvarme, og generelt fremmer fjernvarmenettet yderligere. Etablering af biogasanlæg Der skal etableres flere biogasanlæg, og de skal, ifølge deltagerne, gøres til en del af fjernvarmenettet. Der skal bruges husholdningsaffald og visse typer erhvervsaffald i anlæggene. Det kræver, at affaldssorteringen i kommunerne bliver opgraderet. Det skal ydermere være økonomisk rentabelt at etablere biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg kan fremmes på et nationalt niveau. Regering og Folketing opfordres til: at sikre en højere afregningspris på energi, produceret på biogasanlæg. at give landets kommuner tilstrækkelig hjælp til placeringen af biogasanlæg, så de bliver placeret transportog naturmæssigt forsvarligt. at sikre, at opførte anlæg ikke skaber en ensidig afhængighed af gylle, men kan fungere tilfredsstillende på andre produkter, herunder affaldsfraktioner som husholdningsaffald

7 2. Energibesparelse under lup Bedre finansieringsmuligheder Bedre finansieringsmuligheder for energibesparelser, blev det påpeget på topmøderne. Det giver et stærkere økonomisk incitament for både private borgere, virksomhed, organisationer og kommunale institutioner til at igangsætte energibesparelsesprojekter. Det blev anbefalet af deltagerne på topmøderne at give momsfritagelse, øge fradragsmulighederne specifikt for energibesparelsesprojekter eller at graduere beskatningen af bygninger på grundlag af energiforbrug. Et andet bud var at etablere et statslån med lav rente, der er øremærket til energibesparelse, hvor både borgere, kommune og virksomheder har mulighed for at låne penge til energibesparelsesprojekter. Folketing og regering kan sikre bedre finansieringsmuligheder for energibesparelse. Derfor opfordres regering og Folketing til: at omdanne ejendomsbeskatningen til en grøn bygningsskat, således at de bygninger, som er dårligst isoleret, betaler en højere skat pr. kvadratmeter end de huse, der har et lavt energiforbrug. at kræve energimærkning af alle bygninger hvert femte år, men med graduering efter bygningens energitilstand, således at bygninger med lavt energiforbrug skal energimærkes sjældnere fx hvert tiende eller femtende år for en lavenergiklasse 1-bygning. at vedtage finansieringsmuligheder, der understøtter energibesparelse, der giver store CO2-reduktioner. at ændre lovgivningen, så de enkelte kommuner får mulighed for at etablere lokale støtteordninger til borgere, organisationer og virksomheder i den enkelte kommune. Høje energiklassekrav til alt nybyggeri Topmødedeltagerne anbefalede energiklassekrav til alt nybyggeri i de enkelte kommuner. Det drejer sig konkret om byggereglementets lavenergiklasse 1 eller senere energi+huse, som kommunen kan arbejde med i planlægningen. I dag er det muligt for de enkelte kommuner at stille lavenergiklasse1-krav i lokalplaner. Denne klassificering er desuden varslet som bygningsreglementets standard fra Ikke desto mindre, er det stadig muligt at gøre yderligere på nationalt plan for at fremme højere energiklasse krav i landets kommuner. Derfor opfordres Folketing og regering til: at skærpe de landsdækkende krav i byggereglementet til lavenergiklasse1-niveau allerede i Hermed vil den energibesparende udvikling, der allerede er mulig i dag, blive fremmet i alle landets kommuner. at stille landsdækkende krav om, at alt nybyggeri i landets kommuner skal være energi+huse fra Klimaanbefalinger til energibesparelse Energibesparelse er et område, der allerede er blevet arbejdet meget med i Danmark, men ikke desto mindre er der stadig store potentialer. Samtidig er energibesparelse helt afgørende, hvis den danske CO2-udledning skal reduceres, da den bedste energi er den, som ikke bliver brugt. På de lokale klimatopmøder kom der en lang række udfordrende og gennemtænkte klimaanbefalinger til energibesparelse. De kræver national opbakning, hvis de skal realiseres bedst muligt. Inden for energibesparelse anbefalede topmødedeltagerne en stærk indsats inden for fire hovedområder: 1. Bedre finansieringsmuligheder 2. Høje energiklassekrav til alt nybyggeri 3. Energitjek til borgere og virksomheder 4. Fjernkøling og overskudsvarme 12 13

8 CASE: Overskudsvarme i Holstebro I Holstebro så klimatopmødedeltagerne store fordele ved at skabe stærkere samarbejder, der sikrer, at fx en børnehave kan udnytte en lokal virksomheds overskudsvarme. En national støtteordning til etableringen af sådanne samarbejder, vil derfor betyde klar og konkret handling i Holstebro. Deltagerne lagde stor vægt på, at Holstebro Kommune skal gå foran og sikre, at alle kommunale institutioners overskudsvarme ville blive udnyttet af andre institutioner. Deltagerne fastslog også, at det er afgørende at få etableret tværgående samarbejder mellem store energiproducerende virksomheder og helt almindelige kommunale institutioner som skoler og børnehaver. Dermed vil store mængder varmeproduktion ikke gå tabt i Holstebro. Energitjek til borgere og virksomheder Kommunerne skal tilbyde alle borgere og lokale virksomheder et gratis energitjek, fastslog topmødedeltagerne. Energitjekket skal samtidig indeholde et konkret håndværkertilbud i forhold til de energibesparelser, som energitjekket finder frem til. Det vil gøre det langt mere overskueligt for borgere og virksomheder at se, hvordan der kan foretages energibesparelsesprojekter. Det er muligt på nationalt niveau at sikre, at sådan en gratis energitjekordning bliver etableret i alle landets kommuner. Derfor opfordres regering og Folketing til: at stille lovmæssigt krav til alle kommuner om at indgå partnerskaber med virksomheder om at etablere en gratis energitjekordning med økonomisk overslag til alle borgere og virksomheder i den enkelte kommune. Energitjekket kan passende indbefatte energimærkningen, som nævnt under bedre finansieringsmuligheder. Fjernkøling og overskudsvarme Der skal skabes flere lokale samarbejder, hvor en virksomhed kan levere overskudsvarme eller fjernkøling videre til en anden virksomhed eller institution. Sådanne samarbejdsmuligheder på tværs, understregede deltagerne, vil sikre, at hverken overskudsvarme eller fjernkøling går til spilde, og dermed øges energiudnyttelsen mest muligt. Det er muligt på nationalt plan at understøtte disse samarbejder på tværs, der sikrer en bedre energiudnyttelse. Derfor opfordres regering og Folketing til: at ændre varmeforsyningsloven, så kommunale institutioner kan være en del af disse samarbejder. at etablere en etableringspulje for projekter med overskudsvarme og fjernkøling. Det skal være aktører, der har en klar og etableret samarbejdsmulighed, der skal kunne søge støtteordningen. at igangsætte store forsøgsprojekter med overskudsvarme og fjernkøling i statsligt regi. Det vil sikre gode erfaringer for, hvad best pratice er

9 3. Nye transportvaner Billigere og mere fleksibel offentlig transport Den offentlige transport skal være billigere og mere fleksibel, fremhævede topmødedeltagerne. Det skal få Billigere flere til at bruge og den mere kollektive fleksibel trafik i stedet offentlig for deres bil og dermed bidrage til at sænke CO2-udslippet. transport Det skal være billigere at benytte den offentlige transport, Den både offentlige når det drejer transport sig om skal bussen være billigere og om toget, mere da fleksibel, dette vil fremhævede give flere et stærkere topmødedeltagerne. økonomisk incitament Det skal få til flere at benytte til at bruge den den offentlige kollektive transport trafik i stedet for bilen. deres Den bil og offentlige dermed transport, bidrage til at her sænke specielt CO2-udslippet. buslinjerne, skal være mere fleksibel, hvis man skal sikre, at flere borgere benytter den kollektive trafik. Det skal være billigere at benytte den offentlige transport, både når det drejer sig om bussen og om toget, da dette vil give flere et stærkere økonomisk incitament til at benytte den offentlige transport i stedet for bilen. Den offentlige transport, her specielt buslinjerne, skal være mere fleksibel, hvis man skal sikre, at flere borgere benytter den kollektive trafik. Regering og Folketing kan på nationalt niveau understøtte muligheden for at skabe billigere og mere fleksibel offentlig transport i landets kommuner. Derfor opfordres regering og Regering og Folketing kan på nationalt niveau understøtte Folketing til: muligheden for at skabe billigere og mere fleksibel offentlig at øge tilskuddet til den offentlige transport, så billetprisen bliver langt lavere. transport i landets kommuner. Derfor opfordres regering og Folketing til: at sikre, at der gøres en særlig indsats for at udbygge den kollektive at øge tilskuddet trafik i de til intensive den offentlige områder transport, i Danmark: så billetprisen Aalborg, bliver langt Hovedstadsregionen lavere. og Trekantsområdet. Århus, Odense, Disse at tiltag sikre, vil at fremme, der gøres at flere en særlig benytter indsats den for offentlige at udbygge transport. den kollektive trafik i de intensive områder i Danmark: Århus, at udvælge Odense, Aalborg, 3-5 kommuner, Hovedstadsregionen som forsøgskommuner, og Trekantsområdet. der bliver tilbudt Disse meget tiltag billig vil offentlig fremme, at transport flere benytter mhp. på hvor at finde den frem offentlige til balancen transport. mellem pris og passagerantal. at oprette en støtteordning, der er øremærket til etablering at udvælge af mere 3-5 fleksibel kommuner, transport som forsøgskommuner, i Danmarks landdistrikter. Det hvor der kunne bliver tilbudt fx være meget støtte billig til kommuner, offentlig transport der vil indføre mhp. flere på mindre at finde busser, frem der til balancen fungerer mellem som telebusser pris og passagerantal. i de tyndt befolkede områder af Danmark. at oprette at indføre en støtteordning, et differentieret der er befordringsfradrag, øremærket til etablering et af øget mere fradrag fleksibel til transport pendlere, i Danmarks der bruger landdistrikt- den kollek- der betyder tive trafik er. Det i stedet kunne for fx bilen. være Hermed støtte til vil kommuner, man skabe der et stærkere vil indføre flere incitament mindre busser, for at vælge der fungerer den offentlige som telebusser transport i økonomisk frem de for tyndt bilen. befolkede områder af Danmark. at indføre at sikre et etableringen differentieret af befordringsfradrag, en elbils-låneordning der for betyder et togpassagerer i tilknytning øget fradrag til til stationerne. pendlere, der Lån bruger af el-bil den skal kollektive trafik være inkluderet i togbilletten. i stedet for bilen. Hermed vil man skabe et stærkere økonomisk incitament for at vælge den offentlige transport frem for bilen. at sikre etableringen af en elbils-låneordning for togpassagerer i tilknytning til stationerne. Lån af elbil skal være inkluderet i togbilletten. Klimaanbefalinger til transport Transport er et helt afgørende område at sætte ind overfor, hvis Danmark skal være i stand til at sænke sin CO2-udledning. Transport er samtidig et område, hvor CO2-udslippet stadig er stigende. Derfor er der i høj grad brug for handling. På de lokale klimatopmøder kom der mange konkrete forslag til, hvad der kan gøres, for at transportsektoren fylder mindre i Danmarks samlede CO2-regnskab. Samtidig var der klare gennemgående anbefalinger, hvor der er brug for handling på nationalt plan. På topmøderne faldt deltagernes anbefalinger på transportområdet inden for følgende fire hovedområder, hvor der blev anbefalet en stærk indsats: 1. Billigere og mere fleksibel offentlig transport 2. Bedre cykelforhold 3. Mere godstransport på togbanen 4. Masterplan for ladestationer til elbiler 16 17

10 Bedre cykelforhold Cykelforholdene i de enkelte kommuner skal forbedres. Anbefalingerne på topmøderne pegede på en stærkere generel cykelpolitik i kommunen samt en lang række mindre forslag, som en cykelpolitik skal sikre. Det drejede sig bl.a. om en bycykelordning, etablering af grønbølge og cykelservicestationer, bedre medarbejderparkeringsforhold, gratis firmacykelordning og forsøgsordninger med elcykler. Det er i høj grad muligt for regering og Folketing at fremme, at der i alle kommuner kommer en stærkere cykelpolitik, der gerne skulle få endnu flere danskere op på cyklen. Derfor opfordres regering og Folketing til: at opstille specifikke nationale krav til alle landets kommuner om at lægge ekstra vægt på cykelpolitik, som en del af kommunens Agenda 21-arbejde. at få udarbejdet en national cykelplan, der udpeger et samlet cykelstinet for hele Danmark, der går på tværs af kommunegrænser. Den skal efterfølges af et realiseringskrav til landets kommuner. at sikre udvikling af ruteplan for cykler, der på en enkelt måde viser sikre cykelruter på lokalt, regionalt og nationalt plan. at stille krav til udbyderne af den offentlige transport om plads til cykler. at arbejde videre med smarte cykelløsninger, som fx overdækkede cykelstier og gratis cykelservice. Mere godstransport på togbanen Bedre betingelser for at gods bliver flyttet fra lastbiler over på godstogbanen. Det vil i høj grad medvirke til at reducere Danmarks CO2-udledning, hvis langt mere gods bliver flyttet fra vejen og over på skinnenettet, mente topmødedeltagerne. Regering og Folketing kan på nationalt niveau sikre en ændring af, hvordan gods bliver transporteret. Derfor opfordres regering og Folketing til: at udbygge det danske godsbaneskinnenet, så det kan klare en langt større mængde gods samt blive mere fleksibelt og effektivt. Det skal medføre, at mere gods bliver flyttet fra vejen over på skinnerne. at øge afgiften på lastbiltransport, så der bliver et klart økonomisk incitament for at flytte gods over på togbanen. Afgiften kan have form af en øget kørselsafgift på lastbiltransport. at indføre en CO2-mærkningsordning i stil med smileyordningen, der viser hvor meget CO2, der er blevet brugt på at transportere det enkelte produkt. Masterplan for ladestationer til elbiler En national masterplan for etableringen af ladestationer til elbiler, vil i høj grad understøtte udbredelsen af elbiler i Danmark, påpegede deltagerne. En masterplan vil danne en klar og ensartet struktur for et net i hele landet. En sådan national masterplan skal i de enkelte kommuner integreres med vindmølle- og transportplanlægningen. Regering og Folketing kan på nationalt niveau skabe betingelserne for en ensartet infrastruktur for elbiler i hele Danmark, der sikrer de samme standarder overalt. Hermed vil det være gnidningsfrit at bruge elbiler overalt i Danmark. Derfor opfordres regering og Folketing til: at etablere en samlet national masterplan, der udstikker klare og konkrete planlægningsmæssige rammer for etableringen af ladestationer og for den generelle infrastruktur til elbiler rundt om i landets kommuner. En sådan national masterplan skal integrere det nationale transport- og elnet, hvilket vil sikre den bedst mulige energiudnyttelse og bedste transportmæssige placering af ladestationerne. CASE: Bedre cykelforhold i Lyngby-Taarbæk I Lyngby-Taarbæk havde deltagerne en række klare og håndterbare ideer til, hvad bedre cykelforhold kræver. Derfor vil et nationalt krav om en særskilt cykelpolitik, som en del af Agenda 21, give Lyngby- Taarbæk Kommune et stærkt grundlag til at få gennemført anbefalingerne. Deltagerne fastslog, at kommunen skal udbygge nettet af cykelveje i hele kommunen og forbedre forholdene på de eksisterende. Der skal være grønne bølger på vejene, der sikrer cyklisterne en let og glidende transport, og samtidig skal der opstilles bycykler efter samme system som i København. Byens store indkøbscenter kan bidrage ved at give deres handlende mulighed for at låne en cykeltrailer til at transportere varer hjem i. Dernæst skal der gøres mere for at sikre gode cykelparkeringsmuligheder. Det betyder gode parkeringsmuligheder ved busstoppesteder, indkøbsområder hos de lokale virksomheder og ved offentlige institutioner

11 4. Naturen som største klimahjælper Klimaanbefalinger til natur og friluftsliv FN s klimapanel har gjort det klart, at det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning på max to grader. En yderligere stigning vil få omfattende og uoverstigelige konsekvenser for vores hverdag. Forhåbentligt lykkes det verdenssamfundet på det internationale klimatopmøde COP15 i København at nå frem til en aftale, der forhindrer en temperaturstigning på mere end to grader. Men ikke desto mindre betyder en stigende temperatur, at der kommer klimaændringer i Danmark. Havet stiger minimum med 0,6 meter. Der vil komme ekstreme regnskyl, der oversvømmer mange kloakker, og alt dette vil true mange dyr og planter med udryddelse. Derfor er der behov for klimatilpasning. Samtidig er det også afgørende at se naturen som en del af den løsning, der kan være med til at gøre Danmark mere robust imod de klimaforandringer, der nødvendigvis vil komme. Deltagerne på de ni lokale klimatopmøder frembragte en lang række gennemtænkte og kreative klimaanbefalinger til klimatilpasningsløsninger, der både kan sikre Danmark bedre imod de klimaforandringer, der vil komme og samtidig give danskerne mere natur. Deltagernes anbefalinger for natur og friluftsliv faldt inden for disse følgende fem hovedområder, hvor der blev anbefalet en stærk indsats: 1. Skovrejsning 2. Regnvandshåndtering i byerne 3. Vådområder 4. Naturbevaring/naturgenopretning 5. Grønne tage Skovrejsning Skovrejsningen skal øges rundt om i landets kommuner, blev det fastslået på topmøderne. Mere skov vil være med til mindske CO2-niveauet, da skov binder CO2. Skovene er samtidig med til at forbedre det lokale klima, da de reducerer effekten af ekstreme hændelser. Træerne giver læ i stormvejr, holder på fugten i tørke, giver skygge og temperaturregulering under hedebølger. Mere skov i landets kommuner vil skabe mulighed for mere natur og flere rekreative områder for borgerne. Det kunne være flere naturlegepladser og naturstier. Anbefalingerne pegede på, at specielt landbrugsjord kan bruges til skovrejsninger. Regering og Folketing kan foretage en række tiltag, der fremmer mere skovrejsning i kommunerne, og som giver staten en aktiv rolle i etableringen. For at sikre en realisering af klimaanbefalingen om mere skovrejsning opfordres regering og Folketing til: at staten arbejder aktivt for at få partnerskaber om skovrejsning i stand mellem stat, kommune, private organisationer og virksomheder samt borgere. at tilplante ha bynær landbrugsjord med klimarobuste træarter inden Vådområder Der skal, ifølge deltagerne, skabes flere vådområder i Danmark for at imødegå den større mængde vand, der kommer som følge af klimaforandringerne. Vådområderne kan fungere som bufferområder, hvor der kan skabes kontrollerede oversvømmelser i perioder med meget nedbør. Flere vådområder, påpegede deltagerne, vil også betyde mere natur til gavn for dyr, planter og mennesker. Vådområder vil typisk ligge i tilknytning til vandløb og skal etableres på landbrugsjord. For at gøre det muligt at etablere flere vådområder opfordres regering og Folketing til: at påtage sig det overordnede planlægningsansvar for at pege på de steder, hvor der skal skabes større vådområdeprojekter. at skabe rammerne for, at kommuner er i stand til at koordinere klimatilpasningen og herunder etableringen af vådområder på tværs af kommunegrænser. at ekstensivere ha drænede landbrugsområder og udlægge dem til nye vådområder

12 Naturgenopretning/naturbevarelse Den kommunale planlægning skal have et stærkt fokus på naturgenopretning og naturbevarelse, fastslog deltagerne, da klimaforandringer betyder, at en række naturområder vil forsvinde og andre vil komme under pres. Med naturgenopretning og naturbevarelse vil der fortsat være en mangfoldig natur og et rigt dyre- og planteliv til danskerne trods klimaforandringerne. Folketing og regering kan handle på en række nationale områder, der vil fremme naturbevarelse og naturgenopretning. Regering og Folketing opfordres derfor til: at udarbejde en national naturplan, der udpeger de steder, hvor kommunerne skal foretage henholdsvis naturgenopretning og naturbevaring. Planen skal samtidig indeholde specifikke krav for at sætte projekterne i gang. at stille økonomiske midler til rådighed for kommunerne, der er øremærket til naturbevaring og naturgenopretning. at planlægge et landsdækkende naturnetværk og naturgenopretning af tidligere naturområder. Det vil skabe en sammenhængende robust natur, der kan modstå klimaforandringernes påvirkning. at skabe en dynamisk naturforvaltningsstrategi, hvor der gives plads til, at naturen kan forandre sig, når den påvirkes af klimaændringerne. Grønne tage Der skal satses på grønne tage i byområder, understregede topmødedeltagerne. Grønne tage reducerer CO2-udslippet og tilbageholder vand ved kraftige regnskyl. Samtidig medvirker de til at skabe bedre natur og miljø i byerne. På topmøderne blev der lagt vægt på, at kommunerne går foran som det gode eksempel for kommunens borgere, erhvervsliv og organisationer. For at fremme antallet af grønne tage i Danmark opfordres regering og Folketing til: at stille et bindende krav om, at minimum 30 procent af nyt boligbyggeri og 80 procent af nyt industribyggeri i byerne skal have grønne tage. at skabe en støtteordning til etablering af grønne tage, der kan søges af private borgere såvel som virksomheder og organisationer. Regnvandshåndtering i byerne Der skal gøres en stor indsats for at håndtere den øgede mængde af regnvand i Danmarks byer, mente topmødedeltagerne. Kommunerne skal aktivt arbejde med og satse på naturlig regnvandshåndtering frem for udbygning af kloakker. Anbefalingerne fra topmøderne pegede på løsninger som lokale nedsivningssteder til regnvand, oversvømmelsesområder og grønne kiler i byerne. Ydermere blev det anbefalet, at der skal være færre befæstede områder, dvs. færre asfalterede parkeringspladser ved fx indkøbscentre og kommunale bygninger, og der skal sættes forsøgsprojekter i søen på særligt kritiske steder i de enkelte kommuner, hvor grus, græsser og særlige græsarmeringssten tillader nedsivning af nedbør. Naturlig regnvandshåndtering i byerne vil betyde flere grønne områder til glæde for borgerne samt økonomiske besparelser, da der skal foretages tilsvarende færre kloakudvidelser. Der kan på nationalt plan i høj grad gøres noget for, at kommunerne har et stærkt fokus på naturlig regnvandshåndtering i byerne. Derfor opfordres regering og Folketing til: at investere i en naturligt forebyggende klimatilpasningsindsats imod øgede regnmængder i byerne. at stille bindende krav til kommunerne om lokal regnvandshåndtering som en fast integreret del af kommuneplanerne. at lave en national naturplan, der peger på de steder, hvor der skal laves grønne kiler i og omkring byerne. at stille bindende krav til landets kommuner om at reducere antallet og størrelsen af befæstede områder i byområder med tæt bebyggelse. CASE: Regnvandshåndtering i Høje-Taastrup I Høje-Taastrup havde deltagerne på topmødet en lang række konkrete anbefalinger til, hvordan kommunen bør håndtere regnvand i byerne. Folketing og regering bør vedtage bindende krav til alle landets kommuner om at gøre lokal regnvandshåndtering til en fast integreret del af kommuneplanerne. Håndteringen af regnvandet lokalt skal være synlig og bruges til at skabe liv i nærmiljøet. Regnvandshåndteringen skal være en del af kvarterløftsprojekter i kommunen. I disse kvarterløftsområder skal der etableres grønne tage, grønne kiler og rekreative regnvandsbassiner som oversvømmelsesområder og badesøer, hvor regnvandet bliver anvendt. Det er afgørende, at borgerne bliver involveret i etableringen af regnvandsprojekterne for at sikre et stærkt lokalt engagement. Derfor skal kommunen skabe projekterne i samarbejde med borgere i områderne, hvor indsatsen skal iværksættes

13 Hvorfor lokale klimatopmøder? I Danmarks Naturfredningsforening har vi en vision om, at Danmark har 98 klimakommuner, der på hver sin måde leverer et bidrag til at nedsætte Danmarks CO2-udledning. I alt har 52 kommuner pr. 1. november tilsluttet sig klimakommuneaftalen. Som klimakommune forpligter kommunen sig som virksomhed til at reducere CO2-udslippet med 2 procent årligt frem mod På den måde bidrager kommunen til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser. Kommunens hovedrolle i klimaet De danske kommuner kan i samarbejde med det lokale erhvervsliv, borgere og organisationer spille en stor rolle for at reducere de menneskeskabte klimaforandringer. Det handler om at udnytte de lokale muligheder. Det er netop dette potentiale, som de ni lokale klimatopmøder har faciliteret i de enkelte kommuner. Der er blevet udarbejdet konkrete og handlingsorienteret klimaanbefalinger, og kommunen som virksomhed tager mange beslutninger, der påvirker klimaet. Men skal kommunale beslutninger have den størst mulige effekt, skal samarbejdspartnere i kommunen være involveret i processen. Det handler om lokale virksomheder, organisationer, de forskellige forvaltninger i kommunen og borgerne. Det er derfor helt afgørende at inddrage repræsentanter fra alle dele af kommunen på de lokale klimatopmøder, da en klimabevidst borger måske har en god løsning på transportområdet. Eller der en virksomhed, der har en idé til, hvor det er bedst at spare på energien. Her kan kommunen som virksomhed samarbejde med det lokale erhvervsliv og som myndighed fremme de klimavenlige løsninger. Samtidig kan kommunen gå foran på klimaområdet. Og som ansvarlig for kommuneplanlægningen kan kommunen gøre plads til den vedvarende energi, planlægge for bæredygtig transport og beskytte den natur og de naturoplevelser, der er truet af klimaforandringerne. Det handler om at tænke klimasmart og finde konkrete lokale løsninger, der tilgodeser flere forhold på en gang. Hvordan holdt vi klimatopmøderne? Metoden bag topmøderne er inspireret af Appreciative Inquiry, hvor der fokuseres på relationer, muligheder og positive fremtidsbilleder. Alle topmøderne var faciliterede. Det betyder konkret, at alle topmøderne både har indeholdt en idé-genererende session og idé-udvælgelsessession, der førte frem til de konkrete klimaanbefalinger. Det sikrede, at det var muligt for deltagerne at komme på en lang række nyskabende, kreative og anderledes klimaideer. Samtidig medførte idéudvælgelsen, at klimaanbefalingerne blev konkrete og håndterbare. Ud over disse to faser indeholdt hvert møde også inspirationsoplæg og fokuserede rammer, der fremmede netværksdannelse deltagerne imellem. Læs mere om de enkelte klimatopmøder på Fokus på lokale klimaproblematikker Hvert topmøde indeholdt de skitserede træk, men samtidig blev de også skræddersyet efter de klimaproblematikker, der gør sig gældende i de enkelte kommuner. Det skete i et løbende samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og de ni kommuner, hvor topmøderne fandt sted. Det betød, at Danmarks Naturfredningsforening og den enkelte kommune udarbejdede en fælles strategi for topmødet med udgangspunkt i en generel drejebog, der blev tilpasset kommunens specielle forhold. Klimasmarte løsninger naturen som våben Tænker vi naturen ind i klimasmarte løsninger, kan den bidrage til at reducere klimaforandringer og til at hjælpe med klimatilpasningen: Grønne arealer i byen sænker temperaturen på varme sommerdage og opsuger regnvand. Dermed kan grønne områder fungere som alternativ til at udvide kloaksystemer. Grønne tage isolerer bygningerne og sparer dermed CO2, som ellers skulle bruges til at opvarme og nedkøle bygningerne. Desto mere skov og beplantning, desto mindre CO2 da træer og beplantning optager CO

14 DKDk ukuk 26 27

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding

Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding På vej mod en grønnere fremtid! I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer, vi står overfor, give os et varmere klima, end jorden har oplevet i

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere