Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Matematik i Hjælpeskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Matematik i Hjælpeskolen"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Matematik i Hjælpeskolen 2004

2 Indholdsfortegnelse til læseplan for matematik i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 2 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder i matematik side 2 Generelle bemærkninger om undervisningen af elever i hjælpeskolen side 4 Generelle bemærkninger om matematikundervisningen i hjælpeskolen side 4 Læseplanens opbygning side 6 Læseplanens struktur side 6 Trin 1 side 7 Emner side 7 Handleplan side 7 Trin 2 side 9 Emner side 9 Handleplan side 9 Trin 3 side 12 Emner side 12 Handleplan side 12 Trin 4 side 15 Emner side 15 Handleplan side 15 Trin 5 side 18 Emner side 18 Handleplan side 18 Bilag side 21 Grundskrift - Obligatorisk skriftform side 21 Grundskrift - Obligatorisk skriftform side 22 Opstillingsmåder i skriftlig regning side 23-1-

3 Læseplan for matematik i hjælpeskolen Formål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. I arbejdet med emner og problemstillinger indgår analyse og samtale som et vigtigt led. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne tilegner sig arbejdsmetoder, der kan sætte dem i stand til såvel på egen hånd som i samarbejde med andre at løse problemer og skaffe sig viden. Desuden skal undervisningen medvirke til den enkelte elevs alsidige, personlige og sociale udvikling og således danne grundlag for, at eleven kan handle og tage stilling på en hensigtsmæssig måde. Det tilstræbes, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Centrale kundskabs- og færdighedsområder i matematik De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: arbejde med tal og algebra arbejde med geometri matematik i anvendelse kommunikation og problemløsning. I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværfaglige emner. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleven kan forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold udbygge deres matematiske viden. -2-

4 Arbejde med tal og algebra Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende tal i forskellige sammenhænge arbejde med forskellige skrivemåder og tal benytte regneregler bestemme størrelser ved måling og beregning arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystemet vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler ved beregning. Arbejde med geometri Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting arbejde med plan - og rumgeometriske figurer fra dagligdagen arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser. Matematik i anvendelse Undervisningen skal lede mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge hensigtsmæssig regneart i givne situationer bruge matematik som et redskab i dagligdagen arbejde med grafiske fremstillinger forstå matematikkens muligheder Kommunikation og problemløsning Undervisningen skal lede mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer give faglige begrundelser for fundne løsninger vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk. -3-

5 Generelle bemærkninger om undervisningen af elever i hjælpeskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder har problemer på de fleste områder i forbindelse med skolearbejde og -liv. Eleverne udviser betydelig spredning mht. intellektuel, sproglig, følelsesmæssig, social og motorisk udvikling samt i praktiske færdigheder. Kombinationen af de forskellige funktionshandicap fører ofte til snæver begrebs- og forestillingsverden, følelsesmæssig ustabilitet og manglende selvtillid. I undervisningen giver dette sig konkret til kende ved, at disse elever har svært ved at abstrahere og arbejde med symboler indse sammenhænge og drage slutninger fastholde og forstå indlært stof omstille sig til nyt arbejde, nye situationer og nye mennesker. Med udgangspunkt i den enkelte elev og dennes behov drejer det sig om at fremme livsdueligheden - både på kort og lang sigt. Elevens kompetencer skal øges uanset funktionsniveau. De grundlæggende færdigheder i matematik skal udvikles gennem hele skoleforløbet, således at eleven bliver i stand til at tilegne sig kundskaber i faget matematik, også når matematik indgår i tværfaglige emner og problemstillinger. De grundlæggende færdigheder og kundskaber i faget matematik angår hele elevens livssituation. Generelle bemærkninger om matematikundervisningen i hjælpeskolen Om forudsætninger og metoder De elever, der arbejdes med i hjælpeskolen, er oftest sent udviklede. For de fleste elevers vedkommende betyder dette, at der i matematik må arbejdes meget og længe med konkrete materialer og med opgavetyper, der har tilknytning til elevernes dagligdag. De undervisningsmetoder, der anvendes, må således afhænge af den enkelte elevs udviklingsstade og på denne måde understøtte og fremme elevens indlæring og udviklingsmuligheder. Elevens sproglige baggrund Når eleven starter i første klasse i hjælpeskolen, har denne som regel været 2-3 år i en dansk børnehave. Her har eleven mødt det danske sprog, men har generelt haft svært ved at lære de grundlæggende færdigheder. De fleste elever har tysk som deres førstesprog og dansk som deres andetsprog. Derudover har eleverne forskellige sproglige forudsætninger betinget af de forskellige hjems sproglige vaner. Denne sproglige baggrund - såvel som børnehavernes undervisning (se læseplanen for Sprog og læsning) - må der tages udgangspunkt i, når begynderundervisningen i matematik starter. I matematikundervisningen, og når matematik indgår i tværfaglige emner, sker der en sproglig læring. Eleven har her mulighed for at udtrykke sig såvel fagligt som i sociale sammenhænge. -4-

6 Matematikundervisningen må således fremme og støtte den sproglige udvikling gennem hele elevens skolegang. Eleven må efter endt skolegang have tilegnet sig de mest almindelige faglige udtryk på såvel dansk som tysk, være funktionelt tosprogede og derigennem have mulighed for at begå sig i det samfund, som eleven udskoles til. Emneundervisning og samarbejde med andre fag Det anbefales, at matematik indgår som et naturligt led i tværfagligt arbejde. Eleverne vil herigennem få en fornemmelse for fagets praktiske anvendelse. Lommeregneren I læseplanen indføres lommeregneren på Trin 5. Der vil være elever, der p.g.a. svag hukommelse og koncentrationsvanskeligheder har behov for at bruge lommeregneren på et langt tidligere trin. Hvis det skønnes, at elevens faglige udvikling gavnes, kan det anbefales, at indføre lommeregneren tidligere i forløbet. IT i undervisningen Computeren er et godt redskab til eleverne i hjælpeskolen. Der findes mange gode programmer, der kan anvendes direkte i undervisningen, og som styrker indlæringen både fagligt og i den praktiske anvendelse af computeren. Elevernes færdigheder og kompetencer IT i undervisningen gælder alle skolens fag. Der er udarbejdet en læseplan for IT i undervisningen, hvor man kan få et overblik over hele IT forløbet. Et samarbejde med klassens øvrige lærere kan sikre, at man ved fælles hjælp når de mål, der er beskrevet. Det forventes, at langt de fleste elever i hjælpeskolen efter endt skolegang kan opfylde kravene, der er anført i IT læseplanen. IT læseplanens struktur følges i videst muligt omfang, dog vil det være forskelligt, hvornår den enkelte elev kan starte og i hvilket tempo, der kan arbejdes. -5-

7 Læseplanens opbygning Undervisningen i faget matematik er opbygget i 5 trin. Disse skal ikke ses som klassetrin, men som en kontinuerlig udvikling af undervisningen for faget matematik. Det vil være forskelligt, på hvilket trin den enkelte elev befinder sig, efter endt skolegang. Der vil være en del elever, der kan følge læseplanens 5 trin, og der vil være nogle, der ikke kan klare dette. Det er den enkelte lærers opgave og ansvar at stå for den faglige tilrettelæggelse af undervisningen og at udvælge de arbejdsområder, der er relevante for den enkelte elev inden for Trin 4 og Trin 5. Læseplanens struktur Hvert trin er inddelt i to hovedområder: / \ Emner Handleplan -6-

8 TRIN 1 Emner Undervisningen omfatter: Tal og algebra talområdet 0-5 / 5-10 antalsforståelse tallæsning talskrivning relationer (sortere) addition subtraktion. Geometri former mønstre. Handleplan Tal og algebra Talområdet 0-5, 5-10 indlæres Det er vigtigt, at eleverne får en grundlæggende sikkerhed i forståelsen af tallenes betydning. Talområdet kan med fordel opdeles i tallene 0-5 og tallene Antalsforståelse Ved indlæring af tallene arbejdes med antalsforståelse. Det er en forudsætning for elevernes forståelse af tallene, at der arbejdes med konkrete materialer. På denne måde forbindes mængderne med symbolerne. Tallenes indbyrdes størrelsesforhold anskueliggøres på tallinien. Tallene 0-10 trænes som rækketælling. Eleverne trænes i læsning af enkelte, vilkårlige tal og forbinder denne tallæsning med en mængde. Lige og ulige tal læres. Der arbejdes med udtryk som: flere/færre, større/mindre, lige mange, før/efter. -7-

9 Talskrivning Eleverne på Trin 1 har ofte brug for særlig træning i talskrivning. Allerede fra begyndelsen lægges der vægt på, at eleverne træner den korrekte skrivning af tallene (se bilag 1 side 21 og 22). Relationer Både under antalsforståelse, addition og subtraktion arbejdes der med relationer. Forståelsen af de matematiske relationer - lige så mange som/flere end/færre end - læres. Tegnene >,< og = anvendes. Eleverne sorterer konkrete materialer efter udseende og evt. anvendelse. Addition For at give eleverne en grundlæggende forståelse for addition arbejdes med forskellige konkrete materialer. Eleverne lærer tegnene + og =. De præsenteres for vandret og lodret opstilling. Der arbejdes med opfyldningsopgaver af typen: hvor mange mangler der til.. og hvor langt er der op til.. Når eleverne har opnået en vis sikkerhed ved hjælp af de konkrete materialer, trænes plusnavne for tallene, plustabeller og gode venner (plusnavne for 10). Eleverne trænes i at forstå og selv at formulere små regnehistorier. Subtraktion Ligesom ved indlæring af addition er det vigtigt at anvende mange forskellige konkrete materialer. Eleverne lærer tegnet -. De præsenteres for vandret og lodret opstilling. Ved subtraktion bruges den østrigske metode, hvor der arbejdes med opfyldning, og den nære forbindelse til addition understreges. Når eleverne har opnået en vis sikkerhed ved hjælp af de konkrete materialer, indlæres minustabeller. Eleverne trænes i at forstå og selv formulere små regnehistorier. Geometri Former Eleverne ordner materialer efter form og finder tilsvarende former i omgivelserne. De stifter bekendtskab med firkant, trekant, cirkel, lige/krum, lang/kort. Mønstre Eleverne lægger rækker af mønstre, periodiske følger efter en given forskrift, finder forkert anbragte elementer i rækken og slutter sig til en rækkefølge ud fra oplysninger om elementer i rækken. -8-

10 TRIN 2 Emner Undervisningen omfatter: Tal og algebra talområdet / antalsforståelse talskrivning addition med tierovergang ved 10 addition fra subtraktion med tierovergang ved 10 subtraktion fra begyndende multiplikation uret pengeregning diagrammer. Geometri lineal (cm/m) lodret/vandret flytninger/spejlinger mønstre. Handleplan Tal og algebra Talområdet 0-20 / Talområdet udvides nu med tallene op til 20. Der arbejdes fortsat grundigt med tallenes betydning, og der lægges vægt på forståelsen af 10-talsystemets opbygning. Senere udvides talområdet gradvist til 100, og der arbejdes fortsat grundigt med 10-talsystemets opbygning. Benævnelserne tiere og enere indføres. Der arbejdes med tallenes placering på tallinien og tallenes indbyrdes størrelsesforhold. -9-

11 Antalsforståelse De forskellige talnavne indlæres. Der arbejdes med tallenes placering i talsystemet. Der arbejdes fortsat med at forbinde mængder med symboler. Talskrivning Eleverne træner fortsat i talskrivning. Vedrørende den korrekte skrivemåde henvises til bilag 1 side 21 og 22. Addition med tierovergang ved 10 Der arbejdes fortsat med gode venner, og princippet anvendes til støtte for forståelsen af tierovergang, og ligeledes for at fremme forståelsen af 10-talsystemets opbygning. Der kan fortsat arbejdes med plus-tabeller. Der indøves vandret og lodret opstilling. Addition fra Eleverne træner fortsat i vandret og lodret opstilling. Der arbejdes med addition uden tieroverovergang. Følgende additionstyper indlæres: 20+50, 22+4, Eleverne arbejder med benævnelserne tiere og enere. Subtraktion med tierovergang ved 10 Den østrigske metode anvendes. Ved hjælp af opfyldning underbygges den nære forbindelse til addition. Der arbejdes fortsat med gode venner, og princippet anvendes til støtte for forståelsen af tierovergang og ligeledes for at fremme forståelsen af 10-talsystemets opbygning. Der kan arbejdes med subtraktionstabeller. Der indøves vandret og lodret opstilling. Subtraktion fra Der arbejdes med subtraktion uden tierovergang. Følgende subtraktionstyper indlæres: 70-20, 76-2, Eleverne arbejder med benævnelserne tiere og enere. Den østrigske metode anvendes. Ved hjælp af opfyldning underbygges den nære forbindelse til addition. Eleverne træner fortsat i vandret og lodret opstilling. Begyndende multiplikation Forbindelsen mellem addition og multiplikation anskueliggøres og danner grundlag for forståelsen af multiplikation som addition af lige store addender. Gangetegnet ( og x) indføres. Tabellerne indtil 5 indlæres. Der trænes i såvel rækketælling som i de enkelte tabeller. Der anvendes skriftlig og mundtlig multiplikation med etcifrede tal. -10-

12 Uret På dette trin begynder træningen i at lære klokken at kende. Der arbejdes med hele og halve timer. Senere i forbindelsen med indlæringen af 5-tabellen indføres femten og fem minutter. Den digitale læse-skrivemåde anvendes også. Pengeregning Euro og cent samt kr. og øre indføres. Der bruges små regnehistorier, så eleverne forstår betydningen af pengesystemet og den naturlige forbindelse til addition og subtraktion. Forståelsen underbygges ved hjælp af konkrete materialer. Diagrammer Eleverne stifter bekendtskab med søjlediagrammet. Det anvendes f.eks. i forbindelse med sorteringsopgaver. Geometri Lineal Linealen som tegne- og måleredskab indføres, og eleverne lærer benævnelserne m og cm. Lodret/vandret Eleverne lærer at orientere sig i plan og rum. Begreberne lodret og vandret indføres. Flytning/spejling Der arbejdes med lette flytninger og spejlinger. Mønstre Eleverne lægger rækker af mønstre, periodiske følger efter en given forskrift, finder forkert anbragte elementer i rækken og slutter sig til en rækkefølge ud fra oplysninger om elementer i rækken. -11-

13 TRIN 3 Emner Undervisningen omfatter: Tal og algebra talområdet til 1000 addition med tierovergang subtraktion med tierovergang multiplikation med encifret multiplikator division med encifret divisor afrunding og overslag handelsregning begyndende brøkregning tid omskrivning ( kr./øre, euro/cent, cm/m, km/m, kg/g, l/dl) diagrammer. Geometri geometriske figurer/omkreds og areal vinkler/liniestykker flytninger/spejlinger. Handleplan Talområdet til 1000 Talområdet udvides nu med tallene op til Der arbejdes grundigt med tallenes betydning og tallæsning. Benævnelser hundreder, tiere og enere indlæres, idet der fortsat arbejdes med 10-talsystemets opbygning. Tallenes indbyrdes størrelsesforhold trænes fortsat. Addition med tierovergang Eleverne træner fortsat i vandret og lodret opstilling. Der arbejdes med addition med tierovergang. Angående lodret opstilling henvises til bilag 2 side 23 og

14 Subtraktion med tierovergang Den østrigske metode anvendes. Ved hjælp af opfyldning underbygges den nære forbindelse til addition. Eleverne træner fortsat i vandret og lodret opstilling. Der arbejdes med subtraktion med tierovergang ved enere og tiere. Angående lodret opstilling henvises til bilag 2 side 23 og 24. Multiplikation med encifret multiplikator Multiplikationstabellerne til 10 indøves og danner grundlag for den senere skriftlige multiplikation. Der trænes i såvel rækketælling som i de enkelte tabeller. I skriftlig multiplikation udvides talområdet gradvist. Der trænes i multiplikation med hele tiere og hundreder. Multiplikation af tocifret multiplikant og encifret multiplikator uden tierovergang (fx 51x3). Når eleverne er sikre heri, samt i korrekt opstilling, udvides til mulplikation med tierovergang (fx 155x3). Angående opstilling se bilag 2 side 23 og 24. Division med encifret divisor Divisionstabellerne gennemgås i sammenhæng med multiplikationstabellerne. Divisionstegnet (: og ) indføres. Eleverne træner divisionsopgaver inden for tabellerne. Senere trænes division med rest. Når eleverne er sikre i disse opgavetyper, indlæres skriftlig divisionsopstilling (se bilag 2 side 23 og 24). Opgavetypernes sværhedsgrad udvides gradvist inden for talområdet. Afrunding og overslag For at opøve elevernes kritiske sans angående korrektheden og realismen af deres facitter og for at danne et hurtigt overblik trænes der i afrunding og overslag. For at lave et hurtigt overslag over et resultat afrundes til hele tiere og hele hundreder m.v. Afrunding bruges endvidere inden for handelsregning. Handelsregning Inden for handelsregning arbejdes med mundtlige og skriftlige opgavetyper, der indeholder de fire regningsarter. Eleverne skal have en grundig forståelse af pengeregning og være i stand til at betale forskellige beløb og give tilbage. Her kan med fordel anvendes konkret materiale (euro og cent). Begyndende brøkregning På dette trin er brøkregning knyttet tæt sammen med division, idet eleverne f.eks. lærer at finde halvdelen af et beløb. Basis for den senere brøkregning grundlægges her. Eleverne stifter bekendtskab med brøker og lærer at indtegne og aflæse forskellige brøkdele. -13-

15 Tid Arbejdet med uret fortsættes og færdiggøres. I arbejdet med tid lærer eleverne nu at omregne inden for sekunder, minutter og timer. Der arbejdes med relevante opgavetyper f.eks. aflæsning af busplaner. Eleverne skal endvidere arbejde med opgaver inden for dage, uger, måneder og år. Omskrivning Eleverne stifter bekendtskab med de forskellige måleenheder: mm, cm, dm, m, km, dl, l, g, kg. Der arbejdes fortsat med møntenhederne: kr., øre, euro, cent. Geometri Geometriske figurer/areal og omkreds Eleverne lærer begreberne trekant, firkant, herunder rektangel og kvadrat. Der arbejdes med at finde areal og omkreds. Benævnelsen cm² indføres. Eleverne trænes i at tegne såvel trekanter, firkanter som cirkler. Liniestykker/vinkler Eleverne lærer om rette linier og begrebet liniestykke indføres. Herunder lærer eleverne at finde og tegne vinkler. Begreberne ret, spids og stump vinkel indføres. Tegnetrekanten benyttes. Eleverne lærer at måle og tegne vinkler ved hjælp af vinkelmåler. Flytninger/spejlinger Der arbejdes fortsat med flytninger og spejlinger. Der kan arbejdes med spejlograf. Kalken indføres som hjælpemiddel. Diagrammer Arbejdet med diagrammer fortsætter. Søjlediagrammet anvendes fortsat som beskrivelsesmiddel i arbejde, som har relation til elevens hverdag (fødselsdage, husdyr o.s.v.). -14-

16 TRIN 4 Emner Undervisningen omfatter: Tal og algebra talområdet til decimaltal addition og subtraktion multiplikation indtil 3-cifret multiplikator division med encifret- og tocifret divisor brøkregning (brøkregler) afrunding/overslag handelsregning/zweisatz diagrammer/koordinatsystem (1. kvadrant). Geometri Geometriske figurer/areal og omkreds Rumfang målestoksforhold. Handleplan Tal og algebra Talområdet til Talområdet udvides med tallene op til Der arbejdes grundigt med tallenes betydning og tallæsning. Benævnelserne titusinder, hundredetusinder og en million indlæres. Tallenes indbyrdes størrelsesforhold trænes fortsat. Decimaltal 10-talsystemet udvides til at omfatte tiendedele, hundrededele og tusindedele, og der arbejdes grundigt med deres placering i decimaltallet. Der arbejdes med omskrivning af tiendedele (cm/mm, m/dm, dl/l), hundrededele (kr./øre, euro/cent, m/cm), tusindedele (km/m, kg/g). -15-

17 Addition/subtraktion Der arbejdes fortsat med addition og subtraktion inden for det nævnte talområde. Ved subtraktion henvises til bilag 2 side 23 og 24. Skriftlig addition og subtraktion med decimaltal indøves. Multiplikation Multiplikationstabellerne øves stadig. Skriftlig multiplikation udvides gradvist med indtil trecifret multiplikator. Ang. opstilling henvises til bilag 2 side 23 og 24. Der arbejdes med multiplikation af decimaltal. Division med tocifret divisor Divisionsopgaverne udvides gradvist til at omfatte division med tocifret divisor. Ang. opstilling henvises til bilag 2 side 23 og 24. Der arbejdes med division af decimaltal med encifret divisor. Brøker I forbindelse med division lærer eleverne at finde brøkdele af hele tal. Begreberne brøkstreg, tæller og nævner indføres. Der arbejdes med omskrivning af hele tal til brøk og omvendt blandet tal til uægte brøk uægte brøk til blandet tal forlænge og forkorte brøker. Addition og subtraktion af ens- og uensbenævnte brøker indlæres. Afrunding og overslag For at opøve elevernes kritiske sans angående korrektheden og realismen af deres facitter og for at danne et hurtigt overblik trænes der i afrunding og overslag. For at lave et hurtigt overslag over et resultat afrundes til hele tiere og hele hundreder m.v. Afrunding bruges endvidere inden for handelsregning. Handelsregning Der arbejdes fortsat med mundtlige og skriftlige opgavetyper, der indeholder de fire regningsarter. Opgaverne udvides til at omfatte regning med Zweisatz. Eksempel: 1 stk. koster 17 euro. 5 kg vindruer koster 9,50 euro 3 stk. koster euro 1 kg vindruer koster euro -16-

18 Diagrammer/koordinatsystem (1.kvadrant) Eleverne gøres fortrolige med at tegne og aflæse diagrammer. Eleverne skal lære begreberne 1. og 2. akse (x og y akse). Søjlediagrammer indsættes i koordinatsystemet. Eleverne lærer at aflæse kurver. Der arbejdes med flytninger og spejlinger. Geometri Geometriske figurer/areal og omkreds Der arbejdes fortsat med firkantens areal og omkreds. Formlerne læres. Eleverne lærer at beregne trekantens omkreds. Rumfang På dette trin begynder rumfangsberegning. Eleverne præsenteres for form og navn af forskellige rumlige figurer (fx kasse, terning, kugle, cylinder). Der arbejdes med lette øvelser. Der kan med fordel anvendes konkrete materialer. Målestoksforhold Betydningen af målestoksforhold og den praktiske anvendelse forklares, og der arbejdes med forskellige øvelser. -17-

19 TRIN 5 Emner Lommeregneren indføres. Undervisningen omfatter: Tal og algebra talområdet negative tal de fire regningsarter brøkregning decimaltal procentregning rentesregning handelsregning/ Dreisatz koordinatsystem. Geometri trekantens areal rumfang cirklen målestoksforhold. Handleplan Tal og algebra Talområdet de negative tal Eleverne præsenteres for de negative tal. Der arbejdes med lette mundtlige øvelser (f.eks. aflæsning af temperaturer). De fire regningsarter Der trænes fortsat i de fire regningsarter såvel mundtligt som skriftligt. -18-

20 Brøkregning Brøkbegrebet udbygges og sikres. Addition og subtraktion af brøk og blandede tal repeteres. Multiplikation og division af brøk med helt tal anskueliggøres og gennemarbejdes. Eleverne præsenteres for brøkregneregler. Decimaltal Forståelsen for decimaltal udbygges og sikres. Der arbejdes med addition, subtraktion, multiplikation og division af decimaltal. Lommeregneren kan med fordel anvendes til disse øvelser. Omskrivning af brøk til decimaltal indlæres. Procentregning Procent indføres og der arbejdes med en grundlæggende forståelse af begrebet. Procentbegrebet uddybes, så eleverne efterhånden opnår færdighed i at opfatte en procentsats som en del af en helhed, som en relativ beskrivelse samt at bruge procentbegrebet i forskellige sammenhænge. Procentregning anvendes i forbindelse med handelsregning samt rentesregning. Rentesregning I forbindelse med rentesregning indføres begreberne kapital, rente og rentefod. Der arbejdes med lette øvelser, så eleverne får forståelse for opsparing og lånemuligheder. Handelsregning / Dreisatz Indenfor handelsregning indføres begreberne købspris, salgspris, fortjeneste, tab, samlede udgifter og rabat. Der trænes i opgavetyper, hvor der indgår Dreisatz. Eksempel: 3 kg ost koster 29,70 euro 1 kg ost koster euro 5 kg ost koster euro Indenfor handelsregning arbejdes ligeledes med begreberne grundværdi, procentsats og procentværdi. Eleverne lærer om budget og lærer at opstille og føre et almindeligt regnskab for en familie. Koordinatsystem Der arbejdes med de 4 kvadranter i koordinatsystemet. Der trænes i øvelser med at aflæse og indtegne kurver og diagrammer. Der arbejdes med flytninger og spejlinger i koordinatsystemet. -19-

21 Geometri Trekantens areal Arbejdet med trekanten fortsættes og eleverne lærer at beregne trekantens areal. Formlen læres og eleverne lærer at indsætte tal i formlen samt at udregne arealet. Rumfang Benævnelserne cm³ m.v. og liter indføres. Eleverne lærer at beregne rumfanget af en kasse. Formlen læres og eleverne lærer at indsætte tal i formlen og udregne rumfanget. Cirklen Cirklen gennemgås og eleverne lærer de forskellige benævnelser, der er tilknyttet cirklen. Eleverne lærer at beregne cirklens omkreds og areal. Formlerne indføres og der trænes i at indsætte tal i formlerne og at beregne værdierne. Målestoksforhold Der arbejdes fortsat med øvelser inden for målestoksforhold. -20-

22 Bilag 1 Grundskrift - Obligatorisk skriftform -21-

23 Bilag 1 Grundskrift - Obligatorisk skriftform -22-

24 Bilag 2 Opstillingsmåder i skriftlig regning Ifølge skrivelse af fra landets undervisningsministerium til skolerne skal der i skriftlig regning anvendes ensartede opstillingsmåder ved subtraktion, multiplikation og division. Det vil være naturligt (men er altså ikke noget krav), at man i addition anvender en opstillings- og regnemåde, der minder om subtraktion. Herunder vises opstillingsmåderne, men det må understreges, at der går en række øvelser forud: f.eks. må eleverne, inden subtraktionsopstillingen læres, være fortrolige med opgaver af denne art: 6 + = = = 15 Ligeledes er det vigtigt, at eleverne også her bliver gjort opmærksomme på princippet i positionssystemet og på betydningen af dette for regneopstillingerne. addition: Der lægges vægt på flg. regler: Additionen sker nedfra Menterne skrives forneden Kontrolregning foregår oppefra Additionen kan gennemføres på denne måde: skriv 9 mente skriv 6 mente skriv 15 subtraktion: Opfyldningsmåden (den additive måde) anvendes, og subtraktionen kan foregå på denne måde: plus 7 er 16 skriv 7 mente 1 2 plus 5 er 7 skriv 5 3 plus 2 er 5 skriv plus 5 er 22 skriv 5 mente plus 1 er 16 skriv 1 mente plus 1 er 5 skriv

25 Bilag 2 multiplikation: Nedenstående relger følges: 1. Multiplikator sættes bagest. 2. Hundreder, tiere og enere i facit noteres under tilsvarende position i multiplikator. 3. Når multiplikator er flercifret, begyndes med det ciffer, der har den største værdi division: : : 2 5 Nedenstående regler følges: 1. Divisor skrives bagest. 2. Alle tal i mellemregningerne noteres : 9 = : 2 5 = rest

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Fagplan for Matematik

Fagplan for Matematik Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Samtalen

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.

Læs mere

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Undervisningsbeskrivelse for matematik Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Kolorit, der består af to grundbøger. Hver bog er inddelt i 6-7 forløb,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik 1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Matematik 3. klasse Årsplan

Matematik 3. klasse Årsplan Matematik 3. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Kende positionssystemet. Kunne veksle mellem titusinder og hundredetusinder. Kunne gange med 10. Kunne gange

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11 Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

Årsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering

Årsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering Uger Emne Materialer Evaluering 32-35 Addition og Subtraktion Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal Eleverne kan addere 4-cifrede tal med 4-cifrede tal Eleverne kan addere

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i matematik

Årsplan for 2. klasse i matematik Årsplan for 2. klasse i matematik Grundbog og hjælpemidler: Alle elever får udleveret en bog Sigma i 2. klasse bog A. Denne bog skulle vi være færdig med omkring slutningen af året, hvorefter eleverne

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Matematika rsplan for 8. kl

Matematika rsplan for 8. kl Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Matematik 3. klasse v. JEM

Matematik 3. klasse v. JEM Matematik 3. klasse 2017-2018 v. JEM Læringsmål er fortrinsvis taget fra: Undervisningsministeriets Fælles Mål Matematik 2014. Trinmål for faget matematik efter 3. klassetrin. Undervisningen vil indeholde

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv. Undervisningen

Læs mere

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal

Læs mere

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK MATEMATIK FORMÅLET FOR FAGET Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører: Matematik for malere praktikopgaver 2 Geometri Regneregler Areal Procent Tilhører: 2 Indhold: Geometri... side 4 Regneregler... side 10 Areal... side 12 Procent... side 16 Beregninger til praktikopgave

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 4. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier!!!* Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter Regneregler Grundbogen side 7-19 Arbejdsbogen side 1-6

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter Regneregler Grundbogen side 7-19 Arbejdsbogen side 1-6 Årsplan Matematik 5.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 5, som består af en grundbog og en arbejdsbog. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 5 samt opgaver

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Årsplan for matematik 2013/2014

Årsplan for matematik 2013/2014 33 Valg af regningsart Matematikundervisningen vil komme til at indeholde forskellige arbejdsformer med vægt på klasseundervisning, diskussion, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Derudover vil vi fortsætte

Læs mere