EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 5/2010 EU...2 EU 2020 strategien - Unge på vej...2 Det belgiske formandskab 2010: Europe in Action...5 BESKÆFTIGELSE...7 Arbejdsmarkedspensioner skal sendes i udbud...7 UDDANNELSE...9 EU på vej med god praksis for test af nøglekompetencerne...9 Indikatorer på vej for læringskompetence...10 OECD...11 Education at a Glance Side 1 af 13

2 EU EU 2020 strategien - Unge på vej Den 15. september lancerede Europa-Kommissionen "Unge på vej" (Youth on the Move), som er et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien. "Unge på vej" handler om at tackle den høje ungdomsarbejdsløshed i EU og få flere unge og studerende i læringsmobilitet. Initiativet ligger i forlængelse af grønbogen om unges læringsmobilitet, som DLI afgav høringssvar til i efteråret I forbindelse med lanceringen af Unge på vej har Europa-Kommissionen udgivet "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Unge på vej Et initiativ om udnyttelse af unges muligheder for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union". Europa-Kommissionen indleder samtidig tre offentlige it-baserede-høringer om EU s uddannelsesprogram, om ungdomsprogrammet og programmet for videregående uddannelse. Alle er inviteret til at deltage dvs. både enkeltpersoner, foreninger, organisationer og parterne på områderne. Undervisningsministeriet har også sat en dansk høring i værk gennem EUspecialudvalget vedrørende uddannelse.. Grundnotatet incl. høringssvarene skulle forelægges Folketinget senest den 20. oktober. Generelt om Unge på vej Meddelelsen fra Europa-Kommissioen om Unge på vej omfatter adskillige initiativer. Der er hensigtserklæringer, der omhandler alt fra førskole-niveau til de videregående uddannelser. Kommissionens udspil er i direkte forlængelse af Europa 2020-stragien og hvordan de overordnede mål kan nås. Udfordringerne og målene i meddelelsen fokuserer på at tackle en uacceptabelt høj ungdomsarbejdsløshed på 21 %, at reducere frafaldsprocenten i uddannelsessystemet til 10 %, at EU når en erhvervsfrekvens på 75 % for befolkningen mellem 20 og 64 år, og at mindst 40 % af befolkningen mellem 30 og 34 år inden 2020 skal have afsluttet en videregående uddannelse. Der er en udbredt konsensus om, at EU-landene skal opnå bedre resultater for læsefærdighed ift. de nuværende 24,1 % af de 15-årige som - ifølge PISA-undersøgelsen - har ringe læsefærdigheder. Et andet forslag, som især er møntet på erhvervsuddannelserne er, at uddannelserne skal udvikle mere fleksible læringsforløb, for at skabe bedre muligheder for skift mellem uddannelsesniveauer, og for at tiltrække ikke-traditionelle studerende her forstået som de svageste unge. Der er mange mål og hensigtserklæringer i meddelelsen, her omtales nogle få, der bliver opsummeret i fire overordnede indsatsområder. 1. Kommissionen vil arbejde for at sikre deltagelsen i livslang læring. Det skal grundlægges allerede i de tidlige år. Herunder udpeger Europa-Kommissionen følgende: Tackle de meget høje frafaldsprocenter i ungdomsuddannelserne Systemer til at validere ikke-formel og uformel læring. fremme lærlingelignende erhvervsuddannelse og praktikpladser af høj kvalitet. Bygge bro til arbejdsmarkedet. Der skal skabes fleksible læringsforløb for at få ikketraditionelle studerende sporet ind i uddannelsessystemet. 2. Europa-Kommissionen arbejde for få flere unge i EU til at gennemføre en videregående uddannelse. Det skal ske ved at Modernisere de videregående uddannelser. Skabe en benchmarking af universiteternes præstationer herunder undervisningens kvalitet Lancering af en ny international EU-strategi, der skal gøre uddannelser i EU mere attraktive internationalt. Side 2 af 13

3 3. I det tredje indsatsområde vil Europa-Kommissionen arbejde for at støtte læringsmobilitet. Dette skal ske ved at: Medlemslandene skal arbejde for at fjerne forhindringer for mobilitet. Europa-Kommissionen vil overvåge medlemslandenes fremskridt vha. en "resultattavle for mobilitet" (mobility scoreboard). Europa-Kommissionen lancerer et Unge på vej -website, der har som ambition at samle al information om mobilitet, samt et forslag om et Unge på vej-kort, og initiativet "Dit første EURES-job", der skal skabe bedre mulighed for at matche arbejdsgivere og jobsøgende unge rundt omkring i Europa. 4. Det sidste indsatsområde omfatter forslag, der skal forbedre beskæftigelsessituationen for unge i Europa. Kommissionen foreslår blandt andet, At alle medlemslande skal udstede en ungdomsgaranti for at sikre, at alle unge kommer i gang med arbejde, uddannelse eller aktivering. Desuden skal der være en registrering af ledige stillinger i Europa Der skal ydes støtte til unge iværksættere. Finansiering og kvalitetssikring af de videregående uddannelser De videregående uddannelser vurderes af EU som værende den største kilde til vækst; derfor har de stadig en høj prioritet i EU2020 strategien. Europa-Kommissionen efterlyser mere investering i uddannelse, samt en diversificering af finansieringskilderne dvs. diverse former for ekstern sponsorstøtte og brugerbetaling. Formålet er angiveligt at sikre høj kvalitet og modernisering af de videregående uddannelser. Ifølge Kommissionen er der nu og for fremtiden større efterspørgsel efter unge med videregående uddannelser. Kommissionen vil undersøge, om der på EU-niveau - og i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank - kan skabes lånemuligheder for studerende som et supplement til medlemslandenes ordninger. Om det kan få betydning for finansiering af danske uddannelser, herunder taxameter og SU er vanskeligt at vurdere på basis af meddelelsen. Kommissionen vil lave socialpolitik I flere af forslagene er Kommissionen helt ude på kanten af sit kompetenceområde. Nogle af forslagene går meget tæt på social- og arbejdsmarkedspolitik. Fx foreslår Kommissionen, at adgangen til sociale ydelser, hvis det er relevant, sikres og eventuelt udvides for de udenlandske studerende. Kommissionen forslår, at de unge skal have indkomstsikkerhed, samtidig med at der er effektive aktiveringsforanstaltninger og betingelser, så ydelserne kun går til unge, der er aktivt jobsøgende eller under uddannelse. De almendannende sider af uddannelse nævnes sporadisk, men mest som besværgelser. Der er meget lidt eller intet fokus på udsatte unge, demokrati og aktivt medborgerskab og uddannelse som et medium for at skabe social sammenhæng. Når aktivt medborgerskab nævnes, hænger det sammen med de økonomiske og sociale omkostninger, når unge ekskluderes fra uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Kommissionen har et enkelt afsnit om særlig støtte til udsatte unge, hvor de foreslår, at en løsning er at udvikle partnerskaber og aftaler med arbejdsgivere, som tilbydes særlig støtte til rekruttering af udsatte unge. Erhvervsuddannelsesområdet Der er også stort fokus på erhvervsuddannelsesområdet i meddelelsen. Stigende efterspørgsel på kvalifikationer også i ufaglærte job gør, at Kommissionen konstaterer, at der er et behov for at erhvervsuddannelserne moderniseres. Det omfatter bedre overgange mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, hvilket bl.a. udviklingen af den nationale kvalifikationsramme (NQF) skulle styrke, og samtidigt peges der på behovet for partnerskaber med erhvervslivet. Side 3 af 13

4 Lærlingelignende erhvervsuddannelse kan bidrage til at få også de svage unge ind på arbejdsmarkedet, og udformningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og finansieringen skal ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter for at lærlingeordningerne kan få succes og relevans for arbejdsmarkedet. Dette skal sikre brede kompetencer og at mindst fem mio. unge inden udgangen af 2012 skal blive optaget på en lærlingeuddannelse. Lærere og mobilitet Lærerne nævnes kun èt sted i meddelelsen, og det drejer sig om lærernes rolle ift. mobilitet. Kommissionen anerkender, at lærere, undervisere, forskere og unge arbejdstagere spiller en stor rolle som ambassadører for mobilitet både ved at inspirere unge til at tage ud i verden, eller af mere formel karakter ved at forberede unge, der tager ud, holde kontakt med en værtsinstitution, - organisation eller virksomhed. Kommissionen foreslår at der i den kommende revurdering af EU's mobilitetsprogrammer i højere grad bliver fokuseret på mobilitet for lærere og undervisere, så de kan inspirere de unge til at rejse ud. En ungdomsgaranti Kommissionen understreger, at der udover uddannelsespolitikken også er brug for et skub til socialpolitikken for at sætte gang i blandt andet mobiliteten (primært for de unge) og i øvrigt i at opnå de fælleseuropæiske mål. I forhold til socialpolitikken bevæger Kommissionen sig ind på reguleringen af arbejdsmarkedspolitikken. For eksempel foreslår Kommissionen, at der indføres en ungdomsgaranti: Inden for fire måneder efter endt uddannelse skal den enkelte unge tilbydes job, uddannelse eller aktivering. Unge skal i aktivering med betingelser, mener Kommissionen, så den unge fx kun får understøttelse, hvis de er i uddannelse eller arbejde. Kommissionen går også ind i de strukturelle problemer, der måtte være, som ikke sikrer, at udbuddet af arbejdskraft matcher efterspørgslen. I forhold til arbejdsmarkedet og de strukturelle problemer forslår Kommissionen, at der er større og bedre samarbejde mellem arbejdsmarkedsstyrelser i medlemslandene DBM/ 20 oktober Side 4 af 13

5 Det belgiske formandskab 2010: Europe in Action Belgien overtog EU-formandskabet den 1. juli 2010 efter Spanien. Det skete samtidig med, at landet reelt har stået uden regering siden valget i juni. Belgierne har i deres arbejdsprogram prioriteret følgende fem emneområder i deres formandskabsperiode. Overvindelse af den økonomiske krise, samt økonomisk og finansiel modernisering Kampen mod global opvarmning og miljømæssige aspekter i bred forstand EU's udvidelse Styrkelse af den sociale dimension i EU Gennemførelsen af Stockholm-programmets handlingsplan for retlige og indre anliggender, asyl og migration Under arbejdsprogrammet "Europe in action" opregner det belgiske formandskab de største udfordringer og aktiviteter. Hvor det spanske formandskab havde fokus på at tackle den økonomiske krise, vil det belgiske formandskab i højere grad kigge fremad og have fokus på regulering af den finansielle sektor. Men formandskabet tænker samtidig miljø og klima ind både med hensyn til skabelse af grønne jobs, men også med tanke på EU s stemme udadtil, f.eks. ved det kommende COP16 i Mexico i november og december. Uddannelse kobles tæt til arbejdsmarkedet Hverken uddannelse eller forskning udgør nogen selvstændig prioritet i formandskabets centrale mål, men i arbejdsprogrammets del om uddannelse er følgende områder prioriteret: bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt fremme af social integration europæisk samarbejde for at styrke gennemsigtigheden på erhvervsudddannelserne og fremme af arbejdstagernes mobilitet stimulering af uddannelse for bæredygtig udvikling videreudvikling af europæiske partnerskaber inden for obligatorisk undervisning fremme af unges mobilitet i lanceringen af flagskibsinitiativet "Youth on the Move" under Europa 2020-strategien modernisering af de videregående uddannelser Formandskabet vil arbejde for en bedre koordinering imellem medlemslande ift. forskning, udvikling og innovation. Forskning kobles tæt sammen med en ny industripolitik med fokus på skiftet til en grøn økonomi. Uddannelse spiller en central rolle i udviklingen mod en vidensbaseret økonomi, hvor arbejdsmarkedets behov skal styre uddannelsernes indretning. Specielt med den sidste pointe lægger belgierne sig i kølvandet på mantraet om hensynet til arbejdsmarkedet i forhold til indholdet i uddannelse. Det belgiske formandskab har selvstændigt valgt at sætte fokus på livslang læring og unge, som ikke gennemfører uddannelse efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne, mobilitet og modernisering Erhvervsuddannelserne, modernisering af videregående uddannelse og mobilitet for unge mennesker får meget fokus i løbet af efteråret. På det uformelle rådsmøde for undervisningsministre den 7. december, der afholdes inden for rammerne af Københavnerprocessen, ventes det, at der vedtages en ny strategi for Københavnprocessen for erhvervsuddannelserne. Den skal gælde for de næste ti år. Formandskabet vil arbejde for at styrke mobilitet og europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser. Kommissionen har også netop lanceret sit flagskibs-initiativ om Unge på vej om unge og mobilitet. Formandskabet vil i tråd med Det Europæiske Råds konklusioner og Side 5 af 13

6 Europa 2020-strategiens mål sætte særligt fokus på problemerne med unge, som går ud af skolen for tidligt. Endelig vil formandskabet også arbejde for at modernisere videregående uddannelse i Europa og mere interaktion imellem videregående uddannelse, forskning og innovation. DBM/12 okt Side 6 af 13

7 BESKÆFTIGELSE Arbejdsmarkedspensioner skal sendes i udbud Det afgjorde EU-Domstolen i en sag, Kommissionen vs. Tyskland, som kan være principiel. Skal pensioner sendes i udbud? Det mener Kommissionen, som i 2008 anlagde sag mod Tyskland for overtrædelse i to af EU's udbudsdirektiver. Sagen vedrørte en bestemmelse i en overenskomst på det offentlige arbejdsmarked indgået mellem arbejdsmarkedsparterne om, at når lønmodtagerne konverterede en del af deres løn til pension pensionsmidlerne, skulle de anbringes i bestemte pensionsselskaber, Kommissionens påstand var, at udbudsdirektiverne finder anvendelse på kollektive aftaler på arbejdsmarkedet, og dommen afgjorde desuden om de tyske ordninger lever op til direktiverne og EU-retten som sådan. Forsvar for Tyskland Sverige og Danmark støttede Tyskland i sagen og gjorde gældende, at de omstridte aftaleindgåelser ikke er indenfor anvendelsesområdet af direktiverne, da disse aftaler er indgået mellem arbejdsmarkedets parter gennem kollektiv overenskomst. Tyskland henviste blandt andet til Albany-sagen 1. Desuden ville det, hvis man skulle ændre disse aftaler som følge af EUlovgivningen, være i strid med aftalefriheden som beskrevet i den tyske grundlovs artikel 9, stk. 3. Tyskland mente også at, solidaritetsprincippet kun kunne, håndhæves, hvis disse krav fremgår af en kollektiv overenskomst, og at parterne selv vælger udbyder. Derudover kan kun et pensionsselskab udpeget af arbejdsmarkedets parter sikre den fremtidige finansielle stabilitet af sådanne aftaler. Rent teknisk mente Tyskland heller ikke, at aftalerne er offentlige og som sådan underlagt EU-bestemmelserne om offentlig licitation, men derimod hører under arbejdsforhold, da de kommunale arbejdsgivere blot er et betalingsorgan mod udveksling af tjenester. EU-Domstolen anerkender de grundlæggende rettigheder I sin afgørelse anerkender EU-Domstolen de argumenter, som Tyskland forsøgte at fremføre, men mente ikke, at de kunne gøres gældende. Selvom Charteret om grundlæggende rettigheder (eksplicit art 28 2 ) og retten til kollektive forhandlinger anerkendes i dommen, er det ikke nok til, at sagen burde afvises. Dette skyldes ifølge dommen - at retten til kollektiv forhandling og de sociale formål i overenskomsten som helhed ikke medfører, at de kommunale arbejdsgivere er fritaget for de krav, som er anført i direktivet. I øvrigt skal den grundlæggende rettighed om kollektive forhandlinger altid være i overensstemmelse med de friheder, som direktiverne forsøger at etablere og traktater(ne) som helhed. Forhandlingsretten vs EU-retten og tysk ret Selvom forhandlingsretten er beskyttet af den tyske forfatning, gælder det, at denne ret i medfør af artikel 28 i charteret om de grundlæggende rettigheder også skal være i overensstemmelse med EUretten som helhed. 1 Denne tidligere dom har således set på artikel 28 (Charteret om grundlæggende rettigheder) i forhold til konkurrenceretten (bl.a. Albany-sagen) og etableringsretten 2 Forhandlingsret og ret til kollektive skridt (Charteret om grundlæggende rettigheder) Side 7 af 13

8 Det selv at kunne vælge pensionsselskab er ikke kernen i artikel 28, når den opvejes i forhold til formålet (proportionalitetsprincippet). EU-Domstolen fandt heller ikke, at en udbudsprocedure vil være i modstrid med den grundlæggende ret til kollektive forhandlinger, da der i udbudsvilkårene kan indskrives de vilkår, som berører arbejdstagernes interesse. Derudover mener Domstolen heller ikke, at bevarelsen af solidaritetselementer i forbindelse med aftalerne er uopnåelige, da fx medicinske kriterier sagtens kan indskrives i udbudsvilkårene. Hvornår er en offentlig myndighed en part i en aftale? I præmis 57 konstaterer Domstolen, at den offentlige myndighed har part i aftalen i kraft af sit ansvar for, at der faktisk kommer en pension til udbetaling (gensidigt bebyrdende aftaler). Det lader altså til, at den offentlige arbejdsgiver, igen ifølge dommen, ikke må være involveret i udpegelsen af tjenesteyder heller ikke indirekte. Konsekvenser for Danmark Der er stadig usikkerhed om konsekvenserne for det danske arbejdsmarked. Hovedorganisationerne er heller ikke enige. Således er der forskel på FTF s, LO s og AC s udlæggelser og foreløbige vurderinger af sagen. Beskæftigelsesministeriet har i et svar til Europaudvalget tilkendegivet, at arbejdsmarkedets parter snarest vil blive indkaldt til en høring vedr. dommen. AB/7 okt Side 8 af 13

9 UDDANNELSE EU på vej med god praksis for test af nøglekompetencerne Kommissionens arbejdsgruppe for "Nøglekompetencer" har udarbejdet et baggrundspapir med titlen "Assessment of Key Competences" om evaluering af nøglekompetencer. De otte nøglekompetencer er kompetencer, man i EU er blevet enige om, at enhver borger bør erhverve gennem skolegang og uddannelse, hvor af en af dem er læringskompetence. Alle 8 nøglekompetencer er beskrevet på tre felter, som omfatter viden, færdigheder og holdninger og værdier. Mange lande tester kun vidensdelen, og har ikke fået dimensionerne om færdigheder samt holdninger og værdier med. Baggrundspapiret giver en række eksempler på god praksis med beskrivelser af, hvordan EU s medlemslande kan blive bedre til at teste nøglekompetencerne, og papiret fremhæver også fordelene ved at bruge IT-baserede tests til formålet. Her trækker papiret blandet andet fra gode erfaringer fra Danmark. Arbejdsgruppen bag baggrundspapiret er blevet omstruktureret, men Undervisningsministeriet har dog igen valgt ikke at deltage i arbejdsgruppen. Behov for nye testmetoder Mange nationale test omfatter som sagt kun videndelen og ikke færdigheder eller holdninger og værdier. Kommissionen understreger, at de to sidste kategorier er vigtige at inddrage, også i tests, da undervisningen langt hen ad vejen tilrettelægges efter testindholdet, som derfor bliver styrende for arbejdet i skolen. Kommissionen finder, at nye evalueringsformer skal i brug, så undervisningen også fokuserer på færdigheder, holdninger og værdier. God praksis Papiret giver en række eksempler på god praksis for evalueringsformer, der er bedre til at måle nøglekompetencer end traditionelle tests. I papiret beskrives det, hvordan formålet med at evaluere nøglekompetence, er at bringe den lærende i centrum, hvorimod nogle tests - især på nationalt niveau - bruges til monitorering af eksisterende eller ny lovgivning. Vurderingen af nøglekompetencer skal derimod have fokus på eleven, og på den enkeltes individuelle udvikling. Papiret beskriver forskellene på formålet med formative og summative evalueringsmetoder og konstaterer, at metoder med et formativt formål passer bedst til udviklingen af nøglekompetencer, fordi de formative test har fokus på den enkeltes læringsudbytte og undervisningsforløb. Papiret afviser dog ikke, at test med summative formål også er anvendelige, hvis de tilpasses og justeres til også at tage højde for færdigheder, værdier og holdninger. I papiret beskrives det yderligere, at det er nødvendigt at tilpasse nøglekompetencerne til det enkelte klassetrin gennem at opdele kompetencerne i delmål. På den måde undgås det, at nøglekompetencer står som noget fjernt og abstrakt. Danmark bliver også trukket frem som et eksempel på god praksis, når det kommer til brugen af IKT til test af nøglekompetencer på ungdomsuddannelserne/gymnasier. Papiret fremhæver, at flere lande er gået over til brugen af IT-baserede tests, men uden at det fulde potentiale udnyttes. Anbefalinger Baggrundspapiret kommer ind på flere anvendelige metoder til at vurdere nøglekompetencer som for eksempel at føre logbog eller såkaldt self-assessment eller peer-assessment. Arbejdsgruppen konkluderer, at for at nøglekompetencerne skal kunne implementeres ordentligt, skal testmetoderne, der måler både viden, færdigheder, holdninger og værdier, tages i brug. Nøglekompetencerne bør inddeles i delmål efter niveau. Derudover skal tests med et formativt Side 9 af 13

10 formål tage højde for effekten i forhold til skolens samlede læringsmiljø og potentialet af IKT i tests bør udnyttes bedre. DBM/7 okt Indikatorer på vej for læringskompetence Europa-Kommissionen er i gang med at udarbejde en indikator for at måle kompetencen learning to learn, på dansk kaldet læringskompetence. Indholdet af de test, man i pilotfasen har brugt til at undersøge elevernes kompetencer, er ikkeoffentligt tilgængelige, da det forventes, at testene skal bruges i flere projekter i udviklingen af indikatoren. Arbejdet med udviklingen af indikatoren, står i øjeblikket stille, da medlemsstaterne kun i ringe grad har vist interesse for projektet. Baggrund På et Rådsmøde i 2007 blev det besluttet, at Kommissionen skulle undersøge mulighederne for at opstille nye indikatorer for language skills (sprogkundskaber) og learning to learn (læringskompetence). Kommissionen har siden da udarbejdet en sprogindikator og arbejdet på at lave en indikator for læringskompetence, som Rådet kan vedtage. Kommissionen har i relation til læringskompetence gennemført et præpilotprojekt i samarbejde med Helsinkis universitet og flere andre forskningsinstitutioner. Formålet har hele tiden været at udvikle en test, der kan bidrage til vurderingen af skolebørns læringskompetence. I foråret 2008 gennemførte forskere fra Helsinkis universitet det første forsøg med en test i læringskompetence i otte EU-lande. Testens indhold Testen blev givet til 2300 elever i 14-års alderen, fordelt på otte forskellige lande (Østrig, Cypern, Finland, Frankrig, Italien, Portugal, Slovenien og Spanien). Testen består af tre dimensioner: Kognitiv, metakognitiv og holdninger og værdier. Testen omfatter spørgsmål og opgaver dækkende for de tre førnævnte dimensioner og blev besvaret skriftligt. Opgavernes nærmere indhold er hemmeligt, da man vil genbruge dem i et evt. større pilotprojekt på et senere tidspunkt. I evalueringsrapporten EU Pre-pilot on Learning to Learn fra CRELL (Centre for Research on Lifelong Learning based on indicators and benchmarks) beskrives opgaverne dog i generelle vendinger. Den kognitive del prøves ved forskellige øvelser i ræsonnement, f.eks. ved tekstforståelse, problemløsning, matematik og eksempler fra dagligdagen. Den metakognitive dimension dækkes af direkte spørgsmål, visse af dem forbundet til de kognitive opgaver. Holdningsdelen består af spørgsmål til eleven om læringsmotivation, læringsstrategi og forandringsparathed, samt faktorer for læringsmiljøet og elevens selvtillid og selvbillede i forbindelse med læring. Elevens evt. karakterer inddrages også under denne del. Medlemslandene ikke begejstrede Siden evalueringsrapporten udkom sent i 2008, har arbejdet med udviklingen af indikatoren for learning to learn stået stille. Kommissionen afventer det næste skridt, men foreløbigt har Kommissionen dog inviteret medlemslandene til at nominere eksperter til en ny ekspertgruppe, der skal arbejde videre med projektet og testen. Medlemslandene er ikke umiddelbart begejstrede for at gå videre med udviklingen af indikatoren. Kommissionen har derfor besluttet, at man ad uformelle kanaler vil forsøge at finde ud af, hvornår tiden er moden til at tage næste skridt. Kommissionen vil altså ikke komme med en meddelelse, der tvinger Rådet til at tage stilling. Det er uklart, om andre end eksperter nomineret af medlemsstaterne kan få plads i den ekspertgruppe, der skal videreudvikle indikatoren og testen. I den permanente arbejdsgruppe for indikatorer (Standing Group of Indicators) har fagbevægelsen ingen plads. DBM/12 okt Side 10 af 13

11 OECD Education at a Glance 2010 Education at a Glance 2010 fokuserer i år på afkastet af uddannelse og det frie valg Education at a Glance er OECDs årlige publikation med nøgletal og indikatorer over uddannelsesområdet. Rapporten er blevet udgivet siden 2001, og formålet er at give politikerne redskaber til at sammenligne en række faktorer i uddannelsessystemerne på tværs af landegrænser. Det kan fx være lærer/elev ratio, det offentlige forbrug på uddannelse eller hvor meget en person med en lang videregående uddannelse får i løn. Adskillige af OECD s konklusioner og anbefalinger møder kritik med den begrundelse, at datagrundlaget er usikkert, og at OECD forsøger at sammenligne uddannelsessystemer, som er vidt forskellige, både kvalitativt og kvantitativt. I år var det Danmarks gymnasielærere, som blev beskyldt for at arbejde for lidt, selvom datagrundlaget senere viste sig ikke at være sammenligneligt. Effektivitet, markedsfejl og valgfrihed Årets fokus er på økonomisk afkast af uddannelse. Det teoretiske udgangspunkt er human capital teorien, hvor befolkningens uddannelse er (med)afgørende for et lands velstand. Derfor er det kun uddannelsessystemer, som er effective og efficient, som vil overleve. OECD konstaterer, at selv i de uddannelsessystemer, hvor der er brugt flere penge, er der ikke en tilsvarende stigning i learning outcomes. Det handler altså, ifølge OECD, om, at få valuta for pengene, så uddannelse kan være med til at øge væksten i samfundet. Denne tankegang smitter af på rapportens policy-anbefalinger, hvor tankegangen er, at den studerendes valg af uddannelse fx vil afhænge af, hvor meget uddannelsen koster den enkelte, og hvor meget den enkelte kan forvente at få igen efter endt uddannelse (livsløn). Offentlig investering i uddannelse betaler sig Selvom OECD har fokus på effektivitet, markedet og det frie valg, viser Education at a Glance i år, at offentlige investeringer i uddannelse betaler sig. Med meget få undtagelser er der derfor kun positive offentlige afkast af investeringer i upper secondary og post-secondary-non tertiary. I OECD er gennemsnittet i USD (nettoafkast), mens det i Danmark, Østrig, Tyskland, Portugal og UK er over USD For de videregående uddannelser er afkastet endnu højere. Det kan altså betale sig for det offentlige at investere i uddannelse, og OECD vurderer, at markedet ikke altid kan levere lige adgang til uddannelse If the public benefits from a particular service are greater than the private benefits, markets alone may fail to provide that service adequately and governments may need to become involved. Education is one area in which all governments intervene to fund or direct the provision of services (see Indicator A9i EaG). As there is no guarantee that markets will provide equal access to educational opportunities, government funding of educational services ensures that education is not beyond the reach of some members of society(240) OECD konstaterer også, at selv når de offentlige budgetter er i underskud, er afkastet så højt, at det er rationelt at foretage investeringer, hvilket er i stor kontrast til de nedskæringer, som sker på tværs af EU og OECD-landene. Side 11 af 13

12 Er der nok investering i uddannelse? Kun i 10 ud af 27 lande er udgifterne til alle uddannelsesniveauer steget hurtigere end væksten i BNP fra 1995 til 2007( I Danmark 6.2 % % - Brasilien %). Gennemsnitlig for de 17 lande, hvor data er tilgængelige, er andelen af offentlige midler til tertiære institutioner faldet fra 78% (1995) til 76% (2000) og til 71% i 2006 og 70% i Den trend skyldes primært lande uden for Europa, hvor brugerbetalingen generelt er højere. Samme trend kan ikke ses på andre uddannelsesniveauer. Samlet set bruger alle OECD landene kun 6,2% af den samlede BNP på uddannelse. Valg af uddannelse - det frie valg Selvom OECD på den ene side anerkender, at markedet ikke altid kan løse de uddannelsesmæssige udfordringer, er OECD på den anden side overbevist om, at den enkeltes valg af uddannelse afhænger af valgfrihed og muligheder forstået som: adgang til uddannelse, skattetryk og hvad uddannelse koster for den enkelte. Det høje private afkast (som OECD konstaterer) betyder ifølge OECD ikke, at uddannelse skal gøres billigere, men at adgangen til uddannelse og studielån skal forøges, så incitamentet til at tage en uddannelse bliver højere. OECD forudsætter her, at videregående uddannelser udløser markant højere livsløn, hvilket som hovedregel ikke er tilfældet i Danmark, hvor lønstrukturen er forholdsvis flad. OECD mener, at det høje private afkast (ved højere uddannelsesniveau) skyldes, at jo højere uddannet man bliver, desto flere private omkostninger opstår der (fordi videregående uddannelse som hovedregel har et større element af brugerbetaling), hvorved incitamentet til at tage en uddannelse bliver endnu højere. Uddannelser, hvor der derimod er lavt afkast, kan skyldes, at denne uddannelse ikke bliver kompenseret med en tilstrækkelig høj løn på arbejdsmarkedet, eller at de direkte omkostninger mht. til fx brugerbetaling, tabt lønindkomst (under uddannelse) eller skatter er relativt høje i forhold til omkostningerne. Valgfrihed og fokus på markedseffektivitet genfindes i den nye indikator (D5) vedrørende skolevalg. Her er OECD s teoretiske udgangspunkt forbrugeren, som har tre muligheder, når han/hun står overfor et forbrugsvalg, nemlig exit, voice, loyalty. Ved exit kan forbrugeren vælge at tage sit barn ud af skolen. Ved voice kan forbrugeren fremføre kritik af skolen (indikator D6 omhandler netop forældrenes muligheder for indflydelse), serviceydelser m.m, mens loyalty betyder, at forældrene ikke har mulighed for/benytter sig af exit eller voice, eller vælger ikke at bruge disse muligheder. Valgfriheden er lav Ifølge OECD er valgfriheden (exit), når det gælder skolevalg i de fleste OECD-lande, lav. Derfor bliver eleverne typisk sendt til lokale skoler, og der skal ansøges, hvis man vil flytte sine børn til en anden folkeskole, hvilket forældrene ifølge OECD næppe gør. OECD forklarer dog ikke hvorfor. For at øge valgfriheden foreslår OECD blandt andet, at pengene skal følge eleven, og konstaterer, at dette er tilfældet i 13 ud af 29 OECD-lande. OECD mener i samme dur, at flere privatskoler vil føre til innovationer i læseplaner, undervisning (instruction) og styring (governance), som i sidste ende vil resultere i bedre outcomes. Uligheden mellem kønnene er højst for personer med videregående uddannelse OECD konstaterer, at ulighed i løn mellem mænd og kvinder, selv når der korrigeres for alder, stadig er høj. En mand med videregående uddannelse tjener gennemsnitlig USD og en kvinde med samme uddannelse USD. Samlet set er der større ulighed i alle landene for personer med en videregående uddannelse i forhold til lavere uddannelsesniveauer, bortset fra Storbritannien, Spanien og Belgien. Socialisering gennem uddannelse Side 12 af 13

13 OECD gentager sin indikator fra 2009 om den sociale mobilitet (social outcomes of education), der følger med uddannelse. Her finder OECD, ligesom i 2009, at der er en direkte positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, helbred, politisk interesse (den enkeltes subjektive vurdering) og tillid til sine medmennesker, også når der korrigeres for indkomst. AB/okt Side 13 af 13

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012 EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 2/2009 Uddannelse 2 Vurdering af samarbejdet om erhvervsuddannelserne 2 Parlamentet sætter skolen og sprogundervisning på dagsordenen 3 Sprogundervisning

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 236 Offentligt N O T A T 24-05-2017 Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder J.nr. 2017-3348 CAIJ Europæisk søjle af sociale rettigheder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/2088(COS) 12. juni 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000)

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0365 Bilag 1 Offentligt N O T A T 2. september 2010 Folketingets Europaudvalg Kopi til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg J.nr. 2010-0012198 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 14. december 2017 (OR. en) EUCO 19/1/17 REV 1 CO EUR 24 CONCL 7 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Samlenotat

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere