Indledende vurderinger af muligheden for at lægge elkabel fra Island til Færøerne. November 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende vurderinger af muligheden for at lægge elkabel fra Island til Færøerne. November 2007"

Transkript

1 Indledende vurderinger af muligheden for at lægge elkabel fra Island til Færøerne November 2007

2 1 Indledning Er det teknisk, økonomisk og lovgivningsmæssigt muligt at importere el til Færøerne fra Island? Prisudviklingen på olie og den generelle opmærksomhed på udledning af drivhusgas, har igen pustet liv i tanken om at undersøge muligheden for at importere el gennem søkabel fra Island til Færøerne, som en blandt andre muligheder for at erstatte større dele af den oliebaserede energiforsyning med vedvarende energikilder. Dette notat behandler kun kabelprojektet, og der er ikke foretaget sammenligninger med andre potentielle muligheder til erstatning af olie som Færøernes primære energikilde. I stedet for initielt at gennemføre et omfattende forprojekt at vurdere muligheden for at lægge en kabel til transmission af el fra Island til Færøerne, blev der i foråret 2006, efter opfordring af det færøske landsstyre af Jarðfeingi, nedsat en arbejdsgruppe, hvis kommissorium er at udarbejde et notat, der skal danne grundlag for en beslutning på Færøerne om at undersøge projektet yderligere. Nærværende notat er af overordnet karakter, hvor der er valgt at vurdere nogle parametre, der er kritiske for beslutningen om at gå videre med undersøgelserne, eller ej. Arbejdsgruppen bemandes af relevante medarbejdere fra Jarðfeingi, Orkustofnun og SEV. Forholdene, som der er valgt at se på er følgende: Er det lovgivningsmæssigt muligt at etablere eksport af el fra Island? Er det teknisk muligt at transportere el fra Island til færøske brugere? Er der økonomisk grundlag for projektet? Investering i en kabelforbindelse til transport af el fra Island til Færøerne vil være af en sådan økonomisk størrelse at der kræves transmission af større energimængder end det aktuelle oliebaserede elektricitetsforbrug på Færøerne. Grundlaget for kabelinvesteringen må derfor også baseres på den opvarmning, der i dag er baseret på olie. Der skønnes i dag ikke at være mulighed for at udbygge vedvarende energikilder på Færøerne, der kan erstatte al olieproduceret elektricitet og varme, med de krav der følger til regulerbarhed og netstabilitet samt natur- og miljømæssige hensyn. Dette betyder at de økonomiske betingelser for kabelprojektet skal sammenlignes med den nuværende oliebaserede forsyning og alternative udbygninger af vedvarende energi. Dette notat begrænser sig til en sammenligning med nuværende energisystem. Det er klart at en erstatning af oliebaseret produktion af varme og el med energi fra Island, baseret på vandkraft og geotermisk energi vil føre til en meget betydelig reduktion af Færøernes CO 2 udledning. Udover de økonomiske og miljømæssige konsekvenser er det vigtigt at forholde sig til at en så stor del af energileverancen vil være afhængig af en kabelforbindelse til Island. Spørgsmål der skal besvares er f.eks., hvordan sikres energileverancen i tilfælde af kabelhavari og hvilken prisrisiko er der i fremtiden ved leverancer fra det islandske marked? 2

3 2 Potentielt energibehov til el og opvarmning. Energikilderne, der anvendes til produktion af el og varme på Færøerne er olie, vand og vind. I nærværende sammenhæng er det specielt olieforbruget til opvarmning og elproduktion til belysning og drift, der er interessant. Figur 1 viser, at 95% af det samlede energiforbrug dækkes af olie. Energiforbrug 2005 [GWt; %] 109 GWt; 4% 22 GWt; 1% Olie Vand og vindenergi Affaldsforbrænding 2652 GWt; 95% Figur 1: Energiforbrug på Færøerne i 2005 i GWt og %. Det samlede forbrug udgør 2783 GWt, hvoraf næsten halvdelen forbruges i fiskeflåden. Det samlede landbaserede forbrug udgjorde GWt i I tabel 1 nedenfor er gengivet, hvordan energiforbruget på land fordeler sig. Det ses at ca tons olie benyttes til opvarmning af boliger samt den offentlige og private tjenestesektor. Derudover benytter industrien tons, hvoraf en uspecificeret del går til opvarmning. Til dette formål antages derfor at olie til opvarmningsformål udgør tons. 3

4 2005 Tons GWt % Tungolie til elproduktion ,3 22,3 Gasolie til elproduktion ,0 0,7 Dieselolie til transport ,2 7,1 Bensin til transport ,3 9,3 Olie til opvarmning af bolig ,1 32,8 Olie til opvarmning, off. og priv. tjenester ,9 12,7 Industri ,7 6,1 Vandenergi til elproduktion 99,0 6,8 Vindenergi til elproduktion 10,3 0,7 Affaldsbrænding til opvarmning 22,1 1, ,9 100,0 Tabel 1: Primærenergiforbrug på land fordelt på brugsformål i Vedvarende energi og affaldsbrænding repræsenterer henholdsvis 7,5% og 1,5%. Energiindhold for olieprodukter kwt/tons Gasolie: Bensin: Tungolie: Petroleum: kwt/tons kwt/tons kwt/tons kwt/tons Af tabel 2 nedenfor fremgår, hvilket årligt behov et kabel potentielt skal dække til hhv. opvarmning og til elproduktion. Som det fremgår af tabellen er der tale om at erstatte de ca tons olie der benyttes årligt til opvarmning, samt de GWt elektricitet der produceres på basis af olie årligt. Olie til opvarmning El produceret på olie Tons olie pr år GWt pr år Tabel 2: Færøerne - olieforbrug til opvarmning og el produceret på olie. Ved omregning fra tons olie antages en udnyttelsesgrad på 85%. Elmængden her kan ikke sammenlignes med de i tabel 1, eftersom disse henviser til energiindholdet i den primære olie der bruges i elproduktionen tons / 0,85 t/m3 * 0,85 (effektfaktor) * 10 kwt/ltr = 600 GWt 4

5 Det er sandsynligt, at det mest økonomiske system til elbaseret opvarmning vil være at benytte varmepumper 2 der er konstrueret til at flytte termisk energi fra en omgivelse til en anden. Varmepumpernes effektfaktor medfører, at det ovenfor nævnte behov for primær energi til opvarmning kan reduceres betydeligt. Antages f.eks. at effektiv brug af varmepumpeteknologi reducerer energibehovet til opvarmning med 2/3, betyder det, at behovet til opvarmning ikke vil være 600 GWt, men 200 GWt og at det samlede energibehov overført med kablet vil være 350 GWt. På den anden side kan det forventes, at boligmassen over tiden vil stige, hvilket vil medføre en stigning i behov for både elektrisk kraft og opvarmning. Da denne udvikling vil ske over lang tid samtidig som der vil blive foretaget energisparende tiltag, så er det usikkert hvor stor stigning der vil være tale om, men hvis der for dette formål antages en stigning på 2% over 30 år vil de 350 GWt stige til 634 GWt årligt energibehov. Øget energibehov vil også medføre øget effektbehov. Der ses derfor, at en 100 MW kabelforbindelse, med en teoretisk maksimal overføringskapacitet på 876 GWt/år vil være tilstrækkelig, energimæssigt, i kablets økonomiske levetid. Udover at kablet er dimensioneret til teoretisk at kunne dække det årlige forbrug, er det nødvendigt at vurdere, hvorvidt de spidsbelastninger, der måtte være over kortere tidsinterval kan dækkes, dvs. kan en kabelforbindelse på 100 MW også dække det fremtidige effektbehov? I dette notat har vi begrænset os til følgende simple betragtninger. Ved 100% udnyttelse, kan der med et 100 MW kabel transmitteres 876 GWt på årsbasis, og et kabel af denne størrelse er derfor, som nævnt, tilstrækkeligt i forhold til årligt behov. I forhold til maksimal last, så vides, at denne for elforbrug i dag ligger mellem MW. Inkluderes opvarmning vil maksimallasten sandsynligvis i perioder overstige de 100 MW, da opvarmning står for ca 70-75% af det samlede energibehov. Hvor meget højere og i hvor lange perioder det samlede effektbehov overstiger 100 MW, har vi ikke talgrundlag for at vurdere, men dette afhænger bl.a. af hvilke perioder effektbehovet for varme indtræffer i forhold til hvornår effektbehovet for elektrisk kraft til andre formål end varme indtræffer. Derudover antages at, i den grad en større del af opvarmningen baseres på varmepumpeteknologi, reduceres energibehovet og tilsvarende effektbehovet. Udover en kabelforbindelse vil der også være tilgang til eksisterende vand-, vind- og oliekraftværk, hvilket betyder, at tilstrækkelig kapacitet sandsynligvis vil være tilgængelig, selv om det aktuelle behov måtte overstige 100 MW i perioder. 2 Et køle- eller et varmepumpeanlæg er et anlæg, der ved hjælp af en kredsproces og et egnet kølemiddel, der cirkulerer i et lukket system er i stand til at fungere enten som køle-/fryseanlæg eller som varmeanlæg. Skal anlægget fungere som køle-/fryseanlæg dimensioneres det til denne opgave og kaldes køleanlæg. Skal anlægget fungere som varmeanlæg dimensioneres det til at løse denne opgave og kaldes varmepumpeanlæg. Varmepumper optager varmeenergi fra omgivelserne (varmekilden) ved et lavt temperaturniveau og omsætter denne varmeenergi via kredsprocessen og under tilførelse af drivenergi til varmeenergi ved et højere temperaturniveau, som direkte kan anvendes til opvarmningsformål. Afhængig af temperaturniveau på varmekilden og ønsket temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af den leverede varmeenergi være 2¼-5 gange større end den tilførte drivenergi. (Ref.: Teknologisk Institut) 5

6 3 Lovgivning 3.1 Islandsk lovgivning Salg af el fra Island til Færøerne vil formentlig ske fra en eller flere producenter i henhold til aftaler der kan opnås gennem udbud og efterfølgende forhandlinger. Producenten vil så levere strømmen igennem transmissionsnettet til en konverterstation på den islandske østkyst. Den relevante islandske lovgivning er lovgivningen omkring nettet. I loven er det bestemt, at der kun må udtages strøm fra bestemte lokaliteter på nettet. Selskaber der kan opnå leveranceaftaler fra transmissionsnettet, er enten distributionsselskaber eller storforbrugere, dvs. slutbrugere af mindst 14 MW, der aftager denne effekt i mindst timer om året. Sandsynligvis vil der ikke være problemer med at opfylde kravene til at få direkte kobling til nettet. Den islandske lovgivning omfatter, som nævnt, to typer kunder, der kan knyttes til det overordnede transmissionsnet, henholdsvis storindustri og distributionsselskaber. Transport og salg af el til Færøerne via kabel falder ikke umiddelbart indenfor disse kundedefinitioner, og der kan derfor være behov for en lovændring. 3.2 Færøsk lovgivning Elforsyningslov er vedtaget i lagtinget i juni 2007, der sætter rammer for produktion, transmission og distribution af el. Anden lovgivning på området er stærkstrømsloven, elinstallatørloven og en bekendtgørelse fra 1963, der giver det interkommunale elselskab SEV koncession til at anvende vandkraften til elproduktion. Der vurderes ikke at være noget til hinder i den Færøske lovgivning for en kabelforbindelse til Island. Det færøske net ejes af SEV, og den færøske elforsyningslov, der blev vedtaget i sommeren 2007, udstikker retningslinjer for, hvordan ny forsyning skal håndteres. Disse forhold vurderes ikke at hindre kabelprojektet. 4 Projektets tekniske del Den tekniske del af kabelprojektet består af en ca. 450 km lang bipolær kabelforbindelse, samt konverterstationer i Island og på Færøerne. Desuden er det nødvendigt at dimensionere det færøske transmissions-/distributionsnet til den øgede mængde elkraft, der skal overføres, udover at der skal overvejes, hvordan produktionsreserve på Færøerne holdes. I forbindelse med udarbejdelsen af dette notat er der indhentet prisoverslag for kabel med tilhørende konverterstationer. Ligeledes er der foretaget kalkulationer af SEV, på omkostningen af at opgradere det færøske net til den potentielle maksimale belastning. En evt. kabelforbindelse vil sandsynligvis basere sig på den relativt nye teknologi, HVDC Light. Det er oplyst at denne teknologi, til overføring af elektrisk kraft, stiller ingen krav til styrken i nettet, men kan derimod forbedre den. 6

7 Iflg. foreløbig prisindikation vil prisen for indkøb og lægning af en 100 MW kabelforbindelse være ca mio. DKK og ca. 386 mio. DKK for konverterstationerne, i alt mio. DKK. Til nedgravning af kabelet er vurderet en udgift på 80 mio. DKK. Der er i dette tilfælde tale om aluminiumskabel. Hvis det måtte vise sig at være nødvendigt at bruge kobberkabel, vil prisen være højere. Vi har ikke foretaget egentlige vurderinger af disse forhold. Leveringstiden for kabelforbindelsen må påregnes at være mellem 3 4 år. Den store stigning, som en fuld udnyttelse af kabelkapaciteten vil medføre i transmission/distribution af el, vil påkræve en udbygning af det færøske net. Iflg. beregninger, udarbejdet af elselskabet SEV (bilag 2) vil en udbygning af nettet for at tilslutte en 100 MW forbindelse og transmittere yderligere 600 GWt medføre en nødvendig investering på omkring 330 mio. DKK. Udover udgifter til styrkelse af nettet skal også medregnes investering i reserve produktionskapacitet i tilfælde af kabelhavari og forbrugernes investeringer i at skifte fra oliebaseret til eldreven opvarmning, evt. varmepumpeteknologi. Forsyningssikkerhed I tilfælde af kabelhavari er det nødvendigt at holde fuld produktionsreserve på Færøerne. Forsyningssikkerheden for elektricitet er i dag baseret på de oliedrevne kraftværker og til dels vandkraftværkerne, medens opvarmningen overvejende er baseret på oliefyret centralvarme, samt fjernvarme fra affaldsbrænding til de nyere boligområder i Tórshavn. Da produktionskapaciteten for el er på plads i form af de eksisterende værker, vil der være tale om at vedligeholde disse, hvilket ikke medfører en ekstraudgift, da denne skal afholdes uanset om kabelprojektet gennemføres eller ej. Produktionskapaciteten for varme er som nævnt på plads i form af de eksisterende oliefyr, fjernvarmesystem til distribution af overskudsvarme fra affaldsforbrænding og i stigende grad i form af eldrevne varmepumper. Her kan siges, at det vil være uhensigtsmæssigt at vedligeholde oliefyrsystemerne over en længere periode, og at der derfor vil være tale om at installere ekstra nødvendig kraftværkskapacitet, for at GWt (afhængig af i hvilken grad varmepumper er taget i brug) varme til drift af varmepumper kan dækkes med en forsvarlig grad af forsyningssikkerhed. Hvad dette svarer til i installeret effekt afhænger af hvad den maksimale last (forbrug) til el og varme kan forventes at være. Behovet for varme er størst om vinteren, og der antages her, at energibehovet til opvarmning er en faktor 2 højere om vinteren i forhold til om sommeren. Den maksimale last på elforsyningssystemet ligger i dag på ca. 45 MW. Hvis det antages, at den maksimale last til opvarmning for en husholdning er på 10 kw og videre, at antallet af anlæg til opvarmning udgør stk, vil det medføre et nominelt effektbehov på 150 MW. Ved brug af varmepumpeteknologi, bør dette behov kunne reduceres til et sted mellem 50 og 75 MW, med en effektfaktor mellem 2 og 3. Endvidere er det ikke sandsynligt at maksimal last for varme indtræffer samtidigt som maksimal last for elektrisk kraft. Det vurderes derfor at en samlet installeret effekt på MW er tilstrækkelig til at dække det maksimale behov for elektrisk kraft og varme, under antagelse af at alle opvarmningsenheder kører på samme tid. Det er, derimod, ikke sandsynligt at alle enheder kører samtidigt, og vil maksimallasten derfor i praksis være lavere. 7

8 Hvis man i et fremtidigt elforsyningssystem vil få mulighed for at påvirke indkoblingsfrekvens/tidspunkt bør det være muligt at reducere maksimallasten yderligere. Den samlede eksisterende kraftværkskapacitet på hovedværket på Sund er i dag på 47 MW. I tillæg til kapaciteten på Sund er der på Vágsværket på Suðuroy installeret ca. 9 MW tungolie/diesel kraft. Der er ikke forbindelse mellem disse systemer i dag, men i en fremtidig udbygning af nettet er det sandsynligt at denne forbindelse etableres. Udover motorkraftværkerne er der installeret 27 MW vandkraft og 4,1 MW vindkraft, således at den samlede kapacitet udgør 87 MW hvoraf udnyttelsen af de 31,1 MW er afhængig af aktuelt tilgængelige vand- og vindressourcer. Spørgsmålet er hvorvidt dette forhold mellem kraftbehov og tilgængelig kapacitet er tilstrækkelig til at holde en forsvarlig forsyningssikkerhed. Hvis den oliebaserede del skal erstattes med indkøbt el fra Island, vil det være nødvendigt at vedligeholde og udvide de eksisterende motorkraftværk som beredskab for el og varmeforsyning og til eventuelle spidslastsituationer. Overgangen fra oliebaseret til elbaseret opvarmning vil ske gradvist over en længere årrække, og da det ikke er klart på nuværende tidspunkt, hvordan det fremtidige opvarmningssystem vil være sammensat, kan man ikke sige præcis, hvilken reservekapacitet for både el og varme der skal holdes. Det er dog sandsynligt, at det vil være en kombination af central og decentral oliebaseret kraftkapacitet til at dække den del, der ikke kan dækkes ved de indenlandske vedvarende energikilder. Der kræves en grundig scenario- og risikobaseret analyse at komme frem til, hvor stort backup-behovet måtte være, hvilket ligger udenfor dette arbejde. Der bør også lægges vægt på at overgangen fra olie til vedvarende energi sker så hurtigt som muligt for derigennem at få udnyttet kabelkapaciteten bedst muligt. Den tekniske del af at gennemføre projektet anses ikke for at være en hindring. 5 Økonomi Der indgår ikke moms eller andre afgifter i følgende beregninger. Det er valgt at dele den økonomiske analyse op i to dele, 1) pris for el leveret ved færøsk kyst og 2) omkostninger forbundet med transmission og distribution af de større energimængder samt reservekapacitet. 5.1 Pris for el leveret til færøsk kyst Prisen for energi leveret fra det islandske marked er sammensat af to bidrag. Pris for maksimalt efterspurgt effekt og pris for energimængde. Dette betyder, at høj tilgængelig effekt og lavt forbrug vil medføre en relativt højere pris pr. kwt. I tillæg til prisen for den på Island indkøbte el skal lægges udgifterne forbundet med kabeloverførslen. Nedenfor er opstillet en figur, der illustrerer pris for installation af 100 MW kabel og en udnyttelse på 350, 500 og 700 GWt årligt. Baseret på forudsætninger angivet i bilag 1 vil den 8

9 totale pris ved færøsk kyst være henholdsvis 0,89, 0,69 og 0,56 DKK/kWt. 3 Dvs. at her er ikke medregnet udgifter til at styrke nettet, etablering af reservekapacitet og til distribution og administration. Pris for el fra Island til Færøerne [DKK/kWt] Energimængde pr år [GWt/år] El-pris Island Kabel Figur 2. Pris ved færøsk kyst baseret på leverandørpris for kabeludstyr og elpris på Island 5.2 Nuværende forsyningssystem: Det nuværende energiforsyningssystem til elektricitet og opvarmning forsynes af vandkraft, vindkraft, fyringsolie og tungolie, ref. tabel 1, ovenfor. Indkøbspris på olieprodukter, pr. dato er som følger: Pris for tungolie til elproduktion pr. okt : Pris for fyringsolie ekskl. afgifter til opvarmning pr. 25. okt : 2,13 DKK/ltr 4,21 DKK/ltr Pris for opvarmning: Hvis vi antager en gennemsnitlig virkningsgrad for oliefyr på 0,85 findes, at brændstofprisen for varme med nuværende system er omkring 0,49 DKK/kWt hos bruger, ikke medregnet afgifter, og 0,70 DKK medregnet 25% moms og 8 øre/kwt olieafgift. 3 Elpriser ved Islands kyst er baseret på oplysninger fra Landsvirkjun og Landsnet pr. okt Oplyst af SEV 5 9

10 Pris for el: Ved en udnyttelsesgrad for tungolie til elproduktion på 38% 6, transmissions- og distributionstab på samlet 6% indregnet, vil brændstofprisen pr. kwt solgt el være 0,49 7 DKK. Andre driftsomkostninger (løn og vedligehold) er oplyst af SEV til 0,13 DKK/kWt, således at den samlede produktionspris for tungoliebaseret el-produktion vil være 0,62 DKK/kWt. I disse tal er der ikke medregnet kapitalomkostninger og afskrivninger på oliekraftværkets anlægsaktiver. Pris for el fra vindkraft 8 : 0,40 DKK/kWt Pris for el fra vandkraft 9 : 0,40 DKK/kWt Hvis vi vægter de ovennævnte produktionspriser med produktionsbidraget findes en middel, vægtet el-produktionspris på omkring 0,52 DKK/kWt. Hvis de nævnte udgifter til løn og vedligehold af oliekraftværket på 0,13 DKK/kWt holdes udenfor produktionsprisen og medregnes i transmission og distribution, falder den vægtede el-produktionspris til 0,45 DKK/kWt. I den nuværende prisstruktur betaler en privat forbruger 1,11 DKK/kWt. ekskl. moms, medens den mest favorable industripris ligger på 0,64 DKK/kWt. Middel, vægtet udsalgspris ekskl. afgifter er oplyst af SEV til omkring 0,91 DKK/kWt. Trækkes produktionspris, 0,45 DKK/kWt fra vægtet udsalgspris, på 0,91 DKK/kWt findes at samlet pris for transmission, distribution og administration samt de ovenfornævnte løn og vedligeholdsudgifter, kapital-omkostninger og afskrivninger på oliekraftværkets anlægsaktiver vil udgøre 0,46 DKK/kWt, eller ca. 114 mio. DKK med udgangspunkt i elsalget for 2006 på 247 GWt. 5.3 Alternativt forsyningssystem Som alternativt varmeforsyningssystem vurderes her primært anvendelse af varmepumpeteknologi. Grænsetilfældet hvor ingen gevinst opnås ved brug af varmepumper svarende til at COP er 1, eller med andre ord at el benyttes direkte til opvarmning, angives også. Hvis hele opvarmningsbehovet, ca. 600 GWt, baseres på varmepumper vil der være behov for 200 GWt elektricitet under antagelse af en effektfaktor på 3 dele varme til 1 del elektricitet. 6 Salg af el produceret på olie i kwt divideret med kg olie forbrugt ganget med energiindhold på 11,4 kwt/kg olie. 7 Antages at tungolien har en massefylde på 1 kg/liter. 8 Baseret på eksisterende prisaftale om vindkraft til net. 9 Prisen kendes ikke, men antages her at være den samme som for vindkraft. 10

11 Der er en del usikkerhed knyttet til denne antagelse da, der endnu ikke findes tilstrækkeligt erfaringsgrundlag med varmepumpeteknologien under færøske klimaforhold. Dette betyder at for et forsyningssystem, der baserer sig på el som energibærer, vil der være behov for: 150 GWt pr. år til den almindelige elforsyning som erstatning for den oliebaserede elproduktion og 200 GWt pr. år til drift af varmepumper Den samlede import vil under disse antagelser udgøre 350 GWt pr. år, eller mindre end 50% af den fulde kapacitet af kablet. Som vist i figur 2, vil prisen for 350 GWt leveret årligt fra transformatorstation til færøsk net andrage ca. 0,89 DKK/kWt, indregnet effekttab. Til dette skal lægges transmission og distributionsomkostninger på Færøerne samt udgifter til at styrke nettet og til at etablere og vedligeholde reservekapacitet. Styrkelse af net: Omkostninger til at udbygge nettet til transmission og distribution af årligt 600 GWt ekstra energimængder, er af SEV vurderet til omkring 330 mio. DKK (bilag 2). Det er uklart hvor store omkostninger er forbundet med styrkelse af net for at klare en ekstra belastning på 200 GWt om året. Men indledningsvis, for at etablere et grænsescenario, antages her, at det færøske net kan klare at fordele en ekstra energioverførsel på 200 GWt pr. år med en maksimal belastning på 100 MW. Hvis nettet ikke behøves at styrkes, og udgifterne ellers til drift af net antages uændret, vil det være naturligt at distributionsomkostninger pr. kwt kan falde fra 0,46 DKK/kWt til 0,26 DKK/kWt. 10 Hvis de 330 mio. DKK til styrkelse af net derimod, som det andet grænsescenario, indregnes i investeringskalkulen for kablet vil der være behov for 0,07 DKK ekstra pr. kwt til at forsvare denne udgift. Reservekapacitet: Sundsværket har, som allerede nævnt, en eksisterende kapacitet på 47 MW. Derudover vil det være muligt at indregne eksisterende oliefyr som reserve i en nødvendig kortere overgangsperiode. Der bør derfor vurderes i hvilken grad den eksisterende kraftværkskapacitet skal fornys og tilpasses således at denne optimeres mod den nye funktion at virke som reserve. 10 Samlet pris for transmission, distribution og administration for 247 GWt pr år er ovenfor beregnet til ca. 114 mio. kr årligt, hvilket svarer til 0,46 kr/kwt. Bliver den tilsvarende samlede omkostning fordelt på 450 mio. kwt bliver enhedsomkostningerne 0,26 kr/kwt. 11

12 I den simplificerede vurdering i kap 4 ovenfor anslås at maksimallasten vil udgøre MW. Til sammenligning udgør den nuværende samlede olie- og vandkraftskapacitet ca. 83 MW. Dertil kommer vindkraft på 4,1 MW. Til brug for dette notat antages at der installeres 50 MW ekstra oliebaseret kraftværkskapacitet til at opretholde tilstrækkelig reserve. Prisen for dette antages at være 7 mio. DKK/MW eller 350 mio. DKK. Da den samlede investering i styrkning af net på 330 mio. DKK og etablering af reservekapasitet på 350 mio. DKK indregnes i kalkulen for kabelinvesteringen stiger enhedsomkostningerne med 0,15 DKK/kWt for en årlig import på 350 GWt. 5.4 Totalomkostninger for forbruger (indkøb og distribution) Hvis projektet skal være interessant, må det være både privatøkonomisk og nationaløkonomisk interessant. I dette notat er der opstillet en model, der afprøver projektet i forhold til den aktuelle situation for en gennemsnitlig privat forbruger, der bruger olie til opvarmning. De nationaløkonomiske konsekvenser er imidlertid vanskelige at kvantificere, idet de beror på mange forudsætninger, som ligger udenfor dette notats rammer. Vi vil derfor begrænse os til nogle kvalitative betragtninger. Privatøkonomisk eksempel: Energipris ved køb gennem kabel: 1. Samlet indkøb gennem kabel ekskl. distribution: 350 kwt * 0,89 DKK/kWt 2. Transmission og distribution: 0,26-0,41 11 DKK/kWt 3. Samlet pris pr. kwt: ,30 DKK/kWt Omkostninger til opvarmning og belysning For en gennemsnitlig husstand er olieforbruget pr. år skønsmæssigt omkring liter og el forbruget omkring kwt. Hertil kommer så investering i oliefyr og olietank anslået til DKK samt årligt vedligehold, eller ca DKK pr. år. Der er naturligvis spredning i de faktiske tal, men da formålet her kun er at få et indtryk af omkostningsniveauet, vil der ikke her foretages nærmere undersøgelse af spredningen. 11 Spændet fra 0,26 0,41 svarer til de to yderpunkter med og uden investering i styrkning af net og reservekapacitet. 12

13 Mængde á DKK DKK Opvarmning Lys Oliefyr liter kwt 4, , Tabel 3: Gennemsnitlig husstands aktuelle udgifter til olie og el, ekskl. olieafgift og moms. De samlede, årlige udgifter er ca DKK med de aktuelle priser ekskl. olieafgift og moms. Hvis olieafgiften medregnes i regnestykket ovenfor vil den årlige udgift være DKK højere. Ved elbaseret opvarmning bør der, som nævnt, overvejes at anskaffe et varmepumpesystem da dette potentielt vil kunne levere omkring 3 kwt varme for hver kwt el forbrugt. Der kan være tale om jord til vand, luft til luft eller luft til vand system. I nærværende fremstilling vil der kun blive set på luft til vand systemet, idet dette system - i modsætning til luft til luft systemet - direkte kan sammenlignes med de aktuelle oliefyrede systemer. Jord til vand systemet er investeringsmæssigt dyrere og medtages ikke her. Der er begrænset erfaring med varmepumpesystemer på Færøerne, hvorfor systemernes effektivitet og levetid endnu er usikre. I dette notat antager vi, at energieffekten vil være på 3, dvs. at for hver kwt brugt el, får man 3 kwt varmeenergi liter af olie svarer til kwt varmeenergi under antagelse af en effektivitetsfaktor på 0,85. Elforbruget til drift af varmepumpe vil da være ca 1/3 eller omkring kwt. Mængde á DKK DKK Opvarmning el Lys Varmepumpe kwt kwt 1,15 1,30 1,15 1, Tabel 4: Gennemsnitlig husstands årlige omkostninger til opvarmning med varmepumpe og til belysning. At anskaffe et varmepumpesystem er en forholdsvis stor investering, idet prisen ligger omkring DKK. Såfremt varigheden er omkring 20 år, er der tale om en årlig omkostning på omkring DKK. Der vil muligvis også være nødvendigt at opgradere radiatorer, men dette er der set bort fra her. Sammenlignes omkostningerne ved at anvende varmepumpesystem med de aktuelle omkostninger fremgår det, at omkostningerne ved varmepumpesystemet er på samme niveau 12 Pris på gas/fyringsolie pr. 25 oktober 2007 eksklusiv moms og olieafgift. 13

14 som omkostningerne ved det nuværende system. Man skal dog være opmærksom på, at dette er et øjebliksbillede, som bl.a. er ufuldstændigt i forhold til den varierende oliepris, og at den eksisterende olieafgift på 80 øre pr. liter er ikke medregnet. Derudover er den i dag gældende løn og vedligeholdspost for oliekraftværket medregnet som transmissions/distributions kost. COP = 1 Her vurderes kort grænsetilfældet at varmepumpeteknologi ikke vinder indpas i større udstrækning og at de nævnte årlige 600 GWt energi til opvarmning derfor skal tilføres brugeren i sin helhed gennem elnettet. Den samlede energioverførsel vil da være 750 GWt årligt. Energiprisen beregnes under disse forudsætninger til at være 0,61 DKK/kWt inklusive effekttab, styrkelse af net og etablering af ekstra 50 MW krafværkskapacitet til reserve. Under antagelse af at der også for dette grænsetilfælde, kan beregnes omkostninger til transmission, distribution, administration og drift af reservekapacitet, for 750 GWt årligt på basis af ca. 114 mio. DKK nævnt ovenfor vil enhedsprisen falde fra 0,46 DKK/kWt til 0,15 DKK/kWt og den samlede gennemsnitlige forbrugerpris vi da kunne andrage omkring 0,76 DKK/kWt. Med denne pris vil det privatøkonomiske eksempel se ud som følger: Mængde á DKK DKK Opvarmning el Lys Varmeanlæg kwt kwt 0,76 0, Tabel 5: Beregning af gennemsnitlig husstands årlige omkostninger til opvarmning under antagelse af at al energi overføres elektrisk uden brug af varmepumpe eller andre energiformer i husstanden. Erstatning af 3500 liter olie svarer ca til kwt under antagelse af en effektfaktor på 0,85 for oliefyr. Nationaløkonomiske betragtninger Den privatøkonomiske del af projektet kan ikke stå alene. Det vil også være nødvendigt at gennemføre en nationaløkonomisk analyse af projektet, for at forstå den økonomiske omfordeling i forhold til nuværende situation. Importreduktionen vil ultimativt andrage ca t. dieselolie og ca t. tungolie på årsbasis. Desuden vil der være en eller anden besparelse i det reducerede behov for reinvestering og vedligehold af eksisterende dieselanlæg. I den anden retning går så evt. investeringsimporten, der drejer sig om kabel og konverterstationer, samt opgradering af det færøske net og reservekapacitet. Endvidere vil køb af el fra Island komme til at figurere som import i lighed med den eksisterende olieimport. 14

15 Udover de nævnte elementer, kan handelsbalancen evt. blive påvirket ved salg af CO 2 -kvoter eller besparelse i køb af disse i og med, at behovet for at købe kvoter reduceres. En reduktion i olieforbrug på tons vil reducere CO 2 -udslippet med ca tons. (3,150 tons CO 2 pr. tons dieselolie/tung-olie 13 ), svarende til ca. 1/3 af den færøske CO 2 udledning. Projektet vil derfor påvirke det offentlige budget ved, at indtægter fra importafgift og moms på dieselolie og tungolie vil blive betydeligt reduceret. På den anden side vil momsindtægterne fra salg af el stige. Eksempelvis kan anføres at for en husholdning vil udgifterne til moms og olieafgift for ltr olie andrage DKK, med dagens priser, medens moms på kwt el til erstatning af olien vil andrage ved en pris på 1,11 DKK/kWt. I disse betragtninger bør også indrages værdien af det reducerede CO 2 udslip, hvilken for Færøerne endnu er ukendt. 6 Sammenfatning Tre forhold er kort omtalt i notatet: 1) Lovgivningsmæssige forhold i Island og på Færøerne, 2) tekniske forhold og 3) økonomi. Hverken de tekniske eller de lovgivningsmæssige forhold forekommer at være hindringer for projektets gennemførelse. De nuværende forhold på Færøerne kræver dog, at der opnås en aftale med SEV om at lede strøm ind på deres net, udover at der på Island muligvis skal indføres en mindre lovændring. For at vurdere økonomien i projektet er der taget udgangspunkt i et importbehov på 350 GWt elektricitet der skal overføres med kablet. For at forsvare indkøb af el i Island samt investering i kabel og konverterstationer skal der regnes med en pris for el leveret ved konverterstation på Færøerne på omkring 0,89 DKK/kWt. Til sammenligning kan nævnes at produktionspris for Sundsværket, kan sammensættes af brændstofudgifter på 0,49 DKK/kWt og andre driftsomkostninger, så som løn og vedligehold er oplyst til 0,13 DKK/kWt ved den eksisterende kapacitetsudnyttelse. Hertil skal lægges kapitalomkostninger og afskrivninger. For at vurdere de privatøkonomiske konsekvenser har vi taget udgangspunkt i de aktuelle omkostninger for en gennemsnitlig husstand, der anvender olie til opvarmning. Disse omkostninger er så sammenholdt med en løsning, der baserer sig på anvendelse af eldrevne varmepumper til opvarmning. Da der er begrænsede erfaringer på Færøerne med varmepumpesystemer, er det usikkert hvilken effektfaktor kan påregnes, men vi har antaget, at effekten er 1:3, dvs. at for 1 kwt elektricitet opnås 3 kwt varmeenergi. De forenklede beregninger indikerer, at for en gennemsnitlig husholdning vil etablering af kabelprojektet og overgang fra oliebåren til eldreven opvarmning være tilnærmet neutralt da de samlede årlige energiomkostninger ligger omkring DKK for det eksisterende system sammenlignet med en udgift på mellem 23- og DKK i eksemplet hvor der antages fuld implementering af varmepumper, med de usikkerheder der er både med hensyn til oliepris og til projektets investeringsudgift. Det skal bemærkes at i sammenligningen er 13 Talva 2, Útlát av veðurlagsgassi í Føroyum, Heilsufrøðiliga Starvsstovan

16 olieafgiften på 0,80 DKK/ltr ikke medtaget, hvilket betyder at hvis der ikke pålægges tilsvarende forbrugerafgifter for det nye system vil dette sandsynliggøre en privatøkonomisk gevinst ved at lægge om til varmepumpesystem. For en ordens skyld skal det nævnes, at der i vurderingerne ikke er taget højde for evt. ændringer i husstandenes radiatorsystemer, der måtte være nødvendige som følge af en lavere fremløbstemperatur fra varmepumper. Der er desuden angivet beregninger for grænsetilfældet at al opvarmningsenergi overføres med kabel således at den samlede energioverførsel bliver på 750 GWt. De større mængder energi medfører en lavere enhedspris der i det privatøkonomiske eksempel resulterer i årlige energiudgifter på knapt DKK, eller 20% højere end scenariet baseret på fuld implementering af varmepumper og en årlig effektfaktor på 3. Det færøske erhvervsliv, især de større industriforetagender, har adgang til en lavere el-pris på p.t. 0,64 DKK/kWt. Der er ikke foretaget vurdering af på hvilket økonomisk grundlag en mængdedifferentieret pris til industrien kan fastholdes. Dette bør belyses grundigere i et evt videre udredningsarbejde. De nationaløkonomiske konsekvenser har vi kun berørt flygtigt og kvalitativt, idet vi er af den opfattelse, at disse konsekvenser beror på mange faktorer, der ligeledes ligger udenfor rammerne for dette notat. Der er endvidere ikke foretaget en vurdering af prisrisiko i fremtiden ved køb af el på det islandske marked. For notatet ligger til grund at der kan forhandles en prisaftale der ikke ændrer væsentligt på de nuværende økonomiske forudsætninger. Andre forhold der ikke er berørt her er f.eks.: Hvordan færøske klimaforpligtelser kan påvirke de økonomiske forudsætninger for en kabelforbindelse. Hvordan indfasning af forbrugere til kabelforbindelsen kan gennemføres på en økonomisk bæredygtig måde. En nærmere redegørelse for mulighederne at reducere el-prisen til både erhverv og privatforbruger igennem pris-, mængde og betingelsesdifferentiering. En højere udnyttelse af kabelkapaciteten ved at benytte elkraft i transportsektoren til forsyning af fremtidige elektriske og/eller hydrogendrevne biler. Hvordan en mulig videreførsel af kabelforbindelsen til Shetland / Skotland vil påvirke økonomi og forsyningssikkerhed. Der antages i dette tilfælde at kabelet har en større overføringskapacitet end 100 MW. 16

17 Bilag 1: 100 MW kabel - Investering og elpris 350 GWt/år DKK Rentesats 5% Kabel - levetid i år 30 Kabel - årlige driftsomkostninger 1% Valuta kurs ISK/DKK Moms 0.00 Importeret med kabel 350,000,000 Max power (kw) 100,000 Marginal effekttab, kabel + Færösk distribution 15% Kabel, konverterstationer og lægning 1,940,000,000 Udbygning af færösk net + reservekapacitet ,000,000 Nedgravning av kabel ,000,000 Årlig kapital omkostning 175,638,874 Driftsomkostning 27,000,000 Ren energi pris i Island DKK/kWt 0.27 Transmission i Island A 0.13 Total elpris ved konverterstation i Island DKK/kWt 0.40 Större effekttab per kwh DKK/kWt 0.00 Energiköb fra Island DKK 139,885, Omkostninger for effekttab DKK 20,283, Årlig kapital omkostning DKK 175,638, Driftsomkostning DKK 27,000, Total årlige omkostninger DKK 362,807, Total årlige omkostninger DKK/kWt 1.04 Tabel b1: I tabellen ovenfor vises resultat fra investeringskalkulen for indkøb af 350 GWt el fra island ved etablering af 100 MW kabelforbindelse til Færøerne. Der regnes med en levetid på 30 år, driftsomkostninger på 1% pr. år og en rentesats på 5%. I beregningerne er medregnet et samlet effekttab på 15%, for henholdsvis kabel, konverterstationer og det færøske transmissions- og distributionsnet. Det ses at ved en investering på 2,0 mia. DKK for kabel og konverterstationer samt 680 mio. DKK til styrkelse af net og reservekapacitet på Færøerne beregnes el-prisen ved færøsk kyst til 1,04 DKK/kWt.

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nyt om solcelleanlæg

Nyt om solcelleanlæg - 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere