Klassifikation af Bygningsdele Formål, principper og anvendelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassifikation af Bygningsdele Formål, principper og anvendelse"

Transkript

1 Aalborg Universitet Institut for Produktion Klassifikation af Bygningsdele Formål, principper og anvendelse Kaj A. Jørgensen Klassifikation har været anvendt i byggeriet i adskillige år og flere forskellige såkaldte klassifikationssystemer findes verden over. Artiklen "Building Concepts and Classifications" 1 er udarbejdet for at opstille et teoretisk grundlag vedrørende klassifikation, så en nærmere klarlæggelse og vurdering kan gennemføres. Nærværende artikel resumerer indledningsvist nogle væsentlige dele af indholdet og illustrerer dernæst et grundlæggende anvendelsesscenarie. Der er i byggeriet behov for mange former for klassifikation men som anført i artiklen afgrænses til primært at behandle klassifikation af bygningsdele. Klassifikation af funktioner er dog et særligt forhold, som ligeledes er omtalt. Det skal bemærkes, at der i Danmark ikke er almindelig enighed om definitionen af begrebet bygningsdel. Det skal derfor præciseres, at den definition, der anvendes her, er jævnført med definitionen af Construction Entity Part i ISO så: en bygningsdel er en faststof-del af en bygning. Forklaring: Med faststof menes, at en bygningsdel hverken kan være i væske eller gas form. Dermed menes også, at en bygningsdel er fysisk afgrænset. Definitionen medfører ligeledes at en bygningsdel kan indgå i en anden bygningsdel og omvendt kan en bygningsdel bestå af bygningsdele, som igen kan bestå af bygningsdele, osv. Eksempler på bygningsdele er et vindue, en væg, et rør, et oliefyr, et tag, en stikkontakt, et dørgreb, en lampe, en reol, en sensor. Det skal understreges, at enhver bygningsdel varetager en eller flere funktioner men dette indgår altså ikke i ovenstående definition. En bygningsdelsklasse udgør en mængde af bygningsdele, der søges beskrivet på samme måde, dvs. med samme sæt egenskaber og med en vis ligedannet struktur. Klassifikation Udvikling af et klassifikationssystem for bygningsdele har til formål at skabe overblik over klasser af bygningsdele og dermed give et standardiseret grundlag for systematisk strukturering af data for byggeriet generelt. Anvendelsen og udbyttet af et klassifikationssystem kan være forskelligt for de enkelte parter i byggeriet og i de enkelte faser af byggeprojekter men det er primært to datastrømme, der skal understøttes: dels tilførsel af data til de enkelte byggeprojekter og dels dataudveksling mellem byggeriets parter. Klassifikation opstilles altså ikke alene med mål om gavnlig anvendelse i byggeprojekterne men også for at give grundlag for strukturering af mange former for data generelt i branchen. 1 Se publikationsoversigten:

2 Klassifikationssystemer som støtte for byggeprojekter Ud over identifikation af klasser, som indikeret ovenfor, er det afgørende ved klassifikation at udforme en struktur ("rygrad") ved at relatere klasserne til hinanden i et "slægtskabsforhold" og det tilstræbes at opbygge hierarkier (træstrukturer) klassifikationstabeller eller taksonomier, der tilsammen udgør et klassifikationssystem. Et meget forenklet eksempel på en sådan slægtskabsstruktur kan være bygningsdelstypen 'port' med en inddeling i følgende undertyper: 'vippeport', 'skydeport', 'foldeport' og 'lamelport'. Slægtskabsforholdet er nærmere betegnet "generalisation-specialisation" og hermed menes identifikation af overklasser og underklasser, hvor en klasses underklasser er mere specielle, så eksempelvis er 'skydeport' og 'lamelport' specielle porte og dermed underklasser til 'port'. Omvendt er en klasses overklasse mere generel, jf. eksemplet ovenfor, hvor 'port' er overklassen til f.eks. klassen 'vippeport' og altså mere generel. I det følgende vil begrebet type blive anvendt i stedet klasse, da det i denne sammenhæng betragtes som synonym for klasse. Anvendelse af et klassifikationssystem ved modellering af bygninger sigter bl.a. på valg af typer af bygningsdele. Anvendes modelleringssoftware til hjælp ved denne opgave, vil der være et eller flere kataloger af bygningsdelstyper til rådighed til hjælp for brugerne. Strukturen af sådanne kataloger bør være i overensstemmelse med en vedtagen standard. Når et modelobjekt af en bygningsdel er oprettet, kan klassifikationstabeller anvendes til selektering af data for nærmere specifikation af bygningsdelen, f.eks. med omkostningsdata, tekniske løsninger, udførelsesanvisninger/aktiviteter, og monteringsinstrukser. Sådanne data kan offentliggøres af mange aktører og formidles til branchen via en eller flere tabeller i et klassifikationssystem. Bygherrer og driftsherrer kan desuden anvende et klassifikationssystem dels ved selektering af data vedrørende drift- og vedligeholdelsesanvisninger og dels ved strukturering af analysedata. Det kan således være nyttigt at se, hvordan omkostninger af forskellig art fordeler sig på bygningsdelstyper, for enkelte bygninger eller for flere. Klassifikationer af bygningsdele giver altså som nævnt grundlæggende strukturer for analyser, dataudveksling og for offentliggørelse af mange former for byggedata. Det er af afgørende betydning, at et klassifikationssystem bidrager til effektivisering af byggeriets aktiviteter og for at præcisere dette yderligere er der til sidst i artiklen gennemgået et anvendelsesscenarie med et antal centrale aktiviteter i et basalt forløb. Klassifikation baseret på bygningsdeles funktion Funktionsbegrebet har traditionelt haft en særlig stor betydning for klassifikation af bygningsdele og der skelnes her mellem primære og sekundære funktioner. En 2

3 bygningsdels primære funktion er den, der overvejende begrunder bygningsdelens eksistens. Det har været meget centralt for udvikling af de udenlandske klassifikationssystemer at basere klassifikation på funktionsbegrebet og det engelske begreb 'element' samt det svenske begreb 'byggdel' er defineret ud fra dette grundlag. Det svenske klassifikationssystem BSAB er opstillet som klassifikation af bygningsdele efter primær funktion (i overensstemmelse med definition af begrebet 'byggdel'). Det engelske klassifikationssystem UniClass og det amerikanske OmniClass opstiller ligeledes klassifikationstabeller baseret på bygningsdelenes funktion. Som det fremgår mere detaljeret af ovennævnte artikel, er det problematisk at bruge funktion som klassifikationskriterium. Enhver bygningsdel kan varetage flere funktioner og vil derfor kunne optræde flere stedet i samme taksonomi. Dette forhold kan gøre det endog mere komplekst for sammensatte bygningsdele. En præcisering som i BSAB af kun at betragte primære funktioner vil reducere problemet men hvilken hovedfunktion, en bygningsdel varetager, afhænger jo af, hvor i bygningen, den er placeret, og hvordan den forholder sig til andre bygningsdele. Konsekvensen er, at en sådan taksonomi vil have mange konfliktende strukturer, give en forvirrende oversigt og derfor være vanskelig at anvende. Klassifikationssystem med tre klassifikationstabeller I stedet er det i artiklen foreslået, at der udvikles en separat klassifikationstabel over funktioner og at tabellen over bygningsdelstyper dermed ikke opbygges efter funktioner men efter andre kriterier. Endelig er det foreslået at opbygge en klassifikationstabel for visse produkttyper. Functions Components Products Klassifikationstabeller vedrørende funktion, bygningsdelstyper og produkttyper Relationer mellem klassifikationssystemer Uanset hvordan klassifikationstabeller udformes konkret, er det meget afgørende, at der identificeres relationer indbyrdes mellem dem. Det vil i høj grad være disse relationer, der kan understøtte dataudvekslingen mellem parterne, på såvel branche-niveau som projektniveau. Et typisk eksempel er relationer mellem generiske bygningsdele som de optræder i projekteringsfasen (modelobjekter) og produkter, der i hvert enkelt tilfælde kan anvendes i 3

4 stedet for. Eksempelvis kan der være ønske om, at et vinduesobjekt fra et modelleringsværktøjs bibliotek skal erstattes med en model af en bestemt type vindue fra en vinduesproducent. Indbyrdes relationer mellem klassifikationstabeller Særligt vigtigt vil det være at opstille relationer til objekttyperne i IFC 2 for på denne på at øge mulighederne for udveksling af modeller mellem modelleringsværktøjer og forskellige andre typer af software (analyse og simulering). Hvis en modelleringsproces indledes på den måde, at der først fokuseres på funktioner, f.eks. ved opstilling af krav, kan klassifikation af funktioner være til hjælp. Ideen er, at modelobjekter kan oprettes som en generel type og der vil straks være mulighed for at tilføje funktioner. Dernæst kan man så via referencer mellem funktioner og bygningsdelstyper få vist en liste over specifikke bygningsdelstyper, der kan varetage den pågældende funktion. Det afgørende er altså, at nok er det vigtigt at udarbejde brugbare klassifikationer men det er mindst lige så vigtigt, at der etableres relationer mellem disse. Sådanne relationer kan på afgørende måde understøtte den fremadskridende modelleringsproces med gradvis detaljering af modelobjekterne, herunder hensigtsmæssige valg af produkter. Skitse til klassifikation af funktioner I den nævnte artikel er der som nævnt argumenteret for, at funktion bør klassificeres separat og nedenstående er skitseret en klassifikation af funktioner. K-F: Skitse til taksonomi med klassifikation af funktioner Give byggede omgivelser for menneskelige aktiviteter. Give rum.. Ophold... Sociale ophold.... Spise.... Kommunikation.... Afslapning..... TV kikken..... Radio lytten..... Læsning... Søvn.. Kreativitet.. Arbejde... Produktion... Madlavning 2 Industry Foundation Classes 4

5 ... Administration.. Personlig pleje.. Personlig fitness.. Passage (til/fra/mellem...)... Adgang/udgang... Løfte/sænke.. Opbevaring... Lagring... Udstyrsopbevaring... Bortskaffelse.. Beskyttelse. Give fysiske omgivelser.. Give styrke... Lastunderstøtte... Lastfordele... Lastbære.. Afskærme (ex. mod vejrlig).. Rumopdele.. Rumforbinde.. Rumudvide.. Åbne for lys/luft.. Give teknisk service... Opvarmning.... Forsyning.... Konvektion.... Produktion.... Veksling.... Styring... Køling... Ventilering... Vandforsyning... Vandbortskaffelse... Elektricitet.... Forsyning.... Belysning.... Forbindelse.... Styring... Signal forsyning.... TV.... Radio.. osv. Specifikation af betydende funktioner af bygningsdele er tæt forbundet med håndtering af egenskaber, idet der til hver funktion er knyttet et antal bestemmende egenskaber. Denne tankegang er i klar overensstemmelse med anvendelse af IFC, hvor sæt af egenskabsdata kan defineres efter behov. Skitse til klassifikation af bygningsdelstyper I artiklen skitseres desuden nedenstående klassifikation af bygningsdele, rettet mod anvendelse i hele livscyklusforløbet fra projektering til drifts- og vedligeholdelsesfasen. I 5

6 denne klassifikation er det ikke funktion, der er kriteriet (jf. ovenfor). I stedet er strukturen i taksonomien dannet ud fra alment gældende karakteristika for bygningsdelstyper. I den forbindelse defineres en 'elementardel' som en del, der overvejende betragtes som udelelig. En 'enhed' defineres som en del, som derimod nok bliver betragtet som delelig men i praksis overvejende bliver håndteret som en helhed. Betegnelserne 'konstruktion' og 'anlæg' defineres som bygningsdele, der har en ofte kompleks struktur af underliggende bygningsdele, der overvejende bliver håndteret enkeltvis og dermed som oftest optræder andetsteds i klassifikationen. Det understreges, at skitsen først og fremmest skal illustrere principperne for klassifikation og derfor ikke må betragtes som færdiggjort. Med skitsen er det tilstræbt at vise så enkel en opbygnings som overhovedet muligt for derved også at gøre den let anvendelig. Det er bl.a. lykkedes helt at undgå gentagelser af bygningsdelstyper i tabellen. Det understreges yderligere, at der ikke er taget hensyn til bygningsdelstypernes placering i bygningersamt at form, materialer, fag osv. heller ikke indgår. Her antages det, at databaser over bygningsdelstyper og produkter vil indeholde egenskabsdata med angivelse af eksempelvis materialer og med sædvanlige søgemuligheder. Skitsen rummer to alternative opdelinger, hvor det første alternativ lægger hovedvægt på en overordnet opdeling i konstruktionsdele og installationsdele, hver med underliggende enheder og elementardele, mens det andet alternativ samler alle enheder og elementardele i separate klassifikationer. K-B: Taksonomi over klassifikation af bygningsdelstyper Alternativ 1 Bygningsdel. Konstruktionsdel.. Enhed, konstruktion... Åbningsfyldning.... Dør.... Vindue.... Port.... Låge.... Luge/lem... Trappeløb... Trapperepos... Trappe, komplet... Rampe... Spærfag... Skorsten.. Elementardel, konstruktion... Lægte... Stolpe... Plade... Membran.... Folie.... Maling... Liste... Flise/klinke.. Konstruktion... Basal kontruktion.... Fundament.... Væg.... Dæk 6

7 .... Bjælke.... Søjle... Påbygning.... Kvist.... Karnap.... Altan/Balkon.... Spir... Gulv... Loft... Tag... Bro... Tunnel... Badekabine... Bygningsvinge... Bygningssektion... Bygning. Installationsdel.. Rørdel... Enhed, rørdel.... Beholder.... Veksler.... Konvektor, rørdel.... Pumpe.... Kompressor.... Filterenhed.... Brønd, friskvand.... Brønd, afløb.... Udskiller.... Tank... Elementardel, rørdel.... Rør.... Fitting.... Terminal, rørdel..... Hane..... Armatur, rørdel..... Afløb..... Diffusor..... Vask.... Toiletkloset.... Badekar.... Ventil.... Filter.... Måler, rørdel.... Pakning... Anlæg/system, rørdel.... Røranlæg/-system.... Pumpeanlæg/-system.... Afløbsanlæg/-system.... Sprinkleranlæg/-system.... Friskvandsanlæg/-system 7

8 .. Elektrisk/elektronisk del... Enhed, elektrisk/elektronisk.... Konvektor, el.... Styreenhed..... Central, adgangskontrol..... Transformer.... Elmåler.... Display.... Betjeningspanel... Elementardel, elektrisk/elektronisk.... Kabel.... Terminal, elektrisk/elektronisk..... Afbryder..... Stikkontakt..... Udtag, lampe..... Sensor.... Sikring.... Lampe... Anlæg/system, el.... Alarmanlæg/-system.... Adgangskontrolanlæg/-system.... Belysningsanlæg/-system.... Antenneanlæg/-system.... AV-anlæg/-system.. Enhed, installation... Ovn... Kedel... Elevator... Escalator... Køleenhed... Brusekabine.. Anlæg/system, installation... Varmeanlæg/-system... Ventilationsanlæg/-system... Luftkonditioneringsanlæg/-system... Transportanlæg/-system... Køleanlæg/-system. Enhed, generel.. Foldevæg.. Stige.. Rækværk.. Inventar... Fast inventar.... Kabinet.... Reol... Udstyr.... Støvsuger.... Køleskab.... TV-apparat.... Computer 8

9 ... Møbel.... Bord.... Stol... Gardin.. osv.. Elementardel, generel.. Dørgreb.. Lås.. Hængsel.. Tæppe.. osv. K-B: Taksonomi over klassifikation af bygningsdelstyper Alternativ 2 Bygningskomponent/-del/-objekt. Konstruktion.. Basal kontruktion... Fundament... Væg... Dæk... Bjælke... Søjle.. Påbygning... Kvist... Karnap... Altan/Balkon... Spir.. Gulv.. Loft.. Tag.. Bro.. Tunnel.. Badekabine.. Bygningsvinge.. Bygningssektion.. Bygning.. osv.. Anlæg/system.. Anlæg/system, rørdel... Røranlæg/-system... Pumpeanlæg/-system... Afløbsanlæg/-system... Sprinkleranlæg/-system... Friskvandsanlæg/-system.. Anlæg/system, el... Alarmanlæg/-system... Adgangskontrolanlæg/-system... Belysningsanlæg/-system... Antenneanlæg/-system... AV-anlæg/-system 9

10 .. Varmeanlæg/-system.. Ventilationsanlæg/-system.. Luftkonditioneringsanlæg/-system.. Transportanlæg/-system.. Køleanlæg/-system.. osv.. Enhed, generel.. Enhed, konstruktion... Åbningsfyldning.... Dør.... Vindue.... Port.... Låge.... Luge/lem... Trappeløb... Trapperepos... Trappe, komplet... Rampe... Spærfag... Skorsten.. Enhed, installation... Enhed, rørdel.... Beholder.... Veksler.... Konvektor, rørdel.... Pumpe.... Kompressor.... Filterenhed.... Brønd, friskvand.... Brønd, afløb.... Udskiller.... Tank... Enhed, elektrisk/elektronisk.... Konvektor, el.... Styreenhed..... Central, adgangskontrol..... Transformer.... Elmåler.... Display.... Betjeningspanel... Ovn... Kedel... Elevator... Escalator... Køleenhed... Brusekabine.. Rækværk.. Foldevæg.. Inventar... Fast inventar.... Kabinet 10

11 .... Reol... Udstyr.... Støvsuger.... Køleskab.... TV-apparat.... Computer... Møbel.... Bord.... Stol... Gardin.. Stige.. osv.. Elementardel, generel.. Elementardel, konstruktion... Lægte... Stolpe... Plade... Membran.... Folie.... Maling... Flise/klinke... Liste.. Elementardel, installation... Elementardel, rørdel.... Rør.... Fitting.... Terminal, rørdel..... Hane..... Armatur, rørdel..... Afløb..... Diffusor..... Vask.... Toiletkloset.... Badekar.... Ventil.... Filter.... Måler, rørdel.... Pakning... Elementardel, elektrisk/elektronisk.... Kabel.... Terminal, elektrisk/elektronisk..... Afbryder..... Stikkontakt..... Udtag, lampe..... Sensor.... Sikring.... Lampe 11

12 .. Dørgreb.. Lås.. Hængsel.. Tæppe.. osv. Anvendelsesscenarie Som nævnt bør klassifikationssystemer kunne anvendes mange gange i et livscyklus forløb fra udarbejdelse af kravspecifikation og helt frem til drift og vedligeholdelse. Forskellige klassifikationssystemer vil naturligt nok blive anvendt forskelligt og med forskellige fordele og ulemper i de enkelte faser. Yderligere vil forskellige arbejdsmåder og anvendelsen af forskellige teknologier, specielt software applikationer, øve indflydelse på udbyttet. Det er i den forbindelse vigtigt at foretage en vurdering af effektivitet ved f.eks. at drage sammenligninger mellem forskellige metoder. Afgørende herfor er, at der kan ske maksimal støtte fra software applikationer, så flest mulige operationer kan forenkles eller automatiseres. I det følgende er gennemgået et basalt forløb af væsentlige aktiviteter, hvori anvendelsen af ovennævnte skitse til klassifikationssystem er illustreret. Anvendelsesscenariet er vist i oversigtsform i appendiks. Det understreges, at forløbet forudsættes gennemført ved væsentlig grad af modellering og delvist på en måde, som i praksis endnu ikke kan understøttes fuldt ud af almindeligt eksisterende software applikationer. Det forudsættes bl.a., at bygningsmodellen foreligger som én fælles model, der gradvist detaljeres af alle parter i en koordineret proces. Understøtning af en sådan proces kræver nye former for software applikationer men IFC kan understøtte en sådan fremgangsmåde. Under alle omstændigheder er det afgørende, at udvikling af et klassifikationssystem er fremtidsorienteret. I det følgende er disse forkortelser anvendt: K-F = klassifikation af funktioner, K-B = klassifikation af bygningsdelstyper, K-P = klassifikation af produkttyper. Udarbejdelse af funktionskrav til en bygning Identifikation af krav til bygningen omfatter mange forhold men i dette scenarie begrænses til at kikke på funktionskrav vedrørende rum og bygningsdele. Der findes software, der delvist kan understøtte de beskrevne aktiviteter. K-F K-B K-P Anvendelse af K-B og K-F ved udarbejdelse af funktionskrav 12

13 Specifikation af krav til rum Klassifikationen over funktioner K-F er direkte rettet mod at understøtte denne opgave. F.eks. kan man inden man identificerer konkrete rum udarbejde en liste over de rumfunktioner, der skal forekomme i bygningen ved at henvise til indgange i K-F. Eksempler: Arbejde, administration Sove Ophold, afslapning Ophold, spise Næste trin vil ofte være at udarbejde et rumprogram i form af identificerede rum med tildeling af de opstillede funktioner. Hermed menes, at der for hvert rum oprettes et modelobjekt uden at rummets afgrænsende geometri og dets position er defineret. Når objektet er oprettet, kan der tilknyttes funktioner fra K-F. Flere funktioner kan tilknyttes hvert modelobjekt efter behov. Hvis den ovenfor omtalte liste er lavet, kan der gennemføres en kontrol af at alle funktioner er placeret. Ud over at hvert rum kan gives en betegnelse (navn) og en beskrivelse, kan hver af rummets funktioner eventuelt specificeres yderligere ved at formulere begrænsninger på egenskaber, f.eks. arealkrav, krav vedrørende luftfornyelse og ønsket temperaturinterval. Yderligere kan der ved valg i K-B (installationer, mv.) tilknyttes en specificering af udstyrskrav. Specifikation af krav til bygningsdele Der kan ligeledes være behov for specifikation af krav vedrørende bygningsdele, underforstået før bygningsdelen får defineret en geometri og har en placering. Først oprettes et modelobjekt ved at vælge en passende type ud fra K-B, evt. en relativt generel type højt i hierarkiet. Tanken er at denne type senere kan specialiseres men objektet kan straks tilknyttes funktioner og de ønskede funktionskrav kan derefter vælges og specificeres. Nogle krav kan være relateret til opfyldelse af funktionskrav for rum mens andre krav er direkte for bygningsdelen. Oprettelse af modelobjekter for bygningsdele Arbejdet med oprettelse af modelobjekter for bygningsdele er traditionelt understøttet af modelleringssoftware. Ideelt set bør der være en sammenfasning med de aktiviteter, der er beskrevet ovenfor. Det betyder, at en del modelobjekter allerede er oprettet men ikke fået placering og geometri. Men ofte foreligger kravspecifikationer kun på dokumentform og den egentlige modellering starter derfor først med en af de følgende aktiviteter. 13

14 K-F K-B K-P Anvendelse af K-B og K-F ved oprettelse og specifikation af modelobjekter Automatisk generering af modelobjekter for vægge og dæk Hvis alle på forhånd oprettede modelobjekter af rum placeres indbyrdes i forhold til hinanden både på en grundplan og i etager kan der eventuelt foretages en automatisk generering af modelobjekter for vægge og dæk som afgrænsning af disse rum. De ønskede typer af vægge og dæk kan vælges ud fra K-B og den benyttede software applikation bør være udstyret med et objektbibliotek, der er struktureret som K-B. De automatisk genererede objekter kan eventuelt ændres manuelt, f.eks. kan vægtykkelser være varierende. Til senere brug vil referencer til positioner i K-B automatisk blive oprettet som værdier af særlige attributter i modelobjekterne. Specialisering af modelobjekter De modelobjekter, der tidligere er oprettet som relativt generelle typer i K-B, kan specialiseres ved valg af en specifik type længere nede i undertræet. Ved denne operation, vil typens yderligere egenskaber blive tilføjet mens de egenskaber, der i forvejen er tilknyttet, bliver bevaret. Det forudsættes igen, at den benyttede software applikation er udstyret med et objektbibliotek, der er struktureret som K-B. Almindelig oprettelse af modelobjekter for bygningsdele Mange byggeprojekter starter modelleringsprocessen her, idet det er sådan, de oftest benyttede software applikationer virker. Som tidligere beskrevet kan modelobjekter oprettes ved at den specifikke type vælges i K-B og dermed følger automatisk de egenskaber, der er defineret i typen og til senere brug indsættes automatisk referencer til den benyttede indgang i K-B. Det forudsættes, at den benyttede software applikation er udstyret med et objektbibliotek, der er struktureret som K-B. De valgte objekter tilpasses og indsættes i modellen. Derved oprettes automatisk indbyrdes relationer mellem modellens objekter. Det betyder bl.a. at kompositionsstrukturen kan vises. Eksempler på basale modelobjekter er dæk, vægge, søjler og bjælker. Placering af modelobjekter for rum Som beskrevet ovenfor kan der tidligere være oprettet modelobjekter for rum uden at der er defineret geometri og placering. Hvis der så som beskrevet i forrige aktivitet er oprettet basale bygningsdele som dæk og vægge, vil det være hensigtsmæssigt at placere de foreliggende objekter for rum i modellen. Med den benyttede software applikation bør man kunne trække hvert objekt ind på plads og de afgrænsende geometrier vil automatisk blive defineret. Ligeledes vil relationer til de tilgrænsende bygningsdele blive oprettet automatisk. 14

15 Objekter for rum, der ikke allerede er oprettet og placeret, kan oprettes på sædvanlig måde i modellen. Objektets egenskaber kan efterfølgende værdisættes eller tilpasses efter behov. De funktioner, som rummet ønskes tildelt kan vælges ud fra K-F. Herved kan yderligere egenskaber blive oprettet efter behov. Analyser på basis af bygningsmodeller En af de største fordele ved bygningsmodellering er mulighederne for udtræk af data, så på forskellige trin undervejs i modelleringen vil der ofte være behov for at gennemføre en række analyser. Det gælder først og fremmest kalkulationer baseret på mængder udtrukket fra modellen men andre analyser vil også være nyttige. K-F K-B K-P Anvendelse af klassifikationstabeller ved forskellige analyser Kalkulation Nogle meget vigtige analyser er forskellige kalkulationer af økonomi. Tidligt i forløbet vil der være tale om overslagsberegninger og senere mere præcises kalkulationer af materialeforbrug og arbejde. Nøjagtigheden af kalkulationerne afhænger naturligvis af, hvor detaljeret modellen er og dermed, hvor mange præcise mængdeværdier, der kan trækkes ud som grundlag for kalkulationen. Til brug ved kalkulationen kan der desuden benyttes data, der er til rådighed i K-B via referencer i modelobjekterne. Det kan dreje sig om specifikke løsninger, opskrifter, bemandingsbehov, enhedspriser, osv. Traditionelt har klassifikationer svarende til K-B været meget detaljeret og medført en del manuelt arbejde for at vælge de specifikke typer men nyere modelbaserede software applikation til kalkulation vil være i stand til at automatisk at søge i databaser ud fra mere detaljerede bygningsmodeller, hvor data om materialer i lagdelte bygningsdele kan have stor betydning. Et resultat af en kalkulation kan være, at modellen automatisk opdateres med egenskabsdata for økonomi. Disse data kan så efterfølgende trækkes ud og struktureres og aggregeres både efter typestruktur som i K- B og efter opbygningsstruktur, som den foreligger i modellen. Andre analyser En række andre analyser kan gennemføres på tilsvarende måde. Det afgørende er at den benyttede software applikation indeholder en beregningsmodel og at de nødvendige egenskabsdata er til stede i modellen. Det kan derfor være af stor betydning at kunne anvende de tidligere beskrevne måder for tilføjelse af egenskaber til modeller. Omvendt kan specialsoftware til analyse og simuleringer tilføre de nødvendige data automatisk eller efter brugervalg. Igen er det her muligt at benytte referencer fra modelobjekterne til K-B. 15

16 Anvendelse af bygningsmodel til udførelse samt drift og vedligeholdelse Det er vigtigt, at bygningsmodeller også kan anvendes i udførelsesfasen, ved overdragelse af den opførte bygning til bygherren samt i den efterfølgende drift og vedligeholdelsesfase. Det betyder, at hver model skal detaljeres yderligere, hvilket kan gøres som beskrevet ovenfor, og at modellen eventuelt skal kompletteres med specifikke data. En del software applikationer til modellering kan understøtte de følgende aktiviteter men der findes også en del dedikerede software applikationer. K-F K-B K-P Anvendelse af klassifikation ved udførelse samt drift og vedligeholdelse Komplettering af model for udførelse For eksisterende modelobjekter kan der via referencerne til K-B hentes yderligere oplysninger om opskrifter (med forbrug af tillægsmaterialer som forskalling, armering og lign.), udførelsesanvisninger, materialeforbrug (herunder erfaringsdata for spild og kassation), behov for materiel, behov for stilladser, osv. En bygningsmodel kan principielt også omfatte konkrete planer over udførelsesaktiviteter men det er ikke behandlet her. I forbindelse med denne komplettering vil der ofte være behov for at vælge konkrete produkter i stedet for de modelobjekter, der tidligere er valgt. Via referencer fra modelobjekterne til K-B og eventuelt videre med referencer til K-P, kan en bruger understøttes i at foretage valget af passende produkter. Komplettering for drift og vedligeholdelse I forbindelse med denne komplettering vil der ligeledes her ofte være behov for at vælge konkrete produkter i stedet for de modelobjekter, der tidligere er valgt. Via referencer fra modelobjekterne til K-B og eventuelt videre med referencer til K-P, kan en bruger også her understøttes i at foretage valget. Yderligere vil der til hjælp ved drift og vedligeholdelse være behov for flere egenskabsdata i modellen. Disse kan enten tilføjes manuelt eller de tre klassifikationer kan være til støtte. Det afgørende er, at der er publiceret data fra diverse aktører i byggeriet og hægtet på klassifikationerne. Et klassifikationssystem kan altså være et godt grundlag for at vidensinstitutioner, produktproducenter, osv. kan publicere data i en struktur, hvori data let kan genfindes. Analyser af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger skal struktureres på hensigtsmæssige måder og ofte benyttes en opdeling efter bygningens konkrete opbygning. Det kan imidlertid også være nyttigt at strukturere og aggregere sådanne analyser efter bygningsdelstyper og her benytte strukturen i K-B. 16

17 Et særligt behov vedrørende drift og vedligeholdelse kan være, at man frem for at knytte egenskabsdata til de enkelte individuelle modelobjekter for rum og bygningsdele i stedet sker en tilknytning til grupper af disse. En gruppe kan eksempelvis bestå af en mængde af ens vinduer. Til identifikation af sådanne grupper kan K-B ligeledes være en hjælp, idet grupper som regel skal findes inden for bestemte bygningsdelstyper. Opbygning af model for drift og vedligeholdelse Hvis der forud for drift og vedligeholdelse ikke findes en model af en given bygning, kan denne naturligvis opbygges som allerede beskrevet ovenfor men ofte vil detaljeringsgraden af modellen være meget afhængig af behovet. Eksempelvis vil man i høj grad kunne forsvare kun at oprette modelobjekter svarende til de ovenfor omtalte grupper af bygningsdele og ikke de underliggende individuelle modelobjekter. Disse kan eventuelt senere blive oprettet, hvis behovet opstår. Anvendelsen af de tre klassifikationer vil stadig kunne ske på tilsvarende måde som beskrevet ovenfor. Konklusion Med henvisning til artiklen "Building Concepts and Classifications" med en nærmere gennemgang af det teoretiske grundlag er der i denne artikel først resumeret, hvad formålet med klassifikation er og dernæst gennemgået de grundlæggende principper for klassifikation. Yderligere er et konkret forslag til et klassifikationssystem opstillet. Det består primært af en klassifikationstabel over funktioner og en tabel over bygningsdelstyper. Endelig er det foreslået, at der desuden opstilles en tabel over visse produkttyper. Dette er endnu ikke foretaget. Baseret herpå er der opstillet et anvendelsesscenarie, der punkt for punkt illustrerer en række anvendelser af klassifikation i hele livscyklusforløbet. Scenariet er opdelt i fire hovedfaser og der er for hver fase beskrevet, hvordan koblingen mellem bygningsmodellens objekter og klassifikationerne kan udnyttes. Der er i særlig grad lagt vægt på, at processerne kan understøttes af passende software applikationer, der i en række aktiviteter kan ske en automatisering af betydende operationer. Dette forhold er af afgørende betydning for at påvise, hvordan et klassifikationssystem og data baseret herpå kan øge effektiviteten af processerne. Gennem beskrivelserne i dette anvendelsesscenarie dokumenteres klart betydningen af klassifikation. Med omtale af centrale aktiviteter illustreres konkret, hvordan disse kan understøttes af det foreslåede klassifikationssystem. Det vises ligeledes, at tabellerne i klassifikationssystemet er velegnet til implementering i software applikationer. For at få det fulde udbytte er det dog nødvendigt, at visse applikationer skal videreudvikles og tilbyde nye funktionaliteter. 17

18 Appendiks Opsamling med oversigt over aktiviteter i et muligt anvendelsesscenarie Nedenstående tabel viser oversigten over aktiviteter, der med fordel kan anvende et klassifikationssystem. Det understreges at alle aktiviteter ikke nødvendigvis bliver udført i alle projekter og, selv om tabellen indikerer en fremadskridende proces, kan rækkefølgen af aktiviteter være forskellige og der vil i praksis være tale om et iterativt forløb. Forkortelser: K-F = klassifikation af funktioner, K-B = klassifikation af bygningsdelstyper, K-P = klassifikation af produkttyper Aktivitet Databehov Anvendelse af klassifikationssystem Eksempler Specifikation af krav til rum Liste over rumfunktioner Valg af funktioner i K-F Arbejde, personlig pleje, afslapning Oprettelse af modelobjekter for rum (uden rumlig geometri og position) Valg af funktioner for rum Præcisering af funktionskravene ved specifikation af begrænsninger på egenskaber Valg foretages i K-F og tilknyttes hvert modelobjekt. Valg af egenskaber via hver af de valgte funktioner i K-F. Fysisk afgrænset rum Madlavning, opbevaring Areal > 10 m 2, temperatur < 5 o Specificering af krav om udstyr i rum Valg af udstyrstype i K-B. Badekar, alarmenhed

19 Specifikation af krav til bygningsdele Oprettelse af modelobjekter for bygningsdele uden geometri og position Valg af type i K-B (højt i hierarkiet) Basal konstruktion Valg af funktionskrav for bygningsdele (f.eks. installationer) for opfyldelse af funktioner for rum (specifikation af begrænsninger på egenskaber) Valg af egenskaber via hver af de valgte funktioner i K-F Bæreevne, isoleringsevne, osv. Oprettelse af modelobjekt for bygningsdel uden geometri og position og valg af funktioner for bygningsdele uden relation til funktionskrav for rum Valg af type i K-B (højt i hierarkiet). Valg af funktioner i K-F. Rumafgrænsende, støjisolerende Automatisk generering af modelobjekter som afgrænsning af rum Modelobjekter for vægge og dæk Placering af rum i indbyrdes forhold og derefter automatisk eller assisterende valg af typer i K-B. De automatiske valg kan eventuelt ændres manuelt. Modelleringsværktøjets objektbibliotek forudsættes at være struktureret som K-B og relationer fra modellens objekter til K-B påsættes automatisk. Vægge og dæk Specialisering af modelobjekter for bygningsdele på basis af funktionskrav Valg af specifikke typer af bygningsdele. Placering og geometrisk dimensionering af bygningsdele. Med udgangspunkt i den tidligere valgte overordnede type i K-B vælges den specifikke type i undertræet. Typens yderligere egenskaber tilføjes og eksisterende egenskaber bevares. Modelleringsværktøjet forudsættes at være struktureret som K-B og relationer fra modellens objekter til K-B påsættes automatisk. Vægge og dæk Oprettelse af bygningsdele Valg af type og efterfølgende placering og geometrisk dimensionering En specifik type i K-B vælges og de egenskaber, typen definerer, følger automatisk. Modelleringsværktøjet forudsættes at være struktureret som K-B og referencer fra modellens objekter til K-B påsættes automatisk. Dæk, bjælke, søjle, væg 19

20 Placering af modelobjekter for rum Fastlæggelse af placering og rumlig geometri i forh. t. modelobjekter for bygningsdele. Eventuelt eksisterende modelobjekter for rum indsættes manuelt. Fysisk afgrænsede eller ikke-fysisk afgrænsede rum Kalkulation Mængdeberegning og valg af enhedspriser Via referencer fra modelobjekter til K-B hentes opskrifter, bemandingsbehov, enhedspriser osv. Forskellige andre analyser (termiske forhold og lign.) Valg af data for egenskaber Via referencer fra modelobjekter til K-B hentes specifikke egenskabsværdier, evt. via referencer til K-F. Komplettering af model for udførelse Valg af specifikke udførelsesløsninger for in-situ fremstillede bygningsdele Via referencer fra modelobjekter til K-B hentes opskrifter, udførelsesanvisninger, materialeforbrug, materiel, stilladser, osv. Jernbetonvæg med armering, forskalling, stillads, osv. Valg af produkter med egenskaber Via referencer fra modelobjekter til K-B og eventuelt videre referencer til K-P vælges modeller af specifikke produkter. Yderligere kan hentes monteringsanvisninger og lign. Vindue, ovn, håndvask Komplettering af model for drift og vedligeholdelse Valg af yderligere egenskaber for bygningsdele og produkter Via referencer fra modelobjekter til K-B og eventuelt videre referencer til såvel K-F som K-P vælges egenskaber, specifikke værdier for egenskaber samt drifts og vedligeholdelsesanvisninger. Betjeningsvejledninger, behov for vedligeholdelse Opbygning af model for drift og vedligeholdelse (uden forudgående modelgrundlag) Dele af ovenstående, dog så der evt. for enkeltheds skyld arbejdes med grupper af bygningsdele i stedet for objekterne for de individuelle bygningsdele. Som beskrevet ovenfor. Gruppe = mængden af ens vinduer 20

21 21

Klassifikation af Bygningsdele

Klassifikation af Bygningsdele Aalborg Universitet Institut for Produktion 2010-08-04 Klassifikation af Bygningsdele Kaj A. Jørgensen Klassifikation har været anvendt i byggeriet i adskillige år og flere forskellige såkaldte klassifikationssystemer

Læs mere

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ)

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ) KOMMENTARSKABELON Dato 2013-05-05 Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ) E-mail: kaj@m-tech.aau.dk Navn på er figur KAJ G Med tilfredshed konstateres at der nu efter

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Bygningsmodeller. Kaj A. Jørgensen

Bygningsmodeller. Kaj A. Jørgensen Abstraction Realisation Real World Model World AaU Institut for Produktion 20120724 Bygningsmodeller Kaj A Jørgensen I det følgende gives en kort gennemgang af strukturer og indhold af bygningsmodeller

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Modelleverancespecifikation

Modelleverancespecifikation Indledning Kataloget indeholder for de beskrevne objekter en side med nedenstående informationer. En side vil i nogle tilfælde omhandle en konkret bygningsdel (ét objekt), mens det i andre tilfælde vil

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Detaljering af BIM-objekter

Detaljering af BIM-objekter Detaljering af BIM-objekter BIM-objektet skal ikke være en fotorealistisk visualisering af byggematerialet - kvaliteten af de tilknyttede produktdata er vigtigere (og ofte overset). Hvilke krav stiller

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen KOMMENTARSKABELON Dato 0-04- Udfyldt af: E-mail: Høring CCS kodestruktur Kaj A. Jørgensen kaj@m-tech.aau.dk Henvisning Type af kommentar (G/T/R) G Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013 Forord

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

Eksempel Mængder bygningsdele bips Best Prac7ce

Eksempel Mængder bygningsdele bips Best Prac7ce Eksempel Mængder bygningsdele bips Best Prac7ce Arkitekt Tag Opdeles som minimum i typer e+er konstrukdonsopbygning (materialer og konstrukdonstykkelse). Vinduer Døre, porte og karruseldøre Vægge og vinduesfacadesystemer

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Forslag til ny struktur - overblik

Forslag til ny struktur - overblik BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

Bygningsdelstavle. Forvaltnings Klassifikation. Landsbyggefonden og KL Version 1.0 Marts 2009

Bygningsdelstavle. Forvaltnings Klassifikation. Landsbyggefonden og KL Version 1.0 Marts 2009 5 Bygningsdelstavle Forvaltnings Klassifikation Landsbyggefonden og KL Version 1.0 Marts 2009 Indhold side 5.1 Fra SfB til Forvaltning Klassifikation 3 5.2 Objekter og bygningsdele 3 5.5 Tavlen og dens

Læs mere

Information om bygningsdele og rum Potentielle muligheder

Information om bygningsdele og rum Potentielle muligheder Tema2: Information om bygningsdele og rum Potentielle muligheder Information om bygningsdele og rum herunder deres type og egenskaber (mængder, økonomi, varmeisoleringsevne, lydisoleringsevne, osv.) har

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Bygningsmodeller og Bygningsmodellering

Bygningsmodeller og Bygningsmodellering Rapport fra Sorthøj projektet April 2007 Bygningsmodeller og Bygningsmodellering Forkortet dansk udgave af engelsksproget rapport www.iprod.aau.dk/bygit/web3b Kaj A. Jørgensen Aalborg Universitet Jørn

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Stort Bygværk - Tunneler

Stort Bygværk - Tunneler Stort Bygværk - Tunneler Indhold 3D-model: 3D-model som indeholder den ydre geometri af det større bygværk, samt modelerede funktionselementer som linjer, overflader eller objekter. Det skal være muligt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_2013-01-09.pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps adj@pfmp.com Navn på CPC - ADJ CPC - ADJ afsnit

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver BIM I ANLÆG BIM Aarhus Kipevu Oil Terminal, Mombasa, Kenya NETVÆRKSMØDE 20170601, THOMAS LUNDSGAARD Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

Læs mere

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Opsætning af pc Brugen af det digitale plantesøgningsprogram og kortet forudsætter at din computer tillader popups fra netadressen www.gis.slnet.dk

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata? Data på BIM-objekter Data bliver en stadig vigtigere del af BIM-objekter. I dag har data lige så stor og i flere tilfælde større betydning end 3D-geometrien på BIM-objektet. Hvilke overvejelser bør materialeproducenten

Læs mere

CCS Identifikation R4, januar 2015

CCS Identifikation R4, januar 2015 CCS Identifikation R4, januar 2015 Kolofon 2015-01- 09 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk

Læs mere

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer 3D CAD-projektaftale 200 DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer DBK 2006 procesdomænet DBK 2006 procesdomænet er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

TS1000 Special områder

TS1000 Special områder Indledning. Ruko SmartAir systemet er konstrueret til styre elektroniske låse og/eller offline væg læsere. Når offline systemet kører, skal man hver gang låseplanen ændres overføre de nye data til læserne

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

DiKon. Leverancespecifikation for Bygningsmodeller. DigitalKonvergens. Baseret på informationsniveauer for udvalgte bygningsdele

DiKon. Leverancespecifikation for Bygningsmodeller. DigitalKonvergens. Baseret på informationsniveauer for udvalgte bygningsdele DiKon DigitalKonvergens VERSION 1.0 1 DEC 2015 Leverancespecifikation for Bygningsmodeller Baseret på informationsniveauer for udvalgte bygningsdele Leverancespecifikation Indhold Side Fane Revideret 3

Læs mere

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn Muldafrømning, afgravning af råjord, udgravning af jord i byggegrube, tilfyldning med grus og råjord. (12) Fundamenter Fundamenter i rende og forskalling.

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Branchen sætter nye standarder Temamøde Onsdag den 20. marts 2013 Kosmopol cuneco en del af bips Objekt Et objekt kan være en bebyggelse, et bygværk, et brugsrum eller en bygningsdel.

Læs mere

Indledning. Hvad er formålet med at lave en god rendering?

Indledning. Hvad er formålet med at lave en god rendering? DK 12.10.2012 Indledning Hvad er formålet med at lave en god rendering? Indledning Er der nogen retningslinjer eller tips som vi kan følge, for at forbedre renderings kvaliteten? Indledning Retningslinjer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Uddybende spørgsmål til MUD-GIS kravspecifikation

Uddybende spørgsmål til MUD-GIS kravspecifikation Uddybende spørgsmål til MUD-GIS kravspecifikation I forbindelse med tilbudsafgivelse er COWI stødt på følgende spørgsmål, som ønskes afklaret, inden det endelige tilbud afgives. Geometrityper Understøttelse

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

8.4 Digital projektering

8.4 Digital projektering Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning, 2012 8.4 Digital projektering 2016 Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012-8.4

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Januar 2016. a 102-1. IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 1 klassifikation

Januar 2016. a 102-1. IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 1 klassifikation Januar 2016 a 102-1 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 1 klassifikation Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

Tilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse

Tilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse Esbjerg Kommune Sundhed & Omsorg - Den kommunale Boligforsyning Torvegade 74 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 Esbjerg Kommune Tilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse Gl. Vardevej Gl. Vardevej 57-71 6700

Læs mere

VDC Design Management Modelleringsdiscipliner

VDC Design Management Modelleringsdiscipliner VDC Design Management Modelleringsdiscipliner MTH Modelkrav Modelkrav = LOD + Modelleringsdisciplin + Egenskaber 2 Modelleringsdisciplin 0. Modeller består af objekter 1. Ens koordinatsystem, modulnet

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Klassifikation af bygværker Udfyldt af: E- mail: Bang, Bygherreforeningen hlb@bygherreforeningen.dk Navn på person der kommer med kommentarer Bang - 1 Henvisning

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 1 CCS en helhedsbetragtning Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 2 Før CCS CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 3 ECer CCS 4 Objekter Bro Enfamilieshus Søjle Stue Vægsystem 5 Objekt over 6d Objekter er ualængig

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne Mapping-tabeller Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tabellernes opbygning og indhold 3. Formålet med tabellerne 4. Tabellernes anvendelsesområde 5. Afsluttende bemærkninger 1. Forord Lige fra dengang de

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Campus Service

Danmarks Tekniske Universitet. Campus Service Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Strategi for opsætning Gældende fra: 08. April 2014 Campus Service DTU Nils Koppels Allé DTU, Bygning 413 DK-2800 Kgs. Lyngby Lyngby Tlf +45 45 25 25 25 Tlf

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bilag 1: Nummereringsprincip

Bilag 1: Nummereringsprincip Bilag 1 Bilag 1: Nummereringsprincip Det følgende bilag indeholder et forslag til nummerering af niveauerne, der anvendes i Byggeklassifikationsprojektet. Forslaget er udarbejdet af Mogens Rasmussen fra

Læs mere

Bryggers. Stjernehimmel dvs. halogenspots i passende mængde. Til køkken: klassisk fyldningsdør. Døre. Ud: entrédør med glas i top og fyldning nederst.

Bryggers. Stjernehimmel dvs. halogenspots i passende mængde. Til køkken: klassisk fyldningsdør. Døre. Ud: entrédør med glas i top og fyldning nederst. Bryggers Stjernehimmel dvs. halogenspots i passende mængde Til køkken: klassisk fyldningsdør Ud: entrédør med glas i top og fyldning nederst. Hvide gipslofte evt. med stuk Klinker i størrelsen 30 x 30

Læs mere

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021

CUNECO PROJEKT 17021 CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

CCS Klasser af egenskaber

CCS Klasser af egenskaber CCS Klasser af egenskaber Oktober 2014 Kolofon 2014-10- 23 < Forrige side CCS Klasser af egenskaber Produktblad 2 Forord bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade

Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade Denne note er skrevet frit efter Peter Huber, som på et kursus i Efteruddannelsescenteret fortalte om supermarkedsmodellen til design af brugergrænseflader.

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere