Forslag til driftsudvidelser. Budget

Transkript

1 Teknisk vedligehold af kommunale ejendomme Bygninger Teknik og Miljø Nuværende drift er ca. 15 kr./m2 til tekniske anlæg, og det er simpelthen umuligt at vedligeholde en daginstitution på 150 m2 for kr./år. Skive Kommune har ca m2 at vedligeholde, med samlet ramme på 3,55 mio. En daginstitution, der har et radiatoranlæg varmeanlæg (gas installation, fjernvarme eller oliefyr) vil alene kræve mere end kr./ i årligt eftersyn, hertil kommer ventilationsanlæg, som kræver 2 årlige eftersyn og filterskift, en udgift på ca kr./år, og så er der ikke vedligeholdt noget endnu. Hertil kommer vedligehold reparation af varmtvandsproduktionsanlæg, radiatorsystem, eltavleudstyr, varmestyring, pumper, solvarmeanlæg, og automatisk energiregistrering. En daginstitution på 150 m2 bør have et beløb til årlig drift på min kr./m2. Som det er nu med 15 kr. /m2 skal alle tekniske installationer have en gennemsnitlig levetid på år. Så længe kan teknisk installationer ikke holde. Større daginstitutioner end 150 m2 vil have flere gaskedler, flere ventilationsanlæg, computerstyret varmesystem, større varmtvandssystemer, kort sagt bare mere af det samme udstyr, således vil behovet for midler til vedligehold/m2 ikke være anderledes. En større skole som Skivehus Skole, Skive, har 14 store ventilationsanlæg, dyre tekniske styringer på ventilationsanlæg, zonestyringsanlæg, alarmanlæg, m2 centralvarmeanlæg, m2 bygning med varmtvandsledninger og cirkulationsledninger, pumper, pumpestyringer, stort solvarmeanlæg, stort anlæg til fjernvarmeveksler, mange store eltavler m.m. En stor skole som Skivehus Skole har nuværende kr./m2/år. Det er nok i de år, hvor der ikke skal røres ved ventilationsanlæg, varmesløjfer og det automatik, varmtvandssystemet og så længe der ikke er tæringer i cirkulationssystemet, i radiatorer og skjulte rør i vægge og gulve. Når der skal ny indmad i 14 ventilationsanlæg, vil det koste ca kr. pr. stk. Der er 40 toiletter, der løbende 2

2 skal skiftes. At skolen er større, behøver derfor ikke at betyde brug af færre årlige midler pr. m2, måske lidt mere. Herudover udvides den elektroniske energiregistrering, der er hjertet i fastholdelse af de fysiske forbrug, og dermed også sikrer, at EBF hvert år medfører større og større akkumuleret driftsbesparelse. Jo flere steder vi har registreringsudstyr, medfører det ligeledes større og større udgifter til servicekontrakter for af have institutionerne koblet på internettet. Alene opskrivning af driften til Energiregistrering udgør pt kr./år. 1. Forslag: Rammen for teknisk vedligehold hæves over 3 år fra 15 kr. pr. m2 til 30 kr. pr. m2 svarende til 1 mio. kr. mere i teknisk vedligehold pr. år, således at teknisk vedligehold udgør ca. 7 mio kr. årligt i år Pr. m2 svarer det til i 2013 således 15 kr/m2, i kr/m2, i kr/m2 og i kr. /m2 til teknisk vedligehold. 3

3 Vedligeholdelse af kommunale ejendomme Bygninger Teknik- og Miljøudvalget Regulering af budgetramme for bygningsvedligeholdelse. Bygningsmassen udgør ca. 120 bygningsanlæg med et samlet bruttoetageareal (klimaskærm) på ca m 2. Med en anslået m 2 -pris på kr., udgør den samlede bygningsmasse en kapitalværdi på godt 2,5 mia. kr. Den samlede budgetramme udgør netto ca. 10 mio. kr., svarende til mindre end 0,4 %. Nøgletallet for bygningsvedligeholdelse har ikke ændret sig i takt med tiden og pristallets udvikling efter kommunesammenlægningen, tværtimod er det faldet med ca. 10 kr./m 2, svarende til ca. 2 mio. kr. Samtidig med, er vedligeholdelse og renovering af tekniske anlæg steget betragteligt, på grund af nye teknologiske krav til lavt energiforbrug. Det har resulteret i et procentvis forholdsvist stort fald på den byggetekniske vedligeholdelse da fagområdet arbejder indenfor den samme økonomiske ramme. Der er ikke kompenseret økonomisk for de flere bygninger, der løbende overtages af kommunen, eller som besluttes vedligeholdt af Teknisk Forvaltning. Øgede krav (Byggeloven) til byggetekniske løsninger (energi og miljø) er fordyrende og trækker i den forkerte retning. På trods af en særlig stor økonomisk indsats de seneste 3 år med anlægsmidler til skoler og institutioner, er der her stadig mange hængepartier, hvilket også fremgår af en lang række anlægsønsker, som fagområdet har fremsendt. Sker der ikke en opregulering af nøgletallet på vedligeholdelsen, er det ikke muligt at fastholde det nuværende vedligeholdelsesniveau uden supplerende anlægsbevillinger. Som nævnt tager de kommunale reguleringsmekanismer tager ikke højde (kompenseret) for de konjunkturændringer, der har været i byggebranchen de seneste par år, hvilket i høj grad er med til at udhule vore driftsbudgetter så vi får mindre for pengene. Det er ikke muligt at lave en periodisk og rationel vedligeholdelse af de kommunale bygninger med det budget, som vi har p.t. Den samlede budgetramme for bygningsvedligeholdelsen indeholder såvel tekniske anlæg som klimaskærmens vedligeholdelse, men opdeles administrativt af fagområderne, når der detailbudgetteres. Denne budgetsag omfatter i argumentet udelukkende vedligeholdelse af bygningers klimaskærm. Dette forslag har været fremlagt siden 2007 og driftsbudgettet er på 5 år reduceret i forhold til pristal med ca. 25 %. Forslag. Uden at gå i detaljer, kan vi anbefale en permanent opskrivning/regulering af den samlede ramme vedr. bygningsvedligeholdelse på mio. kr. fra 2013 og i overslagsårene, 4 hvilket skønnes at være nødvendigt udgangspunkt for successivt at komme på værdi-niveau som tidligere og som åbner mulighed for mere rationalitet i vedligeholdelsen.

4 Forbedret rensning af spildevand i det åbne land Natur og Miljø Teknik- og miljøudvalget Til budget 2013 fik forvaltningen lov til at anvende ikke forbrugte midler på miljøkontoen Øvrig planlægning, tilsyn mv. til at projektansætte en Teknisk assistent til varetagelse af opgaverne vedr. forbedret rensning i det åbne land. Skive Kommune er på området langt bagud i forhold de tidsplaner, der er for at gennemføre den forbedrede rensning. Midlerne blev frigivet til anvendelse i Selv om der er et par år tilbage af den bevilling, der blev givet i 2012, kan vi allerede nu se, at opgaven med forbedret rensning af spildevand i det åbne land ikke kan færdiggøres inden for den tidsramme. Vi mangler stadig at undersøge forholdene hos mere end 50 % af de ejendomme, der ligger i de udpegede områder. Når undersøgelserne er gennemført, skal der meddeles påbud til de pågældende ejendomme, hvor de skal have 2 år til at etablere forbedret rensning. Det vil sige, at arbejdet med at udarbejde nedsivningstilladelser og opfølgning på dem, der så ikke søger, først sker ca. 2 år efter påbuddet er meddelt. Det vil sige, at vi formentlig tidligst har gennemført den forbedrede rensning i de p.t. udpegede områder i På den baggrund søger forvaltningen om, at stillingen til varetagelse af opgaven vedrørende forbedret rensning i det åbne land gøres permanent medio 2015, hvor de overførte midler forventes at være forbrugt på den midlertidige stilling. 5

5 Revision af vandløbsregulativer Natur og Miljø Teknik- og Miljøudvalget Natur og Miljø ønsker at revidere vandløbsregulativerne for de 109 offentlige vandløb i Skive Kommune. De offentlige vandløb har en samlet længde på ca. 264 km. Et vandløbsregulativ er en kontrakt mellem lodsejerne og kommunen, og indeholder blandt andet informationer om vandløbets dimensioner og vedligeholdelse. Vandløbsregulativer skal jf. vandløbsloven revideres hvert 10. år. Regulativerne i Skive Kommune er af ældre dato. Eksempler ses herunder: Trævel Å 1929, Rødding Å 1955, Vidkær Vandløb 1868, Rusted Mølleå 1961 Ved gennemgang er det konstateret, at der helt mangler regulativer på 5-10 offentlige vandløb. Vandløbsvedligeholdelsen, der er fastlagt i de gamle regulativer, strider ofte i mod de nuværende afvandingsinteresser og miljømæssige hensyn, der er fastlagt i vandløbsloven, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og vandplanen. Hvis regulativernes vedligeholdelsesbestemmelser ikke overholdes, er kommunen erstatningspligtig, hvis der sker oversvømmelser. For at overholde regulativernes vedligeholdelsesbestemmelser har vi i dag unødigt høje udgifter til vandløbsvedligeholdelse. Uden opdaterede regulativer træffes afgørelser på et forældet grundlag, hvilket kræver ekstra tid, da de faktiske forhold typiske afviger meget fra de regulativmæssige forhold. Den ekstra tid skal tages fra den øvrige løbende sagsbehandling på vandløbsområdet og ofte med forsinkelse til følge. For at kunne lave en revision af et regulativ skal der forud ske en opmåling af det pågældende vandløb. Dette er ikke en del af udvidelsesforslaget, men det er en opgave, der skal løses først. Afdelingen vil lave de nye regulativer således, at de kan vises på nettet og fremad revideres via en digital løsning. Hermed vil der, når alle regulativer er indlagt digitalt, kunne opnås en optimeringsgevinst eksempelvis i form af mindre sagsbehandlingstid i forhold til den løbende sagsbehandling. Samtidig vil lodsejere selv kunne finde gældende bestemmelser for de enkelte vandløb via kommunens hjemmeside. Arbejdet med revision af regulativerne har ikke kunnet nås indenfor den hidtidige ressource, som afdelingen har haft til rådighed, derfor dette udvidelsesforslag. Det vurderes, at opgaven vil kunne gennemføres indenfor 5 år, derfor den ansøgte periode for udvidelsen. Herefter forventes revisionen af regulativerne at være udført, men behovet vil, sammen med andre tiltag, blive løbende vurderet. Staten kompenserer ikke for arbejdet, da det er en del af 6 den almindelige vandløbsadministration.

6 Indsatsplan mod Kæmpe - bjørneklo Natur og Miljø Teknik- og Miljøudvalget Indledning: Kæmpe-Bjørneklo er uønsket, fordi den breder sig voldsomt i naturen, og den udkonkurrerer alle andre plantearter. Samtidig kan den give alvorlige hudskader ved berøring. Hvis Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes, skal der gøres en aktiv indsats. Da planten spreder sig meget og med vandløb, over store afstande, er det væsentligt, at bekæmpelsen sker både på offentlige og private arealer. Af bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo fremgår det, at der kun kan påbydes bekæmpelse på private arealer, hvis der foreligger en vedtaget indsatsplan. Hvis Skive Kommune vedtager en indsatsplan og påbyder bekæmpelse hos private lodsejere, bør bekæmpelsen på kommunalt ejede arealer have tilsvarende prioritet. Med en indsatsplan for Kæmpe-Bjørneklo, bliver der krav om KO-kontrol hos private lodsejere og på kommunalt ejede arealer. Ressourcer: Der er behov for ekstra ressourcer til administrativ sagsbehandling. Den administrative sagsbehandling vil øges til varsling af påbud, meddelelse af påbud og opfølgning af påbud til private. Interessen for området vil formentlig stige i forbindelse med indsatsplanen, og derfor vil antallet af henvendelser herom øges i forhold til i dag. Dette vil dog minimeres ved oprettelsen af en funktion på hjemmesiden, hvor borgerne kan anmelde forekomster af bjørneklo. Park og Vej har oplyst, at der allerede i dag, bekæmpes Kæmpe-Bjørneklo på kommunale arealer, hvorfor der her ikke skal afsættes ekstra ressourcer hertil. Hvorfor nu: Hvis vi starter indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo nu, bliver det billigere på sigt. Kæmpe-Bjørneklo findes allerede i mange af vore vandløb, og da den kun bekæmpes sporadisk, vil den stille og roligt sprede sig, Antallet af Kæmpe-Bjørneklo vil stige, og hvis man først begynder en indsats senere, vil behovet for ekstra ressourcer til bekæmpelse og administration heraf øges i forhold til i dag. Hvis vi derimod påbegynder indsatsen nu, kan bekæmpelse af planten ske med en mindre indsats og dermed for færre midler. 7

7 Landbrug, tilladelses- og godkendelses sager Natur og Miljø Teknik- og Miljøudvalget Landbruget som erhverv har stor betydning for Skive Kommune og har derfor en høj prioritet. Tilgangen af sager har indtil videre et omfang, der gør, at nedbringelse af liggetiden er vanskelig, men der arbejdes på forskellige tiltag, eksempelvis optimering af sagsbehandlingsprocessen, prioritering af sager med mere. Ønsket fra politisk side er, at liggetiden skal være på maks. 2 mdr. For at kunne opnå dette skal der være en vis overkapacitet i afdelingen. I perioder med flere landbrugssager vil der blive afsat ressource hertil, således, at liggetiden kan holdes på de ønskede 2 mdr. I perioder med nedgang i antal landbrugssager vil personen kunne anvendes til andre opgaver i Natur og Miljø, eks. 3 sager, regulativer for vandløb, råstoffer og indsatsplaner, hvor Skive Kommune i dag er langt bagud. Det vurderes, at der ved en prioritering ikke kan flyttes ressourcer fra et andet område i afdelingen til landbrug. Tilsvarende er det vurderet, at der indenfor hele Teknisk Forvaltning heller ikke er tilgængelige ressourcer til rådighed. Foruden behandling af tilladelses- og godkendelsessager vil personen formodentlig skulle bidrage til arbejdet med tilsyn af landbrug. Med vedtagelsen af en ny bekendtgørelse for tilsynsområdet, som også indbefatter andre typer virksomheder end landbrug, vurderes det, at der skal bruges mellem 5 og 10 % flere ressourcer på området. Indtil videre har personalet i mindre omfang og efter konkret behov det pågældende år bidraget med tilsyn af landbrug. Men med en ønsket liggetid på 2 mdr. vil der ikke fremover kunne tages ressource fra sagsbehandlingen af tilladelser og godkendelser. Med en ekstra person vil der kunne tilføres området ressourcer efter konkret vurdering år for år. 8

8 Fursund Færgeri- Driftsmidler Park og Vej, Færgeri Teknik og Miljø Regnskabsresultatet for Fursund Færgeri har gennem de senere år udvist et merforbrug i forhold til budgettet. Merforbruget i forhold til budget 2014 forventes at udgøre i alt 2,57 mio. kr. Udvalget har drøftet forskellige muligheder for at nedsætte underskuddet. I møde d besluttes at forvaltningen udarbejder et udvidelsesforslag til budget Underskuddet i 2014 kan specificeres således: Budgetoplæg 2014 Forventet regnskab 2014 Budgetønske 2014 Personale og adm Brændstof Vedligehold, forsikring m.m Færgelejer Udgifter i alt Indtægter Underskud Skemaet viser, at der er et budgetteret underskud i budgetoplæg 2014 på 2,2 mio. kr. Dette underskud kan betragtes som færgeriets andel af ø-tilskuddet til Skive Kommune. Budgettet søges opjusteret via dette budgetønske på 2,57 mio. kr., således at regnskabet kan balancere med budgettet fremover. Dermed hæves færgeriets andel af ø-tilskuddet til 4,78 mio. kr. Ø-tilskuddet som Skive Kommune modtager, er et generelt tilskud, dvs. at kommunen kan disponere tilskuddet til andre opgaver end opgaver relateret til Fur. I 2013 udgør tilskuddet 7,215 mio. kr. 9

9 Havn 01 Skive Kommunes havne - Driftsmidler Park og Vej, Kommunale Havne Teknik og Miljø Som følge af brug af havnene i Skive Kommune sker der et løbende slid på kajanlæg, bolværk, belægning på havnearealerne, renovation og belysning. Der har i de tidligere år ikke været tilstrækkelige driftsmidler til rådighed, hvorfor det har været nødvendigt at udføre større renoveringsopgaver som anlægsprojekter for at imødegå den tidligere manglende drift. For at kunne imødegå den daglige slidtage og forfald er der således et behov for at få tilført driftsmidler for at fastholde havnens standard. Der er således behov for, at der bliver tilført yderligere driftsmidler til driften til dækning af: Reparation af kaj, mole og bolværk, vedligeholdelse af belægning på havnearealer, vedligehold af afvanding, el, og vand, samt midler til forbrug af el og vand. Det vurderes, at der er behov for at få tilført driftsmidler ud over allerede tildelte driftsmidler som ovenfor anført. 10

10 Slidlag på kørebaner Park og Vej Teknik og Miljø Der er i budget 2013 disponeret ca. 20 mio. kr. som driftsbevilling til belægningsvedligeholdelse af det kommunale vejnet på ca. 920 km asfaltveje. På nuværende tidspunkt er der foretaget kalkulationer, der vurderer, at vejkapitalen på det samlede vejnet er ca mio. kr., hvoraf asfaltkapitalen udgør ca. 400 mio. kr. i Skive Kommune. Med en realistisk forventning om, at en asfaltvej har en gennemsnitlig levealder på 13 år, vil det alt andet lige betyde, at den årlige nedslidning andrager i størrelsesorden ca. 30 mio. kr. Hvis det politiske mål for vejnettet skal være, at den investerede vejkapital som minimum ikke må udhules, betyder det således, at bevillingsniveauet er væsentligt for lavt. Ret beset er asfaltbevillingen kun på ca. 2/3 af det nødvendige, hvilket også får den konsekvens, at der bruges forholdsvis store beløb på reparationer. Da et godt og velfungerende vejnet er en væsentlig faktor i den kommunale infrastruktur og udbygning foreslås, at den dårlige cirkel med små asfaltbevillinger er lig med store reparationer vendes til den gode cirkel med større asfaltbevillinger er lig med mindre reparationer. Dette kan ske ved, at bevillingen hæves med 8 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Alternativ hertil, kan være at udføre efterslæbet for asfaltbelægningerne på ca. 100 mio. kr., og derefter afsætte 18 mio. kr. pr. år. Samme forslag er fremsat som anlægsforslag for ikke at påvirke den samlede serviceramme. 11

11 Badebroer Park og Vej Teknik- og Miljøudvalget I 2011 blev budgettet for badebroer reduceret fra til kr., men arbejdsmængden blev fastholdt med penge fra andre konti, hvilket ikke længere er muligt. I februar 2013 blev der afholdt borgermøde vedrørende, hvordan den fremtidige drift kunne se ud med reduceret budget, men der blev udtrykt så stor utilfredshed med den beslutning, at 2013 fortsætter uændret med penge fra strandrensningskontoen. Utilfredsheden skyldes bl.a., at der i Kommuneplanen er udtrykt en klar holdning om, at Skive kommune skal være turistkommune. At der foreslås yderligere kr. i drift, skyldes, at Kaj Ove Madsen har planer om at forære Skive Kommune en badebro til opsætning på Strandtangen i Skive på betingelse af, at vi overtager driften. 12

12 Renovering af visse kunstværker i byen og i rundkørsler Park og Vej Teknik- og Miljøudvalget Gennem de seneste 10 år er der etableret en del udsmykninger/kunst forskellige steder i kommunen, specielt i Skive by, herunder også i rundkørslerne benævnt Skives 11 stjerner. I forbindelse med etableringerne er der ikke taget højde for en drift og vedligeholdelse af disse udsmykninger, idet man forudsatte, at de var vedligeholdelsesfrie. Der har dog allerede vist sig forskellige problemer. Park og Vej har foretaget en gennemgribende undersøgelse af samtlige kunstværker, og der viser sig betydelige problemer med fremadskridende nedbrydning af kunstværkerne specielt tæringer som følge af vandindtrængen. Solen og Tegnet er meget korroderede, og rustangreb er slået igennem bladguldsbelægningen. De store granitskulpturer Torvet og specielt Borgen er stærkt påvirkede af, at konstruktionen er udført således, at regnvandet ikke afledes fra konstruktion. Stålpladekonstruktionerne Er og Mere er også påvirkede af vejrliget med vand og alger. Ved stålpladekonstruktionerne Kraka og Aslaug er der behov for en overfladebehandling, og en del ikke-rustfrie bolte skal udskiftes. Foruden disse konstruktioner i rundkørslerne er der også problemer ved Granittræerne, hvor især de elektriske installationer angrebet, og den oprindelige effekt med lys i bladene stort set er væk. I Gågaden er Vandrenden udført med små lysspots i bunden, hvilket skulle give en spændende effekt. Disse lys er på det nærmeste holdt op med at virke pga. vandindtrængen. Hertil kommer diverse mindre problemer ved den øvrige bykunst, som f.eks. på pladsen Thinggade/Østertorv, hvor de elektriske installationer og dermed hele belysningen i kunstværket har måttet udskiftes. En snarlig vedligeholdelse er nødvendig specielt for Solen og Tegnet. Byrådet besluttede i 2012 at afsætte kr. i budget 2013 og samtidig erklæredes en hensigt om at afsætte kr. i overslagsårene. Ved en specialundersøgelse udført af Teknologisk Institut viser det sig, at problemerne ved de kunstværker består i, at metalskallen ikke er beskyttet tilstrækkeligt, og rusten derfor slår igennem. Reparationerne på disse 2 værker vil være en genopbygning af konstruktionen med ny beskyttelse og bladguld. Den mest akutte indsats vil koncentrere sig om Tegnet, og der forventes hele det afsatte beløb anvendt i På grund af det massive vedligeholdelsesbehov må derfor forventes, at der vil være behov for tiltag de kommende år, og det foreslås, 13 at der afsættes økonomiske midler i lighed med budget 2013 i de kommende budgetter altså kr. pr. år.

13 Fleksibel driftspulje til projekter Park og Vej Teknik- og Miljøudvalget I forbindelse med borgerdrevne udviklingsprojekter i land og by er det blevet konstateret, at det kommunale økonomi-/bevillingssystem ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til at kunne håndtere afledt drift på projekter, der hovedsagligt er finansieret af eksterne midler. Dette på trods af, at projekterne understøtter kommunale politikker og nogle gange erstatter en ellers rent kommunalt anlægsudgift. I projektsammenhæng kan der være brug for, at en forventet eksternt finasieret anlægsetablering allerede tidligt i projektfasen får afklaret afledt drift. På den måde undgås forgæves kontakt til berørte lodsejere og fundraising på grund af manglende driftsbevilling. Udfordringen er særlig tydelig, hvor den samlede anlægsudgift er rent eksternt finansieret. Her giver det kommunale økonomi-/bevillingssystem ikke mulighed for at søge driftsmidler, med mindre der er kommunal medfinansiering. Dette på trods af, at anlægget lige så godt kunne være en ren kommunal anlægsopgave. Tilsvarende er proceduren med en fast årlig budgetforhandling/driftstildeling set i relation til projekternes begrænsede afledt driftsøkonomi og behov for tidlig afklaring uhensigtsmæssig. Et eksempel er stiforbindelsen mellem Glattrup Nord over Viborgvej til Skive Havn. Her ønskede lokale grundejerforeninger at søge ekstern kapital til fuld realisering af et projekt til kr. Den afledte kommunale drift af stisystemet og gangbroen ville blive kr. pr. år. Afklaring på driften var en præmis for igangsætning af lodsejerkontakter og fundraising, men kunne ikke gives udenom et kommunalt anlægsønske. Park & Vej samt Udvikling og Strategisk Planlægning indstiller derfor, at der afsættes en fleksibel driftspulje på kr. pr. år til sådanne projekter. Puljemidlernes fordeling foreslås håndteret administrativt af Park og Vej. Det forventes, at puljens størrelse vil kunne dække behovet for administrative driftsbevillinger for hele kommende planperiode. 14

14 Rabatafhøvling Park og Vej Teknik og Miljø Efterslæb på rabatafhøvling medfører dårlige afvandingsmuligheder, og derved øges vejenes nedbrydningstakt. Det giver i sig selv øgede udgifter til asfaltbelægninger m.v., ligesom komfort og sikkerhed på vejene nedsættes væsentligt. Der foreslås derfor en ekstra indsats på området over en årrække, så man efterhånden kommer på et acceptabelt niveau. Der skal i den forbindelse håndteres megen overskudsjord, der som udgangspunkt betegnes som forurenet. Der kræves foretaget analyser af rabatjorden forud for flytning. Der foreslås afsat 1,0 mio. kr. i hvert af årene. 15

15 Renovering af cykel- / gangstier Park og Vej Teknik og Miljø Forslag 2014 Renovering af den dobbeltrettede cykelsti på Thorsvej fra Brårupvej og til Lokesvej. Belægningen på stien består i dag af en dårlig belægning med belægningssten, som med tiden har sat sig en del, og der er også en del afskalninger. Forvaltningen får med jævne mellemrum klager over belægningen, ligeledes er der flere, der har oplyst, at mange cyklister ikke benytter stien, men i stedet kører på vejen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt eller særlig trafiksikkert. Forvaltningen har vurderet, at den bedste løsning vil være at fjerne belægningsstenene og erstatte dem med en ny bæreasfalt efterfulgt af en ny slidlagsbelægning. Overslagsprisen andrager kr. Forslag 2015 Renovering af den dobbeltrettede cykelsti og gangsti med en samlet bredde på 4,50 m. langs sidevejen Furvej ved Resen Skole. Stien forløber fra lyskryds Furvej til overgang i gangstien for enden af vejen. Belægningen på stien består i dag af en dårlig belægning med belægningssten, som med tiden har sat sig en del, og der er efterhånden mange afskalninger i belægningen. Der er for et par år siden udført en reparation med asfalt i de største afskalninger. Forvaltningen har fået enkelte henvendelser blandt andet fra skolen, og i den forbindelse er det blevet nævnt, at skolebørnene ikke benytter stien men i stedet cykler på vejen på grund af stiens tilstand. Forvaltningen har vurderet, at den bedste løsning vil være at fjerne belægningsstenene og erstatte dem med en ny bæreasfalt efterfulgt af en ny asfaltslidlag. I forbindelse med renoveringen vil stien blive ændret til en fælles cykel og gangsti med en samlet bredde på 3,00 m. Den samlede overslagspris vil være kr. I de efterfølgende år I de efterfølgende overslagsår foreslås årligt afsat kr. til renovering af ikke navngivne cykel/gangstier med en ny asfaltbelægning. 16