KOMMUNIKATION døvblevne/døve/hørehæmmede. Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 2002

Transkript

1 KOMMUNIKATION døvblevne/døve/hørehæmmede Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 2002

2 KOMMUNIKATION DØVBLEVNE/DØVE/HØREHÆMMEDE Indhold 2002 Oplag: udgave Grafisk tilrettelæggelse: Lena Hallberg Tryk: amh grafisk aps ISBN HØRELSEN OG KONTAKTEN MED OMVERDEN AT VÆRE DØVBLEVEN DØVBLEVNE Antal og årsager Begrænsninger DØVBLEVNES KOMMUNIKATION Skrivning Mundaflæsning Tegnstøttet kommunikation Mundhåndsystem HØREHÆMMEDES KOMMUNIKATION. 19 Høreapparat Mundaflæsning Tegnstøttet kommunikation TI GODE RÅD TOLKNING OG TOLK Tre former for tolkning Den vellykkede tolkesituation TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Udgivet af Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede Kongevejen Virum Tlf.: Teksttlf.: Fax: vcddh@kbhamt.dk AT VÆRE DØV DØVE Antal og årsager Begrænsninger DØVES KOMMUNIKATION Tegnsprog Døves og hørende fælles kommunikation Dansk med støttetegn og tegndansk.. 13 Håndalfabet Dansk AT VÆRE HØREHÆMMET HØREHÆMMEDE Antal og årsager Begrænsninger Tinnitus Høreapparater Kommunikator Håndmikrofon Teleslynge og FM-anlæg Alarmanlæg Forstærkerklokke og forstærkertelefon Teksttelefon Teksttelefonens Formidlingscenter (FC) 28 Lightwriter Tekst-tv Cochleaimplantat (CI) ADRESSER

3 Hørelsen og kontakten med omverdenen Dette hæfte handler om døvblevne, døve og hørehæmmede og deres kommunikation. Det handler om deres begrænsninger og muligheder, og om de hensyn man kan tage, så en samtale bliver vellykket og udbytterig både for den, der har nedsat eller manglende hørelse, og for den, der hører normalt. Et vigtigt element i vellykket kommunikation er, at man har kendskab til hinandens forudsætninger. Med en sådan viden er det lettere at komme hinanden i møde. Hørelsen er en af vore vigtigste sanser især når det gælder tilegnelse af information og kommunikation med andre. Ofte lægger vi ikke mærke til, at de lyde, vi modtager gennem hørelsen, konstant giver signaler om, hvad der foregår uden for vores synsfelt: fodtrin, en dør der åbner, fugle der synger, et barn der kalder, en hurtig kommentar over middagsbordet Vi tager ofte for givet, at vi gennem lyd og hørelse kan opfatte, hvad andre siger, og at vi selv kan formulere os, så andre kan forstå, hvad vi siger. Har man nedsat eller helt manglende hørelse, har man et kommunikationshandicap. Det er ikke blot en begrænsning for den døvblevne, døve eller hørehæmmede, men også for samtalepartneren, der hører normalt. Kommunikation er et fælles anliggende, hvor begge parter skal kunne udtrykke sig og blive forstået. Hæftet giver et generelt billede af døvblevne, døve og hørehæmmede, deres situation, kommunikationsmetoder og -muligheder m.v. Men de problemer, som nedsat eller manglende hørelse medfører, opleves meget forskelligt og individuelt. Er man i tvivl om, hvordan man bedst forholder sig i en situation, hvor man skal tale med en person, der har nedsat eller manglende hørelse, så er det bedste råd altid: spørg personen selv. 4 5

4 At være døvbleven Antal og årsager Man regner med, at der er mellem og døvblevne i Danmark. Hertil kommer ca meget svært hørehæmmede, som i kommunikationssituationer med baggrundsstøj i praksis er døvblevne. I de seneste år er mellem fem og ti danskere hvert år blevet døve. Desuden må man regne med, at hørenedsættelsen hos et større antal ældre hørehæmmede tiltager i et sådant omfang, at de reelt må betragtes som døvblevne. Døvblevne Erhvervet døvhed kan opstå på grund af: En døvbleven person er født og opvokset som hørende. På et tidspunkt i livet har den døvblevne mistet hørelsen helt eller så store dele af hørelsen, at almindelig talesproglig kommunikation ikke længere fungerer. En del døvblevne har ikke mistet hørelsen totalt. De har en mindre hørerest, som de ved hjælp af høreapparat kan bruge til at opfatte baggrundslyde. Nogle døvblevne kan bruge et høreapparat som støtte ved samtale. Selv om døvblevne har mistet hørelsen, er de naturligvis fortsat i stand til at tale almindeligt dansk. Der er dog tendens til, at en del døvblevnes stemmeleje og udtale ændrer sig med tiden, fordi de ikke længere kan høre deres egen tale. Foto/Jacob Ehrbahn 6 Sygdom for eksempel meningitis eller hjerneblødning Alvorlige ulykker i trafikken eller på arbejdspladsen Arvelige eller medfødte faktorer Aldersbetingede hørenedsættelser Ukendte faktorer Man taler om henholdsvis akut døvblevenhed og langsomt udviklet døvblevenhed. Sidstnævnte er mest almindelig. Begrænsninger For hørende fungerer høresansen i det daglige som indgangsport til bevidstheden. En meget stor mængde kommunikative, sociale og følelsesmæssige indtryk opfatter vi gennem hørelsen. Når denne port pludselig lukkes, står den, der har mistet hørelsen, tilbage med et meget betydeligt kommunikationshandicap. Den døvblevne afskæres med ét fra at kunne deltage på lige betingelser i de mange forskellige situationer, hvor lyd og hørelse synes at være uundværlige. Efter døvhedens indtræden har den døvblevne ikke længere adgang til det sprog, han eller hun tidligere kunne høre. Den døvblevne må søge adgang til sproget ad andre veje end den hørbare. Døvblevne har heller ikke adgang til de signal- og advarselslyde, som er en vigtig del af den normalthørendes samlede lydmiljø. Mange akut døvblevne oplever, at hele tilværelsen ændres fundamentalt fra det ene øjeblik til det andet, når døvheden indtræder. Det er indlysende, at den døvblevne ikke længere kan leve sit liv med familie, arbejde, fritidsinteresser etc. på samme måde som før. Døvheden kan få betydelige konsekvenser for den døvblevnes familie- og sociale liv, arbejde og økonomi. Mange døvblevne oplever både angst og isolation, når de har fået afskåret deres adgang til alle de lydindtryk, som før blev taget for givet. Døvblevne kan ikke længere høre omgivelserne og kan derfor nemt få følelsen af at være lukket ude fra dem. 7

5 Døvblevnes kommunikation For døvblevne træder synet og visuelle meddelelsesmåder i hørelsens sted. Derfor har anlæg og evner for visuel kommunikation stor betydning for den døvblevnes kommunikation. Døvblevnes kommunikationsformer er meget forskellige, og valgmulighederne afhænger af mange forhold. I forbindelse med visuelle evner har det især betydning, hvor gammel man er, når man mister hørelsen. Herudover spiller familiens og de pårørendes motivation for at sætte sig ind i nye kommunikationsformer en stor rolle. Deres engagement er afgørende for den døvblevnes fremtidige muligheder for kommunikation. Skrivning Skrivning på papir, tavle eller skærm er et meget vigtigt element i kommunikationen med døvblevne. Skrivning kan være en lidt besværlig og langsommelig kommunikationsform, men fordelen er, at den ikke kræver forkundskaber, og at meddelelsen formidles på sikker måde. Ved skrivning på computer gengives det talte ord på en skærm eller et lærred. Skrivning på papir, tavle eller lignende bruges i situationer, hvor det ikke er praktisk muligt at anvende et skrivetolkeanlæg. Det kan for eksempel være i forbindelse med små møder eller besøg hos lægen. Også svært hørehæmmede benytter sig i høj grad af skrivning. Det er muligt at benytte sig af skrivetolke i forskellige situationer; for eksempel i forbindelse med undervisning, foredrag og møder. (Se side 22 ff.) Mundaflæsning Alle også normalthørende støtter sig i meget større grad, end man som regel selv er klar over, til mundaflæsning. Selv om det giver en del begrænsninger, opnår de fleste døvblevne en god støtte til forståelsen ved mundaflæsning især når de taler med personer, de kender godt, og når de kender emnet for samtalen. Også hørehæmmede og til dels døve baserer talesproglig kommunikation med andre på mundaflæsning. Undersøgelser viser, at vokaler kan aflæses på munden med en sikkerhed på ca. 70% og konsonanter med en sikkerhed på ca. 30%. I sammenhængende tale, hvor den ene mundstilling lynhurtigt afløser den anden, er det umuligt at aflæse alle sproglydene. Samtidigt komplicerer det danske sprog i sig selv mundaflæsningen, fordi mange lyde formes langt tilbage i munden. I situationer, hvor der tales over længere tid, og hvor det er umuligt at aflæse alle sproglydene, har mange døvblevne brug for støtte, der kan supplere mundaflæsningen. 8 Tegnstøttet kommunikation I de seneste år er udviklingen i Danmark gået i retning af, at elementer fra døves tegnsprog mere og mere indgår i døvblevnes kommunikation. Mange døvblevne oplever, at kommunikationen bliver mere levende og lettere forståelig, når man benytter sig af tegn. Det drejer sig dels om naturlige tegn og gestus, som de fleste også normalthørende kan forstå umiddelbart, dels om tegn fra døves tegnsprog. De elementer fra tegnsprog, som bruges i kommunikationen med døvblevne, er nøje tilpasset den enkeltes særlige behov. De fleste døvblevne foretrækker, at tegnene udføres samtidig med, at ordene udtales tydeligt, at tegnene udføres i et begrænset synsfelt, så den døvblevne kan se talerens hænder og mund samtidig, og at kommunikationen i øvrigt følger reglerne for den danske grammatik og sprogbrug. Foruden mundhåndsystemet er dansk med støttetegn, tegndansk og håndalfabetet eksempler på tegnstøttet kommunikation, som mange døvblevne benytter sig af. (Se side 12 ff.) Illustration/Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC Mundhåndsystem Mundhåndsystemet (MHS) er et samspil mellem mundaflæsning og ca. 15 forskellige hånd- og fingerstillinger. Disse hånd- og fingerstillinger bruges til at vise de lyde, som ikke kan aflæses direkte på munden. Da MHS er et system, som bygger på sproglyde, giver det mulighed for en meget sikker aflæsning. MHS egner sig især til kommunikationssituationer, hvor taletempoet er moderat, og hvor der er mulighed for at gentage og omformulere ord og sætninger, som ikke forstås i første omgang. En del døvblevne er så rutinerede i at aflæse MHS, at systemet kan bruges til kommunikation med familien i hverdagen. Desuden har disse døvblevne mulighed for at benytte sig af MHStolke i for eksempel undervisnings- og mødesituationer. (Se side 22 ff.) 9

6 At være døv Døve En døv person mangler enten hørelsen helt eller har en så begrænset hørerest, at den ikke kan bruges til at opfatte talesprog. Tegnsprog er derfor døves naturlige kommunikationsmiddel. Døve er enten født døve eller er blevet det i barndommen. Til gruppen af døve hører også døvblevne og svært hørehæmmede, som vælger at have deres sproglige, sociale og kulturelle tilhørsforhold i døveverdenen. Døve er ikke stumme deres taleorganer fejler ikke noget. Betegnelsen døvstum er derfor både misvisende og forkert. Når mange døve imidlertid kun i begrænset omfang bruger deres talesprog, er det, fordi de ikke kan kontrollere deres egen tale eller høre, om noget lyder uklart eller forkert. De fleste døve har en lille hørerest og er derfor i stand til at registrere meget kraftige lydindtryk som for eksempel støj fra flyvemaskiner og lastbiler. Disse døve har glæde af et høreapparat, som kan give en akustisk fornemmelse af det omgivende miljø. Mange døve bruger høreapparatet til støtte i forbindelse med mundaflæsning og til at få forstærket forskellige lyde i trafikken eller i andre situationer, hvor opfattelsen af lyd kan give vigtige signaler. Antal og årsager Antallet af døve i Danmark anslås til at være ca Døvhed kan opstå på grund af: Arvelige faktorer Skader under svangerskab eller i forbindelse med fødsel Sygdomme for eksempel røde hunde eller meningitis Ukendte faktorer Begrænsninger En væsentlig begrænsning for døve er, at de ikke kan kommunikere uhindret med andre mennesker, som kan høre. Kun få hørende taler et nogenlunde godt tegnsprog, og kun forholdsvis få døve kan mundaflæse og selv tale tilstrækkeligt godt til, at begge parter i samtalen både den døve og den normalthørende opnår fuld forståelse. Døve har dermed ikke altid mulighed for at få eller give den rette information på rette tid og sted. Risikoen for misforståelser fra såvel den døve som den hørende samtalepartners side er stor. Det er ikke muligt for døve at tilegne sig information, der formidles via lyd. Døve har således intet udbytte af radioens udsendelser og kun begrænset udbytte af tv-udsendelser, som ikke er tekstet. Mange døve kan ikke bruge en almindelig telefon. De kan ikke høre, når telefonen kimer, der ringes på døren eller når en baby græder. De kan ikke høre beskeder, som gives via højttaleranlæg på bus- og togstationer, i venteværelser og andre steder. Disse former for information skal formidles på anden vis, hvis døve skal kunne bruge dem. Foto/Henrik Frydkjær 10 11

7 Døves kommunikation Døves kommunikation både med andre døve og med hørende er visuel. Kendskab til døves forskellige kommunikationsformer er derfor vigtigt, når den størst mulige forståelse skal sikres. Tegnsprog Tegnsprog er døves sprog. Tegnsprog er et sprog på samme måde som for eksempel dansk er et sprog. I modsætning til det talte sprog, som udtrykkes ved hjælp af lyd, udtrykkes tegnsprog visuelt med bevægelser, gestus og mimik. Tegnsprog er ikke internationalt. Der findes omtrent lige så mange forskellige tegnsprog i verden, som der findes talesprog. Dansk tegnsprog skal således betragtes som et selvstændigt sprog. Tegnsproget har sin egen grammatik og sine egne sproglige regler, som er forskellige fra det danske sprogs grammatik. Tegnsprog er det eneste sprog, døve kan lære ad naturlig vej. Det vil sige, at døve lærer sproget ved at se andre "tale" tegnsprog og ved selv at kommunikere på tegnsprog. For døve er tegnsprog det sprog, som formidler kontakt og bærer kommunikationen i dagligdagen. Danske døve har således tegnsprog som modersmål og dansk som andetsprog. Døve betragter sig som en sproglig minoritetsgruppe snarere end som en gruppe med et handicap. Døve har deres egen kultur og et stærkt forenings- og organisationsliv. De fleste døve har et nært tilhørsforhold til døveverdenen. Her foregår kommunikationen på døves præmisser på tegnsprog. Der er dog også mange hørende i døves verden. For eksempel døves hørende forældre og andre pårørende, døve forældres hørende børn og den store gruppe af fagfolk, som døve kommer i berøring med. Døves og hørendes fælles kommunikation Meget af kommunikationen mellem døve og hørende foregår via tolk (se side 22 ff). Visuelle kommunikationselementer som øjenkontakt, naturlige, imiterende tegn og gestus anvendes imidlertid også af hørende, og disse elementer kan være en væsentlig støtte for hørendes kommunikation med døve uden tolk. Man kan anvende disse visuelle elementer uden større forudsætninger og hurtigt lære at bruge dem bevidst. I tidens løb har en vis udveksling og tilpasning fundet sted mellem tegnsprog og dansk. Har en hørende således kendskab til nogle af elementerne i tegnsprog og en døv kendskab til dansk, så er det muligt for dem at mødes på midten og kommunikere ved hjælp af en slags "blandingssprog" som for eksempel dansk med støttetegn eller tegndansk. Dansk med støttetegn og tegndansk Dansk med støttetegn er en kommunikationsform, hvor den hørende bruger tegn for meningsbærende ord og vendinger for herved at støtte den døves mundaflæsning. De fleste hørende anvender denne udtryksform. Tegndansk er betegnelsen for et "blandingssprog", hvor man integrerer elementer fra tegnsprog og dansk. I sagens natur har døvblevne og svært hørehæmmede også stor gavn af at bruge elementer fra tegnsprog i deres kommunikation med hinanden eller med hørende. Dansk med støttetegn, tegndansk, håndalfabetet, og mundhåndsystemet indgår som elementer i de visuelle kommunikationsformer, som bygger på præmisser fra både tegnsprog og dansk (se side 8 og 9). TEGNSPROG Foto/Henrik Frydkjær 12 13

8 Håndalfabet I håndalfabetet har hvert bogstav sin egen hånd- og fingerstilling. I kommunikationssituationer med døve anvendes håndalfabetet især, når man skal stave person- og stednavne eller andre ord, som der eventuelt ikke findes noget tegn for. At være hørehæmmet Hørehæmmede En hørehæmmet person har mistet så stor en del af sin hørelse, at han eller hun har brug for at få lyde forstærket i større eller mindre omfang. Dette sker typisk ved hjælp af et høreapparat. Nedsat hørelse kan sætte ind på alle tidspunkter i livet. Dansk Døve lærer dansk som et fremmedsprog gennem undervisning. Døve kan ikke høre det danske sprog og dermed alle dets betoninger, nuancer og dobbeltbetydninger. Døve opfatter først og fremmest dansk gennem synet, det vil sige på skrift. Af disse årsager opfatter de fleste døve dansk som et vanskeligt tilgængeligt sprog og har derfor behov for, at skriftlig information formuleres kort, præcist og enkelt. 14 Foto/Michael Bo Rasmussen Det kan være svært for hørende at få en fornemmelse af det akustiske lydbillede, som hørehæmmede lever med til daglig. Dels fordi graderne af høretab er forskellige. Dels fordi to personer, der har samme grad af hørenedsættelse, ikke hører ens. Mange forhold har betydning for, hvad nedsat hørelse medfører for den enkelte. 15

9 Der findes flere grader af høretab. Man taler om lette, middelsvære og svære hørenedsættelser. Nogle hørehæmmede har forskellige grader af nedsat hørelse på højre og venstre øre. Generelt findes der to forskellige typer høretab: konduktive og perceptive. Nogle mennesker har en kombination af disse høretab. Et konduktivt høretab skyldes, at lydene ikke når frem til sansecellerne i det indre øre. Øregangen kan være tilstoppet, eller der kan være sygdom i mellemøret. Et konduktivt høretab kan for det meste afhjælpes ret effektivt: enten ved, at årsagen til høretabet fjernes, eller med et høreapparat, som forstærker de lyde, som ellers ikke ville nå frem til det indre øre. Årsagen til et perceptivt høretab findes i det indre øre eller i ørets nervesystem. Et høreapparat kan kun i et vist omfang afhjælpe et perceptivt høretab. Høreapparatet kan aktivere nogle af de sanseceller, der endnu fungerer. Da høreapparatet imidlertid ikke kan erstatte de manglende sanseceller, vil det perceptive høretab som regel medføre forringet taleopfattelse hos den hørehæmmede. Derfor bliver ikke alle hørehæmmede hjulpet lige godt ved at bruge høreapparat. Man måler graden af et høretab ved at undersøge, hvilken styrke forskellige toner skal have for at blive opfattet. Ved en høreundersøgelse afprøves ørets følsomhed i området fra de mørke toner (125 Hz) til de lyse toner (8000 Hz). Dette område har størst betydning for opfattelsen af tale. Resultatet af undersøgelsen vises i et audiogram. Målestokken for styrke hedder decibel (db), og jo lavere der er markeret i audiogrammet, jo større er hørenedsættelsen. Desuden undersøges evnen til at skelne ord fra hinanden, ved at den hørehæmmede gentager ord fra en ordliste. Mængden af korrekt gentagede ord (i %) er udtryk for den hørehæmmedes skelneevne. Resultat af høreprøve (audiogram). Typisk alderdomshørenedsættelse. Hz Tværsnit af øret. Mennesker med et perceptivt høretab oplever udover den manglende lydstyrke at de har svært ved at skille specielt de enkelte talelyde ud fra hinanden. Ordene flyder sammen. Typisk vil en person med et sådant høretab godt kunne høre, at der bliver talt, men han eller hun kan have svært ved præcist at høre, hvad der bliver talt om. Skelneevnen er således forringet. De fleste ældre mennesker med hørenedsættelse har nedsat skelneevne, og dette kan et høreapparat ikke fuldt ud kompensere for. Antal og årsager Man antager, at ca mennesker i Danmark har nedsat hørelse. Det drejer sig om personer, der har lige fra et let høretab til så stort et høretab, at de må betragtes som døve eller døvblevne. Aldersbetinget høretab opstår hos de fleste omkring års alderen, og man regner med, at hver anden person over 75 år har nedsat hørelse. Der føres ikke nøjagtig statistik over antallet af hørehæmmede, som bruger høreapparat. Man går ud fra, at danskere anvender høreapparat eller et andet høreteknisk hjælpemiddel. Hvert år udleveres høreapparater. Nedsat hørelse kan opstå på grund af: Alder, som er det mest almindelige Arvelige eller medfødte faktorer Sygdom, ulykke eller kraftig støj Ukendte faktorer 16 17

10 Begrænsninger Hørehæmmedes kommunikation Nedsat hørelse er et skjult handicap, som ikke altid forstås og dermed accepteres af omgivelserne. Hertil kommer, at en del hørehæmmede selv har svært ved at erkende og acceptere, at de ikke hører godt. Afhængig af hørenedsættelsens grad og karakter oplever den hørehæmmede sin nedsatte hørelse som en større eller mindre belastning. Den hørehæmmede kan have svært ved at deltage på lige vilkår med normalthørende i mange hverdagssituationer, hvor samtale indgår. En hørehæmmet person er oftest meget opmærksom på de kommunikationsregler og særlige hensyn, der passer ham eller hende bedst. Den hørehæmmede vil typisk selv hvis situationen tillader det gøre den normalthørende samtalepartner opmærksom på disse hensyn, så fejl og misforståelser undgås. For eksempel forringer det den hørehæmmedes mulighed for at mundaflæse, hvad der bliver sagt, hvis samtalepartneren dækker munden med sin hånd, måske har en pibe hængende i mundvigen eller vender ryggen til, mens der tales. For den hørehæmmede kan disse ting være altafgørende for, om han eller hun får noget ud af samtalen eller ej. Et kursus på aftenskolen, en tur i teatret, velkendte fritidsaktiviteter og tilsyneladende uproblematiske sammenhænge kan for en hørehæmmet give anledning til store anstrengelser og problemer. I samtalesituationer i familien, på arbejdet, til selskab eller ude i byen, må den hørehæmmede ofte bede om at få gentaget, hvad der er blevet sagt. Der er stor risiko for misforståelser, og det kan være anstrengende og mange gange flovt at opdage, at man har svaret forkert. Tinnitus Mange hørehæmmede lider af tinnitus det vil sige susen eller støj, som opleves i ørerne eller i hovedet, uden at der er udefra kommende lyde. Tinnitus kan være en følge af en høreskade, men kan også optræde uden at der er en høreskade. Tinnitus kan lyde meget forskelligt lige fra for eksempel en svag summen eller hyletone til et konstant bølgesus eller lyden fra et maskinværksted. Også styrken af tinnitus kan variere. Nogle menneskers tinnitus er høj og konstant, hos andre er tinnitus mere svag og optræder eventuelt kun i perioder. I Danmark regner man med, at ca mennesker har tinnitus i en eller anden grad. Ca af disse har tinnitus i en sådan grad, at de oplever deres livskvalitet som tydeligt forringet. Også en del døve og døvblevne lider af tinnitus. Høreapparat De fleste hørehæmmede bruger høreapparat. Et høreapparat er et hjælpemiddel, der forstærker og bearbejder lydbilledet i forhold til den enkeltes hørenedsættelse. Ved mindre høretab kan den hørehæmmede ved hjælp af høreapparat næsten klare sig uden kommunikationsproblemer. Et høreapparatet giver dog ikke normal hørelse tilbage, og det yder kun begrænset hjælp, hvis man har et større høretab. Hvor godt den enkelte hørehæmmede bliver hjulpet af et høreapparat afhænger især af høretabets størrelse, ørets evne til at skelne tale, ørets støjfølsomhed og den hørehæmmedes evne til at vænne sig til nye lydindtryk. (Se også side 25). Mundaflæsning De fleste hørehæmmede støtter sig i større eller mindre omfang til mundaflæsning, som er en stor hjælp i kommunikationen (se side 8). Tegnstøttet kommunikation Nogle mennesker med svære hørenedsættelser har behov for at bruge døves tegnsprog, elementer fra tegnsprog som for eksempel i dansk med støttetegn eller tegndansk (side 9) eller mundhåndsystemet (side 13). Af den grund føler nogle svært hørehæmmede sig mere knyttet til gruppen af døve end til gruppen af hørehæmmede. Foto/Jacob Ehrbahn 18 19

11 Ti gode råd.. når samtalen skal fungere 1. Sørg for gode lysforhold. Lyset skal falde på dit ansigt. 2. Undgå baggrundsstøj, da det er svært at høre og skelne tale i støj. 3. Sørg for øjenkontakt. Den døvblevne, døve eller hørehæmmede skal kunne se din mund. Hvis den døve, døvblevne eller hørehæmmede for eksempel er sengeliggende, så placér dig i øjenhøjde med vedkommende. 4. Tal direkte til den døvblevne, døve eller hørehæmmede. Tal klart og tydeligt med almindelig stemmestyrke. Overdriv ikke dine mundbevægelser. Brug altid din stemme, selv om personen ikke kan høre dig det giver den bedste mulighed for mundaflæsning og sikrer, at du ikke glemmer nogen af ordene. 5. Brug dit kropssprog gør din besked tydelig for øjet. Prøv at vise det, du taler om, for eksempel en handling eller en følelse. Peg, ryst på hovedet, brug mimik, naturlige tegn og gestus. 6. Fortæl først, hvad du vil tale om. Lav eventuelt en overskrift for samtalen. Fortæl, når du skifter emne. Bliver du ikke forstået med det samme, så gentag med andre ord eller vendinger. Spørg eventuelt, om du er blevet forstået. 7. Er I flere i en samtale, så inddrag den døvblevne, døve eller hørehæmmede ved kort at fortælle, hvad der tales om. Stiller han eller hun dig et spørgsmål, så giv først et kort svar og uddyb herefter. 8. Brug papir og blyant, hvis almindelig samtale ikke er mulig. Skriv som udgangspunkt kortfattet og præcist. 9. Skal du holde møde eller lignende med en døv eller døvbleven, så træf da inden mødet en aftale om, hvordan I bedst kan kommunikere sammen. Hvis det er gennem tegnsprogstolk, MHS-tolk eller skrivetolk, aftal da, hvem af jer der skal bestille tolken. 10. Giv dig god tid. Jo mere stressende en situation er, for eksempel på grund af sygdom, nervøsitet eller travlhed, jo sværere er det at forstå både for den døvblevne, døve eller hørehæmmede og dig selv

12 Tolkning og tolk Tre former for tolkning Der findes tre former for tolkning: tegnsprogstolkning, mundhåndsystem-tolkning (MHS-tolkning) og skrivetolkning. Tegnsprogstolkning bruges primært af døve. Tegnsprogstolken tolker alt fra tale til tegnsprog og omvendt alt fra tegnsprog til tale. TEGNSPROGSTOLKESITUATION Foto/Henrik Frydkjær Tolkning er et meget vigtigt hjælpemiddel for døvblevne, døve og svært hørehæmmede. En tolk er bindeleddet i kommunikationen med normalthørende i forholdsvis krævende situationer. Det vil sige kommunikationssituationer, hvor det er vigtigt, at ingen misforstår noget, og hvor hverken den normalthørende eller den døve, døvblevne eller svært hørehæmmede kan nøjes med at gætte sig til, hvad der bliver sagt. I mange sammenhænge sikrer tolkning, at døvblevne, døve og svært hørehæmmede får mulighed for at deltage på lige fod med andre borgere i samfundet. MHS-tolkning bruges primært af døvblevne og svært hørehæmmede. MHS-tolken under- støtter den døvblevne eller svært hørehæmmedes mundaflæsning med tegnstøttet kommunikation og eventuelt mundhåndsystem. Skrivetolkning bruges primært af døvblevne og svært hørehæmmede. Skrivetolken skriver det talte ind på en computer, og den døvblevne eller svært hørehæmmede læser det skrevne på en skærm eller et lærred. Tegnsprogstolke bestilles generelt hos Tolkeadministrationen på landets døvekonsulentkontorer. Skrivetolke bestilles hos Tolkeformidlingen ved Landsforeningen for Bedre Hørelse. MHS-tolke Tolkebistand er en nødvendig forudsætning for, at døvblevne, døve og svært hørehæmmede gennemfører for eksempel videregående uddannelser. Tolkning kan også være nødvendig i en lang række andre situationer: forældremøder i barnets institution, møder med sagsbehandleren, lægeundersøgelser, stuegang ved hospitalsindlæggelser, personalemøder, i retten m.v. Tolken er upartisk og neutral. Det betyder, at han eller hun tolker alt det, der bliver sagt, så præcist og loyalt over for budskabet som muligt og uden at blande sig i samtalen med personlige meninger og holdninger. Tolkens opgave er udelukkende at tolke. Tolken har tavshedspligt. Derfor går intet af det, der tales om, videre til andre personer. På den måde er det muligt for både den døvblevne, døve eller svært hørehæmmede og dennes samtalepartner at værne om for eksempel deres privatliv. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at bede pårørende om at tolke. SKRIVETOLKESITUATION Foto/Henrik Frydkjær 22 23

13 (tegnstøttet kommunikation) kan bestilles både på døvekonsulentkontorerne og hos Landsforeningen for Bedre Hørelse. Der findes desuden et mindre antal private udbydere af tolkeservice (se adresseliste). Tekniske hjælpemidler Reglerne for, hvem der skal betale for tolkebistanden, er komplicerede, og bevilling af tolkning administreres på forskellig måde i landets kommuner og amter. Døvekonsulenterne og specialkonsulenterne for hørehæmmede og døvblevne har et bredt og ajourført kendskab til den praksis, som gælder i deres geografiske områder. Man skal være opmærksom på, at tolken almindeligvis skal bestilles mindst en uge før, tolkningen skal finde sted. Til akutte rets- og hospitalstolkninger er der mulighed for at bestille tolk med kortere varsel. Den vellykkede tolkesituation En vellykket tolkesituation kræver, at man er opmærksom på det rette samspil mellem tolken og tolkebrugeren. Følgende er gode råd, som gælder for alle tre tolkeformer: Der findes en lang række tekniske hjælpemidler, som stilles gratis til rådighed for døvblevne, døve og hørehæmmede. Udvalget af hjælpemidler er stort. I det følgende nævnes nogle af de mest anvendte. Høreapparater Et høreapparat er et teknisk hjælpemiddel, som forstærker lyd og tale for den hørehæmmede. Et høreapparat giver ikke den hørehæmmede normal hørelse, og udbyttet af høreapparatet er undertiden begrænset især i situationer hvor lytteafstanden er stor, eller hvor de akustiske omgivelser er støjende, for eksempel selskabsstøj, baggrundsmusik eller støjende maskiner. I disse situationer vil den hørehæmmede have svært ved at skelne tale fra støjen. Tal i almindeligt taletempo Hvis der er noget, tolken ikke når at opfatte, vil han eller hun bede om en gentagelse eller en forklaring. Et høreapparat består overordnet af en mikrofon, en forstærker og en højttaler. De høreapparattyper, der i dag er mest anvendt, er henholdsvis bag-øret og i-øret høreapparater. Ved bag-øret høreapparater er apparatet placeret bag øret og forbundet til øreproppen i øret med en plasticslange. Ved i-øret apparater er apparat og øreprop samlet i én enhed, som sidder i selve øret eller inde i øregangen. Tal én ad gangen Tolken kan ikke tolke, når flere taler på én gang. Sørg for pauser Det kan være fysisk anstrengende at tolke, og tolkning kræver stor koncentration af både tolken og tolkebrugeren. Forbered tolken på situationen For at give tolken mulighed for at levere en god tolkning skal tolken i god tid forberedes på, hvad tolkesituationen drejer sig om. Eventuelt materiale kan sendes til tolkeadministrationen. Få råd fra tolkebrugeren og tolken Er du i tvivl om noget, når tolkningen skal finde sted, vil både tolken og tolkebrugeren sætte pris på, at du spørger. Foto/Jacob Ehrbahn 24 Betjeningen af et høreapparat sker typisk på en af følgende måder: 1) Apparatet betjenes med en styrkekontrol og små omskiftere, der sidder på selve apparatet. 2) Apparatet styres med en fjernbetjening. 3) Apparatet er fuldautomatisk og regulerer selv styrke og lydbillede. Nogle typer høreapparater er udstyret med en programvælger, hvor den hørehæmmede selv kan vælge det lytteprogram, der er bedst egnet til den konkrete situation. 25

14 Hørehæmmede kan gratis få tilpasset og udleveret den bedst egnede høreapparattype på en høreklinik eller audiologisk afdeling. Der gives endvidere et offentligt tilskud, hvis man ønsker selv at købe høreapparat på private høreklinikker eller hørecentre. Foto/Jacob Ehrbahn Høreapparatet kan give sig til at hyle af flere årsager. Øreproppen eller apparatet kan være placeret forkert i øret, eller pasformen kan være dårlig. Undertiden kan den hørehæmmede ikke selv høre hyletonen, og det kan derfor være en god hjælp at gøre opmærksom på det. Alarmanlæg Døvblevne, døve og mange hørehæmmede har ikke mulighed for at høre de almindelige alarmsignaler fra for eksempel dør, telefon eller vækkeur. Disse problemer kan typisk løses af et kaldeanlæg, der ved hjælp af blinklamper eller en trådløs vibrator gør opmærksom på signalet fra en af alarmkilderne. De forskellige alarmgivere kan blinke eller vibrere i forskellig rytme. Alarmanlægget kan også kobles sammen med en mikrofon over for eksempel en barneseng, så man herved bliver gjort opmærksom, når barnet græder. Herudover er det muligt at tilslutte en røgalarm. Kommunikator En kommunikator er et lille forstærkerapparat, som kan bruges ved kontakt med hørehæmmede, der ikke kan eller ikke vil anvende høreapparater. Det kræver ingen træning at anvende en sådan, og den vil i mange tilfælde kunne afhjælpe høreproblemerne. En mikrofon eller teleslynge kan kobles til kommunikatoren. En kommunikator er oplagt at bruge på for eksempel plejehjem, hospitaler og andre offentlige steder. Håndmikrofon En håndmikrofon kan kobles direkte til de fleste høreapparater og forstærke lydsignalet endnu mere. Dette kan være en fordel, når den hørehæmmede befinder sig i en samtale med mange mennesker og/eller i baggrundsstøj. Mikrofonen kan holdes i hånden eller placeres på bordet. Teleslynge og FM-anlæg Foto/Jacob Ehrbahn 26 Svært hørehæmmede, som i vanskelige kommunikationssituationer ikke kan følge med i samtalen, kan have udbytte af et teleslynge- eller FM-anlæg. Anlægget overfører lyden direkte til den hørehæmmede via elektromagnetisk signal eller FM-bølger, som modtages af høreapparatet. Et teleslyngeanlæg eller FM-anlæg i den hørehæmmedes stue kan overføre lyden fra f.eks. radio, tv, telefon og dørklokke direkte til høreapparatet. For at modtage lyden fra anlægget, skal høreapparatets omskifter typisk stå i stilling T (for telespole). Teleslyngeanlæg findes endvidere ofte i foredragslokaler, kirker, teatre, ved billetskranker og lignende. Forstærkerklokke og forstærkertelefon For nogle hørehæmmede er det nødvendigt at forstærke ringetonen fra dørklokke og/eller telefon. Til dette findes der forskellige typer forstærkerklokker, som kan monteres i hjemmet. Der findes også flere telefoner med en særlig teleforstærker, som enten kan reguleres til ekstra kraftig lydstyrke eller omsætte lyden til et telesignal, som kan opfanges af høreapparatets telespole. Desuden er der mobiltelefoner på markedet, som er særligt velegnede for hørehæmmede, der bruger høreapparat. Mobiltelefonen har en indbygget, særlig kraftig telespole, som overfører lyden til høreapparatet. Når den hørehæmmede skifter over på tele, udelukkes støj fra omgivelserne, og talen når tydeligere igennem. Teksttelefon Der er udviklet særlige teksttelefoner til mennesker med kommunikationshandicap, herunder døvblevne, døve og svært hørehæmmede. En teksttelefon er en computer med et særligt modem og kommunikationsprogram, som giver hørehandicappede mulighed for via telefonnettet at telefonere med andre teksttelefonbrugere eller med hørende (uden teksttelefon) via et særligt Formidlingscenter (se side 28). Teksttelefon stilles til rådighed for døvblevne, døve og hørehæmmede abonnenter efter en særlig ansøgning. 27

15 Teksttelefonens Formidlingscenter (FC) Også hørende kan tale med døvblevne, døve og svært hørehæmmede teksttelefonbrugere. Dette kan ske gennem Teksttelefonens Formidlingscenter (FC). Fra en almindelig telefon taster man og oplyser modtagerens telefonnummer og sit eget. Herefter ekspederes samtalen af en person, som dels skriver det man siger til modtagerens computerskærm, og som dels læser det op, som modtageren skriver tilbage. Når man har sagt sin besked, siger man skifter og tilsvarende slutter, når man vil afslutte samtalen og lægge røret. Taler man med en døvbleven eller svært hørehæmmet person, er der mulighed for, at denne selv taler direkte til den hørende. Dette kan spare en del tid over telefonen. Lightwriter En lightwriter er et lille transportabelt tastatur, som man kan skrive på, mens den døvblevne, døve eller svært hørehæmmede læser teksten på et display. Tekst-tv Mange døvblevne, døve og svært hørehæmmede er i vid udstrækning afskåret fra radio og tv. Tekst-tv giver dem mulighed for i beskeden udstrækning at følge med i aktuelle nyheder. Der er desuden mulighed for via Tekst-tv (DR: side 399 og TV2: side 333) at hente undertekster frem til et udvalg af genudsendelser af dansksprogede programmer. " På DR-TV er der på Tekst-tv desuden faste sider (side 780 ff) med information til døvblevne, døve og hørehæmmede." Cochleaimplantat (CI) I de seneste år har den tekniske udvikling bidraget til, at døvblevne og døve kan komme til at opfatte lyd. Hvis døvheden skyldes helt bestemte forhold, er det muligt at få indopereret en elektrode i det indre øre (cochlea). Hørenerven kan herved stimuleres direkte, og den cochleaimplanterede kan opfatte lyd i større eller mindre grad. Holdningerne til CI er ligesom resultaterne meget forskellige. En del døvblevne har dog opnået så gode resultater, at de nu er i stand til at kommunikere forholdsvis ubesværet. Nogle kan endda føre en telefonsamtale uden vanskeligheder. Erfaringerne med CI til børn er endnu begrænsede. Adresser Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede formidler kontakt til institutioner og andre inden for døve- og høreområdet. Nedenfor er et udvalg af relevante adresser. Danske Døves Landsforbund (LF) Rantzausgade 60, København N Tlf.: Mail: Lf@deaf.dk Fax: Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) Tlf.: Mail: Ddu@deaf.dk Forældreforeningen Bonaventura Tlf.: Mail: Bonaven@post.tele.dk Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf.: Mail: Lbh@lbh.dk Fax: Landsdækkende organisationer under LBH Døvblevneafdelingen (DBA) Hørehæmmede Børns Forældreforening (HBF) Ménière og Tinnitus Foreningen (LBH) Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf./fax: Mail: Mtf@mtf.dk Hørehæmmet Ungdom (HU) Anne Thede Lorenzen Rentemestervej København NV Mail: Formand@hu.dk decibel Familieforeningen for cochleaimplanterede børn Dyrelunden Skævinge Tlf.: Center for Døve (CfD) Generatorvej 2 A 2730 Herlev Tlf.: Mail: Cfd@cfd.dk Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation KC Kastelsvej 60 B 2100 København Ø Tlf.: Mail: Kc@kc.dk Tolkeformidlingen (LBH) (for MHS- og skrivetolke) Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf.: Mail: Tolkeformidlingen@lbh.dk Fax: Tolkecentret Brohusgade København N Tlf.: Mail: Tc@deafb17.dk 28 29

16 Døvekonsulentkontorer og Tolkeadministrationer for tegnsprogstolke Rugårdsvej Odense C Tlf: Mail: Odense@cfd.dk Kirkestræde 2, Fredericia Tlf Mail: Fredericia@cfd.dk Jægergårdsgade 66, Århus C. Tlf.: Mail: Aarhus@cfd.dk Niels Ebbesensgade 19, 1. sal 9000 Aalborg Tlf.: Mail: Aalborg@cfd.dk Jagtvej København Ø Døvekonsulenterne: Tlf.: Mail: kobenhavn@cfd.dk Tolkeadministrationen: Tlf.: Mail: tolk-kbh@cfd.dk Amternes Specialrådgivning for Hørehæmmede og Døvblevne Hauser Plads 20, København K Tlf.: Mail: Annkbh@srhd.dk Fyns Amts Tale- og Høreinstitut Rytterkasernen Odense Tlf.: Mail: mfa@thi.fyns-amt.dk Banegårdsvej 45 Postbox Grindsted Tlf.: Mail: Birtegrd@srhd.dk 30 Havrevangen 1, Aalborg Tlf.: Mail: Brittaal@srhd.dk Døveskoler Aalborgskolen Kollegievej 1 Postboks Aalborg SØ Tlf.: Mail: Info@aalborgskolen.dk Fredericiaskolen Merkurvænget Fredericia Tlf.: Mail: Fredericiaskolen@fredericiakolen.dk Skolen på Kastelsvej Kastelsvej København Ø Tlf.: Mail: Kastel@ci.kk.dk Centerskoler Brændgårdsskolen Brorsonsvej Herning Tlf.: Damhavens skole Damhaven 13 B 7100 Vejle Tlf.: Danmarksgades skole Danmarksgade Esbjerg Tlf.: Ejbyskolen Ejby Kirkevej Odense Tlf.: Møllevangsskolen Centerklasser for døve/tunghøre Fuglebakkevej Århus V Tlf.: Rugvængets Skole Specialundervisningscentret i Ballerup Rugvænget Ballerup Tlf.: Sdr. Parkskolen Ahorn Allé Ringsted Tlf.: Småbørnsvejledning Aalborgskolen Vejledningsafdeling for døve og hørehæmmede småbørn Kollegievej Aalborg SØ Tlf.: Børnekliniken Kristianiagade København Ø Tlf.: Fredericiaskolen Børnehørerådgivningen Merkurvænget Fredericia Tlf.: Audiologiske afdelinger og Høreklinikker Audiologisk Laboratorium Rigshospitalet F2072 Blegdamsvej København Ø Tlf.: Audiologisk Afdeling H:S Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Tlf.: KAS-Gentofte Audiologisk Afdeling Niels Andersensvej Hellerup Tlf.: Høreklinikken C0831 Hillerød Sygehus 3400 Hillerød Tlf.: Bornholms Høreklinik Paradisvej Rønne Tlf.: Høreklinikken Amtssygehuset Roskilde Køgevej Roskilde Tlf.: Høreklinikken Centralsygehuset Ingemannsvej Slagelse Tlf.: Høreklinikken Centralsygehuset 4800 Nykøbing F. Tlf.:

17 Audiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C Tlf.: Høreklinikken Sønderborg Sygehus 6400 Sønderborg Tlf.: Audiologisk Afdeling Centralsygehuset 6700 Esbjerg Tlf.: Høreklinikken Vejle Sygehus 7100 Vejle Tlf.: Audiologisk Afdeling Centralsygehuset 7500 Holstebro Tlf.: Audiologisk Afdeling Thisted Sygehus Højtoftevej 7700 Thisted Tlf.: Audiologisk Afdeling Århus Kommunehospital 8000 Århus C. Tlf.: Høreklinikken Viborg Sygehus 8800 Viborg Tlf.: Høreklinikken Havrevangen 1, 6. Postboks Aalborg Tlf.: Høreklinikken Hjørring Sygehus 9800 Hjørring Tlf.: Høreinstitutter og Kommunikationscentre Center for Specialundervisning for Voksne Frankrigsgade København S Tlf.: Tale- Høreinstituttet Frederiksberg Kommune Solbjergvej 3, Frederiksberg Tlf.: Tale- og Høreinstituttet Københavns Amt Nord Rygårds Allé Hellerup Tlf.: Tale- og Høreinstituttet Københavns Amt Syd Rødovre Parkvej 401 C 2610 Rødovre Tlf.: Kommunikationscentret Hørepædagogisk Afdeling Frederiksborg Amt Skansevej 2 D 3400 Hillerød Tlf.: Kommunikationscentret Lillevangsvej Rønne Tlf.: Høreundervisningen Roskilde Amt Munkesøvej 12 A 4000 Roskilde Tlf.: Institut for Kommunikation Slagelse-afdeling Centralsygehuset, Bygn Slagelse Tlf.: Institut for Kommunikation Ringsted-afdeling Søndervang Ringsted Tlf.: Institut for Kommunikation Holbæk-afdeling Birkevænget 3, Holbæk Tlf.: Institut for Kommunikation Kalundborg-afdeling Byens Mose 19 A 4400 Kalundborg Tlf.: Specialskolen for Voksne Høreafdelingen Birkebjerg Allé Næstved Tlf.: Specialskolen for Voksne Skovboulevarden Nykøbing F Tlf.: Fyns Amt Tale-Høreinstituttet Rytterkassernen Odense C Tlf.: Center for Hjælpemidler og Kommunikation Sønderjyllands Amt Bjerggade 4 B 6200 Åbenrå Tlf.: Kommunikationscentret Ribe Amt Gjesinglund Allé Esbjerg N Tlf.: Center for kommunikation og hjælpemidler Vejle Amt Vestre Engvej Vejle Tlf.: Center for Kommunikation Ringkjøbing Amtskommune Gl. Landevej 53 E 7400 Herning Tlf.:

18 Blåkærgård Viborg Amts Undervisnings- og Kulturcenter for handicappede Røddingvej Viborg Tlf.: Undervisningscentret Viborghus Rosenstræde Viborg Tlf.: Undervisningscentret Skivefjord Arvikavej Skive Tlf.: Undervisningscentret Mors/Thy Salgjerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf Høreinstituttet Finsensgade Århus C Tlf.: Høreinstituttet Nordjyllands Amtskommune Havrevangen Aalborg Tlf.: De Døves Kirke / Præster for døve Sjælland/Lolland Falster Præst for døve Lise Lotte Kjær Hjortespringvej Herlev Tlf.: Marianne S. Bønløkke Smakkegårdsvej Gentofte Tlf.: Nordjylland Bent Danielsen Doktorbakken Havndal Tlf.: Midtjylland Jens Førgaard Ved Svalebøgen 2 Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.: Sydjylland og Fyn Præst for døve Karen og Terkel Tikjøb Nyvej 14 Skærbæk 7000 Fredericia Tlf.: Præster for hørehæmmede Øst for Storebælt Peter Hansen Sprogøvej 19, Frederiksberg Tlf.: Vest for Storebælt Jan Grønborg Eriksen Kancellivej Odense V Tlf.: