Risikobaseret dimensionering, del 1 Risikoanalyse af redningsberedskabsmæssige forhold i Haderslev Kommune

Transkript

1 , del 1 Risikoanalyse af redningsberedskabsmæssige forhold i Haderslev Kommune

2 Risikobaseret dimensionering, del 1 Risikoanalyse af redningsberedskabsmæssige forhold i Haderslev Kommune Haderslev Kommune Brand og Redning 5. maj /62 Indeks

3 Forord Dette dokument, risikoanalysen, er del 1 af planen for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune. Risikoanalysen er udarbejdet i perioden april oktober af staben ved Brand og Redning og suppleres af del 2, som er risikoanalysens bilagssamling. Til arbejdet er der bl.a. modtaget bidrag fra kommunens operative beredskaber, Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Flyvestation Skrydstrup, Beredskabsstyrelsen Kemisk Beredskab, forskellige private virksomheder samt en lang række andre kommunale redningsberedskaber. Alle har i en positiv ånd har indgået i en god dialog og givet deres bidrag mange tak for hjælpen. Indeks 3/62

4 Resume Brand og Redning varetager driften af kommunens operative akutberedskab (håndtering af indsatsen ved brand, redning og miljøuheld). Brand og Redning er en organisation med 10 operative beredskaber og en mindre stab af sagsbehandler. I alt arbejder godt 200 mand med opgaverne i kommunalt regi, her foruden er knap 50 mand deltidsansatte ved serviceleverandøren Falck, der driver brandstationerne i Haderslev og Vojens. De 8 stationer er ordinære brandstationer som er meget sammenlignelige hvad kapaciteter og kompetencer angår. Mandskabet er alle uddannet brandfolk og alle stationer har en autosprøjte (primær brandbil) og en tankvogn. En enkelt station har supplerende en stigevogn og 4 stationer varetager opgaver med frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld. 6 af de ordinære brandstationer drives af frivillige brandværn, der som selvejende institutioner har en driftsoverenskomst med kommunen. Kommunen har tillige en frivilligenhed, som varetager operative opgaver med båd- og redningsassistancer, samt et brandberedskab på Aarø. I perioden havde Brand og Redning 968 udkald, hvoraf 156 udkald blev varetaget af indsatslederen alene. Haderslev Kommune udgør 814 km². Kommunen er lang og smal, den strækker sig fra Lillebælt i øst og næsten helt til vadehavet, idet der fra den vestlige kommunegrænse er 16 km til kysten. Haderslev Kommune er godt 50 km lang og 6/30 km bred. Ad hovedvejen er der 44 km fra Haderslev til den vestligste bebyggelse og 16 km til færgelejet i Aarøsund. Via vejnettet er der således 60 km fra øst til vest. På trods af kommunens store geografiske udstrækning har man i perioden haft en gennemsnitlig responstid på 10 minutter og 15 sekunder på de kørte assistancer. Dette skyldes altovervejende kommunens gode dækning med brandstationer. Udrykningsbelastningen på stationerne spænder fra 8 årlige udrykninger i Arnum til 115 årlige udrykninger i Haderslev. Kommunen har indbyggere og består af 3 bycentre, en række mindre byområder og et stort opland. 40 % af kommunens indbyggere bor uden for de 3 bycentre. I forbindelse med de gennemførte scenarie og kapacitetsanalyser er der afdækket en række opmærksomhedspunkter, bl.a. At lokale brandinstrukser bør tilføjes en notits om, at der på trods af ABA-overvågningen altid skal ringes til 112 ved konstateret brand At der i bycentrene Haderslev og Vojens er en god brandhanedækning, hvor behovet for tankvogne er minimalt At det for at nedbringe risikoen for branddøde og reducere skaderne ved brand kan anbefales at arbejde strategisk med opsætning af røgalarmer og synliggørelse af deres værdi At der med fordel kan udarbejdes møde- og alarmeringsplaner for en række objekter. Endeligt kan Haderslev Kommune med fordel hente inspiration hos referencekommuner i udviklingen af sit beredskab. 4/62 Indeks

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Planlægningsprocessen... 6 Afgrænsning... 7 Metode... 7 Usikkerhedsmomenter... 7 Dokumentets opbygning... 7 Beskrivelse af Brand og Rednings nuværende organisation... 8 Staben... 8 Redningsberedskabets operative opbygning... 8 Økonomiske og kontraktmæssige rammer... 9 Operative enheder Analyse af Haderslev Kommunes risikoprofil Faktuelle oplysninger om Haderslev Kommune Udrykningsstatistik Scenarie- og kapacitetsanalyse Referencekommuner Figurer og Tabeller Figurer Tabeller Bilag Bilagsliste Indeks 5/62

6 Indledning Med den politiske aftale om beredskabet efter 2002 blev den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab introduceret. Efter en periode med indsamling af erfaringer, udvikling og beskrivelse af principper, blev reglerne om de nye dimensioneringsprincipper fastsat i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2005 med en overgangsperiode indtil den 30. juni 2008, hvor alle kommuner skulle have vedtaget og indsendt deres første plan for redningsberedskabet til Beredskabsstyrelsen. Haderslev Kommune indsendte sin første plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i I bekendtgørelsen gives der de enkelte kommuner mulighed for at tilrettelægge redningsberedskabet ud fra en vurdering af de lokale risici og andre forhold, der efter kommunalbestyrelsens vurdering bør tages højde for, idet der dog nogle få egentlige krav til dimensioneringen af redningsberedskabet bl.a. i form af krav til førsteudrykningens sammensætning og ledelsen af den tekniske indsats. Derudover er der krav til dimensioneringsprocessen, herunder de elementer som kommunerne skal gennemføre (udarbejdelse af risikoprofil og fastlæggelse af serviceniveau) før fastlæggelsen af selve redningsberedskabets dimensionering. Der er endvidere krav om, at disse elementer skal beskrives i en plan, og at denne plan skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. På trods af muligheden for at tilrettelægge et skræddersyet lokalt redningsberedskab er den overordnede målsætning dog fortsat, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø. Planlægningsprocessen Efter reglerne i bekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen med henblik på Beredskabsstyrelsens udtalelse indsende forslag til plan eller revision af planen med en beskrivelse af risikoprofilen samt det foreslåede serviceniveau og en angivelse af redningsberedskabets organisation, dimensionering mv. Dette forudsætter, at der foreligger et egentligt forslag ledsaget af en indstilling, og det gælder både den første plan og efterfølgende revisioner af planen. Beredskabsstyrelsen skal i forbindelse med sin udtalelse navnlig påse, om der i planforslaget er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, dimensionering mv. og kan indhente supplerende oplysninger fra kommunalbestyrelsen til brug for udtalelsen. Med andre ord skal Beredskabsstyrelsen vurdere, om kommunen lever op til beredskabslovens krav om et forsvarligt beredskab, jf. beredskabslovens 12, herunder at bekendtgørelsens minimumskrav til planerne er opfyldt. Beredskabsstyrelsen foretager en teknisk og beredskabsfaglig gennemgang af planforslaget. Heri indgår bl.a. en vurdering af placeringen af brandstation(er), bemandingsforhold, køretøjssammensætning, tilrettelæggelse af indsatsledervagten og valgte udrykningstider. Desuden indgår en vurdering af planforslagets redegørelse for den forebyggende indsats samt personalets uddannelsesniveau, kompetenceudvikling samt øvelsesaktiviteter. På baggrund af Beredskabsstyrelsens udtalelse skal forslaget til plan eller revision af planen for det kommunale redningsberedskab derefter behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Beredskabsstyrelsens gennemgang af planforslaget rummer ikke en godkendelse af planen, idet det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for planen og dermed for dimensioneringen af redningsberedskabet. I forbindelse med Beredskabsstyrelsens udtalelse har der været en dialog mellem Haderslev Kommune og styrelsen, som har medført enkelte tilpasninger af planforslaget. Følgende planproces er planlagt for revisionsarbejdet i Haderslev Kommune, 10. september, kommissionsbehandling af risikoanalyse 23. oktober, temamøde med redningsberedskabets interessenter Oktober/november, udarbejdelse af oplæg til serviceniveau 3. december, kommissionsbehandling af oplæg til serviceniveau og den samlede plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune fra /62 Indeks

7 December/januar, høringsperiode hos redningsberedskabets interessenter Medio februar, kommissionsmøde, behandling af indkomne høringssvar Marts april, dimensioneringsplanen til udtalelse ved Beredskabsstyrelsen (forventet sagsbehandlingstid 6 uger) Ultimo april, kommissionsmøde, behandling af dimensioneringsplanen på baggrund af Beredskabsstyrelsens udtalelse, indstilling til Økonomudvalg og Byråd Maj, møde i Økonomiudvalget, behandling af dimensioneringsplanen Maj, møde i Byrådet, godkendelse af dimensioneringsplanen Juni december, implementering af dimensioneringsplanen. Afgrænsning Risikoanalysen behandler udelukkende risici i Haderslev Kommune som vedrører dimensioneringen af og serviceniveauet hos det kommunale redningsberedskab. Metode Arbejdet med den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune har taget sit udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens Håndbog i risikobaseret dimensionering (2004), Beredskabsstyrelsens Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab (2010), Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskabs indlæg på Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet (marts 2012). Der er i arbejdet anvendt statistiske udrykningsdata, som dels er hentet i Beredskabsstyrelsens Statistikbank (via dels er tilsendt Beredskabsstyrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskab. Kommunens 10 operative beredskaber har hver for sig bidraget på samme vis som forskellige virksomheder har været inddraget i afdækning af lokale risici. En række scenarier er nærmere analyseret med udgangspunkt i risiko og nødvendige indsatskapaciteter. De behandlede scenarier er fundet på baggrund af en omfattende brainstorm. Scenarierne vurderes som repræsentative for de særlige risici, der ses i Haderslev kommune og dækker et bredt spænd af hændelsesog udkaldstyper samt forskellige anvendelseskategorier. I arbejdet med fastlæggelse af serviceniveau har Beredskabskommissionen besluttet tidligt at inddrage beredskabets interessenter. Inddragelsen vil bl.a. ske ved temamødet i oktober og ved den senere høringsproces, som påtænkes gennemført i december/januar 2012/13. Usikkerhedsmomenter I arbejdet med risikoanalyser kan der være en tendens til, at man blindt fokuserer på historiske data, og tildeler statistikken for stor vægt i sin vurdering af fremtidens risici. På trods af denne opmærksomhed har vi alligevel taget udgangspunkt i statistiske data som dog er suppleret med en generel afdækning af aktuelle forhold i kommunen samt en grundig analyse af udvalgte scenarier. Beredskabsstyrelsen arbejder ikke med en usikkerhed i forbindelse med de statistiske data. Da en række af de anvendte data genereres ved manuelle handlinger vil de i sagens natur ikke være så nøjagtige som de kan fremstå. Eksempelvis registreres udrykningskøretøjets afgang fra stationen ved at en brandmand trykker på en knap. Dette kan eksempelvis ske før man kører, af misforstået loyalitet, hvis køretøjet er ved at overskride kravet til afgangstid, eller eksempelvis blive glemt og først ske et stykke fra stationen. Dokumentets opbygning Risikoanalysen indledes med en beskrivelse af Haderslev Brand og Rednings nuværende organisation, herefter analyseres kommunens risikoprofil og endeligt drages paralleller til en række referencekommuner. Dokumentet suppleres af en bilagssamling og vil blive udbygget med et oplæg til serviceniveau. Indeks 7/62

8 Beskrivelse af Brand og Rednings nuværende organisation Brand og Redning varetager driften af kommunens operative akutberedskab (håndtering af indsatsen ved brand, redning og miljøuheld). Brand og Redning er en organisation med 10 operative beredskaber og en mindre stab af sagsbehandlere, i alt arbejder godt 200 mand med opgaverne i kommunalt regi. Kommunen er inddelt i 8 slukningsområder, som er en geografisk opdeling af brand- og redningsstationers ansvarsområder. De 6 operative beredskaber i Arnum, Gram, Sommersted, Moltrup, Fjelstrup og Hoptrup er frivillige brandværn. De frivillige brandværn kan juridisk sidestilles med selvejende institutioner, der udøver deres virke gennem en driftsoverenskomst med kommunen. De 2 operative beredskaber i Vojens og Haderslev drives af den eksterne serviceleverandør Falck. Figur 1 - Haderslev Kommune Endeligt har Brand og Redning en frivilligenhed på Solsikkevej og et brandberedskab på Aarø. Staben Staben ved Brand og Redning foretager brandteknisk byggesagsbehandling og anden brandteknisk sagsbehandling, gennemfører tilsyn med givne tilladelser, beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed samt strategisk arbejde med kommunens samlede beredskabsplanlægning og forebyggende indsats. OPERATIVT BEREDSKAB Kompetencer og ressourcer Den kommunale virksomhed Økonomi Personale Udvikling Strategi Borgere og virksomheder RISIKOSTYRING Fortsat drift FOREBYGGELSE Myndighedsarbejde Figur 2 - Staben ved Brand og Redning Arbejdet sker under 3 temaer, Risikostyring, som omhandler der arbejder med den fortsatte drift af den kommunale virksomhed i kritiske situationer Forebyggelse, som omhandler myndighedsarbejdet og forebyggende aktiviteter målrettet borgere og virksomheder Operativt beredskab, der vedrører beredskabets kompetencer og ressourcer. Hvor arbejdet med Operativt beredskab og Forebyggelse er målrettet borgere og virksomheder, har arbejdet med Risikostyring et fokus vendt ind ad i organisationen og skal understøtte at Haderslev Kommunen og dens ca medarbejdere selv i kritiske situationer kan levere en god service. Redningsberedskabets operative opbygning Af de 10 brand- og redningsstationer er de 8 ordinære stationer med eget slukningsområde, en autosprøjte og en tankvogn samt en forpligtelse til at kunne afsende 1 holdleder og 5 brandmænd senest 5 minutter efter alarmeringen, døgnet rundt, året rundt. I enkelte situationer, hvor det af meldingstypen klart fremgår at der er tale om en mindre skade, afsendes 1 holdleder og 3 brandmænd. 8/62 Indeks

9 Stationerne i Gram, Sommersted, Moltrup og Hoptrup har et udvidede frigørelsesområder, idet de fire stationer dækker kommunen ved færdselsuheld med fastklemte. Hvis der sker et færdselsuheld med fastklemte i et slukningsområde hvor brandstationen ikke råder over frigørelsesudstyr kører både den lokale brandstation samt frigørelsesberedskabet til skadestedet. Her møder således to hold og i alt 1 indsatsleder, 2 holdledere og minimum 10 mand. På stationen i Sommersted har man svært frigørelsesudstyr. På stationen i Haderslev er der her foruden en drejestige, som indgår i visse udkald i slukningsområdet og i øvrigt kan assistere i den resterende kommune. Endeligt findes på stationen i Vojens en trailerlift, som indgår i visse udkald i slukningsområdet og i ligeledes kan assistere i den resterende kommune. Stationen i Vojens har yderligere 2 kemikalieindsatsdragter. En samlet oversigt over køretøjerne i det operative beredskab findes i bilagssamlingens bilag 1. Frivilligenheden deltager uden for normal arbejdstid i redningsvagten og kan levere ekstra redningsmateriel til de øvrige beredskaber. På samme vis bemander enheden kommunens redningsbåd og leverer forplejning til indsatte enheder samt løser opgaver med samaritervagt, indkvartering og forplejning. Bådberedskabet i Haderslev Kommune har til formål at varetage redningsopgaver ( overfladeredningen ) i kommunens søer, moser og vandløb samt havne. Søværnets Operative Kommando har ansvaret for redningsopgaver på Haderslev Fjord samt langs kommunens kyststrækning. På disse områder assisterer kommunens bådberedskab. Brandberedskabet på Aarø er en lokal styrke af handlekraftige mænd, som har et mindre køretøj og forskelligt brandslukningsudstyr til deres rådighed. Beredskabets opgave er at lave en indledende begrænsende indsats ved brand på øen. Ved brand på øen sejler færgen til fastlandet og afventer her indsatslederen og slukningsenheden fra Haderslev, som under normale forhold vil kunne køre fra færgen og videre på Aarø ca. 25 min. efter alarmering. I Haderslev Kommune er der 2 indsatsledere på vagt. Indsatslederne dækker områderne hhv. øst og vest for motorvejen og opholder sig under vagten i kommunen. Haderslev Kommune indgår i et samarbejde med Sønderborg og Aabenraa kommuner om en miljøvagt som har tilkaldevagt. Miljømyndigheden er således tilgængelig døgnet rundt og kan i samarbejde med indsatslederen løse akutte miljømæssige opgaver. Haderslev Kommune har indgået en samarbejdsaftale med alle sine nabo kommuner om vederlagsfri gensidig assistance. Samarbejdet med Tønder og Esbjerg kommuner er lidt udvidet, idet Tønder Kommune varetager operative opgaver i den sydligste del af Bevtoft Sogn, omkring Hyrup, og Haderslev Kommune (Arnum Frivillige Brandværn) varetager operative opgaver i Spandet Sogn, sydøst for Ribe. De nuværende aftaler om gensidig vederlagsfri assistance findes i bilagssamlingens bilag 2. De nuværende aftaler om tværkommunalt samarbejde findes i bilagssamlingens bilag 3. Økonomiske og kontraktmæssige rammer Brand og Rednings driftsudgifter anvendes til Betaling af Falck for at varetage brandslukning og øvrige operative opgaver under beredskabsloven i Haderslev og Vojens Aflønning af fast personale Drift af brandstationerne i Arnum, Fjelstrup, Gram, Hoptrup, Moltrup og Sommersted Betaling af Falck for at levere vagtcentralservice Drift af brandberedskabet på Aarø samt frivilligenheden på Solsikkevej Honorering af de 6 frivillige brandværn, frivilligenheden på Solsikkevej samt brandberedskabet på Aarø Drift af stationen og administrationen på Solsikkevej. Det operative serviceniveau for Brand og Redning fastlægges i kommunens plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, som denne risikoanalyse er en del af. Planen forventes politisk godkendt i maj Kontrakten med Falck vedr. brandstationerne i Haderslev og Vojens samt vagtcentralservicen udløber ved årsskiftet 2013/14. Opgaverne forventes derfor at blive sendt i udbud umiddelbart efter den politiske godkendelse af dimensioneringsplanen. Indeks 9/62

10 Da de nuværende kontrakter med Falck udgør godt 1/3 af beredskabskommissionens samlede budget er et gunstigt udbudsresultat en væsentlig budgetforudsætning i den nye kontraktperiode. I 2010 blev der indgået en firårig kontrakt med de frivillige brandværn, som løber fra 1. januar De frivillige brandværn forestår den daglige drift af deres brandstation, herunder indvendig vedligeholdelse samt udvendig rengøring, snerydning mv. Kommunen ejer køretøjer, materiel og bygninger. Brandværnet er tildelt et budget, som forvaltes under hensyn til reglerne om økonomisk decentralisering og dækker drift, service, vedligeholdelse og reparation af køretøjer, materiel og personlig udrustning samt el, vand, opvarmning, uddannelse, øvelser mv. Alle de frivillige brandværn har en foreningsbus som de har indkøbt for egne midler. Busserne er indregistreret til udrykningskørsel og anvendes bl.a. til at fragte brandfolk, der møder ind på stationen ved udrykning og som ikke kommer med i autosprøjten eller tankvognen, frem til skadestedet. Kontrakterne vedr. løsning af Brand og Rednings operative opgaver findes i bilagssamlingens bilag 4. Operative enheder De 10 brand- og redningsstationer præsenteres i dette afsnit med økonomiske og statistiske data fra perioden Indledningsvis er der foretaget en simpel sammenligning, hvor stationerne er beskrevet med hensyn til minimumsbemanding ved udkald (holdleder + mandskab), køretøjer (A autosprøjte, V vandtankvogn, D Drejestige, L trailerlift, R redningskøretøj, Båd og HSE hurtig slukningsenhed), mandskab (holdledere 1 / medarbejdere på stationen), indsatser (gennemsnitligt pr. år), pris pr. indsats 2, afgangstid og responstid (tid fra modtagelse af alarm til ankomst til skadestedet) Arnum Fjelstrup Gram Haderslev Hoptrup Moltrup Sommersted Solsikkevej Vojens Aarø Bemanding Køretøjer A, V A, V A, V A, V, D A, V A, V A, V R, Båd A, V, L HSE Mandskab 5/16 6/18 4/22 10/16 4/26 6/20 5/ /16 9 Indsatser Pris pr. indsats Afgangstid 4:13 4:22 3:49 3:25 4:39 3:45 4:03 8:56 4:06 5:19 Responstid 9:05 11:12 9:22 9:27 13:01 9:10 10:18 18:50 11:30 9: Tabel 1 - Quickguide til Brand- og Redningsstationerne i Haderslev Kommune Stationerne er alle blevet bedt om at komme med en redegørelse, som kunne danne baggrund for en kort præsentation til anvendelse i risikoanalysen. Alle har givet gode og grundige svar. Stationerne er blevet spurgt til antallet af udrykninger, udfordringer med at imødekomme kravet til afgangstid og fremmøde, mængden af mandskab samt deres kompetencer, oplevelsen af den økonomiske ramme, en vurdering af bygninger, køretøjer og materiel, stationens nuværende arbejde med det forebyggende område samt generelle tanker om fremtiden. På de følgende sider findes de korte præsentationer. Stationernes komplette redegørelser findes i uredigeret stand i bilagssamlingens bilag 5. Hver enkelt beskrivelse indledes med statistiske data vedr. indsatser i eget slukningsområde (Primær enhed) og assistancer til andre slukningsområder (Assistance). Disse oplysninger stammer fra det webbaserede dataregistrerings- og indberetningssystem ODIN, som redningsberedskabet lovmæssigt er forpligtet til at anvende ved alle operative indsatser. Endeligt ses stationens egen registrering af antallet af indsatser. Som det vil fremgå er der enkelte afvigelser mellem ODIN-registreringen og stationens egen registrering. Dette kan bl.a. bunde i at stationen har haft assistancer til nabokommuner eller at stationen har registreret et fejludkald som en assistance. Fejludkald registreres ikke i ODIN. Endvidere ses et kortudsnit af stationens slukningsområde, hvor indsatsernes geografiske placering i perioden er angivet med farvede pletter Kun en mand har holdlederfunktion på slukningsenheden. Holdledere fungerer derfor ofte som mandskab. 2 Bygningsdrift og øvrige overheads indgår ikke i betragtningen af de kommunale stationer, hvorfor sammenligning på denne parameter kun bør ske imellem samme stationstyper. Driftsomkostningerne til frivilligenheden på Solsikkevej har i den betragtede periode ikke regnskabsmæssigt været adskilt fra den øvrige drift. 10/62 Indeks

11 Endeligt ses et kortudsnit som viser stationens serviceniveau i form af responstider. Responstiderne er et udtryk for hvor hurtigt efter alarmen er modtaget, brandvæsnet bør forventes at kunne være fremme. GIS-analysen er foretaget med en forventet afgangstid på 5 min. og en fremkommelighed på vejnettet på 80 %. En fremkommelighed på vejnettet på 80 % svarer i denne analyse til en mulig kørehastighed for udrykningskøretøjerne i bymæssig bebyggelse på 64 km/t, 80 km/t på hovedveje og 96 km/t på motorveje. Responstiderne er udtrykt som farvede flader, hvor den grønne flade er områder som vil kunne forvente at blive serviceret inden for 10 min., den gule flade viser responstider på 15 min. og den røde flade viser tider på op til 20 min. Indeks 11/62

12 Arnum, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Arnum har i perioden i gennemsnit årligt haft 7 indsatser i eget slukningsområde, endvidere har stationen i 2 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Arnum by boede der pr. 1. januar 2012 i alt 563 personer. Arnum Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 2 - Udrykninger fra stationen i Arnum, Figur 3 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 4 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Der opleves ingen problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 minutter. Fremmeødet i dagtimerne er 10 til 16 mand. Der er ikke særlige udfordringer med fremmødet i ferieperioder. Brandværnet har 21 medlemmer, hvoraf 5 er holdledere, 1 er røgdykkerinstruktør og 16 har stort kørekort. I brandværnet oplever man at det kan lykkes at få pengene til at slå til, men at der ikke er meget at gøre med, når der også skal uddannes nye brandmænd. Stationen opleves som en god og solid bygning, der dog ikke er for stor. Særligt er mandskabsrummet for lille. Autosprøjten er 21 år men i en god stand. Tankvognen, der er 33 år, bør derimod udskiftes i løbet af et par år, idet tankens bæringer er ved at være tæret op. Figur 5 - Arnum Frivillige Brandværn Materiel og sikkerhedsudrustning er opdateret og i god stand. Brandværnet har som mål at kunne yde en god og sikker service for borgerne. Samtidig vil man gerne udvide arbejdsområdet med frigørelse ved færdselsuheld, vandforsyning samt indsats ved naturbrande. 12/62 Indeks

13 Risikobaseret dimensionering Fjelstrup, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Fjelstrup har i perioden i gennemsnit årligt haft 14 indsatser i eget slukningsområde. I Fjelstrup by boede der pr. 1. januar 2012 i alt 547 personer. Fjelstrup Primær enhed Assistance Egen registrering, ca Gennemsnit Tabel 3 - Udrykninger fra stationen i Fjelstrup, Figur 7 - Figur 2 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Figur 6 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Diverse Blind/Falsk Miljø Der opleves ingen problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 minutter. Fremmeødet i dagtimerne er 6 til 7 mand inden for 5 minutter. I sommerferien, til nytår og ved arrangementer i brandværnet etableres vagthold, så man er sikre på at kunne stille med holdleder og 5 mand. Brandværnet har 24 medlemmer, hvoraf 6 er holdledere og 17 har stort kørekort. Man oplever at budgettet ser ud til at række. Dog ses stigende forbrugsudgifter (olie, gas og el) og stigende vedligeholdelsesomkostninger på autosprøjte og tankvogn. Brandstationen er fra 2007 og er i pæn stand. En række fejl og mangler er dog ved at blive udbedret. Autosprøjten er fra 1986 og i driftsikker stand. Køretøjet har dog en svag motor, rust og mekanisk slitage. Tankvognen er fra 1987 og i god stand. Køretøjet har dog rust og mekanisk slitage. Figur 8 - Fjelstrup Frivillige Brandværn åben ild og giver vigtige råd, når skaden er sket. Af forbyggende arbejde besøger brandværnet skoler, børnehaver og SFO, hvor man fortæller lidt om faren ved Brandværnet ønsker at få et større slukningsområde og gerne lidt flere opgaver. Indeks 13/62

14 Gram, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Gram har i perioden i gennemsnit årligt haft 20 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 11 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Gram by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Gram Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 4 - Udrykninger fra stationen i Gram, Figur 9 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 10 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Afgangstiderne er sjældent over 4 minutter. Fremmødet i dagtimerne ligger på mellem 6 og 12 mand. Brandværnet har en vagtordning som indebærer at der altid er et vagthold i byen i weekenderne i sommerhalvåret, hvor det ellers kan knibe med at stille folk. Ligeledes er der bl.a. vagt nytårsaften. Bandværnet har 26 medlemmer, heraf er 4 holdledere, 1 er røgdykkerinstruktør, 1 har været på det gamle frigørelseskursus og 19 har stort kørekort. Det opleves som en stor fordel at kunne se og være med til at lægge budgettet. Niveauet synes at være ok, dog har man lidt svært ved at kunne klare uddannelserne, som bl.a. holdleder videreuddannelse. Stationen er ikke noget at prale af. Det er en gammel bygning, men den har sjæl. Bilerne er fra 2001 og 2003 og opleves som nogle fine biler. Dog er tanken på tankvognen fra midt firserne, og er ikke god mere. På det forebyggende område bliver man 2 4 gange årligt Figur 11 - Gram Frivillige Brandværn bedt om at lave noget elementær brand på forskellige institutioner, for spejdere og virksomheder mv. Man er meget fokuseret på fremtiden, sørger hele tiden for at få nye brandfolk og holder fokus på kompetenceudvikling. Man lægger vægt på et godt samarbejde med Brand og Redning og oplever at man også har det nu. 14/62 Indeks

15 Haderslev, Falck Brandstationen i Haderslev har i perioden i gennemsnit årligt haft 110 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 15 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Haderslev/Starup by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Haderslev Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 5 - Udrykninger fra stationen i Haderslev, Figur 12 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 13 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 70 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Stationen oplever at afgangstiderne generelt er gode, men at der ind imellem dog kan være et problem. Når der er problemer med afgangstiden, er der ikke et bestemt mønster. Dog er der særlige udfordringer i tidsrummet 07:30 08:30 og igen 15:30 16:30, hvor fremkommeligheden i Haderslev by er lav. Grundet begrænsningerne i fremkommeligheden i Haderslev by er responstiderne i GIS-analysen her over vurderet med baggrund i en fremkommelighed på vejnettet på 70 %. Stationen har 26 brandfolk, hvoraf 10 er uddannet holdledere. Endvidere er der på stationen røgdykker-, overtændings- og førstehjælpsinstruktører. 23 har stort kørekort Autosprøjten er 11 år og i god stand. Drejestigen er 18 år gammel og trænger til udskiftning. Tankvognen er 27 år og gammel. Alle er ejet af Falck. Figur 14 - Falck Haderslev Stationen anbefaler at overveje implementering af frigørelse som en del af opgavesættet samt at der anskaffes statuspanel og GPS til alle køretøjer og SINE vognterminaler til følgekøretøjerne. Indeks 15/62

16 Hoptrup, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Hoptrup har i perioden i gennemsnit årligt haft 25 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 15 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Hoptrup by boede der pr. 1. januar 2012 i alt 698 personer. Hoptrup Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 6 - Udrykninger fra stationen i Hoptrup, Figur 15 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 16 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Afgangstiderne ligger i snit på ca. 3,5 min. og der er normalt kun få afvigelser fra 5 minutters kravet til afgangstid. Fremmødet i dagtimerne er 6 8. Ferieperioder er dækket af vagthold, idet der er etableret 3 vagthold. Brandværnet har et stort fokus på inddækning af beredskabet i dagtimerne. Brandværnet har 30 medlemmer, hvoraf 4 er holdledere, 5 er instruktører, 5 er nødbehandlere og 20 har stort kørekort. Brandværnet oplever at budgettet som sådan er ok. Dog oplever man også, at der ikke er meget at rutte med, når alle vedligeholdelsesbestemmelser skal overholdes. Brandstationen lejes af kommunen af brandværnsforeningen. Bygningen er under løbende renovering. Autosprøjten er 9 år gammel og har kørt ca km. Vedligeholdelsestilstanden er god. Tankvogn er 30 år Figur 17 - Hoptrup Brandstation gammel og har kørt ca km. Vedligeholdelsestilstanden er også her god. Brandværnet har opsat en GPS- og billedovervåget hjertestarter ved stationen. Brandværnet påtænker at tilbyde indbyggerne i slukningsområdet undervisning i anvendelsen af hjertestarteren samt førstehjælpskursus med hjerte-/lungeredning. Det er værnets intention at arbejde målrettet med kompetenceudvikling inden for brand- og redningsområdet, så man kan levere en effektiv service til borgerne i området. Endeligt ønsker man at bidrage til den fælles løsning af kommunens beredskabsopgaver, nu og i fremtiden. 16/62 Indeks

17 Moltrup, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Moltrup har i perioden i gennemsnit årligt haft 22 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 28 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Moltrup by boede der pr. 1. januar 2012 mindre end 500 personer. Moltrup Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 7 - Udrykninger fra stationen i Moltrup, Figur 18 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 19 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Der opleves ingen problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 minutter. Dog har der været indkøringsvanskeligheder med at få trykket afgang ved afgang. Fremmødet i dagtimerne opleves endnu ikke som et problem. I ferieperioder etableres der vagthold, hvilket fungerer godt. Brandværnet har 26 medlemmer, hvoraf 6 er holdledere, 1 er instruktør og 15 har stort kørekort. Brandværnet har ingen kommentarer til budgettet. Stationen er af ældre dato og bygget af flere omgange, men brandværnet oplever at den fungerer godt nok samtidig kunne man dog godt tænke sig en ny. Autosprøjten er 11 år gammel, tankvognen er 15 år gammel. Begge opleves af brandværnet som i ok stand. Figur 20 - Moltrup Brandstation På det forebyggende område har brandværnet afholdt flere kurser i elementær brandbekæmpelse samt øvelser i slukningsområdet Brandværnet oplever at et niveau med årlige udrykninger passer godt til dem og vil gerne have slukningsområdet udvidet til en større del af Haderslev by. Indeks 17/62

18 Sommersted, frivilligt brandværn Det frivillige brandværn i Sommersted har i perioden i gennemsnit årligt haft 13 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 14 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Sommersted by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Sommersted Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 8 - Udrykninger fra stationen i Sommersted, Figur 21 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 22 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Brandværnet har ingen bemærkninger til afgangstiden. Fremmødet er i dagtimerne generelt godt og ligger i snit på mere end 9 mand selv i ferieperioder. Brandværnet har 23 medlemmer, hvoraf 5 er holdledere og 14 har stort kørekort. Brandværnet er godt tilfredse med den nye aftale om økonomisk selvforvaltning. Budgettet opleves dog som meget stramt efter den seneste sparerunde. Man oplever at når de faste og variable omkostninger er dækket er der ikke længere råd til, at give øvelserne det faglige indhold de burde have samt at kompetenceudvikle holdledere og brandmænd. Figur 23 - Sommersted Brandstation Brandstationen er rummelig og godt vedligeholdt. Autosprøjten er 9 år gammel og i god stand. Tankvognen er 26 år gammel og alderen taget i betragtning, efter brandværnets opfattelse, stadig et godt køretøj. Brandværnet deltager i evakueringsøvelser på skoler, børnehaver, plejehjem, og lokale virksomheder. Brandværnet oplever, at det vil blive nødvendigt at se på strukturen i den samlede organisation ved Brand og Redning, at se på kontrakterne med Falck og de frivillige beredskaber, ændring af slukningsområder, og evt. nedlæggelse eller ændring af eksisterende beredskaber. Brandværnet oplever at udflytning af virksomheder og øget arbejdspres påvirker fremmødet ved udrykninger. Samtidig opleves det som svært at få en holdleder-aspirant fritaget fra arbejde for at komme på kursus. Det samme gælder nye medlemmer. Brandværnet oplever, at det at uddanne sig til brandmand virker som en uoverskuelig opgave at løfte i fritiden. 18/62 Indeks

19 Risikobaseret dimensionering Solsikkevej, frivilligenhed Frivilligenheden på Solsikkevej har i perioden i gennemsnit årligt haft 5 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 41 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. Solsikkevej Primær enhed Assistance Egen registrering Gennemsnit Tabel 9 - Udrykninger fra frivilligenheden på Solsikkevej, Figur 24 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Diverse Blind/Falsk Figur 25 - Responstid, afgangstid 15 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 20, 25 og 30 min. Miljø Frivilligenheden har vagt som kommunens brandmænd på nær på hverdage i tidsrummet 06:00 16:00, hvor opgaverne løftes af en af de to indsatsledere suppleret med en evt. en vagtfri kollega. I det omfang de har mulighed for det, møde de frivillige fra Beredskabsforbundet dog også ind i hverdagsdagtimerne. Kravet til afgangstid er for de frivillige sat til 15 minutter. Der opleves ikke udfordringer mht. fremmøde og overholdelse af afgangstider. Frivilligenheden har 29 medlemmer, heraf 9 brandmandsuddannede, 4 uddannet til højderedning, 8 med speedbådscertifikat, 2 instruktører, 3 nødbehandlere, 9 har stort kørekort og hovedparten har hygiejne-kursus. Enheden har vognparken på Solsikkevej til deres rådighed og har ingen bemærkninger til køretøjernes stand. De frivillige deltager i beredskabet med redningskøretøjer, Figur 26 - Redningsbåden redningsbåd, forplejning til indsatte enheder, samaritervagt samt indkvartering og forplejning. Man vil gerne bibeholde de nuværende operative opgaver og vil i fremtiden gerne kunne indgå i det operative beredskab som et 24/7/365 beredskab, hvilket dog vil kræve hvervning af nye frivillige. Frivilligenheden oplever at et udvidet opgavesæt bl.a. kunne omfatte: Højderedning, pumpe-, belysnings- og ventilationsopgaver samt vandforsyning. Frivilligenheden ønsker, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan målrettet enhedens opgaver. Figur 27 - Samaritervagter på stadion Indeks 19/62

20 Vojens, Falck Brandstationen i Vojens har i perioden i gennemsnit årligt haft 78 indsatser i eget område. Endvidere har stationen i 9 tilfælde assisteret i andre slukningsområder. I Vojens by boede der pr. 1. januar 2012 i alt personer. Vojens Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 10 - Udrykninger fra stationen i Vojens, Figur 28 - Indsatsernes geografiske placering, Figur 29 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Generelt opleves ingen problemer med at overholde afgangstiderne, idet der dog kan der være udfordringer i tidsrummene og 15-17, grundet trafikbelastningen og brandstationens beliggenhed. Generelt oplever brandstationen dog en udfordring med at få brandmænd til at møde i dagtimerne. Rekruttering, blandt andet i kommunen, og flere forskellige styringssystemer har været afprøvet, men i perioder har man alligevel været nødsaget til at indkøbt brandmandskab til at opholde sig på stationen. Stationen foreslår at man overvejer at sænke serviceniveauet i sommerferieperioden ved f.eks. at lade nabostationer dække ind for hinanden for at sikre tilstrækkeligt fremmøde. Stationen har 22 brandfolk, hvor af 6 er uddannet holdledere, 18 har stort kørekort, 3 er røgdykkerinstruktører og 1 har været på frigørelseskursus. Figur 30 - Vojens Brandstation Stationens autosprøjte er 13 år, tankvognen er 11 år. På brandstationen er der tillige en trailerlift som er 18 år. Materiellet er ejet af Falck og køretøjerne er i god stand. Brandstationen oplever et stort behov for at implementere SINE vognterminaler, statuspanel og GPS på alle køretøjer. Brandstationen anbefaler, at der med den risikobaserede dimensionering kommer frigørelsesværktøj til stationen og at en gruppe brandmænd bliver uddannet som nødbehandler. Brandstationen oplever at trailerliften er en dårlig løsning. Opstilling af liften er mandskabskrævende, liften arbejder langsomt og række vidden er meget dårlig. Hvis der fortsat ønskes en lift i slukningsområdet anbefales det, at der findes en anden løsning. 20/62 Indeks

21 Aarø, brandberedskab Brandberedskabet på Aarø har i perioden i gennemsnit årligt haft 1 indsats på øen. Her ud over er der løst en række nødbehandler opgaver for Region Syddanmark. På Aarø boede der pr. 1. januar 2012 mindre end 500 personer. Aarø Gennemsnit Primær enhed Assistance Egen registrering Tabel 11 - Udrykninger fra stationen på Aarø, Figur 31 - Indsatsernes geografiske placering, Brand Redning Miljø Diverse Blind/Falsk Figur 32 - Responstid, afgangstid 5 min., fremkommelighed på vejnettet 80 %, grænser for responstider på 10, 15 og 20 min. Stationen har pt. ikke indgivet en redegørelse som de øvrige beredskaber i kommunen. Stationen har 9 brandsvende, hvor af 1 er daglig leder af beredskabet. Beredskabet består af en Hurtig Slukningsenhed (HSE), som er en 21 år gammel ladbil med plads til 4 mand i kabinen. Bilen er udstyret med en 800 ltr. vandtank, pumpe samt diverse slanger, strålerør og andet brandslukningsudstyr. Foruden køretøjet råder beredskabet over en vandforsyningstrailer med pumpe og 400 meter B-slange. Figur 33 - Brandberedskabet på Aarø I regi af Region Syddanmark varetager mandskabet også et nødbehandlerberedskab. Samtidig er man med 18 mand engageret i arbejdet med mindre assistancer til lystsejlere. Mandskabet oplever at de har nok at se til. Man har et stort ønske om at få aktiviteterne samlet på et sted i et nyt fælles hus. Indeks 21/62

22 Analyse af Haderslev Kommunes risikoprofil Dette kapitel vil introducere Haderslev som kommune set med redningsberedskabets øjne og afdække kommunens risikoprofil. I arbejdet med risikoanalyser kan der være en tendens til, at man blindt fokuserer på historiske data, og tildeler statistikken for stor vægt i sin vurdering af fremtidens risici. På trods af denne opmærksomhed tager man i Danmark alligevel et generelt udgangspunkt i historiske hændelser i sin dimensioneringsproces. Samtidig er man dog meget bevidst om at et samfund også vil blive ramt af uforudsigelige hændelser, hvor man ikke kan sige noget fornuftigt om hvad og hvornår det kommer til at ske samt hvordan hændelsen vil udvikle sig. Hvorfor man supplerer udrykningsanalysen med en generel afdækning af forskellige forhold i kommunen samt en analyse af udvalgte scenarier. Formålet med kapitlet er gennem en beskrivelse af faktuelle oplysninger og udrykningsstatistik samt 21 scenarie- og kapacitetsanalyser, at definere den risikoprofil som det kommunale redningsberedskab skal matche for at kommunen lever op til sin forpligtelse med at have et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Faktuelle oplysninger om Haderslev Kommune Beskrivelsen af de faktuelle oplysninger tager udgangspunkt i kommunens demografi, geografi, infrastruktur, særlige virksomheder, begivenheder og ressourcer samt forventninger til fremtiden. Demografi COWI udarbejdede i 2011 en befolkningsprognose for Haderslev Kommune for perioden Prognosen viser, at folketallet over de 12 år ventes at falde med 1,0 %, hvilket er en nettonedgang på 576 personer i forhold til de indbyggere, der var i kommunen 1. januar Den marginale ændring i befolkningstallet bunder i en forventning til en omtrentlig neutral flyttebalance og et lille fødselsunderskud. Haderslev Kommune havde i 2010 en befolkningsvækst på -0,4 %. Landsgennemsnittet var til sammenligning 0,5 %, og var kendetegnet ved at væksten i meget høj grad fandt sted i de store byer. Samme tendens ses i Haderslev Kommune, idet der ser en bevægelse fra landsbyer og landdistrikter til kommunens tre største byområder. I byområderne ses et befolkningstal på knap i Haderslev/Starup (21.396/2.468), i Vojens og i Gram pr. 1. januar Geografi Haderslev Kommune udgør 814 km². Kommunen er lang og smal, den strækker sig fra Lillebælt i øst og næsten helt til vadehavet, idet der fra den vestlige kommunegrænse er 16 km til kysten. Haderslev Kommune er godt 50 km lang og 6/30 km bred. Ad hovedvejen er der 44 km fra Haderslev til den vestligste bebyggelse og 16 km til færgelejet i Aarøsund. Via vejnettet er der således 60 km fra øst til vest. Figur 34 - Haderslev Kommune Haderslev Kommunes nabokommuner er Aabenraa, Tønder, Esbjerg, Vejen og Kolding. De østligste 14 km af kommunen er adskilt fra nord til syd af Haderslev Fjord, som udelukkende kan passeres ad 3 broer i Haderslev By. 22/62 Indeks

23 I Lillebælt, ved fjordmundingen ligger øen Aarø med en befolkning på ca. 160 og op mod personer i løbet af sommeren. Kommunen har en kyststrækning på ca. 48 km med flere gode badestrande samt 3 lystbådshave og et par mindre bådelaug. På Aarø og i Aarøsund findes endvidere en mindre flåde af fiskefartøjer. Der er i kommunen flere beskyttede naturområder og vildtreservater, et moseområde ved Over Jerstal samt et større plantageområde i kommunens vestlige del, ved Gram og Arnum. Skovområderne i kommunens østlige del er primært med løvtræ, hvor områderne i den vestlige del har mere varieret beplantning. Infrastruktur Haderslev Kommune forbindes fra øst til vest af Aarøsundvej (Aarøsund/Haderslev) og Ribevej (Haderslev/Ribe). Kommunen forbindes fra nord til syd af 3 større hovedveje, motorvej E 45 samt jernbaneforbindelsen til Tyskland. På motorvejsstrækningen sker der jævnligt uheld også af mere omfattende karakter. Et oversigtskort med angivelse af trafikuheld i kommunen i perioden findes i bilagssamlingens bilag 6. Ifølge Banedanmark sker størsteparten af alle togulykker i kryds mellem vej- og jernbanennettet. I Haderslev Kommune findes udelukkende jernbaneoverskæringer på det sekundære jernbanenet, som lejlighedsvist anvendes til veterantog. Kommunen har således også været forskånet for alvorlige ulykker på jernbanenettet. Kommunen har foruden vejnettet en jernbanestation i Vojens, færgefart fra Aarøsund til Arø samt en lufthavn og en flyveplads. Umiddelbart vest for Vojens ligger forsvarets Flyvestation Skrydstrup, som foruden F-16 kampfly også er base for redningshelikopteren EH 101. Flyvestationen benyttes tillige af store fragtfly, AWACS, passagerfly, mindre skolefly samt svævefly. Ligeledes er den civile lufthavn, Vojens Lufthavn, beliggende her. I den nordlige del af kommunen nær Fjelstrup ligger den mindre Haderslev Flyveplads, som udelukkende anvendes til helt små fly. Vandforsyningen i Haderslev- og Vojensområdet leveres af forsyningsselskabet PROVAS. I den øvrige kommune leveres vandet fra 42 mindre private vandværker samt private drikkevandsboringer. Haderslev Den indre del af Haderslev by består af tæt ældre bebyggelse i 3-5 etager. I udkanten ses en blanding af erhvervs- og boligområder med villaer i 1-3 etager. Haderslev by har 2 større områder med socialt boligbyggeri, samt 2 højhuse med op til 10 etager. Haderslev Sygehus med 12 etager, er under nedlæggelse og bygningens fremtidige anvendelse er pt. ikke klarlagt. Vojens Vojens har en jævn fordeling af mindre boligblokke med 3-5 etager, erhvervsejendomme og villaer/rækkehuse. Starup Starup er primært et boligområde med villaer/rækkehuse i 1-2 etager. Gram Gram har, som Vojens, en jævn fordeling af mindre boligblokke med 3-5 etager, erhvervsejendomme og villaer/rækkehuse. Virksomhedssammensætning og placering De primære erhvervsområder er findes omkring motorvejen ved Hammelev, i Haderslev og Vojens by med en mindre del omkring Gram og Arnum. I byerne findes ældre industriområder nær almindelige beboelsesområder, tendensen er dog at virksomhederne flytter ud af de traditionelle bynære områder og etablerer sig nær motorvejen eller i den bymæssige periferi. Endeligt har Bestseller etableret et stort højlager ved Moltrup/Bramdrup. Indeks 23/62

24 I kommunen findes landbrug af forskellig størrelse, med dertil hørende oplag af f.eks. gylle og halm m.v. Generelt ses en nyere bygningsmasse på landet, hvilket er etableret efter orkanen i 1999, der var noget hård ved kommunen. Det opleves at antallet af landbrugsbrande er faldet og at brandenes længde ligeledes er reduceret over de seneste godt 10 år. Desværre findes der ikke statistiske data, som kan understøtte denne vurdering. I kommunen findes en række større og mellemstore oplag af kunstgødning. Oplagene findes ved mindre lokale forhandlere samt på de enkelte landbrug. Kunstgødning giver brandvæsnet en udfordring i forbindelse med brand, idet der kan udvikles særlig giftig brandrøg. Ingen af oplagene i Haderslev Kommune er af en karakter, som skal godkendes af politiet. Bygninger, institutioner og virksomheder med særlig interesse for beredskabet Omkring år 1150 blev de første primitive håndværkerboder og huse opført på skråningen i bunden af Haderslev Fjord. Mellem Møllestrømmen og Torvet blev byen etableret og en granitstenskirke blev opført, hvor den nuværende domkirke ligger. I perioden op til 1292, da Haderslev blev købstad, voksede byen sig stor. Haderslev Kommune har i dag 146 fredede bygninger, hvoraf langt hovedparten findes i Haderslevs gamle bydel, der trods byfornyelse med sin tætte bebyggelse samt snævre gader og stræder stadig er en udfordring for redningsberedskabet rent indsatsmæssigt. Der findes i Haderslev Kommune ingen risikovirksomheder 3, alligevel har en række virksomheder redningsberedskabets bevågenhed. Dette drejer sig bl.a. om Bestsellers nyetablerede højlager ved Bramdrup Flyvestation Skrydstrup Forsvarets Depot og Distribution Industriområdet Aage Gramsvej 1, Vojens Dansk Sintermetal Et evt. kommende Haderslev Transportcenter. Bestsellers højlager ved Bramdrup blev sat i drift april 2012 og er et af Danmarks mest moderne højlagre. Lagret rummer store værdier. Risikoen for en omfattende brand er dog samtidig begrænset idet bygningerne er ABA- og AVS-overvåget 4, opført efter Bygningsreglementet af 2010 og etableret med et omfattende og avanceret sprinkleranlæg samt eget vandreservoir. Flyvestation Skrydstrup rummer med sine fly, ammunitionslagre, brændstofbeholdning mv. store værdier. Flyvestationen har en veludbygget Brand og Redningstjeneste samt stor fokus på risikostyring. Haderslev Kommunes brandmyndighed fører dog ikke tilsyn på flyvestationen. Forsvarets Depot og Distribution (FDD) har to enheder i kommunen, tankanlægget på Jernhytvej, Vojens, samt centraldepotet i Skrydstrup. På begge adresser rummes store værdier. FDD har stor fokus på risikostyring. Haderslev Kommunes brandmyndighed fører dog ikke tilsyn hos FDD. Fabriksområdet for den tidligere Grams køleskabsfabrik, Aage Gramsvej 1, Vojens er i dag et industriområde med mange forskellige virksomheder og et meget blandet oplag. Bygningsmassen er fra 70 erne og anvendes i dag bl.a. til store brandfarlige oplag af plast og papir. Dansk Sintermetal fremstiller mekaniske komponenter, selvsmørende lejer, filtre mv. ved pulverpresning af metalpulver. I produktionsprocessen anvendes forskellige kemikalier. Som et konkret projekt arbejder Haderslev Kommunen på at afdække mulighederne for at etablere Haderslev Transportcenter, en EU sikker rasteplads, vest for motorvejsafkørsel 67 og umiddelbart nord for Bestsellers højlager. Rastepladsen, som vil være bevogtet, skal kunne håndtere modulvogntog og tænkes indrettet med tankanlæg, restauration, motel og andre servicefaciliteter. Haderslev Kommune har 3 virksomheder med ammoniakoplag. 3 En risikovirksomhed er en virksomhed, hvor der i virksomhedens produktion indgår en større mængde af et eller flere farlige stoffer. Risikovirksomheder er reguleret efter BEK nr af 14/12/2006 (Risikobekendtgørelsen). 4 ABA Automatisk Brand Alarmanlæg, AVS Automatisk Vandsprinkleranlæg. Begge alarmerer automatisk brandvæsnet ved aktivering. 24/62 Indeks