Projekt om negativ social arv Biologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt om negativ social arv Biologi"

Transkript

1 Projekt om negativ social arv Biologi Claudia Girnth-Diamba, Solrød Gymnasium Marie L. Brandtoft, Nørresundby Gymnasium Jakob Kortegaard Becher, Fjerritslev Gymnasium Anette Nielsen, Århus Midtby, Teknisk Gymnasium

2 Generelle betragtninger om elever med negativ social arv Vi har valgt at definere elever med negativ social arv som elever, der ikke har opbakning til skolegangen hjemmefra. De lever i to adskilte verdener en verden derhjemme og en anden verden i skolen. Deres to verdener er blandt andet adskilt ved sprogbrug, hvilke emner man forholder sig til og synet på uddannelse. Dette er forhold som gør, at denne gruppe elever kan have svært ved at tage en gymnasial uddannelse. Dette problem er ikke forankret i et enkelt fag, men er generelt for hele uddannelsen. Vi har i gruppen udvalgt de temaer, som vi finder vigtigst for forståelsen af biologiundervisningen. Vi mener at vejen til eleveres læring først går gennem en undren. Hvis man tænker over observationer, bliver man også lettere motiveret til at finde viden herom og efterfølgende koncentrere sig om at foretage en aktiv handling, der fører til læring. Vi vil i rapporten behandle problemerne omkring undren, motivation og koncentration, fagligt og førfagligt sprog, læsning, tænkning og figurafkodning. Rapporten er opbygget således, at de forskellige problemfelter behandles nogenlunde særskilt, og hvert problemfelt efterfølges af løsningsforslag. Således kan man som læser benytte enkeltdele af rapporten uden at benytte andre dele af rapporten. Problem - Manglende undren Det er ofte et problem for læringen i biologi, at elever ikke undrer sig over biologiske fænomener. Et af vores problemer er, at især elever med negativ social arv ikke mestrer at undre sig. Disse elever interesserer sig umiddelbart mest for nære emner som fysiologi og genetik, mens andre emner som f. eks. økologi og cellebiologi findes uinteressante. Eleverne reagerer med at synes det er overflødigt, at de skal vide noget om disse emner. En vinkel på denne problemstilling er, at de ikke har en faglig nysgerrighed. De undres meget lidt over den biologi-relaterede verden omkring dem, hvilket for underviseren ofte virker helt unaturligt. Her er der en forskel i den kontekst underviseren og eleverne ser faget. Resultatet bliver at eleverne mangler den indre motivation og ikke føler nogen trang til at undersøge emner eller spørgsmål de umiddelbart ikke kan finde svaret på. De skal altså lære at føle en tilfredsstillelse ved selv at opnå en ny viden ud fra et studie af eksisterende viden og undervisningen i faget. Hvordan lærer vi dem det? Side 2 af 11

3 Om den indre motivation De fleste elever har ofte en større eller mindre indre motivation. Gode elever har en stor indre motivation for læring, og ser viden som en belønning. Når de har løst et problem, får de en form for lykkefølelse, idet de har fået svar på deres undren. Disse elever er nemme at motivere til arbejde med faget. Et problem er således, at elever med negativ social arv mangler den indre motivation. Hvis vi kan åbne for disse svages elevers undren kan vi øge deres motivation til at arbejde med faget. Opnår de svage elever en ægte undren, vil de også opnå en belønning ved at lære noget, hvilket motiverer til fortsat aktivitet. Løsning Det vil lette elevernes indlæring, hvis det er muligt for underviseren at fange elevernes nysgerrighed indenfor faget. Det er her vigtigt, at den undren, der skal drive arbejdslysten stammer fra eleven selv (er ægte så at sige). Det er altså ikke ud fra lærerens indblik i faget man kan argumentere for relevansen, men mere ud fra elevernes undren inden for afgrænsede emner, at en større interesse kan bredes ud i (for eleven) ikke så åbenlyse emner i faget. Den indre motivation vil så bidrage til glæden ved at løse opgaver indenfor emner der i første omgang ikke motiverede eleven til at arbejde. Det anbefales at tage udgangspunkt i netop elevernes indre motivation, og forsøge at gøre faget anvendeligt i dagligdagen, så eleverne synes at de kan bruge faget til noget. Biologi er på den måde i høj grad et dannelsesfag. De nære emner som kost, hormoner (mest piger), motion og sygdomme, har den fordel at eleverne tager udgangspunkt i sig selv. Der vil så ofte være en større motivation til at tilegne sig ny viden her. I modsætning til de nære emner står ofte emnet Økologi. Økologi giver bevidsthed omkring mødet mellem natur og menneske og tilhører den dannelsesorienterede del af faget, der sjældent fanger den svage elevgruppe. Eleverne opfatter emnet som langt fra deres hverdag og mangler derfor den indre motivation for læring i dette emne. For at skabe indre motivation for emnet kan underviseren med fordel benytte God anderledeshed (som beskrevet af Ziehe), hvor lærere tager eleverne ud af deres sædvanlige forståelsesramme og skaber nye sammenhænge. Et helt konkret eksempel kan være at tage udgangspunkt i indholdet i elevernes toilettasker. De vil alle have en del produkter som indeholder allergifremkaldende, miljøskadelige og hormonforstyrrende stoffer. Her bliver udgangspunktet for økologien eleven selv og således fanges den indre motivation. Side 3 af 11

4 Problem - Manglende koncentrationsevne Elever med negativ social arv har en udbredt tendens til at være svære at fastholde i undervisningen i længere tid ad gangen (op mod 20 minutter). Dels fordi de ikke er vant til at koncentrere sig i længere tid af gangen, dels fordi de udelukkende drives af en indre motivation som så ikke er til stede. De skal altså opfatte undervisningen som dybt spændende og relevant for dem personligt, før de er opslugte og deltagende. Disse elever er også kendetegnede ved en høj grad af ansvarsfralæggelse, således at hvis de opfatter undervisningen som kedelig (hvad de ofte gør), er det lærerens skyld. Han/hun kunne jo bare levere den spændende og relevante undervisning. I stedet for at deltage aktivt i undervisningen, zapper de hurtigt væk fra den ved fx at spille onlinespil, chatte på msn eller gå på Facebook på den bærbare computer, de ofte er i besiddelse af. Det, at disse elever zapper væk fra undervisningen, gør naturligvis, at de lærer meget mindre, da de får meget få gentagelser af og gensyn med fagtermer og relationer i undervisningen. Adspurgt opfatter eleverne deres manglende koncentration og zapperi som deres eget problem, og noget læreren bør være ligeglad med. Men de er som regel ikke bevidste om, at de vældig ofte også trækker sidemændene og læreren med væk fra undervisningen. Derfor fjerner de fokus for flere end blot sig selv og forstyrrer dermed hele undervisningen Et andet problem med disse elever er, at de ofte opfatter sig selv som velinformerede og vidende på nogle områder (fx indenfor fysiologien), uden at de er bevidste om at de har deres viden fra ukurante kilder som kammerater, motionscentret, forældre, forskellige sites på Internettet osv. Disse elever bliver således ofte provokerede, hvis man som underviser påpeger, at deres viden er forkert, og de ser derefter undervisningen som en uretfærdig irettesættelse og et personligt angreb. Ganske ofte ser de også den nye viden fra underviseren som en indgang til en debat om, hvad underviseren egentlig ved. De stiller sig således tvivlende omkring underviserens kompetencer, fordi de har svært ved at håndtere, at deres ofte ukorrekte hverdagsforestillinger om biologien udfordres. Kort sagt står elevens affektioner her ofte i vejen for læringen. Løsninger og gode ideer til undervisningen Et eksempel på hvordan man kan styrke elevernes undren og motivation kan være at anvende små artikler fra aviser, således eleverne føler, at deres nyligt opnåede viden giver dem mulighed for at forstå noget, de ellers ikke forstod. Det kan også være mere spektakulære artikler om emner som sex, vold, død og sygdom, noget der Side 4 af 11

5 ofte vækker interesse. Det skal ikke opfattes som, at underviseren konstant skal forsøget at retfærdiggøre sit fag, men som en måde hvorpå man kan få disse elever i tale. Her er det ligeledes meget vigtigt, at man som underviser er klar over, at man bruger fag-fagligt sprog, og hvornår og hvordan man bruger det. Ofte er en årsag til elevernes zappen væk, at de ikke forstår hvad læreren siger. Derfor bør undervisningen af disse elever være meget hands-on. Det anbefales ikke blot at sekvensere undervisningen, men generelt at gøre brug af så mange forskellige metoder til undervisning som muligt. Ikke i hver lektion, men over længere forløb. Når eleverne ikke ved, hvad de kan forvente af en time, er de ofte mere motiverede for læring, end hvis de på forhånd kender timens struktur. Det er ligeledes en god ide at bruge konkrete metaforer i undervisningen, således de visuelt tænkende elever tilgodeses, og de fagfaglige termer forklares grundigt og benyttes. For at fremme disse elevers koncentration, og forhindre at de zapper væk, kan det være nødvendigt at tvinge dem til at deltage i undervisningen, og også at fratage dem muligheden for at zappe væk. Det kan helt konkret gøres ved at fratage dem muligheden for at benytte fx computer og/eller mobiltelefon i undervisningen. Dette kan opnås ved bl.a. at benytte nogle af Cooperative Learning - strukturerne, hvor alle elever tvinges til at arbejde, idet de er afhængige af hinandens arbejde. En anden fordel ved at benytte Cooperative Learning er, at det styrker samarbejdsevnerne og dermed oftest det sociale i en klasse noget der som regel styrker læringsmotivationen på et hold. Problem - Sproget og den manglende lektielæsning En af de handlinger vi gerne vil motivere eleverne til er at læse og efterfølgende reflektere over det læste. Mange af eleverne med negativ social arv mangler det før-faglige sprog. Det førfaglige sprog er ord, som ikke er fagudtryk, men ord som indgår i lærerens forklaringer og spørgsmål. Det førfaglige sprog bruges til at tale om de fænomener, som vi ønsker eleverne skal forstå i biologi. Det bliver hurtigt svært at læse og forstå biologi, når man ikke kender ord som infektion, gennemsnit eller diskuter. Meget ofte siger eleverne, at de ikke forstår, hvad vi lærere underviser i. Ikke sjældent viser det sig, at elever mener, at de ikke ved, hvad de skal gøre ved den viden, de får serveret. De mangler en slags indre skelet, de kan hænge den nye viden op på. Det indre skelet dannes af associationer til noget, som de har hørt om i dagligdagen gennem deres opvækst. I stedet for at putte viden i kategorier, har de al deres viden som en lang rulletekst, hvilket gør det alt for svært at huske. De mangler evnen til at systematisere og kategorisere, og de når derfor ikke til at Side 5 af 11

6 anvende ny viden til diskussioner, argumentationer eller ny undren. Elever der ikke har en negativ social arv, har lettere ved at sætte nye ord ind i deres sprog og dermed anvende det i dagligdags situationer. De får dermed øvet brugen af de nye ord og repeteret betydningen af dem. Elever med negativ social arv har sværere ved at flytte sig sprogligt og går glip af denne sideeffekt i deres indlæring af faget Ud over det førfaglige sprog er der mange nye fagudtryk, som man skal læres i løbet af kort tid. Der er mange fremmedord i biologibøgerne, som skal indøves og bruges til at beskrive biologiske emner. Paratviden er nødvendig, dvs. man skal kunne anvende viden og ord fra tidligere kapitler i bogen, da biologisk viden er sammenhængende. Man kan fx ikke læse om nervesystemet uden at vide noget om celler eller cellemembraner. Sætningskonstruktionerne kan også være vanskelige. Videnskabeligt sprog er skrevet meget præcist og med få ord. Sproget er derfor svært at forstå pga. mangel på navneord og udsagnsord og ordstilling. Tag f.eks. sætningen: Måling af respiration. Den afføder spørgsmålene: Hvem måler? - Hvem respirerer? Og hvad måler man på? For de svageste elever bliver der tale om et slags parallelsprog, som de lærer sig uden at gøre det til deres eget sprog. Derfor bliver ord, der ligner hverdagssprog et specielt problem. For nogle elever bliver det som at tale et fremmedsprog, hvor man kan komme i tvivl om ordenes betydning f. eks ordene energi, arbejde eller økologi. Ordet økologi er blevet synonymt for sundt. Det er svært for denne elevgruppe at diskutere. Det er sandsynligvis, fordi det er svært både at være sikker på at man har forstået emnet rigtigt og sætte den ny viden ind i kontekst. Det kan også hænge sammen med, at man har fået at vide hjemmefra, at det er sikrest at holde sin mund, hvis man ikke ved noget. Selv når eleverne forstår fremmedord, og de får læst i lærebogen kan tekstforståelsen volde vanskeligheder. Det ses blandet andet i elevernes hverdagsforestillinger, som gør det svært at opfatte det, der læses. Et eksempel er fysisk har kroppen brug for mad til to ting: brændstof og byggesten. Citat fra Biologi til tiden, Nucleus Eleverne har let ved at forstå, at maden giver brændstof, men de har meget svært ved at forstå betydningen af ordet byggesten. De er jo den de er og tror ikke, at de består af molekyler, som bliver udskiftet med tiden. Desuden bruges ordet byggesten også i flæng i forskellige fag og sammenhænge, og betyder derfor ofte Side 6 af 11

7 noget helt forskelligt. Det er også svært denne gruppe af elever at læse øvelsesvejledninger. Når man blander nye ord med handling i fremmede omgivelser er det svært at lære. Hvis man har svært ved at få viden ud af en tekst, er det også svært at uddrage viden fra et forsøgsoplæg. Meget ofte er det svært for dem at indse, hvilket resultat de skal nå frem til og måske endda, at der er sammenhæng med lærebogens tekst. Især tosprogede elever har meget svært ved at oversætte en øvelsesvejledning til handling. Løsning Vi forslår at man laver opgaver til teksten inden de læser for at styrke elevernes sproglige kompetencer Opgaverne skal give dem et førfagligt sprog om emnet. Det er ikke nok at tale om emnet og placere det i verdensbilledet, man skal også sørge for at sproget, der bruges til forklaringer, er forståeligt. Lav støtteark til lektielæsningen. Start med at skrive nye ord ned og få dem oversat. I forbindelse med rapportskrivning kan man på tavlen lave en liste med de navneord, der skal indgå i sætningerne og koble med udsagnsord, der kan anvendes. Lav en progression i sproget. Start med at tale hverdagssprog og slut med at bruge et mere videnskabeligt sprog. Problem - Tænkning og figurlæsning Det er dog ikke alene sproget, som forvolder problemer. Naturvidenskab i de sidste klasser af folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser kræver en særlig type tænkning, som i detaljer er blevet beskrevet af psykologen Jean Piaget. Han kalder det formelt operationelt tænkning og udvikles ifølge hans stadieteori fra 12 års alderen. Det indebærer bl.a., at elever kan forstå og håndtere formelsprog, grafer og modeller. Kirsten Paludan ( At kunne eller ikke at kunne, Aktuel Naturvidenskab Nr.2, side 37-39, 1999) har i en undersøgelse af gymnasieelevers holdning til naturvidenskab opdaget, at der findes 2 adskilte grupper, dem, der finder naturvidenskab kedelig, fordi det er for svært, og dem, der finder det kedeligt, fordi det er for let. Hendes teori er, at dem, der synes at naturvidenskab er svært, ikke har nået stadiet af formelt operationelt tænkning endnu og måske aldrig når det. Hun fremsætter hypotesen, at disse elever ikke har fået nok træning tidligere i deres udvikling, f.eks. i folkeskolen. Vi kunne jo også spekulere over, om disse elever har fået nok hjælp hjemmefra og det i sidste ende er udtryk for negativt socialt arv, Side 7 af 11

8 fordi der jo findes den anden gruppe elever, som kan tænke formelt operationelt måske på trods af manglende træning i folkeskolen. Selv om man nogle gange kalder biologifaget blødt, kræver biologi på samme måde som fysik og kemi, at eleven kan tænke på tre niveauer, det makroskopiske, det submikroskopiske og det symbolske niveau. Det makroskopiske niveau er alt det, man kan se, føle, lugte, altså alt det, som vi kan erfare via vores sanser. Men ofte blander lærebøger den visuelle fremstilling af en struktur med en modelforestilling. Her kan som eksempel nævnes æggets udvikling i æggestokken gennem en menstruationsperiode. Stadierne vises i kronologisk rækkefølge siddende ved siden af hinanden i urets retning i en meget konkret tegnet æggestok. Mange elever ser dette ikke som en symbolsk fremstilling, men tror, at ægget i sin udvikling virkelig flytter sig hen over æggestokkens overflade. Det vil sige, at elever tænker i første omgang meget konkret og det er læreren, som skal gøre opmærksom på, at dette ikke er realiteten, som er afbildet, men en modelforestilling, som dog bruger en konkret struktur her æggestokkens opbygning i tegningen. Her burde man have adskilt selve modelforestillingen (æggets forskellige stadier) fra den histologiske og naturtro tegning af æggestokken. Det symbolske niveau omfatter alle slags formler, kemisk tegnsprog, grafer og modeller. Især modeller bliver brugt hyppigt i biologi. Og når man ser på lærebøger, kan man konstatere, at der er stort set modeller, tegninger eller grafer på hver side. Så er det nemt at forstå, at elever, som ikke er trænet i at tolke det symbolske univers, har forståelsesproblemer. Også her kan vi vise et eksempel, som forvolder mange elever problemer kvindens hormonelle cyklus. Alle kender figuren, som består af en konkret tegnet hjerne med hypofyse, 2 æggestokke og en livmoder. Strukturerne er forbundet med pile, hvor pilen på venstre side af tegningen starter i hypofysen og ender i venstre æggestok. Der findes ligeledes en pil på højre side, som starter i hypofysen og ender i højre æggestok. Pilen er et symbol og rummer mange koder. For det første symboliserer pilen et molekyle, et hormon, som udskilles fra hypofysen til blodkredsløbet. Mens hjernen og hypofysen er tegnet naturtro, mangler der tegningen af blodkredsløbet, da den jo er symboliseret i pilen. Sådanne kodninger er svære at tolke for eleven, når han/hun læser teksten. Pilene har dog også en kodning langs en tidsakse, idet de jo repræsenterer forskellige stadier af menstruationscyklen. Hormonet FSH, symboliseret af venstre pil udskilles mest i første del af cyklus, mens hormonet LH, symboliseret af højre pil, kun findes senere i menstruationscyklus. I ældre bøger kan man finde figuren delt op i stadier som en slags tegneserie, der gengiver tidsforløbet. En sådan figur betegnes af en tysk psykolog Weidenmann som en lærefigur. Dermed mener han, at figuren kan Side 8 af 11

9 bruges til at understøtte teksten på en sådan måde, at læseren selv kan følge den visuelle opbygning af modelforestillingen. En figur, hvor alle stadier og alle tidsforløb er inkluderet i pilene, kalder han for en huskefigur. Den bruges egentlig kun memoteknisk, så allerede lærte fakta kan genkaldes f.eks. til eksamen. Hvis man analyserer de moderne lærebøger i biologi, findes der næsten kun sidste type, altså huskefigurer. Og det forvolder elever, som ikke er vant til modelforestillinger, store problemer. Det submikroskopiske niveau kræver af eleven, at han/hun kan visualisere strukturer og processer, som ikke kan ses. Og her skal der læres fagets egen kodning af symbolerne. Som eksempel kan nævnes cellemembranens opbygning. Der findes godt nok elektronmikroskopiske billeder af cellemembraner, men de er ikke til stor hjælp for forståelsen. Cellemembranens bestanddele, såsom fosfolipider og proteiner, tegnes som forskerne forestiller sig deres kemiske struktur. Processer, som finder sted i membranen, derimod er tegnet abstrakt i form af kasser og pile. Et godt eksempel er de forskellige transportmekanismer, som cellemembranen kan udføre. Eleven skal altså have en god forestillingsevne og kreativ visuel tænkning for at kunne klare disse udfordringer. Vi er som lærer ofte ikke opmærksomme på disse problemer, da vi gennem vores studietid er blevet socialiseret i fagets normer og koder. Som lærer kan man hjælpe eleverne med at bruge megen tid især i starten af undervisningen at tale om de tre niveauer af naturvidenskabelig tænkning og især modelforestillinger og koder, herunder pilenes betydning i en figur. Man burde også bruge mere tid med figurerne, da man ikke kan være sikker på, at eleverne kan bearbejde en figur på egen hånd ved hjælp af bogens tekst. Løsninger Første trin i handlingsplanen er vel at lærerne bliver opmærksomme på hele problematikken. Ved at lytte til eleverne kan man ofte se hvor de har problemerne. Det burde føre til, at læreren er særlig opmærksom på figurer, grafer og modeller og hjælper eleverne med at afkode dem. Trin to må være at lære eleverne biologiens billedsprog, så de selv bliver bedre til at bruge bøgernes figurmateriale. Brugen af animationer vil især hjælpe eleverne med at øve sig i visualisering af molekylære og submikroskopiske processer. Her kan man jo netop hjælpe de svage elever altså dem, der ikke har nok øvelse i billedsprog. Hvor vidt der er en særlig social arv i spillet, er ikke entydigt. Men man kan nok gætte, at elever, der fra en ganske ung alder har haft tilgang til computer, nok har en fordel. Fagdidaktikken har netop her en opgave at analysere elevernes læring gennem billeder og animationer. Side 9 af 11

10 På længere sigt (trin 3) vil det også være en god ide, hvis skolebogsforlag og også opgavekommissionerne gjorde sig nogle flere tanker angående figurmaterialet. Når man ser på de store lande som Tyskland og Storbritannien, så har de særligt uddannede billedredaktører, der ligesom en sproglig redaktør bearbejder det visuelle. Et billede siger mere end tusind ord derfor skal et billede, en figur, en graf, et model have den opmærksomhed i læringsprocessen, som det/den fortjener. Afrunding Den sociale arv har en indflydelse på elevernes indlæring og forståelse af biologi, og der er behov for tiltag for at styrke indlæringen hos gruppen af elever med negativ social arv. Vi mener, at især elevernes evne til at undre sig og deres motivation kan og bør der arbejdes med. Det er ligeledes nødvendigt, at lærerne styrker elevernes sproglige formåen og evne til at afkode symboler og figurer. Vi anbefaler i den forbindelse at: Lærerne styrker den indre motivation ved at lade leverne arbejde med nære emner Anvende avisartikler der relaterer til undervisningen Skabe mest mulig variation i undervisningen Anvende Cooperativ learing Læreren laver progression i sprogbrug Læreren laver opgaver der styrker elevernes sproglige kompetencer. Læreren hjælper elever med at relatere til noget kendt Læreren skal ved gennemgang af lærebogens lektie være særlig opmærksom på billeder og figurer og dermed opdage mulige problemer tidligt, så de kan kommunikeres til eleverne. Læreren skal så tidligt i undervisningen som muligt gøre eleverne bekendt med fagets billedsprog og diskutere hvad modelforestillingers betydning er. Læreren skal udarbejde nogle opgaver, som netop oplærer eleverne i tolkningen af grafer og modeller. Læreren skal diskutere med eleverne den fagdidaktiske aspekt af faget, der involverer de tre niveauer af tænkning (makroskopisk, submikroskopisk, symbolsk). Side 10 af 11

11 Inspirationskilder og forslag til yderligere læsning: Paludan Kirsten. Videnskaben Verden og Vi. Aarhus Universitetsforlag, 2000 Paludan Kirsten. Skole, natur og fantasi. Aarhus Universitetsforlag, 2004 Paludan Kirsten. At kunne eller ikke kunne, Aktuel Naturvidenskab Nr. 2 side 37-39,1999 GLs forskningsprojekt. Den sociale arv og de gymnasiale uddannelser, 2007 Johannes Møllehave, På myrens fodsti, Side 11 af 11

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj 2017 Institution Horsens Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Marianne Erneberg

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10 INDHOLD Forord 7 1 Verdens-billeder 10 Myter eller naturvidenskab 11 Observationer 12 Modeller 20 Keplers model Teori og praksis 36 Solen 37 Mælkevejen verdensbilledet fra 1609 til 1924 38 Det moderne

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj 2015 Institution Horsens Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Marianne Erneberg

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014-2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Mette

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Job-kendskab/karrierelæring

Job-kendskab/karrierelæring UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Asymmetrisk tænkning - det vi plejer at gøre Assymmetrisk tænkning er den tænkning, som oftest bruges, når en gruppe af personer skal blive enige om noget.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Dagens indhold og program

Dagens indhold og program Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider

Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider Alle aktiviteter, der er beskrevet her, kan også findes på de enkelte fagsider på Jagten på Allergien. I denne oversigt, er der, udover beskrivelsen af aktiviteten

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Horsens HF og VUC Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over.

Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over. Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne ved at sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over. VISUAL THINKING / THINKING VISUAL Vi tænker med og i billeder Billeder

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog. Mette Dencker

Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog. Mette Dencker Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog Mette Dencker 1 Dagens program Mål med kommunikation Tekstopbygning Sprog Genrer Opgaver 2 Mål med kommunikation 1 hvad vil vi? Mål:

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Elever i børnehaveklasse til og med 3. klasse lærer sammen, hvordan de er online på en sikker måde. Klasseaktiviteterne og opgavearkene i denne lærervejledning er baseret på lektioner fra programmet.

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 0 Indholdsfortegnelse Formål side 2 Didaktiske overvejelser side 4 Arbejdet med temaerne side 6 Aktiviteter til de

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Kortlægning elev. Baggrundsoplysninger. 1 - Sæt kryds ved, om du er dreng eller pige. 1 - Mor 2 - Far. 1 - Sæt kryds ved den uddannelse, du går på

Kortlægning elev. Baggrundsoplysninger. 1 - Sæt kryds ved, om du er dreng eller pige. 1 - Mor 2 - Far. 1 - Sæt kryds ved den uddannelse, du går på Udvalg Undersøgelse Inviterede Besvarede Svarprocent Prikket Data opdateret Handelsgymnasiet Efteråret 2015 244 225 92,21 19.12.2015 Kortlægning elev Baggrundsoplysninger 1 - Sæt kryds ved, om du er dreng

Læs mere

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1 Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser

Læs mere