UDGIVER Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon

Transkript

1

2 2 ÅRSBERETNING 2013 UDGIVER Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon REDAKTION Steen Dahl Pedersen (ansv.) Jakob Draminsky (redaktør) Casper Hollerup Lars Hestbech Torben Lollike Jacob Bech Andersen Morten Schroeder LAYOUT Formegon ApS / Casper Larsen TRYK Formegon ApS OPLAG 700 FORSIDEN Per Kjærbye / fodboldbilleder.dk Redaktionen afsluttet marts 2014

3 ÅRSBERETNING Forord EN AMBITIØS VISION FOR DANSK IDRÆT Kulturministeriets udredning af dansk idræt viser stor tilfredshed med DIF-idrætten både blandt medlemsforeningerne og blandt landets kommuner. Det er positivt, da hovedparten af vores aktiviteter i DIF-idrætten er finansieret af offentlige midler i form af overskud fra Danske Spil. Derfor er det vigtigt, at tilfredsheden med vores aktiviteter er høj. I udredningen giver flere af vores nærmeste samarbejdspartnere samtidig udtryk for, at det vil give god mening med et tættere samarbejde mellem de store idrætsorganisationer for at løse en stribe af de udfordringer, foreningsidrætten står overfor. Det råd har både vi og DGI lyttet til. I efteråret 2013 blev vi derfor enige om en ambitiøs vision for dansk idræt, som vi i fællesskab vil arbejde for at indfri. I vision ligger, at der i 2025 skal være 50 procent af befolkningen, som dyrker idræt i en forening, og 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktiv. Et af de områder, hvor vi på tværs af dansk idræt har fælles interesser, er folkeskolen. Den kommende skolereform åbner for en central rolle for foreningsidrætten i udviklingen af en skoledag med et stærkere fokus på idræt, motion og fysisk aktivitet. Dermed spiller skolereformen også rigtig godt sammen med Vision Der er i disse år et markant fokus på, hvad idrætten bidrager med til samfundet. Fra DIF s side har vi gennemført forskellige typer af analyser for at belyse idrættens samfundsværdi. Det gælder fx værdien af den arbejdskraft, de frivillige leverer. Tilsvarende har vi analyseret de sundhedsøkonomiske gevinster ved at dyrke idræt, når man ser på flere af de folkesygdomme som fx diabetes 2 og hjertesygdomme, der rammer mange danskere. I begge analyser er der tale om betydelige beløb. Bundlinjen for idrættens samfundsbidrag omfatter imidlertid mere end blot kroner og ører. Idrætten rummer store værdier, som ikke lader sig opgøre i tal. Det gælder den livskvalitet, det giver den enkelte idrætsudøver at være aktiv og bruge sin krop. Og den værdi, det giver borgerne at undgå sygdomme, som udover den samfundsøkonomiske belastning også ofte vil være en voldsom belastning for den enkelte og dennes familie. Foreningsidrætten spiller desuden en central rolle for sammenhængskraften i samfundet. Her kan man opleve fællesskabet i en forening, som har en demokratisk struktur. I det forgangne år er det værd at hæfte sig ved kommunalvalget. I optakten til valget offentliggjorde vi en analyse af foreningernes rammevilkår i landets kommuner. Analysen fik massiv medieomtale og blev et tema i valgkampen i mange kommuner. Dermed lykkedes det ved dette kommunalvalg at få sat idrætspolitikken på dagsordenen. Nu ligger der en vigtig opgave i at holde kommunalpolitikerne fast på de mange løfter, der blev givet i efteråret var et rigtig godt idrætsår med en række bemærkelsesværdige resultater for dansk idræt. Ikke færre end 109 VM og EM-medaljer blev det til, herunder et højt antal VM-medaljer i olympiske discipliner. Bueskytterne havde eksempelvis et formidabelt 2013 og vandt otte medaljer ved VM og EM. Men også håndbold, handicapidrætten, cykelsporten, danserne, roerne, svømmerne og mange flere har vundet medaljer og hæder til Danmark i det forløbne år. Med udsigten til OL i Rio om godt to år er det resultater, der lover godt. DIF s formand, Niels Nygaard

4 4 ÅRSBERETNING 2013 FORORD En ambitiøs vision for dansk idræt 3 TEMA: UDREDNING OG VISION Pejlemærkerne hedder Udredning viser høj tilfredshed med DIF-idrætten 8 RUNDT OM SPECIALFORBUNDENE Den ansvarlige idræt bød på 109 danske EM- og VM-medaljer 13 Topsport på dansk jord 14 On-Sport i nye klæder 16 Flere medlemmer i DIF-idrætten 17 Den nye udviklingspulje 18 TEMA: IDRÆT I KOMMUNERNE Idrætten på valgplakaten 20 Idrætsfaciliteterne er bedst uden for de store byer I RINGENES TEGN OL i Sochi 24 OL i Rio i OL i børnehøjde 27 INTERESSEVARETAGELSEN En ny og aktiv skoledag 28 flere Danskere i international idrætspolitik 30 DIF-ambassadører i arbejdstøjet 32 Sundhedsøkonomiske gevinster 33 RUNDT OM DIF Matchfixing i fokus 34 Intensiveret indsats mod doping 35 Dygtigere ledere flere trænere 36 Uden frivillige, ingen forening 37 Færre mails højere informationsniveau 38 Idrætsliv øger oplaget 39 Analyse og fakta 39 Idræt forebygger kriminalitet 40 Flere vil være grønne 40 DIF s idrætspriser 41 Sådan brugte DIF pengene 42 DIF s udvalg og nævn 44 DIF eksternt

5 ÅRSBERETNING

6 6 ÅRSBERETNING 2013 Tema: Udredning og Vision PEJLEMÆRKERNE HEDDER Efteråret 2013 bød på en ny og markant vision for dansk idræt, som ikke blot omfatter idrætsorganisationernes traditionelle fokus på medlemstal, men også stiller skarpt på antallet af danskere, der dyrker idræt uden for foreningerne. Niels Nygaard fortæller her om baggrunden for og perspektiverne i Vision i 2025 skal 50 procent af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening, og 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktiv. HVORFOR ER VISION VIGTIG FOR DIF-IDRÆTTEN? Nygaard: Visionen er vigtig for både udøvere, foreninger, specialforbund og DIF. Med visionen vedkender vi os den centrale samfundsmæssige placering, DIF-idrætten har. Og dermed at vi udover det ansvar vi har for foreningsidrætten også har et ansvar for dansk idræt bredt set. Samtidig er visionen vigtig, fordi den udgør et ambitiøst pejlemærke, vi skal sætte kursen efter i de kommende år. HVORDAN BLEV VISIONEN FØDT? Nygaard: Kimen blev lagt på et DIF-bestyrelsesseminar i august Vi drøftede, hvordan vi kunne komme med et indspil til Kulturministeriets udredningsarbejde. Her fremlagde jeg ideen om , og vi begyndte derefter at drøfte, hvordan vi i givet fald kunne arbejde med den. DGI blev hurtigt en del af den proces, da visionen er så vidtgående, at det ikke vil være muligt for DIF-idrætten at realisere den selv. Derfor er jeg glad for, at DGI har påtaget sig et markant medejerskab til visionen. Ved at pulje vores kræfter kan vi i fællesskab flytte mere, end vi kan hver for sig. Med samarbejdet imødekommer vi desuden et stort ønske både hos vores medlemsforeninger og hos kommunerne, sådan som det fremgår af analyserne i udredningen. SER DU ANDRE MULIGE PART- NERE I VISIONSARBEJDET END DGI? Nygaard: Det bliver primært DIF, DGI, specialforbundene, landsdelsforeningerne og idrætsforeningerne, der skal i arbejdstøjet. Men samtidig er staten en oplagt partner for idrætten, når visionen skal realiseres. Her tænker jeg især på fire ministerier. Kulturministeriet, som vi traditionelt har et tæt samarbejde med. Sundhedsministeriet, som tidligere på året spillede ud med nye nationale mål for danskernes sundhed, der flugter med Vision Undervisningsministeriet, som har ansvaret for skolereformen, der giver foreningsidrætten en helt ny og central rolle i folkeskolen. Og endelig Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som er en vigtig partner ikke mindst når det gælder indsatsen for at nå nogle af de grupper, der hidtil har dyrket mindre idræt end gennemsnittet i befolkningen. Når det gælder idræt på arbejdspladsen, skal vi fremadrettet også have Dansk Firmaidrætsforbund med på banen. VISIONEN OMFATTER NYE MEDLEMMER. ER DET ISÆR DE STORE IDRÆTTER MED STØRST MEDLEMSPO- TENTIALE, DER SKAL TRÆKKE LÆSSET? Nygaard: Nogle af de større idrætter vil kunne tiltrække markant flere medlemmer. Det afspejler sig også i valget af idrætter, hvor vi i første omgang gennemfører pilotprojekter med DGI. Men jeg tror også, at mindre idrætter som fx petanque og floorball vil kunne bidrage med mange nye medlemmer. Og det er et klart mål, at aktiviteterne i visionsarbejdet også skal være til gavn for de mindre idrætter, der ikke er med i de første pilotprojekter med DGI, og for de idrætter, DIF ikke har tilfælles med DGI. HVORDAN KAN DET SKE? Nygaard: På flere måder. De aktivi-

7 ÅRSBERETNING teter, vi søsætter for at understøtte foreningsudvikling, og som skal gøre op med bureaukrati som APV en og fire-timers-reglen, vil være til fordel for alle idrætter. Det samme gælder de aktiviteter, vi igangsætter omkring skolereformen. Og så vil vi teste af, om en idræt som floorball der kun findes i DIF-regi kan have gavn af at trække på DGI s landsdelskontorer. I VISIONEN INDGÅR, AT DIF OG DGI SKAL ARBEJDE FOR, AT FLERE DANSKERE DYRKER IDRÆT UDEN FOR FORENINGERNE. PÅVIRKER DET DIF S HIDTIDIGE FOKUS PÅ AT STYRKE FORENINGERNE? Nygaard: Som landets store idrætsorganisationer har vi i DIF og DGI et samfundsmæssigt ansvar, der rækker ud over foreningerne. Derfor skal vi også have øje for, at selvom ikke alle har mulighed for eller lyst til at dyrke idræt i en forening, så har det en værdi for samfundet, at de er idrætsaktive. Når det er sagt, så skal vi ikke være blinde for, at jo flere der dyrker idræt jo flere vil vi også kunne trække ind i foreningerne. ER VISIONEN FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN MOD EN FUSION AF DIF OG DGI? Nygaard: Jeg vil gerne slå fast, at der i visionen ikke ligger en skjult dagsorden om en fusion. Vi lytter til det klare signal fra idrætsforeningerne og kommunerne om, at landets to store idrætsorganisationer bør arbejde tættere sammen. Det er afsættet for visionen. Hvordan verden ser ud om fem eller ti år er svært at spå om, men en fusion er på ingen måde et tema nu.

8 8 ÅRSBERETNING 2013 Tema: Udredning og Vision UDREDNING VISER HØJ TILFREDSHED MED DIF- IDRÆTTEN Tilfredsheden med DIF-idrætten er høj hos såvel idrætsforeninger som kommuner samtidig med, at DIF har en effektiv administration af den offentlige støtte, organisationen modtager. Det viser de foreløbige udkast til Kulturministeriets udredning af økonomi og struktur i dansk idræt, som DIF har haft adgang til. Den endelige udredning var ikke offentliggjort, da årsberetningen gik i trykken i marts. EN UDREDNING, DER ER GÅET I ARV Kulturminister Marianne Jelved arvede udredningen fra sin forgænger, Uffe Elbæk. Han satte arbejdet med udredningen i gang i slutningen af På sin vis var der tale om et bestillingsarbejde. For udredningen indgik på idrættens foranledning i den revision af spillelovgivningen, som politisk blev aftalt i forbindelse med liberaliseringen af spillelovgivningen. Afsættet for arbejdet med udredningen har for DIF s bestyrelse været en anerkendelse af, at når man modtager offentlige midler, så er det naturligvis i orden, at staten kan have et ønske om at give modtagernes forvaltning af disse midler et serviceeftersyn. Derfor har DIF haft en positiv tilgang til udredningen og ønsket, at den skulle give et så retvisende billede af dansk idræt som muligt. BEGRÆNSET ANALYSE AF AKTIVITETSOMFANG I forløbet arbejdede DIF for, at udredningen skulle omfatte en grundig analyse af aktivitetsomfanget i dansk idræt. Ud fra det synspunkt, at det ville være svært at opstille fremtidsscenarier for dansk idræt uden solid viden om, hvilke aktiviteter der gennemføres af hvem og i hvilket omfang. Det må konstateres, at der kun i begrænset omfang har været lydhørhed for det synspunkt i Kulturministeriet. Analyserne har især fokuseret på administrationen af dansk idræt og i mindre grad på indholdet i aktiviteterne. Da idrætsaktiviteterne naturligvis fylder markant mere ressourcemæssigt end administrationen af dem, har den prioritering ikke mødt forståelse i DIF s bestyrelse. DIF har været repræsenteret i en af de referencegrupper, som Kulturministeriet har nedsat i forbindelse med udredningen. Desuden har DIF bidraget med høringssvar til udredningen og på andre måder leveret input til udredningsarbejdet. I den afsluttende fase har DIF og DGI i marts 2014 i fællesskab afleveret anbefalinger til opfølgning på udredningen til Kulturministeriet. DIF OG DGI S ANBEFALINGER TIL KULTURMINISTERIET DIF og DGI konstaterer i de fælles anbefalinger, at udkastene til udredningen viser, at dansk idræt er yderst velfungerende. Sammenlignet med andre lande er idrætsdeltagelsen høj, det frivillige engagement stort og tilfredsheden med de centrale aktører udbredt. I anbefalingerne konstateres ligeledes, at dansk eliteidræt klarer sig godt, at store idrætsbegivenheder finder vej til landet, og at den idrætspo-

9 ÅRSBERETNING litiske debat er langt mere nuanceret og dybtgående end i andre lande, fordi der i Danmark er adgang til et både relevant og kritisk vidensgrundlag. Imidlertid konstateres det også i anbefalingerne, at udredningsudkastene viser et potentiale for forbedringer. Det gælder: Idrætsforeningernes og kommunernes efterlysning af mere samarbejde og bedre koordinering mellem DIF og DGI. Behovet for en permanent finansieringsordning for at kunne tiltrække internationale idrætsbegivenheder. Behovet for at intensivere bekæmpelsen af doping. Behovet for at udbygge et relevant og uafhængigt vidensgrundlag for den strategiske udvikling af idrætten. Hertil kommer et ønske om at styrke talentudviklingen i dansk idræt. DIF og DGI har allerede taget handsken op for at styrke samarbejdet og koordineringen de to hovedorganisationer imellem. Det sker inden for rammerne af Vision , der er omtalt på side seks og syv i beretningen. Samtidig indgår det i anbefalingerne, at Kulturministeriet, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Undervisningsministeriet og Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale formål tilslutter sig Vision og bidrager til at realisere visionen. DIF og DGI s anbefaling af en permanent finansiering af Sport Event Denmarks arbejde med at tiltrække idrætsbegivenheder, en styrkelse af Anti Doping Danmarks arbejde og det samme for Idrættens Analyseinstitut har været betinget af, at det ikke må ske på bekostning af den foreningsbårne idræt. Det giver god mening i lyset af, at DIF og DGI s fælles Vision kan få en både stærk og positiv afsmittende effekt på hele det danske samfund. Den samfundsmæssige gevinst ved flere idrætsaktive danskere i 2025 vil være enormt stor uanset om den gøres op i økonomi, sundhed eller livskvalitet.

10 10 ÅRSBERETNING 2013 Rundt om specialforbundene DEN ANSVARLIGE IDRÆT Idræt handler ikke kun om at score flest mål, at være hurtigst eller springe længst. Det var det forgangne år endnu en gang et eksempel på. Flere af DIF s specialforbund, foreninger og kendte sportsfolk gjorde sig bemærket ved at udvise samfundsansvar. SKADEDE SOLDATER BESØGTE KRÆFTRAMTE BØRN Seks skadede soldater fra DIF Soldaterprojekt besøgte kræftramte børn på Rigshospitalets børneafdeling. Her fortalte soldaterne børnene om, hvordan de kom til skade i krigen i Afghanistan, og hvordan de sidenhen er kommet videre med deres liv. Børnene har set soldaterne træne her på Riget hver torsdag og er blevet meget inspireret. Deres situation minder meget om hinanden. Ved at møde soldaterne får børnene en masse energi og tro på, at der er et liv bagefter, sagde Troels Thorsteinsson, idrætspsykolog og initiativtager til besøget, efter mødet mellem de kræftramte børn og de skadede soldater. DIF Soldaterprojekt er et samarbejde mellem Dansk Militært Idrætsforbund, Dansk Handicap Idræts-Forbund og DIF, der har til formål at hjælpe sårede soldater med at komme videre med deres liv via idræt. GIV RACISMEN DET RØDE KORT Flere af dansk fodbolds allerstørste navne var i 2013 med til at sige nej til racisme. Det gjaldt blandt andet fodboldlandsholdsspillerne Kasper Schmeichel, Anders Lindegaard, Jores Okore og Christian Eriksen, som alle var en del af Spillerforeningens kampagne Giv Racismen Det Røde Kort. Inden for fodboldverdenen opstår der jævnligt episoder, hvor fodboldspillere må lægge ryg til diskriminerende ytringer på baggrund af deres race, hudfarve eller religion. Racisme er noget af det værste, der findes vi er alle sammen mennesker, og det skal vi respektere, sagde landsholdsmålmand Anders Lindegaard. Skadede soldater fra DIF Soldaterprojekt besøger kræftramte børn på Rishospitalets børneafdeling.

11 ÅRSBERETNING ROERNE TÆNKER PÅ MILJØET Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har i en årrække gjort meget for at vise ansvarlighed for miljøet, og det har blandt andet resulteret i DIF s miljøstempel Grønt Forbund til begge specialforbund. I 2013 besluttede de to specialforbund, at de i endnu højere grad ville have klubberne med på miljøvognen, og derfor søsatte de indsatsen Grøn Klub. På forbundenes hjemmesider er samlet en række gode råd og historier om forskellige miljøtiltag ude i klubberne, ligesom de stiftede Grøn Klub -prisen, der uddeles til henholdsvis en ro- og kano/kajakklub, der har udvist særlige initiativer på miljøområdet og kan fungere som inspiration for andre klubber. Vinderen af Grøn Klub -prisen for 2013 blev Nordborg Roklub og Kolding Kajakklub. DBU HÆDRET FOR GET2 FODBOLDSKOLER DBU s Get2 Fodboldskoler modtog i 2013 Rode Prisen og kroner for det arbejde, som frivillige kræfter udfører i socialt belastede områder i forbindelse med afviklingen af fodboldskoler. DBU s Get2 Fodboldskoler giver hvert år børn fra socialt belastede boligområder muligheden for at få samme oplevelse, som andre børn får hver sommer på DBU s populære fodboldskoler, samtidig med de styrker fodboldklubberne ude i de socialt belastede boligområder. Miljørigtig afvikling af VM maraton i kano og kajak på Bagsværd Sø. DBU s Get2 Fodboldskoler er et samarbejde mellem DBU, DIF og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og har fundet sted de seneste tre år. I 2013 blev der afviklet 10 DBU s Get2 Fodboldskoler rundt om i landet. AKTIV MED DEMENS Et er at glemme, hvor man har lagt sine fjerbolde. Noget andet er at glemme, hvad de skal bruges til. Sådan lød det i Socialstyrelsens kampagne Aktiv med demens, der blandt andet opfordrede idrætsforeningerne til at tage imod og favne borgere med demens. Fodbolddrenge på DBU s Get2 Fodboldskole i Gellerup.

12 12 ÅRSBERETNING 2013 Undersøgelser viser nemlig, at et fysisk aktivt liv kan være med til at opretholde livskvaliteten blandt demensramte, samtidig med at de kan bevare et højere funktionsniveau i længere tid. Dansk Minigolf Union, Dansk Arbejder Idrætsforbund og Dansk Petanque Forbund tilsluttede sig alle kampagnen og arbejder dermed for, at personer med demens kan bibeholde et aktivt liv. Det anslås, at omkring personer i Danmark lever med en demenssygdom. RESPEKT PÅ TO HJUL Respekt, ansvar og sammenhold. Det var nøgleordene i Danmarks Motor Unions kampagne DMU FairPlay, der i det forgangne år ikke blot satte fokus på at skabe større respekt kørerne imellem, men også på at anerkende sportens mange frivillige. Danmarks Motor Union udpegede en række ambassadører, der skulle være med til at sprede kampagnens budskab, og den tidligere tredobbelte verdensmester i speedway, Erik Gundersen, var en af disse. Han sagde: Dét at have en fælles god oplevelse i foreningslivet sammen med frivillige, det er dét, det hele drejer sig om. Kampen mellem kvindelandsholdet og virksomheden My Group, der vandt auktionen, vil blive spillet i juni. DANIEL AGGER DONERER KRONER TIL BØRNS VILKÅR Det er ikke kun inde på fodboldbanen, at herrelandsholdets anfører Daniel Agger går forrest. Også uden for kridtstregerne tager Liverpool-spilleren et stort ansvar. Det gør han især via arbejdet i sin velgørenhedsorganisation The Agger Foundation, hvis største fokus er at hjælpe børn, der på den ene eller anden måde er kommet i vanskeligheder. Jeg har en filosofi om, at hvis man har overskud til at hjælpe andre, så skal man gøre det Daniel Agger I 2013 donerede Daniel Agger og The Agger Foundation blandt andet kroner til Børns Vilkår. Jeg har en filosofi om, at hvis man har overskud til at hjælpe andre, så skal man gøre det, sagde Daniel Agger sidste år om sit velgørenhedsarbejde. HJERTESYGE BØRN I SVØMMETØJET En hjertesygdom er ikke en hindring for at leve et godt og aktivt liv. Det skal Børnehjertefondens svømmeteam vise den 5. oktober i år, hvor det skal deltage i Den Store Svømmedag. Svømmeteamet, der vil bestå af 15 børn og unge med hjertesygdomme, er etableret i et samarbejde mellem Børnehjertefonden og Dansk Svømmeunion og skal skabe opmærksomhed om hjertesyge børns evner og muligheder for at dyrke motion. Svømmeren Lotte Friis er ambassadør for Børnehjertefonden. KVINDELANDSHOLDET I HÅNDBOLD SPILLER KAMP FOR KRÆFTRAMTE BØRN Kvindelandsholdet i håndbold gik i marts 2014 på auktion, hvor interesserede virksomheder kunne byde på en kamp imod de danske VM-bronzevindere. Højeste bud på kampen blev på kroner. Pengene donerer kvindelandsholdet ubeskåret til Familier Med Kræftramte Børn, der er en landsdækkende patientorganisation, som yder støtte og rådgivning til familier med kræftramte børn, og som arbejder for at forbedre behandlingen og omsorgen for børn og unge med kræft.

13 ÅRSBERETNING Rundt om specialforbundene 2013 BØD PÅ 109 DANSKE EM- OG VM-MEDALJER Bueskytterne ramte plet, svømmerne piskede gennem vandet og roerne padlede sig først over målstregen. Det er blot nogle af højdepunkterne fra sportsåret 2013, hvis man tager medaljebrillerne på. BUESKYTTERNE RYDDEDE MEDALJEBORDET 2013 var et fornemt dansk sportsår med flere bemærkelsesværdige topresultater. Bueskytterne gik forrest og ryddede nærmest bordet med otte medaljer ved EM og VM. Den flotteste præstation kom i disciplinen recurve, hvor Maja Jager efter omskydning vandt VM-guld på den sidste pil med kun få millimeter ned til sølvet. Det blev i det hele taget et fornemt VM for Maja Jager, der også vandt bronze i holdkonkurrencen. Kulminationen på et fantastisk 2013 kom, da Maja Jager blev kåret til Årets Sportsnavn på DR s sportsgalla. Bueskytternes medaljesucces lover godt for fremtiden, og det bliver især spændende at se, om de kan bibeholde præcisionen, når VM afholdes i København i Verdensmester i bueskydning og Årets Sportsnavn 2013, Maja jager. EM OG VM TEGNER IKKE DET FULDE ELITEBILLEDE En ting er 109 medaljer i EM- og VM-statistikken, men de danske eliteatleter kom også til tops i en række andre store internationale turneringer. Tine Baun kom til tops i All England i sin allersidste turnering på topplan, golfspillerne vandt tre turneringer på Europa Touren, og Tom Kristensen løftede for niende gang Le Mans-trofæet. for blot at nævne tre af mange bemærkelsesværdige præstationer, som skal med i en samlet evaluering af sportsåret FORBUND VANDT MEDALJERNE De 109 EM- og VM-medaljer blev vundet i 24 specialforbund. Og det er vigtigt at fremhæve, at der igen i år blev præsteret flot på den internationale scene i idrætsgrene, som ikke er støttet af Team Danmark, og hvor økonomien derfor er sparsom på eliteområdet. Det vidner om en blomstrende talentmasse og om evner og vilje i specialforbundene til at vise sig frem internationalt. Se den samlede medaljestatistik på

14 14 ÅRSBERETNING 2013 Rundt om specialforbundene TOPSPORT PÅ DANSK JORD Der var masser af live sport i det forgangne år for de danskere, der gerne ville ud og fornemme intensiteten og dramaet på nærmeste hold. Den mulighed var der mange, der benyttede. Og endnu flere fulgte med bag tv-skærmene. Fælles for flere af de store mesterskaber, der blev afviklet på dansk grund, er Sport Event Denmarks medvirken på det økonomiske plan og ikke mindst med den event-mæssige ekspertise. VOLLEYBALL I PARKEN Da Parken i september var rammen om finalen i EM i volleyball, var det første gang nogensinde, at et sådant mesterskab blevet afviklet på et fodboldstadion. Det gav i sig selv en masse opmærksomhed, og danskerne strømmede til volleyball som aldrig før. EM blev afviklet som et delt værtskab med Polen. De danske værtsbyer var Aarhus, Herning, Odense og København, men det var Dansk Volleyball Forbund, der sammen med Sport Event Denmark trak det store læs som arrangør. TAL FRA EM I VOLLEYBALL: udenlandske overnatninger, likes på Facebook Fans fra 33 forskellige lande købte billet til finaleweekenden 170 lande købte tv-rettighederne til finaleweekenden minutters tv blev vist fra EM-slutrunden Over presseklip i udenlandske medier 238 journalister og fotografer Sportsligt: Det danske landshold spillede sig uventet i 1/8-finalen BOXEN ER VANDTÆT Da Jyske Bank BOXEN i december slog dørene op for både vand, svømmere og tilskuere, var det første gang nogensinde, at der blev holdt et så stort internationalt svømmemesterskab i Danmark. EM i svømning 2013 blev afviklet i et samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Herning Kommune og Sport Event Denmark. Publikumsmæssigt, sportsligt og afviklingsmæssigt blev mesterskabet en stor succes. De danske volleballspillere i kamp under EM i Danmark

15 ÅRSBERETNING Flere danske svømmere forlængede deres karriere for at stille op på hjemmebane, og flere fik efter mesterskaberne så meget mod på svømmetilværelsen, at der er håb om, at de fortsætter frem mod OL i TAL FRA EM I SVØMNING: solgte billetter 559 svømmere fra 41 deltagende nationer 187 journalister og fotografer fra 21 lande 380 frivillige Det tog knap 24 timer at fylde bassinerne med 2,4 millioner liter vand Sportsligt: Ni danske medaljer og 23 finaler haller og nogle særdeles aktive værtsbyer sikrede sammen med Sport Event Denmark og Dansk Håndbold Forbund et fantastisk mesterskab. TAL FRA EM HERREHÅNDBOLD: tilskuere til 47 kampe. Danmarks kampe havde et gennemsnit på 1,8 millioner tv-seere gæster i DHF VIP 711 journalister og fotografer frivillige besøgene i Totalkredit Fanzonen i Herning likes på Facebook HÅNDBOLDFEST FOR MILLIONER Over 2,2 millioner danskere så med på tv-skærmen i januar 2014, da de danske drenge spillede EM-finale i håndbold i Jyske Bank BOXEN. Skuffelsen var derfor også stor, da medaljen, der blev hængt om halsen på håndboldherrerne, ikke var af fornemste karat. Ikke desto mindre så var EM i håndbold en stor fest. En masse glade tilskuere i de danske BOXEN i Herning fyldes med vand før EM i kortbanesvømning.

16 16 ÅRSBERETNING 2013 Rundt om specialforbundene ON-SPORT I NYE KLÆDER 2013 blev endnu et succesfuldt år for On-Sport, som er specialforbundenes egen tv-kanal på nettet, der laver historier om Danmarks bedste sportsudøvere. Journalisterne på On-Sport har fx været på photo shoot med ungdomsverdensmesteren i kajak, Emma Jørensen, gjort danskerne klogere på reglerne i curling sammen med de danske OL-curlinghold og besøgt verdensmesteren i bueskydning, Maja Jager, i hendes hjem i Korea. Alt sammen er blevet til små historier, som ikke blot kan ses på On-Sport.dk, men som også distribueres til en række andre web-medier. Også traditionelt tv har fået øjnene op for elitesportshistorierne på On-Sport. Hele 32 gange blev On-Sports historier vist på DR- og TV 2-kanalerne i NEM INTEGRATION TIL FORBUNDSSIDER Efter mere end tre år med samme design fik On-Sport.dk en make over i Det betyder ikke kun et flottere On-Sport.dk, som er nemmere at finde rundt på. Det betyder også, at alle specialforbund har fået deres egen kanal. Det er således muligt fremover for et specialforbund at integrere sin egen kanal og kun få vist de historier, som On-Sport laver fra forbundets egne discipliner. 12 X TV I sommeren 2013 tog en af On-Sports journalister til den hollandske by Utrecht, som var vært for det europæiske ungdoms-ol. Det blev til 15 historier fra ungdomslegene med danske eliteudøvere i fokus, og da ingen andre danske medier var repræsenterede i Utrecht, så kastede On-Sports tilstedeværelse blandt andet 12 tv-historier af sig. Det var primært TV 2-regionerne, som var interesserede i deres regionale helte, men også landsdækkende medier viste On-Sport-historier. On-Sport vil også fremover rejse med danske eliteudøvere ud i verden og sende historier hjem til danske medier. Målet er at være der, hvor ingen andre danske medier er til stede. ForbundsPR gør din sport synlig Det er Idrættens Medieudvalg, der står bag On-Sport. I begyndelsen af 2014 kom udvalget med et nyt initiativ, der skal hjælpe specialforbundene og deres mange projekter med at blive mere synlige både i medierne, for medlemmerne og for andre interessenter. Berit Hjort Bek blev projektansat som kommunikationsrådgiver for forbundene. Hun kan fremover bookes til at hjælpe med alle former for PR- og kommunikation: Når et forbund fx skal afholde et større mesterskab, igangsætte en hvervekampagne for nye medlemmer, lave ny hjemmeside eller blot trænger til et par indspark til kommunikationen med medlemmerne. Berit Hjort Bek fra ForbundsPR kan kontaktes på

17 ÅRSBERETNING Rundt om specialforbundene FLERE MEDLEMMER I DIF-IDRÆTTEN DIF s medlemstal i 2013 udviklede sig positivt med flere medlemmer end året før, så der nu i alt er medlemmer i DIF-idrætten. Igen var det svømning og gymnastik, der noterede sig for en meget positiv udvikling med tilsammen næsten nye medlemmer. Netop de to forbund er nu gået sammen i et nyt udviklingsprojekt med en forventning om fortsat fremgang i medlemstallene. FÆLLES REGISTRERING Det var andet år, at foreningerne skulle registrere deres medlemstal via idrætsorganisationernes fælles registreringsportal, Centralt Forenings- Register (CFR). Formålet med at lave fælles medlemsregistrering er først og fremmest at lette arbejdet ude i foreningerne, og år to var lidt af et gennembrud. Foreningerne kunne denne gang støtte sig til de tal, de havde registreret året før, det betød, at foreningerne registrerede deres tal langt tidligere, og at der var meget få henvendelser til CFR-sekretariatet. FEM KOMMUNER KOM MED PÅ VOGNEN Det store nye tiltag i forbindelse med 2013-registeringen var, at fem kommuner indgik et samarbejde med CFR, som betød, at de trak de nødvendige oplysninger fra CFR. Dermed slap foreningerne i Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Herning, Vejle og Hedensted for at registrere hos kommunerne, der skal bruge foreningsoplysningerne i forbindelse med udregning af lokale- og aktivitetstilskud. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, så CFR påtog sig opgaven med at indsamle medlemsregistreringer fra DUF s foreninger i disse fem kommuner. Det er ambitionen, at endnu flere kommuner indleder et lignende samarbejde med CFR i 2014, og arbejdet med at inddrage flere kommuner er i fuld gang. Dette arbejde vil blive intensiveret og konkretiseret, når erfaringerne fra de fem kommuners deltagelse er kortlagt. Størst medlemsfremgang Gymnastik Svømning Arbejderidræt Atletik Vægtløftning største specialforbund 1. Fodbold: ( ) 2. Svømning: (14.709) 3. Gymnastik: (15.197) 4. Golf: (-1.625) 5. Håndbold: (-1.969) 6. Badminton: (-2.964) 7. Ridning: (-744) 8. Arbejderidræt: (5.078) 9. Tennis: (-1.532) 10. Skydning: (2.289)

18 18 ÅRSBERETNING 2013 Rundt om specialforbundene DEN NYE UDVIKLINGSPULJE Udviklingspuljen version 2.0 er i gang. Som noget nyt har specialforbundene fået mulighed for at træde ud af fordelingsnøglen på en række områder. specialforbund med cirka 40 millioner kroner. Udviklingsprojekterne er udviklet og har fundet sted i et samarbejde mellem specialforbundene og DIF. På DIF s årsmøde i maj 2013 blev der vedtaget en ny udviklingsordning, som løber til og med Den nye ordning har til formål at give specialforbundene bedre muligheder for at arbejde med målrettet udvikling. Desuden blev DIF s talentudviklingsordning, der blev etableret i 2012, lagt ind under den nye udviklingspulje. 40 MILLIONER KRONER Den nye udviklingsordning afløser Den Strategiske Udviklingspulje, som DIF s bestyrelse etablerede i 2010 for perioden Puljen har støttet 22 udviklingsprojekter i 19 UD AF FORDELINGSNØGLEN I dag får specialforbundene tilskud fra DIF i henhold til en fordelingsnøgle, som blandt andet tager udgangspunkt i forbundets aktivitetsniveau på eksempelvis uddannelses-, bredde og konkurrenceområdet. Den nye udviklingsordning giver forbundene mulighed for at træde ud af fordelingsnøglens tre søjler det vil sige konkurrence- bredde- og/eller uddannelsessøjlen. Tilskuddene fra disse søjler samt tilskuddet til konsulentstøtte kan bruges som delfinansiering af et udviklingsprojekt. På den måde kan et forbund koncentrere kræfterne om et

19 ÅRSBERETNING udviklingsprojekt uden at blive straffet for at have et lavere aktivitetsniveau i disse søjler i fordelingsnøglen. Formålet er at give specialforbundene mulighed for at arbejde målrettet med de udfordringer og opgaver, som de enkelte specialforbund finder relevant. KRAV TIL PROJEKTERNE For at få et udviklingsprojekt godkendt er det et krav, at projektet understøtter de politiske målsætninger, som DIF s bestyrelse og DIF s repræsentantskab løbende udvikler og fastsætter. Det kan eksempelvis være at inddrage nye tendenser, rekruttere nye målgrupper, styrke frivilligheden, opkvalificere talentmassen, øge synligheden, udvikle uddannelsen og forbedre forbundenes organisation. De enkelte udviklingsprojekter vil ofte strække sig over fire år. Den nye udviklingsordning og konsulentordningen er på millioner kroner om året. Desuden skal specialforbundet stå for mindst 50 procent af projektets samlede økonomi. Udviklingsprojekterne skal godkendes af DIF s bestyrelse undtagen projekter med budgetter under kroner, som kan bevilges administrativt. DIF s bestyrelse har foreløbig godkendt knap 20 udviklingsprojekter i forbindelse med den nye udviklingspulje. I alt har DIF og specialforbundene siden 2010 til sammen bevilliget 171 millioner kroner til udviklingsprojekter. Udviklingsprojekter i den nye udviklingspulje: Danmarks Gymnastik Forbund, Dansk Svømmeunion: Klubrekruttering og teenagefastholdelse Dansk Cykelunion: Motion og nye medlemmer Dansk Vandski & Wakeboard Forbund: Etablering af kabel-wakeboardklubber Dansk Volleyball Forbund Kidsvolley version 2.0 Dansk Håndbold Forbund: Knæk kurven Dansk Golf Union: Golfspilleren i centrum Badminton Danmark: Flere fjer. Foreningsudv. og medlemsvækst Dansk Atletik Forbund: Projekt Skole-OL Dansk Arbejder Idrætsforbund: Samarbejde om senioridræt KFUMs Idrætsforbund: Rend og hop udvikling og forandring Dansk Orienterings-Forbund Klubudvikling fokus på frivillighed Dansk Handicap Idræts-Forbund og Dansk Militært Idrætsforbund Inklusion af skadede soldater Dansk Taekwondo Forbund Nye uddannelses- og udviklingsmål Dansk Volleyball Forbund Kidsvolley version 2.0 Dansk Boldspil-Union: Kommunestrategi Dansk Fægte-Forbund Flere fægtere og i nye klubber Dansk Tennis Forbund Moderklubber og vidensbank Dansk Fægte-Forbund, Dansk Taekwondo Forbund, Dansk Judo og Ju-Jitsu Union, Dansk Amatør Bokse-Union: Fælles ATK Danmarks Motor Union: ATK for BMX og etablering af Talentudviklingscenter Øst Danmarks Basketball Forbund ATK Dansk Floorball Union ATK Danmarks Rulleskøjte Union, Dansk Skøjte Union ATK Dansk Volleyball Forbund ATK Danmarks Idrætsforbund: Fra skolesport til sportsklub

20 20 ÅRSBERETNING 2013 Tema: Idræt i kommunerne IDRÆTTEN PÅ VALGPLAKATEN Kommunerne spiller en afgørende rolle, når der skal tilbydes idræt til danskerne. Nogle kommuner prioriterer idrætten mere end andre, men overordnet set er et godt samarbejde mellem kommune og forening afgørende for et frugtbart idrætsliv. DIF arbejder for at gøre livet lettere for idrætsforeningerne, og i den forbindelse er DIF i løbende dialog med kommunerne på forskellige områder. En alarmerende tendens de seneste år er, at flere og flere kommunale regler gør livet hårdt for landets mange frivillige idrætsledere. DIF har længe arbejdet på at afbureaukratisere forholdet mellem kommune og idrætsforening. Et mål er eksempelvis, at foreningerne skal have lettere ved at registrere de årlige medlemstal. Det arbejde fortsatte i Blandt andet indgik DIF, DGI og Firmaidrætten et samarbejde med fem kommuner om den fælles medlemsregistreringsportal, CFR. Det betyder konkret, at foreningerne i de fem kommuner kun skal indberette medlemstal et sted og ikke både til idrætsorganisationerne og kommunen. Målet er på sigt at lave aftaler med samtlige 98 kommuner. Læs mere under afsnittet Flere medlemmer i DIF-idrætten. KÆMPE UNDERSØGELSE Men hvilken kommune i Danmark er egentlig bedst til at understøtte foreningsidrætten? Dette store

21 ÅRSBERETNING spørgsmål kom nærmere et svar, da DIF i efteråret 2013 offentliggjorde en omfattende analyse af idrættens vilkår i de danske kommuner. Til grund for undersøgelsen lå tusindvis af besvarelser fra DIF s idrætsforeninger. I undersøgelsen Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår, som er den største og mest grundige analyse af sin art, sammenlignede DIF de danske kommuner på idrætsområdet. Kommunerne blev målt på 22 forskellige parametre inden for faciliteter, økonomi, frivillighed og idrætspolitik. Når man vurderer på alle 22 parametre, står Skive Kommune tilbage som den bedste af de 93 kommuner, som indgår i undersøgelsen (de små ø-kommuner Samsø, Læsø, Fanø, Ærø og Langeland er ikke med i undersøgelsen). Efter Skive følger Herning på andenpladsen, mens Holstebro indtager tredjepladsen. I den tunge ende af tabellen finder man kommuner som Lejre og Næstved. IDRÆT I VALGKAMPEN Offentliggørelsen af undersøgelsens resultater var ikke tilfældig. For få uger

22 22 ÅRSBERETNING 2013 efter konklusionerne blev lanceret, var der kommunalvalg i Danmark, og i sjældent set grad lykkedes det at få bragt idrætten ind i den kommunale valgdebat. Medierne refererede i stor stil DIF-analysens resultater, og de lokale politikere i Danmark tog også resultaterne alvorligt. Både de politikere fra de kommuner, som klarede sig godt i undersøgelsen, og politikerne fra de dårligst rangerede kommuner. Blandt andet var borgmesteren fra topscoreren Skive Kommune hurtigt ude med en positiv kommentar. Vi får tit at vide, at vi bruger mange penge på idrætten. Men førstepladsen viser, at vi får rigtig meget ud af de penge. Dermed er undersøgelsen et politisk redskab. Førstepladsen er et godt argument, som jeg vil benytte i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, lød det fra borgemester Poul Erik Christensen. LYDHØRE OG FLEKSIBLE Men hvad er det, der gør en god idrætskommune, når man spørger foreningerne? Umiddelbart skulle man tro, at de kommuner, der bruger flest penge på idrætsområdet, klarer sig bedst. Dette er nødvendigvids ikke tilfældet. Eksempelvis kommer kommuner også langt med at være lydhøre over for foreningernes behov altså at tage foreningerne med på råd og inddrage dem i forskellige politiske processer. I Aalborg Kommune vendte foreningslederne tommelfingeren opad, da de blev bedt om at vurdere kommunens håndtering af idrætten og foreningslivet, og i DIF-magasinet Idrætsliv fortalte formanden for svømmeklubben NORD, Stine Sørensen, at det gode forhold til kommunen egentlig først og fremmest handler om nærvær: Det er altså vigtigt, at kommunen altid tager telefonen, når man ringer med en udfordring som idrætsforening. De er meget lydhøre og fleksible, lød det fra Stine Sørensen. Blandt de konkrete ting, Aalborg Kommune har gjort godt i forhold til idrætslivet, kan nævnes: Et målrettet nyhedsbrev fra kommunen til foreningerne. En sms-dialog mellem kommunens medarbejdere og foreningslederne. Eksempelvis mellem den kommunale medarbejder, der slår græsset, og den foreningsleder, der er baneansvarlig i klubben. En kontaktpersonordning på tilskuds- og aktivitetsstøtteområdet, som hjælper de enkelte foreninger med at søge de rette tilskud. Nytænkning og omorganisering af skolesvømningen. Uddannelse af nydanskere som fodbolddommere i Aalborg Øst i DIF Get2Sport-regi. Deltagelse i DIF s projekt frikommune. Aalborg er i øvrigt den af landets største byer, der klarer sig suverænt bedst i kommuneundersøgelsen. Ud af de 93 kommuner i undersøgelsen ses nemlig en tydelig tendens: De største byer i Danmark som København, Aarhus og Odense ligger langt nede på listen i vurderingen af kommunernes idrætsforhold. Aalborg klarer sig fint og lander på en samlet 19. plads. Læs mere om kommuneundersøgelsen på

23 ÅRSBERETNING IDRÆTSFACILITETERNE ER BEDST UDEN FOR DE STORE BYER Fraflytning, fattigdom, butiksdød og lægemangel. Det er et lille udpluk af de store udfordringer, der forbindes med udkantsdanmark. Men DIF-undersøgelsen Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår kaster et anderledes lyst skær over den såkaldte rådne banan. For hvis man vil have nem adgang til velholdte idrætsfaciliteter, er det tilsyneladende bedre at bo i fx Tønder end i København. Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne rundt om i landet prioriterer idrætsfaciliteterne og foreningernes adgang til dem. Det er især kommunerne i Vestjylland og på Lolland-Falster, der prioriterer idrætten, mens billedet generelt er mindre positivt i og omkring storbyerne. Det gælder både, når der ses på foreningernes vurdering af forholdene og på den faktiske facilitetsdækning altså idrætsfaciliteter i forhold til indbyggertallet. Bedst på facilitetsområdet er Skive Kommune, mens kommuner som Guldborgsund og Morsø repræsenterer udkantsdanmark i top ti. Hjørring er samtidig den eneste af udkantskommunerne, der placerer sig i den dårligste tredjedel af undersøgelsens 93 medvirkende kommuner. Rangeringen af kommunerne er et udtryk for foreningernes tilfredshed med både kvaliteten, omfanget og adgangen til de kommunale idrætsfaciliteter. Det er sammenholdt med Lokale og Anlægsfondens facilitetsindeks, der fortæller, hvor mange borgere der må deles om de kommunale idrætsfaciliteter.

24 24 ÅRSBERETNING 2013 I ringenes tegn OL I SOCHI 12 danske atleter repræsenterede Danmark ved de olympiske vinterlege i Sochi i februar Sportsligt blev det til en delvist indfriet målsætning, hvis man ser samlet på resultaterne fra de to curlinghold og to skiløbere. De to danske curlinghold blev nr. seks. Team Lene Nielsen opfyldte dermed målsætningen om top seks, mens Team Stjerne akkurat sluttede uden for deres målsætning om top fem. Tysker i spidsen for IOC IOC, der er international idræts vigtigste organ, fik ny chef i 2013, hvor tyskeren, Thomas Bach, blev valgt til ny IOC-præsident Thomas Bach afløste Jacques Rogge, der trådte tilbage efter 12 år i spidsen for IOC. Thomas Bach er 59 år og vandt valget foran fem andre kandidater. Christoffer Faarup blev nr. 37 i styrtløb, nr. 34 i super kombineret og nr. 46 i Super-G og opfyldte dermed målsætningen om top 50. Langrendsløberen Martin Møllers bedste OL-placering i de løb, som han stillede op i, blev som ventet på 50 km. fri på OL s sidste dag. Her blev han nr. 45, og selvom målsætningen om top 40 ikke blev indfriet, så ændrer det ikke på, at det er et af de bedste danske langrendsresultater nogensinde. PYEONGCHANG 2018 DIF s OL-stab er i gang med at evaluere den danske OL-forberedelse og -afvikling. Heri indgår også overvejelser om, hvad de skærpede danske udtagelseskrav til OL 2014 har betydet for de danske præstationer og resultater. DIF kigger samtidig frem mod vinter-ol om fire år i Pyeongchang, Sydkorea. Hvad skal ambitionerne være? Og hvordan kommer dansk curling til at stå bedst muligt rustet til OL 2018, lyder to af de store spørgsmål. Samtidig er det vigtigt for DIF og danskernes interesse for vinter-ol at få det danske ishockeylandshold med til OL Og så skal der naturligvis ses på potentialet i ski- og skøjtedisciplinerne. EN DYR RUSSISK OMGANG Op til OL s åbning markerede både DIF og IOC, at det samlede russiske budget for OL i Sochi var gået for vidt, hvilket blandt Curling-skipperen, Lene Nielsen, bar fanen ved OL-åbningsceremonien i Sochi.

25 ÅRSBERETNING Det danske curlinghold for herrer blev nr. seks ved OL i Sochi. 02 Christoffer Faarup blev nr. 37 i styrtløb Martin Møller blev nr. 45 i 50 km langrend. andet skyldtes, at alle anlæg og en stor del af infrastrukturen skulle bygges op fra bunden. Det er vigtigt, at IOC har stor opmærksomhed på, at afholdelsen af et OL ikke bliver en så dyr affære, at det udelukker en lang række lande fra at byde på OL. Store OL-budgetter og overskridelser går ikke kun ud over det pågældende land og værtsbyen, men kan få betydning for OL s legitimitet, bæredygtighed og udbredelse. POLITIK OG SIKKERHED Specielt det sidste halve år op til OL handlede meget om andet end sport som fx en russisk lov mod homoseksuel propaganda. Nogle talte om at boykotte legene, men flertallet herunder også menneskerettighedsorganisationer var enige om, at atleterne skulle deltage og ikke blive gidsler i en politisk sag. To danskere i IOC På dagen for OL s åbning blev Poul-Erik Høyer valgt til IOC, og dermed er der for første gang nogensinde to danskere i IOC på samme tid, idet kronprins Frederik også er medlem. Høyer har en af de 15 pladser i IOC, der er reserveret de internationale specialforbund. Valget af Høyer skete under et år efter, at han i maj 2013 blev valgt som præsident for det internationale badmintonforbund. To voldsomme terroranslag i Volgograd omkring nytår betød, at der fra flere sider blev sat fokus på sikkerheden under OL, der skulle finde sted godt en måned senere nogle hundrede kilometer sydpå i Sochi. DIF har i OL-optakten haft et samarbejde med de danske myndigheder om sikkerhedssituationen og informeret det danske OL-hold. Der er massive sikkerhedsforanstaltninger til et OL, og det viste sig som ventet, at de russiske OL-arrangører formåede at afholde et sikkert OL. IOC-præsident Thomas Bach lykønsker Poul-Erik Høyer med valget.

26 26 ÅRSBERETNING 2013 I ringenes tegn OL I RIO I 2016 DIF er i fuld gang med forberedelserne til OL i Rio de Janeiro i august Alle internationale OL-kvalifikationskrav er allerede klar. Og i de kommende måneder aftaler DIF og hvert olympisk forbund de nationale udtagelseskrav, som kommer til høring i Team Danmark og godkendes i DIF s bestyrelse (Olympisk komite). I december 2013 var DIF sammen med sportschefer fra udvalgte forbund og repræsentanter fra Team Danmark på seminar i Rio de Janeiro for at se på forholdene og diskutere, hvad der skal til for at give atleterne de bedst mulige betingelser for at levere topresultater. STORE AMBITIONER OL i Rio de Janeiro 2016 er udset til at blive et særligt kapitel i dansk olympisk historie. Det sportslige potentiale har aldrig været større, og ambitionerne er især store, fordi der er ekstra OL-ressourcer via et fireårigt OL-partnerskab med Dansk Supermarked. Partnerskabet giver nye og bedre muligheder til at forberede og gennemføre OL-deltagelsen. I 2013 og 2014 er der således samlet doneret 25 millioner kroner. Ambitionen til OL i Rio de Janeiro er et endnu større og stærkere dansk OL-hold end ved den succesrige OL-indsats i London. Målet er at få én medalje mere end i London, hvor det blev til ni danske OL-medaljer. Det skal blandet ske på baggrund af flere nye initiativer. En af de store nye satsninger er etableringen af særlige high performance-faciliteter under OL for at skabe optimale præstationsfremmende faciliteter og betingelser for alle atleter i og uden for OL-landsbyen. Tokyo 2020 På IOC s session i den argentinske hovedstad Buenos Aires i 2013 blev Tokyo valgt som vært for OL i På samme møde blev den nuværende OL-idrætsgren, brydning, genvalgt til OL i 2020 og 2024 efter at have været ude i en afstemning mod andre idrætsgrene, der ikke i forvejen var på OL-programmet. Europæisk ungdoms-ol I juli 2013 sendte DIF et hold på 36 talenter afsted til det europæiske ungdoms-ol (EYOF) i Utrecht i Holland. De repræsenterede cykling, tennis, atletik, judo og håndbold. Holdet var mindre end sædvanligt og set i det lys, så blev det til en flot medaljehøst: Guld til U17-pigerne i håndbold. Sølv til Benjamin Lobo Vedel, atletik (400 meter løb) Sølv til Pernille Mathiesen, cykelsport (enkeltstart). Bronze til Anne Sofie Kirkegaard, atletik (400 meter løb) Copacabana i Rio de Janeiro kommer til at danne ramme for flere af OL-konkurrencerne i 2016.

27 ÅRSBERETNING OL I BØRNEHØJDE Fra januar 2014 er DIF s Skole OL blevet et udviklingsprojekt mellem DIF og Dansk Atletik Forbund (DAF), og der er blandt andet ansat to personer til at drive projektet. Der satses dermed på en større national udbredelse af Skole OL i årene , og målgruppen er udvidet med 7. klasserne, så det nu er for klasse. De store ambitioner skal ses i lyset af det store bevægelsesfokus i den ny folkeskolereform, som der kan læses om under afsnittet En ny aktiv skoledag. FINALE I KØBENHAVN Skole OL afholdes af DIF, Dansk Atletik Forbund og TV2 med støtte fra Skolemælk og TrygFonden i minimum Skole OL giver børnene mulighed for at træne og dygtiggøre sig i løb, spring og kast. Guleroden er, at hele klassen kan kvalificere sig til et finalestævne på Østerbro Stadion i København. Mange tusinde børn deltager, og der er både åbningsceremoni, en skoleolympiske flamme og medaljeoverrækkelser. Kronprins Frederik, løberen Sara Slott Petersen, svømmeren Jeanette Ottesen, cykelrytteren Rasmus Quaade og sprinteren Kristoffer Hari er ambassadører for Skole OL, som har eksisteret siden 2009, og som i de første år alene var en københavnsk begivenhed. TRÆNING OG LOKALT SAMARBEJDE For at understøtte kvaliteten i Skole OL udvikler DAF et træningskoncept, som kan tilpasses den enkelte skoles rammer og faciliteter, så eleverne er godt forberedt, når det gælder. Skole OL lægger også op til samarbejde mellem skoler og atletikklubber, hvilket flugter med folkeskolereformens hensigt om at integrere det lokale foreningsliv i undervisningen. Fx vil klubtrænere og konsulenter kunne give idrætslærerne brugbare redskaber om børneatletik. Der er store ambitioner for Skole OL, og i 2017 skal følgende målsætninger være indfriet: En landsdækkende Skole OL turnering med deltagere Et finalestævne i København med deltagere 5 regionale finalestævner 30 lokale stævner 150 lokale skolestævner 30 medvirkende foreninger Et led i Skole OL er også at udbrede kendskabet til OL, de olympiske værdier og den olympiske bevægelse. Skole OL s finalestævne på Østerbro Stadion i 2013