Fem store fremtidsudfordringer. I n d e h o l d e r I f s å r s r a p p o r t f o r

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fem store fremtidsudfordringer. I n d e h o l d e r I f s å r s r a p p o r t f o r 2 0 0 7"

Transkript

1 2035 Byen Fem store fremtidsudfordringer I n d e h o l d e r I f s å r s r a p p o r t f o r

2 Udgiver: Försäkringsbolaget If. Produktion: Tidningskompaniet AB, Stockholm. Tryk: Trydells tryckeri, Laholm. Trykt på miljøvenligt papir. Omslagsfoto: Getty Images.

3 intro Hvordan ser vores nordiske byer ud om 30 år? Temaet for dette hæfte er vores nordiske byer i I fem afsnit og en diskussion vil vi fange nogle af de vigtigste udfordringer, som vores samfund står overfor om en generation. Med forskere, skribenter og politikere til hjælp, belyser vi blandt andet spørgsmål om, hvordan vi skal bo, hvordan vi skal arbejde, og hvem der risikerer at havne udenfor. De store samfundsændringer, vi vil se fremover, og som delvist beskrives i dette hæfte, stiller store krav til beslutningstagerne. Det tager utrolig lang tid at gennemføre forandringer i den grundlæggende infrastruktur. Diskussionen skal derfor i gang nu. Dette er spørgsmål, der berører alle, og det er nødvendigt med mange stemmer i debatten; folkevalgte, eksperter og repræsentanter for erhvervslivet og fagforeninger, interesseorganisationer og private borgere. Som Nordens førende skadesforsikringsselskab med tæt på fire millioner kunder er det en central opgave for os at arbejde for et samfund, hvor borgere og virksomheder kan leve og arbejde i tryghed. If vil derfor søge en aktiv rolle i den offentlige debat om fremtidens vilkår for byerne og for vores nordiske samfund generelt set. Vi vil bidrage med vores viden om at skabe tryghed for individet, om klimaforandringernes effekt og om erhvervslivets behov og udfordringer. Vi håber, at dette hæfte kan blive udgangspunktet for en bred diskussion om, hvordan de nordiske byer bør se ud om en generation. Vi ser frem til en åben og aktiv debat, hvor alle dele af vores samfund kommer til orde. Torbjörn Magnusson, adm.dir. i If PS. På de sidste sider i dette hæfte er der et særligt afsnit, der præsenterer If og vores resultat for Spændende læsning, også det! Foto: THRON ULLBERG

4 BYEN I Vi bliver flere. Vi forbruger mere, rejser mere, har flere biler og større boliger end nogensinde. Teknologien medfører, at verden krymper, samtidig med at der dannes nye kløfter. Hvordan vil alt dette påvirke livet i vores nordiske byer, når vores børn er voksne? Hvilke løsninger har vi brug for til fremtidens fem vigtigste udfordringer?

5 ÅR Hvordan skal vi bo? side 6 2. Hvordan skal vi arbejde? side Hvordan skal vi bevæge os rundt? side Hvordan påvirkes vi af den teknologiske udvikling? side Hvem havner udenfor? side 22

6 udfordring 1 Hvordan skal vi bo? En øget urbanisering stiller store krav til byernes boligmiljøer og infrastruktur. Men det handler ikke bare om at bo tættere. Det handler først og fremmest om at bo smartere, tilpasset både klima og de ny livsstile. Tekst: sidsel hjelme Den skandinaviske drøm om et liv på landet med hus og have er ved at forsvinde. Stadig flere drømmer om noget andet mere moderne, minimalistiske bylejligheder, nabofællesskab i de gamle bydele eller penthouselejligheder med udsigt over tagryggene. De seneste år er urbaniseringen vokset stærkt i de skandinaviske lande. Og trenden fortsætter. De kommende år vil flere og flere flytte ind til storbyområderne, siger eksperterne. Niels Bøttger Rasmussen ved Copenhagen Institute for Future Studies forklarer det sådan her: Man troede, at internettet ville gøre os fri af byen. At vi i større udstrækning ville arbejde fra landdistrikterne. Men vi ser, at folk søger det sociale liv, de oplevelser og den kreativitet, som et tætbefolket område kan tilbyde. Urbaniseringen vil fortsætte, og Urbaniseringen vil fortsætte. [---] Vi får mange flere højhuse end i dag. en af følgerne er, at vi i fremtiden må bygge mere i højden. Vi får mange flere højhuse end i dag, siger fremtidsforskeren. Urbaniseringen vil medføre en række udfordringer. Ikke mindst når det gælder infrastrukturen, mener Björn Wellhagen, ansvarlig for boligspørgsmål inden for Sveriges Byggeindustrier: Koncentrationen i byerne vil betyde, at flere bliver generet af støj. Her skal vi finde nye løsninger, så støjkravene ikke sætter en stopper for byggeriet i nye områder. Nye typer biler vil løse nogle af støjproblemerne, ligesom andre typer vejbelægning end nutidens asfalt også vil være medvirkende. Wellhagen tror, at mange vil efterspørge mere fleksible løsninger i boligerne end det, vi er vant til i dag. Andre familiekonstellationer med for eksempel delt pasning medfører, at man har brug for at tilpasse ruminddelingen. Ipodboliger, kalder Niels Bøttger Rasmussen fremtidens fleksible boliger. Man kan tænke sig et modulsystem, hvor man kobler enheder til eller fra efter behov. Ved en skilsmisse Niels Bøttger Rasmussen, Copenhagen Institute for Future Studies, Danmark fleksible boliger Vi stiller større krav om fleksible boliger. Flytbare vægge og udskiftelige moduler imødekommer behovene ved forskellige familiekonstellationer.

7 flere højhuse Urbaniseringen vokser kraftigt i de nordiske byer. En direkte følge heraf er behovet for at bygge højere huse. Vi kommer til at se mange flere skyskrabere. SeLVFoRSynende med ENERGi Passivhuse, som selv producerer den energi, der forbruges, bliver standard om tredve år. Det intelligente hus Boligerne bliver teknologisk set mere avancerede, og det bliver mere almindeligt for eksempel at fjernstyre belysning, varme og andet udstyr. FLERe grønne områder Klimaforandringerne betyder, at det bliver stadig vigtigere at bevare grønne områder og randzoner omkring vandløb. Åer og parker kan mindske varmeeffekten i byerne. træ får revanche Den nordiske træhustradition får en ny opblomstring. Bedre byggeteknik betyder, at der kan bygges højhuse på fire etager, måske flere, i træ. ILLUSTRATION: SVENSKA GRAFIKBYRÅN

8 udfordring 1 hvordan skal vi bo? Björn Wellhagen, ansvarlig for boligspørgsmål, Sveriges Byggeindustrier. Jonas Vevatne, forsker ved Cicero Senter for klima og miljø, Oslo, Norge. kan man for eksempel dele boligen op i to separate enheder. Så kan forældrene hjælpes ad med at passe børnene, selvom de ikke bor sammen mere. Og når børnene når teenagealderen, kan man stykke en ungdomsafdeling fra, hvor de får større selvstændighed, samtidig med at man tilgodeser deres behov for nærhed til forældrene. Klimaforandringerne vil forstærke urbaniseringstrenden yderligere, fordi vi vil være tvunget til nytænkning, både når det gælder areal- og transportplanlægning, siger Jonas Vevatne, forsker ved Cicero Senter for klima og miljø ved universitetet i Oslo. Vi skal udnytte jordarealerne bedre Mere nedbør øger risikoen for oversvømmelser i byerne, og det bliver vigtigere at bevare de grønne områder og randzoner omkring vandløb. Jonas Vevatne, forsker ved Cicero Senter for klima og miljø, Oslo, Norge for at mindske vores transportbehov og vores energiforbrug, men klimaforandringerne betyder også, at vi bliver nødt til at disponere arealerne anderledes. Mere nedbør øger risikoen for oversvømmelser i byerne, og det bliver vigtigere at bevare de grønne områder og randzoner omkring vandløb. Åer og floder skal åbnes, og parker og grønne områder vil kunne komme til at mindske varmeeffekten i byerne. Varmere somre betyder, at vi skal bygge huse og facader anderledes, siger klimaforskeren. Avanceret teknik vil blive brugt som slagord i forbindelse med mange boliger i fremtiden. Man har længe talt om intelligente huse, men hidtil har mange af løsningerne været for komplicerede til at kunne udnyttes fuldt ud. Om tredve år er de tekniske løsninger meget enklere. Alle vil kunne tænde ovnen fra metroen på vejen hjem, siger Björn Wellhagen. Ny teknik skaber også nye muligheder, når det gælder selve byggerierne. Vi får mange flere præfabrikerede løsninger, så selve byggeprocessen bliver mere industrialiseret. Uanset om vi vælger nyt eller gammelt, livet i byen eller på landet blive vores fremtidige boliger nødt til at være selvforsynende, hvad energi angår. Passivhuse, der selv producerer den energi, der forbruges, bygges allerede i dag, men i meget lille målestok. Om tredve år vil vi se passivhuse overalt, siger Björn Wellhagen. Behovet for energibesparelser går hånd i hånd med urbaniseringstrenden, fremhæver Erling Dokk Holm, doktorand ved Arkitekthøjskolen i Oslo, Norge. Koncentration er utrolig energibesparende. I en etageejendom kræves der minimalt med energi til opvarmning i sammenligning med et fritliggende enfamilieshus. Klimaforskeren Jonas Vevatne tror, at netop hensynet til energiforbruget kommer til at betyde, at vi i fremtiden bor på færre kvadratmetre end i dag. Og energien til boligen producerer vi selv. Selv i vores del af verden vil vi komme til at kunne bygge huse, der er selvforsynende med energi hele året, siger han. Klimaforandringerne vil komme til at påvirke, både hvordan vi bygger, og hvor vi bygger. Ikke mindst her i Danmark, siger Niels Bøttger Rasmussen. Der er grund til bekymring for en del af landets bebyggelser, hvis vandstanden stiger som i en del af de scenarier, der blev præsenteret. Huspriserne vil så komme til at falde hurtigt i disse områder. Jonas Vevatne påpeger, at de store kuldioxidudledninger fra stål- og cementproduktionen vil komme til at betyde, at vi bruger betydeligt mindre beton som byggemateriale. Træ og trækonstruktioner kan blive mere almindelige, også til større boligblokke med op til fire etager. Vi skal puste liv i den norske træhustradition og vende blikket mod for eksempel Tyskland og Østrig, som er langt foran os, når det drejer sig om at bygge energi- og klimavenlige træhuse, siger Jonas Vevatne. Lokale klimavariationer vil også komme til at få større betydning for boligbyggeriet, fremhæver han. Vi vil ikke længere placere husene oppe på klippeknolde Urbaniseringen i tal Sverige Norge Danmark Finland I dag bor der 1,9 millioner mennesker i Stockholms len. I år 2035 vil der være 10,2 millioner svenskere, og fortsætter urbaniseringsgraden med at vokse i samme takt som i dag, vil Storstockholm have lidt over 2,5 millioner indbyggere. Osloregionen har i dag lidt over indbyggere. I år 2030 forventes det, at der bor 1 million mennesker i Storoslo af disse vil bo i Oslo kommune. Københavnsegionen har i dag lidt over 1,6 millioner indbyggere. I år 2030 vil der være over 1,7 millioner københavnere. I samme periode forventes befolkningstallet at falde i en tredjedel af Danmarks kommuner. I Helsingforsregionen bor der i dag 1,3 millioner mennesker. Antallet af indbyggere ventes at stige til 1,4 millioner frem til Kilder: og

9 og skrænter, men vælge et sted, hvor boligerne er mindre udsatte for hård vind. Men allervigtigst er det, at branchen og bygherrerne tager hensyn til, at vi får et mere fugtigt klima og øget nedbørsintensitet. Fugtskader er allerede et stort problem med dagens klima. Tykkere vægge, bedre isolering og vinduer med trelagsglas bliver sandsynligvis standard i fremtidens boliger. Nu stilles der kun energikrav til nybyggeri, men nybyggeri udgør bare en lille del af den totale boligmasse. Vi vil komme til at opleve den største forskel, når det gælder opgradering af de eksisterende boliger, siger Björn Wellhagen. Den store effekt af energibesparende forholdsregler vil først og fremmest blive opnået ved totalrenovering af boliger og etagebyggerier fra 1960 og 70 erne, siger han. Fremtidsforskeren Niels Bøttger Rasmussen tror, at vi bliver nødt til at gå mere drastisk til værks for at spare energi. Jeg tror, at vi i stor udstrækning må rive gamle byggerier ned for at bygge nyt. Der er så stor forskel på omkostningerne i en gammel henholdsvis nybygget bolig. For de penge, der går til energi, kan man få et bedre hus eller en bedre beliggenhed. Andelen af ældre i befolkningen vil vokse betydeligt fremover. Men særlige ældreboliger kommer ifølge eksperterne ikke til at slå igennem på fremtidens boligmarked. Vi har længe talt om at bygge særlige ældreboliger, men nu ser vi det modsatte ske. Nu ønsker stadig flere at udskyde alderdommen, og så vil de i hvert fald ikke bo i ældreboliger. I år 2030 vil de halvfjerdsårige være født i Det er mennesker, der er vant til at bestemme over deres eget liv, og som vil fortsætte med det også som ældre og pensionister. Man kan meget vel tænke sig, at en del af dem vil indgå aftaler, der indebærer, at de bytter og får økonomisk støtte til en bolig, som er tilpasset deres fremtidige behov, siger Niels Bøttger Rasmussen. I det omfang, vi har behov for hjælp og støtte, når vi bliver gamle, vil disse behov blive tilgodeset af tekniske løsninger hjemme hos os selv, tror Erling Dokk Holm. Vi vil få meget mere diagnostisk og andet medicinsk udstyr derhjemme, så vi kan blive i egen bolig længere. Det vil være mere lønsomt end at bygge plejehjem til alle. Urbanisering og energibesparelse vil dog ikke udrydde drømmen om livet på landet helt, mener eksperterne. Ny teknik og nye måder at arbejde på betyder, at der ikke længere er en klar grænse mellem arbejde og fritid. Mange vil have to hjem, for eksempel en lejlighed i byen og et hus på landet, uden at den ene bolig nødvendigvis er hjemmet og den anden fritidshuset. Rigtig mange vil vælge at bo på en måde, så de får det bedste fra to verdener; både det pulserende byliv og friheden på landet, siger Erling Dokk Holm. jeg tror, at vi [---] må rive gamle byggerier ned for at bygge nyt. Niels Bøttger Rasmussen, Copenhagen Institute for Future Studies, Danmark Fremtiden er her allerede Niels Bøttger Rasmussen, fremtidsforsker. Energiforbruget bliver sandsynligvis den største forandring i fremtidens boliger. En meget stor andel af os vil være selvforsynende med energi i vores egen bolig. Der findes boligområder, som allerede i dag opfylder nogle af de krav, der vil blive stillet i fremtiden. Hammarby Sjöstad i Stockholm (Sverige) Et nedslidt havne- og industriområde, der er blevet saneret og forvandlet til en moderne og bæredygtig bydel. Hammarby Sjöstad skal være en spydspids, når det gælder miljøtilpasning (se billede 1). Der er yderligere information på Solenergi i boliger (Tyskland) Rolf Disch regnes som verdens førende arkitekt, når det drejer sig om at udnytte solenergi i boliger. Han er manden bag en række huse, som ikke bare er selvforsynende med energi, men også kan eksportere energi (se billede 2). Der er yderligere information på og Pilestredet Park i Oslo (Norge) Det gamle Rigshospital i det centrale Oslo er ombygget til boligområde. Byøkologi med materialegenindvinding og energibesparelser i både boliger og omgivelserne har været centralt. Læs mere på 1 2

10 udfordring 2 Hvordan skal vi arbejde? Morgendagens arbejdstager er en højtuddannet, kræsen og mobil bybo med et globalt arbejdsmarked for sine fødder. Med åbne grænser, ny teknologi og en stadig ældre befolkning er arbejdsmarkedet allerede ved at blive grundlæggende ændret. For arbejdsgivere, der ønsker at være attraktive i år 2035, bør fokus ligge på fleksibilitet. Tekst: tobias hammar Anneli, 16, har aldrig sat sine ben i USA. Alligevel omgås hun daglig med en håndfuld amerikanere på sin egen alder. Og ikke bare amerikanere vel at mærke. Fra sit værelse i villaen lige syd for Göteborg chatter hun hver aften via onlinespil på nettet med venner, der bor praktisk taget overalt på jorden. Tidsforskellene gør, at det kan være lidt svært at holde kontakt med indere og australiere for eksempel. På den anden side er der mange, der tilsyneladende sidder foran computeren døgnet rundt. Herfra har jeg kontakt med hele verden! siger hun, og skimmer hurtigt sin omfangsrige adressebog igennem. Trods afstanden i både kultur og kilometer ville det ikke være nogen større overraskelse, hvis en af Annelis venner en dag skulle blive hendes arbejdskammerat. Jeg har mere til fælles med en onlinespiller i USA end med sidemanden i min klasse. Jeg vil naturligvis helst arbejde i et globalt miljø i fremtiden. Med hvad, ved jeg ikke endnu. Kun at jeg vil have et job, som jeg trives I fremtiden vil det være nødvendigt, at mange job bliver overtaget af maskiner. Stefan Fölster, Svenskt Näringsliv med, som gør, at jeg kan udvikle mig og komme til at omgås med ligesindede. Den indstilling gør hende i allerhøjeste grad repræsentativ for den generation af unge, der nu er ved at tage skridtet ind i de voksnes rækker. For 90 ergenerationerne står livskvalitet som vigtigere end noget andet. Et godt job er et job, der er meningsfuldt og giver tilfredshed og gode muligheder for personlig udvikling ikke i første omgang løn, status og en genvej til elitens top. Det er en trend, der er lige så klar som stabil i vores undersøgelser. I takt med at levestandarden stiger, bliver vi bare større og større individualister og det uanset, hvor i verden vi ser hen. Dagens unge har høje krav til både jobbet, samfundet og livet i det hele taget, siger Daniel Salzer, analytiker i omverdensanalysevirksomheden Kairos Future i Sverige. fleksibilitet Fremtidens arbejdsgivere skal tilbyde både udvikling og fleksible ansættelsesvilkår for at vedblive med at være attraktive for fremtidens arbejdstagere. Det er et forvarsel, som fremtidens arbejdsgivere har al mulig grund til at være lydhøre overfor. I år 2035 vil Anneli og hendes generation udgøre de midaldrende magthavere i en global økonomi, som efter alt at dømme vil være radikalt anderledes end den, vi kender i dag. Mange af forandringerne er allerede på vej til at slå igennem. Men først et par ord om forbehold: at udtale sig 10

11 befolkningen bliver ældre antal personer over 95 år Danmark Finland oplysning mangler Sverige Norge migration De nordiske lande har brug for udenlandsk arbejdskraft for at opretholde den nuværende levestandard. Men højtuddannede nordboere vil også søge til udlandet for at arbejde. effektivitet Højteknologisk udstyr erstatter menneskelig arbejdskraft, men nedsætter også omstillingstider og transport. For eksempel bliver kirurgiske indgreb per distance mere almindeligt. global tænkning Med lettilgængelig information og kommunikation krymper verden, så et arbejde og et liv i andre verdensdele bliver tilgængeligt. aldersboom En stor gruppe midaldrende mennesker giver høj produktivitet. Der bliver dog mangel på yngre arbejdskraft, men flere der arbejder i en højere alder. ILLUSTRATION: SVENSKA GRAFIKBYRÅN 11

12 udfordring 2 hvordan skal vi arbejde? Thomas Lindh, professor i nationaløkonomi, Instituttet for fremtidsstudier i Stockholm, Sverige. Foto: Thomas Carlgren om fremtiden er lidt som at forsøge at navigere igennem jævn tæt tåge: selvom man kan se en hånd for sig, har man sjældent nogen nærmere anelse om, i hvad retning den peger. For forskere, der ønsker at udtale sig om morgendagen, gælder det derfor først og fremmest om at finde relativt forudsigelige trends og først derefter om at bygge på med mere hypotetiske projektioner. Heldigvis er arbejdsmarkedsforskningen velsignet med netop en sådan variabel: demografien. Alderspyramidens rolige forandringstakt udgør selve kompasset i forskernes tåge. Så selvom de ikke ved særlig meget om, hvilket samfund vi har i år 2035, kan de sige desto mere om, hvilke alderskategorier der bebor det. De demografiske forandringer får en utrolig stor betydning for økonomien, og ikke bare i Norden og Europa, men i hele den vestlige verden, siger Marianne Røed, forsker ved Institut for samfundsforskning i Oslo, Norge. I år 2035 er de store årgange fra 40 erne kommet op i den højere pensionsalder. 60 er- og 70 ergenerationerne, deres børn, står for tur til at stemple ud. Tilbage i den mest højproduktive alder er den tredje tydelige spids i fødselstalskurverne: Anneli og hendes 90 ergenerationer. De vil komme til at regere over en økonomi, der er væsentlig meget ældre end i dag. Økonomer plejer at tale om forsørgerkvoten som forholdet imellem antallet af erhvervsaktive personer i et land og dem, der på grund af alder står uden for arbejdsstyrken. Man kan sige, at kvoten måler, hvor mange mennesker, ud over en selv, som hver erhvervsaktive skal forsørge med sin løn. I alle de nordiske lande vil den aldrende befolkning presse forsørgerkvoten meget op de nærmeste årtier. I Sverige, hvor de demografiske spidser er størst, stiger den til over 0,85 om 30 år en stigning på over 20 procent sammenlignet med i dag. Hele aldersfordelingen på arbejdsmarkedet er dermed forandret. Det store kuld af midaldrende indebærer høj produktivitet og gode skatteindtægter, hvilket er gunstigt. Samtidig er årgangene fra 40 erne gamle, hvilket medfører et stort pres på omsorgssystemerne i alle lande, mener Thomas Lindh, professor i nationaløkonomi ved Instituttet for fremtidsstudier i Stockholm, Sverige. Aldersboomet kommer ikke til at gå upåagtet hen. En umiddelbar konsekvens er, at det kan blive svært at få fat på yngre arbejdskraft til at udføre lavkvalificerede arbejdsopgaver inden for for eksempel omsorgssektoren. En anden er, at de, der faktisk arbejder, kan blive nødt til at fortsætte, til de er kommet højere op i årene. De fleste økonomer regner med, at pensionsalderen vil blive gradvist udskudt i takt med, at arbejdskraften bliver ældre. Sandsynligvis bliver den også individuel: i år 2035 taler vi ikke længere om en bestemt fratrædelsesalder. Man arbejder, så længe man er frisk og rask og finder det passende. Derefter faser man sig selv ud ofte i løbet af flere år. Vi bliver ikke bare ældre fremover, men også raskere. Den højere pensionsalder er en af flere produktivitetsreserver, som vi kan tage til hjælp, når arbejdsstyrken bliver mindre. Endnu en er automatiseringen. I fremtiden vil det være nødvendigt, at mange job bliver overtaget af maskiner, siger Stefan Fölster, cheføkonom i arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv. Han eksemplificerer med så vidt forskellige arbejder som kassemedarbejdere og kirurger job, der allerede gradvist er blevet automatiseret, men som stadig har størstedelen af sit robotiseringspotentiale foran sig. aldersfordeling i de nordiske lande 2007/2035 Alder mio. 2 mio. 3 mio. 4 mio. 5 mio. 6 mio. 7 mio. 8 mio. 9 mio. Andelen af personer over 65 år vil være markant meget større i år 2035 end i dag. Kilde: Nordiske ministerråd. Antal personer Den tredje store produktivitetsreserve er også den mest omdebatterede: migrationen. I alle beregninger, der laves om fremtidens arbejdsmarked, fremstår øget migration som en nærmest klippefast profeti. At vi bliver nødt til at importere arbejdskraft for at kunne opretholde vores levestandard, hersker der ingen tvivl om. Hvordan migrationsstrømmene kommer til at se ud, er derimod en varmere kartoffel. Fordi de tit er betinget af krige og politiske konflikter, er de utrolig svære at forudsige. Problemet accentueres af, at samtlige lande i Europa står over for præcis det samme dilemma. At åbne grænserne for højtuddannede polakker og estere er ingen holdbar løsning, fordi disse fagkategorier også vil være en mangelvare i deres hjemlande. Det bereder vejen for indvandring fra blandt andet Kina, Indien og Nordafrika kontinental migration fra lande med en stor ung befolkning. Samtidig er der få forskere, der regner med, at nettoindvandringen til Norden og Europa vil vokse nævneværdigt. Med globaliseringen vil flere fra den vestlige verden også søge til udlandet for at arbejde. Overordnet set er en eneste ting sikker: fremtiden vil betyde øget bevægelighed i begge retninger. I dette globale tovtrækkeri om kompetencer er det først og fremmest storbyregionerne, der vil komme til at trække 12

13 det længste strå. Fremtidens hotspots i Norden er i stadig højere grad universitets- og hovedstadsområderne. Storbyerne i Europa, Asien og Nordamerika udgør fremtidens tilvækstmotorer. Det er naturligt, fordi den økonomiske udvikling i stadig højere grad drives af idéer og kreativitet. Unge med forskellige baggrunde, kulturer og kompetencer lokkes til byerne. Jo større mangfoldighed, desto mere attraktive for virksomheder og talenter, siger Patrik Ström, forsker ved Handelshøjskolen i Göteborg, Sverige. Vi er således tilbage i Göteborg, hos Anneli og hendes globale netværk af onlinespillende natteravne. Hvad indebærer deres livsvalg for morgendagens arbejdsgivere? Dagens unge er betydelig mere forandringsberedte end ældre. De ønsker at arbejde på dynamiske arbejdspladser, hvor de selv kan bestemme over deres tid og deres kompetenceudvikling. Får de ikke den bekræftelse, de har brug for, vil de stemme med fødderne, siger Daniel Salzer hos Kairos Future i Sverige. Det bereder vejen for en øget bevægelighed på arbejdsmarkedet, mener han. Men også en klarere profilering de forskellige arbejdsgivere imellem. Eftersom både produkter og arbejdsopgaver i stadig højere grad ligner hinanden, vil succes blive defineret af, hvorvidt en virksomhed lykkes med at tilbyde en form for værdi til kunder og ansatte. I år 2035 er det de arbejdsgivere, der tager ansvar og har en god etik, der har størst succes. Men det måske vigtigste succeskriterie kan opsummeres med et helt andet ord: fleksibilitet. Når velstanden vokser, vokser også folks krav om at kunne arbejde, som de selv ønsker. Den faste ansættelses glansperiode er med stor sandsandsynlighed forbi: i fremtiden kommer der nye, individuelt tilpassede ansættelsesformer. Trenden vil blive, at tiden bliver stadig mere værdifuld. Det ansporer virksomhederne til at udnytte de ansattes arbejdstid bedre. Arbejdsugen vil blive mere fleksibel med ansatte, der arbejder, når de er friske og interesserede, i stedet for bare fra 8 til 4. Vi vil også komme til at se et IT-system, der er udviklet til at mindske mængden af dødtid på arbejdspladserne tiden, der går med uproduktive møder og tidsrøvende administration for eksempel, siger Stefan Fölster fra Svenskt Näringsliv. l 5 nye fag i PErsonlighedskoordinator Arbejder i organisationer med at forbedre varetagelsen af medarbejdernes unikke personlighed. 2. Migrationssupporter Den øgede mængde af arbejdskraft fra udlandet, der bliver nødvendig i fremtiden, stiller krav til en smidig support. Disse personer har behov for kvalificeret hjælp til at skræddersy sprogkurser og kulturuddannelse, til bolig og til hjælp med at navigere blandt myndigheder og i samfundet generelt. 3. aldersrådgivere I år 2035 fortsætter man med at arbejde til op i 70-, 80- og selv 90-årsalderen. Hvordan kan en 20-årig fungere sammen med en 85-åring i en arbejdsgruppe? Hvordan kan generationskløfter håndteres? Det er denne faggruppe eksperter i. 4. bil-it-specialist Biler ligner mere og mere computere. Det er ikke længere reservedele, der skal udskiftes, men snarere software, det er nødvendigt at opdatere. Mindre snavs under neglene og en højere uddannelse er to kendetegn. 5. Erfaringsstrateg Behovet for at gøre erfaringer lettilgængelige vokser, når medarbejderne arbejder mere og mere spredt, er geografisk og tidsmæssigt adskilte og indgår mindre projekter. Når nye problemer dukker op, kan erfaringsstrategen finde krydsreferencer i databaser og give support, finde løsninger og udarbejde strategiforslag. Fodnote: Faggrupperne er inspirerede af World Future Societys rapport Future Careers fra Stefan Fölster, cheføkonom, Svenskt Näringsliv. Marianne Røed, forsker, Institut for samfundsforskning, Oslo, Norge. Storbyerne i Europa, Asien og Nordamerika udgør fremtidens tilvækstmotorer. Det er naturligt, fordi den økonomiske udvikling i stadig højere grad drives af idéer og kreativitet. Patrik Ström, forsker ved Handelshøjskolen i Göteborg, Sverige 13

14 biltog For at nedsætte udledningen og skabe smidige trafikflow kommer bilerne ind og ud af byerne ved at blive koblet sammen som togvogne. gågader Begrænset motortrafik i bykernerne giver fodgængerne flere bilfri områder. underjordisk trafik Byernes tunge gennemfartstrafik og omfattende vareleverancer vil blive flyttet til et underjordisk vejnet. føreløse Føreløse transportsystemer bliver virkelighed i fremtidens bytrafik. Formodentlig får de deres egen infrastruktur i undergrunden eller på skinner. nye fly Turbopropelfly erstatter jetfly ved flyvninger inden for Norden. ILLUSTRATION: SVENSKA GRAFIKBYRÅN 14

15 Tekst: Mikko Taivainen og Mikael Lippman udfordring 3 Hvordan skal vi transportere os rundt? I 1950 erne troede man, at vi ville køre rundt i svævere på dette tidspunkt. Når nutidens eksperter skal spå om trafikforholdene i år 2035, er de lidt mere forsigtige. Altså ingen svævere. Tværtimod er det meste, som det plejer det handler snarere om små, men vigtige forandringer. den kollektive trafik I år 2035 har alle adgang til køreplaner over den kollektive trafik via deres mobiltelefoner. Ved stoppestedet tjekker man ved hjælp af mobiltelefonen, når næste bus kommer. flere betalingsveje Flere betalingsveje og afgifter vil blive indført for at begrænse trafikken, ikke bare i, men også rundt om de store byer. Siri gnider søvnen af øjnene. Klokken er om morgenen, og hun har netop afleveret børnene i daginstitutionen. Om sytten minutter træder hun ind på sin arbejdsplads. Men nu sidder hun bag rattet i sin bil på vej ind mod Helsingfors. Året kunne have været Hvis det ikke var for en fascinerende detalje. Mens bilen suser af sted med halvfems kilometer i timen, tænder Siri for sin yndlingskanal på radioen, lægger hænderne bag hovedet og lukker øjnene et øjeblik. Året er ikke 2008, men På vejene ind til de nordiske byer ser vi en ny type trafik i form af biler, der er koblet sammen som togvogne. De er lænket sammen, mens de kører i samme retning, for så i byens mylder at blive koblet fra hinanden og hver for sig køre den sidste strækning til slutdestinationen. At koble biler sammen til en togformation nedsætter trafikpropperne, fordi trafikflowets kapacitet vokser. Flere biler kan færdes i et kørefelt på kortere tid. Sammenkoblede biler giver desuden mindre luftmodstand end enkelte biler, hvilket har en positiv indvirkning på brændstofforbruget, siger Sammenkoblede biler skaber mindre luftmodstand. Henrik Gudmundsson. Han er forsker ved Danmarks transportforskningsinstitut og manden bag fremtidsvisionen. Henrik Gudmundsson mener ligesom de fleste forskere og eksperter, der udtaler sig i denne artikel, at det interessante spørgsmål ikke er, om vi i år 2035 vil komme til at køre kollektivt eller privat. Men hvordan begge de to alternativer bliver udviklet. Vi benytter det, der passer bedst til vores behov. Personbilerne er der stadig; de er nødvendige for at handle stort ind eller tage i sommerhus. Men bor man i en by, bruger man antagelig mest den kollektive trafik, siger Ida Kristoffersson, der forsker i trafiksimulering på Instituttet for transport og samfundsøkonomi på Kungliga Tekniska Högskolan, KTH, i Stockholm. Henrik Gudmundsson, Danmarks transportforskningsinstitut 15

16 udfordring 3 hvordan skal vi transportere os? Ida Kristoffersson, Instituttet for transporter og samfundsøkonomi, Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Petri Tapio, forsker, Finland Futures Research Centre. Der er altså to overordnede spor at udrede; privattrafik og kollektivtrafik. Vi starter med de private transportmidler. Og her skal vi med det samme aflive en myte: de, der spår, at bilen forsvinder, kommer til at vente længe. Men når vores biler i fremtiden kører i og til byen, skal det ske på en smartere måde end i dag. Siri, i eksemplet ovenfor, valgte biltog. Nogle af hendes arbejdskammerater vælger måske den løsning, som Ida Kristoffersson på KTH i Stockholm fremhæver som den mest sandsynlig: bilpooler. Rigtig store bilpooler til forskel fra de små, der findes i Sverige i dag. Det har vist sig at fungere fint i Schweiz. Når disse pools bliver større, forsvinder problemerne med mangel på køretøjer og bookingproblemerne. Det kan være en bilpool for en hel by, hvor man kan hente og efterlade bilerne forskellige steder. Omtrent som de lånecykler, der findes i en del byer, siger Ida Kristoffersson. Alt tyder på, at folks velstand fortsætter med at stige de kommende tredve år, og at bilen beholder sin position som livsstilsattribut og statussymbol. Derimod er det sandsynligt, at bilen delvist erstattes af, eller suppleres med, mindre køretøjer. Docent Petri Tapio, specialist i trafikspørgsmål ved det finske fremtidsforskningsinstitut, tror, at vi snart vil se cykler udstyret med skærme, i stil med forruder, for at beskytte cyklisten bedre. En anden idé er en ny type køretøjer, der udvisker grænsen mellem biler og knallerter, nærmest som vore dages scootere. Ida Kristoffersson tror også på mindre køretøjer. I dag kører vi i gennemsnit en og en halv person per bil kører man i en stationcar, slæber man med andre ord rundt på en masse dødvægt. Hun tror, at strafafgifter til bilproducenter kan få stor betydning for at få sat gang i en forandring. EU planlægger allerede i 2012 at indføre den type afgifter for Tung gennemfartstrafik flyttes antagelig ned under byerne. Henrik Gudmundsson, Danmarks transportforskningsinstitut biler, der udleder for meget kuldioxid, så i 2035 er det rimeligvis en del af hverdagen. Min vision er, at man kan have et modul til at sætte på bilen, som gør den større ved behov, siger hun. Så langt det første spor, de private transportmidler. Men hvordan udvikles den kollektive trafik? Ida Kristoffersson spår, at den kollektive trafik er vokset meget i år Processen er allerede blevet indledt med for eksempel trængselsafgift i Stockholm, der stille og roligt har fået indbyggerne til at lade bilen blive hjemme eller på anden måde ændre deres vaner. Men for at den kollektive trafik skal kunne ekspandere videre, tror Ida Kristoffersson ligesom forskeren Henrik Gudmundsson, at man må arbejde meget med bekvemmelighed og sikkerhed, men også med frekvens. Altså hvor tit bussen og toget går. Til den tid er der internetbaserede køreplansservicer, hvor passagerne får tips om, hvilken kombination af bus, metro eller tog, der er det bedste for netop deres rute. I år 2035 bliver det endnu nemmere at planlægge turen, fordi alle har adgang til disse køreplaner via deres mobiltelefoner. Ved stoppestedet kan passagererne bruge deres mobiltelefon til at kontrollere, hvornår den næste bus rent faktisk kommer. I henhold til en simulering, som Ida Kristoffersson lavede hos KTH i Stockholm, spiller prisen derimod ikke den store rolle for overgangen fra bil til den kollektive trafik. Gratis kollektiv trafik lokker kun dem, der ellers skulle cykle eller gå. Bekvemmeligheden vejer tungere end prisen. Mange er villige til at betale, hvad det koster, for at få dagligdagen til at hænge sammen, og det vil også gælde i 2035, siger hun. Petri Tapio tror også på trængselsafgifternes positive indflydelse. Måske vil de også sprede sig uden for bykernerne for eksempel til stærkt trafikerede motorveje. Han påpeger dog, at afgifterne først slår helt igennem, når folk ser, hvor meget de skal betale hver gang. Det mest effektive ville være, hvis de enkelte afgifter blev vist på en dataskærm i køretøjet. Regninger, der kommer med posten, har ikke samme effekt som at skulle betale her og nu, siger han. En supplerende måde at mindske biltrafikken effektivt i bykernerne på er at begrænse antallet af parkeringspladser. Gratisparkeringerne vil blive færre. Hvorfor skulle virksomheder eller myndigheder investere i parkeringshuse i flere etager, når kun nogle få ansatte benytter dem? Et alternativ vil blive at give de ansatte billetter til den kollektive trafik som et løngode, siger Petri Tapio. Til de længere rejser tror Ida Kristoffersson, at toget vil komme til at spille en stadig større rolle. Vi bliver principielt nødt til helt at holde op med at flyve indenrigs. Der tager eksprestogene over. Jeg tror til og med, 16

17 at de vil komme til at dominere rejserne til den nordlige del af Europa som for eksempel Tyskland og Belgien. Her er Petri Tapio ikke enig. Han tror snarere, at udviklingen går mod flere brændstofbesparende turbopropelfly til kortere rejser. Flyvningerne tager på denne måde lidt længere tid, men fordi afstandene er så korte, spiller det ikke nogen større rolle den største del af rejsen tilbringes alligevel uden for maskinen for eksempel i lufthavnsbussen og i sikkerhedskontrollen. En anden forskel i fremtidens nordiske bytrafik er helautomatiske transportsystemer. Køretøjer, som farer af sted uden fører. Muligvis er de fjernstyrede. Og muligvis får de deres egen infrastruktur i undergrunden. Et potentielt anvendelsesområde er godstransport døgnet rundt. Tung gennemfartstrafik flyttes antagelig ned under byerne. Underjordiske veje til varetransporter kan indføres i visse lande, siger Henrik Gudmundsson. Magnus Nilsson, trafikekspert i Svenska Naturskyddsföreningen, tror ikke, at øget effektivitet er nok til at redde miljøet. Ud over, at hele transportsektoren skal være meget mere energieffektiv, skal typen af brændstof ændres: Det handler om at nedsætte brugen af benzin og diesel, selvom jeg tror, at man stadig benytter begge typer i år Men man kan alligevel ikke bare erstatte de nuværende brændstoffer med vedvarende energikilder og fortsætte med at køre i bil som i dag. Det handler om at fremstille nye typer køretøjer, flytte fra veje til jernbaner, køre langsommere og styre samfundsplanlægningen i retningen af mindre energiforbrugende løsninger. Ida Kristoffersson er enig i, at den nuværende adfærd skal ændres. Jeg har læst, at halvdelen af alle bilture i EU er kortere end to kilometer. Man kan nemt cykle eller gå det stykke i stedet for. Hun tror, at en fortsat klimadebat i kombination med forskellige økonomiske incitamenter er opskriften. Motorerne ændres også ifølge Ida Kristoffersson sandsynligvis er de fleste biler såkaldte plug-in-hybrider, der skifter imellem elmotor og forbrændingsmotor, og som kan tanke på strømautomater langs vejen. Et andet alternativ er små, energibesparende dieselbiler. Men hvor nyskabende er det egentlig? En spændende løsning er syntetisk diesel, baseret på vedvarende råvarer man kan producere diesel af træ, affald eller i princippet af hvad som helst, fortæller Magnus Nilsson. Min vision er, at man kan have et modul til at sætte på bilen, som gør den større ved behov. Ida Kristoffersson, Instituttet for transporter og samfundsøkonomi, Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm 5 transportmidler Sådan rejser vi i 2035 FLYVEMASKINEN TOGET BILEN CYKLEN taler for Mennesker har brug for eller ønsker at rejse. Flyet bringer os langt på kort tid. Miljøet og urbaniseringen. Alle, der arbejder i byen, kan ikke bo der. En ny generation af eksprestog skulle kunne mere end halvere rejsetiden. Også i år 2035 ønsker mennesker at opleve den frihed, som bilen giver. Et brændstof med nul-miljøpåvirkning kan blive virkelighed. Øget fokus på sundhed. taler imod Flyets indvirkning på miljøet. Udgifterne til brændstof stiger sandsynligvis drastisk, hvilket får billetpriserne til at ryge i vejret. Vil infrastrukturen være tilstrækkelig udbygget? Det plejer at tage længere tid at projektere jernbaner end nye veje. Miljøpåvirkning. Og myldretid og lange bilkøer er det svært helt at få til at forsvinde. De skiftende afstande mellem bopæl og arbejdssted. Og at vi er endnu mere magelige i Henrik Gudmundsson, Danmarks transportforskningsinstitut. Selvom løsningerne til mere effektive og mere miljøvenlige transporter er inden for rækkevidde, er dette udviklingen i en nøddeskal revolutionerne glimrer ved deres fravær. Så man må bare indse, at også i 2035 er science fiction bare noget for film og bøger. Præcis som i 50 erne. METROEN Miljøvenlig. Allerede i dag ofres der økonomisk krudt på metroen. At øge antallet af linjer under jorden i storbyen er dyrt for samfundet. Kilde: Per Florén, Kairos Furure, Sverige. 17

18 udfordring 4 Hvordan påvirkes vi af den teknologiske udvikling? Den øgede digitalisering indebærer et mere behageligt liv, men også en fare for den personlige integritet. Alt det, vi gør, vil kunne blive overvåget via vores elektroniske fodspor. I år 2035 er storebror en magtfaktor, som hverken privatpersoner eller virksomheder kan ignorere. Tekst: tobias hammar August I en toværelses på Frederiksberg i København er Bente, 84, netop stået ud af sengen. En sensor i hendes madras noterer tidspunktet: 20:25. Da det hører til Bentes aftenvaner at gå på toilettet på dette tidspunkt, sendes informationen ikke videre til hjemmeservice. Det gør derimod den hurtige analyse af den urinprøve, der laves, når Bente skyller ud i toilettet fire minutter senere. Da prøven indikerer en vis mineralmangel, noterer hjemmeplejens centralcomputer, at tiden nok er inde til, at Bente i morgen får sig et godt stykke kød til middag. Overvågning Avancerede overvågningskameraer bliver stadig oftere et indslag i bybilledet. Vi bevæger os hen imod et gennemsigtigt samfund, hvor alt, hvad du gør, kan overvåges eller kontrolleres. Jon Bing, professor i retsinformatik, Oslos universitet, Norge Samtidig, på Stortorget i Helsingfors. Marko, 44, passerer Storkyrkan på vej hjem fra en middag hos nogle venner. De tre overvågningskameraer langs kirkens mur verificerer alle samtidigt via det automatiske ansigtsgenkendelsessystem, at det er netop Marko, der krydser torvet. Da han ikke optræder i politiets kriminalregister, overføres kun navn og klokkeslæt videre til politiets database. Der slås ikke nogen form for alarm. Marko kan rolig gå videre. En halv time senere svinger Petter, 25, ind i Grünerløkka i Oslo. Han har lyst til en kop kaffe, men kan ikke bestemme sig for, om han skal gå ind på Halvards Kafé eller den mere asiatisk influerede Beijing Bazar. Netop som han har bestemt sig for det første sted, bipper hans mobile kommunikationsenhed. Radiotaggen i hans lomme har modtaget en personlig meddelelse fra Beijing Bazar, om at hans favoritkaffe sælges til rabatpris netop i aften. Det får ham til straks at ændre sine planer. Tre hypotetiske scener fra en fremtid, der ligger lige om hjørnet science fiction eller snart virkelighed? Skal man tro eksperterne, går det snarere i den retning. I takt med, at samfundet digitaliseres, vil stadig mere af det, vi gør, kunne overvåges af fremmede virksomheder og individer. På godt og ondt, skal det måske tilføjes. Godt, da det 18

19 SåDAN beskytter vi vores integritet i anonymisering Forskellige anonymiseringsservicer vasker vores elektroniske fodspor væk ved for eksempel at vaske vores mails og usynliggøre vores IP adresser. 2. NYE INTERNET Nye, eksklusive internet opstår, som tilbyder større sikkerhed og mindre brus til brugerne. 3. DOKUMENTATION Virksomheder satser på omhyggeligt at dokumentere alle deres aktiviteter for at forsvare sig mod bedragere, falske fakturaer eller påståede betalingsundladelser. 4. OMHYGGELIGE VALG Vi bliver mere selektive med, hvilke virksomheder vi betror vores personlige eller følsomme informationer. Vi lader en bank, et forsikringsselskab, en fødevarekæde osv. tage sig af vores forretninger og transaktioner. 5. LAV PROFIL Som privatpersoner sørger vi for at holde lav profil. Vi skilter ikke med vores ejendomme på nettet, praler ikke med vores indkøb i mails eller sociale netværker og praktiserer den størst mulige diskretion, når vi udfører vores daglige forretninger. nye veje for markedsføring Via telefoni kan for eksempel butikker og restauranter blive opmærksomme på, når deres kunder er i nærheden, og nå dem med tilbuddene. personlige data Sensorer og andet teknisk udstyr samler en mængde information om vores gøren og laden og vores helbred. Noget, der ændrer forudsætningerne inden for for eksempel pleje og ældreomsorg. nye trusler Når alle transaktioner foregår digitalt, bliver både virksomheder og privatpersoner mere sårbare. En stor del af den økonomiske kriminalitet overføres til den digitale verden. ILLUSTRATION: SVENSKA GRAFIKBYRÅN 19

20 udfordring 4 hvordan påvirkes vi af de teknologiske muligheder? Per Ström, konsulent i tænketanken Den Nya Välfärden. vil gøre hverdagen nemmere, bekvemmere og på sin vis tryggere. Ondt, fordi stadig mere af vores liv vil kunne kortlægges af en storebror, der ikke altid har vores eget bedste for øje. Vi bevæger os hen imod et helt gennemsigtigt samfund, hvor alt, hvad du gør, kan overvåges eller kontrolleres. Det skaber helt nye forudsætninger for både virksomheder og privatpersoner, siger Jon Bing, professor i retsinformatik ved Oslo Universitet. Han peger på tre forskellige typer af fremtidige overvågningsområder, alle skematisk skitserede i eksemplerne ovenfor. Den hårde variant er, når politiet og statsmagter benytter overvågningskameraer, ansigtsgenkendelse, spionprogrammer og intelligente aflytningssystemer for at kortlægge mennesker i kampen mod kriminelle og terrorister. Den bløde overvågning er den, hvor vi benytter IT til at effektivisere og forbedre plejen af gamle og syge. Den tredje form udgør en mellemting, hvor forskellige kommercielle interesser kortlægger vores økonomiske adfærd for at individualisere reklametilbud, forenkle betalingsmåder eller effektivisere inddrivning af skatter og afgifter for eksempel. Anna Kiefer er fremtidsstrateg i forsknings- og konsulentvirksomheden Kairos Future i Sverige. Også hun ser en udvikling hen imod et overvågningssamfund. Ofte beskrives dette som en dystopi, men der er faktisk to scenarier. Enten fører den øgede overvågningen på internettet til en modreaktion, eller også accepterer man det, og samfundet bliver mere åbent. I dag kan vi se, at det sidste er mest aktuelt. De unge er meget åbne i de digitale medier og ser ikke på privatlivet på samme måde som ældre generationer. Teknikken forandrer vores grundlæggende vurderinger, og det, der var privat for ti år siden, politik og religion, er det ikke i dag. De unge accepterer i større udstrækning at blive overvåget og sætter det praktiske først, også selvom de ikke rigtig synes om tanken om, at deres vaner på webben bliver overvåget. Til forskel fra, hvad Karin Boye og George Orwell skrev, så vil det ikke i første omgang være staten, der kontrollerer os i fremtiden. I stedet kontrollerer alle hinanden. Landsbysamfundet bliver globalt, og storbyanonymiteten forsvinder, siger Anna Kiefer. Øget overvågning og kontrol er en trend, der ikke kan stoppes. Udviklingen går mod stadig mere intelligente produkter og det er ikke i første omgang staten, der kontrollerer os i fremtiden. I stedet kontrollerer alle hinanden. Anna Kiefer, Kairos Future, Sverige servicer, hvor internet og anden elektronisk kommunikation får en stadig større betydning. Når vi benytter dem, efterlader vi os elektroniske fodspor, der lagres automatisk på servere og i databaser et eller andet sted på internettet. Der er to trends, der spiller sammen her. Den ene er, at IT og internettet er på vej ud af vores computere og ind i vores hverdagsgenstande. Vi får produkter, der trådløst kommunikerer med hinanden. Tag for eksempel telefoner, GPSsystemer eller elektroniske dørlåse af i dag. Jo mere opkoblede vi bliver, desto flere fodspor efterlader vi os, fordi logfilerne fra vores aktiviteter ikke forsvinder, siger Per Ström, konsulent i tænketanken Den Nya Välfärden og selvudnævnt integritetsombudsmand i den svenske overvågningsdebat. Han fortsætter: Den anden trend er øget lagring, indsamling og bearbejdning af disse logfiler. Vores hverdagsaktiviteter siger noget om, hvem vi er. Det er information, som mange er meget interesserede i. Per Ström udpeger fire overordnede storebrødre i morgendagens samfund: staten vil overvåge borgerne, erhvervslivet vil kortlægge kunderne, den nysgerrige privatperson vil vide, hvad naboen foretager sig, og fremmede magter interesserer sig for andre landes virksomheder og befolkning. Det store problem er, mener han, at alle fire kredser omkring vores personlige information som hvepse omkring syltetøj. Da informationen faktisk eksisterer, vil fristelsen til at forsøge at få fat i den være stor fra alle sider og med alle tænkelige motiver. I debatten kaldes det ofte formålsglidning. Det plejer at foregå i to trin. Først er der nogen, der siger, at en bestemt type information skal lagres, fordi og nævner et behjertet formål. Derefter kommer man i tanke om, at de samme data kan anvendes til meget andet også. Det får let den følgevirkning, at grænserne rives ned mellem de forskellige storebrødre : fodsporene forædles og samkøres med hinanden, ofte til et hav af forskellige formål, siger Per Ström. Der er allerede mange eksempler: EU besluttede for nylig, at alle informationer fra Europas private teleoperatører skal indsamles og være tilgængelige for politiet i unionens medlemslande. Og i USA blev der efter 11. september dannet en særlig instans, Total Information Awareness Office, hvis formål det var at støvsuge tusindvis af offentlige og kommercielle databaser over hele verden på jagt efter mennesker med suspekte adfærdsmønstre. Efter hård kritik fra kongressen blev instansen nedlagt. Men forskningen omkring mønstergenkendelse og sofistikerede systemer til data mining minedrift efter data foregår for fuldt tryk verden over. Men et øget statsligt kontrolbehov er ikke den eneste integritetsindtrængning, vi står overfor. Også kriminaliteten vil udvikle sig. I fremtiden er de elektroniske fodspor det rene stor- 20

21 vildt for tyve, der vil stjæle vores identiteter og få adgang til vore opsparinger. Og i takt med, at pengestrømmene bliver helt digitale, vil virksomheder og myndigheder komme til at møde helt nye typer trusler udefra. Man skal regne med, at cyberterrorisme, webkapring, virustrusler og forfalskning af biometriske systemer som fingeraftryk og hornhinder vil blive big business i fremtidens kriminelle økonomi. Som værn mod storebror vil markederne for forskellige typer af anonymiseringsservicesystemer, der vasker s og gør IP-adresser usporlige, øges markant. Måske får vi også på sigt flere forskellige parallelle internet med hver deres forskellige grader af sikkerhed og eksklusivitet for brugerne. Men vil det være nok? Rent praktisk er det umuligt at gøre sig helt anonym. Den mest effektive måde er nok ganske enkelt at være så uinteressant som mulig. Det handler om at holde lav profil, ikke at skilte med synlige beholdninger og værdisager på nettet. For privatpersoner kan det måske fungere men for virksomheder?, siger Leif-Olof Wallin, analytiker i analysevirksomheden Gartner, og fortsætter: Trenden går i stedet hen imod, at vi bliver betydelig mere selektive med vores information. I år 2035 vil det være et yderst lille antal aktører, som vi giver tilladelse til at håndtere vores oplysninger. Sites eller virksomheder, vi ikke har tillid til, vil vi slet ikke beskæftige os med. Hvad vi end gør, er forskerne enige om én ting: det, vi kalder privatliv, er på vej mod en lige så radikal som gennemgribende forandring. I grunden drejer det sig om en typisk målkonflikt. Vi ønsker jo at have en øget overvågning, for det fører til større sikkerhed. Samtidig modsætter vi os den af hensyn til den personlige integritet. Men selvom konflikten vil blive forstærket fremover, er det ikke sikkert, at det vil opleves sådan. Vores definition på, hvad der hører til den private sfære, ændres jo hele tiden, siger Jon Bing, professor i retsinformatik ved Oslos universitet. Tag bare det her med overvågningskameraer ved hæveautomater for eksempel. I starten var offentligheden meget skeptiske over for dem; men i takt med, at tyverier af kontokort og PIN koder er steget, har vi vænnet os til at blive filmet, når vi hæver penge. På samme måde vil vi frivilligt successivt begrænse vores private sfærer i fremtiden. l Anna Kiefer, fremtidsstrateg i forsknings- og konsulentvirksomheden Kairos Future i Sverige. Fem ting i hverdagen, der kan blive helt anderledes i år 2035 Du får et hosteanfald Din kollega lægger mærke til det og spørger bekymret: Har du det ikke godt? Hosteanfaldet registreres i din sygejournal takket være mikrosensorer i halsen. Da du bliver syg med feber to uger senere, kan lægen granske den loggede information. Hvis du betaler ekstra, kan denne helbredsundersøgelse foretages live sekunder efter, at du har hostet. Jon Bing, professor i retsinformatik, Oslos universitet, Norge. Du ringer til din samlever, der siger til dig, at du skal købe chips Du skal til familiemiddag, men kører galt på vejen Det bliver registreret, hvilket nummer du ringede fra samt tidspunktet for samtalen. GPS en i bilen har styr på ruten. Når du træder ind i forretningen, ved den, at det er dig, og du får en indkøbsliste på et display, der viser, hvad der mangler i køleskabet derhjemme, plus Køb chips?, fordi det for nylig blev nævnt i telefonsamtalen. (Dine yndlingsprodukter glimter også lidt ekstra, når du går forbi hylderne, baseret på, hvad du plejer at købe.) En alarm udsendes om ulykken, og ambulanceføreren kan se præcis, hvor bilen befinder sig. Du søger job Arbejdsgiveren tjekker din profil på Facebook og ser efter, om du nu også er egnet til at blive ansat. Arbejdsgiveren får hjælp fra en veletableret elektronisk researchservice, som på et par sekunder genererer en rapport over dine internetaktiviteter de seneste ti år samt om, hvad andre har skrevet om dig, opdelt i forskellige kategorier. Du vil gerne give din mor en eksklusiv 60-årsfødselsdagsgave Du slår rigtigt til Søren og køber en diamant. Da diamanten har mistet sin status som luksusartikel (nanoteknologi gør det muligt at producere diamanter for en slik), satser du i stedet på at købe en stor oplevelse, for eksempel et professionelt produceret 30-minuttersshow om din mors liv. 21

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Sikker forretning i en digitaliseret tid!

Sikker forretning i en digitaliseret tid! Sikker forretning i en digitaliseret tid! St ar t Justin Det kan være svært at følge med udviklingen, der sker inden for sikkerhedsområdet, hvis man er en mindre virksomhed. Ikke mindst nu, hvor digitaliseringens

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense. Cortex Park

Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense. Cortex Park Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense Cortex Park Cortex Park salgsprospekt 2017 SALGSPROSPEKT Cortex Park 5230 Odense Skarpe hjerner, innovative samarbejder og succesfulde iværksættere. Odenses nye eventyr

Læs mere

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden? Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fanget på kamera. Hvem har retten over billederne? Grundskole. Finder du sjove billeder på google og bruger på dine profiler eller til skoleopgaver?

Fanget på kamera. Hvem har retten over billederne? Grundskole. Finder du sjove billeder på google og bruger på dine profiler eller til skoleopgaver? Fanget på kamera En tur op ad gågaden og du kan hurtigt blive fanget af et kameras linse. I dagligdagen tænker vi måske ikke så meget over det, da det at tage billeder er en helt naturlig del, men hvis

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB ØKONOMISK ANALYSE 10. juli 2017 Ny teknologi stjæler ikke vores job Mere end halvdelen af de virksomheder, der arbejder målrettet med implementering af ny teknologi,

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? TØIs jubileumsfeiring 19. juli 2014 Forskningschef Marianne Lev Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Opsparing i Danmark og Norden

Opsparing i Danmark og Norden Opsparing i Danmark og Norden Undersøgelse af opsparing, opsparingsformer og bevæggrunde TNS Gallup har på vegne af Nordnet undersøgt, hvordan befolkningen i Danmark og de øvrige nordiske lande sparer

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere