Årsplan Team 3. Rønbækskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsplan Team 3. Rønbækskolen"

Transkript

1 Årsplan Team 3 Rønbækskolen 2011/2012 1

2 Indledning og status... 3 Værkstedsundervisning... 3 IT i undervisningen... 4 Sociale mål... 4 Sociale mål børnene imellem... 5 Sundhed... 6 Årgangs- og klasseregler... 6 Klassens tid... 6 Elevernes medindflydelse... 6 Ressourcetimer... 7 Tosprogede elever... 7 Evaluering... 7 Skole-hjem-samarbejdet... 7 Årsplan SFO 3.årgang Relationsskema Pige Relationsskema Dreng Traditioner og højtider Syværksted / håndarbejde Naturoplevelser: Skrammel skulptur/ikoner Lektiecafé Onsdagsturnering: Sundhed og Bevægelse Faglige mål Dansk Matematik Svømning og Idræt Engelsk Historie Kristendomskundskab Musik Natur/teknik Billedkunst Åbne uger 2011/ Køleskabsmodel

3 Indledning og status Team 3 er et team bestående af fem lærere og tre pædagoger, og der er 72 børn på 3.årgang. Vi ser igen tilbage på et vellykket år med gode og spændende udfordringer. Vores indtryk er, at børnene på 2. årgang har udviklet sig både fagligt og socialt og arbejdet med, at skabe en fælles årgangsfølelse er rigtig godt på vej. Vi oplever, at forældrekredsen bakker engageret og positivt op om skolens arbejde, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde. Vi har haft stort udbytte af at have pædagogmedhjælper Rasmus med i mange undervisningstimer, som på den måde, sammen med Martin der er vikar for Laila, har kompenseret for manglende mænd i teamet. Sidste års fokuspunkt var evaluering, og status er nu, at vi er blevet bedre til at bruge evalueringen som en del af undervisningen, hvor målene for de forskellige forløb bliver synliggjort for eleverne ved forløbenes start og efterfølgende evalueret. Dette arbejde vil vi fortsat videreudvikle. Vi ser os selv som et stort team, der er blevet gode til at arbejde godt sammen på tværs af faggrænserne og vi oplever gensidig respekt og fleksibilitet. Det kommende års fokuspunkt er IT, sundhed og faglig læsning. Vi vil sideløbende arbejde med holddannelse på tværs af årgangen. Værkstedsundervisning Vi lærer på mange forskellige måder. Undervisningen vil derfor fortsat være bygget op omkring værksteder, hvor der er rig mulighed for at differentiere og tilgodese eleverne forskellige læringsstile (øje, øre, hånd og krop). Formålet med værkstedsarbejde er: At give plads til forskellighed At understøtte elevernes forskellige måder at lære på At eleverne bliver opmærksomme på de mange forskellige måder at lære p og at alle har forskellige behov At eleverne øver sig i selvstændighed og dermed ansvar for egen læring. Definitionen på værkstedsundervisning er: 3

4 Børnene arbejder selvstændigt eller i små grupper med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan have et fælles emne, men være differentieret i forhold til læringsstil og fagligt niveau eller have forskellige emner. Værkstederne introduceres løbende og børnene vælger selv eller placeres på et værksted. Der kan arbejdes med grupper ud fra forskellige kriterier som evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Indholdet i værkstederne tilrettelægges, så børnene kan arbejde selvstændigt eller med hjælp fra hinanden eller en vejledning. Læreren: Observerer elevernes arbejde med henblik på at få øget viden om den enkelte elevs måder at lære og arbejde på samt at få ideer til udvikling af værkstedsarbejde. Støtter og hjælper enkelte elever eller grupper med værkstederne. Kan arbejde direkte med en gruppe eller enkelte elever. Værkstedsundervisning skal give plads til forskellige måder, at tilegne sig fagligt stof og giver mulighed for at indarbejde gode selvstændige arbejdsvaner. Værkstederne tilrettelægges med progression, løbende nyt indhold og i sammenhæng med denøvrige undervisning. IT i undervisningen I planlægning af undervisningen, inddrager vi it som en del af undervisningen. Vi tager udgangspunkt i Rønbækskolens it-strategi, som blev udarbejdet i skoleåret 2010/11. Se nærmere under hvert enkelt fag. På årgangen har vi otte stationære computere, og vi har et PC skab med 12 lap tops. Alle med net adgang. Desuden har vi et activboard i fællesrummet. Sociale mål Eleverne skal kunne lege og arbejde sammen på tværs af kønnene. Hver elev er en værdifuld del af klassen og af årgangen. Alle skal vise hensyn og drage omsorg for hinanden. Eleverne skal acceptere hinandens svage og stærke sider, så alle føler sig trygge. Eleverne skal lære selv at løse konflikter, lære at sige til og fra og få øje på hinandens signaler, så konflikter undgås. Eleverne skal lære at anvende positivt og anerkendende sprog over for hinanden. Mål for sociale kompetencer Ansvar for sig selv: At komme ind i klassen til tiden Finde sine ting frem (bøger, madpakke o.l.) Rydde op efter sig selv Pakke skoletaske (huske lektier/lektiebog, biblioteksbøger, idrætstøj/håndklæde). Tage hensyn til andre, så alle kan lære. Tage hensyn til sig selv og sige til og fra på en hensigtsmæssig måde. Ansvar for det fælles 4

5 Passe på tingene i klassen og i fællesrummet. Udføre små opgaver (oprydning, hente mælk o.l.). De overordnede sociale mål nås bl.a. ved: Fælles udflugter Fælles projekter/holddannelse Fælles arrangementer Fællessamlinger Klassesamtaler og fortællekreds Klasseregler Årgangsregler Tværfaglige emner Arbejde med forskellige læringsstile/intelligenser. Sociale mål børnene imellem At børnene: gennem samarbejdet i hverdagen, og i åbne uger, får gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter. oplever et fællesskab gennem at lege, synge og bruge kroppen. oplever at forskellighed er godt. samarbejder, leger og mødes på tværs af klasserne og bruger en god tone i leg og samtale. føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden at alle kan arbejde sammen med alle. passer på vores ting, klasser og fællesområde, holder orden og giver plads til hinanden. Konkrete mål i børnehøjde ud fra ovenstående punkter: Jeg er god til at se, hvordan andre har det. Jeg kan lytte til andre og sige min mening. Jeg passer på egne og andres ting. Jeg gør mit bedste, når jeg arbejder alene og i grupper. Eleverne præsenteres for de konkrete mål og de evalueres med det enkelte barn til elevsamtalerne. Sociale mål voksne og børn imellem At vi voksne: tager ansvaret for relationerne børnene imellem og mellem børn og voksne. har en anerkendende og nysgerrig tilgang til børnene. når omkring det enkelte barn, så de alle føler sig set og hørt. husker på, at det enkelte barn handler med udgangspunkt i det, der er meningsfuldt for barnet. Konkrete tiltag: klassemøde/fortællekreds, hvor eleverne oplever at komme til orde og at lytte aktivt. Her vedtages et fælles sæt regler for klassen. Mobbeplanen og elevråd indgår i udvalgte klassemøder/fortællekredse ligesom undervisningsmiljøundersøgelser og andre materialer inddrages. 5

6 Sundhed Favrskov Kommune har for 2.år i træk sundhed som kommunalt indsatsområde. I team 3 har vi ekstra fokus på sundhed i vores åben uge i uge 41. Derudover har vi løbende fokus på nedenstående punkter: Emner/mål: Det brede og positive sundhedsbegreb. At eleverne bliver bevidste om at der er mange ting der spiller ind på om vi som mennesker har det godt. Målet er at eleverne kan fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb. For eksempel i forhold til familie, venner, velvære, selvværd og sund mad. Miljø og sundhed. Her vil vi arbejde med de punkter som Det Lille Elevråd, har valgt ud fra resultaterne af sidste års UMV (undervisningsmiljø vurdering). Derudover vil vi arbejde med at børnene får kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundheden. Selvforståelse ja/nej følelser, at eleverne kan aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. Kost og bevægelse, at eleverne bliver bevidste om at de to ting har indflydelse på det brede sundhedsbegreb. Mobning/sociale sammenhænge at eleverne får kendskab til teknikker til bl.a. konfliktløsning, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre. Åben uge om førstehjælp/aflæs kroppens faresignaler. Årgangs- og klasseregler Vi vil i begyndelsen af skoleåret, i samarbejde med eleverne på årgangen, udarbejde årgangsregler, som i løbet af skoleåret og efter behov, vil blive taget op til fællessamlingerne. Derudover udarbejder hver klasse klasseregler i samarbejde med klasselæreren. Disse regler evalueres og rettes til gennem skoleåret. Klassens tid Her vil vi arbejde med forskellige emner som: ansvar kammeratskab empati tolerance selvstændighed sprog og kommunikation konfliktløsning evaluering Vi vil i klassens tid holde klassemøder, og der vil til hvert klassemøde, være en dagsorden. Vi bruger b. la. fortællekredsen, til at komme omkring ovenstående emner. Vi vil bl.a., igennem klassemøderne, sikre os, at der er fokus på resultaterne fra sidste års UMV undersøgelser. Elevernes medindflydelse På 3. årgang arbejder vi fortsat med at gøre eleverne bevidste om deres medindflydelse. I værkstedsundervisningen, har eleverne medindflydelse, når de selv kan vælge værksted, og vælge hvilke opgaver de vil arbejde med. I opgaver hvor der kan anvendes flere forskellige materialer, kan medindflydelsen også komme til udtryk i materialevalg. Elevens medindflydelse bliver endvidere 6

7 synlig ved klassesamtaler, hvor de kan give udtryk for deres mening og dermed påvirke processer i klassen, som f.eks. ved udarbejdelse af klasse- og årgangsregler. Ressourcetimer Ressourcetimerne er fordelt på fem lærere, to pædagoger på årgangen, samt to pædagogmedhjælpere. Timerne vil blive anvendt til at støtte elever med faglige vanskeligheder, og i særdeleshed til at arbejde med elevernes sociale kompetencer, og guide de børn der finder skolens krav vanskelige. Anvendelsen af timerne vil løbende blive taget op til overvejelse og blive anvendt hvor behovet pt. er størst. Vi vil i perioder arbejde med holddeling indenfor klasserne og på tværs af årgangen. Vi vil holddele i perioder, med forskellige formål, og sætte fokus på undervisningsdifferentiering. Vi inddeler med fokus på: Dreng/pige at finde ind i nye arbejdsfællesskaber, venskaber og at lære af hinanden mht. adfærd og sprogtone. Gode arbejdsfællesskaber på tværs af faglig kunnen at lære af forskellighed og det at vi har forskellige kompetencer og stærke sider. Efter faglig kunnen at kunne udfordre alle elever lige netop der, hvor de er lige nu. Efter interesse og dermed fokus på motivation. Tosprogede elever Vi har fokus på årgangens tosprogede elever på følgende måde: Vi vil støtte dem og de andre børn ved at arbejde med forforståelse i forhold til emner, bøger og temaer, som vi arbejder med i fagene. Vi vil udvikle den interkulturelle kompetence. Vi betragter lektiecaféen som en vigtig del af skoledagen. Evaluering På årgangsmøder, klassemøder/fortællekredsen og teammøder tales der om, hvordan det går med at være sammen på årgangen. Ved afsluttet værkstedsarbejde. Ved elevsamtaler Ved hjælp af tests Løbende i undervisningen, i form af synlige mål i starten af undervisningen og efterfølgende evaluering Elevplan Evaluering er en løbende del af undervisningen. Vi bruger bl.a. elevmapperne/porteføljemapperne og logbøgerne som evalueringsmiddel. I logbøgerne vil vi i år, lade eleverne formulere egne læringsmål, og senere i forløbet skal eleverne undersøge, hvor langt de er i forhold til de fastsatte læringsmål, ligesom eleverne skal reflekterer over, hvad de gerne vil blive bedre til. Eleverne skal reflektere over egne produkter, tests og fremlæggelser. Skole-hjem-samarbejdet I løbet af skoleåret vil der blive afholdt to forældremøder og en skole-hjem-samtale henholdsvis i foråret Vi skriver elevplaner i efteråret, som giver en kort beskrivelse af barnet, personligt og socialt. Desuden vil der være en status på det faglige niveau i de enkelte fag samt fremadrettede 7

8 individuelle mål og forslag til hvorledes målene opnås. Før elevplanerne bliver udarbejdet, gennemfører vi elevsamtaler med hvert enkelt barn. Den daglige kontakt til forældrene sker gennem Forældreintra. Der informeres også i løbet af skoleåret via Klassens opslagstavle, og efter behov sendes beskeder til de enkelte forældre. I tilfælde af konflikter eller problemer opfordres forældrene til at ringe til læreren. Små beskeder eller sygdom skrives i kontaktbogen, der vises til en lærer. Forældre, der ikke har forbindelse til Forældreintra, kan benytte dette på skolen eller bede om at få informationer sendt hjem på papir. Årsplan SFO 3.årgang Vi er tre pædagoger (2 kvinder og en mand) og 2 mandlige pædagogmedhjælpere tilknyttet dette års 3. årgangs SFO-team. Heraf har kun en af pædagogmedhjælperne tidligere været tilknyttet 3. årgang. Med udgangspunkt i Favrskov kommunes overordnede mål med børne- og ungepolitikken er visionen for SFO, at barnet oplever et trygt og stimulerende tilbud, der tilgodeser det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab. 1 På 3. årgang vil vi arbejde med øget medindflydelse, samt medbestemmelse. Der lægges op til at børnene frit kan vælge hvad de har lyst til at beskæftige sig med, uden at en af personalet nødvendigvis er igangsætter, men selvfølgelig er med på sidelinjen, hvor der er brug for det. Vi stiller større krav til, at børnene er lige så egnede til at rydde op efter endt aktivitet, som de er til at igangsætte. Vi har i år reduceret mængden af temaer fra vores årsplan, for i stedet at give mere plads til selvbestemmelse og spontanitet. Spontaniteten er vigtig for os alle, fordi den giver både børn og personale en god mulighed for frihed og udvikling i hverdagen. Børnene skal, i højere grad end tidligere, lære at træffe egne valg, hvilket de også rigtig gerne vil. Spontaniteten er en vigtig drivkraft som skal støttes og udbygges, idet den bl.a. er med til at udvikle børnenes selvbestemmelse. Derudover reducerer vi også risikoen for, at planlagte emner må aflyses, ved ikke at booke hver eneste uge med planlagte aktiviteter hele skoleåret. Det åbner samtidig større mulighed for at arbejde med det der rører sig her og nu. De emner vi har på årsplanen skulle vi kunne nå, uden de alle er sat ind på en fast periode. I aktiviteter og lege lægger vi op til, at der hele tiden er fokus på fairplay. Både i de lege børnene selv sætter i gang og de som er styret ved hjælp af en voksen. Børnene skal have styrket deres sociale intelligens, og skal lære at stoppe op når noget går skævt, tale sig til rette i stedet for at blive uvenner og ødelægge en god aktivitet. Udover en ugentlig dag med lektiecafé, vil vi give mulighed for at børnene i hverdagen har mulighed for sammen at læse lektier. Vi vil skabe en fysisk rolig base, hvor de andre børn skal respektere, at der er nogen der gerne vil lave lektier i SFO-tiden. 2 1 Kvalitetsrapporten 2 Mål og indholdsbeskrivelser for Rønbækskolens SFO 8

9 Op til forældresamtalen gennemgår vi, sammen med det enkelte barn, et relationsskema, som er udgangspunkt for samtalen og viser hvordan børnene har det og hvordan det står til med de sociale relationer 9

10 Relationsskema Pige Sociogrammer: Skema til belysning af elevernes indbyrdes relationer i de 3 forskellige klasser. Denne statusanalyse er en god hjælp til at gøre opmærksom på eventuelle manglende Relationer børn imellem. Dette værktøj bruges af pædagoger forud for skole- / hjem samtaler, hvor der Gennemføres en samtale med hvert enkelt barn. SFO Hjem BAR N BAR N Fritid Skole SFO- hvem leger barnet med? Hjem-hvem besøge barnet og hvem er med barnet hjemme Fritid- Går barnet til fritidsaktiviteter og evt. med hvem Skole- Hvem leger barnet med? 10

11 Relationsskema Dreng Sociogrammer: Skema til belysning af elevernes indbyrdes relationer i de 3 forskellige klasser. Denne statusanalyse er en god hjælp til at gøre opmærksom på eventuelle manglende relationer børn imellem. Dette værktøj bruges af pædagoger forud for skole- / hjem samtaler, hvor der gennemføres en samtale med hvert enkelt barn. SFO Hjem BAR N BAR N BAR N Vejledning.: Fritid Skole BAR N SFO- hvem leger barnet med? Hjem-hvem besøge barnet og hvem er med barnet hjemme Fritid- Går barnet til fritidsaktiviteter og evt. med hvem Skole- Hvem leger barnet med? Traditioner og højtider: markerer vi på årgangen på forskellig vis. Kræmmermarked samt halloween i oktober, diskofest i januar, fastelavn i februar, samt de almindelige højtider som jul og 11

12 påske. Der kan skabes pynt, ophæng samt dekorationer, males tønder, sminkes, og slås katten af tønden. Udklædning og masker kan kreeres, udhules græskar og skæres ansigter i dem. Pynt og til jul, samt gaver og julebag. Forårspynt med påskeklip er ligeledes en mulighed Traditioner og højtider Tid Status Mål Tiltag Hele året: Kræmmermarked, Halloween, Jul, Diskofest, Fastelavn, Påske Vi markerer de forskellige traditioner og højtider på årgangen. Vi laver noget fælles med indskolingen og noget kun for 3. årgang Vi lærer børnene at købe/sælge samt genbruge egne ting på kræmmermarkedet At skabe en anderledes stemning ved de forskellige højtider og arrangementer med fest, sjov, hygge og uhygge i trygge omgivelser. At lære børnene om traditioner, hvor de stammer fra og hvorfor man holder dem. At få sjove og lærerige oplevelser gennem den kreative proces. At styrke samværet mellem børnene på tværs af årgangen At vi får så godt som alle børn til at deltage aktivt i processerne ved de forskellige arrangementer, både egne og de som er på tværs af årgangene i SFO Hvorvidt de har lyst til at være med til at skabe tingene bestemmer børnene selv, selv- og medbestemmelse: Men: - vi forsøger at støtte, hjælpe og vejlede alle i at deltage - vi viser ideer og forslag til valgmuligheder - vi bruger litteraturen samt computeren til at skaffe viden om emnerne - fælles med skolen deltager vi i emnet Gys og Gru¹ Tegn At børnene viser interesse for at søge viden om de forskellige traditioner og højtider. At børnene kender til hvorfor vi fejrer de forskellige ting Evaluering Notere erfaringer I dialog med børnene efter hvert arrangement. fra forløbene ned, så de kan korrigeres/videreudvikles kommende år. 12

13 Syværksted / håndarbejde: Får eleverne først på skoleskemaet på 4. årgang, men vi ser hos, især pigerne, en stigende interesse for at kreere noget i stof og med garn. Vi vil prøve at lave nogle små, enkelte ting så børnene kan snuse lidt til de muligheder der er. Dette kan være små hæklede blomster, firkanter, syede poser til mobiltelefonen, eller lignende. Vi vil prøve at finde ideer til drengene, så deres interesse også vækkes. Syværksted / håndarbejde Tid Status Mål Tiltag Tegn Hele året når tiden byder sig Vi har egen symaskine og vil anskaffe garn, hæklenåle samt strikkepinde. Vi har de nye strikkeringe. Vi har allerede set en interesse for disse sysler. Vi skal ikke indføre håndarbejde, men vise en anden form for kreativitet end de ting børnene plejer at beskæftige sig med. Vi har nogle meget kreative, initiativrige børn som gerne vil bruge deres hænder. At børnene bliver fortrolige med symaskinen, strikkepinde samt hæklenåle. At børnene stimulerer hinanden til at ville lære håndarbejde. At opdage at det ikke kun er piger der kan lave håndarbejde. At opleve man kan kreere noget der er anvendeligt til en selv. At styrke finmotorikken. Sørge for at der er materialer til at gennemføre nogle små opgaver, evt. ved hjælp af garn og stofrester børnene selv medbringer. Skabe mulighed for, at man går fra med mindre grupper og dermed får plads til fordybelse. Børnene viser interesse og eventuelt arbejder videre hjemme med tingene. Børnene selv kommer med forslag og ideer til hvad vi kan lave. Børnene kender forskel på de forskellige begreber indenfor de forskellige genrer. Evaluering I dialog med børnene, notere erfaringer ned efter hvert tema, så de kan korrigeres/videreudvikles kommende år. 13

14 Naturoplevelser: Naturen er vores livsgrundlag og rummer mange ressourcer. Uanset hvilken årstid vi vælger, fylder naturens foranderlighed os med sanseindtryk. Sanseindtrykkene påvirker os, vækker vores nysgerrighed, og gør os opmærksomme på vores omgivelser. Uderummet kan også ses i et sundhedsperspektiv fra flere forskellige dimensioner. Uderummet inviterer til bevægelse, og lydniveauet er markant mindre. For meget støj kan være en stressfaktor for børnene. Inderummet har i modsætning til uderummet, begrænsede og snævre rammer, derfor er inderummet med til at begrænse børns leg og bevægelse. Det er nogle af grundene til, at vi i SFO vægter udelivets værdier. Naturoplevelser Tid Status Mål Tiltag Tegn Uge 36 (Naturens dag) samt hele året Vi har Rønbækåen tæt på legepladsen, vi har Rønbæksøen og skoven tæt på skolen. Legepladsen rummer små oaser med træer. Børnene deltager i naturens dag i uge 36, arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. Målet er at 20 % af børnegruppen deltager i Naturens dag i uge 36. Børnene oplever naturen i nærområdet, og børnene har medindflydelse 3 på naturoplevelserne, derfor er spontanitet et vigtigt element. Børnene oplever glæde og respekt for naturen. 4 Målet ved spontane naturoplevelser er, at alle børn gennem året har oplevelser i naturen. Børnene deltager i Naturens dag og bruger materiale fra Danmarks naturfredningsforening. Vi støtter børns spontanitet i naturoplevelser. Vi tager på fisketure til Rønbæksøen, og udforsker dyrelivet i Rønbækåen. Vi hjælper børnene med at artsbestemme de insekter de finder i nærområdet ved hjælp af opslagsbøger. Børnene viser interesse i naturoplevelser. Børnene viser interesse, ved selv at komme med ideer og forslag til ture og oplevelser i naturen. Børnene kender forskel på årstiderne. Børnene kender forskel på dyr og insekter. Evaluering I dialog med børnene. Løbende på teammøder, noteres i referat. I teamgruppen når behovet opstår. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for Rønbækskolens SFO. 4 Rønbækskolens Kvalitetsrapport. Udvikling af barnets sociale kompetencer. 14

15 Skrammel skulptur/ikoner: Den kreative proces har mange forskellige kvaliteter. Det giver den enkelte mulighed for at forme og skabe. Børnene lærer at fordybe sig, og erhverve sig færdigheder. Det er med til at styrke koncentration, koordination, viljestyrke, og samtidig kan det være med til at børnene oplever sammenhold i fællesskabet, da den kreative proces indbyder til en hyggelig og inspirerende snak børn imellem. Skrammel skulptur/ikoner Tid Status Mål Tiltag Tegn Uge 21 til vi er færdige Vi skaber sammenhæng 5 mellem skole og SFO, ved at følge op på skolens åbne uge Sculpture by the lake Børnene er meget kreative og har mange ideer, de nyder at bruge deres hænder og fantasi. 6 Styrke børnenes kreativitet og ideer. Skabe rum for og til fordybelse. 7 Få sjove og lærerige oplevelser gennem den kreative proces. Styrke samværet mellem børnene på tværs af årgangen. Dialog med børnene om genbrug, affald og natur. Målet er at 20 % af børnegruppen deltager Børnene skal finde ting, som ikke bliver brugt mere i hjemmet eller i SFO. Samt finde affald eller natur materiale i naturen. Skrammelet placeres på træplade eller i en gips afstøbning, og dekoreres efter børnenes egen ideer. Børnene deltager med interesse og ideer i den kreative skabelse af deres kunstværk. Børnene viser forståelse for, at affald kan bruges til at skabe smukke skulpturer/ikoner. Børnene viser forståelse for, at genbrug er godt for naturen. Børnene viser glæde ved at have ejerskab over deres kunstværk ved, at de selv har skaffet deres materialer. Evaluering I dialog med børnene under projektets forløb. På næst kommende teammøde efter projektets afslutning evalueres forløbet, som føres til referat. 5 Mål og indholdsbeskrivelse for Rønbæksskolens SFO. Sammenhæng i børnenes liv 6 Rønbækskolens Kvalitetsrapport. Udvikling af barnets sociale kompetencer. 7 Mål og indholdsbeskrivelse for Rønbæksskolens SFO. Leg og aktivitet. 15

16 Lektiecafé: Vi vil i SFO støtte op om skolens faglighed ved at tilbyde lektiecafé. Vi vil bestræbe os på at støtte, vejlede og guide børnene i deres faglighed, så de på den måde kan møde velforberedt op i skolen bedst muligt. Vi vil være opdateret via ugeplaner. I dialog med børnene, lærerne og forældrene, ved vi hvad børnene har af hjemmearbejde, så vi på den måde kan støtte børnene med deres lektier. Vi vil ligeledes tilbyde børnene ekstra materiale og bøger til læsning. Lektiecafé Tid Status Mål Tiltag Tegn Fredag, en gang om ugen, tidsrum kl Og når børnene har behov for det, ved at B. klassen er til rådighed til stille aktivitet. Hele året. Vi skaber sammenhæng mellem skole og SFO, 8 ved at støtte børnenes faglighed og læring, så der er sammenhæng med undervisningsdelen, og det børnene laver i lektiecafeen. Styrke børnenes læring og faglighed. Styrkes børnenes sociale og personlige udvikling. 9 Støtte børnene så de møder velforberedt op i skolen. Styrke samværet mellem børnene på tværs af årgangen. Give børnene mulighed for lektiehjælp. Omdanne B. klassen til lektie café, og skabe en hyggelig og god atmosfære. Styrke samværet mellem børnene på tværs af årgangen, ved at sammensætte børnene i mindre grupper indenfor deres faglige udviklingsniveau. Derved styrkes børnenes sociale og personlige udvikling. Vi vil, så vidt muligt, være to tilknyttet lektiecafeen, en pædagog og en pædagogmedhjælper. Børnene viser interesse i at lave lektier og læse. Børnene viser medansvar i at lave lektier. Børnene beder om hjælp til det, de finder svært. Børnene viser tegn på de er trygge ved lektiecafeen. Læreren mærker fremgang i børnenes læring. Evaluering I dialog med børnene. I dialog med lærerne, forældre og klassens pædagog, når behovet opstår. Iagttage og observere børnene i lektiecafeen, notere i logbog. Løbende på teammøder, når behovet opstår (noteres i referat). Løbende i teamgruppen, når behovet opstår. 8 Mål og indholdsbeskrivelse for Rønbæksskolens SFO. Sammenhæng i børnenes liv 9 Rønbækskolens Kvalitetsrapport. Udvikling af barnets sociale kompetencer. 16

17 Onsdagsturnering: Børnenes tid i SFO går ikke blot med computer, wii, playstation og andre stillesiddende fritidsaktiviteter. I SFO på 3. årgang vil vi gerne sætte sundhed og bevægelse på dagsordenen! Ud fra sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at børn minimum skal røre sig 60 min om dagen ved moderat intensitet, samt to-tre gange om ugen lave aktiviteter, der fremmer og vedligeholder kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed, arbejder vi hele året med at planlægge, udføre og evaluere forskellige idræts- og bevægelseslege. Vores mål er at at tilpasse idrætten/legen på en sådan måde, at alle der har lyst til at deltage, kan være med og have det sjovt samtidig. God etik og fairplay er altid på dagsordenen når vi laver idræts- og bevægelseslege med børnene. Onsdagsturnering Tid Status Mål Tiltag Tegn Hele året Udnytte og stimulere børnenes glæde ved at konkurrere. Bidrage til at børnene udvikler gode samarbejdsevner, empati og sans for fairplay. Hver onsdag vil der, såfremt det er muligt, være en eller flere konkurrencer børnene kan deltage i. Eksempler på sådanne konkurrencer kan være: forskellige boldspil (inde og ude), wii- og playstation, krig med skumpile, forskellige spil mm. Konkurrencen sluttes altid af med præmieoverrækkelse, og der gives altid point for fairplay. Børnene udviser glæde og lyst til at deltage i turneringerne. Evaluering Sker i dialog med børnene for hver endt turnering samt på årgangsmøder. 17

18 Sundhed og Bevægelse: Mange af børnene elsker konkurrencer af forskellige arter, specielt hvis de har mulighed for at vinde præmier. På 3. årgang har vi det sidste år, med Søren som tovholder, haft en ugentlig turnering, hvor børnene kan dyste med og mod hinanden i forskellige spil/aktiviteter. Udover selve spændingen og chancen for at vinde, lærer vi børnene god etik og moral omkring det at konkurrere. Respekt for hinanden og fairplay er derfor altid et fokusområde for os, når vi arrangerer turneringer med børnene. Samtidig er det en god aktivitet til knytte sociale relationer på tværs af klasserne. Sundhed og bevægelse Tid Hele året. Derudover er der Sundhedsuge i uge 41 Status Mål Tiltag Tegn Vi skal værne om børnenes sundhed i SFO. Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder, at børnene skal røre sig 60 min. om dagen. At motivere børnene til at deltage i sjove og forskelligartede sports- og bevægelsesaktiviteter. Dels for at undgå børnene kommer i dårlig form, men også fordi motion gavner børnenes motoriske udvikling samt styrker deres indlæringsevne. Tilbyde et varieret udbud af bevægelsesaktiviteter med fokus på de kollektive kvaliteter og fairplay. Børnene udviser lyst og begejstring til at deltage i bevægelsesaktiviteter. Børnene har lettere ved at koncentrere sig i skoletiden, og der er færre konflikter børnene imellem. Evaluering I dialog med børnene, både under og efter aktiviteterne samt på årgangsmøder. 18

19 Faglige mål Følgende årsplaner er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets nye Fælles mål, som er trådt i kraft i Målene kan læses i deres fulde udstrækning på: al% aspx Dansk Materialer: Stavevejen 1 Logbog Ny dansk i tredje læsebog Ordbøger It Inddragelse af It Vi benytter It i alle danskfaglige aktiviteter, hvor det er oplagt at det indgår. Værkstedsorienteret arbejde Der vil fortsat være værksteder i dansk. Gennem fokus på læringsstile og intelligenser planlægges værksteder og værkstedsorienterede aktiviteter i timerne. Læsning I vores planlægning af både fag- og skønlitterær læsning, tager vi afsæt i Rønbækskolens handleplan for læsning. Der er stadig fokus på læsning på 3. årgang. I perioder vil vi bruge vores fællessamlinger til højtlæsning af forskellige tekster samt starte og afslutte fælles forløb. I løbet af året vil der være fælles litteratur, som læses og arbejdes med i klassen. Der arbejdes med at eleverne bliver mere opmærksomme på, at tekster læses med forskelligt formål og i forskellige situationer. Læseforståelsesstategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter. I ugerne 38, 39 og 40 deltager 3.årgang i læsekursus. Stavning Gennem brug af stavevejen 1, Funktionel stavning og andre materialer udvides elevernes kendskab til stavning, således at børnestavningen langsomt forsvinder. Der vil i årets løb være et antal diktater. Der vil specielt være fokus på staveregler og identifikation af bogstavernes lyde i ord. Skrivning Vi vil fortsat have fokus på vigtigheden af, at eleverne får formuleret sig skriftlig gennem logbog og skriftlige opgaver. Det er vigtigt, at eleverne skriver sammenhængende fiktionstekster, derfor arbejder vi procesorienteret. 19

20 Vi starter med sammenhængende skrift, hvordan man holder på blyanten og siddestillinger. Ved inddragelsen af It kommer vi naturligt omkring det at skrive på computer. Uge Emne Aktivitet/materialer Mål Evaluering Almen dansk Grammatik og opstart af formskrift. Stavevejen 1 og formskrift opgaver. At genkende og bruge navneord, udsagnsord egenavne og tillæsord. Lille skriftlig prøve. At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget. 36 Åben uge Se køleskabsmodellen Ude uge Læsekursus Læse At øge læsehastigheden og at få en bedre læseforståelse. Læsebarometer Hvor meget har vi læst? 40 Almen dansk Grammatik Arbejde med kopisider fra Ord der betyder noget. Med fokus på ordklasser. At genkende og bruge navneord, udsagnsord egenavne og tillæsord. Lille skriftlig prøve. 41 Åben uge Sundhedsuge Gys og gru Mandag den 19/12 Halloween Porteføljedag tværfagligt med engelsk og kristendom. Kortfilm Se køleskabsmodel Læse billedbogen Den store røde hund, Evig hævn og andre gys og Mørkebarnet. Gyserhistorier hentes på nettet og lyttes til. Lave historier med historieroletten i grupper historierne illustreres og scannes ind på computer. Kortfilm fra Filmstriben og dfi. At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget. Kendskab til genren gys og gru. At kunne læse tekster op med artikulation og betoning. At få et begyndende kendskab til spændingskurven. At kunne bruge stemmen som udtryksmiddel. At kunne lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. Fremlæggelse af udvalgte historier ved fællessamlingerne med respons fra de lyttende. Tip en 13`er med fokus på genretræk og begreber Jul og almen dansk. Julehistorier og julekalender fra Frilaesning.dk samt værksteder med udgangspunkt i At genkende og bruge navneord, udsagnsord egenavne og tillæsord. Lille skriftlig prøve 20

21 1-3 Litteratur undervisning grammatik. Nordlys for 3 Der arbejdes med opgaver til de forskellige tekster. 4 Faglig læsning Læseuge 4 Materiale kommer senere fra Frilæsning.dk 5 Brudt uge Megaværksteder på tværs af årgangen 6 Åbenuge Bogmesse Se køleskabsmodel 8-13 Et forfatterskab Ole Lund Kirkegård Tværfagligt med billedkunst Læse bogen Ole Lund Kirkegård og alle de andre rødder Ny dansk i tredje læsebogen Skabe et visuelt Ole Lund Kirkegård univers, ved hjælp at tegninger og talebobler. Undersøge voksnes kendskab til bøgerne - søjlediagram 15 Almen dansk Grammatik Arbejde med kopisider fra Ord der betyder noget. Med fokus på ordklasser. At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget. At give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. At eleverne bliver mere opmærksomme på, at tekster læses med forskelligt formål og i forskellige situationer. At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. Styrke fællesskabsfølelsen og arbejde med de mange intelligenser. At få kendskab til et forfatterskab og dets særpræg. At læse flere bøger indenfor et forfatterskab. At genkende og bruge navneord, udsagnsord egenavne og tillægsord. Oplæsning af selvvalgt tekst med fokus på kropsprog og stemme med efterfølgende respons fra klassen. Materiale fra Frilaesning.dk Børnene laver en quiz til en anden klasse. Hvilken klasse ved mest? Lille skriftlig prøve At læse og tale om skønlitteratur Omme bag klædeskabet Hvad er litteratur? Samtale og eksempler Hvad bestemmer forfatteren? Arbejde med begreber som fortæller, hvem, hvor, hvornår, sproget og åbning, midte og slutning. Læse nyere og ældre litteratur arbejde med At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget. At kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling. At kunne samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse. At få en begyndende Materialets evaluering bruges gennemgående i forløbet. Gennem brug af materialets evalueringsark samles op på det, eleverne nu ved og kan. 21

22 20, Dinosaurer tværfagligt Fremlæggelser i uge 25. at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i. Projektopgave med produkt. Fremlæggelse i klassen. forståelse af tekstanalyse gennem brug af begreber som ide og komposition. At kunne søge information på en systematisk måde. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. At kunne søge oplysninger i digitale og trykte tekster og bruge det når de skriver. Fremlæggelse med fokus på 3 udvalgte områder. At begynde at bruge 10-finger systemet. 26 Oprydning og Porteføljemappen. Fælles afslutning på året, evaluering af året, samt oprydning i porteføljemappen. Matematik Matematik er stadig sjovt Matematik kan stadig bruges til noget Matematik udfordrer stadig både krop og sjæl Vi ønsker forsat at se elever, som: Tør spørge ind under gennemgang af nyt stof Er nysgerrige Har lyst til at eksperimentere Kan arbejde selvstændigt med opgaverne Kan samarbejde med andre elever i større eller mindre grupper Kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med Nye faglige emner: I 3. klasse skal vi arbejde med en del nye områder. Eleverne skal introduceres for følgende matematiske områder: Division, gangekoordinatsystemer, flytninger, vinkler, sandsynlighed, kombinatorik, statistik, rumfang, decimaltal, brøker, målestoksforhold. Regnehistorier: Vi vil fortsat have fokus på regnehistorier, da det er et meget vigtigt led i at kunne udvikle brugbare begreber og forstå, at matematik har noget med virkeligheden at gøre og kan bruges til at løse mange dagligdags udfordringer. Organisering: Vi fortsætter med bogsystemet Format og ligesom de to forløbne år supplere med værksteder, hvor eleverne lærer ved at se (visuel), høre (auditiv), gøre (kinæstetisk) og røre (taktil), og hvor de arbejder alene, i par, i små grupper og i store grupper. Forskellen fra sidste år bliver, at eleverne skal være mere aktive omkring udvikling af nye værksteder og i højere grad selv finde på arbejdsmåder. 22

23 Det mener vi, at de har forudsætninger for, da de er blevet præsenteret for mange forskellige arbejdsmåder de sidste to år. Tværfaglighed: Vi har et tværfagligt emne, hvor matematik vil indgå. I emnet omkring dinosaurer skal vi således arbejde med målestoksforhold og brøker. Lektier: Vi vil fortsætte med ugelektier. Eleverne vil som noget ny få ugelektier for i træningshæftet. Der vil være en fast ugedag hvor siderne skal være færdige til. Der skal arbejdes med en til to sider til hver gang. Siderne vil blive tjekket hver gang, om de er arbejdet med og bogen vil blive samlet ind, med passende mellemrum for at blive nærstuderet af læreren. Fokuspunkt: Vores fokuspunkt i år vil fortsat være mål og evaluering. Lige som sidste år vil elevernes selvevaluering være i fokus. Eleverne vil fra skolestart få en evalueringsmappe i matematik, hvor vi har omskrevet ministeriets Fælles mål til børnemål. Se eksempel nedenfor. I starten af hvert emne præsenteres eleverne for de meget konkrete mål. I slutningen af hvert emne skal de vurdere ud fra kan/kan næsten/kan endnu ikke, hvorvidt de har nået målene. Herudover vil vi efter hvert emne lave en lille test, hvor vi kan vurdere elevernes færdigheder og dermed se hvor der skal sættes ind. I slutningen af skoleåret vil vi som de andre år foretage en MG test.(matematiske Grundfærdigheder) It: Vi vil inddrage it i undervisning, i form af regnearksopgaver, skrive og udforme regnehistorier, og ved brug af diverse onlinespil. Matematikkursus: Eleverne skal igennem et 3 ugers matematikkursus, som eleverne kender fra læsekurset i dansk. Der vil både derhjemme og i skolen således blive sat fokus på de fire regningsarter. Tabelbevis: Eleverne skal hele året øve de små tabeller og vil i slutningen af året få et tabelbevis, så frem i fald vi selvfølgelig kan alle tabellerne..:) Eksempel på børnemål til evalueringsmappen: Det skal jeg lære Emne: Pizzeria Mine mål: Jeg kan skrive delehistorier Jeg kan dele tal og ting op i lige dele og finde en rest Jeg kan bygge ting og dele det ligeligt Jeg kan dele arealer ligeligt Jeg kan måle ting og dele dem Kan Kan næsten Kan ikke endnu 23

24 Svømning og Idræt Skolernes obligatoriske svømmeundervisning starter på dette klassetrin, og der er udsendt information til forældrene herom. Overordnede mål for undervisningen: - Styrke elevernes motoriske udvikling - Styrke elevernes kropsbevidsthed - Styrke elevernes sociale udvikling - Styrke elevernes kreative evner Idrætsundervisningen Vi vil i år have fokus på Den gode kamp, herunder fair play, opstart af regler, styrke, sammenholdet i det sociale rum, egne styrker og svagheder. Det er vigtigt i idrætsundervisningen, at eleverne oplever fællesskab og medbestemmelse. Vi vil derfor så vidt det er muligt inddrage elevernes egne erfaringer fra klubliv. Der vil være en løbende evaluering i den daglige undervisning, enten med den enkelte elev eller med hele klassen. Det kan foregå enten ved at stoppe spillet eller ved dialog om spillet i slutningen af timen. Undervisningen vil have følgende indholdsområder: Løb spring kast Følgende discipliner arbejdes igennem i deres grovform: Længdespring, højdespring, boldkast, løb og lege, der træner reaktion og hurtighed. Fokus vil være, at eleverne får kendskab til egne styrker og svagheder. Som fortræning til Motionsdagen gennemløbes ruten, og der løbes efter kort i det nære område. Redskabsgymnastik Udgangspunktet er Gymnastik som opgaveløsning, men mere målrettede øvelser på plint, bomme, tove samt rullemåtte indgår. Fokus vil være at styrke sammenholdet i det sociale rum og skabe tillid til hinanden. Boldspil Boldlege, der sigter mere specifikt på de færdige spil. Fokus vil være fair play og opstart af regler. Lege 24

25 Gode gamle lege udenfor, som indenfor eks. Gå-i-dåsen, skolegårdslege, stafetter osv. Da klasserne også har svømmeundervisning, har vi ikke fundet plads til flere emner. Ret til ændringer forbeholdes. Svømmeundervisningen: Der arbejdes løbende med at give eleverne gode vaner med hensyn til opførsel og hygiejne i badet. I 1.lektion i Hinnerup - Badet gennemgås nøje sikkerhedsregler og forskrifter for, hvordan eleverne skal færdes i badet. Skolen afstemmer løbende med Hinnerup - Badet for at have en ensartet holdning til disse vigtige sikkerhedsforanstaltninger. I skolens svømmeundervisning får ingen elever tilladelse til at opholde sig i den dybe ende af bassinet, før de har bestået en lille prøve. Prøven omfatter: - 50 meter sikker svømning uden pause - Dykning efter dykkerring: 1 lodret dyk + 1 dyk med 3 meter - Svømning under vand (uden dykkerbriller) Formål: Opnå sikkerhed for at eleverne er i stand til at klare sig selv på dybt vand, og at de kan svømme med åbne øjne under vand. I begynderundervisningen i svømning lægges der vægt på at gøre eleverne fortrolige med vandet gennem en masse forskellige lege- og vandaktiviteter. Mange smålege ( f.eks. fange-, bold og fantasilege samt stafetter ) fra den almindelige idrætsundervisning kan med fordel overføres til det våde element. Der integreres så mange vandlege som muligt, da disse efter vor opfattelse også har et funktionelt sigte. Vi bestræber os på at holde et højt aktivitetsniveau i timerne samt at give den enkelte elev udfordringer. Forskellige rekvisitter inddrages til støtte for indlæringen (f. eks. plader, slanger, luffer, bælter, svømmefødder, bolde og ringe ). Vandtilvænningen indeholder følgende elementer: Dykke under vand Glide igennem vandet Flyde på vandet Puste ud i vandet. Springe i vandet. Bevæge sig gennem vandet 25

26 Den egentlige svømmeindlæring påbegyndes ud fra elevernes forudsætninger. Crawl og brystsvømning gennemarbejdes som de to første svømmearter. Engelsk Hovedvægten i undervisningen lægges på det mundtlige arbejde og foregår fra første dag på engelsk. I begynderundervisningen er fokus på lytteforståelse og begyndende mundtlig udtryksfærdighed. Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd og faste vendinger vedrørende nære emner gennem lytning, handling, leg, læsning, mv. Et gennemgående princip i undervisningen er gentagelser. Undervisningen vil hovedsageligt bestå af klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og med inddragelse af CL (Cooperative learning). I engelskundervisningen arbejdes der med følgende fire centrale områder: Kommunikative færdigheder - Disse tilegnes via elevernes lytten til og imitation af lærerens sprog. Video og cd anvendes til samme formål. - Lærerens højtlæsning af Big Books og andre billedbøger samt elevernes egen læsning i enkelte selvvalgte bøger indgår i undervisningen. - Brug af digitale værktøjer til at lytte og finde ord. - Svare på enkelte spørgsmål. - Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx forståelsen af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig på sproget. Sprog og sprogbrug - Gennem imitation og gentagelser af fx sange, rim og remser, udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides. - Eleverne vil kunne anvende et grundlæggende ordforråd, der sætter dem i stand til at kunne forstå og tale med om nære emner. - Der arbejdes med at stave enkle ord og udtryk og let grammatikforståelse fra begyndelsen. Sprogtilegnelse - Der lægges vægt på at anvende kommunikationsstrategier som fx kropssprog og kvalificeret gætning. - Gennem pararbejde opmuntres eleverne til at anvende sproget til at kommunikere med hinanden. - Billed- og vægordbøger og elektroniske midler anvendes til enkelte opgaver og spil. Kultur og samfundsforhold - Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår først og fremmest Storbritannien, USA og Australien. - Herunder børnekultur hvor der fortrinsvis arbejdes med sange, rim, spil og fortællinger, og vi ser på forskelle og ligheder med Danmark. Løbende materialer: Abrakadabra - elevbog med CD Let`s do it My very first Løbende aktiviteter: Sange, rim og remser Muzzy in Gondoland Opsamlingsportefolie Uge Emner Aktiviteter Mål Evaluering 26

27 33 35 Forside til deres portefoliemappe Presentation The Alphabet Numbers Tegne og skrive små engelske ord Præsentation af The Mouse family Lyt og find bogstavet IT-interaktive opgaver At kunne stille deres første spørgsmål At få mod til at gætte og tale på engelsk At kunne fortælle kort om sig selv At kunne sige bogstaverne At kunne tallene fra nul til ti At kunne forstå engelsk tale på TV Præsentation af sin forside. Mundtlig repetition Præsentere sin forside for klassen Alfabetdiplom a bogstaverne siges for en kammerat, som så skriver under på det Lottery with numbers Muzzy in Gondoland Lyt og find tallet Åben uge Colours A House One cat two cats Intro til seriens figurer Familietræ Tegneopgaver Bevægelseslege Navne og spørgsmålskæde r Fremstille fødselsdagskort IT-interaktive opgaver Lyt og find farven At kunne de mest almindelige farver At kunne indgå i pararbejde omkring en kommunikationsleg At kunne husets rum og de mest almindelige møbler Kende til ental og flertal Report cards Mundtlig repetition af emnerne Flip-flapper med farver Tip en 13ér Where is the toilet? Gå på opdagelse I huset Indrette et hus Arbejde med ental og flertal Åben uge 41 Efterårsferi e Halloween Tværfagligt med kristendom Fortællinger om hvorfor og hvordan man holder At kende til engelsk og amerikanske traditioner At kunne nævne Report cards Mundtlig repetition af emnerne 27

28 The Body Clothes Halloween Bevægelsesleg Lyt og find kropsdele Domino Sange med brug af kroppen Head & shoulder sang If you re happy Clothes game IT-interaktive opgaver Lyt og find tøjet kroppens og ansigtets dele At kunne finde forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk sprog At kunne nævne ti beklædningsgenstand e At kunne bruge elektroniske medier til opgaver og spil Iføre sig forskelligt tøj og fortælle en kammerat, hvad man har på Thanksgiving Fortællinger om hvorfor og hvordan man holder Thanksgiving Åben uge Christmas Julekort Julesange Min juleaften Juleferie The Classroom Årgangsuge 5 Åben uge 6 Vinterferie Meals Food Time and calendar Christmas Bingo Memory Domino Namecard Fremstille ure Time game Quiz og byt Do it spil Wordsearch Fruitbowl IT-interaktive opgaver You are what you eat At kende til juletraditioner i England At forstå korte engelske tekster At kunne benævne klassens møbler og ting At kunne klokken i hele timer At kunne ugens dage og månederne At have mod til at skrive på engelsk At kunne nævne ti frugter og grønsager At kende til forskellige måltider At kende forskellen på danske og engelsk mad. Report card Mundtlig repetition af emnerne Report cards Sætte namecards på møbler og ting i klassen Mundtlig repetition af emnerne Fremstille en minibog om tid Report cards Food diploma nævne ti frugt/ grønt og fire måltider for en kammerat, som så skriver 28

29 11 13 A Farm Zoo game What animal am I? Zoo game Lege Noahs ark Påskeferie Easter Lære om engelske traditioner i påsken Påskeæg Sange The United Kingdom The USA Australia Lege Læse om de tre lande Fremstille flag Sange Åben uge Workshops O-løb Værksteder Spil over årets emner Præsentationsportefolio What did you learn? At kunne mindst fem dyr fra gården At kunne ti dyr fra zoo At kende til traditioner i England At kende til kultur og levevis i engelsksprogede lande At kunne hente info fra bøger og internet At kunne se på egne læringsprocesser gennem året At kunne evaluere egne produkter At samle et udvalg af årets produkter til en portefolie under Report card Mundtlig repetition af emnerne Animal Lottery Report card Mundtlig repetition af emnerne Projekt: vælg et land, tegn flaget og skriv lidt om landet Spille hinandens spil Give feed back Mundtlig repetition af årets emner Historie Undervisningen og arbejdsformer Historie har én ugentlig lektion. Undervisningen vil blive organiseret omkring samtale ud fra fælles oplæg, selvstændigt arbejde, gruppeopgaver, drama, film, historiefortælling og kreative værksteder. Eleverne vil udarbejde en individuel tidsfrise, som hele tiden vil blive opdateret med forskellige perioder, episoder og personer, efterhånden som de fremkommer i undervisningen. De perioder, vi vil arbejde med, vil blive bearbejdet med hensyn til klima og livsvilkår, plante- og dyreliv, død og begravelse, spor i landskabet og fund fra den pågældende periode. 29

30 Grundbogen er delt op i temaer, og arbejdet med bogen vil blandt andet foregå ved at lytte til de lydbilleder, som følger med grundbogen, mens klassen følger med i bogen. Lydbillederne er oplæsning af bogens tekst med illustrerende lyde. Materialer Historie 3 Erik Dehn og Jens Aage Poulsen Ind i historien 3. klasse af Carsten Overskov De små fagbøger (stenalderen, bronzealderen, jernalderen) af Inger Byrjalsen Historie i tredje af Niels Aage Jensen Alle Tiders Bronzealder af Margit Broust Jensen & Estrid Tomasson Alle Tiders Stenalder af Margit Broust Jensen & Estrid Tomasson Gut en stenalderdreng af M. Kruse Hansen & J. Holmberg Lille Bjørn på jagt af Lena Eilstrup (stenalderen) SIGYN en pige fra jernalderen af M. Kruse Hansen & J. Holmberg Grim den lange rejse af Palle Petersen (jernalderen) Troldkvinden fra Borum Eshøj (bronzealderen) Udvalgte film Egne materialer Evaluering For hvert emne sættes et produkt i elevmappen, eleverne selv udvælger. Det kan være et stamtræ, billeder, plancher, PowerPoint-præsentation, skriftlige/tegnede produkter, opgaver og drama. Produktet skal afspejle elevens begreber og forestillinger om emnet, så det er tydeligt at følge med i elevens begrebsudvikling. Denne selvindsigt er motiverende for eleven. Mål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Udviklings- og sammenhængsforståelse fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kende til hverdagen i andre kulturer. Kronologisk overblik gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer af medier. Litteratur/materiale: Hvor længe er det siden Ind i historien 3. kl. Historie 3-særtryk Litteratur/materiale: Stenalderen - De små fagbøger Lille Bjørn på jagt Alle Tiders Stenalder Emne: Hvad er historie? Aktivitet: Tidsfrise påbegyndes Hvorfor historie intro og fælles snak. Emne: Stenalderen Aktivitet: Opgaver Placér perioden i individuel tidsfrise Film: Manden fra Alperne/Ismandens liv Evaluering/ portefolio: Tidsfrisen skal i slutning af skoleåret sættes i portefolio. Evaluering/ portfolio: Opgaver Quiz Emne: Boligen Litteratur/materiale: Aktivitet: Evaluering/ portfolio: 30

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

3b engelsk Lad mig starte med at fortælle, hvad målet med engelskundervisning er. Engelskundervisningen har fire formål.

3b engelsk Lad mig starte med at fortælle, hvad målet med engelskundervisning er. Engelskundervisningen har fire formål. 3b engelsk 2010-11 Lad mig starte med at fortælle, hvad målet med engelskundervisning er. Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: 1. lære at forstå, tale, læse og skrive engelsk 2. lære udtale,

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Årsplan for engelsk i 3. klasse på Voldumegnens Friskole.

Årsplan for engelsk i 3. klasse på Voldumegnens Friskole. Årsplan for engelsk i 3. klasse på Voldumegnens Friskole. Undervisningen Der undervises i 3. klasse i engelsk to lektioner om ugen. Jeg stiler mod at gøre min engelskundervisning så kommunikativ og levende

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Klassens sociale mål: I 1. klasse skal vi blive gode til: At lytte til og respektere hinanden. At hjælpe hinanden At passe på egne og andres ting At passe på hinanden,

Læs mere

0. klasserne på Hjallerup Skole

0. klasserne på Hjallerup Skole 0. klasserne på Hjallerup Skole 2016-2017 Velkommen til Hjallerup Skole Et nyt kapitel starter nu i jeres barns liv. Er det første gang, I sender et barn i skole, vil I få mange nye ting at forholde jer

Læs mere

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Undervisningen tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål for fanget engelsk. Materialer: Vi bruger ikke noget bogsystem i undervisningen. Eleverne får

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2010-2011

Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Formål at stimulere elevernes læse- og skrivelyst at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelser og viden. Danskfaglige mål for 1. klasse

Læs mere

3.kl Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. Skoleåret 2016/17

3.kl Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. Skoleåret 2016/17 3.kl Engelsk Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Det overordnede formål med engelskundervisningen er, at eleverne tilegner sig sproglig kommunikativ kompetence. Eleverne skal blive

Læs mere

Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er de Forenklede Fællesmål for faget engelsk. Generel information: Vi bruger Pirana My First English Book samt udleveret

Læs mere

Vi arbejder videre på de færdigheder og kundskaber eleverne allerede har opbygget med Mie Svane i 3 klasse.

Vi arbejder videre på de færdigheder og kundskaber eleverne allerede har opbygget med Mie Svane i 3 klasse. Årsplan 4. klasse Engelsk 2017/18 Trine Person Vi arbejder videre på de færdigheder og kundskaber eleverne allerede har opbygget med Mie Svane i 3 klasse. Kommunikative færdigheder: Kunne forstå sætninger,

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Årsplan for engelsk i 4.kl. i skoleåret 2014 15

Årsplan for engelsk i 4.kl. i skoleåret 2014 15 Årsplan for engelsk i 4.kl. i skoleåret 2014 15 Timefordeling: 2 lektioner om ugen, fredage. Elever: 14 elever. Alle elever er tosprogede, derfor indgår dsa vinklen i undervisningen. Mål for undervisningen:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Å rsplan i dansk for 3. klasse Å rsplan i dansk for 3. klasse 2014-2015 Undervisningen vil dagligt variere mellem gennemgang ved smart board, individuelt, par- og gruppearbejde e diskussioner og fremlæggelser. Der vil næsten dagligt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014

DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014 DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014 Mål: Fordi: Handling: Hvilke tegn er der på at vi har nået det vi vil? F.eks. om et år. Personlig udvikling: Vi vil understøtte det enkelte barn i at

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Dansk i fjerde Hjerm Skole Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Årsplan 5.-7. C 2012/2013

Årsplan 5.-7. C 2012/2013 Årsplan 5.-7. C 2012/2013 Klasselærere: Lise-Lotte Kallesøe og Jan Mastrup Status: Klassen består af 5 drenge og 4 piger i alderen 11-12 år. Klassen er en sammenbragt klasse, der består af elever fra to

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Kulturelle udtryksformer

Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål. ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at

Læs mere

Vi har bevægelsesfremmende og stimulerende møbler, som medvirker til at eleverne kan vælge arbejdsmiljø.

Vi har bevægelsesfremmende og stimulerende møbler, som medvirker til at eleverne kan vælge arbejdsmiljø. Årsplan for 3.a + 3.b i Dansk Skoleåret 2012/2013 Arenaskolen Lærere: Jette Bregent Christensen og Eylem Baran Profil mål: Vi har bevægelsesfremmende og stimulerende møbler, som medvirker til at eleverne

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Årsplan dansk for klasse August 2016 juni 2017

Årsplan dansk for klasse August 2016 juni 2017 Årsplan dansk for 2. 3. klasse August 2016 juni 2017 Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse, skrive og stavefærdigheder med særligt fokus på at stimulere elevernes læse- og skrivelyst samt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere