1 Problemfelt og motivation Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring... 4

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Problemfelt og motivation... 3 1.1 Problemformulering... 4 1.1.1 Arbejdsspørgsmål... 4 1.2 Begrebsafklaring... 4"

Transkript

1 1 Problemfelt og motivation Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Videnskabsteori - Kritisk realisme Ontologi og epistemologi i kritisk realisme Ontologien: Epistemologien og den rationelle dømmekraft: Struktur/aktør forholdet Det kritiske element i kritisk realisme Retroduktion og metode i kritisk realisme Anvendelse af kritisk realisme i projektet Projektets kritiske afsæt: Samspillet mellem strukturer og aktører: Metode Overordnet afgrænsning Geografisk og periodisk afgrænsning Videnskabelig afgrænsning Overordnet analysestrategi: Analysestrategi - delanalyse Analysestrategi - delanalyse Analysestrategi - delanalyse Kvantitativ og kvalitativ metode Niveaudeling af de udvalgte årsagsforklarende mekanismer Vurdering af den samlede metodiske kvalitet Teori Teori om markedsfejl Fuldkommen konkurrence Markedsfejl Ufuldkommen konkurrence Oligopol Monopol Efficienstab ved monopol Valg og kritik af projektets økonomiske teorier Rational Choice- teorien Bytte-teori Hvordan får en politiker sine interesser igennem? Kritik af Rational Choice og bytte-teori Institutionel teori Definition af institutioner Nyinstitutionalisme Det passende Regler Værdier og kultur Interesser og det fælles bedste Kritik af nyinstitutionalisme Valg af politologisk teori Empiri Prisudviklingen på Sertralin Medicinalvirksomheder Lovregler på medicinmarkedet /75

2 5.3.1 Fri prisdannelse Prisindberetning - DKMA-net Lov om substitution Tilskudsloven og dens tilblivelse Tilskudsgrænser Andre regler for tilskud til medicin Den danske velfærdsmodel Folketingsbehandlinger Valg af empiri Analyse Hvilke markedsmæssige årsager findes der til, at der forekommer en midlertidig monopoltilstand på markedet for Sertralin? Konkurrenceformen på markedet for Sertralin Varer og aktører Barrierer og information Prisfastsættelse Et anderledes marked Atypisk oligopol Ændring i konkurrenceformen Statens konkurrenceforbedrende tiltag Delkonklusion Hvordan har HEXAL s etiske ansvar haft betydning for prisstigningen på Sertralin fra HEXAL? Etisk ansvar Etisk vision kontra adfærd Samspillet Delkonklusion Hvilke årsager findes der til de problematiske medicintilskudsreglers udformning? Problematisk egenbetalingsgrænse Politologisk analyse Hvilket problem er der tale om? Hvem deltager i problemløsningen? Hvilke løsninger findes der på problemet? Hvordan bliver løsningen af problemerne struktureret? Hvordan kobles problemet og løsningen sammen? Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag er vedhæftet bagest. 2/75

3 1 Problemfelt og motivation Den 14. november 2011 steg prisen på antidepressivpræparatet Sertralin fra 0,7475 kr. til 9,612 kr. per døgndosis. Det svarer til en stigning på mere end 1100 procent (BT (A), ). Dette betragter vi som en abnorm og uforholdsmæssigt høj prisændring. Derfor ønsker vi at undersøge, hvad der kunne forårsage denne prisstigning. I perioden var der mange producenter på markedet for Sertralin. Umiddelbart op til prisstigningen forlod en række af producenterne markedet, og generikaproducenten HEXAL var alene tilbage (ibid.). Da det danske medicinmarked opererer ud fra princippet om fri prisfastsættelse (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (A), ), havde HEXAL således frie hænder til at udnytte deres monopolstatus, hvad angik prisen på deres præparat (BT (A), ). Dette eksempel er ikke enestående. Tilbage i 2010 sås en lignende prisudvikling for det antidepressive lægemiddel Citalopram (BT (B), ), og det samme er tilfældet i 2011 med et lægemiddel mod epilepsi og blodtrykssænkende medicin (Politiken, ). På bagrund af sådanne prisstigninger, har folk været nødsaget til at fravælge deres medicin, da de ikke har haft mulighed for at budgettere med disse pludselige ekstraudgifter til medicinforbrug (BT (B), og Politiken, ). Det grundlæggende princip bag lovgivningen om medicinmarkedet er, at ingen må fravælge deres medicin på grund af økonomiske årsager (Ministeriet for sundhed og forebyggelse (B), ). Således kan man på et politisk plan kritisere, at sager som disse kan opstå. Ydermere er medicinmarkedet ikke et hvilket som helst marked, forstået på den måde, at produkterne på markedet ikke er udskiftelige. Det er ikke de samme markedsmekanismer, som gælder på medicinmarkedet som for eksempel på markedet for cola. Eksempelvis kan man, hvis prisen stiger med tusinde procent på Pepsi, vælge at købe Coca- Cola. Hvis begge producenter satte prisen op, kunne man købe kildevand i stedet. Dette er ikke muligt på medicinmarkedet, og man kan således undre sig over, om ikke HEXAL har et etisk ansvar i den givne sag om Sertralin. Især fordi HEXAL og resten af 3/75

4 den verdensomspændende medicinalindustri har klart formulerede etiske målsætninger (IFPMA, ). På baggrund af politikernes eget princip og medicinalindustriens egne erklærede etiske målsætninger, betragter vi denne uheldige situation som konsekvens af en række fejl eller svigt. Vores projekt tager udgangspunkt i en grundlæggende indignation over, at patienter nogle gange oplever ikke at have råd til receptpligtige lægemidler på grund af svingende priser på medicin. Derfor finder vi det nødvendigt at undersøge, hvilke forklaringer der kan være på disse prisstigninger. 1.1 Problemformulering Hvorfor forårsager medicinmarkedets organisering de problematisk store udsving på priserne på Sertralin? Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke markedsmæssige årsager findes der til, at der forekommer en midlertidig monopoltilstand på markedet for Sertralin? 2. Hvordan har HEXAL s etiske ansvar haft betydning for prisstigningen på Sertralin fra HEXAL? 3. Hvilke årsager findes der til de problematiske medicintilskudsreglers udformning? 1.2 Begrebsafklaring Der skal her kort redegøres for, hvordan vi forstår og benytter projektets centrale begreber. Generikamedicin: Er betegnelsen for kopimedicin med samme aktive stof i samme doseringer som originalpræparatet. Generikamedicin kan markedsføres, når patentet på originalproduktet er udløbet. Generikamedicin kaldes også synonymmedicin og kopimedicin. Generikaproducenter: 4/75

5 Generikaproducenter producerer generikamedicin. Markedsmæssige årsager: Med markedsmæssige årsager menes der de forklaringer, man kan udlede af en mikroøkonomisk analyse af markedsformen på Sertralin-markedet, og hvilke love der er bestemmende for markedsformen. Medicinmarkedets organisering: Er et begreb, som omfavner både aktørerne og strukturerne vedrørende markedet. På markedet for Sertralin omfatter det således både producenter, den lovmæssige ramme og dens tilblivelse og politikere. Prisstigningen: Når der henvises til prisstigningen, menes der den prisudvikling, der fandt sted d. 14. november 2011, hvor prisen på Sertralin fra KRKA steg fra 0,7475 kr. per døgndosis til 9,612 kr. på Sertralin fra HEXAL. Dette svarer til en stigning i prisen på ca procent. Sertralin: Sertralin er navnet på det aktive stof i originalproduktet Zoloft. Derfor er Sertralin det generiske produktnavn for Zoloft. Substitutionsgruppe: En substitutionsgruppe er en fællesbetegnelse for alle de lægemiddelpræparater, der indeholder samme virksomme stof i samme dosering som originalpræparatet. Når der henvises til substitutionsgruppen, menes der substitutionsgruppen for 50 mg. Sertralin i pakninger af stk. Det var netop i denne substitutionsgruppe, at prisstigningen fandt sted. 5/75

6 2 Videnskabsteori - Kritisk realisme Kritisk realisme opstod som videnskabsteoretisk retning i 1970 erne som en reaktion på efterkrigstidens institutioner i en krise- og opbrudstid. Positivismekritik og et videnskabsteoretisk opbrud er grundlæggende elementer i den kritiske realisme (Buch- Hansen, 2012). 2.1 Ontologi og epistemologi i kritisk realisme Ontologien: Som det fremgår af navnet, er kritisk realisme netop en realisme. Teorien anskuer virkeligheden som eksisterende uafhængigt af vores opfattelse af den, det vil sige, at selve ontologien er realistisk. At virkeligheden er uafhængig af vores forståelse gør, at man som kritisk realist ser verden som delt i to overordnede dimensioner: den intransitive og den transitive. Der er altså kun én verden, men det er en dyb verden, vi ikke kan vide alt om på én gang (Buch-Hansen, 2012). Det er her den kritiske realisme adskiller sig fra og retter en kritik imod den positivistiske empiriske realisme. Empirisk realisme stoler på, at den virkelighed, vi kan erfare med vores sanser, er lig med hele virkeligheden. Deri ligger kausalitetsforståelsen, altså opfattelsen af, at der er en fast og lovmæssig sammenhæng mellem A og B. Man kan ud fra den forståelse skabe stabile mønstre og andre universelle love, der kan forudsige begivenheder (ibid.). Årsagen til, at denne empirisk realistiske måde at forstå verden på er mangelfuld, er, at kritiske realister hævder, at man ikke tager højde for, at virkeligheden ikke altid ser ud præcist, som vi erfarer den. Der er masser af uopdaget virkelighed derude, men hvis vi vil opdage den, kræver det, at vi undersøger hvilke underliggende strukturer og mekanismer, der er med til at skabe denne virkelighed. Derfor arbejder kritiske realister med en ontologi, der er ordnet inden for forskellige domæner: det empiriske (hvad vi kan sanse), det faktiske (al den virkelighed, vi kan erfare, og den vi umiddelbart ikke kan erfare) og det dybe domæne (komplekse samspil, som forårsager begivenheder i det faktiske domæne). Det dybe domæne er, for kritiske realister, det virkeligt interessante og er dermed genstandsfeltet. For en empirisk realist eksisterer virkeligheden som et lighedstegn mellem det empiriske og det faktiske domæne. Men for den kritiske realist 6/75

7 kommer denne virkelighed til udtryk som et resultat af de strukturer og mekanismer, der spiller sammen på komplekse måder på det dybe domæne. De dybereliggende strukturer er kausale potentialer. Det er ikke sikkert, at de bliver aktiveret, og hvis de gør, virker de måske sammen med nye potentialer, der genererer en anden virkning. Det betyder, at kritiske realister leder efter multikausale årsagsforklaringer (ibid.). Kritisk realisme anerkender, at naturvidenskaben og dens positivistiske metoder fungerer i lukkede systemer. Ifølge kritiske realister er det ikke muligt at lave kontrollerede, lukkede eksperimenter i samfundsvidenskaben, da virkeligheden fungerer som et åbent system, så snart den menneskelige sociale virkelighed er genstand for videnskaben. Kritisk realisme anerkender, at der findes strukturer i samfundsvidenskaben, de er bare ikke konsistente og kan derfor let ændres (ibid.) Epistemologien og den rationelle dømmekraft: Den måde vi erfarer virkeligheden på, altså epistemologien, bygger på den viden, vi har om verden lige nu, hvilket er den transitive dimension. Med udgangspunkt i den transitive dimension og i samspil med udforskningen af den intransitive dimension opstår ny viden. Man skal dog huske, at det at producere viden er en menneskelig aktivitet. Videns-skabelse er et produkt af menneskers allerede eksisterende viden, og den sociale kontekst (den transitive dimension) man befinder sig i på tidspunktet for vidensskabelsen. Hermed bliver den nye viden til en relativ størrelse, der skal ses som et fejlbarligt socialt produkt. For kritiske realister betyder det, at epistemologien opfattes som relativistisk. Med denne relativistiske epistemologi in mente mener kritiske realister, at videnskaben må fortolke og forklare, men at det er umuligt at forudsige den komplekse virkelighed. Dette betyder ikke, at vi ikke kan bruge den viden, vi producerer, til noget som helst. Mennesket kan, med sit udgangspunkt i den realistiske verden derude, godt foretage logiske sondringer med sin rationelle dømmekraft. Dette gør mennesket i stand til at vurdere, om noget viden er mere rigtigt end anden viden (Buch-Hansen, 2012). Disse tre grundpiller: den realistiske ontologi, den relativistiske epistemologi og den rationelle dømmekraft er udgangspunktet for en kritisk realist, når man som menneske skal eksistere og opleve den verden, man er en del af (ibid.). 7/75

8 2.2 Struktur/aktør forholdet Struktur/aktør-forholdet handler om, hvorvidt aktører har deres egen fri vilje, eller deres handlinger er determineret af strukturerne. Indenfor kritisk realisme ses aktører og strukturer som differentierede. Der sker dog samspil mellem dem over tid, og dette samspil bestemmes af tre dele. Det første element i kortlæggelsen af struktur/aktør-relationen er de strukturelle betingelser. Når et individ indgår i en sammenhæng, konfronteres det med nogle allerede eksisterende strukturer, som det skal indordne sig under. Strukturerne bestemmer betingelserne for, hvordan aktørerne samhandler. Det giver aktørerne en mulighed for at interagere med andre, men det sætter også nogle ydre rammer for interaktionen. Denne sociale interaktion er andet delelement i beskrivelsen af struktur/aktørforholdet. Strukturerne sætter som nævnt rammerne for aktørernes handlinger, men bliver aldrig determinerende. Aktørerne er påvirkede af mange andre faktorer som for eksempel følelser, og derfor kan strukturer aldrig blive det eneste, der bestemmer hvordan en aktør skal handle. Strukturerne er dog sammensat af mange delelementer, og det forhindrer aktørernes fuldkomne viden om dem. Derfor sker der en fortolkningsproces af strukturerne, og aktørerne bliver ofte påvirkede af hvilke idéer, der er mest fremherskende lige nu. Det tredje element i struktur/aktør forklaringen er den strukturelle udvikling. Den foregår ved, at aktørerne genskaber strukturerne, mens de befinder sig i dem. Aktørerne tager altså udgangspunkt i de strukturer, der allerede er givne, men kan over tid forandre dem helt (Buch-Hansen, 2012). 2.3 Det kritiske element i kritisk realisme Inden for kritisk realisme er man sig bevidst om, at videns-skaberen er en del af samfundet og derfor ikke objektiv, distanceret og observerende som i naturvidenskaberne. Derfor kan og skal videnskaben tage sit afsæt i en kritik eller undren over et samfundsmæssigt forhold. Interessen for en problematik afspejler helt naturligt nogle af forskerens egne værdisæt og holdninger, og det ville derfor være omsonst at forsøge at hævde, at man foretager objektive iagttagelser, når man tilgår sit forskningsfelt. Derfor er det heller ikke tabu blandt kritiske realister at erkende politisk tilhørsforhold. På baggrund af dette mener kritiske realister, at samfundsvidenskaben med en informerende viden skal bidrage til at forandre samfundet til det bedre (Buch-Hansen, 2012). 8/75

9 2.4 Retroduktion og metode i kritisk realisme I kritisk realisme anvendes slutningsformen retroduktion. Retroduktion går ud på at betragte et fænomen som et resultat af en række underliggende strukturer og mekanismer. Fænomenet, man undersøger, kommer tit til udtryk som en anormalitet eller et paradoks. Det er lettere at få øje på de underliggende strukturer, når man tager udgangspunkt i en ekstrem situation, da forholdene i det dybe domæne her oftere blotlægges. For at kortlægge fænomenets opståen vender forskeren sig mod de underliggende strukturer og mekanismer for at finde en forklaring på fænomenet. Det er en slutningsform, som er anvendelig på hele den overordnede undersøgelse af fænomenet. Retroduktion bliver bestemmende for undersøgelsens struktur, da fremgangsmåden hele tiden er at søge dybere for at finde forklaringer på fænomenet (Buch-Hansen, 2012). Fænomener skyldes på forhånd ukendte multikausale potentialer, og det er derfor vanskeligt at skulle følge en på forhånd fastlagt metode, da der er tale om en pluralistisk forklaringsmodel. Metode indenfor kritisk realisme er ikke et gennemdiskuteret område, og kritisk realisme opstiller ikke nogen regler for metodeanvendelse. Idet en kritisk realistisk analyse har til formål at undersøge årsager til fænomener i det dybe domæne sker der ofte anvendelse af både kvantitativ og kvalitativ metode. Hvilke metoder, der er bedst egnede, afhænger af det fænomen, man ønsker at undersøge (Buch-Hansen, 2012). Derfor sker der ofte en metodisk triangulering indenfor kritisk realisme, hvilket vil sig, at man benytter sig af både kvantitativ og kvalitativ metode. De kvantitative metoder er ofte velegnet til at danne sig overblik over genstandsfeltet, hvor kvalitative metoder anvendes til at få et dybere indblik i genstandsfeltet og dermed styrke forklaringskraften. Forklaringen af fænomener tager dog både udgangspunkt i den transitive og den intransitive verden. Viden om den transitive verden findes i empiri og allerede eksisterende viden som teori. Den intransitive verden er udtryk for den dybe dimension, og der er ikke umiddelbar tilgængelig viden om den. Løsningen på dette problem er abstraktion og tankeeksperimenter (Yeung, 1997). 2.5 Anvendelse af kritisk realisme i projektet Vi ønsker at afdække forklaringer på et fænomen inden for et svært gennemskueligt og kompliceret område som medicinmarkedet. Derfor er kritisk realisme et velegnet videnskabsteoretisk udgangspunkt for dette projekt. Der er ringe eksisterende viden om opga- 9/75

10 vens genstandsfelt. Priserne på medicin er ikke til debat i offentligheden, og det er svært at få oplysninger om priserne, da lægemiddelindustrien nægter at udtale sig om deres prispolitik (BT (A), ). Selve markedet for medicin er specielt, da medicin er uundværlig for patienten. Endelig findes der en række love og regler på området, der bidrager yderligere til områdets kompleksitet. Disse forhold gør sammen med mange andre, der ikke er taget højde for her at det er nødvendigt at benytte en videnskabsteoretisk retning, der anerkender, at man ikke kan forklare virkeligheden ud fra det, man umiddelbart kan erfare, men at skabelsen af viden fordrer en undersøgelse af forskellige dybereliggende årsager. Vi betragter den bratte prisstigning på Sertralin som en ekstrem situation, der giver udtryk for, at der er noget galt. Årsagerne skal findes i de dybereliggende strukturer og mekanismer, som derfor er vores genstandsfelt. Projektet arbejder tværfagligt ved at se på relationen mellem de økonomiske og politologiske aspekter af problematikken omkring markedet for Sertralin, og dermed fremkommer forklaringer inden for begge retninger. Dette er en tilgang, der er i tråd med kritisk realisme, fordi der er tale om et åbent system, hvor mange multikausale potentialer skaber fænomener, og derfor lægger op til at angribe problematikken fra flere forskellige vinkler Projektets kritiske afsæt: Med udgangspunkt i en kritik af konsekvenserne af de bratte prisstigninger på Sertralin har vi til hensigt at forklare, hvorfor prisstigningerne kan opstå. Ønsket om at være årsagsforklarende ses i måden problemformuleringen er konstrueret på, da den afkræver en forklaring. Kritikken bunder i en indignation over, at borgere i et velfærdssamfund som det danske risikerer at måtte fravælge deres ordinerede medicin, når priserne stiger så drastisk, som de gør i tilfældet med Sertralin i slutningen af Dette er i direkte forlængelse af den kritisk realistiske tradition, der netop foreskriver, at samfundsvidenskaberne skal være kritiske med henblik på at skabe resultater, der kan benyttes i en progressiv forandring og forbedring af samfundet (Buch-Hansen, 2012). 10/75

11 2.5.2 Samspillet mellem strukturer og aktører: Overordnet gennem projektet vil vi anskue prisstigningen og konsekvenserne heraf både ud fra en aktør-funderet vinkel og ud fra de strukturelle forhold, der omgiver aktørerne. Vi har brug for at kende producenternes prismæssige adfærdsmønstre og politikernes handlemønstre i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningen på medicinområdet. Det vil sige, at vi her betragter vores genstandsfelt ud fra et aktør-perspektiv. Dog vil vi også beskæftige os med problematikken ud fra en struktur-vinkel, hvor der fokuseres på, hvordan institutioner er medbestemmende for aktørers handlinger, og hvordan loven fungerer som en overordnet ramme. Kritisk realisme giver os mulighed for at se på samspillet mellem disse forskellige mulige årsager til problemet uden at skulle anskue feltet fra den ene eller anden position, hvilket er en klar fordel, da dette emne netop er en kompleks sammensmeltning af de to positioner. 11/75

12 3 Metode 3.1 Overordnet afgrænsning Vi undersøger kun et lille udsnit af det marked, som overordnet kaldes medicinmarkedet. I forhold til prisstigninger på Sertralin er det relevant at inddrage reglerne for substitution og tilskud. Begge er en del af den større Sundhedslov, som regulerer hele sundhedsområdet (Retsinformation, ), men de to nævnte har en direkte indflydelse på medicinpriserne. Derfor har resten af Sundhedsloven ikke lige så stor relevans for opgaven. Sertralin er et lægemiddel mod depression, og vi tager ikke stilling til, hvorvidt Sertralin er det korrekte valg, når depression skal behandles. Staten giver tilladelse til generisk substitution i Danmark, og vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, om synonyme produkter nu også har den samme virkning som originalproduktet, eller om det for eksempel kan skade patienten at skifte mellem synonyme produkter. Vi fokuserer ikke på, om der er forskel på de virkninger, de forskellige typer af Sertralin har på patienten. Opgaven handler udelukkende om prisen på Sertralin. Fokus i opgaven er den pris, den enkelte patient betaler for sin medicin solgt via apoteker. Vi ser derfor bort fra salg af medicin til sygehuse og salg af receptpligtig medicin uden om apotekerne. 3.2 Geografisk og periodisk afgrænsning Prisstigningen på Sertralin har kun konsekvenser for købere af medicin på danske apoteker, da det danske marked fungerer uafhængigt af andre lande. Derfor fokuseres der udelukkende på salg af Sertralin til private i Danmark. I Danmark er parallelimport af medicin fra andre lande tilladt (PFL, ). Det er ikke relevant at tage i betragtning, fordi de aktører, der indgår på Sertralin-markedet i den afgrænsede periode, ikke er parallelimportører, men producenter af generikamedicin. Opgaven har til formål at analysere udviklingen på markedet for Sertralin indenfor perioden den 10. januar 2011 til den 20. august /75

13 Da vi er interesserede i at finde ud af, hvorfor reglerne for tilskud til medicin er blevet, som de er, fokuserer vi på den proces, der udformede den tilskudsmodel, vi har i dag. Den foregik i årene 1997 til Videnskabelig afgrænsning Vi ønsker at forklare prisstigningerne ud fra medicinmarkedets organisering, det vil sige ved at undersøge markedsformen og de lovmæssige rammer. Dette lægger op til en økonomisk og politologisk analyse. Vi afgrænser os fra at benytte sociologiske forklaringer, da vi for eksempel ikke vil forklare, hvordan patienterne oplever og handler i forhold til prisstigningerne. Inden for den økonomiske teoriretning tager vi udgangspunkt i den mikroøkonomiske teori om markedets aktører. Vi retter fokus mod producenterne af medicinen, da det er dem, der sætter prisen på medicinen, og dermed hos dem vi forventer at finde årsagen til de bratte stigninger i prisen på Sertralin. Det betyder, at vi koncentrerer os om udbudssiden og ikke efterspørgselssiden. 3.4 Overordnet analysestrategi: Da vores projekt har til hensigt at forklare hvordan og hvorfor, medicinmarkedet er organiseret, så det tillader de problematiske prisstigninger, er vores overordnede analysestrategi konstrueret som en tredelt analysemodel. Analysens tre dele har til formål at synliggøre mulige forklaringer på problematikken vedrørende prisstigningen på Sertralin, da vi anskuer den som et resultat af samspillet mellem en række kausale potentialer, hvilket er i tråd med den kritisk realistiske slutningsform, retroduktion. Vi sætter fokus på, at ikke alle patienter har råd til deres medicin, når der forekommer pludselige prisstigninger. Herefter opstiller vi de mulige årsager til problemet ud fra vores begrænsede empiriske data. Der sker en vekselvirkning mellem vores evne til at finde mulige årsager gennem abstraktion og udefrakommende faktorer som vores tid, tilgængeligt materiale og interesse, som munder ud i udvælgelsen af følgende tre mulige årsagsforklarende mekanismer: markedets aktører i samspil med lovrammerne, det etiske aspekt og lovgivningens tilblivelse. På denne måde har vi identificeret, sorteret og præciseret genstandsfeltet. Vi er dog bevidste om, at der findes mange andre mulige årsagsforklaringer. 13/75

14 3.4.1 Analysestrategi - delanalyse 1 For at undersøge hvilke mekanismer der kan have haft en indflydelse på markedets udvikling, karakteriserer vi Sertralin-markedet, som det kommer til udtryk gennem data over prisudvikling, oplysninger om virksomhederne på markedet og lovrammen. Det gør vi ved hjælp af den valgte teori, som beskriver den idealiserede markedsform fuldkommen konkurrence, hvori store prissving ikke lader sig gøre. Ved at finde forskellene mellem teoriens markedsform og den reelle markedsform på Sertralin-markedet, kan man således finde nogle elementer, som måske kan forklare prisudviklingen. Teorien og empiriens samspil bruges således som et værktøj til at synliggøre mekanismer. Vi beskæftiger os i analysen både med strukturer og aktører og søger igennem relationen mellem de to at afdække årsagsforklaringer. I analysens første del fokuseres på aktørerne, idet vi undersøger producenternes ageren på markedet. Her undersøges en del af den kvantitative empiri og den sammenholdes med teorien. Derefter bliver det interessant at forstå disse aktøres handlinger i deres strukturelle sammenhæng, og vi undersøger derfor markedets lovmæssige ramme. I analysen benytter vi os af mikroøkonomiske teorier om efficiens, Pareto-optimalitet og konkurrenceformerne fuldkommen konkurrence, oligopol og monopol. Vi anvender Josef Stiglitz udlægning af teorien om markedsfejl til at vurdere statens regulerende tiltag på markedet Analysestrategi - delanalyse 2 For at besvare spørgsmålet angående etiske overvejelser i forbindelse med den bratte prisstigning vil vi først tage udgangspunkt i den pågældende monopolistiske aktør, HEXAL, og dennes etiske hensigtserklæringer. Erklæringerne vil blive sammenlignet med HEXAL s prisstigning den 14. november Dette gøres ud fra salgstal og den prisudvikling, der ses i perioden. Vi undersøger om HEXAL lever op til deres hensigtserklæring, eller om de handler ud fra en anden interesse. Derudover vil vi se på, om reglerne kan have en effekt på producentens etiske adfærd, da reglerne om medicintilskud sikrer patienter tilskud, og derved fritager virksomheden noget af ansvaret for patienternes udgifter. Vi forsøger at forklare, om denne udgiftsfritagelse kan påvirke producenternes ageren på markedet. 14/75

15 3.4.3 Analysestrategi - delanalyse 3 I arbejdsspørgsmål 3 undersøger vi hvilke steder i tilskudsreglerne, som skaber risiko for, at patienter bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af prisstigninger på medicin. Vi analyserer formålet med reglerne for medicintilskud for at finde ud af, hvilke overvejelser de implicerede parter har gjort sig ved udformningen af loven. Analysens formål er at finde ud af, hvad der har været styrende for udformningen af loven. Ved analyse af politiske beslutninger er der en række begreber, som er vigtige at få rede på, ligegyldigt hvilken teori der anvendes. Vores politologiske analyse er struktureret ud fra følgende analysemodel. Hvilket problem er der tale om? Hvem deltager i problemløsningen? Hvilke løsninger findes der på problemet? Hvordan bliver løsningen af problemerne struktureret? Hvordan kobles problemet og løsningen sammen? Hvilken rationalitet har aktørerne? (Winter, 1991) Først besvares ovenstående spørgsmål, der er nødvendige for at kunne foretage en videre analyse, og derefter anvendes to teoretiske forklaringsmodeller på spørgsmålene. Det skyldes, at vi anser det for en hensigtsmæssig fremgangsmåde at anvende flere teorier på vores problemstilling på én gang for at få en bredere forståelse af virkeligheden. Vi analyserer den politiske beslutning om tilskud til medicin ud fra Rational Choice teori og Nyinstitutionalisme. Vi anvender de to teorier for at opnå en dybere forståelse af beslutningsprocessen og resultatet heraf. Vi vil gerne undersøge, hvilke interesser der er blevet taget højde for, og hvilke der er blevet ignoreret. Dette gøres gennem en kvalitativ dokumentanalyse af empiri om velfærdsstaten, love og forarbejder til love. Det undersøges, om der har været modstand mod den høje egenbetaling som ses i reglerne for tilskud til medicin, og hvorfor den i så 15/75

16 fald alligevel blev vedtaget. Målet er at finde en forklaring på, hvorfor loven blev udformet, som den gjorde. 3.5 Kvantitativ og kvalitativ metode Vi forsøger at sikre en metodisk triangulering i projektets overordnede metodiske fremgangsmåde ved både at gøre brug af kvantitative og kvalitative metoder. Vi er bevidste om, at vi ikke starter fra nulpunktet, men tager udgangspunkt i den allerede eksisterende viden. Dette er i form af teorier og analyser inden for økonomi, politologi og etik. Vi har også ved hjælp af en kvantitativ metode indsamlet og bearbejdet empiri i form data om prisudviklingen indenfor Sertralin. Vi har benyttet kvalitativ metode i analysen af lovgivningen og de dertilhørende forarbejder på området. Den kvalitative metode er ligeledes anvendt i analysen af problemstillingens etiske aspekter. 3.6 Niveaudeling af de udvalgte årsagsforklarende mekanismer Den mest nærliggende forklaring på den bratte prisstigning så umiddelbart ud til at ligge i selve markedsformen. Det skyldtes, at vi ud fra den tilgængelige empiri hurtigt kunne konstatere, at stigningen var forårsaget af en tilstand af midlertidigt monopol. Derudover har vi, på et helt overordnet plan, overvejet om prisstigningerne kan skyldes mangel på reel etisk praksis hos virksomhederne. Det er derfor også relevant at undersøge, om årsagen til prisstigningen kan findes der. Det viste sig dog, at det ikke udelukkende var forekomsten af monopol, der var årsag til problematikken omkring prisstigningen, da der er en høj grad af regulering på markedet for at sikre, at patienter har økonomisk mulighed for at få deres medicin. Denne lovgivning har dog ikke forhindret prisstigningen, så derfor er der grund til at undersøge, hvor i lovgivning årsagen til dette skal findes, og hvorfor lovgivningen er udformet, som den er. 3.7 Vurdering af den samlede metodiske kvalitet Formålet med de valgte analysestrategier er at gøre os i stand til at svare på vores problemformulering, som søger at forklare, hvorfor medicinmarkedets organisering forårsager problematisk store udsving på Sertralin. Aktør-struktur samspillet i analysen af den kvantitative empiri i delanalyse 1 er en styrke, da vi på den måde sikrer, at vi anskuer problemstillingen fra to forskellige sider. Samspillet mellem kvantitativ empiri og teori gør os udmærket i stand til at komme frem til plausible forklaringer på den store prisstigning. Herved sker der en triangulering. Vo- 16/75

17 res forklaringskraft ville have været endnu kraftigere, hvis vi havde underbygget vores kvantitative empiri med en form for kvalitativ empiri. Dette kunne for eksempel være i form af interviews med nogle af producenterne for at spørge dem direkte, hvorfor de har prisfastsat, som de har. Dette har dog ikke været muligt, da medicinalvirksomheder af princip ikke udtaler sig om prisstrategier (BT (A), ). Ifølge kritisk realisme finder man ofte mere uddybende forklaringer ved at benytte en kvalitativ metode. I delanalyse 2 har det på baggrund af den fundne empiri været muligt at vurdere, om HEXAL fralægger sig et etisk ansvar, og dette er en væsentlig forklaringskraft i forhold til prisstigningerne på Sertralin. Dette har været muligt, fordi vi har set på tre forholds samspil: den tilgængelige viden, om at der er kommet øget fokus på etik hos virksomheder, den information vi har fundet på HEXAL s egen hjemmeside om firmaets etiske overvejelser og en analyse af tilskudsreglernes muligheder og begrænsninger. På grund af sparsom information og teori på området har vi været nødsaget til i en vis grad at basere analysen på abstraktion ud fra den fundne empiri. Det har styrket pålideligheden i analysen af arbejdsspørgsmål 3, at vi har benyttet en gængs, eksisterende analysemodel. Den har sikret en gennemgående struktur i analysen og en konsekvent fremgangsmåde. Dermed sikres det, at vi har husket at tage højde for alle aspekter i analysen. I denne analyse anvendes overvejende kvalitativ dokumentanalyse sammenholdt med teorien. Dette giver en god forklaringskraft på, hvorfor prisstigningen er et problem, og på hvilket grundlag politikerne har truffet deres beslutning. Analysen ville have fremstået mere underbygget, hvis vi havde interviewet nogle af de politikere, der var med til at vedtage loven, da de i bagklogskabens klare lys måske ville kunne komme med flere eller andre forklaringer, vi kunne vurdere. Det har været en fordel at benytte to forskellige teoretiske tilgange til den politologiske analyse, da vi dermed har kunnet vurdere de forskellige tilganges forklaringskræfter i forhold til hinanden. Det er ydermere en fordel, at de to teorier er henholdsvist aktør- og strukturfunderede. Vi har ikke fundet lignende analyser af beslutningsprocesser i forbindelse med vedtagelse af love på medicinområdet, og dette forhold gør, at vi i høj grad har anvendt abstraktion og tankeeksperimenter i analyseprocessen. Havde vi kunnet sammenholde analysen med andres analyser, ville analysen fremstå mere valid. 17/75

18 Samlet set har vi igennem hele analysen sikret en gennemgående triangulering ved at benytte flere forskellige metodiske, videnskabelige og teoretiske tilgange på problemstillingerne. Alt i alt har vi ved hjælp af den valgte analysestrategi været i stand til at svare fyldestgørende på de tre arbejdsspørgsmål og dermed vores overordnede problemformulering. 18/75

19 4 Teori 4.1 Teori om markedsfejl Velfærdsøkonomer beskæftiger sig oftest med en normativ tilgang til økonomi (Stiglitz, 2000). De evaluerer på den økonomiske udvikling og forholder sig ud fra det til, hvad der bør gøres for at højne den velfærdsmæssige effektivitet også kaldet efficiens. Når alle markeder i samfundet har efficiens, er der tale om Pareto-efficiens. Denne tilstand er for velfærdsøkonomerne således idealet, virkeligheden kan spejles i og kan stræbe efter, men sjældent eller aldrig opnår (ibid.). Pareto-efficiens defineres som den tilstand, hvor ressourcerne ikke kan allokeres anderledes end sådan, som de er, uden at det stiller nogen dårligere. Denne tilstand forudsætter konkurrenceformen fuldkommen konkurrence (Gaden, 2007) Fuldkommen konkurrence Som nævnt hviler hele princippet om Pareto-efficiens på idealet om et marked i fuldkommen konkurrence. Der skal her kort redegøres for, hvordan idealet defineres. Først og fremmest består dette marked af mange, små aktører, der frit kan gå til og fra markedet. En anden forudsætning for fuldkommen konkurrence er, at aktørerne har fuld information. Det vil sige, at aktørerne har stort kendskab til hinanden i forhold til priser og kvalitet. Omvendt besidder aktørerne under fuldkommen konkurrence ikke slagkraft til at kunne påvirke markedsprisen og dermed hinandens pris (Gaden, 2007). Varer, der udbydes på dette marked, er standardvarer, hvilket vil sige varer, som efterspørgere oplever som ens, for eksempel hvede eller benzin. Efterspørgeren har dermed ikke grund til at foretrække en udbyder frem for en anden på baggrund af varens kvalitet eller producent. På den anden side bevirker standardvaren også, at de små udbydere har omtrent samme produktionsomkostninger, forudsat at en af producenterne ikke opfinder nye, omkostningsminimerende produktionsformer, og dermed opnår stordriftsfordele (ibid.). Dette gør, sammen med en stabil efterspørgselspris, at udbyderne alle sætter varen til markedsprisen bestemt ud fra udbud og efterspørgsel. Vælger en producent at sætte prisen over markedsprisen, mister producenten hele efterspørgslen. Omvendt er der ingen grund til at forsøge at afsætte til under markedspris, da den ønskede afsatte mængde 19/75

20 uden problemer altid vil kunne afsættes til netop markedsprisen. Hvis en aktør forsøger at brande sit produkt for at overhale de øvrige konkurrenter, og ydermere lykkedes med det, er der ikke længere tale om en standardvare og dermed ikke tale om fuldkommen konkurrence (ibid.) Markedsfejl Markedsfejl defineres som de situationer, hvor markedet ikke fungerer Pareto-efficient, og der således forekommer efficienstab. Stiglitz identificerer forskellige forhold på velfærdsstatens markeder som deciderede markedsfejl, hvor der er incitament til statslig indgriben. På grund af disse markedsfejl, og givet kravet om Pareto-efficiens, er der næppe noget marked i en moderne velfærdsstat, der kan sige sig fri for alle disse markedsfejl (Stiglitz, 2000) Ufuldkommen konkurrence En af de væsentligste markedsfejl er ufuldkommen konkurrence. Ufuldkommen konkurrence betegner alle andre konkurrenceformer end fuldkommen konkurrence, som er en grundlæggende forudsætning for Pareto-efficiens. Det vil sige konkurrenceformerne monopol, oligopol og monopolistisk konkurrence (Stiglitz, 2000). I det følgende beskrives konkurrenceformerne oligopol og monopol, og hvorfor de medfører et tab af efficiens Oligopol Oligopoler er karakteriseret ved få, store producenter, der dækker hele eller størstedelen af det samlede marked. Både få og store er relativt. Det afhænger af, hvilket marked, der er tale om. Men man regner med et spænd i antal virksomheder på alt imellem 2 (duopol) og en øvre grænse på 5 til 20 (Gaden, 2007). Et fælles kriterium er dog, at hver virksomhed skal være så stor, at den alene kan påvirke markedet ved for eksempel prisregulering eller markedsføring. Dette er i modsætning til fuldkommen konkurrence, da dette marked forudsætter mange små virksomheder, der ikke hver især har mulighed for at påvirke markedet. Oligopol er kendetegnet ved høje ind- og udgangsbarrierer. Det skyldes blandt andet, at der ofte er tale om omkostningstunge goder både i udvikling og produktion, der kræver store faste produktionsanlæg. Et eksempel kunne være flyvemaskiner (ibid.). 20/75

21 På et oligopolmarked handles der typisk med differentierede varer, det vil sige varer, der ligner hinanden, men ikke er helt ens. Det kunne for eksempel være markedet for sodavand, hvor kunden har mulighed for at smage forskel og dermed have forskellige præferencer. Dog er der (strengt taget) ikke den store forskel på for eksempel Coca-Cola og Pepsi, de er nære substitutter, så konkurrencen mellem de to producenter er hård. Oligopol kan også forekomme inden for markeder for standardvarer, som for eksempel benzin. De holder skarpt øje med hinandens prisudvikling og andre tiltag, der har til formål at øge markedsandelen, så der hurtigt kan træffes modforanstaltninger. Samtidig har de få producenter et så solidt tag i markedet, at det er svært for nye producenter at etablere sig (ibid.). Under disse markedsforudsætninger kan et oligopolmarked udvikle sig i forskellige retninger: Aktørerne kan vælge til stadighed at skærpe konkurrencen i ønsket om at opnå større markedsandel. Denne strategi kan, hvis den opdages af konkurrenterne, medføre priskrig og dermed et regulært tab i markedsandel for den enkelte producent. Dette ses illustreret i nedenstående figur: Den knækkede efterspørgselskurve. (Gaden, 2007, p. 177) Her ses det, hvordan en producent, der forsøger at erobre markedsandele ved at sænke prisen, i sidste ende afsætter relationelt mindre og den profit, de kunne have opnået, mindskes, fordi prisnedsættelsen opdages af konkurrenterne. Omvendt kan en producent også trække sine konkurrenter med op, ved at hæve prisen. I den situation vil konkur- 21/75

22 renterne kunne øge deres egen profit ved at følge den hævede pris og derved hæves den generelle pris på et produkt på oligopolmarkedet. I figuren ville det afspejles ved, at kurven knækker opad i stedet for nedad (ibid.). Omvendt kan oligopolmarkedet udvikle sig i den modsatte retning, hvor aktørerne vælger at indgå aftaler på for eksempel pris, sådan at der udvikles karteller. Virksomheder samarbejder og prisfastsætter, som om de er en stor monopolvirksomhed, der sker altså karteldannelse. Konsekvensen bliver efficienstab, da der med fuld konkurrence kunne have været afsat en væsentlig større mængde til en billigere pris til nytte for den samlede velfærd (ibid.) Monopol Monopol betegner den konkurrencetilstand, hvor det kun er en producent, der har markedsherredømmet. Med det forstås, at producenten enten har eneret over hele markedet, eller har så stor en andel af markedet, at de øvrige producenter ikke er i stand til at udøve nogen trussel mod monopolistens dominerende markedsandel. Det er alene monopolisten, der er i stand til at påvirke markedet. Dermed er det selvsagt umuligt for eventuelle nye producenter at etablere sig (Gaden, 2007). På et monopolmarked er der oftest tale om standardvarer, det vil sige varer, hvor der ikke er mærkbar forskel på varer inden for den samme varegruppe. For eksempel på markedet for ris eller hvede. Dermed er der heller ikke tale om varer, der let lader sig substituere (ibid.) Efficienstab ved monopol Når monopolet hersker, sker der et tab i efficiens. Monopolisten reducerer den producerede mængde med henblik på at maksimere indtjeningen, da efterspørgslen, og dermed betalingsvilligheden, er højere end den producerede mængde. Dermed kan varen sælges dyrere. Det betyder, at den mængde, der kunne have været solgt under fuldkommen konkurrence, går tabt, og dermed sker der et velfærdsmæssigt efficienstab (Gaden, 2007). 4.2 Valg og kritik af projektets økonomiske teorier I besvarelsen af første arbejdsspørgsmål benyttes teori om markedsfejl, som den er formuleret af den keynesianske økonom Josef Stiglitz. Teorien om markedsfejl benyttes til 22/75

23 økonomisk analyse både inden for ny-neoklassisk økonomisk tænkning og tilhængere af den keynesianske skole (Mankiw, 2009). Vi har valgt Stiglitz tilgang til markedsfejlanalysen, da keynesiansk ontologi, i modsætning til neoklassisk, har lighedspunkter med kritisk realistisk ontologi (Buch-Hansen, 2012). Dette er vigtigt for os rent videnskabsteoretisk, da kritisk realisme stiller sig kritisk overfor anvendelsen af positivistiske forskningsmetoder inden for samfundsvidenskaberne 1. Neoklassisk økonomisk teori tilstræber netop at bedrive sådan en positivistisk samfundsvidenskab ud fra naturvidenskabeligt forbillede. Det ses blandt andet, når man med udgangspunkt i mikroøkonomiske modeller, der baseres på grundantagelser om et enkelt individs formodede rationelle økonomiske adfærd, blot ganger op for at kunne sige noget generelt om samfundets nationaløkonomi (Jespersen, 2001). Dette forsøg på at reducere menneskers adfærd til lukkede systemer for at kunne producere generelle lovmæssigheder, er ifølge keynesianismen dybt problematisk, da forskellige individers handlinger netop ikke er ens, og dermed kan man ikke benytte et mikroøkonomisk afsæt for at sige noget om alle markeder. Erkendelsen af at samfundet og dermed samfundsvidenskaberne er foranderligt og ikke består af en ensartet masse af Economic Men, man kan bygge love ud fra, er en overbevisning keynesianerne deler med kritisk realisme. Samfundet er et åbent system, let påvirkeligt og utilregneligt, da det er en menneskeskabt konstruktion. Som nævnt ovenfor er markedsfejl-teorien bredt anerkendt og anvendt, når relationen mellem staten og markedskræfterne analyseres. Dette er med til at gøre teorien egnet til projektets problematik, da der er meget sparsomme oplysninger omkring vores problemstilling. Det har derfor ikke været muligt at finde teori, der mere specifikt adresserer det danske marked for handel med medicin til private. Ydermere tilbyder teorien sig som et godt redskab i vores søgen på årsagsforklarende sammenhænge, da den stiller et begrebsapparat til rådighed, der udmærket kan anvendes på vores genstandsfelt. Derfor anser vi denne teori som anvendelig. 1 Se afsnit /75

24 Ud fra et videnskabsteoretisk standpunkt kan man kritisere, at vi baserer vores analyser af markedet på grundlæggende mikroøkonomiske antagelser, som idealet om fuldkommen konkurrence og de rationelt handlende aktører. Havde analysen haft et makroøkonomisk sigte, ville dette forhold have været et stort problem, jævnfør Keynes kritik af den neoklassiske skole. Men vi koncentrerer os om et enkelt marked Sertralinmarkedet. I vores analyse begrænser problemet vedrørende anvendelse af mikroøkonomisk analyse sig til, at vi benytter begrebet fuldkommen konkurrence og de rationelt handlende aktører. Derfor er vi i den del af analysen bevidste om, at vi sammenligner et virkeligt marked med stærkt forsimplede teoretiske modeller, og at fuldkommen konkurrence blot fungerer som et idealiseret referencepunkt, for at komme nærmere en forståelse af hvilken type marked, Sertralin-markedet er. Vi deler ikke grundantagelse med positivisterne om, at social aktivitet kan behandles inden for naturvidenskabens snævre rammer. Vi benytter os dog alligevel af teorier, som er fremkommet efter positivistisk forbillede. Derfor er vi ekstra bevidste om, at de resultater, vores egen analyse frembringer, ikke er et udtryk for lovmæssigheder. 4.3 Rational Choice- teorien Rational Choice-teorien er udviklet som et modsvar til de strukturalistiske teorier, som er kendetegnet ved, at strukturerne determinerer, hvordan aktørerne handler. Rational Choice-teoretikerne mener, at det grundlæggende problem ved de strukturalistiske teorier er, at de fratager mennesket dets handleevne og gør det til en handlingslammet marionetdukke (Torfing, 2005). Rational Choice-teori er kendetegnet ved, at: de forskellige aktører altid har fuld information. aktørerne træffer beslutninger ud fra en rationel logik om at få deres egne præferencer igennem. præferencerne er fastlagt på forhånd. aktørerne er styret af et mål/middel rationale. En traditionel Rational Choice-analyse tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 24/75

25 Er samtlige mål opstillet? Er alle alternativer opstillet? Er alle alternativers konsekvenser opstillet? Er der sket en sammenligning af alternativerne? Er der valgt det optimale alternativ? (Winter, 1991) Bytte-teori Bytte-teoriretningen er en teoriretning, der hænger sammen med Rational Choiceteorierne. Man fokuserer på, hvad alternativerne er, hvad konsekvenserne af alternativerne er, og hvad den samlede værdi bliver. Bytteteorien bygger på antagelsen om, at politikere forfølger egne interesser og ønsker at skabe koalitioner for at følge disse interesser bedst muligt (March, 1995). En koalition kan bygge på fælles interesser og varierer alt efter de enkelte politikeres interesser. Processen, hvor en politik bliver skabt, foregår gennem forhandling, koalitioner og bytte. Beslutningen bliver truffet ud fra hvilken løsning, der tjener politikerens egne interesser bedst. Bytte-teorien er neutral i forhold til politiske interesser og lægger ikke et normativt syn på interesser. Politikernes interesser ses som fastlagte og eksogene og ikke som skabt af systemet. I dag ved man dog godt, at det er umuligt at opnå fuld viden om alle alternativer, og at det ville koste mange penge. Derfor handler det grundlæggende om at få nok viden om alternativer til at træffe en beslutning. Når det marginale udbytte er lig marginalomkostningerne stopper indsamlingen af viden, og beslutningen træffes. Et grundvilkår for denne teori er, at der er konflikt mellem de forskellige politikeres interesser, og politikerne derfor er villige til at handle amoralsk for at få deres interesser igennem (ibid.) Hvordan får en politiker sine interesser igennem? En politikers mulighed for at få egne interesser igennem er betinget af: 1. hvad politikerens interesser går ud på. 2. hvad politikeren kan bytte med. 3. hvilke politiske rettigheder, vedkommende har. 25/75

26 Politiske ønsker, som er lig med andre politikeres ønsker, er lettere at få igennem. Jo mere politikeren har at bytte med og jo mere politisk magt, vedkommende har, jo bedre står politikeren i en forhandlingssituation. Derudover er en begrænsning også, hvilke rammer processen skal foregå indenfor (March, 1995). Et rationale bag bytte-teorien er, at nogle grupper er stærkere end andre, det vil sige, at de har mere magt og mere at bytte med, og kan derfor ende med at påtvinge andre grupper en løsning, de egentlig ikke ville have. Individer i et rationelt byttesystem søger grundlæggende det bedst mulige udbytte på grundlag af egne præferencer og ressourcer. Det foregår i et politisk system, som er bestemt af regler og rettigheder (ibid.) Kritik af Rational Choice og bytte-teori Rational Choice-teoriens grundlag er mikroøkonomisk teori. Rational Choiceteoretikerne har ikke formået at tage højde for kritikken af den mikroøkonomiske teori om, at der ikke altid er fuld information, og at individer ikke altid har fuld beslutningskapacitet. Derudover kan præferencer ændre sig på grund af manglende muligheder for handling. Samtidig bliver Rational Choice kritiseret for, at præferencer, rationalitet og information kommer indefra aktøren, hvor andre teorier hævder, at disse er bestemt udefra. Et andet kritikpunkt er, at mennesker ikke altid styres af deres rationelle sans, men også af moral eller drifter (Torfing, 2005). Bytte-teorien har formået at tage højde for, at fuld information ikke altid er en mulighed. Men et af problemerne ved det bytteorienterede system er, at det ikke nødvendigvis giver Det gode samfund, da der ikke eksisterer nogen moralske kriterier. En anden kritik går på, at selvinteressen måske ikke er en gave, men derimod en begrænsning, når man skal finde det fælles bedste (March, 1995). 4.4 Institutionel teori Definition af institutioner En institution dannes ud fra faste rammer, der lærer aktørerne mønstre for samhandlen, som derved bliver relativt stabile. Det udmunder i en fast social praksis, som aktørerne handler efter. Aktørerne reproducerer strukturerne ved at gentage det faste handlemønster, aktørerne selv har skabt (Torfing, 2005). 26/75

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 15 Baggrund: Mankiw & Taylor kapitel 16 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Industriøkonomi Imperfekt konkurrence

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Udlicitering. - Begrundelser og virkninger

Udlicitering. - Begrundelser og virkninger Udlicitering - Begrundelser og virkninger Roskilde Universitetscenter Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, hus 22.1 3. semester projekteksamen januar 2008 disse forbandede Licitationer Hvo som tror,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Har din medicin skiftet navn?

Har din medicin skiftet navn? Har din medicin skiftet navn? Substitution betyder erstatning for. På apoteket betyder substitution, at den samme medicin kan have forskellige navne og forskellige priser. I denne brochure kan du få en

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Navn: Studienummer: Anders Wraae Nielsen 49123 Bertram Nikolai Voss 49264 Michael Fini Henriques

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi Markedsformer Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10 Efterspørgsel og afsætning Efterspørgsel dækker et eller flere behov hos en eller flere kundegrupper på et eller flere markeder Afsætning vedrører

Læs mere

Langsigtede økonomiske planer

Langsigtede økonomiske planer Langsigtede økonomiske planer En undersøgelse af Vækstplan DK Pernille Thor Bastiansen og Daniel Lützen 27-05-2013 Vejleder: Peter Nielsen 1 Indhold Kapitel 1: Indledende afsnit... 1 1.1 Motivation...

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Mikroøkonomi Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikroøkonomi 2. udgave

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Markedsafgrænsning i praksis

Markedsafgrænsning i praksis Markedsafgrænsning i praksis Young Competition Law Professionals, 24. august 2017 Louise Kastfelt, Souschef, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agenda 1. Rammen for markedsafgrænsningen 2. Markedsundersøgelser

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere