Eksistentiel psykoterapi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksistentiel psykoterapi"

Transkript

1 Eksistentiel psykoterapi ved psykoterapeut og professor Irvin D. Yalom En introduktion af Michael Wolffhechel I sin bog Existential Psychotherapy ( Eksistentiel psykoterapi ) fra 1980 gennemgår den amerikanske psykoterapeut og professor emeritus ved Stanford Universitetet, Irvin D. Yalom, hvad han kalder de fire ultimative anliggender, som regulerer menneskelivet: Angsten for døden, friheden, isolationen og meningsløshed. Denne introduktion gennemgår så tro som muligt hans synspunkter. Enhver gengivelse vil imidlertid uundgåeligt blive en personlig tolkning af hans tanker, og denne tekst skal derfor ledsages af en varm anbefaling om at læse hans bog. Den er skrevet i et spændende og læsevenligt sprog og er ganske enkelt fremragende. Man går fra den klogere. Yalom befinder sig i et univers mellem psykoanalyse og filosofi. Man kan argumentere for, at hans synspunkter har samme sandhedsværdi som filosofiske anbringender. Ingen eller alt. Forståelse af hans tanker og kritisk stillingtagen nødvendiggør således en villighed til at forlade sig på det intuitive og følge argumenternes overbevisningskraft. Til det formål inddeler han vores virkelighed i nogle ultimative anliggender ; Angsten for død, frihed, isolationen og meningsløshed. Vores erkendelse af disse ultimative anliggender regulerer alle sider af vores menneskeliv, og ligger i sidste ende til grund for alle vores handlinger og følelser. Indledning Yalom definerer eksistentiel psykoterapi som en dynamisk tilgang til terapi, som stiller skarpt på problemstillinger, der bunder dybt i menneskets eksistens. Mennesket er konfronteret med nogle grundlæggende temaer der følger uundgåeligt af menneskets eksistens i verden. I én forstand er det ikke svært at erkende disse vilkår. Metoden er dyb personlig refleksion og betingelserne enkle: ensomhed, stilhed, tid og frihed fra de daglige afledninger. Yalom opstiller fire ultimative anliggender: Døden: Vi eksisterer nu, men en dag vil vi ophøre med at eksistere. Friheden: Vi opfatter almindeligvis friheden som et entydigt positivt begreb, men frihed er også forbundet med rædsel og fraværet af ydre struktur. Med friheden følger bevidstheden om, at den enkelte har det fulde ansvar for er ophav til sin egen verden, sit livsmønster, sine valg og sine handlinger.

2 Den eksistentielle isolation: Angsten for afskårethed fra såvel levende væsener som omverden. Uanset hvor tæt vi kommer på hinanden, vil der altid være et sidste, uoverstigeligt svælg; hver og én træder vi alene ind i livet og må forlade det alene. Meningsløshed: Når vi skal dø, når vi selv skaber vores verden og når vi i sidste ende er alene i et indifferent univers, hvad er da meningen med livet? Kan vi selv skabe mening i et meningsløst univers? Eksistentiel psykodynamik kredser om disse fire ultimative anliggender, og de bevidste og ubevidste frygtforestillinger og bevæggrunde, de hver især avler. Døden Døden minder ikke så lidt om en bestemt type foredragsholder, ifølge forfatteren John Fowles, Man hører kun rigtigt efter, når man sidder på forreste række. Det er ikke nemt at formidle en erkendelse af personlig død. Vores forsvarsmekanismer stikker dybt, og vi finder hurtigt veje at glatte spørgsmålet ud og undvige emnet. F.eks. er det enkelt at konstatere, at der ikke eksisterer liv uden død; eller at jeg dør lidt, mens jeg skriver disse ord, lige så vel som du dør lidt, mens du læser dem. Alligevel virker sådanne konstateringer ofte enten for voldsomme eller for banale. Yalom opfordrer til alligevel at tage kampen op. Lige så svær og angstprovokerende tanken om personlig død er, lige så megen energi og mulighed for autentisk væren rummer bevidstheden og erkendelsen om personlig død. Yalom udtrykker det med disse ord: Døden som fysisk realitet tilintetgør mennesket, men forestillingen om døden frelser det. Begiver du dig ud på rejsen, har du mulighed for at opdage en kilde til dyb personlig indsigt og autentisk forandring. For det første kan dødsbevidstheden virke som en grænsesituation, der kan foranledige en radikal ændring af livsperspektivet; for det andet er døden en primær kilde til angst, der kan ligge bag mange selvpålagte begrænsninger. Med grænsesituation forstås en hændelse, en uafrystelig oplevelse, som slynger os ud i en konfrontation med vores eksistentielle situation i verden. At blive konfronteret med vores egen død er den ultimative grænsesituation, der virker så stærkt, at den kan afstedkomme en gennemgribende ændring af vores måde at være til på. Fra en opslugthed af det ligegyldige til en bevidst, reflekteret og forandret proportionalitetssans. Mange kræftpatienter beretter fx om, at de har opdaget, at de kun lever i nuet og at livet ikke kan udskydes til fremtiden. Og du får ikke forlænget spilletid for den tid, du ikke har brugt, som nogle inderligt erkender. Ifølge Heidegger kan grænsesituationer få os til at rykke fra en tilstand af værensglemsel til værensbesiddelse. Værensglemsel er hverdagens tilstand, hvor man er optaget af, hvordan tingene er. I denne tilstand ses verden som et separat objekt, vi kan analysere og måle hvordan hænger sammen.

3 I en tilstand af værensbesiddelse er man ikke optaget af, hvordan tingene er, men at de er. I stedet for at besvare hvordan er fokus i denne tilstand at finde spørgsmål og blive bevidst om så mange valg som muligt. I denne ontologiske tilstand, er man opmærksom på, at man også skaber sin væren. Heidegger mener, det åbner for fuld erkendelse af sig selv i form af en autentisk tilstand, hvor man vedkender sig sine muligheder og begrænsninger; og ser den absolutte frihed og intethed i øjnene. At erkende døden kan med andre ord give grobund for proportionalitet og motivationen til at handle. Dødserkendelse er ikke en fjende, men en forbundsfælle i vores stræben mod personlig integration og modenhed. Det kan flytte os fra en modus præget af hverdagens trivialiteter til at leve mere formålsrettet og autentisk, hvor vi på ægte vis stiller spørgsmål til os selv og de basale ønsker af vores liv. Men erkendelse af personlig død er også så overvældende og angstprovokerende, at vi benytter enhver undskyldning til at holde os spørgsmålet fra livet. Døden er også en primær kilde til angst. For at kontrollere og dæmpe vores angst, overfører vi angsten for det ukendte til frygt for det kendte. Denne frygt kan antage alle mulige former. Fra enkle gøremål som frygt for at flyve eller tage elevator til mere betydningsfulde valg. At binde sig har fx undertoner af noget endeligt, og mange mennesker kan ikke falde til ro i et varigt forhold, fordi det synes at signalere, at løbet er kørt, og at det er slut med mulighederne og de gyldne drømme om stadig opstigning. Fælles for alle former er, at man overfører sin angst for døden til noget, man bedre kan styre. Dødsangsten er ikke tillært, men melder sig tidligt i livet og er med til at forme en central del af personlighedsstrukturen og opbygningen af flere psykiske forsvarsforanstaltninger. Ved at udvikle en forestilling om døden kan disse sekundære følelser skilles fra den egentlige hjælpeløshed overfor dødens uundgåelighed. Dette fænomen ses ofte hos døende mennesker, der genvinder en følelse af magt og kontrol ved at vælge at styre de aspekter af deres liv, de faktisk kan få indflydelse på. Og selv når man synes at have mistet kontrollen over alt andet, har man stadig magt til at ændre holdningen til sin skæbne. Vores to grundlæggende forsvarsstrategier mod døden er troen på egen særlighed og troen på den endelige frelser. Troen på egen særlighed: På det bevidste plan vil ingen nægte, at eksistensens elementære grænser gælder lige fuldt for os som for alle andre. Men et sted dybt, dybt nede tror hver eneste af os, at dødelighedens lov nok gælder for alle andre, men bestemt ikke for os selv. En anden forsvarsstrategi er troen på en kraft eller et væsen, der i sidste instans vil redde os. Denne tro går tilbage til de tidligste kulturer, der aldrig har ment, at mennesket var alene i en indifferent verden. Troen på en udefrakommende frelser behøver dog ikke være funderet i et overnaturligt væsen. Vi kan også sætte vores lid til et højere formål, en sag, en karismatisk leder mv. Troen på en udefrakommende frelser er dog mindre effektivt end troen på egen særlighed og bryder nemmere sammen. Det virker også begrænsende for individet og rummer den største fare af alle at miste sig selv i sin søgen efter svaret på livet i omverdenen. Vores søgen og tro på at hjælpen er derude et sted, kan lede til alle mulige personlige begrænsninger, hvor man gerne ofrer små og store friheder for at kunne bevare illusionen om den store frelser udefra. For

4 Yalom er det et centralt motiv, at ethvert menneske må indse, at der kommer et tidspunkt, hvor ingen forklaringer, perspektiver eller udefrakommende faktorer kan give os et skjold mod dødens skæbne. Vi kan blive arbejdsnarkomaner med en underforstået overbevisning om, at vi kommer frem, når videre og arbejder os op. Ved at projicere os selv ud i fremtiden, ved at lægge planer og være på vej til at blive til noget kan vi holde døden på afstand. Men projektet er dødsdømt. På et tidspunkt opdager vi alle, at vi er færdige med at blive voksne og i stedet er ved at blive gamle Indtil da kan livet have virket som endeløs stigning, hvor horisonten var fjern. Pludselig er man nået op på bakkekammen, hvorfra det synes at gå jævnt nedad med døden ventende for enden. Ganske vist i det fjerne, men dog ikke længere end at den kan øjnes. Som John Donne sagde: Spørg derfor ikke hvem klokkerne ringer for. De ringer for dig. Ingen, der kaster sig ud i en større selvransagelse, kommer uden om døden, for det er en af den modne voksnes hovedopgaver at komme overens med forfaldets og svækkelsens kendsgerninger. Når illusionen om udødelighed brister, føler mange mennesker, at havde de blot vidst, virkelig vidst dette noget før, ville de have levet deres liv anderledes. Men formår du at udvikle en sund og reflekteret holdning til døden, øger du din livsappetit og dine muligheder for at føle, at du har fået noget ud af livet. At have brugt livet godt, fungerer som et værn mod dødsangsten. Nietzsche satte sagen på spidsen: Det, der er blevet fuldkomment, alt hvad der er modent, ønsker at dø. Alt hver der er umodent ønsker at leve. Alt som lider, ønsker at leve, at det kan blive modent, muntert og længselsfuldt længselsfuldt efter alt hvad der er fjernere, højere, lysere. Der skal ikke nødvendigvis 40 års helt, integreret liv til for at kompensere for 40 års skyggeliv. Selv få intense dage kan afstedkomme en eksistentiel forandring, hvor man med tilbagevirkende kraft kan indgyde helt sit liv mening. Yalom omtaler to øvelser, der kan øge forestillingen om død og endelighed, og som næsten altid fremkalder stærke og dybe reaktioner. Øvelse: Tegn en ret linie på et stykke blankt på papir. Den ene ende står for din fødsel, den anden for din død. Sæt et kryds dér, hvor du befinder dig nu. Mediter over det i fem minutter. Øvelse til af-identifikation: Udfyld 8 kort med hver sit betydningsfulde svar på hvem du er. Arrangér kortene efter betydningsfuldhed så de mest perifere ligger øverst og de mest centrale nederst. Gå bunken igennem. Brug 2-3 minutter på hvert kort og funder over, hvordan det ville være at give afkald på den pågældende attribut. Friheden Friheden er et andet ultimativt anliggende. Vi higer efter frihed, og frygter den når den kommer og for at slippe for at træffe et valg, kan vi være villige til at acceptere de uhyrligste alternativer.

5 En patient, der sad fast i en særdeles selvdestruktivt forhold, sagde: Jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke få mig selv til at gøre forholdet forbi, men jeg ville ønske, jeg greb ham i at gå i seng med en anden kvinde, så jeg blev i stand til at bryde med ham. Yalom opdeler frihed i ansvar og vilje. Ansvar At være ansvarlig er at være det ubestridte ophav til en begivenhed eller et objekt, sagde Sartre. At være sig sit ansvar bevidst om, at man skaber sit eget jeg, sin skæbne, sin livssituation, sine følelser og i givet fald sine lidelser. Heidegger og senere Sartre udforskede ansvarets betydning for den enkeltes væren. Heidegger refererede til individet som dasein for at understrege den menneskelige værens iboende dobbelthed. Den enkelte er der (da), men han eller hun skaber også det, der er der. Jeg et er et dobbeltvæsen: Det er et empirisk jeg (et objektivt jeg, noget, der er der, et objekt i verden) og et transcendentalt (konstituerende) jeg, som skaber eller konstituerer (dvs. er ansvarligt for) sig selv og omverdenen. Anlægger man denne dobbelte vinkel på menneskets væren at det er både skabt og skabende forbindes ansvar uløseligt med frihed. Ansvar forudsætter simpelthen frihed, idet ansvarsbegrebet ikke giver mening, hvis ikke den enkelte har sin frihed til at konstituere verden på en hvilken som helst af alle mulige måder. Universet er kontingent, dvs. vilkårligt; alt, hvad der er, kunne også have været skabt anderledes. Sartres opfattelse af friheden er vidtgående: Mennesket er ikke alene frit, det er dømt til frihed. Og denne frihed rækker videre end til at være ansvarlig for verden (dvs. for at indgyde verden betydning): Vi er også eneansvarlige for vores eget liv; ikke blot for det, vi gør, men også for det, vi undlader at gøre. Sartres pointe er ikke moralsk: Han siger ikke, at jeg burde gøre noget andet, men han siger, at det, jeg rent faktisk gør, er mit ansvar. Det er dybt skræmmende at erkende, at man skaber (er ansvarlig for) sig selv og sin verden, og at være sig sit ansvar bevidst. Tænk på, hvad det indebærer. Intet i verden har anden betydning end den, man selv skaber. I det perspektiv er vores eksistens blot en kosmisk ligegyldighed. Der er ingen regler, ingen etiske systemer, ingen værdier; ingen form for ydre instans eller autoritet at henvise til; ingen storslået plan med universet. Som Sartre ser det, er der kun én skaber: den enkelte selv. Mennesket er den skabning, hvis projekt er at være gud, som han siger det. Frihed væver sig ind i alle dele af vores liv. Det skræmmende ansvar der følger med friheden er også et ultimativt livsanliggende, som vi udvikler forskellige former for psykiske forsvar imod. Tvangsmæssighed: Et udbredt dynamisk forsvar mod ansvarserkendelsen er at skabe en indre verden, hvor man ikke kender til friheden, men lever under en uimodståelig, jeg-fremmed magts herredømme (er i ikke-mig s vold ). Ansvarsforskydning: Ved at skyde ansvaret over på en anden undgår mange mennesker at tage personligt ansvar. Ansvarsfornægtelse: det sagesløse offer: Man kan også opfatte sig selv som uskyldigt offer for begivenheder, man ofte selv (uafvidende) har foranlediget.

6 Ansvarsfornægtelse: at miste besindelsen: En anden måde at slippe for ansvaret på er at blive midlertidigt ude af sig selv. Undgåelse af selvstændig adfærd: Man forbløffes over de muligheder, vi forspilder som mennesker, og hvad vi er villige til at stille os tilfredse med. Men accepten af det bestående og udefrakommende kan være mindre angstprovokerende end alternativet: At vedkende sig sit personlige ansvar og opgive troen på den endelige frelser. Selvfølgelig kan man argumentere for, at ethvert valg må ses i dets kontekst. Er du ved at drukne i en dyb swimmingpool, har du ikke mange valg. Men selvom du står i vand til halsen, har du friheden til at vælge, hvordan du tager situationen. Det er ikke bare en strid om spidsfindigheder. Selvom det kan virke grotesk at tale om en druknendes frihed, er princippet bag særdeles vigtigt. Det, der frem for noget udmærker os som mennesker, er vores holdning til den situation, vi er sat i. Det kan ikke nægtes, at miljøet, arveanlæggene eller tilfældet spiller en rolle i vores liv. De omstændigheder, der begrænser os, er indlysende: Sartre taler om en modgangskoefficient. Vi møder alle uomgængelig modgang, som indvirker på vores tilværelse. De givne omstændigheder fysiske handicap, utilstrækkelig uddannelse, dårligt helbred kan fx hindre os i at finde et job eller en partner, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har noget ansvar (eller valg) i situationen. Vi er stadig ansvarlige for, hvad vi stiller op med vores handicap; for vores holdninger til dem; for den bitterhed, vrede eller nedtrykthed, der føjer sig til den oprindelige modgangskoefficient og gør den så meget større, at vi bukker under for handicappet. At erkende og acceptere det udefra givne (modgangskoefficienten) er ikke ensbetydende med at forholde sig passivt til sit ydre miljø. Men fuld ansvarsvedkendelse indebærer både, at man indgyder verden mening, og at man har friheden til og ansvaret for at ændre sine ydre vilkår, når det er muligt. At være ansvarlig for, hvordan man forholder sig, indebærer ikke nødvendigvis (selvom Sartre ville hævde det) også at være ansvarlig for, hvad man føler, men det indebærer, at man er ansvarlig for, hvordan man stiller sig til sine følelser. At vække sin ansvarsbevidsthed er også at vække skyldfølelsen. Bevidsthed om modsætningen mellem, hvad man er, og hvad man kunne være, skaber en strøm af selvforagt, som man må kæmpe med hele livet igennem. Når vi hører samvittighedens stemme (dvs. den stemme, der kalder os tilbage til vores egentlige eller autentiske livsmodus), er vi altid skyldige i den udstrækning, vi har forsømt at realisere vores autentiske potentiale. Otto Rank skrev, at når vi hindrer os selv i at folde os helt ud, føler vi os skyldige på grund af det ubrugte liv, det ulevede liv i os. Kafka kommer spørgsmålet på spidsen i Processen. Historien begynder: Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret. Umiddelbart ser Josef K ud som offer for et bureaukratisk og autoritært system, men ses historien som en metafor for menneskets eksistentielle livsvilkår, er Josef K. skyldig: Skyldig i sit ulevede og ensomme liv. Historiens mest illustrerende episode foregår, da Josef K. spørger en præst, om han kan leve uden for processen. Præsten svarer med en lignelse, om en mand fra landet der søgte adgang for retten. Ved ankomsten til retsbygningen blev han fortalt, at han var velkommen til at gå ind, men at der var flere døre bag indgangsdøren, der var bevogtet af stadig mægtigere dørvogtere. Manden besluttede sig for at vente og se tiden an i håbet, at der kom andre han kunne følges med. Efter at have ventet i årevis og nu gammel og

7 svækket på sit dødsleje, spørger han dørvogteren, hvordan det kan være, at han er den eneste, der har bedt om adgang til retten i alle disse år? Dørvogteren går tæt på den gamle mand og råber ind i hans ører, da hans hørelse også er svækket: Der var ingen andre end dig, der kunne få adgang her, thi denne indgang var kun bestemt for dig. Nu går jeg hen og lukker den. Historien er gribende, men hvordan finder man frem til sit potentiale, sin autentiske væren? Hvordan kan man vide, at man har forvildet sig væk fra det? Heidegger m.fl. vil svare i kor: Ved hjælp af skyldfølelsen! Ved hjælp af angsten! Ved hjælp af samvittighedens stemme! De er enige om, at eksistentiel skyldfølelse er en positiv, konstruktiv kraft, en vejviser, der kalder mennesket tilbage til sig selv. Vilje Ansvarsvedkendelsen i sig selv er ikke lig med forandring; den er kun første skridt i forandringsprocessen. Med ansvarsvedkendelsen er du trådt ind i beslutningens forhal. Ved at handle griber man ud over sig selv, for handling implicerer et samspil med den fysiske og sociale omverden. Handling behøver ikke være forbundet med store eller blot synlige bevægelser. En lille gestus eller et blik kan være en handling af allerstørste vigtighed. Der er to sider af det at handle: At handle, og modstykket, ikke at handle, som kan være en lige så vigtig handling fx når man ikke gør, som man plejer; ikke propper sig med mad; ikke udnytter andre; ikke er uærlig. I sin enkle form lyder kuren til at handle autentisk: Når du er blevet bevidst om, hvad det gode er for dig, skal du blot vælge det! Du ved selv, hvilken adfærd der er ved at gøre det af med dig. Så gør noget ved den, for pokker! Disse formaninger forårsager desværre sjældent varige ændringer. Lige så vel som andre ikke kan spise ens mad for en, sove ens søvn for en, eller dø ens død for en, er vi alle nødt til selv at nå erkendelsen. Gode råd og formaninger kan motivere refleksion, men det virkelige arbejde tilbagestår altid i hver og en af os. Vi kan ikke finde et uangribeligt og meningsfuldt svar om individuel frihed ved at søge hos en ekstern autoritet. En analyse af processen forvirres af, at den villen og vilje svaret indeholder, i mange tilfælde ikke opstår i kraft af en bevidst viljesakt. Forandringen sker på et underjordisk niveau. Farber siger herom, at der er to viljesdomæner. Det bevidste domæne hvor vi oplever en faktisk valgsituation og kan overveje vores muligheder. Det volder ikke de store problemer at beskrive dette viljesdomæne. Det andet viljesdomæne er det ubevidste domæne, hvor man kun i bagklogskabens lys kan finde en årsagssammenhæng og slutte sig til en begivenhed. Vilje er menneskets evne til at påbegynde, til at forandre sig, fordi det selv er en begyndelse. Vi påbegynder noget i kraft af ønsket og gennemfører det i kraft af valget. Det betyder, at vi skal give adgang til vores længsler. Uden kontakt med vores ønsker, kan vi ikke projicere os selv ud i fremtiden og muliggøre den ansvarlige vilje. Det ønske, vi når frem til, efterfølges af selve viljesprocessen, der implicerer engagement og forpligtelse for at nå frem til en beslutning. Ønsket Et menneske bliver automatisk bedre til at ønske, hvis det lærer at føle. At føle er en forudsætning for at ønske. Hvis ens ønsker er begrundet i noget andet end følelser fx rationelle overvejelser eller moralske

8 påbud er de ikke længere ønsker, men normer om, hvad man bør og skal, og man afskærer da kontakten med sit autentiske jeg. Et ønske er at springe ind i fremtiden, og man må betænke de fremtidige konsekvenser af at omsætte sit ønske til handling. Beslutning Med bevidstheden om et ønske træder man ind i beslutningens forhal. Beslutningen slår bro mellem ønske og handling. At beslutte noget vil sige at forpligte sig på et handleplan. William James, som tænkte dybt over, hvordan vi træffer beslutninger, opstillede fem typer beslutninger: Den fornuftsdikterede beslutning hvor vi overvejer argumenterne grundigt og opstiller et rationelt valg. Vi tager denne type beslutninger med en følelse af at vælge helt frit. Den villede beslutning: En villet og svær beslutning forbundet med en følelse af indre kraftanstrengelse. Denne type er sjælden; de fleste beslutninger bliver truffet, uden at det kræver nogen større indsats af os. Den flydende beslutning hvor alternativerne virker lige gode, og vi bliver trætte af eller frustrerede over at skulle beslutte os. Vi beslutter os da ved at lade os flyde med af en strøm af tilsyneladende tilfældige ydre omstændigheder. Den impulsive beslutning hvor vi føler os ud af stand til at beslutte os, og afgørelsen virker lige så tilfældig som den flydende beslutning. Men den impulsive beslutning kommer indefra. Vi handler automatisk og ofte impulsivt. Den perspektivændrings-baserede beslutning. Denne type beslutning træffes ofte pludseligt og som følge af en betydningsfuld ydre oplevelse eller indre forandring (fx sorg eller angst), der fører til et vigtigt perspektivskift eller ændring af ens inderste væsen. Beslutninger er meget dyre, som en terapeut engang sagde til en patient, der ikke kunne beslutte sig: De koster én alt andet. Wheelis udtrykker det ved hjælp af følgende billede: Nogle mennesker kan drage sorgløst gennem livet ved at rykke frem i blinde i den overbevisning, at de har fulgt hovedvejen, og at det kun er biveje, der har krydset den. Men har man sin bevidsthed og forestillingsevne med på færden, undgår man ikke at blive berørt af erindringen om de korsveje, man aldrig vil møde igen. Nogle mennesker bliver siddende ved korsvejen uden at gå i nogen af retningerne, fordi de ikke kan gå i dem begge, mens de klynger sig til illusionen om, at hvis de bliver siddende længe nok, vil de to veje smelte sammen til én, så de kan betræde dem begge. Modenhed og mod består for en stor del af evnen til at træffe sådanne fravalg og visdom for en stor del af evnen til at finde veje, der gør det muligt at give afkald på så lidt som muligt. Modet og visdommen kommer med erkendelsen af sin eksistentielle skyldfølelse og ansvar. Dette ansvar er et tveægget sværd: Hvis man tager ansvaret for sin livssituation og beslutter sig for at forandre sig, vedgår man også, at man er eneansvarlig for sit hidtidige fejlslagne liv og kunne have forandret sig for længe siden. Man må så at sige blive mere beskidt, inden man kan blive ren.

9 Er man ikke parat til at blive mere beskidt og træde ind i den autentiske væren, udvikler man måder til at fortrænge beslutninger: Udskydelse: Den mest åbenlyse metode til at undgå at træffe en beslutning er at udskyde den. Alle kender til at være i tvivl og vælge denne løsning nogle i en grad, så de tripper forpinte frem og tilbage i evigheder foran beslutningens dør. Reduktion af omkostningerne: Så meget har jeg nok ikke brug for det! Det gør det nemmere at acceptere et fravalg, hvis man overbeviser sig selv om, at man ikke skal give afkald på så meget. Nedvurdering af det fravalgte: Oplevelsen af frihed (og ubehaget derved) øges, når alternativerne i forbindelse med en beslutning opfattes som omtrent lige attraktive. For at beslutningsprocessen ikke skal blive skræmmende, nedgør man det ene alternativ ved på et ubevidst plan at forstørre ubetydelige forskelle på de to nogenlunde lige valgmuligheder så meget op, at valget mellem dem bliver både oplagt og smertefrit. Uddelegering af beslutningen til en anden: En måde at undgå ansvarets byrde og bevidsthed og konfrontation med vores fundamentale isolation er, at hvis man kan overtale en anden til at træffe beslutningen for sig. Erich Fromm fremhæver gang på gang, at vi mennesker altid har haft en udpræget ambivalent holdning til frihed. Vi kæmper indædt for friheden, men griber villigt lejligheden til at afstå den til et totalitært regime, der lover at lette os for frihedens og ansvarets byrde. Hvis en anden træffer beslutningen, synes vi også, vi slipper for arbejdet og det virkelige ansvar med at få den til at fungere. Overladelse af beslutningen til en ydre instans: Denne instans kan tage flere former, fx som regler fra det religiøse (overnaturlige) eller juridiske (rationelle) domæne. En tredje version beskrives af Luke Rhinehart i romanen Terningemanden, hvor hovedpersonen lader alle beslutninger være op til tilfældet. De nævnte handlemåder giver lindring for konfrontationen med friheden og det personlige ansvar, men prisen er en smerte i maven over tabet og savnet af de muligheder, der glider forbi. For at imødegå vores medfødte drift mod at sætte os selv igennem, mod at beherske vores omgivelser, mod at blive til det, vi har anlæg for at blive og frisætte viljen, er man nødt til at blive bevidst om, at man hele tiden træffer beslutninger på alle områder. Man kan ikke ikke-beslutte. Fuldt ud at vedkende sig, at man hele tiden træffer beslutninger, er at forholde sig på en autentisk måde til sin eksistentielle situation. Undviger man det valg betaler man en pris i form af en svækket selvfølelse og selvforagt. For at kunne holde af sig selv må man optræde på en måde, man kan se op til. En uværdig måde at træffe beslutninger på øger kun selvforagten. Det er særdeles svært at komme af med sine skyldfølelser i forbindelse med en analyse af fortiden, hvis ens adfærd stadig vækker skyldfølelser. Man må først lære at give sig selv tilgivelse for nutiden og fremtiden. Så længe man i sin nutidige situation bliver ved med at forholde sig til sit eget selv på samme måde, som man har gjort i fortiden, kan man ikke give sig selv tilgivelse for fortiden. Men selv når man arbejder med fortiden, er det vigtigt ikke at påtage sig et urimeligt stort personligt ansvar. Et vigtigt begreb er det kategoriske imperativ for ansvar: Hvad der gælder for den ene i henseende til ansvar, gælder for alle. Uanset hvordan man har opført sig over for andre, har denne anden også et ansvar for at have ladet sig såre, håne eller på anden måde behandlet dårligt.

10 Isolation Eksistentiel isolation betegner den uovervindelige kløft mellem alle væsener og en endnu mere fundamental isolation en adskillelse mellem mennesket og verden. Med erkendelsen af det personlige ansvar, følger også en erkendelse af, at man fundamentalt set er alene. Den selv-skabende proces er uundgåeligt forbundet med en dyb isolation, hvor man er nødt til at erkende sit ansvar for sin eksistens og acceptere universets kosmiske ligegyldighed. Dyrene har måske en følelse af, at der findes hyrder og ly; at vi mennesker optræder som en slags gudelignende skikkelser, der våger over dem. Men menneskets selv-bevidsthed dømmer det til at møde eksistensen nøgent og alene. For at undgå at opleve isolationens angst søger vi en følelse af tryg og fortrolig høren-til. Samtidig dækker vi vores isolation til med hverdags gøremål, genkendelighed og rutine. Adspurgt vil vi nok i en eller anden udstrækning kunne erkende, at vi i denne tilstand ikke lever op til vores fulde potentiale og kunne være mere autentiske, men behovet for tryghed og vished vejer tungere. Tilstanden er navnlig kendetegnet ved, at man føler, at man ofte ikke vælger dvs. en tilstand hvor man passivt vælger. Uanset hvordan vi forholder os til hinanden, kan intet forhold ophæve isolationen. Man kan tage en del af isolationen på sig og bære den tappert eller, med Heideggers ord, beslutsomt, men vi må alle indse, at vi er alene i tilværelsen. Kan vi åbne os til kærligheden kan vi imidlertid dele ensomheden. Et godt forhold, siger Buber, slår brecher i den vældige ensomheds mure, modificerer dens strenge lov og slår hen over afgrunden af rædsel for universet bro fra den ene alene-væren til den anden. Overvældes vi af rædsel foran ensomhedens grund, vil vi ikke åbne vores arme for andre, men klamre os desperat til dem for ikke at drukne i eksistensens hav. I så fald vil vores forhold slet ikke være sande forhold, men forvredne, dødfødte karikaturer af, hvad de kunne have været. Vi vil forholde os til andre, som vi forholder os til instrumenter eller udstyr. Den anden, som da ikke længere er en anden, et du, men et det, vil blive trukket ind i vores verden for at varetage en funktion. Et behov-frit kærlighedsforhold er derimod altid baseret på gensidighed. Et Jeg-Du-forhold i modsætning til et Jeg-Det-forhold. Ikke alene adskiller du sig fra det, og ikke alene er der en enorm væsensforskel på Jeg-Du-forhold og Jeg- Det-forhold; der er en endnu mere fundamental forskel. Selve Jeg et er forskelligt i de to situationer. I Jeg- Det-forholdet ser du din omverden an fra mange forskellige vinkler; du kategoriserer omverdenen, analyserer den, vurderer den og tildeler alt en bestemt plads i tingenes store orden. Denne tilgang til omverdenen indebærer også, at du holder noget af dig selv tilbage, indtil du har skabt en forståelse af dine omgivelser, og omverdenen har vist sig værdig til din tillid. I Jeg-Du-forholdet bliver dit Jeg til mellem-væren, forbundethed; Jeg et bliver til og formes indenfor rammerne af ethvert forhold. Jeg et er således i bund og grund præget af forholdet til Du et. For hvert Du og for hvert øjeblik af forbundethed skabes Jeg et på ny. Jeg-Du-forholdets grundlæggende erfaringsmodus er dialogen, ifølge Buber, hvor hver part stiltiende eller udtrykkeligt er opmærksom på den anden eller de andre i deres specifikke eksistens og vender sig til dem i den hensigt at etablere et levende, gensidigt forhold mellem sig selv og dem. Dialog betyder simpelthen at vende sig til en anden med hele sit væsen, hvor man er umiddelbart tilstede.

11 Det betyder ikke, at man altid behøver befinde sig i denne ideelle tilstand. Refleksion og bevidstgørelse er en naturlig del af den menneske eksistens og følger af den fri viljes imperativ. Det indebærer nødvendigvis definition af ønsker, så man kan projicere sig selv ind i fremtiden. Vi er nødt til at leve primært i Jeg-Detverdenen; levede vi kun i Jeg-Du-verdenen, ville vi brænde op i Du ets hvide flamme. Livet består også af praktiske gøremål og planlægning. Men des mere du oplever verdenen som et Jeg-Det-forhold, des mindre vil du føle, du udnytter dit potentiale. For det modne, produktive menneske er det at give et udtryk for styrke og overskud, ifølge Fromm. Ved sin given udtrykker og forstærker han eller hende det levende i sig selv. Men når han giver, kan han ikke undgå at kalde noget til live i den anden person, som virker tilbage på ham selv. Når man i sandhed giver, kan man ikke undgå at modtage det, der gives tilbage til en selv. At give indebærer, at man også gør den anden person til en giver, og de tager begge del i glæden over det, det har kaldt til live. For Fromm betyder at elske at engagere sig aktivt i den andens liv og udvikling. At være lydhør for den andens (fysiske og psykiske) behov. At respektere den andens egenart, se ham eller hende med deres øjne og støtte personen i at udvikle og udfolde sig på sine egne måder for personens egen skyld og uden for selv at opnå noget. Grundlæggende kan vi benytte to måder til at undslippe angsten for isolation. At eksistere i andres øjne: I denne tilstand føler man sin væren bekræftet ved at blive udvalgt og værdsat. Man vælger at tro, at man kun eksisterer i det omfang, man er genstand for andres bevidsthed. Sammensmeltning: Menneskets universelle konflikt er, at vi stræber efter individualisering, men at det kræver, at vi kan bære isolationens rædsel. Den almindeligste metode til at håndtere denne konflikt er fornægtelse: Man opbygger en illusion om sammensmeltning og erklærer i realiteten: Jeg er ikke alene, jeg er en del af andre. Man opbløder altså sine jeg-grænser og bliver en del af et andet menneske eller en gruppe, der overskrider individualiteten. I denne modus lever man for den dominerende anden. Man mister blikket for egne behov, forsøger at finde ud af, hvad andre ønsker, og gør disse ønsker til sine egne. Sammensmeltningen ophæver isolationen ved at ophæve bevidstheden om selvet. Når kærligheden skyller over os reflekterer vi ikke over sammensmeltningen, men frydes blot ved den. Det vidunderlige ved forelskelsen er, at det ensomt spørgende jeg opløses i et vi. Kærlighed er svaret, når der ikke er noget spørgsmål, som Kent Bach sagde. Sammensmeltningen kan også hidrøre en ting en gruppe, en sag, en nation, et forehavende. At være som alle andre at rette sig ind efter andre i tale, påklædning og adfærd; ikke at nære en eneste tanke eller følelse, som afviger fra alle de andres udfrier os for individualitetens isolation. Jeg et forsvinder ganske vist, men det gør angsten for ensomheden (og frihedens åg) også. En vej til erkendelse af isolationen er at meditere. Målet med meditation er en tilstand, hvor man erkender, at den fysiske virkelighed blot er et slør, bag hvilket den egentlige virkelighed er skjult, og at man kun kan se bag om det ved trænge dybt ind i sin isolation. Dette ensomhedens øjeblik er imidlertid også erkendelsens øjeblik, hvor den tanke slår ned i pilgrimmen: Måske er der ingen, der ligger inde med sandheden måske er vi alle pilgrimme.

12 Meningsløshed Hvorfor lever vi? Er der en grund til vi lever og en mening med livet? Kan der overhovedet eksistere mening, når vi alligevel skal dø og intet varer evigt? Spørgsmålet om ensomhed er en centralt tema i menneskets liv, som man uden tøven skal forholde sig til og acceptere som det mest komplicerede, uløselige og uundgåelige spørgsmål af alle i livet. Mening rummer nemlig to modstridende grundsætninger. På den ene side er mennesket et meningskrævende væsen. På den anden side ligger det i opfattelsen af verdenen som vilkårlig ( kontingent ), at alt kunne være anderledes, at mennesket selv skaber sin verden og at der ingen storslået plan er med universet. Svaret på dette dilemma kan opdeles i to meningstyper; kosmisk mening og timelig mening. Kosmisk mening Kosmisk mening forudsætter, at der findes en hensigt eller plan uden og over den enkelte. Den henviser altid til en magisk eller åndelig verdensorden. Har man en følelse af kosmisk mening, vil man som regel også have en modsvarende følelse af timelig mening; ens timelige mening er da at fuldbyrde eller leve i harmoni med den kosmiske mening. Kosmisk mening kommer til udtryk i form af at se verden og menneskelivet som led i en gudsbestemt plan. Efter denne opfattelse står Gud for det fuldkomne, og formålet med tilværelsen er derfor at stræbe efter at fuldkommengøre sig. Denne stræben kan tage flere former. For Aristoteles var intellektuel fuldkommenhed fx den højeste form for fuldkommengørelse. Verdslig personlig (timelig) mening Manglende bekendelse til en kosmisk mening fjerner ikke behovet for svar på, hvordan vi skal leve. Camus brugte ordet absurd om menneskets grundlæggende stilling i verden den tunge lod det er at være et ud over sig selv higende, meningssøgende væsen, som er sat i en verden, der ikke har nogen mening. Camus mente, at vi er moralske skabninger, som kræver, at verden giver os et grundlag for moralsk vurdering altså et meningssystem, som vi kan udlede en række moralske værdier af. Men verden giver os ikke et sådant grundlag: Den er aldeles indifferent over for os. Heraf det absurde menneskelige vilkår. Ifølge Camus kan mennesket kun udfolde sin fulde storhed ved at leve med værdighed ansigt til ansigt med absurditeten. Mennesket kan komme ud over verdens absurditet gennem oprøret det stolte oprør mod ens eget vilkår. Intet kan måle sig med skuet af menneskelig stolthed, Der er ikke den skæbne, som ikke kan overvindes med foragt. For Camus var der nogle klare værdier og retningslinier for livsførelsen: mod, stolt oprør, broderlig solidaritet, kærlighed og verdslig fromhed. De verdslige former for virke, der kan give mennesket en følelse af mening med livet, kan inddeles i flere kategorier. Altruisme: Troen på, at det er godt at give, at være til gavn for andre, at gøre verden bedre for andre, er en rig kilde til mening, der ikke kræver nærmere begrundelse.

13 Virke for en sag: Hvad mennesket er, er det blevet til gennem den sag, det har gjort til sin, som Karl Jaspers sagde. Livets mening ligger i den chance, det giver os for at skabe eller bidrage til noget, der er større end vi selv og hvor vi overskrider vores grænser. Skabende virksomhed: Et kreativt liv er meningsfuldt. Den hedonistiske løsning: Nydelsesvejen hvor lyst og nydelse er mål i sig selv. Det er svært at argumentere imod denne forståelsesramme, som ethvert levende/følende/tænkende menneske kender. Selvaktualisering: En kilde til personlig mening er forestillingen om, at mennesket skal stræbe efter at realisere sig selv og give sig hen til at udfordre sit iboende potentiale. Hedonisme og selvaktualisering adskiller sig fra de tre første former for mening ved at dreje sig om selvet, mens altruisme, hengivelse til en sag og kreativitet afspejler en dybtliggende trang til selvtrandencens og en stræben mod noget eller nogen uden for os selv. Buber peger i denne forbindelse på den afgørende forskel mellem Jeg-Du-forhold og Jeg-Det-forhold, og at menneskets formål er nødt til at pege ud over én selv. De forskellige former for mening udelukker på ingen måde hinanden. Tværtimod lever de side om side hos de fleste, hvor de forandrer sig med tiden. Hvad du ønsker som 20-årig, er ikke det samme, som du ønsker som 40-årig. Gennem livets cyklus får du ny visdom, og dine ønsker til dit liv og syn på mening forandres. Det moderne menneskes store problem er, hævder Frankl, at instinkterne ikke fortæller os, hvad vi skal gøre, og at traditionen ikke længere, hvad vi bør gøre. Vi ved heller ikke, hvad vi gerne vil gøre. I disse situationer kan vi vælge blandt forskellige reaktioner; konformitet, hvor vi gør som andre; underkastelse af et totalitært styre, hvor vi gør, som andre ønsker; korsfarersyndromet, hvor vi altid har behov for en sag at kæmpe for; nihilisme, hvor vi betvivler alt, andre sætter højt; en vegetativ form for eksistentiel syge, hvor man synker helt ned i formålsløshed og apati; eller et heftigt aktivitetsmønster, som tager brodden af meningsproblematikken. Vi forholder os til vores eksistentielle situation på samme måde, som vi forholder os til og organiserer tilfældige stimuli og hændelser i vores dagligdag. Vi føler ubehag ved en indifferent, ustruktureret verden og søger efter mønstre, forklaringer og en mening med livet. Når vi ikke kan finde noget sammenhængende mønster, bliver vi ikke alene irriterede og urolige, men føler os også afmægtige. Troen på, at man har afkodet meningen, giver altid en følelse af mestring. Selv hvis det ligger i den meningsstruktur, man finder frem til, at man selv er ubetydelig, hjælpeløs eller undværlig, er den ikke desto mindre mere betryggende end ikke at kunne se nogen sammenhæng. Trods udfordringerne er der i os alle et ønske om at være manden eller kvinden, der har set lyset, som Plato s hulelignelse fortæller. Én mening med at finde mening er at dæmpe angsten: Meningen skabes for at befri os for den angst, det vækker at stå ansigt til ansigt med et liv og en verden uden nogen forudgiven, betryggende struktur. Men der er også en anden afgørende grund til, at vi har brug for mening. Når først vi har opbygget en følelse af mening, afføder den værdier som igen yderligere befæster vores følelse af mening. Forestillingen om, at livet er ufuldbyrdet, hvis man ikke når et mål, er en vestlig myte, et kunstprodukt af kulturen, snarere end et tragisk eksistentielt vilkår. I Østen er man aldrig gået ud fra, at der er et formål

14 med livet eller noget problem at løse i den forbindelse; nej, livet er et mysterium, som skal leves. Livet er der bare, og vi er tilfældigvis blevet kastet ud i det. Livet behøver ingen begrundelse.

15 Livets love 1. Døden Alle må vi erkende dødens uundgåelighed. Stk. 2. Dødens uundgåelighed kan fortrænges på to måder; 1. Troen på at selvom der hersker universelle love, gælder de ikke en selv 2. Troen på en almægtig frelser 2. Frihed Mennesket er ikke blot frit. Mennesket er dømt til frihed. Der findes ingen universel plan, og alle skæbner er sin egen begyndelse. Mennesket kan ikke undslippe ansvaret for at udforske sine følelser, identificere sine ønsker og udleve sit potentiale. Stk. 2. Tankeprocessen fra ønske til beslutning kan gå over fem broer; 1. Den fornuftsbaserede beslutning 2. Den villede, bevidste og svære beslutning. Denne type er sjælden. De fleste beslutninger tages uden mange overvejelser 3. Den flydende beslutning hvor du lader dig rive med af ydre omstændigheder 4. Den impulsive beslutning, hvor du lader indre tilskyndelser og tilfældigheder råde 5. Den perspektiv ændrede beslutning forårsaget af en betydningsfuld oplevelse Stk. 3. At indse ansvaret for alle valg og ikke-valg er en angstprovokerende oplevelse, mennesket kan distancere sig fra ved enten (a) undgå at træffe beslutninger eller (b) bedøve ubehaget ved en uundgåelig beslutning. a) Undgåelse 1. Tvangsmæssighed: Skab et personligt tankeunivers, hvor du lever under en uimodståelig, jegfremmed magts herredømme 2. Ansvarsforskydning: Skyd ansvaret på en ekstern autoritet 3. Ansvarsfornægtelse: Se dig selv som sagesløst offer 4. Ansvarsfornægtelse: Påberåb at du mistede besindelsen 5. Fortræng og insistér: Fortræng alle følelser og insistér på, at din situation er acceptabel b) Bedøvelse af ubehaget ved uundgåelige beslutninger 1. Udskyd: Vælg passivt 2. Devaluer behovet for det fravalgte alternativ 3. Proportionalitet: Fremhæv værdier ved det valgte alternativ uproportionalt 4. Uddelegering: Overdrag beslutningen til en anden person 5. Uddelegering: Overdrag beslutningen til en ekstern autoritet; en sag, et orakel, tilfældet, religion eller dogmer

16 3. Isolation Erkendelsen af personlig frihed og den personlige skabelses-proces er uundgåeligt forbundet med isolation. Kun vi kan kende vores følelser, drømme vores drømme og træffe vores valg. Den fundamentale ensomhed kan aldrig overskrides. Vi må derfor erkende både vores personlige ansvar og acceptere universets kosmiske ligegyldighed. Stk. 2. Reaktioner på angst kan inddeles i tre kategorier. a. En tilstand af værensglemsel, hvor man opfatter sin eksistens som et produkt af omverdenen b. Illusionen om sammensmeltning, hvor man opløser sin individualitet og i realiteten erklærer: Jeg er ikke alene, jeg er en del af andre c. Værensbesiddelse: En autentisk (ontologisk) tilstand, hvor du overskrider individets grænser og indser alts forbundethed Stk. 3. Eksistensforhold kan inddeles to typer; a. Jeg-du-forhold: Jeg som mellemværenhed og du som et andet tænkende, følende og ligeværdigt menneske b. Jeg-det-forhold: Jeg som observant og det ( den anden ) som et værktøj 4. Mening Spørgsmålet om mening er det vigtigste spørgsmål af alle. Det behersker hele vores tanke univers og kan kun besvares endsige erfares ved personlig kraft. Spørgsmålet kan besvares ud fra to positioner; kosmisk mening og verdslig mening, samt et sæt værdier. Stk. 2. Troen på en kosmisk mening eller plan med alt, der peger udover den enkelte. Har du en oplevelse af kosmisk mening, vil din verdslige mening være at realisere den kosmiske mening. Stk. 3. Troen på en særlig verdslig mening med eget liv. Verdslig mening kan komme til udtryk som; 1. Altruisme: At gøre godt for andre 2. Virke for en sag: Blive del af noget store 3. Skabende virksomhed: En kreativ tilværelse er meningsfuld 4. Den hedonistiske løsning: Lyst og nydelse som mål 5. Selv-aktualisering: Realisering af sit potentiale Stk. 4. Menneskets angst for meningsløshed kan drive os til at søge mening, hvor vi inderst inde ikke tror, den findes; 1) Konformitet: Gør som andre 2) Underkastelse af et autoritært styre: Gør som andre ønsker 3) Korsfarersyndromet: Altid på jagt efter en sag at kæmpe for 4) Nihilisme: Hvor vi betvivler alt, andre sætter højt 5) Vegetation: Opgivenhed og overgivelse 6) Et heftigt aktivitetsmønster: Ustandselig aktivitet

17 Stk. 5. Uden en højere sandhed fastsætter du selv dine værdier og har ansvaret for at føre dem ud i livet. Som almindeligt anerkendte attråværdige værdier kan peges på mod, stolt oprør, broderlig solidaritet, kærlighed og verdslig fromhed.

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Dødsangst. Inspiration Irvin D. Yalom: Som at se på solen. A. Damkier, Palliativt Team Fyn

Dødsangst. Inspiration Irvin D. Yalom: Som at se på solen. A. Damkier, Palliativt Team Fyn Dødsangst Inspiration Irvin D. Yalom: Som at se på solen At beskæftige sig med dødsangst At kradse hvor det ikke klør? En nødvendighed i forhold til vores job? En nødvendighed i relation til patienten?

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

At gå i behandling og gå fra den igen

At gå i behandling og gå fra den igen STOF nr. 20, 2012 At gå i behandling og gå fra den igen - Jeg har ofte undret mig over, hvorfor misbrugere, som har behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår at bryde ud af deres stofmisbrugende

Læs mere