PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET"

Transkript

1 01:2012 ARBEJDSPAPIR TORBEN FRIDBERG PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET FORSKNINGSAFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRD

2 PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET Torben Fridberg Socialpolitik og velfærdsydelser Arbejdspapir 01:2012 SFI's arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser eller forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirerne publiceres på hjemmesiden som grundlag for faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter..

3 AP PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET TORBEN FRIDBERG KØBENHAVN 2012 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser 2012 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET 7 Ascot-metoden 7 Præferencestudiets dataindsamling 8 Nuværende og forventet livskvalitet 9 Ældres præferencer 11 Præferencevægte 13 Vægte anvendt på målene for omsorgsbetinget livskvalitet 17 Brug i fremtiden af de danske præferencevægte 21 LITTERATUR... 23

6

7 FORORD SFI har for Kommissionen om selvbestemmelse og livskvalitet i plejeboliger og plejehjem (undertiden kaldt Ældrekommissionen) udført en undersøgelse i 2011 af omsorg og livskvalitet i plejeboligen. Kommissionen havde som formål at undersøge, hvordan man understøtter plejehjemsbeboernes livskvalitet og selvbestemmelse. Undersøgelsen af omsorg og livskvalitet i plejeboligen benytter en i Danmark hidtil uafprøvet metode til at afdække omsorgsbetinget livskvalitet; ASCOT-metoden Adult Social Care Outcomes Toolkit, som gennem en årrække er udviklet af forskere på Kent Universitet i England i forskningscenteret PSSRU. Formålet i England har været at udvikle et mål, som kan dokumentere udbyttet af den offentlige indsats bl.a. i forhold til ældrepleje. I tilknytning til den danske undersøgelse af omsorg og livskvalitet i plejeboligen er der som i England gennemført et såkaldt præferencestudie af forskellige livskvalitetsdimensioner blandt alle ældre i befolkningen i alderen 65 år og derover. Formålet med dette notat er at gennemgå dette præferencestudies metode og resultater, som kun kortfattet indgår i rapporten om omsorg og livskvalitet i plejeboligen (Rostgaard m.fl., 2012). 5

8

9 KAPITEL 1 PRÆFERENCESTUDIE AF FORSKELLIGE DIMENSIONER AF LIVSKVALITET ASCOT-METODEN Formålet med ASCOT-metoden er at komme med et kvantitativt bud på den omsorgsbetingede livskvalitet, der operationaliseres inden for otte dimensioner eller såkaldte livskvalitetsdomæner, som indbefatter: Kontrol over dagliglivet, personlig pleje, mad og drikke, boligen, tryghed, aktiviteter, social kontakt, og værdighed. Metoden gør det muligt at vurdere plejeboligbeboernes nuværende omsorgsbetingede livskvalitet samt mere abstrakt at vurdere, hvad deres livskvalitet ville være, hvis de ikke modtog omsorg og pleje; den såkaldt forventede omsorgsbetingede livskvalitet. Differencen mellem denne forventede livskvalitet og den aktuelle nuværende livskvalitet er således et udtryk for den omsorgsbetingede livskvalitetsforbedring, som de ældre i plejeboliger har opnået ved at komme ind i plejeboligen. Denne metode kombinerer observations- og surveystudier og operationaliserer omsorgsbetinget livskvalitet som et kvantitativt mål. Metoden tager så vidt muligt udgangspunkt i beboernes eget udsagn suppleret med plejemedarbejderens syn på beboerens omsorgsbetingede 7

10 livskvalitet og viden fra observationsstudierne. I de tilfælde, hvor beboeren ikke selv kan deltage i et interview, indgår en pårørende i stedet. Den endelige værdi for den ældres omsorgsbetingede livskvalitet beregnes ved hjælp af præferencevægte. Præferencevægtene baserer sig på en generel afdækning af, hvad der udgør livskvalitet for ældre i forhold til de livskvalitetsdimensioner, der indgår i ASCOT-studiet. Frem for at benytte en simpel additiv indikator for livskvalitet, som antager, at alle de otte livskvalitetsdimensioner har samme betydning, bruges vægtningen for at reflektere, at ikke alle dimensioner har lige stor værdi, men at nogen dimensioner vægtes højere end andre. Det særlige præferencestudie har til formål at kortlægge, hvilken relativ betydning de forskellige livskvalitetsdimensioner har for den ældre befolkning, og dermed hvilken vægtning de enkelte dimensioner skal tillægges for at kunne indgå i et samlet mål for livskvalitet. PRÆFERENCESTUDIETS DATAINDSAMLING Undersøgelsen af de ældres præferencer er gennemført ved hjælp af besøgsinterview. Stikprøven omfattede i alt 850 personer udtrukket tilfældigt i befolkningen i alderen 65 år og derover bosiddende i Danmark. Nogle få af disse personer udgik igen af stikprøven på grund af dødsfald eller flytning til udlandet. Den endelige stikprøve omfattede således 842 personer. Der blev opnået interviews med 502 personer, hvilket svarer til 60 pct. af stikprøven. Heraf er dog 14 interviews kun delvist gennemført (se tabel 1.1.). TABEL 1.1 Resultat af interviewundersøgelse i befolkningen 65 år og derover. Procent. Resultat: Procent N Interview gennemført Interview delvis gennemført 2 14 Nægter Sygdom 4 38 Bortrejst/hospital 2 19 Ikke truffet 3 22 Flyttet 0 1 Handicap 2 16 Andet, herunder sprogvanskeligheder 1 11 Flyttet udland 0 2 Død 1 6 I alt

11 NUVÆRENDE OG FORVENTET LIVSKVALITET I spørgeskemaet bliver respondenten først bedt om at oplyse, hvorledes de vil placere sig i forhold til de i alt otte forskellige livskvalitetsdimensioner eller -domæner relateret til sundhed og almen velbefindende. Hermed får man en beskrivelse af den ældre befolknings oplevelse af deres nuværende livskvalitet. De otte livskvalitetsdimensioner omfatter følgende emner: 1. Kontrol over hverdagen 2. Personlig pleje 3. Mad og drikke 4. Tryghed 5. Social kontakt 6. Aktiviteter 7. Boligen 8. Værdighed Inden for hver dimension opereres i præferencestudiet med fire niveauer af livskvalitet (svarkategorier), der fx for dimensionen Personlig pleje går fra Jeg er altid ren og ordentlig i tøjet til Jeg føler mig overhovedet ikke ren eller ordentlig i tøjet. Fordelingen af de afgivne svar i befolkningen 65 år og derover fremgår af tabel 1.2. Tabellen viser, at den ældre del af befolkningen helt overvejende placerer sig i den bedste kategori på alle otte livskvalitetsdimensioner. For eksempel får 92 pct. af alle al den mad og drikke, de gerne vil have og på tidspunkter, der passer dem. I den anden ende af skalaen finder man kun meget små andele af den ældre befolkning, der oplyser, at de har mange uopfyldte behov inden for de otte forskellige dimensioner med betydning for livskvalitet. Det mest problematiske område for nogle i den ældre del af befolkningen er omfanget af sociale kontakter. 8 pct. af de ældre oplyser, at de har nogen social kontakt, men at det ikke altid er tilstrækkeligt. Det er dog kun 1 pct., som oplyser, at de kun har lidt social kontakt og føler sig socialt isolerede. 9

12 TABEL 1.2 Oplevelse af nuværende livskvalitet på de otte dimensioner i befolkningen 65 år og derover. Procent Boligen Mit hjem er så rent og komfortabelt, som jeg ønsker det Mit hjem er tilstrækkelig rent og komfortabelt Mit hjem er ikke helt rent eller komfortabelt nok 3 17 Mit hjem er overhovedet ikke rent eller komfortabelt 0 1 I alt Tryghed Jeg føler mig så tryg, som jeg kunne ønske mig I almindelighed føler jeg mig tilstrækkelig tryg, men ikke så tryg som jeg kunne ønske mig Jeg føler mig ikke så tryg, som jeg kunne ønske mig 3 17 Jeg føler mig overhovedet ikke tryg 0 2 I alt Mad og drikke Jeg får al den mad og drikke, jeg gerne vil have og på tidspunkter, der passer mig Jeg får tilstrækkelig mad og drikke på tidspunkter, der er ok 6 32 Jeg får ikke altid den mad og drikke, jeg ønsker, eller får det ikke altid på de rigtige tidspunkter 1 4 Jeg får ikke den mad og drikke, jeg ønsker, eller får det ikke på de rigtige tidspunkter. Jeg mener, at det kan gå ud over mit helbred 1 3 I alt Personlig pleje og velbefindende Jeg er altid ren og ordentlig i tøjet Jeg er tilstrækkelig ren og ordentlig i tøjet Jeg er til tider ikke ren eller ordentlig i tøjet 0 2 Jeg er overhovedet ikke ren eller ordentlig i tøjet 0 1 I alt Kontrol over dagliglivet Jeg har så megen kontrol over mit dagligliv, som jeg ønsker Jeg har tilstrækkelig kontrol over mit dagligliv Jeg har nogen kontrol over mit dagligliv, men ikke nok 6 29 Jeg har ingen kontrol over mit dagligliv 1 7 I alt Social kontakt Jeg har så meget social kontakt, som jeg ønsker mig, og med mennesker jeg kan lide Jeg har tilstrækkelig social kontakt Jeg har nogen social kontakt, men det er ikke altid tilstrækkeligt 8 38 Jeg har kun lidt social kontakt, og føler mig socialt isoleret 1 4 I alt Værdighed (personer der har / har haft behov for hjælp) Den måde, hjælpen bliver givet på, hjælper mig til at leve et mere værdigt liv Den måde, hjælpen bliver givet på, påvirker ikke min mulighed for at leve et værdigt liv Den måde, hjælpen bliver givet på, går af og til ud over min mulighed for at leve et værdigt liv 3 4 Hjælpen bliver givet på en måde, som gør det umuligt for mig at leve et værdigt liv 2 2 I alt N 10

13 Aktiviteter Jeg kan bruge min tid, som jeg ønsker det, og gøre ting som jeg sætter pris på eller nyder Jeg kan bruge min tid til at gøre ting, som jeg sætter pris på eller nyder i tilstrækkeligt omfang Jeg kan bruge min tid til at gøre nogle af de ting, som jeg sætter pris på eller nyder, men ikke altid i tilstrækkeligt omfang 6 32 Jeg kan ikke bruge min tid til at gøre nogen af de ting, jeg sætter pris på eller nyder 1 6 I alt ÆLDRES PRÆFERENCER Efter at respondenterne først har oplyst, hvordan deres situation er lige nu på de otte dimensioner, er respondenterne blevet bekendt med de otte livskvalitetsdimensioner. Respondenterne bliver herefter bedt om at forestille sig, at de er i en situation, hvor de på grund af sygdom eller ulykke ikke længere er i stand til at gøre alt, hvad de normalt kunne gøre selv uden hjælp. I denne situation skal de vælge, hvad det bedste, hvad det værste, hvad det næstbedste og det næstværste ville være blandt de udvalgte 8 forskellige svarmuligheder (en af de fire svarkategorier inden for hver af de otte dimensioner). I praksis blev valgene foretaget ved at intervieweren viser skærmen på den bærbare PC til respondenten. På skærmen vil der så være et scenarie med otte udsagn som fx dette: TABEL 1.3 Hvilken af disse situationer mener du er bedst? Mit hjem er så rent og komfortabelt, som jeg ønsker det 01 Jeg føler mig så tryg, som jeg kunne ønske mig 02 Jeg får ikke altid tilstrækkelig mad og drikke, eller får det ikke på de rigtige tidspunkter. Jeg mener, at det kan gå ud over mit helbred 03 Jeg føler mig overhovedet ikke ren eller ordentlig i tøjet 04 Jeg har så megen kontrol over mit dagligliv, som jeg ønsker 05 Jeg har kun lidt social kontakt, og føler mig socialt isoleret 06 Den måde, hjælpen bliver givet på, hjælper mig til at leve et mere værdigt liv 07 Jeg kan bruge min tid, som jeg ønsker det og gøre ting, som jeg sætter pris på eller nyder 08 11

14 Respondenten skal kigge på skærmen og vælge én svarkategori som det han/hun ville foretrække som det bedste, hvis de ikke længere kunne gøre alt, hvad de normalt kunne gøre selv. Den valgte kategori forsvinder herefter fra skærmen, og respondenten skal nu angive blandt de resterende syv kategorier, hvad han/hun ville anse for det værste, hvis de var i en situation, hvor de havde behov for hjælp. Herefter forsvinder denne valgte kategori, og respondenten skal vælge den næstbedste situation blandt de seks tilbageværende kategorier og herefter den næst værste situation blandt de nu fem tilbageværende kategorier. Når disse fire valg er truffet, vil maskinen sætte et nyt scenarie op med tilfældige svarkategorier fra hver af de otte dimensioner eller domæner, og respondenten skal igen vælge henholdsvis bedste, værste, næstbedste og næstværste situation blandt mulighederne. Denne øvelse er gennemført i alt otte gange af hver respondent. Det er alt i alt en relativt stor opgave for den enkelte respondent at foretage alle disse prioriteringer. De otte alternative svarmuligheder skal læses, og der skal foretages en prioritering. Derfor blev respondenterne efter denne øvelse spurgt om, de havde forstået øvelsen. Ikke alle respondenter forstod helt opgaven, og nogle havde svært ved at opretholde koncentrationen under hele øvelsen. Ligesom i det engelske studie er der derfor foretaget en eksklusion af besvarelser, som må anses for ikke at være reelle prioriteringer mellem de opstillede valgmuligheder. Det drejer sig i alt om 100 respondenter, som det fremgår af 1.4. Respondenterne er sorteret fra, hvis enten respondenten selv i et efterfølgende spørgsmål har oplyst, at han/hun ikke forstod beskrivelserne i de valg, han/hun skulle foretage, eller hvis intervieweren har vurderet, at respondenten ikke forstod, hvad der blev spurgt om, eller at respondenten ikke overvejede sine svar, men traf tilfældige valg, eller respondenten slet ikke var koncentreret i den sidste del af opgaven. 12

15 TABEL 1.4 Antal respondenter ekskluderet fra "discrete choice" analysen. Antal Oplyst af IP selv: Forstod ikke beskrivelserne i de valg, de skulle foretage sig 32 Oplyst af interviewer: IP forstod ikke ret meget eller slet ikke, hvad han/hun blev spurgt om 22 IP overvejede kun lidt eller slet ikke sine svar 41 IP var mindre eller slet ikke koncentreret i den sidste del 45 Antal ekskluderet i alt 100 Antal medtaget i analyserne 402 Anm.: Antal summerer ikke til det samlede antal ekskluderede, idet nogle respondenter er gengangere. PRÆFERENCEVÆGTE Gennem de godkendte bedste-værste-valg har respondenterne foretaget en prioritering af de i alt 8 x 4 (32) forskellige situationer med betydning for livskvalitet. På grundlag af disse valg er det muligt at beregne nogle vægte for, hvor vigtige hver af de forskellige situationer er for opfattelsen af god livskvalitet ved hjælp af en såkaldt discrete choice analyse. Resultatet af denne beregning fremgår af tabel 1.5. Vægtene er her sat til værdier gående fra 0 til 1, hvor 0 repræsenterer det værste valg blandt de ældre, og 1 repræsenterer det bedste valg. I præferencestudiet har der været anvendt fire svarkategorier for hver af de otte dimensioner. Resultaterne ved anvendelse af disse kategorier fremgår af den første kolonne i tabel 1.5. I den danske undersøgelse af den omsorgsbetingede livskvalitet er der imidlertid kun anvendt tre kategorier ved fastlæggelsen af nuværende og forventede livskvalitet, nemlig kategorierne: Ingen behov, nogle behov og store behov. For at kunne anvende vægtningen fra præferencestudiet på denne undersøgelse er derfor også beregnet vægte for tre kategorier, idet første og anden svarkategori, som fremgår af tabel 1.1, er slået sammen, så de svarer til kategorien Ingen behov i undersøgelsen af plejeboligbeboernes omsorgsbetingede livskvalitet. Denne procedure er ligeledes gennemført på samme måde som i den engelske undersøgelse. Af den beregnede vægtning i tabel 1.5 fremgår det, at muligheden for at bruge sin tid, som man ønsker det og gøre ting, som man sætter pris på og nyder, er den højest prioriterede dimension. Tæt herefter følger at have så meget kontrol over sit dagligliv, som man ønsker samt 13

16 sociale kontakter og værdighed. Det er altså de mere overordnede livskvalitetsdomæner, der prioriteres som værende det bedste, man kunne tænke sig, hvis man var i en situation, hvor man ikke kan klare sig uden hjælp. Omvendt er det de mere basale områder, der prioriteres som det værste, der kunne ske. Aller værst bliver det vurderet at være i en situation, hvor ens hjem overhovedet ikke er rent eller komfortabelt. Men også mangel på personlig pleje og mangel på tryghed vurderes som meget lidt ønskeligt. TABEL 1.5 Vægtning af livskvalitetsområderne i danske præferencestudie. 4 svarkategorier 3 svarkategorier Boligen Mit hjem er så rent og komfortabelt, som jeg ønsker det 0,664 0,674 Mit hjem er tilstrækkelig rent og komfortabelt 0,694 Mit hjem er ikke helt rent eller komfortabelt nok 0,253 0,237 Mit hjem er overhovedet ikke rent eller komfortabelt 0,000 0,000 Tryghed Jeg føler mig så tryg, som jeg kunne ønske mig 0,905 0,783 I almindelighed føler jeg mig tilstrækkelig tryg, men ikke så tryg, som jeg kunne ønske mig 0,496 Jeg føler mig ikke så tryg, som jeg kunne ønske mig 0,427 0,412 Jeg føler mig overhovedet ikke tryg 0,192 0,187 Mad og drikke Jeg får al den mad og drikke, jeg gerne vil have og på tidspunkter, der passer mig 0,783 0,763 Jeg får tilstrækkelig mad og drikke på tidspunkter, der er ok 0,739 Jeg får ikke altid den mad og drikke, jeg ønsker, eller får det ikke altid på de rigtige tidspunkter 0,329 0,313 Jeg får ikke den mad og drikke, jeg ønsker, eller får det ikke på de rigtige tidspunkter. Jeg mener, at det kan gå ud over mit helbred 0,329 0,330 Personlig pleje og velbefindende Jeg er altid ren og ordentlig i tøjet 0,768 0,737 Jeg er tilstrækkelig ren og ordentlig i tøjet 0,697 Jeg er til tider ikke ren eller ordentlig i tøjet 0,203 0,190 Jeg er overhovedet ikke ren eller ordentlig i tøjet 0,223 0,215 Kontrol over dagliglivet Jeg har så megen kontrol over mit dagligliv, som jeg ønsker 0,967 0,970 Jeg har tilstrækkelig kontrol over mit dagligliv 0,960 Jeg har nogen kontrol over mit dagligliv, men ikke nok 0,593 0,504 Jeg har ingen kontrol over mit dagligliv 0,212 0,209 Social kontakt Jeg har så meget social kontakt, som jeg ønsker mig og med mennesker, jeg kan lide 0,939 0,891 Jeg har tilstrækkelig social kontakt 0,810 Jeg har nogen social kontakt, men det er ikke altid tilstrækkeligt 0,465 0,446 Jeg har kun lidt social kontakt, og føler mig socialt isoleret 0,339 0,336 Værdighed (personer der har / har haft behov for hjælp) Den måde, hjælpen bliver givet på, hjælper mig til at leve et mere 0,935 0,897 14

17 værdigt liv Den måde, hjælpen bliver givet på, påvirker ikke min mulighed for at leve et værdigt liv 0,837 Den måde, hjælpen bliver givet på, går af og til ud over min mulighed for at leve et værdigt liv 0,541 0,541 Hjælpen bliver givet på en måde, som gør det umuligt for mig at leve et værdigt liv 0,500 0,491 Aktiviteter Jeg kan bruge min tid, som jeg ønsker det og gøre ting, som jeg sætter pris på eller nyder 1,000 1,000 Jeg kan bruge min tid til at gøre ting, som jeg sætter pris på eller nyder i tilstrækkeligt omfang 0,983 Jeg kan bruge min tid til at gøre nogle af de ting, som jeg sætter pris på eller nyder, men ikke altid i tilstrækkeligt omfang 0,773 0,785 Jeg kan ikke bruge min tid til at gøre nogen af de ting, jeg sætter pris på eller nyder 0,504 0,489 Tabellen viser imidlertid også, at præferencestudiet er endt op med nogle inkonsistente vægte for svarkategorier i tre af de otte dimensioner. I dimensionen Boligen er kategorien Mit hjem er tilstrækkeligt rent og komfortabelt kommet ud med en lidt højere vægt end svarmuligheden Mit hjem er så rent og komfortabelt som muligt. Årsagen til denne mangel på logik kan være, at oversættelsen til dansk af de to svarmuligheder ikke opfattes som klart forskellige. Bedste svarmulighed får ikke en særlig høj score, hvilket kunne pege på, at denne svarmulighed skulle have været formuleret mere positivt eller attråværdigt. Tilsvarende problemer finder man inden for dimensionerne Mad og drikke samt Personlig pleje og velbefindende. Her er det tredje og fjerde svarmulighed, som ikke opfører sig, som det var meningen. Ved en eventuel gentagelse af præferencestudiet skal formuleringerne af disse svarkategorier derfor justeres. Den ældre befolknings vægtning af de medtagne aspekter af livskvalitet i Danmark har i øvrigt mange fælles træk med den relative vægtning, som fremkom af det tilsvarende studie af præferencer i England. De engelske præferencevægte, der er udarbejdet af det engelske team af forskere bag ASCOT-metoden, er baseret på et præferencestudie blandt 500 ældre i alderen 65 år og derover i England (Burge m.fl., 2010). Som det fremgår af tabel 1.6, blev dimensionen kontrol over dagliglivet vægtet som vigtigst i det engelske studie, idet man inden for denne dimension fandt både det højst vægtede og det lavest vægtede livskvalitetsaspekt. Også i det danske studie finder man henholdsvis en meget høj vægt og en meget lav vægt på denne dimension, men den højest prioriterede dimension blev i Danmark muligheden for at bruge sin tid, som man ønsker det, og gøre ting som man sætter pris på og nyder. 15

18 Dette aspekt af livskvalitet har også et element af at have kontrol over sit dagligliv, så man kan bruge sin tid, som man vil. Og denne dimension blev også vægtet meget højt i det engelske studie, med en score ikke langt fra kontroldimensionen. Også i prioriteringen af de mindst attråværdige situationer er der ligheder mellem studierne i de to lande. Både i Danmark og England blev manglende tryghed og mangler i forbindelse med personlig pleje og velbefindende vægtet meget lavt. Der er således mange ligheder mellem resultaterne fra det danske og det engelske præferencestudie. De forskelle, der er, kan skyldes, at oversættelsen til dansk af de engelske spørgsmål ikke fungerer helt i Danmark som i England, og de nævnte inkonsistente vægte i tre af dimensionerne kunne også pege på, at der nogle forskelle mellem hvorledes spørgsmålene og svarkategorierne bliver opfattet i henholdsvis Danmark og England. Den mest positive svarkategori under Boligens rengøringsstandard og bekvemmelighed får en noget lavere vægt end i England. Vægtningen i Danmark skiller heller ikke klart til den næst bedste svarkategori. Den bedste svarkategori bliver således ikke opfattet tilstrækkeligt positivt i den danske oversættelse. Tilsvarende forskelle mellem den danske og den engelske vægtning findes for de to andre tilfælde af inkonsistente vægte i det danske studie. Disse forskelle er imidlertid af en størrelse, så det i praksis ikke ændrer meget på resultaterne, om beregningen af målene for omsorgsbetinget livskvalitet bliver baseret på den engelske eller den danske vægtning, som det fremgår nedenfor. I undersøgelsen af den omsorgsbetingede livskvalitet blandt beboere i plejebolig i Danmark er vægtningen, som er produceret i England derfor anvendt i målene for den omsorgsbetingede livskvalitet. TABEL 1.6 Vægtning af livskvalitetsområderne i danske og engelske præferencestudie. Dansk vægtning Engelsk vægtning Boligen Mit hjem er så rent og komfortabelt, som jeg ønsker det 0,664 0,863 Mit hjem er tilstrækkelig rent og komfortabelt 0,694 0,780 Mit hjem er ikke helt rent eller komfortabelt nok 0,253 0,374 Mit hjem er overhovedet ikke rent eller komfortabelt 0,000 0,288 Tryghed Jeg føler mig så tryg, som jeg kunne ønske mig 0,905 0,880 I almindelighed føler jeg mig tilstrækkelig tryg, men ikke så tryg, som jeg kunne ønske mig 0,496 0,452 Jeg føler mig ikke så tryg, som jeg kunne ønske mig 0,427 0,298 Jeg føler mig overhovedet ikke tryg 0,192 0,114 16

19 Mad og drikke Jeg får al den mad og drikke, jeg gerne vil have og på tidspunkter, der passer mig 0,783 0,897 Jeg får tilstrækkelig mad og drikke på tidspunkter, der er ok 0,739 0,775 Jeg får ikke altid den mad og drikke, jeg ønsker, eller får det ikke altid på de rigtige tidspunkter 0,329 0,294 Jeg får ikke den mad og drikke, jeg ønsker, eller får det ikke på de rigtige tidspunkter. Jeg mener, at det kan gå ud over mit helbred 0,329 0,184 Personlig pleje og velbefindende Jeg er altid ren og ordentlig i tøjet 0,768 0,911 Jeg er tilstrækkelig ren og ordentlig i tøjet 0,697 0,789 Jeg er til tider ikke ren eller ordentlig i tøjet 0,203 0,265 Jeg er overhovedet ikke ren eller ordentlig i tøjet 0,223 0,195 Kontrol over dagliglivet Jeg har så megen kontrol over mit dagligliv, som jeg ønsker 0,967 1,000 Jeg har tilstrækkelig kontrol over mit dagligliv 0,960 0,919 Jeg har nogen kontrol over mit dagligliv, men ikke nok 0,593 0,541 Jeg har ingen kontrol over mit dagligliv 0,212 0,000 Social kontakt Jeg har så meget social kontakt, som jeg ønsker mig og med mennesker, jeg kan lide 0,939 0,873 Jeg har tilstrækkelig social kontakt 0,810 0,748 Jeg har nogen social kontakt, men det er ikke altid tilstrækkeligt 0,465 0,497 Jeg har kun lidt social kontakt, og føler mig socialt isoleret 0,339 0,241 Værdighed (personer der har / har haft behov for hjælp) Den måde, hjælpen bliver givet på, hjælper mig til at leve et mere værdigt liv 0,935 0,847 Den måde, hjælpen bliver givet på, påvirker ikke min mulighed for at leve et værdigt liv 0,837 0,637 Den måde, hjælpen bliver givet på, går af og til ud over min mulighed for at leve et værdigt liv 0,541 0,295 Hjælpen bliver givet på en måde, som gør det umuligt for mig at leve et værdigt liv 0,500 0,263 Aktiviteter Jeg kan bruge min tid, som jeg ønsker det og gøre ting, som jeg sætter pris på eller nyder 1,000 0,962 Jeg kan bruge min tid til at gøre ting, som jeg sætter pris på eller nyder i tilstrækkeligt omfang 0,983 0,927 Jeg kan bruge min tid til at gøre nogle af de ting, som jeg sætter pris på eller nyder, men ikke altid i tilstrækkeligt omfang 0,773 0,567 Jeg kan ikke bruge min tid til at gøre nogen af de ting, jeg sætter pris på eller nyder 0,504 0,170 Kilde: Engelske vægte fra Netten m.fl. (2011). VÆGTE ANVENDT PÅ MÅLENE FOR OMSORGSBETINGET LIVSKVALITET I undersøgelsen af plejeboligbeboernes livskvalitet benyttes vægtene fra præferencestudiet på beregningen af de forskellige mål (OLK-scores) for livskvalitet. Tabel 1.7 indeholder en oversigt over plejehjemsbeboernes gennemsnitlige score for nuværende og forventede livskvalitet og den 17

20 gennemsnitlige score for den forbedring i livskvalitet, der er opnået ved at bo i en plejebolig, særskilt for hver af otte livskvalitetsdimensioner. Dimensionen værdighed indgår kun med den nuværende livskvalitet, da der ikke beregnes en forventet OLK-score for værdighed. Det skyldes, at værdighed netop handler om de negative og positive aspekter ved at modtage pleje og omsorg, når man er i en situation, hvor man har behov for dette. Værdighedsdomænet er derfor kun relevant for de mennesker, der modtager eller tidligere har modtaget pleje og omsorg. Tabellen indeholder den gennemsnitlige score beregnet med både den engelske vægtning og den danske vægtning. Størst bliver forskellen mellem de gennemsnitlige scores på boligdimensionen. Den relativt lave vægtning i Danmark af bedste svarkategori for boligen giver sig her udslag i, at den gennemsnitlige score på denne dimension bliver relativt lavere ved brug af den danske vægtning end ved brug af den engelske vægtning. TABEL 1.7 Gennemsnitlig OLK-score i hvert domæne, forventet og nuværende omsorgsbetinget livskvalitet og livskvalitetsforbedring, samt samlede OLK-score. Engelsk vægtning Dansk vægtning Forventet Nuværende Forbedring Forventet Nuværende Forbedring Bolig 0,34 0,80 0,46 0,05 0,62 0,57 Personlig pleje 0,29 0,86 0,57 0,26 0,71 0,45 Mad og drikke 0,27 0,75 0,48 0,35 0,67 0,32 Tryghed 0,23 0,67 0,44 0,30 0,73 0,43 Social kontakt 0,51 0,75 0,24 0,51 0,76 0,25 Aktiviteter 0,50 0,86 0,36 0,69 0,92 0,23 Kontrol 0,28 0,88 0,60 0,38 0,85 0,47 Værdighed 0,73 0,85 Samlede OLKscore 0,17 0,84 0,68 0,17 0,80 0,62 Ved beregningen af det samlede mål for omsorgsbetinget livskvalitet omfattende alle livskvalitetsdimensionerne bliver scoringerne på skalaen fra 0 til 1 knyttet til en skala, hvor 1 står for den ideelle tilstand af højeste livskvalitet på alle dimensioner, og 0 står får tilstand svarende til døden. Bruges denne modificering af skalaen vil en meget lav scoring kunne ende med en negativ værdi på skalaen ud fra den betragtning, at livskvaliteten kan blive værre end døden i den forstand, at de fleste ville foretrække at dø frem for at leve med så ringe livskvalitet. I den engelske undersøgelse beregnes den samlede livskvalitetsscore ved følgende formel: 18

21 OLK=(0,228 x (summen af de vægtede scores på de otte dimensioner) - 0,586). Konstanterne i denne ligning er fremkommet ved hjælp af et særligt studie gennemført på repræsentanter af den almindelige befolkning i England omfattende en Time Trade Off øvelse, som har kortlagt, hvornår respondenterne anser livskvaliteten for at være så dårlig, at døden er at foretrække. Dette studie er gennemført i England, og et tilsvarende studie er ikke gennemført i Danmark. Formlen indgår imidlertid ved beregningen af den samlede omsorgsbetingede livskvalitet i den danske undersøgelse af omsorg og livskvalitet i plejeboligen, og altså også i den samlede OLK-score i tabel 1.7. Ved en sammenligning af den samlede OLK-score ved anvendelse af henholdsvis de engelske og de danske vægte fremgår det, at forskellene ikke er særligt store, men at den danske vægtning giver en lidt lavere samlet OLK-score end ved anvendelse af den engelske vægtning. Figur 1.1 og figur 1.2 giver et samlet overblik over alle de livskvalitetsmål, der indgår i undersøgelsen af omsorg og livskvalitet i plejeboligen. Figurerne viser de gennemsnitlige OLK-værdier for hvert domæne som en procentdel af den ideelle tilstand med højest mulig score på hver af dimensionerne. Figurerne indeholder endvidere alle de fire opgørelser af omsorgsbetinget livskvalitet: Forventet, nuværende samt forbedring af livskvalitet og livskvalitetskapacitet. Det lilla felt markerer det forventede livskvalitetsniveau for hver af de otte domæner, dvs. de ældres gennemsnitlige livskvalitet uden pleje og omsorg. Det grønne felt repræsenterer det nuværende omsorgsbetingede livskvalitetsniveau, dvs. livskvaliteten med omsorg og pleje. Forskellen mellem det lilla og grønne felt udgør således forbedringen i omsorgsbetinget livskvalitet. Endelig udgør forskellen mellem det lilla felt og det yderste af figuren den samlede kapacitet eller det samlede teoretiske potentiale for at forbedre den omsorgsbetingede livskvalitet for beboeren. Domænet værdighed er ikke medtaget i figuren, da der ikke beregnes en forventet OLK-score for dette domæne. Figur 1.1 er beregnet ved anvendelse af den engelske vægtning og figur 1.2 ved anvendelse af den danske vægtning. Igen fremgår det, at de 2 figurer ligner hinanden ganske meget. Begge figurer viser, at forbedringen ved at være i en plejebolig i omsorgsbetinget livskvalitet især finder sted i forhold til bolig, personlig pleje, tryghed og til dels også mad og drikke, men i mindre grad i forhold til kontrol. Domænerne omfat- 19

22 tende de overordnede behov: kan bruge sin tid til aktiviteter efter lyst og sociale kontakter er de livskvalitetsdomæner, der forbedres mindst. Forskellen er, at når man anvender de engelske vægte bliver den gennemsnitlige score for forventet livskvalitet størst på dimensionen sociale kontakter, mens den danske vægtning fører til, at den forventede livskvalitet, hvis man ikke var i en plejebolig, bliver størst ved dimensionen kan bruge sin tid på ønskede aktiviteter. Men både ved anvendelse af de danske og de engelske vægte bliver gennemsnittet relativt højt på begge disse dimensioner af livskvalitet. Forskellene er imidlertid af en størrelse, så man må konstatere, at det i praksis ikke ændrer meget på resultaterne, om beregningen af målene for omsorgsbetinget livskvalitet bliver baseret på den engelske eller den danske vægtning. FIGUR 1.1 Omsorgsbetinget livskvalitet. Engelsk vægtning. Aktiviteter Kontrol 10 Bolig Personlig pleje Mad og drikke Social kontakt Tryghed Nuværende OLK Forventet OLK 20

23 FIGUR 1.2 Omsorgsbetinget livskvalitet. Dansk vægtning. Aktiviteter Kontrol 10 Bolig Personlig pleje Mad og drikke Social kontakt Tryghed Nuværende OLK Forventet OLK BRUG I FREMTIDEN AF DE DANSKE PRÆFERENCEVÆGTE Formålet med at gennemføre et præferencestudie i tilknytning til undersøgelsen af omsorgsbetinget livskvalitet blandt ældre er at kortlægge, hvilken relativ betydning de forskellige livskvalitetsdimensioner har for den ældre befolkning, og dermed hvilken vægtning de enkelte dimensioner skal tillægges for at kunne indgå i ét samlet mål for livskvalitet. Præferencevægtene baserer sig på en generel afdækning af, hvad der udgør livskvalitet for ældre i Danmark i forhold til de livskvalitetsdimensioner, der indgår i ASCOT-studiet. Frem for at benytte en simpel additiv indikator for livskvalitet, som antager, at alle de otte livskvalitetsdimensioner har samme betydning, bruges vægtningen for at reflektere, at ikke alle dimensioner har lige stor værdi, men at nogen dimensioner vægtes højere end andre. Det engelske forskerteam bag udviklingen af ASCOTmetoden, til at sætte kvantitative mål for udbyttet af omsorg blandt ældre, har gennemført en række studier som grundlag for etableringen af et sæt af vægte. Umiddelbart kunne man ikke antage, at den danske befolkning har helt den samme opfattelse af, hvad der er god livskvalitet og mindre 21

24 god livskvalitet, hvilket var baggrunden for et gennemføre et selvstændigt præferencestudie i Danmark. Resultaterne fra det danske præferencestudie viser, at der tilsyneladende er nogle forskelle mellem ældres præferencer i England og i Danmark. Men resultaterne viser også, at man i store træk finder de samme tendenser i de ældres præferencer i begge lande. Da der tilsyneladende er nogle metodiske problemer i det danske præferencestudie, er de engelske vægte blevet anvendt ved beregning af scoren for de omsorgsbetingede livskvalitetsmål, der indgår i undersøgelsen af livskvalitet blandt beboere i plejeboliger. Problemet i den danske undersøgelse synes at hænge sammen med oversættelsen fra engelsk af spørgsmål og svarkategorier til brug for kortlægningen af befolkningens præferencer. I tre af dimensionerne er der svarkategorier, der tilsyneladende ikke bliver opfattet på samme måde i Danmark og England. Før et eventuelt genbrug af de danske præferencevægte bør man derfor gennemføre endnu et præferencestudie, hvor formuleringen af disse problemspørgsmål bliver justeret og afprøvet. 22

25 LITTERATUR Beadle-Brown, J., A.-M. Towers, A. Netten, J. Forder, J. Caiels, J. Malley, N. Smith, B. Trukeschitz, E. Welch & K. Windle (2011): AS- COT. Adult Social Care Outcomes Toolkit. Additional care home guidance v2.0. Tilgængelig på Burge, P., D. Potoglou, C. Kim & S. Hess (2010): How Do the Public Value Different Outcomes of Social Care? Estimation of preference weights for ASCOT. RAND working paper, Rand Europe, Cambridge. Netten, A., M. Ryan, P. Smith, D. Skatun, A. Healey, M. Knapp, M. & T. Wykes (2002): The Development of a Measure of Social Care Uutcome for Older People. PSSRU Discussion Paper 1690, Personal Social Services Research Unit, University of Kent, Canterbury. Netten, A., J. Beadle-Brown, B. Trukeschitz, A-M. Towers, E. Welch, J. Forder, J. Smith & E.Alden (2010): Measuring the Outcomes of Care Homes: Final Report. Tilgængelig på 23

26 Netten, A., J. Forder, J. Malley, N. Smith & A-M. Towers (2011): Additional guidance: Scoring ASCOT v2.1. PSSRU Discussion Paper London. Netten, Ann, Peter Burge, Juliette Malley, Dimitris Potuglou, Ann-Marie Towers, John Brazier, Terry Flynn, Julian Forder, Beryl Wall (forthcoming): Outcomes of Social Care for Adults: Developing a Preference Weighted Measure Final Report. Rostgaard, T., R. Nøhr Brünner & T. Fridberg (2012): Omsorg og livskvalitet i plejeboligen. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:03. 24

27 25

ØVELSE GØR MESTER I NÆSTVED KOMMUNE

ØVELSE GØR MESTER I NÆSTVED KOMMUNE ØVELSE GØR MESTER I NÆSTVED KOMMUNE EVALUERING AF LIVSKVALITET I FORBINDELSE MED ET REHABILITERINGSFORLØB PÅ PLEJECENTRE 15:30 ANU SIREN RIKKE NØHR BRÜNNER RUNE CHRISTIAN HOLGER JØRGENSEN 15:30 ØVELSE

Læs mere

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Supplerende ASCOTresultater ift. funktionsevne Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement

Læs mere

Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse

Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse Mariehjemmene 26. maj Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse Marie Baad Holdt, che

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Dr. Ingrids Hjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!

Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere! Livskvalitet 1 2 Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere! Vi vil have livskvalitet og hvor og hvordan finder vi så den? 3 Livskvalitet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 341 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK >-r:- - - P R O S T I T U I O N I DANMARK Afdelingsleder; Lars Pico Geerdsen

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Analysenotat Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement og Stine Rasmussen Institut for

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Livskvalitet og helbred i plejehjem

Livskvalitet og helbred i plejehjem Livskvalitet og helbred i plejehjem v. adm. direktør Bjarne Hastrup, Ældre Sagen, formand for Ældrekommissionen 05-11-2012 1Ældre Sagen PowerPoint eksempel Facts om Ældrekommissionen Kommissionen blev

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Resumé... 4 1. Indledning... 6 1.1 Sådan læses rapporten... 6 1.2 Sådan anvendes resultaterne... 7

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf Ref. MSL/- 22.08.2017 Advokateksamen Juni 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 Odense Kommune Brugerhedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 København, 3. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund og metode...6 2.1. Måling af oplevet kvalitet...6

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Brugerundersøgelse på handicapområdet, januar-februar 2010 Pilotprojekt for sammenlignelige brugerundersøgelser Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Hovedrapport for demensafsnit

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Hovedrapport for demensafsnit Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for demensafsnit Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for demensafsnit Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Øvelse gør mester i Næstved Kommune

Øvelse gør mester i Næstved Kommune Øvelse gør mester i Næstved Kommune Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et rehabiliteringsforløb på plejecentre KORT & KLART Om dette hæfte 2 I starten af 2012 iværksatte Næstved Kommune et 4-årigt

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt pårørende

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere