LYKEION nyt 13. Side 1

Transkript

1 ISSN: LYKEION nyt 13 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: , Fax: Maj 2004, redaktion: Mogens Ehrich OBS: Dette nummer indeholder især materiale til workshop d. 5. maj 2004 kl på Bernhard Bangs Allé 17B, auditoriet på 1. sal FRA BEGREBSFORVIRRING TIL BEGREBSFORSTÅELSE ved Paul Lindgreen INDHOLD: Paul Lindgreen Nikkedukken og overfladesyndromet Carl Chr. Lassen Brev om terminologisk utydelighed Paul Lindgreen Oplæg til workshop d. 5. maj - med svar fra René Dybkær, Jørgen Rubek Hansen, Lise Borup og Bjørn Bindslev Lise Borup Om betegnelsen "Domæne" Referat fra generalforsamling Side Nyt fra bestyrelsen: Der er stof til en række workshops i efteråret, og som hidtidige workshops vil de være på et højt fagligt niveau. Det inspirerer i høj grad til at invitere en større kreds. Men hvem? Bestyrelsen efterlyser adresse på muligt interesserede foreninger, institutioner, enkeltpersoner med videre, og opfordrer alle til at lade information om Lykeions arrangementer gå videre. Side 1

2 Nikkedukken og overfladesyndromet Paul Lindgreen, marts 2001 Et debatindlæg inspireret af Poul Nyrup Rasmussens nytårstale "Farfar, har du fundet frøen?" I lang tid havde jeg søgt efter et billede til at illustrere en alvorlig samfundssygdom. Den viser sig - dels i de mange kuldsejlede datamatiske projekter inden for det offentlige fulgt af ekstrabevillinger i multi-millionklassen. - dels i den overfladiske, floskelprægede debat om data-teknologiens velsignelser som langt hen hviler på dogmer og uvidenhed. Disse symptomer har længe været synlige. Men det var statsministerens naive nytårsønske at Danmark skulle blive verdens bedste såkaldte "IT-nation" der for alvor provokerede mig til at stå frem som her og pege på urimelighederne. Men nu var lille Clara kommet, og hun fik for en stund mine tanker væk fra samfundet. Sidst hun var her, havde jeg lovet at finde mit gamle mekaniske legetøj frem. Det lå nu og ventede på at blive trukket op. Frøen var godt nok blevet affældig. Den gjorde kun ét hop ad gangen, og kun når man knipsede til den. Men de andre ting virkede fint ved passende optrækkeri. Sjovest var en lille dukke der dansede rundt nikkende i alle retninger. I lang tid frydede hun sig over den, men til sidst kom det dog eftertænksomt: "Er dukken ikke dum, farfar? Den nikker jo hele tiden JA". Bingo! Dér var den: Claras undren over dukkens adfærd gav mig sygdomsmetaforen. Dens enfoldige nikken illustrerer samfundets ukritiske holdning til teknologien. Dens drejen i tilfældige retninger svarer til den stadige griben efter det nyeste i stedet for at prøve at forstå hvad der ligger bag. Begge attituder symboliserer det jeg kalder overfladesyndromet - at man ikke tager sig tid til at gå i dybden for at forstå hvordan tingene grundlæggende hænger sammen. Under den flimrende teknologiske overflade er der nemlig nogle generelle principper for samvirke. Dem må man forstå hvis vi skal undgå det fortsatte ressourcespild i samfundet. Før jeg uddyber dette, må jeg dog forklare hvorfor Poul Nyrup tirrede mig: Det er naturligvis altid godt når ledere går i spidsen med vision om at nå værdige mål. Men det er dumt hvis visionen ikke begrundes, så alle forstår hvorfor. Først må det være klart hvad vi skal opnå. Dernæst bør mål og midler holdes adskilt. Endelig skal man kunne indse at målet er det vigtigste blandt mange andre ønskelige mål. Ingen af disse krav til lederskab opfylder statsministeren med erklæringen. Hvad betyder "verdens bedste"? Bedst mht hvad? Bedst for hvem? Hvis vi alle har PC, internetadgang og e-adresse, som Nyrup drømmer om, hvad er vi så bedst til? Undgår vi så dyre kuldsejlede udviklingsprojekter? Forbedrer det forholdene på sygehuse og plejehjem? Nyrups teknologifikserede ønsketilstand er da ikke et værdigt mål i verdensklasse. Det kunne måske være et af midlerne til at forbedre kommunikationen i samfundet. Men som vi skal se, kræver effektiv kommunikation mere end smart teknologi. Det er imidlertid ved målprioriteringen at Nyrup for alvor svigter. Endda særligt grelt fordi han i samme afsnit af talen siger: "Det handler om uddannelse for alle, og det starter i Folkeskolen". Jeg er overbevist om at Statsministeren har de fleste forældre og samlige Danmarks lærere i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler med sig - og Clara og andre børn også for den sags skyld - hvis han i stedet for teknologifrasen havde formuleret denne vision: "Jeg vil gerne have at Danmark er verdens bedste nation til at påvirke børn til god social adfærd og til med iver at ville lære noget. Det mål skal vi samles om så børnene får glæde og udbytte af Side 2

3 skolens tilbud om at forstå verden. Jobbet som lærer skal ikke være ét man flygter fra, men igen blive en attraktiv udfordring for alle der har talent for at formidle viden og indsigt." Vi har jo alle evnen til at lære og til at bruge vor viden fornuftigt. Erfaring siden oldtiden har da også lært os at indsigt i de underliggende principper er nødvendig for at kunne få fordel af enhver teknologi - i produktion, transport, sundhedsvæsen - ja, overalt hvor vi udnytter mulighederne Og det gælder da også nutidens data-teknologi, hvor potentialet virkeligt er stort. Vel at mærke når vi lærer at forstå forudsætningerne. Hvad er det så vi skal vide? Ja, for at komme dogmerne, katastroferne og fraserne til livs, må vi dykke ned under overfladen og prøve at forstå de generelle principper der gælder for al målrettet virke i samfundet. Det heldige er at denne viden er teknologiuafhængig og dermed ikke forældes. Det uheldige er at den nikkedukkeagtige begejstring for data-teknologien nu helt overskygger nødvendigheden af at forstå nogle ganske anderledes, men nok så vigtige almene forhold: Det er velkendt at vi overalt i samfundet virker sammen. fordi man derved ofte kan nå mål man ikke kan nå alene. Men målrettet samvirke kræver planlægning og forvaltning så kvalifikationer og ressourcer udnyttes fornuftigt. Og det kræver ikke mindst at viden kan udveksles sikkert mellem parterne. Uden pålidelig kommunikation er fornuftigt samvirke umuligt. Men bag al kommunikation ligger det faktum at tankeoverførsel ikke virker i praksis. Da viden er et mentalt fænomen kan budskabet kun overføres hvis det udtrykkes i noget fysisk. Fx i indianernes røgsignaler, i runerne på guldhornene fra fortiden, børsmæglernes gestikuleren eller mekanikerens arbejdstegning. Derfor er det vigtigt at forstå og skelne mellem to vigtige begreber som mange ofte sammenblander - desværre også mange professionelle som burde vide bedre. Det ene er information som grundlæggende er reproducerbar viden. Typisk hvad nogen ved og andre skal informeres om. Enten fordi afsenderen ønsker de skal vide det, eller fordi de har behov for informationen. Fx viden om Claras alder, aktiekursen til mægleren eller budskabet fra Lægæst at det var ham der lavede guldhornet. Det andet begreb er data som netop er den nødvendige fysiske repræsentation af informationen der kræves hvis budskabet skal overføres. Data er en struktur af fysiske elementer som efter aftale entydigt udtrykker informationen, fx et vejskilt, symbolerne i maskintegningen eller fødselsdatoen på Claras CPR-kort (Læserne har måske bemærket at jeg kalder det 'data-teknologi' og ikke bruger den gængse, men desværre stærkt misvisende betegnelse 'informations-teknologi'. Grunden er at denne teknologi netop vedrører lagring, transmission og behandling af data - ikke information. Hvis sidstnævnte var tilfældet, ville der være tale om en mental teknologi, hvilket er meningsløst). Tidligere var det ikke så nødvendigt at forstå hvad der lå bag. Kommunikation skete alene som skrevne budskaber eller ved direkte kontakt mellem parterne. Men for at udnytte nutidens teknologi må vi klart kunne skelne mellem information og data. Sagen er at de elektroniske data-processer er usynlige. Tidligere blev mange fejl fanget fordi vi selv deltog i databehandlingen. Det er meget vanskeligere nu. Vi skal naturligvis bruge datamatik hvor det er nyttigt, men fordelene kommer kun hvis vi forstår vilkårene. Budskaber kan nemlig nu struktureres og repræsenteres på utallige forskellige måder. Det kan være til stor nytte, men uden præcis viden om arbejdssituationen kan det let gå galt. Kun ganske få af mulighederne er nemlig fornuftige i praksis for dem der skal udtrykke budskabet, og for dem der senere skal forstå det. Men der er andre vigtige forhold ved samvirke: Aktiviteter i samfundet ikke udfører sig selv. Alle aktiviteter der ikke lige skyldes en datamat eller en robot, må udføres af menneskelige aktører - enten alene, gruppevis eller i samspil med teknisk udstyr. Og der er en dyb gensidig sammenhæng Side 3

4 mellem aktører, information og aktiviteter. Aktøren kan ikke handle målrettet uden information: Hvad er situationen og hvilken ny tilstand ønskes? Har aktøren ikke denne viden, må den kommunikeres fra andre som ved det. Bagefter kender aktøren alene resultatet fx en målt værdi eller udfaldet af en beslutning. Hvis andre i fællesskabet så har behov for den resulterende information må der kommunikeres påny. I alle sociale situationer hvor samvirke spiller en rolle er der altså en fundamental gensidig sammenhæng mellem de involverede aktører og de aktiviteter de udfører og den information der knytter dem sammen. Har man ikke gennen en omhyggelig analyseproces skabt klarhed over disse forhold i alle arbejdssituationerne, nytter det ikke at ville inddrage ny teknologi. Og hvis udviklerne ikke kender og forstår de almene principper, og deres værktøjer ikke reflekterer de virkelige forhold, har de ingen mulighed for at designe et hensigtsmæssigt "nyt system". På denne baggrund er det forbløffende at det nu ideligt lyder at vi må uddanne flere såkaldte "ITfolk". Falder vi for dette naive forslag, vil strømmen af katastrofer og spild af samfundsressourcer vedvare. Uanset hvor dygtige systemudviklerne er til at håndtere programmer, databaser, internet og alle øvrige teknologiske fænomener, er det ikke nok. Den primære årsag til de mange dårlige systemer er udviklernes manglende indsigt i de grundlæggende forhold og som følge heraf de utilstrækkelige analyseværktøjer de bruger: Efter mange år hvor selvbestaltede data-guruer prædikede udvikling efter de såkaldte "strukturerede metoder", er fremgangsmåden i de senere år blevet afløst af et nyt dogme - det såkaldte "objekt-orienterede paradigme". Det har nemlig været en stor succes til programmering i data-folkets egen verden. Men overført til organisatoriske domæner forvrænger det uvægerligt udviklingsprocessen: Det mangler fx helt et aktørbegreb, og den vigtige sammenhæng mellem aktiviteter og information reflekteres kun sporatisk i et forkrampet "cbjekt"-begreb. Den sørgelige tilstand kan nok ikke ændres på kort sigt. Det kræver en holdningsændring mht hvad der bør fremmes i uddannelserne. Og den er ikke lige på trapperne med den aktuelle teknologitilbedelse. Allerede i folkeskolen bør man formidle den almene viden om samvirke og kommunikation. Alle de nævnte forhold og centrale begreber kan nemlig let illustreres med situationer børn kender i forvejen. Senere skal stoffet behandles mere systematisk og grundigt. Målet skal være at de unge lærer at se samvirke, kommunikation og teknologi i et samlet perspektiv. Ikke i det snævre PC- og internet-fikserede man nu ensidigt priser i uddannelsessplanerne. Clara har forladt nikkedukken og hjælper nu farmor med en kage. Vi glæder os over at hun stadig synes at den levende virkelighed er sjovere end den ensomme foran PC-skærmen. Senere vil datamatiske hjælpemidler selvfølgelig blive en del også af hendes hverdag. Vi kan blot håbe at nutidens uhæmmede teknologibegejstring ikke kommer til at sløre hvad der er vigtigt for hende - og for alle andre: At grundlæggende forståelse af tingene er afgørende for at vi i vort fælles virke kan udnytte teknologien fornuftigt. Paul Lindgreen Side 4

5 Brev til Lykeions læsere fra Carl Christian Lassen: I Ingeniøren i fredags den 16. april 2004 findes en fortsat debat om Exergi. Den indeholder en passus, jeg synes du kan distribuere i Lykeion. Citat:... Forbrænding er et fænomen af fundamental betydning i vor opfattelse og beskrivelse af verden. Misbrugen af dets navn i mængder af sammenhænge og anledninger er besværlig, forkastelig og stundom farlig. Dette her er åbenbart en strid om ord. Men i dag i it- eller pc-alderen forstår de fleste, at en sådan strid kan være en vigtig strid. I en ikke særlig fjern fremtid kan terminologisk utydelighed blive en afgørende hæmsko for videnskabens fremskridt. Med profetisk fremsyn fremholdt Sven Erik Jørgensen og min, Jørgen Christensen, kollega W.R. Grove i det allerførste bind af Nature (1870), at "... there is nothing of greater importance, especially for works on physical sciences, than accuracy, as far as may be, in the use of words"... Citat slut Og det gør vi så lidt ved i Lykeion. Paul Lindgreen Oplæg til workshop d FRA BEGREBSFORVIRRING TIL BEGREBSFORSTÅELSE. - et fagligt causeri om en (u-??) mulig udsigt til indsigt. 'Informationssamfundet', 'Datakommunikation', 'Knowledge-management', 'ITteknologi' er blot fire eksempler på "fagord" fra nutidens blæresnak og faglitteratur med dens idelige strøm af tåbelige, ubehjælpelige eller misvisende fagbetegnelser - ofte indikerende helt meningsløse begreber. I indlægget uddybes disse og enkelte andre af tidens misforståelser som et (forhåbentligt provokerende og dermed måske tankevækkende) oplæg til en generel begrebsafklaring med tilhørende mere fornuftige fagbetegnelser. Efter intentionerne (og ånden bag Lykeions formålsparagraf) skulle bestræbelserne kunne give et væsentligt bedre grundlag for tværfaglig kommunikation i samfundet end det der hersker idag. Du opfordres til venligst at sende din opfattelse af, hvordan begreberne under følgende betegnelser er defineret eller bør defineres: - Aktivitet - Aktion - Handling - Proces - Information - Data - System. Side 5

6 Svar fra René Dybkær med begrebsdefinitioner: De første tre afledes af 'agere' og bruges ofte synonymt, men et forsøg på partiel differentiering er: aktivitet = handling: virke der ændrer en tilstand eller proces. aktion: målrettet aktivitet proces: system af aktiviteter der omdanner input til output. (jf. ISO 9000) information: data der er meningsholdige i en given sammenhæng (jf. ISO 9000) data (egl datum): faktuelle oplysninger. system: 1: sæt af interrelaterede (sammenhængende) eller interagerende elementer (= ISO 9000) 2: del af eller fænomen i den perciperede eller konciperede verden, bestående af et afgrænset ordnet sæt af elementer og et sæt af relationer eller processer mellem disse elementer. René Dybkær refererer som alternativ til definitionerne af de respektive begreber i: P. Lindgreen: Systemanalyse, DJØF Svar fra Jørgen Rubek Hansen: Kære Paul, Først mange tak for invitationen til workshop'en, som jeg glæder mig meget til. Set i lyset af vore mange - for mig meget givende - diskussioner om begreber, vil jeg ikke kaste mig ud i forsøg på nye definitioner på de opkastede termer; for det vil i vid udstrækning blot blive gentagelser af dine egne forslag. Derimod kunne jeg tænke mig at bidrage til sagen med spørgsmålet om, hvorvidt ret mange - måske om nogen overhovedet - af de omhandlede begreber (både i vores sammenhæng og mere generelt) egentlig kan defineres fyldestgørende eksplicit. For mig at se, kan de til vores brug kun fastlægges implicit ved en møjsommelig, successiv og cyklisk fremgangsmåde - og som led i en helhed, som i almindelighed må implicere elementer som de følgende: et eller flere systemer, hvert især med et klart afgrænset systemdomæne. et eller flere objekter, som hvert især forventes/tilsigtes at gennemløbe en specific sekvens af (livscyklus)tilstande. en eller flere systemfunktioner - specificeret både eksternt og internt. en eller flere systembetragtere. en eller flere aktører som i relation til systemets funktioner (aktiviteter) hver især kan optræde som initierende af opgavedefinition, opgavedelegering eller opgaveudførelse. Side 6

7 Svar fra Lise Borup: Kære Paul Kan ikke komme til din workshop, da jeg er i Portugal. Men selvfølgelig lader jeg provokere til at redegøre for min(e) opfattelse(r) af de 7 betegnelser som du har listet - og beder om folks opfattelse af. Men jeg kan ikke helt forstå dit tilbud om, at folk kan sende dig definitioner, som du kan bruge uden at nævne deres navn - hvorfor dog det? Mener du at folk har brug for beskyttelse af en slags - at nogle kan være bange for at stå frem? Hvis du ser i Lykeion-publikationen ' Foreløbig ordliste til Lykeions vokabular' fra oktober finder du samtlige 7 betegnelser. For flere af dem er gengivet omfattende ordforklaringer fra Websters Dictionary samt forskellige standardiserede definitioner - til 'action' er der fx 19 forskellige forklaringer - til 'actvity' er der 10 forskellige forklaringer - der redegøres også for synonymer mv. Lykeion ordlisten indeholder faktisk et ret omfattende materiale om dine 7 betegnelser, og det fremgår helt klart, at alle betegnelserne er flertydige. Men man kan da også vælge at blæse på alt det der 'standardiserede sludder' og gængse opfattelser af, hvad der menes med de forskellige begreber betegnelserne navngiver. Det er ret forfriskende må jeg sige - for man kan da gøre hvad man vil - der er ingen lovgivning der forbyder det. Spørgsmålet er for mig at se, om det der kan komme ud af 'en forfriskende nytænkning', er af forbedret kvalitet mht forståelighed og brugsværdi - i forhold til de eksisterende ordforklaringer og definitioner? Men ikke tvivl om, at sagen er et herligt diskussionsemne, hvor alle kan slå 'gækken løs'. Hvis jeg havde bedre tid, ville jeg give efter for fristelsen og rulle mig ud i nogle opfindsomme, vilde og vanvittige definitioner helt ude i hampen - sådan noget er da skægt - og det er forår - og solen skinner. God fornøjelse Side 7

8 LYKEION-WORKSHOP 5. maj 2004 Begrebsdefinitioner af Bjørn Bindslev Aktivitet En aktivitet i konkret forstand er en relation mellem det arbejde, der medgår til aktivitetens udførelse og den admistration, der er nødvendig for arbejdets planlægning, registrering og kontrol. I CBC systemet anvendes symbolet ~ (tilde) i tabel 3 til at betegne relationen mellem a Administration og z Arbejde: Aktivitet ~ { a Administration z Arbejde Ved beskrivelse af en bestemt aktivitet, fx en muret ydervæg, fås med andre ord: (21)Fa admin. muret ydervæg (21)F~ { (21)Fz arb. muret ydervæg I praksis anvendes abstraktionsklassen (21)F til angivelse af aktivitetskrav til murede ydervægge. Der er her tale om et denotativt klasseudtryk. Til gengæld anvendes det konkrete klasseudtryk (21)F~ til den detaljerede beskrivelse af aktiviteten. Der er her tale om et konnotativt klasseudtryk. Aktion Hos James Grier Miller 1 defineres begrebet action som følger: Any change of state of matter-energy or its movement over space, from one point to another, I shall call action. It is one form of process. (The term action is here used as in biology and behavioral science rather than as in physics.) Handling Ordet må vel siges at være nærmest identisk med ordet håndtering. Det kan opfattes som synonym for arbejdsoperation. Jf. nedenfor under begreberne operation og arbejde Proces Forandring i materie-energi eller i information i et konkret system over tiden. Jf. J.G. Miller side xxiii, m.m. Information Information is used in the technical sense first suggested by Hartley in 1928 and later developed by Shannon in his mathematical theory of communication. Se J.G. Millers bog side 11. Data Repræsentation af kendsgerninger eller ideer på en formaliseret måde, som kan kommunikeres eller behandles af en eller anden proces. System En samling af elementer og en samling af relationer mellem elementer. Ordet element betegner både de abstrakte (ideelle) og de konkrete (materielle) bestanddele af systemet. Relationerne udtrykker elementernes samvirke og er en betingelse for den proces, der foregår i systemet. Indbegrebet af relationerne mellem et systems elementer betegnes som systemets struktur, dets indre opbygning. Et system står i forhold til sine omgivelser, ofte betegnet som systemets miljø. Systemet og dets miljø danner tilsammen en helhed, ofte betegnet som dets univers. Se i øvrigt J.G. Miller, pag Living Systems, McGraw-Hill 1978, 1102 sider. LYKEION Workshop 5.maj april 2004

9 Forslag til definition af andre begreber end dem, der er nævnt i indbydelsen til work-shop en. Arbejdskraft Den i mennesket iboende kraft til at udføre arbejde ved hjælp af muskler, nerver, etc. Svarer i økonomisk forstand til begrebet arbejdsløn og includerer ikke udgifter til administration, materiel eller materialer. Arbejdsoperation Udførelse ved hjælp af arbejdskraft og hjælpemidler (redskaber, maskiner, etc.), excl. materialer og administration. Eksempel: Opgravning eller udgravning af jord. Arbejde Menneskets anvendelse af arbejdskraft, redskaber og materialer, taget under ét, excl. administration. Administration De principper, fremgangsmåder og rationelle metoder, der anvendes med henblik på at opnå organisationens mål og formål (Webster). Også benævnt styring. Menneskets kognitive funktioner i forbindelse med organisering, planlægning, registrering og kontrol. Kontrol Sammenligning mellem opstillede krav til egenskaber og registrering af opnåede egenskaber med henblik på at konstatere afvigelser. I tilfælde af afvigelser foretages regulering. Bjørn Bindslev 30. april 2004 LYKEION Workshop 5.maj april 2004

10 BETEGNELSEN 'DOMÆNE' Lise Borup, Frederiksberg d INDHOLD Sammenfatning og konklusion A Betegnelsen 'domæne's ontologiske og klyngemæssige relationer B Internationalt standardiserede definitioner og forklaringer på 'domæne' C Ordforklaringer på 'domæne' fra Websters Dictionary D Ordforklaringer på 'domæne' fra Gyldendals Fremmedordbog E Andre definitioner og ordforklaringer Sammenfatning og konklusion Baggrunden for notatet er udarbejdelsen af 'Klassifikationssystem for arbejder og ydelser' fra foråret I redegørelsen for systemets klassifikationsgrundlag og principper argumenteres for, at det systemet klassificerer er domæner - dvs at der er tale om en domæneorienteret klassifikation. Efterfølgende oversigt viser, at betegnelsen 'domæne' bruges om flere forskellige begreber. Først og fremmest viser oversigten, at 'domæne' bruges som speciel faglig term inden for IT-terminologi (Internettet), matematik, fysik og krystalteknologi. De almene eller ikke-specialiserede begrebsopfattelser af 'domæne' handler om: - domænet som et substantielt og materielt begreb for et land, et stykke jord mv - som i sagens natur også er et sted - domænet som et begreb for et område for arbejder og aktiviteter i en virksomhed, en forretning mv - herunder også i forbindelse med et bestemt anliggende, sag eller projekt (hvad det drejer sig om) - domænet som et begreb for en speciel viden, videnskab, disciplin, fag - domænet som et begreb for noget man ejer, besidder, regerer eller har den suveræne magt til at bestemme over eller blot haver, og som man derfor har en position i/i forhold til - herunder fx et stykke jord, et land, et rum - eller har en position i kraft af som fx ens viden, kunnen, personlige ansvar - domænet som en subjektiv - eller situations- og formålsbestemt - begrebssystematisk eller klassifikationsmæssig betegnelse for et bestemt område mv - domænet som en objektiv begrebssystematisk eller klassifikationsmæssig betegnelse for et bestemt (naturvidenskabeligt?) område, rige mv A Betegnelsen 'domæne's ontologiske og klyngemæssige relationer Ifølge Aristoteles 10 kategorier ser det ud til, at betegnelsen 'domæne' har direkte ontologiske betydningsmæssige relationer til: 1. Substans 2. Aktion, indvirkende agent 6. Haven/Besiddelse 10. Relation Ud over disse direkte betydningsmæssige relationer - relaterer domænet sig selvfølgelig til tid og rum/sted, det har en tilstand, det har kvalitative og kvantitative egenskaber. Endeligt er det klart, at forholdene i domænet som fx igangværende aktiviteter påvirker i domænets ydre omgivelser. Indenfor de ovenfornævnte 4 ontologiske rammer for 'domænet's betydning, har domænet - ifølge Rogets Thesaurus - klyngemæssige relationer til: 1. Substans Land (R181.1): Side 10

11 1. Synonymer til domæne: Område (realm), dominion 2. Aktion inkl. agent (agency) Aktion/handling: Virksomhed/Forretning/Beskæftigelse (R656.4): 1. Synonymer til domæne: Område for arbejde eller aktivitet, afdeling, område/felt/egn, disciplin, fag, sfære, område Indvirkende agent: Viden (R475.10): 1. Synonymer til domæne: Område for undersøgelse, anliggende/sag, fagligt område eller felt, faglig sfære eller virkefelt, studiegren, fag- eller videnområde, speciale, akademisk speciale, akademisk disciplin 11. Nærsynonymer til domæne: Videnskab, kunst, studium, disciplin 6. Haven/Besiddelse Ejendom/besiddelse (R810.7): Domæne (forældet betydning), selvejendom/besidde ejendom som selvejer Region (R180.2): Sfære, område: 1. Synonymer til domæne: Område, besiddelse som selvejer, dominion, jurisdiktion 10. Relation Klassifikation (R61.4): 1. Synonymer til domæne: Område (realm), rige, dyrerige, planterige, mineralrige 11. Nærsynonymer til domæne: Naturligt hierarki, rækkefølge af det værende 111. Nærsynonymer til domæne: Hierarki, klassestruktur, magtstruktur, pyramide, institution/forretning mv B Internationalt standardiserede definitioner og forklaringer på 'domæne' I ISO/DIS :1997 Terminology work - Vocabulary - Part 1: Theory and application forklares 'domæne': Subject field; domain: Branch of human knowledge NOTE: The borderlines of a subject field are defined from a purpose-related point of view. The subject field may require special skills. I DS-Håndbog 109' Informationsordbog' fra 1996 forklares domæne: 1) Videnområde eller fagligt felt der opfattes og behandles som en helhed. Inden for BDI (Bibliotek/Dokumentation/Information) har ordet efter engelsk mønster vundet udbredelse hvor talen er om anskaffelse, registrering eller søgemuligheder. 2) Felt i adresssering af elektronisk post. (inkluderer sikkert også domænenavnene for Internettets hjemmesider) I CEN/TC 311 PT01 Conceptual Model and Taxonomy for Information Systems Engineering April 1995 forklares domæne: Side 11

12 I kapitel 3. 'Definitions' forklares 'Target domain': Part of an organisation for which an engineering project should be performed. I DS/ENV 12204:1996 Industriel automation - Systemarkitektur - Begreber for virksomhedsmodellering forklares 'domæne': I afsnit 5.3 Domain forklares: 'A domain represents: a) A part of the enterprise to be analyzed and for which an enterprise model is to be created. b) The content and the boundary of the part of an enterprise which is subject to modelling analysis based on a given set of business objectives and constraints. Domains describe the parts of the enterprise to be analyzed and their relationships with the outside environment from high level management-oriented point of view. The domain concept has been introduced to assist overall specification, i.e. problem and model scope definition, to break down enterprise modelling complexity and to bound the modelling scope to the areas of concern of the modeller'. C Ordforklaringer på 'domæne' fra Websters Dictionary 1) Law. ultimate ownership and control over the use of land. 2) The territory governed by a single ruler or government; realm. 3) a field of action, thought, influence, etc. the domain of science. 4) a realm or range of personal knowledge, responsibility, etc. 5) a region characterized by a specific feature, type of growth or wildlife, etc: We entered the domain of the pine trees. 6) math. a the set of values assigned to the independent variables of a function. b an open set that is connected. 7) Physics. one of many regions of magnetic polarity within a ferromagnetic body, each consisting of a number of atoms having a common polarity, and collectively determining the magnetic properties of the body by their arrangement. 8) Crystall. a connected region with uniform polarization in a twinned ferroelectric crystal. D Ordforklaringer på 'domæne' fra Gyldendals Fremmedordbog Domæne (fr. domaine krongods, lat. dominium herredømme, af dominus herre) landejendom tilhørende staten; Område hvor man har magten, føler sig særligt hjemme, ens 'rige'. E Andre definitioner og ordforklaringer Der findes sandsynligvis definitioner og forklaringer på 'domæne' i flere internationale standarder og inden for de forskellige modelleringsmetoder for bl.a. objekt-orienteret analyse og design. Side 12

13 Referat af generalforsamling 2004 afholdt mandag den 23. februar kl , lokale 207, Institut for Datalingvistik, Handelshøjskolen i København, Bernhard Bangs Allé 17B, 1. sal, 2000 Frederiksberg Referenter: Hanne Erdmann Thomsen og Peter Hauch Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valgt af dirigent (og referent) 2. Godkendelse af dagsorden 3. Meddelelser 4. Formandens beretning og godkendelse 5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for det afsluttede regnskabsår 6. Forslag fra bestyrelse og øvrige interessenter - herunder evt. vedtagelse af bestyrelsens fremlagte aktivitetsplan og rammeprogram 7. Vedtagelse af budget og fastlæggelse af kontingent for det kommende år 8. Valg af bestyrelse 9. Valg af revisor 10. Eventuelt Afbud: Mogens Ehrich Materiale : Indkaldelse udsendt 6. februar. Budget og regnskab eftersendt. Referat: 1. Valgt af dirigent (og referent) Dirigent: Peter Hauch Referent: Hanne Erdmann Thomsen og Peter Hauch 2. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 3. Meddelelser Peter Hauch: Vedr. byggebranchen/udviklingsprogrammet det digitale byggeri. Organisationen bips er udpeget som hjemsted for det digitale fundament, hvor opgaver vedr. terminologi og begreber samt klassifikation skal behandles. Værd at holde øje med. Lise Borup: Stiller sit klassifikationsarbejde til rådighed for Det Digitale Fundament. Kan ses på Lises Hjemmeside 4. Formandens beretning og godkendelse Formalia: Bestyrelsen har været fuldt funktionsdygtig hele året Peter Hauch og Mogens Ehrich har varetaget formandskabet og Lise Borup været kasserer. Søren Skogstad ønsker at udtræde, og har ikke deltaget i de sidste bestyrelsesmøder. Politik: Bestyrelsen lagde en ikke ambitiøs linie for året. Vi ønskede at fastholde aktivitetsniveauet fra året før, men har ikke haft ambitioner om at forøge aktiviteterne eller øge medlemsskaren væsentligt. Bestyrelsen har haft den opfattelse, at modellen med workshops selv for en begrænset kreds og den networking der finder sted på og mellem møderne tilgodeser de flestes behov, og er overkommelige at gennemføre med de begrænsede ressourcer. Side 13

14 Initiativer med rundringning til interessentkredsen gennemført med rimelig succes mhp. at indkredse WS-emner og foredragsholdere. Aktiviteten foreslås fortsat. Workshops: Gennemførte workshops: April Tom Østerby: Om Modellering 30/04 Danterm Centret v. Hanne og Bodil: Data- og Begrebsmodellering 18/09 Carl Christian Lassen: Om Rationaliseringens Sprog 30/10 Lisbeth Pedersen om "UML anvendt ved udvikling af et system til Skov og Naturstyrelsen" 20/4 Danterm Centret v. Bodil Nistrup om IT-Terminologi Under planlægning: KL o/e SST, WS om terminologiarbejdet på sundhedsområdet Paul Lindgreen, WS FRA BEGREBSFORVIRRING TIL BEGREBSFORSTÅELSE Danterm Centret v. Bodil Nistrup om I-Term LykNyt: 10: Jan Karlshøj: Udvalgte referencer vedrørende modellering i byggeriet Frode Gilbert: Proceshåndtering Søren Skogstad Nielsen: Tilgivelse, - en øvelse i formel etik Tom Østerby: Object Oriented Domain Modeling 11: Lise Borup: Modellering i logistikdomænet. Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner: Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet. Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner: Computerstøttet opbygning af begrebssystemer, uddrag fra bog Viden om Viden, del 2 Forskning udgivet af DANTERMcentret : Bodil Nistrup Madsen: Delrapport for arbejdet med Ordlisteprojektet. Carl Chr. Lassen: Rationaliseringens sprog, Strøtanker med kommentarer af Bjørn Bindslev og af Søren Skogstad Nielsen. Omtale af : International PhD Course and seminar on Language & Ontology held at Copenhagen Business School. Bodil Nistrup Madsen: Nyttige links om ontologier, terminologi og metadata, 2. september Formal Ontology and Conceptual Analysis: A Structured Bibliograp1 - kun indholdsfortegnelse, ud af 53 sider. 13: Under udarbejdelse Ordlisteprojekt: (Bodil Nistrup) Data fra Lise Borup analyseret mhp at beskrive struktur. Der foreligger formel strukturbeskrivelse som danner grundlag for databasestrukturen. Næste skridt: oprette databasen, udvikle brugergrænseflade og hælde data ind. Ressourcer til næste trin skal søges hos fonde. Hjemmeside: Opdateret og forbedret i henhold til ønskerne. Formanden rettede afslutningsvis en særlig tak til Bodil, Hanne, Lise og Mogens for deres store indsats i det forgangne år. Beretningen godkendtes. 5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for det afsluttede regnskabsår Revideret regnskab omdeltes og vedtoges efter opklarende bemærkninger fra Lise Borup. Side 14

15 6. Forslag fra bestyrelse og øvrige interessenter - herunder evt. vedtagelse af bestyrelsens fremlagte aktivitetsplan og rammeprogram Bestyrelsen genfremsatte handlingsplan fra sidste generalforsamling, idet det foreslås, at arrangementer fremover annonceres bredere men mere målrettet i forhold til indhold og forventede interessenter for de enkelte arrangementer. Forslaget gav anledning til en debat om foreningens ambitionsniveau og aktivitetsniveau, og flere efterlyste en mindre introvert linie og flere offensive, udadrettede aktiviteter f.eks. i form af kronikk-kampagne, offensiv over for videnskabsjournalister og virksomhedsledere etc. Det blev også foreslået at arbejde frem mod et brede sigte for workshops end begrebs- og datamodellering. Bestyrelsen tog disse bemærkninger ad notam. Det blev foreslået at reflektere over de sidste to års aktiviteter i forhold til formålsparagraffen og tage initiativ til gennemførelse af medlemsmøde om formålsparagraffen. Dette blev vedtaget i enighed. 7. Vedtagelse af budget og fastlæggelse af kontingent for det kommende år Revideret budget omdeltes og vedtoges efter opklarende bemærkninger fra Lise Borup. Kontingentet fastsattes til 300,00 kr. for året 8. Valg af bestyrelse: En fuldtallig bestyrelse skal bestå af 7 medlemmer ifølge vedtægterne. Nedenfor anføres en oversigt over nuværende medlemmer og mulige kandidater: - Lise Borup er på valg - villig til genvalg - Bodil Nistrup Madsen er på valg - villig til genvalg - Peter Hauch er ikke på valg - Mogens Ehrich er ikke på valg - Søren Skogstad Nielsen er ikke på valg men udtræder - Hanne Erdman Thomsen er ikke på valg Valg af 2 suppleanter: - René Dybkær er på valg - villig til genvalg - Frank Vernon Jørgensen er på valg - villig til genvalg, evt. villig til at indtræde i bestyrelsen Valgresultat: Lise Borup og Bodil Nistrup blev genvalgt. Frank Vernon Jørgensen og René Dybkær blev valgt som ordinære bestyrelsesmedlemmer. Jesper Vaupel og Jacob Brøndsted blev valgt som suppleanter. 9. Valg af revisor: Jørgen Hansen valgtes til revisor 10. Eventuelt Der behandledes ingen punkter under eventuelt. Side 15