Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s"

Transkript

1

2 2

3 Geokommunikation Et synspunkt om indholdsarkitektur for geokommunikation, om betingelser og muligheder for at opnå enighed om sag og sted som grundlag for beslutning på et fænomenologisk, kommunikativt, semiotisk og retorisk grundlag 1

4 2

5 Geokommunikation Et synspunkt om indholdsarkitektur for geokommunikation, om betingelser og muligheder for at opnå enighed om sag og sted som grundlag for beslutning på et fænomenologisk, kommunikativt, semiotisk og retorisk grundlag af Lars Brodersen Forlaget Tankegang a s 3

6 Geokommunikation Et synspunkt om indholdsarkitektur for geokommunikation, om betingelser og muligheder for at opnå enighed om sag og sted som grundlag for beslutning på et fænomenologisk, kommunikativt, semiotisk og retorisk grundlag af Lars Brodersen Denne afhandling er af De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet antaget til forsvar for doktorgraden i Naturvidenskab. Forsvaret finder sted i Auditorium B, Fibigerstræde 15 fredag den 7. december 2007 kl præcis. Aalborg den 19. september Frede Blaabjerg Dekan This thesis has been accepted by the Faculties of Engineering, Science and Medicine at Aalborg University for public defence in fulfilment of the requirements for the doctoral degree in natural sciences. The defence will take place in lecture room B, Fibigerstræde 15 on Friday, December 7, 2007 at p.m. punctually. Aalborg, September 19, 2007 Frede Blaabjerg Dean Kopiering af afhandlingen, helt eller delvist, er kun tilladt med forfatterens skriftlige tilladelse. Citering er tilladt med tydelig kildeangivelse. Copyright 2007 by Lars Brodersen ISBN Afhandlingens hjemmeside: Forsideillustration: Virkeligheden er uendelig og kaotisk. Men mønstre indfanges, således at beslutning og handling muliggøres. Forlaget Tankegang a-s tlf

7 In order to find out what a man means you must also know what the question was (a question in his own mind, and presumed by him to be in yours) to which the thing he has said or written was meant as an answer. Robin George Collingwood i An Autobiography (for komplet citat se side 401) At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Søren Kierkegaard i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed (for komplet citat se side 400) 5

8 6

9 Begrebsapparat 22 Begrebsapparat 345 Hvad jeg vil anbefale er, at enhver person, som ønsker at danne en mening angående fundamentale problemer ( ) (ønsker jeg at give) en specielt anbefaling, nemlig at foretage et systematisk studium af de begreber, af hvilke en filosofisk teori kan opbygges, for at klargøre hvilken plads, hvert enkelt begreb kan optage i en sådan teori, og hvilken brug det passer til. [Peirce, 1996, s.27f]. Begrebsapparatet i dette kapitel dækker hovedsageligt geokommunikationsdomænet. Der er dog også begreber, som rækker ud over geokommunikationsdomænet. Dette af hensyn til sikring af relationer til de tilgrænsende fagområder, som også benytter disse begreber. Attribut (synonymer: egenskab, kvalitet) En egenskab ved et fænomens væren eller funktion. Egenskab (attribut) beskrives ved type og værdier. objekt: en vej attribut: vejens bredde attributtype = afstandsmål attributværdi = 3,47 meter Anvendelsesmodel En anvendelsesmodel beskriver brugergrænsefladens egenskaber, tid og sted for anvendelsen, eksterne betingelser og brugerens forventede søgning i informationen. Anvendelsesmodellen besvarer spørgsmål som: Hvad sker der, når brugeren får produktet i hånden, hvad foretager brugeren sig så? Anvendelsesmodellering er bruger og indholdsorienteret, hvor use-case modellering er systemorienteret. 345 Dette kapitel er delvist skabt i forbindelse med udarbejdelse af [Brodersen et al, 2005]. 609

10 Lars Brodersen Geokommunikation Anvendelse: Cykelturisten eller gruppen er undervejs på cykel og bruger kortet til at finde den rigtige vej, som det er planlagt i forvejen. Anvendelsen kan også være at cykelturister sidder i deres logi og planlægger den næste dags rute; de skal fx finde en god rute fra det nordvestlige hjørne af Bornholm ned til det sydøstlige hjørne. Undervejs vil man gerne se de seværdigheder, som man måtte komme forbi. Begreb 1. Et begreb er et sprogligt eller tankemæssigt klassifikationsredskab. [Harnow Klausen, 2005]. 2. En idé, en forestilling eller en mening, som knytter sig til et ord i den menneskelige bevidsthed. [Nudansk Ordbog, 2002]. Betydning Betydning er det svar på et givet spørgsmål, som muliggør beslutning og handling. Bruger Brugeren er den person eller funktion i et sted (fx en organisation), som udnytter et output fra en proces. Brugskvalitet Brugskvalitet er den søgte betydning som udbytte af kommunikation. Eller: Brugskvalitet er den forandring i informationsværdi, som sætter brugeren i stand til at løse en given opgave. Data Fakta, observationer (ustrukturerede for brugeren). Eksempel og definition af begreberne data, information og viden i geokommunikation: Data: Fakta, observationer (ustrukturerede for brugeren). Knude 1 Knude 2 Afstand København Korsør

11 Begrebsapparat Information: Tolkede data (og strukturerede for brugeren). Der er 110 km mellem København og Korsør. Viden: Anvendt information (information relateret til anden information og dermed organiseret, så kreative kombinationer muliggøres). Det vil tage mig mindst en time at køre i bil tværs over Sjælland fra København til Korsør. Så må jeg hellere tage en termokande kaffe med. Datasæt Samling af data med egen identitet (identifikation) og egne egenskaber (fx et defineret indhold). Design Processen med at udvikle modeller for handlingers eller artefakters praktiske og æstetiske udformning. Domæne Et domæne er en given mængde af viden, som afgrænses af betingelserne i en given anvendelse. Domænedokumentation Domænedokument er en underklasse til standard men overklasse til specifikation. Egenskab (synonym: kvalitet, attribut) En egenskab ved et fænomens væren eller funktion. objekt: en vej attribut: vejens bredde attributtype = afstandsmål attributværdi = 3,47 meter 611

12 Lars Brodersen Geokommunikation Eksempel 1. En bestemt enhed som knytter sig til et givet sted og et givet tidspunkt. Har sin egen identitet og værdi. Synonym: tilfælde (instance) 2. Mønster til efterligning. (efter [Nudansk Ordbog, 2002]). 3. Realiseret forekomst af en klasse af objekter Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven nord for København er et eksempel på, en forekomst fra klassen kilde. Entitet (synonym: enhed) = entity 1. En selvstændigt fungerende del af noget (= enhed). [Nudansk Ordbog, 2002]. 2. En modelleret forekomst af en klasse af objekter Kirsten Piils Kilde kan repræsenteres som objekt i et register med objekttypen kilde. Feature = kendetegn En geo-feature er en defineret type af objekter. Objekt: vej Feature (geo-feature): de veje, som karakteriserer et givet område eller et givet domæne. Objekttyper: transport Feature (geofeature): de transportmuligheder, som karakteriserer det givet domæne Formidling Overførsel af meddelelser. At viderebringe noget ved at fungere som forbindelsesled. (efter [Nudansk Ordbog, 2002]). 612

13 Begrebsapparat Formidlingskvalitet Brugerens oplevelse af faktorerne relevans, brugsegnethed, tilgængelighed og troværdighed. Forståelse 1. Forståelse er den proces, hvor forståelseshorisonter, der formodes at eksistere for sig selv, smelter sammen. (efter [Gadamer, 1986]). 2. Forståelse = anvendelse. (efter [Gadamer, 1986]). Forståelseshorisont En forståelseshorisont er en persons sunde fornuft og historicitet, dvs. personens komplette forståelse af verden og livet baseret på samtlige elementer opsamlet gennem livet. Forståelseshorisont er summen af en persons viden, forestillinger, evner, egenskaber, psykologiske processer, erfaringer, eksterne betingelser, værdier og følelser. I en konkret sag omfatter forståelseshorisonten endvidere sagens projektidentitet og hypoteser. (efter [Gadamer, 1986]). Fænomen Det, der direkte står frem for en bevidsthed. Fænomenet står frem ved tre tegn; referent, repræsentamen, interpretant. [Peirce, 1994]. Geoinformation Den mængde af geoinformation, som brugeren udtager betydning af ved at sætte denne geoinformation i relation til allerede eksisterende viden. Geoinformation er fx en rejseplan for en rejse med offentlige transportmidler. Rejseplanen indeholder tabeller med tidspunkter, transportmiddelbeskrivelser, omstigning, kort m.m. Kortene forbinder brugerens verden (start-adresse og rejsemålsadresse) med den øvrige geoinformation. Tilsammen udgør geoinformationen det grundlag, hvorpå brugeren skal beslutte og evt. handle. Geokommunikation Geokommunikation er kommunikation, hvor der som minimum opnås enighed om stedet, hvor sagen er. 613

14 Lars Brodersen Geokommunikation Geometriske grundelementer (geometric primitive) De geometriske enheder som repræsenterer det nuldimensionale, det endimensionale og det polydimensionale (typisk punkt, linje, flade, volumen). Gestaltlove Graden af et visuelt elements abstraktion i forhold til virkeligheden; nærhed, lighed, kontinuitet, lukkethed, figur-grund og symmetri. Et sort kvadrat, der visuelt repræsenterer en bygning, er på et højere abstraktionsniveau end fx en lille vignet af bygningens facade tegnet perspektivisk. Denne sidste repræsentationsform kendes især fra turistkort, hvor seværdige bygninger ofte er visualiseret på denne måde. Omvendt er samme kvadrat på et lavere abstraktionsniveau i forhold til hvis bygningen blev repræsenteret af fx en femtakket stjerne. Grundregel Grundregel er overklasse til regler. Grænseflade Kombination af proces og tilstand mellem objekt og opfattelse. Identitet 1. Selvopfattelse. [Nudansk Ordbog, 2002] 2. Projektidentitet består af formål, mål, målgruppe og anvendelsesmodel. Information 1. En meddelelse, som kommer fra en sammenhæng og er omformet med henblik på brug i en anden sammenhæng og dannelse af en forestilling om noget. (efter [Capurro et al, 2003], [Munk et al, 2005] og [Gyldendals Fremmedordbog, 1968]). 2. Tolkede data (og strukturerede for brugeren) 614

15 Begrebsapparat Eksempel og definition af begreberne data, information og viden i geokommunikation: Data: Fakta, observationer (ustrukturerede for brugeren). Knude 1 Knude 2 Afstand København Korsør 110 Information: Tolkede data (og strukturerede for brugeren). Der er 110 km mellem København og Korsør. Viden: Anvendt information (information relateret til anden information og dermed organiseret, så kreative kombinationer muliggøres). Det vil tage mig mindst en time at køre i bil tværs over Sjælland fra København til Korsør. Så må jeg hellere tage en termokande kaffe med. Informationsarkitektur Samtale om klassifikation af informationer mellem mennesker for at få noget ordnet. [Munk et al, 2005] Indhold (i geokommunikation) De værdier, præmisser og argumenter, som en producent formidler til en bruger med henblik på kommunikation om en given sag. Producentens ærinde styrkes, såfremt indholdet fremlægges på baggrund af hhv. som resultatet af systematiske og kontrollerede undersøgelser. Indholdsarkitektur Samtale om klassifikation af indhold mellem mennesker med henblik på at skabe information. (efter [Munk et al, 2005]). Intelligens Intelligens er evnen til at danne vane og at følge denne. Vane er den specialisering af sindets lov, hvorved en generel idé får magt til at fremkalde reaktioner. (efter [Peirce, 1996]). Kanal = medie En kommunikationsvej til formidling af information. 615

16 Lars Brodersen Geokommunikation En kanal kan være hele den vej fx et trykt kort gennemløber fra producent til forbruger. Fra den digitale dataoverførsel til trykpladen over transporten af det trykte kort og ekspeditionen i kortbutikken til den visuelle aflæsning af data hos forbrugeren. Kanaler kan således bestå af et system af sammenhængende kanaler. En kanal for formidling kan fx også åbenlyst være en tv-kanal, der transmitterer en vejrudsigt. Kartografi Udtryksdisciplin i relation til geokommunikation. Samlebetegnelse for processerne værdisætning for, design af og formidling vha. kort Kommunikation Kommunikation er opnåelse af enighed om et eller flere aspekter ved sagen på baggrund af summen af et antal formidlinger. Konvention Skik og brug. Kvalitet (synonymer: attribut, egenskab) En egenskab ved et fænomens væren eller funktion. Logik En slutning er logisk, hvis og kun hvis den styres af en vane, der på lang sigt fører til sandheden. (efter [Peirce, 1996]). Metadata 1. Information om datasæt. Informationen har karakter af administrativ information om datasæt. Metadata eksisterer og fungerer på mange niveauer. 2. Metadata i geodatafagene er beskrivende data om geodata. Metadata er fx modelleret i tre niveauer i ISO serien. Disse tre niveauer kan populært beskrives som: Discover (opdage, finde), explore (udforske) og exploit (udnytte). Det svarer til, at man beskriver metadata for et helt datasæt på det overordnede niveau. Man beskriver en delmængde af datasættet. Fx beskrives et tema eller et område eller en anden delmængde, 616

17 Begrebsapparat som måske er opdateret i samme forbindelse - eller et helt tredje kriterium, som ikke beskriver helheden og heller ikke det enkelte objekt, men noget der imellem. Det nederste niveau er metadata for det enkelte objekt. Det kommer i mange tilfælde til at ligne egenskabsdata for objektet selv, men betragtes alligevel som objektets metadata, fx oprindelse, kilde, periode for gyldighed (fødselsdato og dødsdato), egenskabsdatas udfaldsrum, herunder geometriske nøjagtigheder mm. De sidstnævnte kunne i princippet også stå i det mellemste metadataniveau. Metadata, Niveau 1: - Datasættes navn: topografiske data (TOP10DK) - Opløsning: svarende til 1: Temaindhold: bebyggelse (høj, lav, industri), bygninger (tank, drivhus), veje (motorvej, over 6m veje, 3-6 m veje, mark/skovvej), vandløb (kanal, grøft) - Tilvejebringelsesmåde: digital fotogrammetri (tachymetri, GPS-måling, D- DGPS, gammeldavs målebordsmåling, landinspektør-vinkelspejl og 50-m stålmålebånd osv.), - Anvendelse: forvaltning, registrering og planlægning hos kommuner - Opdateringsfrekvens: hvert 5 år for det hele, hvert år for tema:( x, y) og hvert 2. år for tema (z, p) - Datasæt specifikation: spec-top10dk version 3.1, Metadata, Niveau 2: - Temasættets navn: historiske objekter - Kilde: Kulturarvsstyrelsen - Opdateringsfrekvens: hvert 5. år - Specielle forhold: nøglesystem: Kulturarvsstyrelsens nøglesystem - Geometrinøjagtighed: 1 m i plan og højde for veldefinerede punkter - ellers 5 m Metadata, Niveau 3: - Objektets navn: bygning - Gyldighedsperiode: : (uden slutdato) (= lever altså endnu) - Senest opdateret: Bygningsnøgle: BBR-nøglesystem 2007 (ved kommunalreform) - Mål ved tag: (kunne være indmålt i mellemtiden på anden måde) Metode 1a. Beskrevet, praktisk fremgangsmåde. (efter [Nudansk Ordbog, 2002]). 1b. En metode sikrer, at man gennem et projekt får stillet alle relevante spørgsmål i den rigtige rækkefølge, og at man får taget de logiske konsekvenser heraf. Metode sik- 617

18 Lars Brodersen Geokommunikation rer endvidere, at projektets processer dokumenteres, både internt i organisationen og eksternt. En opskrift i en kogebog er en metode (hvis opskriften vel at mærke er detaljeret, præcis og beskriver trin for trin, hvad der skal gøres). En rejseplan kan være en metode, hvis den fx beskriver, at man skal gå fra startadressen hen til busstoppestedet på Søndergade 14, og at det tager 8 min. Kl. 14:14 skal man stige ombord på buslinje nr. 6 og køre med den til stoppested Banegården, hvor man vil ankomme kl. 14:37. Stå af bussen og gå ind på banegården. Find toget mod København med afgang kl. 14:52 osv. Der findes metoder for, hvordan man trin-for-trin går frem fra projektidé til et kartografisk resultat. Model 1. En skematisk og forenklet fremstilling af en teori. [Nudansk Ordbog, 2002]. 2. En udførlig og så vidt muligt eksakt analogi til et forhåndenværende eller et muligt objekt. En model kan være blot tænkt, eller den kan være udført i et grafisk eller plastisk medium. Der kan skelnes mellem modeller, der refererer til noget allerede givet, og modeller, der refererer til en fremtidig mulighed. I første tilfælde tjener modellen til erkendelse af det givne; i det andet tilfælde tjener den som udgangspunkt for en konstruktion, der skal søges iværksat (et projekt). [Nefer Olsen, 1993]: Norm En regel, der ikke er nedskrevet. [Nudansk Ordbog, 2002] Objekt 1. Genstanden for bevidsthedens intentionalitet (rettethed). Et objekt er en ting i virkeligheden, dvs. udenfor bevidstheden. 2. Den enkelte enhed, den faktiske forekomst (entitet) defineret ved egen identitet (typisk et id-nr) og egne egenskaber (attributter). objekttype: vej objektet: den vej, som er defineret ved og identificeret ved id-nr xx i kommune NN. 618

19 Begrebsapparat Attributter: vejens materialer, vejens bredde, vejens start- og slutpunkt, vejens ejerforhold, vedligeholdelsesreglement, færdselsregler m.m. Objekttype 1. Beskrivelse af de fællestræk ved en klasse, som gør objekter (de faktiske forekomster) interessante for en given anvendelse. 2. En klasse af objekter som har samme karateristika, fx at de har det samme sæt egenskabsdata En vejklasse må have træk som bruges til en bestemt anvendelse. Fx vil en vejbestyrelse gerne vide, hvornår en bestemt vejbelægning er lagt på hvilken vej og et estimat for, hvornår belægningen sandsynligvis skal fornys. Eksempel på data for en vejbestyrelse (dette gælder for alle veje, som ejeren har ansvaret for): Identifikation: vej nr, i vores kommune Vejlængde: 156 m Vejbredde: 5.5 m uden rabat og grøft Vejtype: offentlig vej Vejbelægning: 6 cm asfalt Entreprenør: Tjærekompagniet a/s Vejvedligeholdelse: Fornyelse beregnet: Seneste pris (2003): kr Opgavestiller Opgavestilleren er den person (naturlig eller juridisk) der kommer med den initierende idé og som har magten over de penge, som skal betale for projektet. Opgavestilleren har retten til at bestemme og ansvaret for beslutning vedr. projektidentitet. Paradigme 1. En forklaringsmodel. (efter [Peirce, 1996]). 2. Et sæt af arbejdsmetoder og antagelser som på et givet tidspunkt er anerkendt som grundlæggende inden for et videnskabeligt område, og som præger forskningen inden for dette. [Nudansk Ordbog, 2002]. 619

20 Lars Brodersen Geokommunikation 3. Mønster, forbillede. [Lübcke (red), 2001]. Populere Fylde information i en skabelon. Lægge data i tabeller i en database. Princip En generel forudsætning, som man lægger til grund for sine holdninger og handlinger. Et princip gælder altid. (efter [Nudansk Ordbog, 2002]). Problem Et problem er erkendelsen af en utilfredsstillende tilstand, der ønskes erstattet af en tilfredsstillende tilstand. (efter [Peirce, 1996]). Procedure 1. Handling. Menneskelig aktivitet. 2. Et sæt af regler for hvordan noget skal gøres (fremgangsmåde). [Nudansk Ordbog, 2002]. Proces 1. Automatisk aktivitet (produktet agerer selv, fx som følge af en handling udført af en person). 2. Et sæt af aktiviteter som medfører, at noget ændres eller udvikles; det kan være et forløb el. en fremgangsmåde. [Nudansk Ordbog, 2002]. 3. En forandring som en maskine (eller lignende) udøver på sit objekt med henblik på at forøge værdien eller nytten af objektet. Transformér (Geografisk-ED50, X, Y) til (UTM32-ETRS89, E, N) Denne proces omformer den samme position til en anden (og i denne forbindelse mere nyttig) reference for et punkt. 620

21 Begrebsapparat Profil 1. Specificering af de dele af en standard eller en generel model, som er essentielle for et domæne. 2. En ægte delmængde af en standard (eller model) som af formentlig rationelle grunde betragtes som værende for uhåndterlig. Derfor defineres ofte en mindre men vigtig delmængde, som kan udnyttes fuldt med indsættelse af forholdsvis færre resurser end den komplette standard. Eksempel (et tænkt eksempel): Der findes en standard for, hvordan træhuse i Skandinavien skal udføres. I relation til opførelse af træhuse i Danmark er det ikke nødvendigt at iagttage alle forskrifter, idet nogle i realiteten kun har relevans for træhuse i fx Mellem- og Nordskandinavien. Derfor udarbejdes en profil af standarden for træhuse i Danmark. Producent Producenten er den person eller funktion i et sted (fx en organisation), der udfører de processer, som skaber et output. Projekt En idé, en plan for gennemførelsen af et større arbejde og selve arbejdet. Et projekt tager sin oprindelse i en idé. Projektet har en projektidentitet (defineret ved formål, målgruppe og mål) og der vil typisk være en plan for gennemførelsen af projektet; planen kan indeholde både modeller og metoder. Et projekt er principielt en engangsforeteelse, men kan indeholde elementer af gentagne processer. (efter [Algreen-Ussing et al, 1996]). En families ferierejse kan betragtes som projekt. Der er en idé om, at det ville være skønt at komme til et varmt sted i stedet for vinterens mørke. Projektidentiteten er tilsvarende: Formål: Få noget varme i kroppen. Målgruppen: Far, mor, de to børn og en af børnenes kammerater. Målet er en rejse til Bali i de to første uger af december. Program 1. En plan for hvordan noget skal forløbe. [Nudansk Ordbog, 2002]. 621

22 Lars Brodersen Geokommunikation 2. Ideer, mål og retningslinjer for et politisk parti el. en bevægelse. [Nudansk Ordbog, 2002]. 3. (it) et sæt af instruktioner som indlæses i en computer til løsning af en bestemt opgave. [Nudansk Ordbog, 2002]. Regel 1. Officielt eller alment accepteret princip for, hvordan nogen eller noget skal forholde sig under bestemte omstændigheder. [Nudansk Ordbog, 2002]. 2. Regel er underklasse til grundregel. 3. Regler og specifikationer gælder nogle gange. Regler beskriver relationer, fx forbinder symboler (visualisering) med information, og man kan kalde denne aktivitet for symbolisering. Specifikation er en ren teknikalitet (fx et katalog med 12 go e farver). Relevant Alle argumenter hviler på og henviser til en hjemmel, som forpligter begge parter. (efter [Jensen, 2005]) Sandhed (efter [Jensen, 2005]): 1. Sandhed er det, vi hver især ud fra egne erfaringer oplever som sandt; sandheden er privat. 2. En påstand er sand, hvis den korresponderer med den ydre virkelighed. 3. Beskrivende, præcise definitioner og objektiv fremstilling af virkeligheden vha. sproget. 4. Et udsagn er sandt, hvis det modsigelsesfrit hænger sammen med og kan forenes med et mere omfattende system af udsagn; teoribygning og logisk sammenhængende argumentation. 5. Det, som alle kan blive enige om, er sandt; sandhedsbegrebet er forankret i en social og historisk kontekst, som hele tiden forandres. Semiotik Semiotik er studiet af muligheder og betingelser for produktion af information med henblik på transformation af betydning. Dvs. studiet af, hvad betydningsbeskrivelse bygges af, hvor og hvordan den kan opstå, og af hvordan betydningen kan transformeres vha. tegn, fx til og forbindes med andre betydninger. Semiotik afdækker det ubevidste og det konventionelle, som ligger indbygget i al kommunikation. Semiotikken er 622

23 Begrebsapparat derfor optaget af kollektiv mening. Semiotik er derfor i visse henseender en særlig kommunikationsteori. (efter [Gall Jørgensen, 1994], [Heradstveit et al, 1988] og [Gadamer, 1986]). Specifikation 1. Et dokument, der beskriver egenskaberne ved et produkt eller en arbejdsproces. Specifikationen er en detaljeret fortegnelse, der har form af en opremsning. Specifikationen gælder for ét produkt eller én arbejdsproces. 2. Specifikationer og regler gælder nogle gange. Regler beskriver relationer, fx forbinder symboler (visualisering) med information, og man kan kalde denne aktivitet for symbolisering. Specifikation er en ren teknikalitet (fx et katalog med tolv go e farver). Jens Hansens nye træhus opføres på grundlag af en specifikation, som gælder for dette ene hus. Specifikationen beskriver fx dimensionerne for de enkelte vinduer og hvor de enkelte vinduer skal monteres i væggen. Specifikationen kan kopieres til andre husbygningsprojekter, men så er det ikke længere givet, at husets værdier (som kommer til udtryk pga. specifikationen) passer til det nye husbygningsprojekt. Standard Et dokument der beskriver et produkt eller en arbejdsproces ved hjælp af specifikationer (herunder produktets egenskaber), regler og terminologidefinitioner. Standarden er generel for produkter og arbejdsprocesser med visse fælles egenskaber. Eksempel (et tænkt eksempel): Der findes en standard for, hvordan træhuse i Skandinavien skal udføres. Fx foreskriver standarden, at træet skal være imprægneret mod råd og svamp. Standarden foreskriver også, at maksimalt 20% af vægarealet må være glas (vinduer), og at disse vinduer skal være energiruder med en given isoleringsevne. Standarden gælder for alle nyopførte træhuse i Skandinavien. Sted 1. Sted betyder i nærværende afhandling et vilkårligt, polydimensionalt sted, hvor enheden på dimensionerne sagtens kan være alt andet end geometrisk-geografiske (x-y koordinater, cm, meter o.l.), fx en værdidimension, en aldersdimension. Stedet kan endvidere være både et lille sted (et punkt), langs fx en rute (en linje), en flade (et areal) som 623

24 Lars Brodersen Geokommunikation oven i købet kan være både plan, bulet og med højder og dybder eller stedet kan være et mystisk, amorft, dynamisk sted. Under alle omstændigheder er stedet altid defineret. Stedet er der ikke bare. Man definerer sit sted (fx en organisation, en kommuneplan, en ferierejse m.fl.). 2. Stedet er placeringen i et givet domæne. Dermed bliver stedet en klassificering af egenskaber ved et fænomen i relation til en given anvendelse. Struktur En struktur er en model, som er konstrueret efter forenklingsoperationer, som muliggør at sammenfatte forskellige fænomener ud fra et eneste synspunkt. [Eco, 1972, s.63] Teori 1. Et system af læresætninger og idéer som ligger til grund for fx en handlemåde, et fag eller en videnskab. [Nudansk Ordbog, 2001]. 2a. Tanker. (efter [Peirce, 1996]). 2b. Tanker om verdens bestanddele, funktioner og relationer. (efter [Peirce, 1996]). 3. Grundlæggende, eksplicitte og logisk sammenhængende forestillinger om hvordan verden hænger sammen. Teorier tjener som referenceramme, når man skal systematiserer, forstå og forklare virkelighedens empiriske mangfoldighed. Teorier er altså svaret på spørgsmålet: Ud fra hvilken eksplicit referenceramme kan jeg beskrive, forstå og forklare empirien og løse problemet? [Jensen, 2005]. Teorien for ferierejsen er, at hele familien får det bedre ved at opholde sig på Bali i to uger i december frem for i juleræset i det mørke, våde, kolde Danmark. Teorien kan testes for sandhedsværdi ved at udføre rejsen og mærke efter. Måske er det sandt og alting er godt. Måske er teorien ikke sand, fordi deltagerne får så kanondårlig mave, at de er syge i begge uger og tilbringer tiden på toilettet. Det er en teori, at terror kan bekæmpes med vold (krig). En teori om mad: Hvis jeg kombinerer disse ingredienser på en passende måde og behandler dem på en passende måde fx i en gryde, får jeg et velsmagende resultat ud af det. Tilfældighed Begrebet tilfældighed er betegnelsen for en årsag, vi ikke kender. (efter [Peirce, 1996]) 624

25 Begrebsapparat Tilfælde (synonym: eksempel) = instance 1. En bestemt enhed som knytter sig til et givet sted og et givet tidspunkt; har sin egen identitet og værdi. (efter [Nudansk Ordbog, 2002]). 2. En bestemt situation eller udfald af en endelig mængde af udfald fra et udfaldsrum. Tilfældet bestemmes af de egenskaber, som er identificerende for tilfældet. Det formodes at tilfældet behandles som et særtilfælde, altså som en slags undtagelse til forskel fra reglen eller hovedtilfældet. En mængde af stednavne skal sorteres (ordnes) alfabetisk. Alle stednavne som bogstaveres med to stk. a i stedet for å, skal behandles, som om de var stavet med å. De skal identificeres først og ordnes alfabetisk ligesom resten. Use-case Use-case er et begreb, der dækker en systematisk beskrivelse af en typisk opgave. Usecase modellering er en hensigtsmæssig måde at beskrive de elementer, rækkefølger, processer og procedurer, der skal bruges til at løse den enkelte opgave. Use-case modellering er den proces, hvori det beskrives, hvordan de almindelige opgaver indenfor en afgrænset forretning, fx en offentlig forvaltning, tænkes afviklet i et IT-system. Processen omfatter en beskrivelse af den enkelte forretningsgang samtidig med, at den enkelte forretningsgang ses i sammenhæng med de(n) foranliggende og bagvedliggende forretningsgang(e). Use-case modellering er systemorienteret i modsætning til anvendelsesmodellering, som er bruger og indholdsorienteret. Vejledning 1. Orientering af nogen om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i en given situation. En vejledning beskriver handlinger, procedurer og processer. (efter [Nudansk Ordbog, 2002]). 2. Orientering af brugeren af et produkt om, hvordan dette hensigtsmæssigt kan (bør) betjenes. Viden 1. Ny viden og erkendelse er udvidelse af eksisterende viden, således at løsning af det opståede problem bliver mulig. 625

26 Lars Brodersen Geokommunikation 2. Anvendt information (dvs. information relateret til anden information og dermed organiseret, så kreative kombinationer muliggøres). Eksempel og definition af begreberne data, information og viden i geokommunikation: Data: Fakta, observationer (ustrukturerede for brugeren). Knude 1 Knude 2 Afstand København Korsør 110 Information: Tolkede data (og strukturerede for brugeren). Der er 110 km mellem København og Korsør. Viden: Anvendt information (information relateret til anden information og dermed organiseret, så kreative kombinationer muliggøres). Det vil tage mig mindst en time at køre i bil tværs over Sjælland fra København til Korsør. Så må jeg hellere tage en termokande kaffe med. Videnskab Videnskab er almindelig sund fornuft tilstat eksplicit systematik. (efter [Jensen, 2005] og [Thurén, 2005]) Virkelighed Virkeligheden er det, der er udenfor tankerne. (efter [Peirce, 1986]) Visualisering At anskueliggøre begreber, generelle lovmæssigheder, data og informationer o.l. visuelt Eksempel Geoinformationer kan fx bestå af en mængde koordinatsæt. Vist som en almindelig liste af tal vil disse koordinater kun give mening for få, men anskueliggjort (visualiseret) ved hjælp af linjer, punkter og flader vil flere kunne afkode informationerne som fx værende billeder af en virkelighed. Valget af visualiseringsform har betydning for, hvilke betydninger brugeren tillægger informationerne. Fx kan meget præcise og detaljerede streger give et indtryk af, at informationerne tilsvarende er præcise, uanset om det er tilfældet eller ej. 626

27 Begrebsapparat Visuelt abstraktionsniveau Graden af et visuelt elements abstraktion i forhold til virkeligheden. Eksempel Et sort kvadrat, der visuelt repræsenterer en bygning, er på et højere abstraktionsniveau end fx en lille vignet af bygningens facade tegnet perspektivisk. Denne sidste repræsentationsform kendes især fra turistkort, hvor seværdige bygninger ofte er visualiseret på denne måde. Omvendt er samme kvadrat på et lavere abstraktionsniveau i forhold til hvis bygningen blev repræsenteret af fx en femtakket stjerne. Visuelt hierarki Visuelle elementer, der er ordnet hierarkisk i forhold til elementets visuelle dominans i det sete. Eksempel Et kort indeholder ofte et visuelt hierarki, der repræsenterer informationernes indbyrdes vigtighed. Ikke alle informationer på et kort er nødvendigvis lige vigtige og det illustreres ved hjælp af forskelle i elementernes visuelle dominans. Meget dominerende elementer opfattes som værende vigtigere ende mindre dominerende elementer. Vælges eksempelvis en stærk mættet grøn farve som symbol for skovarealer, vil disse arealer fremstå som mere betydningsfulde end arealer repræsenteret ved svage umættede farver. Værdimodellering Værdimodellering leder producenten gennem logiske sekvenser fra projektets idé, via projektidentitet og anvendelsesmodellering frem til en systematiseret indholdsliste, som efterfølgende danner input til datamodelleringen. Æstetik 1. Når form bliver indhold. 2. Læren om det skønne. Eksempel Geokommunikationen indeholder en æstetisk dimension hvis den af enten afsender eller af modtager tillægges en sansemæssig betydning. Et kort kan opfattes som en 627

28 Lars Brodersen Geokommunikation mængde informationer, der kan forstås på det bevidste plan, men det kan samtidig sanses som fx en stemning skabt af det visuelle udtryk. Tilsvarende kan den verbale trafikmelding over radioen forstås umiddelbart, men samtidig sanses som fx værende særlig skøn på grund af afsenderens toneleje eller sprogbrug. Man kan som tilrettelægger af geokommunikationen arbejde bevidst med den æstetiske dimension, men kan ikke regne med at modtageren opfatter denne eller bryder sig om den. 628

29 2

30

Værdistyret informationsarkitektur til GIS

Værdistyret informationsarkitektur til GIS Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS- og kartografiydelser Kort & Matrikelstyrelsen version 1.0 19. februar 2007 2 Kort & Matrikelstyrelsen,

Læs mere

Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s

Geokommunikation. af Lars Brodersen. Forlaget Tankegang a s 2 Geokommunikation Et synspunkt om indholdsarkitektur for geokommunikation, om betingelser og muligheder for at opnå enighed om sag og sted som grundlag for beslutning på et fænomenologisk, kommunikativt,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Geokommunikation MTM. Find 12 gode farver, og så bruger vi dem!

Geokommunikation MTM. Find 12 gode farver, og så bruger vi dem! Geokommunikation MTM Lars Brodersen www.land.aau.dk/~lars Kursets indhold Find 12 gode farver, og så bruger vi dem! Hvad afgør om en web-service med geokommunikation er god eller dårlig? Hvorfor er det

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Informationsledelse med mindset-map

Informationsledelse med mindset-map Informationsledelse med mindset-map 100 tips til attraktiv og effektiv information for brugeren af Lars Brodersen Forlaget Projektkonsulenten Informationsledelse med mindset-map. 100 tips til attraktiv

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære? Strukturering og Modellering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering! Modellering Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder,

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

10. Resumé 1. Hvad er geokommunikation? Lars Brodersen - Semiotik i geokommunikation Resumé

10. Resumé 1. Hvad er geokommunikation? Lars Brodersen - Semiotik i geokommunikation Resumé 10. 1 Ordet kort var i gamle dage, dvs. før World Wide Web, klar tale, selv om der fandtes adskillige definitioner på, hvad et kort er. Uanset disse til tider divergerende definitioner var og er der hos

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

18 Multivejstræer og B-træer.

18 Multivejstræer og B-træer. 18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Notat om metadata om grunddata

Notat om metadata om grunddata Bilag 16 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Notat om metadata om grunddata 6. december 2013 SAR & PLACE Indledning Metadata data om data betegner ikke en entydig klasse af data. Anvendelsen af betegnelsen

Læs mere

Detaljering af BIM-objekter

Detaljering af BIM-objekter Detaljering af BIM-objekter BIM-objektet skal ikke være en fotorealistisk visualisering af byggematerialet - kvaliteten af de tilknyttede produktdata er vigtigere (og ofte overset). Hvilke krav stiller

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

1 KlassifikationStruktur

1 KlassifikationStruktur ..27 KlassifikationStruktur. KlassifikationStruktur Klassifikation er det abstrakte objekt som samler et klassifikationssystem. Klassifikation holder klassifikationssystemets metadata. Klassifikationssystemet

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

1 ST Klassifikation Informationsmodel

1 ST Klassifikation Informationsmodel ..27 ST Klassifikation Informationsmodel. Facet En facet angiver en bestemt synsvinkel på klassificering af de objekter, som klassifikationssystemet udgør taxonomien for. Facetten grupper klasser i klassifikationssystemet.

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Om begrebet relation

Om begrebet relation Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Uddybende spørgsmål til MUD-GIS kravspecifikation

Uddybende spørgsmål til MUD-GIS kravspecifikation Uddybende spørgsmål til MUD-GIS kravspecifikation I forbindelse med tilbudsafgivelse er COWI stødt på følgende spørgsmål, som ønskes afklaret, inden det endelige tilbud afgives. Geometrityper Understøttelse

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

1 Klassifikation Informationsmodel

1 Klassifikation Informationsmodel 23..27 Klassifikation Informationsmodel. Facet En facet angiver en bestemt synsvinkel på klassificering af de objekter, som klassifikationssystemet udgør taxonomien for. Facetten grupper klasser i klassifikationssystemet.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere