Kvinders og mænds aktive alderdom. Hvad årige forestiller sig at bruge tiden til som ældre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinders og mænds aktive alderdom. Hvad 50-60-årige forestiller sig at bruge tiden til som ældre"

Transkript

1 Kvinders og mænds aktive alderdom Hvad årige forestiller sig at bruge tiden til som ældre

2 Kvinders og mænds aktive alderdom Hvad årige forestiller sig at bruge tiden til som ældre Afdelingsleder: Ole Gregersen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser Pjecen er en kort opsamling af resultaterne i seniorforsker Henning Olsens arbejdspapir: Alderdommens aktive kvinder og mænd, der kan hentes på eller Tekst: Ulla Dyrborg, Formidlingsafdelingen, SFI ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank mdd Oplag: 600 Tryk: Schultz 2005 Ligestillingsafdelingen og Socialforskningsinstituttet Ligestillingsafdelingen Socialforskningsinstituttet Holmens Kanal 22, postboks 240 Herluf Trolles Gade København K 1052 København K Tlf Tlf Igangsat og financieret af Minister for ligestilling

3 Forord Fremtidens nye ældre I de kommende år står den såkaldte 68-generation over for at skulle på pension. Det er en generation, der er karakteriseret ved, at både kvinder og mænd har været aktive på arbejdsmarkedet, og når de går på pension, vil de være langt mere ressourcestærke, både fysisk og økonomisk, end tidligere generationer. Samtidig er det en generation, som har markeret sig ved at stille krav til omgivelserne og kæmpe for deres drømme og visioner. Men hvilke drømme og visioner har denne generation for deres alderdom? Hvilke krav har de? Har mænd og kvinder forskellige ønsker, eller er der også her sket en udvikling mod ligestilling mellem kønnene? Er de nuværende tilbud på ældreområdet gode nok til at imødekomme både mænds og kvinders behov for en aktiv alderdom? Det er spørgsmål, som vi ikke har haft viden om tidligere. Derfor har jeg fået Socialforskningsinstituttet til at undersøge, hvilke ønsker og forventninger de kvinder og mænd, der står over for deres alderdom/ pensionisttilværelse, har til deres kommende ældreliv. 3 Selv om denne generations kvinder og mænd i langt højere grad end tidligere er ligestillede, konkluderer undersøgelsen, at der ikke er sket afgørende ændringer i visionerne og interesserne i forhold til tidligere generationer. Mændene vil helst fortsætte med aktiviteter, der har træk fra arbejdslivet håndværksprægede og konkrete arbejdsopgaver. Kvinderne derimod har stærke sociale netværk, og deres aktiviteter bærer præg af, at de har haft hovedansvaret for familien. Mange gifte mænd angiver en større afhængighed af deres koner end omvendt, for at kunne opretholde sociale relationer. En interessant undtagelse er gruppen af akademikere, hvor mænd i høj grad prioriterer sociale aktiviteter. Det kan tyde på, at der er ved at ske et skred i kønsrollerne. Jeg håber, at denne ændring også slår igennem i resten af befolkningen, efterhånden som generationerne pensioneres.

4 De fleste aktiviteter, der tilbydes i offentligt såvel som privat regi, appellerer mere til kvinder end til mænd. Ældre kvinder har derfor langt flere muligheder for at deltage i aktiviteter end ældre mænd, og de har også et større socialt netværk, som er med til at holde dem friske. At mange mænd i høj grad ikke får tilbudt aktiviteter, der appellerer til dem, er en udfordring, som jeg meget håber landets ældrecentre, kommuner, aftenskoler med flere tager op. Der er et stort behov for flere tilbud målrettet mænd. På trods af, at de unge ældre er langt friskere og har mere overskud end nogen anden generation før dem, forestiller de fleste kvinder og mænd sig, at de i deres alderdom vil foretage sig det samme, som de i dag gør i deres fritid. Der er ikke umiddelbart nye visioner for, hvordan pensionistlivet kan leves. Det lægger op til en spændende diskussion af, hvordan vi fremover i højere grad kan få inddraget denne uudnyttede ressourcestærke gruppe for eksempel i det frivillige arbejde. 4 Med denne pjece tager jeg hul på diskussionen. Vi skal have drøftet, hvordan vi kan gøre det attraktivt for ældre kvinder og mænd at deltage i samfundslivet, og hvordan vi skal indrette vores ældretilbud, så de bliver interessante for alle uanset om man er kvinde eller mand. Eva Kjer Hansen Minister for ligestilling

5 Forandringer i arbejdsdelingen mellem kønnene Nye kønsroller og nye krav Kvinders og mænds liv er forskellige. Traditionelt har kvinderne haft hovedansvaret for familien, og mændene for forsørgelsen. Men de seneste år er der sket afgørende ændringer i arbejdsdelingen mellem kønnene. Og det er den generation af kvinder og mænd, som har gennemlevet disse forandringer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet de kommende 5-10 år. Langt de fleste kvinder fra den generation har haft et langt arbejdsliv. Mange mænd har taget del i familie og børn. Og sammen har de bidraget til familiens økonomi og trivsel. Der er derfor grund til at tro, at disse kvinder og mænd vil prioritere, hvad de bruger tiden til som ældre, på en anden måde end tidligere generationer. 5 Jeg forsøger mig lidt med Folkeuniversitetet, og det synes jeg er møgkedsommeligt. En af forklaringerne er, at det er så kedeligt at være sammen med alle mulige andre pensionister. ( ) jeg har ikke vænnet mig til det endnu, at føle mig rigtig gammel. Altså, jeg synes ikke, det er interessant at være sammen med strikkede trøjer og sjaler og kridhvidt hår eller mahognifarvet hår ( ) og alle har et problem med at få tiden til at gå. Kirsten, 63 år Samtidig er der også en række andre forhold, som stiller dem anderledes. De kan forvente at leve længere, end pensionister har gjort før, have et bedre helbred, og flere vil have en god økonomi. Mange har en erhvervsuddannelse eller en længerevarende uddannelse bag sig. Blandt kvinder og mænd i 50 erne har over fire femtedele en erhvervsuddannelse, mens andelen er en anelse lavere for dem i 60 erne. Det er skilsmissegenerationen, som går på pension. Flere end tidligere er skilt, når de pensioneres, og flere ældre over 65 år vælger skilsmisse. For 25 år siden var blot hver tyvende folkepensionist skilt, mens andelen er dobbelt så stor nu. Det er også en generation, hvor nogle kvinder og mænd i de unge år meget synligt engagerede sig politisk, tog opgør med etablerede systemer og normer, og tog aktiv del i græsrodsarbejde m.m. En generation, der er blevet kendt for at stille krav.

6 Derfor har det været oplagt at få undersøgt: hvad de kvinder og mænd, der i dag er i 50 erne og 60 erne, forestiller sig, at de vil bruge tiden til, når de er færdige med at arbejde, hvordan kønsforskellene manifesterer sig, hvordan de ønsker, som de kommende ældre har til aktiviteter, passer til de aktiviteter, som det offentlige og de frivillige sociale organisationer tilbyder de ældre i dag, og om denne generation af kvinder og mænd har nye ideer til, hvordan deres alderdom kan bruges. Ministeren for ligestilling har bedt Socialforskningsinstituttet sammenfatte, hvad hidtidige undersøgelser og data på området viser, og foretage en ny spørgeskemaundersøgelse med fokus på kommende ældre kvinders og mænds ønsker og forventninger til tiden uden arbejde. (Læs hele undersøgelsen Alderdommens aktive kvinder og mænd på eller Hovedresultaterne ridses op i denne pjece. 6 Interviewer: Hvis du nu prøver at tænke ti år frem i tiden, har du så nogle drømme om, hvad du kunne tænke dig at lave? Ivar: Jah, om ti år nok nej, jeg tror ikke, der er så meget, der er forandret de næste ti år. Interviewer: Altså, du skal fortsætte med de ting, du laver? Ivar: Ja, sådan mere eller mindre. >

7 Synlige kønsforskelle Kvinder og mænd prioriterer forskelligt og traditionelt Mænd og kvinder bruger generelt ikke tiden på de samme ting og har også ret forskellige interesser og præferencer. Selvfølgelig er en række aktiviteter fælles, fx at se tv og at være sammen med familie og venner. Der er en lille gruppe kvinder og mænd, nemlig dem med lange uddannelser, som prioriteter meget ens, men det almindelige er altså, at mænd og kvinder prioriterer forskelligt, både når de beskriver, hvilke aktiviteter de bruger tid på nu, og hvad de vil bruge tid på, når arbejdslivet slutter. Arbejde ser ud til at have en større betydning for mændenes end kvindernes identitet i denne generation også selv om de ikke længere er erhvervsaktive. 7 Interviewer: Men er det ikke sådan, at du, da du arbejdede, havde nogle tanker og drømme om, hvad du så skulle lave? Ivar: Dengang man var beskæftiget, drømte man jo mere om, at så skulle man ikke lave noget. Ivar, 69 år Mange mænd vil gerne bruge tiden efter arbejdslivet på aktiviteter, der har nogle af de samme kvaliteter, som arbejdet har haft: Der skal være struktur, det skal være rationelt, målrettet eller håndværkspræget. Mange mænd er interesseret i at indgå i sociale sammenhænge, der indebærer potentiel magt og indflydelse, fx foreningsarbejde og politiske møder. Selv om interesse for politisk deltagelse er begrænset blandt kommende ældre, er den mest udbredt blandt mænd. Mens omkring hver tiende mand i 50 erne og 60 erne mener, at deltagelse i politiske møder bliver en vigtig aktivitet for dem som ældre, er andelen halvt så stor blandt kvinder. Mænd er mere teknologisk interesserede og prioriterer også fremtidig brug af pc og internet højere end kvinder. Det gælder i al fald folk i 60 erne, mens midaldrende mænd og kvinder ligner hinanden mere på det punkt. Mange mænd tænder på konkurrence, fx at overvære sport. Blandt midaldrende ser fx omkring tre gange så mange mænd som kvinder frem til at overvære sportsarrangementer. Generelt kan man sige, at aktiviteter, der har træk fra arbejdslivet, i udpræget grad giver mening for mænd.

8 Kvinder er i højere grad orienteret mod venner, familie, nærhed og omsorg og kommunikation i bred forstand. Trods erhvervsarbejde er de præget af at have haft hovedansvaret for familien. Kvinder er mere aktive end mænd, når det gælder at opsøge andre sociale sammenhænge og få ny viden, kulturelle oplevelser, dyrke motion m.m. Det betyder, at det umiddelbart er lettere for kvinder end for mænd at få indhold i og struktur på hverdagen uden erhvervsarbejde. De er socialt stærkere, fordi de har flere og hyppigere sociale kontakter end mænd, og de har lettere ved at fastholde venskaber og opdyrke nye, når de gamle venner falder bort. Mænd satser på konen For både kvinder og mænd er deres ægtefælle eller samlever den allervigtigste, når de skal sige, hvem det betyder noget for dem at bruge tid sammen med, når de bliver ældre. Mænd lægger markant mere vægt på dette end kvinder. 8 Den vigtigste kontakt, det vil være samlivet med min kone. Det ser jeg som et harmonisk familieliv, hvor vi er til glæde for hinanden, foretager rejser sammen, ser venner, går i teatret, på udstillinger. Og så vil det være mine børn. Jeg kan jo godt sige børnebørn, men de er i en alder, hvor jeg ikke betyder ret meget for dem, andet end at jeg er en del af familien. Jens, 59 år Aldrende kvinder kan med andre ord bedre undvære en ægtefælle, mens aldrende mænd er mere afhængige af at have en at leve sammen med. Det gælder både midaldrende og folk i 60 erne. Det kan dels skyldes, at kvinderne i denne generation for mange mænd er bindeleddet til sociale kontakter, dels at kvinderne har styret den hjemlige arena og derfor har mere tjek på en del af de nødvendige praktiske gøremål omkring madlavning, indkøb, rengøring osv. Tidligere undersøgelser har da også vist, at betydelig færre mænd end kvinder har erfaring med at lave mad og vaske tøj. Men samtidig påtager mænd, der ikke er gift eller samboende, sig i langt højere grad de opgaver end mænd, der har en kone eller samlever. I dag er godt en tredjedel af kvinderne over 65 år gift, mens mere end to tredjedele af mændene er det. Der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der vælger at blive gift igen, efter at de er fyldt 65 år. Og mændene er langt hurtigere end kvinderne til at finde sig en ny ofte yngre samlever, hvis ægtefællen dør, eller de bliver skilt.

9 Det at være gift og bo sammen med én spiller en rolle for kvinders og mænds ønsker til nogle af alderdommens aktiviteter, fx husarbejde, fremtidigt samliv og ønsker om at deltage i undervisning, foredrag mv. Kvinder vægter generelt husarbejde højere end mænd, men den kønsforskel gælder ikke enlige mænd. De prioriterer indkøb, madlavning, opvask, rengøring og tøjvask lige så højt, som kvinder gør. Det kan skyldes, at de enlige mænd er vant til at klare den type aktiviteter. Enlige mænd kan imidlertid nemt få et liv med få sociale kontakter, fordi de ikke er så gode som kvinder til at komme ud af hjemmet og opsøge ny viden og nye sociale sammenhænge. Akademikermænd prioriterer som kvinder Et overraskende resultat fra undersøgelsen er, at kvindelige og mandlige akademikere prioriterer meget ens. Mænd med længerevarende uddannelse prioriterer husarbejde, familie og venner, læsning, kulturelle interesser, foredrag og undervisning samt sport og motion lige så højt, som veluddannede kvinder gør. 9 Min mand er lige gået på efterløn. Han er nogle år ældre end mig, så han sørger for alt det praktiske derhjemme, jeg køber ikke ind, jeg laver ikke mad, jeg gør knap nok rent, jeg vasker heller ikke. Han har taget alt husholdningsmæssigt. Det bliver selvfølgelig et problem, når jeg holder op. Så kan jeg jo ikke forlange det mere han elsker at lave mad. Grethe, 59 år De højtuddannede mænds vægtning af, hvad de vil bruge tiden på, ligner altså kvindernes. Men de højtuddannede kvinder prioriterer ikke traditionelt maskuline aktiviteter højere end andre. Skåret ud i pap kan man sige, at uddannelse giver mændene smag for de kommunikative og sociale aktiviteter, der før var kvindernes domæne, mens uddannelse og arbejde (endnu?) ikke øger kvindernes engagement i forhold til aktiviteter fra det traditionelt mandlige domæne præget af magt og indflydelse. Kvinders økonomi ringere end mænds Langt de fleste midaldrende og unge ældre vil som pensionister have en god økonomisk situation også bedre, end ældre har nu, fordi flere har pensionsopsparingsordninger og bor i ejerbolig.

10 Men der vil fortsat være markante forskelle på kvinders og mænds økonomi. Beregninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at kvinders gennemsnitlige pension vil blive 5-15 procent lavere end mænds med samme uddannelsesniveau. I dag har ca. en tredjedel af kvinderne og under en sjettedel af mændene over 65 år kun folkepensionen at leve af. Fremover vil færre udelukkende skulle leve af folkepension, men for en stor gruppe folkepensionister og især for mange kvinder vil deres supplerende pensioner være små. Mændene vil altså have flest penge, og det gør en del kvinder sig næppe klart. Deres ønsker til aktiviteter, fx kurser, rejser og kulturelle oplevelser, kan derfor vise sig at være urealistiske i forhold til den økonomi, de vil have som pensionister. 10 Jeg vil gerne bruge mere tid til at gå i biografen og på café. Det synes jeg er sjovt, sådan leve lidt byliv, men jeg vil ikke bo i lejlighed, tror jeg. Det har jeg indset, det ikke er mig, jeg skal have noget have at rode i. Grethe 59 år Inddrag brugere og skab flere aktiviteter til mænd Det er vigtigt for både kvinders og mænds helbred og almene velbefindende at være aktive. De fleste ældre regner med at bruge mest tid hjemme og sammen med familie og venner. Men mange har også ønsker om at kunne deltage i aktiviteter, som fx kommuner og organisationer udbyder. Ser man på de aktiviteter, der udbydes i dag, er det tydeligt, at de især imødekommer kvinders behov. Der har da også indtil nu været langt flere kvinder end mænd, som har haft mange aktive år i alderdommen. Når kommuner og organisationer planlægger og gennemfører aktiviteter, er der behov for, at de i højere grad tager højde for de forskelle, der er på kvinders og mænds interesser og engagement. De kommende og nuværende ældre må derfor høres og inddrages.

11 Meget tyder på, at det aktuelle udbud er for snævert og i for ringe grad tilgodeser kommende ældre mænds ønsker til aktiviteternes indhold og udformning, fx med hensyn til værkstedsaktiviteter og adgang til pc/internet. Hvordan man lokalt skaber tilbud, der retter sig bedre mod mænds ønsker ikke mindst de svageste og mest isolerede er derfor et oplagt indsatsområde i de kommende år. Ligesom nu Stort set alle kommende ældre kvinder og mænd forestiller sig, at de vil fortsætte med de aktiviteter, som de allerede bruger tid på. Det betyder, at kvinderne prioriterer familie og venner højt, fx at være sammen med børn og børnebørn, give en hjælpende hånd og have nære venskaber, hvor man kan tale om personlige problemer. 11 Venskaber, det betyder ustyrligt meget, måske mere end familiære relationer. Jeg håber på, de næste ti år, at mine venner, specielt mine veninder, er der. Nu har vi jo levet on and off med hinanden igennem 50 år, så, nej, medmindre der kommer terroristangreb, kunne jeg ikke forestille mig, det skulle ændre sig. Der har jeg det jo nok anderledes med dem, end jeg har det med mine børn. Godt nok er mine børn jo dem, der er tættest på mig, men det er ikke helt det samme. Jeg har da respekt for mine børn, men det er jo deres liv. Kirsten, 63 år Kvinder er mere udadvendt aktive end mænd. De bruger bibliotekerne jævnligt, læser meget skønlitteratur, motionerer og opsøger viden og kultur. Mændenes husarbejde består især af reparationer og havearbejde, men en del er også engageret i foreningsarbejde, deltager i politiske møder, bruger tid på pc en og tager hen og ser sport. Visionerne står ikke i kø Det er vel ikke så overraskende, at langt de fleste vil fortsætte med de aktiviteter, som de prioriteter nu, og ikke forestiller sig et radikalt brud med, hvordan de har lagt deres liv til rette. Alligevel kunne man måske have forventet, at netop denne generation ville noget andet og mere. De fleste vil have helbredet til at være aktive. Især mændenes levealder er forbedret, så langt færre vil dø kort efter, at de er stoppet med at arbejde. Hos mange kvinder og mænd har arbejdet fyldt rigtig meget, så der må blive en del fritid.

12 Mange kvinder har haft et arbejdsliv, som ligner mænds. Det kunne måske have givet nogle smag for at gå ind i aktiviteter, der giver indflydelse og magt, som fx foreningsarbejde eller politiske aktiviteter. Men det er der ikke noget, i denne undersøgelse, der tyder på. Der er flere grunde til, at der er få visionære bud på, hvad de arbejdsfrie år skal bruges til. I vores samfund er der status i ungdom, så mange kan eller vil ikke tænke på sig selv som ældre. Det er måske også svært at tænke ud over den måde, man har set sine forældre og bedsteforældre blive gamle på. Mens man stadig er i arbejde, kan det være attraktivt at forestille sig at gå ned i tempo og holde fri. Og endelig kan det måske især for mænd være svært i nutidens udbud af aktiviteter for ældre at få øje på tilbud, der passer til deres ønsker og behov. 12 Jeg er domsmand, det er jo borgerligt ombud. Det er gennem partiet, man bliver udpeget som det. Det sætter jeg meget stor pris på. ( ) Nu har jeg meddelt dem, at på grund af, at jeg går hjemme, at så kan jeg godt tage flere sager. Der er mange gange, man kommer ud for, at der er nogle, der melder afbud i sidste øjeblik, så jeg har meddelt dem, at det kan jeg godt. Hans, 59 år Konklusion og perspektiver Flere tilbud til mænd Undersøgelsen har givet et solidt indblik i, hvad kvinder og mænd i 50- og 60-årsalderen bruger tiden på, og hvad de forestiller sig af aktiviteter, når de bliver ældre. Der er hos de kommende ældre store forskelle mellem kvinder og mænd og deres ønsker. Ønskerne afspejler den arbejdsdeling mellem kønnene, som vi kender fra den generation: Kvindernes styrke er det sociale og kommunikative. Mændene har tilsyneladende brændt meget af deres krudt af i arbejdslivet. De er ikke så opsøgende og udfarende, men skal de foretage sig noget, går de fortsat i højere grad end kvinder efter aktiviteter, der indebærer indflydelse, magt og konkurrence.

13 Det betyder, at for at holde mændene i gang især de enlige er der nok behov for nye aktiviteter, der virker tiltrækkende og meningsfulde. Mænd er generelt mindre opmærksomme på at holde sig fysisk i gang, end kvinder er. Det kunne blive mere attraktivt for dem, hvis der kom et større udbud af maskuline sportsgrene og fællesskaber. Mange mænd tiltrækkes af styrke- og konkurrencebetonet idræt ikke yoga og afspænding. Blomsterbinding, porcelænsmaling og skønlitterære foredrag tiltrækker heller ikke mænd. Værkstedsaktiviteter, pc og internet på højt niveau og visse typer foreningsarbejde er muligheder. Men alt i alt er der tilsyneladende for få maskuline tilbud i dagens udbud af aktiviteter for ældre. Om det kun er udbuddet, der gør, at mænd ikke er så aktive i forhold til at deltage i de organiserede tilbud, er svært at svare på. Men Socialministeriet har nye undersøgelser i gang, som skal belyse dette. 13 Jeg kunne godt tænke mig, når jeg gik på pension[...] at trylle sommerhusområdet om til en oplevelse af en have. [...]Det kunne måske være noget med, at vi kørte to lastbiler med store kampesten hen og læssede af og byggede den op ligesom noget klippeværk det må ikke være sådan noget flise noget. Det skal være ren natur det skal falde ind som om, det er noget, der altid har været der.[...] Selv om jeg er arbejdsmiljøkonsulent, så har jeg været uddannet håndværker, så det sidder stadig i hænderne på mig, og lysten er der til at lave sådan noget. Jens 59 år Opgradering af ældre kvinder og økonomisk støtte Der er fortsat forskel på kvinders og mænds interesse for pc og internet. Der vil være nogle år, hvor en stor gruppe kvinder kunne have glæde af at blive mere selvkørende på disse områder, så de ikke hægtes af i forhold til offentlig service og informationer, bankaktiviteter m.m., som er tilgængelige på internettet. Ser man på kvindernes økonomiske situation, vil det for mange være vigtigt, at aktiviteter og tilbud som eksempelvis foredrag, kurser og motion fortsat befinder sig i et prisleje, hvor det er muligt at deltage, selv om man kun har folkepension og en lille smule mere end det.

14 Mænd ind på kvindernes domæne Der er dog en stor og interessant forandring at spore blandt de kommende ældre: Højtuddannede mænd har i vidt omfang samme prioriteringer og ønsker til aktiviteter som kvinder. Det kan skyldes, at de har været langt mere involveret i dagliglivet i familien, og gennem deres uddannelse og job er vant til at opsøge og diskutere fx viden og kultur. Den tendens kan i de kommende år blive bredt ud til andre grupper af mænd. For eksempel hvis det bliver mere almindeligt, at mænd tager barsel og en større del af ansvaret for børn og husarbejde. Og gennem de krav, videnssamfundet stiller til næsten alle erhvervsgrupper om at forny deres viden livet igennem. Til gengæld ser det ikke ud til, at kvinderne interesserer sig for traditionelt mandlige aktiviteter, fx foreningsarbejde og politisk arbejde. Det kan være, at der i de kommende årtier også vil kunne ses en udligning her, men der er ikke tegn på det endnu. 14 Det, som har min store interesse, det er at rejse. Jeg vil ikke sidde her og kigge ud af vinduet eller bare gå rundt og slå græs, så meget interesserer det mig heller ikke. Jeg vil gerne ud og opleve noget, altså sammen med min kone. Hans, 59 år Mænd sårbare uden sociale og praktiske kompetencer Mænd vægter det meget højt at være sammen med deres ægtefælle, når de skal forudse, hvad de vil bruge tid på som ældre. Men for nogle mænd kan prioriteringen af konen og ægteskab hurtigt efter skilsmisse være udtryk for angst for ensomhed og manglende rutine og interesse i forhold til de nødvendige hjemlige aktiviteter som fx madlavning og indkøb. Man kan forvente, at en rigere deltagelse i familielivet og en bedre evne til at strukturere den arbejdsfrie tid og underholde sig selv med fx læsning eller udadvendte aktiviteter kunne give en mere tilfredsstillende alderdom for en del ældre mænd. Og som nævnt er der en tendens til, at stadig flere mænd tilegner sig disse kompetencer.

15 Frie ressourcer til bl.a. frivilligt arbejde og netværk En stor gruppe af de kommende ældre må have ressourcer til overs, når de stopper med at arbejde. De møder alderdommen mindre nedslidte end tidligere generationer og med udsigt til flere leveår. Både kvinder og mænd har erfaringer fra et langt arbejdsliv, hvor de har været med i et fællesskab og fundet det meningsfuldt at løse udfordringer og opgaver. Derfor er det oplagt at forvente, at flere af disse kvinder og mænd også som pensionister vil finde det attraktivt at gå ind i aktiviteter, der har samfundsmæssig betydning. Mange har tidligere i livet været involveret i frivilligt arbejde og kan formodentlig som ældre igen engageres i dette eller netværksaktiviteter, hvor de kunne gøre en forskel for fx børn og unge, flygtninge/indvandrere eller marginaliserede grupper. På sundheds- og socialområdet udfører 6 pct. af befolkningen i dag frivilligt arbejde. Efterlønnerne er allerede relativt stærkt repræsenteret: 11 pct. af dem laver frivilligt socialt arbejde. 15 Det syntes jeg i virkeligheden er den store frihed, når man ikke skal fise på arbejde mere, så kan man jo beslutte sig til, om man skal tage en tur et eller andet sted. Jeg kan godt li at være for mig selv, men jeg kan heller ikke holde ud at være alene... Så længe jeg kan gå ud og få frisk luft, når jeg har behov for det, så længe jeg kan det, så har jeg sgu ikke flere forventninger om, hvordan resten af mit liv skal gå. Kirsten 63 år De kommende ældre har ikke mange nye rollemodeller at læne sig op ad. Det er fristende at fortrænge, at man selv bliver ældre, og svært at forestille sig, hvad man så vil give sig til. Derfor er der nu en fantastisk mulighed for fra kommunerne og fra Foreningsdanmark at skitsere nogle aktiviteter, som de kommende ældre vil kunne se sig selv brænde for og investere tid i.

16

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Fremtidens seniorer Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:. Min Livshistorie En livshistorie er en fortælling om dit liv. Livshistorien omhandler alt det du har oplevet og alt det, der har betydning for dig. Din livshistorie hjælper således os på Tullebølle Plejecenter

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

På toppen hele arbejdslivet

På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet Vejledning 1 På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet er en aktivitetsrække fyldt med saft og kraft. Aktiviteter til dig i generation plus og fastansat i Fredensborg

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Udfordringer for fremtidens foreningsliv på idrætsområdet. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Udfordringer for fremtidens foreningsliv på idrætsområdet. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Udfordringer for fremtidens foreningsliv på idrætsområdet Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 Gentofte Rådhus Fra ældrebyrde til seniorstyrke, 7. november 2016 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 11-11-2016 1 Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 Mænd Kvinder 64 1971 1973

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Et godt ældreliv i Skive Kommune

Et godt ældreliv i Skive Kommune Et godt ældreliv i Skive Kommune Skive kommunes ældrepolitik Forslag, september 2009 Indhold Forord 3 side Fremtidens udfordringer 4 Flere ældre Nye ældre Hvad er et godt ældreliv Vejen frem mod ældrepolitikken

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen

Læs mere

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere