Først vil jeg tillade mig at stille forsamlingen en lille opgave. Hvornår er dette citat fra?:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Først vil jeg tillade mig at stille forsamlingen en lille opgave. Hvornår er dette citat fra?:"

Transkript

1 DEGENERATION - Den sunde krop som symbol Fra undermåler til overmåler. Af: Professor, dr.phil Hans Bonde TESE: Som i første halvdel af det tyvende århundrede, står vi i dag overfor trusler om menneskekroppens forfald. Kan vi tage ved lære af den farlige politiske og religiøse sundhedsfanatisme, der udviklede sig i angsten for degeneration efter år 1900? Hvordan undgår vi, at de store øjeblikkelige sundhedsproblemer afstedkommer et hysteri, der kun gør ondt værre? Først vil jeg tillade mig at stille forsamlingen en lille opgave. Hvornår er dette citat fra?: Stærkere og stærkere lyder råbene om, at menneskeslægtens sundhed går tilbage, at den opvoksende slægt til stadighed viser sig at stå tilbage for forfædrene, at børnene ikke mere kan tåle de samme legemlige eller åndelige anstrængelser som den tidligere slægt, at nervøsiteten breder sig og... giver århundredet sit præg, så at der tales om nervøsitetens århundrede, at stedse flere mænd kasseres ved sessionerne og således i det uendelige. Dette skrækscenarium er faktisk ikke fremkommet i dag, men for over 100 år siden, da kommunelæge Michael Larsen i 1889 ville advare mod menneskeslægtens deroute. Angsten for degeneration var et tidens tegn i slutningen af 1800-tallet ikke mindst på grund af de velhavende klassers grovæderi, mellemlagenes nervesygdomme og underklassens fattigdom og sammenklumpning i byernes lejekaserner uden adgang til lys, luft og renlighed. Det var en udbredt forestilling, at erhvervede egenskaber kunne nedarves, hvorfor de degenererede arveanlæg ville gå i arv fra generation til generation. Men også dårlige sociale og miljømæssige forhold kunne medvirke til degenerationen i samme slægtled. I min Ph.d.-afhandling Mandighed og sport fra 1991 behandlede jeg degenerationsangsten blandt sportspionerer, der frygtede, at den moderne mand ville blive overciviliseret og femininiseret via udbredelsen af det stillesiddende arbejde. I en tekst fra 1886 hed det om befolkningen i London, at den tredje generation af denne klasse mennesker vil vise sig at være svagelig, og børnene af denne generation ville kun sjældent nå den modne alder Fremtidens mand vil ikke alene blive tandløs og skaldet og ude af stand til at bevæge sig frit omkring på sine dårlige fødder, men han vil også være særdeles utilbøjelig til at indlade sig i personlig kamp han vil blive en tilbeder af fred for enhver pris. Skønt lægevidenskaben omkring år 1900 gik mere og mere bort fra degenerationsteorien som arvelære og omkring 1914 helt forlod den, spillede den som historikeren Lene Koch har vist fortsat en vigtig rolle i den offentlige debat ikke mindst i mellemkrigstidens debat om racehygiejne. Lægen Abraham Clod Hansen beskrev i sin bog Mand og kvinde fra 1895 en maladie du siècle, der virker overraskende nutidig: En overanstrengelsessygdom, der viser, at et individ trods sine anstrengelser er kommet til kort, idet det under livets konkurrence har løbet sig mat. Denne sygdom ramte især den opstræbende middelklasses mænd, og var ifølge Clod Hansen en konsekvens af mændenes voksende deltagelse i livets storm langt væk fra hjemmets trygge arne. Ret profetisk gjorde han opmærksom på, at også kvinderne i den udstrækning de begyndte at deltage i det frembrydende borgerlige samfunds udearbejde måtte se frem til at betale den samme pris. Som en parallel til de degenerative nervesygdomme omkring år 1900, står vi i dag overfor omfattende problemer med stress i en tid, der stiller stadig støre krav til omstillingsevne og effektivitet, hvilket ikke mindst fysioterapeuten erkender ved konfrontationen med de af stress stive, nedbrudte og udbrændte kroppe. I 1892 udgav forfatteren Max Nordau bestselleren Entartung, der blev oversat til engelsk i 1895 med titlen Degeneration. Heri beskrev han tidstypisk, hvordan den nye tendens til storbyer skabte grobund for nervelidelser. Om vores tid profeterede han: 1

2 I slutningen af det tyvende århundrede vil man formentlig blive vidne til en generation, for hvem det ikke vil være sundhedsfarligt at læse masser af aviser hver dag, hele tiden at blive afbrudt af telefonen (hvad ville Nordau mon have sagt til mobiltelefonen?), konstant at have alle fem kontinenter i tankerne, det halve liv at være på farten i flyvemaskiner og tog Den vil kunne finde ro selv midt i en millionby. Og ganske rigtigt vores sanseapparat har i dag i en vis udstrækning vænnet sig til den moderne urbane hastighedskultur, skønt den endog er forøget enormt siden år Men hvor det på dette tidspunkt især var den maskinelle transportkultur i form af biler, sporvogne, tog og storbyernes anonyme, defilerende menneskemasser, der chokerede sanserne, er det i dag tanketransporten i form af TV-apparaterne og computernes virtuelle rum, der medfører degeneration af den fysiologiske krop. Hvor man tidligere kunne blive syg af at bevæge sig ud i metropolens hektiske puls, tager man i dag skade af at trække sig væk fra byen med dens krav om bevægelse og personlig kommunikation og ind i sig selv og sin egen teknologibefordrede fantasiverden. Vi lever mere og mere i et by proxy -samfund, altså en kultur, hvor vi oplever per stedfortræder. I stedet for at investere vor egen krop lader vi passivt andre agere for os, hvad enten det drejer sig om computerspil, porno eller slankepiller, som skal få os til at tabe os uden at røre en finger. Hvem gider gå ud for at betragte eller jagte en elendig forskræmt fasan, når man kan se det hele meget mere klart og roligt derhjemme eller hente én ud af fryseren? Spørgsmålet er om det friktionsløse teknosamfund ikke vil pakke os ind i vat; Hører det ikke med til et ethvert menneskes modning at møde modstand? Ligesom en muskel atrofierer gennem mangel på fysiske udfordringer, udvikles mennesket også psykisk ved at kunne håndtere et nederlag. Måske har film-trilogien Matrix netop fundet så stor en klangbund hos et verdenspublikum, fordi den viser menneskenes opvågnen fra en verden, hvor de er indspundet i en stor fjernstyret, teknologidrevet kollektiv fantasi; et selvstændiggjort cyberspace. NUTIDENS PROBLEM Kommunelæge Michael Larsens advarsel fra 1889 kunne desværre lige så godt være fremkommet i dag, hvor forsvarschefen efter sidste session kunne konstatere, at 42 % af de unge danske mænd måtte kasseres, fordi de var kropumulige: De var for dumme, for fede eller havde fysiske skader, såsom svage ben, dårlig ryg eller musearme. I 1800-tallets anden halvdel blev kandidaterne afvist på session, fordi de var for små, nu kasseres de fordi de er for store. For fysioterapien betyder denne udvikling et krav om en gradvis omstilling fra kroppe, der var for meget fysisk belastede til kroppe, der er for lidt fysisk belastede. Og mentalt en omstilling fra at arbejde med klientens passive krop, til at skulle sende klientens krop på aktivering. Kort sagt fra passiv til aktiv sundhedsfremme. Hvad hjælper det, at klienten én gang om ugen får behandling, hvis han resten af ugen underminerer behandlingens formål?: Motion på recept! Fra fag til profession: teoretisering og teknologisering: Hvad med fysioterapeuternes egne kroppe, nu hvor faget professionaliseres? Det er ikke kun klienternes kroppe, der rammes af de negative konsekvenser af velfærdsbølgen, men også fysioterapeuten selv. Man kunne måske forledes til at tro, at et fysisk krævende arbejde i sig selv ville kunne kompensere for manglende idrætsaktivitet, men undersøgelser har vist, at selv relativt fysisk krævende arbejde ikke afstedkommer øget muskelstyke og kondition, men tværimod kan resultere i nedslidning. Det er altså ikke bare fysioterapeutens klienter, men også behandleren selv, der skal motionere ikke mindst for at undgå belastningsskader i skulder, nakke og lænd. Alene arbejdsrelaterede lændeproblemer skønnes, at koste samfundet i omegnen af 10 mia. kroner, svarende til 0,5 til 1 % af BNP. Den internationalt kendte muskelfysiolog Bengt Saltin har rammende sagt, at det er bedre at have en velpolstret og veltrænet krop end en slank og utrænet. Herved har han rammet en pæl gennem den udbredte myte, at man kan blive sund alene ved at spise sundt. Det bedste kostråd er motion! Vi ved nu, at en lang række sygdomme kan mildnes eller direkte helbredes ved at bevæge sig. Motion er aktiv selvmedicinering! Selv i et liberalt samfund har man brug for at lære nogle grundlæggende færdigheder. Oprindeligt var et gymnasion i den antikt græske betydning af ordet en skole, hvor man dyrkede mange forskellige former 2

3 for idræt. Først derefter begyndte filosofien og siden andre intellektuelle discipliner at vinde indpas. I dag står vi så ulykkeligvis et sted, hvor den kropslige dannelse er kraftig truet. Kroppen bliver reduceret til et stativ, der bærer hjernen rundt, og først når stativet bliver for tungt, bliver vi opmærksome på det. Men det at kunne bemestre sit legeme burde faktisk høre med til den almene dannelse, som der også blev argumenteret for i en disputats af Harry Haue for nylig. Hvad nytter det at vi kan betjene en computer til perfektion, hvis vi til sidst har en totalt degenereret krop, som vi knap selv er i stand til at bevæge rundt? Der er jo ikke noget modsætningsforhold mellem krop og ånd. Den amerikansk forsker i kognitiv lingvistik Marc Johnson har vist, at vores sprog er opbygget ud fra rumlige og kropslige kategorier. F.eks. er udtrykket "han er i balance", eller at en forskers teori "virker afbalanceret" et udtryk for vores erfaringer med, at genstande eller væsner, der mister balancen, vælter. Bevægelsen udgør simpelthen et centralt erkendelsesgrundlag for at skabe sprog. Idrætsundervisningen er uddannelse i kroppens grammatik, dens bevægelsesrepertoire. Ungdommen i den gymnasiale alder har imidlertid tendens til at fravælge den frivillige sport, hvorfor idrætsundervisningen falder på et tørt sted for de unge, hvis kropsformning og fremtidige idrætsvaner er i en kritisk fase. På de ungdomsuddannelser, hvor der ikke udbydes idræt, er elevernes sundhedsprofil da også væsentligt dårligere. Udover sundhedseffekten virker motion positivt ind på koncentration, motivation, samarbejdsevner, selvopfattelse og livsbemestring og modvirker depression og stress. Man bliver ikke bedre til matematik af at spille bold, men man kan få mere lyst og bedre fokuseringsevne til den stillesiddende hjernegymnastik. At påstå at de unge blot kan dyrke idræt i deres fritid, er ufornuftigt, ikke blot fordi de ressourcesvage unge så overlades til pc-spil og burgerbarer, men fordi også alle de andre efterlades som kropssproglige analfabeter, uden det register at spille på som bemestring af mange menneskelige bevægelseformer indenfor idræt og dans giver. Hvem ved sine sansers fulde fem ville påstå, at regnekundskaber kunne de unge da blot erhverve hos grønthandleren i deres fritid? Uden alsidige erfaringer med idræt vil muligheden for senere at vælge idrætter, der passer til aldringsprocessen være blokeret. At ubevidst og legende let at kunne give udtryk for sit indre liv med sin krop er faktisk en central færdighed i vort samfund, der er ved at omstille sig fra et industri- til et kommunikationssamfund, og idrætten er et af de få fag, der tager livtag med denne tavse, kropslige viden. Piet Hein har fremstillet denne tavse viden på følgende måde: Kropslig intelligens : Man forstår mere end man ved. Om at vide og at kunne "forstår du mere end du véd, da grav din slumrepude ned. Din horisont vil gro sig bred af æventyr og åbenhed Men véd du mer end du forstår, slå kikkert og kompas i skår. Dig venter alt fra unge år erhverspedantens trygge kår DRØM OG REALITET Det tyvende århundredes vesteuropæiske samfund har fremvist store resultater indenfor ernæringsvidenskab, hygiejne og sygdomsbekæmpelse. Maskinerne syntes endegyldigt at befri menneskenes kroppe fra årtusinders hårde og deformerende arbejde. Blot tænkt på brødmaskinen, der selv laver alt brødet fra æltning til bagning. På kontorerne er man nu blevet fri for at skulle gå ud på gangen med risiko for at møde sine kolleger, for mange kontorer er blevet udstyret med egen printer og egen kaffemaskine. Man er nu sluppet for selv at skubbe døre op og for med egen kraft at gå op ad trapper (hvem har i øvrigt fundet på, at man skal stå på en rulletrappe?). De små poder bliver ikke længere udsat for at møde børnelokkere, for legegaderne, hvor drengene spillede klink, bold eller drev top er for længst blevet erobret af bilerne, og beskyttede legerum under behørigt opsyn er blevet indrettet i børnehaverne. Børnene bliver nu kørt sikkert til skole hver dag, så de ikke risikerer at blive kørt over af 3

4 de andre børns forældre, der også vil bringe deres børn sikkert til skole. Rulleskøjten er blevet fortrængt af rulletrappen. Samtidig med at de handikappedes liv normaliseres, handikappes de raske. For fysioterapien består udfordringen i en ny type af passive klienter, der vil repareres. Vi troede, at vi skabte verdens bedste samfund, hvor vores forfader i form af den skævvredne, stive, krumme og sultne bonde blev afløst af nutidens sunde, afslappede og dynamiske velfærdsborger. Men i kølvandet på velfærden udbredtes passivitetens tyranni. Vi drømmer fortsat om at blive opvartet, mens vi ligger som Jeppe i baronens seng. Mentalt er vi stadig bønder. Men vore kroppe lever i det 21. århundrede, kroppe hvis genetiske udrustning er formet til et aktivt liv gennem de tusinder af år, hvor vi levede som jægere og samlere med stærke daglige krav til fysisk aktivitet. Det er et fremskridtets paradoks, at det enorme samfundsmæssige overskud i Vesten bliver misforvaltet. Overfloden fører til fast- og junkfood, afskaffelsen af de nedslidende arbejdsbevægelser fører til motorisk stilstand og sportselitens stadigt mere ekvilibristiske udfoldelser følges af massernes passive sportskonsum. Hvor både børn og voksne i tidligere samfund ofte legede med kroppen som indsats, er det store problem i dag, at man kan lege uden at røre sig. Mens ens egen virtuelle krop hvirvler rundt på skærmen, sidder den fysiske krop stille og kigger på. Det legende menneske homo ludens er blevet til det stillesiddende menneske, homo sedans. Hvor den fede krop tidligere var et symbol på velnærethed, pondus og rigdom, har nutidens overklasse for længst læst skriften på vægten og viser karakterstyrke og social distance gennem at dyrke motion og spise sundt. Underklassens mennesker, der tidligere arbejdede sig en pukkel til, har i mellemtiden flyttet puklen fra ryggen til maveregionen. Og mens vi i vesten i stadig højere grad dør af passivitetsrelaterede sygdomme som hjerte-karlidelser, dør indbyggerne i u-landene fortsat af sult. Vi svulmer op, mens de skrumper ind. I sandhed en global uligevægt. Men det globale genemsnitlige BMI stemmmer. I øjeblikket er der ved at opstå en foruroligende vækst i u-lande som Indien i antallet af smældfede med alvorlige sundhedsrisici. Mon ikke det hænger sammen med en alt for hurtig modernisering, hvor overgangen fra mangelsamfund til junk food- kultur er foregået uden ringeste tid til mental tilpasning til overfloden af fedtprodukter og overflødiggørelsen af hverdagsbevægelser. Det er et paradoks, at de fleste mennesker kan forstå, at en bil ruster, når den ikke bruges og vedligeholdes, men den samme erkendelse er ikke nær så udbredt, når det gælder menneskekroppen, der via inaktivitet tæres gennem slidgigt, knogleskørhed og rygproblemer. Radiogymnastikkens faderskikkelse Kaptajn Jespersens gamle kobling af ratslaver og bilmaver står stadig ved magt. Men Passivitetens tyranni udgør en bredere bevægelse i de vesterlandske samfund. I gamle dage var man fokuseret på at undgå at blive ramt af sygdom. I dag handler det om at kunne forbedre sin sundhed. Nu er sundheden blevet hver mands herre. Hvor lægekunst og lægemiddelindustri tidligere rettede sig mod sygdomsforebyggelse, drejer det sig nu om sundhedsfremme. Sundhedsbegrebet betyder ikke længere kun fravær af sygdom, men mere og mere tilvækst af sundhed. Normaliteten defineres som det sygdomsfri selv, men normaliteten er ikke god nok. Normaliteten er kommunefarvet, kønsløs, klodset. Normaliteten skal forbedres. Det perfekte skal blive det normale. En hel livsstilsindustri er opstået med det sigte, at gøre tilværelsen så glat og fnugfri som muligt. Helst vil vi omskabes uden selv at gøre en indsats. Knaster på huden og knaster i livet skal høvles bort med medicin, der forbedrer ja transcenderer normaliteten. Gennem piller mod generthed, angst, skaldethed, impotens og udbrændthed skal mennesket opgraderes til en mere driftsikker version. Når vores parforhold er i hårknude, sparer vi os for det anstrengende arbejde med at udrede de psykologiske tråde med vores partner, og stiver i stedet det upålidelige erotiske apparat af gennem viagra. Når vi er nervøse før eksamen undgår vi at gå i en dybere dialog med os selv om at håndtere vores angst og tager en pille. Når vi vil tabe os undviger vi at dyrke motion, for det er meget nemmere at spise lidt appetitdæmpende pulver. Og når vi har mistet én af vore kære undslipper vi den eksistentielle angst og den spontane sorgbearbejdning, når professionelle kriseterapeuter tager os i hånden. Det er blevet nemmere at være menneske og sværere. Endelig er der igen ved at opstå politiske sundhedsutopier, der forkynder menneskets endelige forløsning fra sygdom og tidlig død gennem de såkaldte transhumanisters drømme om usårlighed og udødelighed i deres sammensmeltning med teknologien. 4

5 Som Ikaros flyver vi med perfekte vinger, æteriske kroppe og utrætteligt humør mod den klare sol, der både byder på sund kulør, helbredende stråler og evig energi. HUMANISTISK SUNDHEDSFORSKNING Hvor den naturvidenskabelige forskning i dag kan påvise de negative medicinske virkninger af inaktivitet (Bente Klarlund), kan den humanistiske sundhedsforskning fremdrage eksempler på, hvordan kampen mod degeneration i tidligere perioder har ført til et religiøst og politisk hysteri om menneskeslægtens nærtstående undergang, der kan give advarsler til nutidige sundhedsstrategier. Den humanistiske analyse ser degenerationen som et kulturelt symbolsystem, et skræmmebillede om menneskehedens forfald om end begrundet i reelle sundhedsmæssige trusler. Også i nutiden dukker der af og til stærke skræmmebilleder op. F.eks. da den amerikanske professor James O. Hill på en nylig fedmekonference i København sagde, at fortsætter udviklingen som hidtil i USA, vil ni ud af ti amerikanere i løbet af de næste ti-tyve år være overvægtige. Problemet er, at hvis forskerne virkelig forsøger at råbe politikerne op, risikerer de samtidig at bære ved til sundhedshysteriets bål. Min humanistiske tilgang er inspireret af mentalitetshistorien, der fokuserer på de ubevidste lag i kulturen; det vi blot gør på grund af vanens magt, det vi føler naturligt og ikke tænker over, men blot gør. Den dimension er især bundfældet i vores umiddelbare kropslige tilgang til verden. Vil vi forandre menneskers adfærd vedrørende så dybt rodfæstede mønstre som bevægelse og kost, må vi forlade fornuftens selvfede domæne og appellere til menneskets latente, glemte og lyststyrede sider. Danmark har fostret to internationalt kendte idrætspædagoger, der har promoveret den sunde krop. Søger man i udenrigsministeriets arkiver, vil man kunne konstatere, at I.P. Müller - som jeg i øjeblikket skriver på en bog om - og Niels Bukh er de to eneste idrætspædagoger, der figurerer i større omfang, ganske enkelt fordi deres popularitet ude i verden var så stor, at de fik betydning for Danmarks anseelse i udlandet og dermed i yderste konsekvens for salget af Danish bacon. I.P. Müllers ( ) bog om hjemmegymnastik fra 1904 Mit System blev oversat til 26 sprog og solgt i 1 1/2 million eksemplarer. I Tyskland anvendtes der ligefrem et begreb "zu müllern" om dyrkelsen af hans frotteringsøvelser, der var en form for selvfysioterapi. Müller blev en med et moderne udtryk holistisk sundhedsforkæmper i en tid, hvor den medicinske verden ellers mere og mere forlod ideen om en bred sundhedslære til fordel for en fiksering på mikrober, vitaminer og biokemiske detaljer. Müller skrev i sin karakteristiske stil, at den som ikke afrensede bakterierne fra legemet, risikerede at mikroberne vandrede ind gennem huden, hvilket uvægerligt ville resultere i det hygiejniske krak. I.P. Müller fik stor betydning for degenerationsteoriens udbredelse i Danmark. I "Mit System" tegnede Müller billedet af den degenererede danske antihelt på sin malende facon: "By-kontorist-typen er ofte en sørgelig fremtoning. I den unge alder allerede duknakket, skævskuldret og skævhoftet af den forvredne kontorstolsstilling, bleg, filipenseret og pomadiseret, med den tynde hals stikkende frem af en flip, som en normal mand kunne bruge som manchet, den lapsede påklædning efter nyeste mode, med ærmer og bukser slaskende om tynde pibestilke". Müller intonerede den moderne fedtfobi ved at udmale fedtets afskyelighed: En muskel i hvile udviser altid en harmonisk form, medens fedt aflejrer sig i usymmetriske stygge, klumper. Müllers tilslutning til den frembrydende racehygiejne medførte en kamp mod alt det, der ifølge ham hindrede slægtens perfektion. I bogen "Kønsmoral og livslykke" fra 1908 foreslog han, at der blev ansat sygdomskonsulenter eller hygiejneinspektører i de danske sogne, der fik ret til at nedlægge forbud mod "bevislig skadelig børneavling, f.eks. af drankere, epileptikere og syfilitikere". Hans overvejelser mundede ud i en kritik af den moralske degeneration og rummede en vision om et samfund, hvor alle "dårlige elementer" var renset væk. Sandheden var, at der var "overbefolkning" af en slags mennesker og "folkemangel" på en anden slags. Allerede nu er der nemlig alt for mange sygelige, usunde, sindssvage, forbryderiske, onde, dovne og unyttige mennesker". Gennem lægevidenskab, racehygiejne og personlig hygiejne skulle menneskeheden løftes ud af sygdommens sorte skygger og ind i en ophøjet, lys og ren verden. Müllers tekster var præget af et religiøst billedsprog. Hans visioner om at menneskeslægten kunne fuldkommengøres, mennesker blive 160 år gamle og leve et sygdomsfrit liv havde klare religiøse overtoner. Det var derfor ikke noget tilfælde, at I.P. 5

6 Müller overalt blev kaldt sundhedsapostelen. Han fik på sine gamle dage en direkte religiøs vækkelse, idet han mente fra Gud at have modtaget evner til via himmelsk fluidum at helbrede sygdomme, som lægerne for længst havde opgivet. Egentlig skægt at han blev grinet ud af det københavnske borgerskab, når han i dag blot kunne have nedsat sig som healer. Müllers kobling af vækkelse og racehygiejne var en farlig cocktail, som i en yderligere perverteret og racistisk form udvikledes i nazismen, hvor den veltrænede ariske ungdom skulle danne grundstammen i den sunde samfundsorganisme. Dyrkelsen af sol, vegetarianisme, sunde beklædningsvaner, nøgenhed, friluftsliv, fri seksualitet, og sund levevis blev i 1920'rnes tyske livsreformbevægelse efterhånden alliancepartner for den gryende racehygiejne. Hvor I.P. Müllers sundhedsutopier blev mere og mere gennemsyret af religiøs fanatisme, blev Niels Bukh ( ) i stigende grad præget af politisk utopisme. Hans gymnastik kunne langt fra kan siges at være sund og slet ikke for ryggen, da den indeholdt en form for selvkiropraktik, hvor også skeletmuskulaturen kunne påvirkes af de kraftige karles arbejde med hinanden. For Bukh blev gymnastikken i løbet af 1930'rne et symbol på den sunde, ranke og dynamiske ungdom, der skulle skabe et nyt samfund med inspiration fra Det tredje Rige. Niels Bukhs succes i den danske landbefolkning beroede på, at han fandt en kur mod den degeneration af de danske karle, der viste sig i den krummede mandekrop med dens stive og ufri bevægelser. Kuren hed primitiv gymnastik, der i bogstaveligste forstand medvirkede til, at den underlegne bonde kunne ranke sig i forhold til medlemmer af de højere samfundsklasser. I den tyske propagandaorganisation Nordische Gesellschafts blad skrev Bukh i 1939: "Et stift, kraftesløst og kejtet menneske er både uskønt og udygtigt til alt Med færrest mulige ord kan mit gymnastiske arbejdes virkning og mål udtrykkes således: Den primitive gymnastik fremarbejder den ideelle ungdomstype! Idrætsgymnastikken åbenbarer den ideelle ungdomstypes skønhed og værdi!". Som jeg viste i min disputats med titlen Danmarks store ungdomsfører var Niels Bukhs vision intet mindre end at gøre Danmark til et verdenscentrum for kropskultur. Derfor byggede han så stort på sin gymnastikhøjskole i Ollerup, at selv hans arkitekt måtte korse sig. Om Niels Bukh ved vi, at han umiddelbart efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 var optændt af nazismen i en grad, der nærmede sig en uforbeholden Førerdyrkelse. At han under besættelsen skabte planer til ungdomsforbund og arbejdstjeneste, der - ikke mindst i lyset af hans pro-tyske holdninger - kunne være blevet en fare for dansk demokrati. Og at han planlagde en fredsfest efter den forventede tyske sejr. Med et sejrrigt Tyskland i ryggen tyder alt på, at tyskernes lille ariske kultsted mod Nord ville få en væsentlig rolle i en nyorganiseret europæisk ungdomskultur. MODERNE SUNDHEDSFANATISME Hvorfor ledsages sundhedsdyrkelsen i særlig grad af politisk og religiøs fanatisme? Fordi menneskets drøm om at undgå sygdom og (tidlig) død er lige så lang som menneskeheden selv. Hvor religionen tidligere forsøgte at give meningsfulde svar på livets udsathed, bliver sundhedsdyrkelsen i moderne tid stedet, hvor mennesker søger mod dennesidig frelse. Den sundhedsguru eller det politiske system, der postulerer at kunne dæmme op for degenerationen og garantere sunde samfundsborgere med sunde kroppe, vil ofte kunne mønstre fanatisk opbakning. Der er væsentlige forskelle i forestillingerne om degeneration i mellemkrigstiden og i dag f.eks. i forskydningen i interessen fra det psykiske til det fysiske forfald. Men ligesom man dengang ledte efter fysiske stigmata på samfundets såkaldte undermåleres degeneration, er det også i dag stærkt stigmatiserende at tilhøre gruppen af fede overmålere, der lever med risiko for social udstødning, mobning og dårligere salgbarhed på arbejdsmarkedet. Og dengang som nu bliver de negative tegn på kroppen tolket som udtryk for moralsk anløbenhed. Den fede krop ses som udtryk for manglende selvkontrol overfor bordets glæder og alle andre fristelser. Spørgsmålet er, om der i dag er ved at opstå en ny individuel renselseskult, der tilbeder den asketiske og atletiske, slanke krop, der foreskriver faste før badesæsonen og gymnastiske bodsøvelser, der kræver renselse af den truede krop gennem daglige bade og kure og minutiøs koncentration omkring fødeindtagets kvalitet og kvantitet, og som finder sine åndelige vejledere blandt terapeuter, healere, akupunktører og sportspsykologer? I forgangne tider kunne djævlens tilstedeværelse spores i det krogede og gevækstfyldte legeme, hvilket gjorde, at især ældre udstødte kvinder stod i fare for at blive jaget som hekse. Også i dag sidder djævelen i 6

7 kødet. Det er fortsat alderdom og dødelighed, der spreder frygt, men syndens tegn kan findes i alle aldersgrupper. Synden sidder nemlig i fedtet. Ikke heksens mørke pletter på kroppen, men det hvide fedt er tegn på den truende uorden, på angreb mod sundhed og anstændighed. For mange mennesker er det ikke det gode, der kæmper mod det onde, men det sunde mod det usunde eller rettere det onde er blevet alt det, der truer drømmen om det sunde liv og den lydefri krop. I dette enkle verdensbillede dæmoniniseres fedtet som indikator på, om man har handlet ret eller vrang som menneske. På TV gennemeksercerer idrætseksperter grupper af arme, tykke, syndsplagede nyligt omvendte mennesker med kameraets altid vågne øje hvilende på sig. Gud ser alt! Og seerne kan forstå, at fortabelsen kan afværges, hvis man er villig til at tage turen gennem skærsilden, hvor man kan lutre sig gennem afbrænding af det syndige fedt. Af og til får kampen for den sunde krop også i dag halvreligiøse undertoner. Ernæringsguruen og fedteksorcisten Anne Larsen peger i lighed med en forgænger som Kaptajn Jespersen på sin personlige omvendelseshistorie for at trække sine tilhængere væk fra fortabelsen i fedtet og ind i en tilstand af kærlighed og kosmisk fryd. Og den holistiske livstilslæge Søren Ventegodt opfordrer til, at vi skal lytte til vores indre stemme og leve i overensstemmelse med vores autentiske livsprojekter for at undgå sygdomme som kræft, som den moderne lægevidenskab fortsat langt fra har fået bugt med. Skønt det er vigtigt, at vi tager det psykosomatiske område alvorligt, bør det efter min mening ikke ske ved, at vi pålægger i forvejen hårdt ramte patienter skyldfølelse oven i deres organiske lidelse, ovenikøbet på basis af medicinsk spekulation. Historikeren Jes Fabricius Møller har vist, at det i midten af forrige århundrede især var næsen og lugtesansen, der var central i de herskende klassers identifikation af og afsky ved de lavere klasser og udsondringerne fra deres kroppe og stanken i de fattiges lokalmiljø. I dag er det snarere øjnene og synet, der er blevet den distancerende sans, der kan væmmes over den fede krop som tegn på manglende livsbemestring. Denne fedtets ulækkerhed blev for øvrigt kosteligt visualiseret i filmen Fight Club, hvor de to hovedpersoner stjæler udsugningsfedt i hektolitermål fra en skønhedskirurgisk klinik med henblik på at bruge glycerinen til nitroglycerin. Fedt er det rene dynamit! Problemet opstår når sundhedsstrategierne forbindes med tabuer, følelser af skam og skyld og totalitære perfektionsdrømme. I kampen mod den galopperende lipofobi fedthaderiet gælder det om at udvikle en kærlighed til det fedt, der i moderate mængder og på de rigtige steder er nødvendigt for menneskekroppens opretholdelse. Fedt er én af kroppens byggesten og ikke blot degenereret væv. Fedtet omkring indvoldene støtter organerne, og også andre vitale kropsdele som f.eks. øjehulerne betjener sig af fedtets stabiliserende funktion. Fedt er én af kroppens byggesten og ikke blot degenereret væv. Du er din krop. Og du er dit fedt - på godt og ondt. Meget tyder på, at slankekurene ofte slår menneskers appetitregulering i stykker og stik mod hensigten på længere sigt medfører vægtforøgelse. Fedtangst skaber fedtfascination, som anoreksi kan afføde bulimiens grovæderi. Men fedt i mådelige mængder kan virke appetitregulerende, fordi fedt har en fantastisk evne til at mætte, og umættede fedtsyrer har ovenikøbet sygdomsforebyggende virkninger. Hvis man udelukkende indtager fedtfattige produkter, oparbeder man en trang til fedt, som gør, at man har svært ved at sige nej til de virkeligt fuldfede fristelser. Det er bedre at spise grønt og groft og så en gang imellem at mæske sig i en god kage end at spise let og light, de ikke smager af ret meget, hvorfor man smører dobbelt på. Konklusion: Fysioterapien må finde balance ml. at tage fedmebølgen alvorligt og ikke at skubbe yderligere til fedtangsten. Reaktion, men ikke overreaktion. SURVIVAL OF THE FATTEST Med et udblik til USA er der dog også et andet scenarium, der melder sig; muligheden for at fedmeepidemien breder sig så langt ind i middelklassen, at den fede krop bliver norm, kort sagt at der opstår et folkekrav om, at fede ikke diskrimineres, men at tværtimod de offentlige rum, tøjstørrelserne, møblement, biografer, flystole og elevatorer indrettes på de store kroppe, samtidig med at de fedmerelaterede sygdomme gives højeste prioritet. Herved vil forestillingen om normallegemet ændre sig og BMI (Body Mass Index) blive flyttet opad, men dog næppe under sloganet: Survival of the Fattest!. I Danmark kan forflytningskonsulenterne nu melde, at overvægtige mennesker ofte ikke længere kan få foretaget skanninger, fordi de ikke kan komme ind i maskinerne. I den anledning foreslås det at oprette specialhospitaler for fede mennesker. Og de københavnske ambulancefolk har netop fået nye bårer til de 7

8 stadigt flere tunge patienter. Den stærkeste kan tage 350 kilo, så der er stadig lidt at løbe på, da den tungeste patient hidtil kun har vejet 270 kilo. I USA er den mest spiste grønsag blandt børn mellem 19 og 24 måneder pommes fritten, sodavand bliver brugt i sutteflasker, og resultatet er, at % af alle børn i mellem to og fem år nu er overvægtige. Når fedmeepidemien tillades at gå grassat i USA skyldes det, at den militære overlegenhed i dag ikke længere menes i samme grad at være bundet til det veltrænede legeme med højt konditionstal, men til teknologier, der substituerer mandekroppens kampkraft. Måske en forhastet opfattelse. Man kan også frygte, at selve fokuseringen på og diagnosticeringen af fedmen vil gøre det mere legitimt at udvikle en identitet som fed. Gennem de sidste år har vi set en meget stor stigning i sygdomme med et meget ringe påviseligt organisk grundlag såsom multiallergi, depression og fribromyalgi (kronisk lidelse med udbredte muskel- og senesmerter, rammer kvinder ml. 30 og 50 år), hvilket i form af langvarige sygemeldinger og førtidspensioner i meget høj grad belaster de offentlige udgifter. Det synes som om rollen som syg for nogle mennesker giver mening som svar på et net af sociale og psykologiske problemer. På samme måde så man omkring århundredskiftet, hvordan kunstnere, mest markant forfatteren Herman Bang, iscenesatte sig selv som degenereret med en aparte adfærd, men også med en øget følsomhed overfor tidens puls. Og datidens kvinder kunne få sig en fortjent rekreation på kuranstalt, hvis de hoppede ind i kategorien som nervesvækkede. SUNDHEDSKAMPAGNER Gennem de seneste år har det offentlige iværksat den ene kampagne efter den anden, der som etnologen Signe Mellemgaard har vist, måske mere får til resultat at bekræfte de i forvejen frelste i deres valg af den rette livsmåde end at få fat i de fortabte syndere, der er dømt til at henslæbe deres liv langt fra sundhedsbudskabets stråleglans. Vi oplever i dag det paradoks, at mange af dem, der ikke har brug for at tabe sig, konstant er på slankekur, mens de der vitterligt er for fede og utrænede, er helt uden for sundhedskampagnernes rækkevidde. Sundhedskampagnernes manglende effekt hænger sammen med, at det har været anset for godt forældreskab ikke at knægte børnenes lyster og krav. Samtidig er de sidste årtiers ændring i de socialpsykologiske krav fra genital til oral kontrol på ingen måde fuldbyrdet blandt den tungere del af befolkningen. Det er ikke længere kønsorganerne, der er tabuzonen, men bugen, der ikke bør vises frem i de offentlige rum. Og når det alligevel sker, er det fordi den er forsvundet gennem maveøvelser og nedsat fødeoptag. Småpigernes og de yngre kvinders eksponering af bugregionen modsiger altså ikke denne tendens, for det handler jo netop om fokusering på det, som ikke er. I den seneste tid, er der endelig blevet taget vigtige spadestik til at imødegå den tiltagende svækkelse af menneskekroppen gennem påpegning af motionens betydning. De Forenede Nationer og WHO har annonceret et nyt verdensomspændende tiårsinitiativ kaldet Bevægeapparatets årti. Herhjemme er der blevet nedsat et Forum for motion, der har som formål at bekæmpe den fysiske inaktivitet. Det nyeste tiltag er, at en FN-rapport udgivet af WHO og FAO ved siden af diverse kostråd anbefaler mindst en times daglig moderat motion. LYST Hvis sundhedsstrategierne skal undgå tendenser til formynderi og sundhedsfanatisme, er det vigtigt at udvikle alternative strategier især ved at betone lysten frem for selvtvangen. Vi kan ikke vende tilbage til den gamle indrestyrede karakter, men må i stedet bruge sanseglæden i oplysningen. Vi må politisere lysten! Allerede I.P. Müller havde forstået nødvendigheden af at bruge lysten i fornuftens tjeneste, når han i sin lidt specielle stil skrev: For sundhedens skyld kan man ikke få alle de liderlige og dovne mandfolk til at øve gymnastik og friluftsidræt med dagligt bad. Men det hjælper måske, når man fortæller dem, at det er den eneste måde, hvorpå kraft og udholdenhed kan erhverves og bevares i de kønslige såvel som i alle andre fysiske funktioner. Det passer altså ikke, hvad Piet Hein har sagt; Et sundt sexliv er det bedste værn mod sportlivets fristelser. Snarere tværtimod. Der er en god sammenhæng, og som bla. Bente Klarlund har peget på, at er motion højst virksomt mod impotens ikke mindst pga. den bedre blodcirkulation. 8

9 Her får man så lyst til at spørge: Hvorfor er der aldrig som led i AIDS-bekæmpelsen blevet produceret en lækker pornofilm, hvor brugen af kondom bliver til symbol på alt det frække og forbudte? Hvorfor lærer vi ikke vores børn forskellen på virkelig kvalitetsslik og det junkslik, de spiser. Fedt i de rigtige mænger og på de rigtige steder af kroppen er erotisk, og hvilken mand ville ikke gerne spise chokolade med den franske skuespillerinde Juliette Binoche i den franske film Chokolat? Vi kan ikke undvære fedtet, men skal finde måder at omgås det på uden lipofobi; angst for fedtet. Man ville næsten ønske, at man var skulptør, når man hører Per Kirkeby sige, at Han elsker, alt det der sidder løst på kvindens skelet. Og går videre med at sige: kvinder skal æltes. I daglig ubevidst tale, er der jo ikke nogen tvivl om fedtets fascinationskraft jvf. udtryk som det er fedt eller omvendt det er for tyndt. I stedet for at appellere til folks dårlige samvittighed, bør muligheden for at bevæge sig - med et udtryk fra ligestillingsområdet - mainstreames, kort sagt indbygges overalt i vores dagligdag. Motion skal ikke være noget, man får, men noget man gør. At bevæge sig skal være del af vores umiddelbare, vanemæssige tilgang til verden. Det kan f.eks. ske ved målretning af bevægelsesteknologi eksklusivt til de handicappede og ikke til brug for alle andre, motionspolitik på virksomhederne, kunstige vintersportsfaciliteter, badeanlæg i vores havneindløb, cykelstier til skole, (gen)oprettelse af legefaciliteter i relation til natur og arkitektur, mere idræt i skole, fritidsordning og på ungdomsuddannelserne, herunder gymnasium og HF. Heldigvis har vi også fra naturens hånd en bevægelyst og udsigt til belønning for fysisk aktivitet i form af velvære ikke mindst gennem de såkaldte endorfiner, naturlige morfinlignende stoffer, som dannes i centralnervesystemet, et ufarligt trip! Men hvorfor tilbyder vi kødets spægelse i glædesløse maskinhaller, når en indretning af vores naturområder kunne byde på både bevægelse og sanseglæde? Hvorfor tvinge sig selv til at dyrke spinning i et lukket og indeklemt rum, når man kan tage på cykeltur i det fri? Men igen hvis nogen personlighedstyper trives bedst med en indpisker og en cykel der ikke vælter, så er det bare fint. KONKLUSION Når vi ser tilbage i tiden skræmmer sporene. Degenerationsangsten er lige så gammel som den europæiske civilisation. Der er givet mange gode grunde til, at romerriget gik under lige fra manglen på slavearbejdskraft til kristendommens indflydelse. Jeg tror nu snarere, at det var da romerne i deres enorme kejserlige badeanlæg opfandt saunaen, at det gik galt. Herved kunne de førhen så aktive romere svede uden at bevæge sig, et afgjort degenerationstegn, som førte til det, der er blevet kaldt the fall and decline of the Roman empire. Alt i alt må målet være, at mennesker begynder at dyrke rigtig meget lystbetonet motion med det flow, den aktivitet giver og derigennem få mulighed for at spise meget og god mad med det flow, det giver. Vi skal kort sagt ind i en positiv svingningsbevægelse melem motion og mad, hvor lysten driven værket. Problemet ved de traditionelle sundhedskampagner er, at der bliver mere mørkt udenfor sundhedsoplysningens spotlys. Lysstrålen skaber en blindhed over alle menneskets dunkle og forbudte lyster udenfor fornuftens selvindlysende domæne. Det er ikke mindst her, at den humanistiske sundhedsforskning kan supplere den naturvidenskabelige i forsøget på at skabe en enhed af det apollinske og det dionysiske, det rationelle og det lystbetonede, et blik for både det der er indenfor og udenfor lyskeglen. Dagblik og natteøjne. 9

Degeneration Den sunde krop som symbol Af Hans Bonde

Degeneration Den sunde krop som symbol Af Hans Bonde Degeneration Den sunde krop som symbol Af Hans Bonde Som i første halvdel af det tyvende århundrede står vi i dag over for trusler om menneskekroppens forfald. Kan vi tage ved lære af den farlige politiske

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Motion - fysisk aktivitet

Motion - fysisk aktivitet Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ partileder tale. Men jeg tænktr på Jesus forleden, da jeg så lidt debat på TV.

Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ partileder tale. Men jeg tænktr på Jesus forleden, da jeg så lidt debat på TV. 1 af 5 Prædiken søndag d. 9. oktober 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 17, 11-19. Tro er for ALLE Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren.

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. Fælles for alle de 4 arketyper er at de i sine modne udgaver indeholder karakterstyrker og evner, vi som mænd efterstræber, men har svært

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark?

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? DEBATKORT 01 I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? inspiration Fakta-indspark til debatten Allerede i 1903 blev tanken om sikkerhedsseler til biler fremført,

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere