Etienne Wenger: Supporting communities of practice. Referat: Jennie Mathiasen. Indledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etienne Wenger: Supporting communities of practice. Referat: Jennie Mathiasen. Indledning"

Transkript

1 Etienne Wenger: Supporting communities of practice. Referat: Jennie Mathiasen Indledning En guide for valg af og samling af en teknologisk platform til støtte for praksis fællesskaber på tværs af store organisationer. 4 hovedspørgsmål stilles: 1. Hvad gør at praksis fællesskaber afviger fra havefest lignende online fællesskaber 2. Hvilke kategorier af fællesskabs orienterede systemer findes og hvilke behov forsøger de at tilgodese 3. Hvilke karakteristika indenfor praksisfællesskaberne kan påpege en teknologisk support 4. Hvordan kan svarende på spørgsmålene anvendes til at udvikle en strategi for en platform for praksis fællesskaber 1. Praksisfællesskaber Praksisfællesskaber kan variere på mange måder. De kan bestå af små og tætte grupperinger eller store og løst sammenknyttede forbindelser. Betegnelsen "praksisfællesskab" er forholdsvis ny, men det fænomen, som den beskriver, er gammelt, og er beskrevet af mange samfundsforskere under forskellige betegnelser. Grundlæggende er et praksisfællesskab en gruppe mennesker, som deler engagementet i et område med fælles behov og interesser og en gruppe, som engagerer sig i en proces af fælles læring, som skaber bånd mellem medlemmerne. Der er tre væsentlige karakteristika: 1. Domænet fællesskabets lokalitet. Praksisfællesskabet har fokus på et område med fælles interesser, og består ikke blot af en kreds af venner eller et netværk, som forbinder forskellige personer. Medlemskab af praksisfællesskabet fordrer et minimum af viden om fællesskabets fælles interesser en delt kompetence, som adskiller medlemmerne fra andre mennesker. 2. Fællesskabet medlemmer forfølger deres interesser indenfor fællesskabet og engagerer sig derfor i fælles aktiviteter og diskussioner, hjælper hinanden og deler viden og information. 3. Praksissen et praksisfællesskab udgøres ikke nødvendigvis af personer, som deler en bestemt interesse, som f.eks. en bestemt filmgenre. Praksisfællesskabets medlemmer deler et antal ressourcer: viden, historie, værktøjer, arbejdsmetoder eller altså fælles måder at udføre praksis. Alle mennesker tilhører praksisfællesskaber. Praksisfællesskaberne har været at finde lige så længe, som at mennesker har givet viden videre til andre, eller har lært i fællesskab. De fællesskaber, som vi tilhører, ændrer sig i forhold til livet, men fællesskaberne findes overalt. Praksisfællesskaberne kan findes indenfor det professionelle liv, organisatorisk struktur, uddannelse og privatlivet.

2 Professionelle liv: Konceptet er i høj grad blevet taget til hjertet indenfor det professionelle liv, fordi nødvendigheden af at eksplicit at sætte fokus på viden er kontinuert stigende. Bevidstheden om praksisfællesskaber er en forholdsvis ny måde at anskue læring og formidling på. Teorien har fokus på den sociale strukturer, som bedst muligt kan foreslå ejerskab for komples og dynamisk viden, indeholdende taktiske komponenter. Et antal karakteristika, som gør at der tale om praksisfællesskaber, gør sig gældende: Praksisfællesskaber er ikke isolerede rum, men fællesskaber, som eksisterer på tværs af organisationens afdelinger eller teams. Uformelle konstellationer, som inkluderer den taktiske og andre aspekter af videns opståen og deling. Tætte forbindelser mellem læring og praksis med support af en struktur, som til stadighed kan akkumulere læring. Praksisfællesskaberne skaber forbindelser på tværs af globen og på tværs af organisationelle grænser. Set i dette perspektiv, lever fællesskaberne i en organisation i en kombination af de kompetencer, som organisationen har behov for. De karakteristika, som gør at praksisfællesskaberne er gode til at formidle viden autonomi, praksis bevågenhed, uformelle forbindelser, på tværs af grænser, karakteriserer også det, som gør dem til en udfordring for den traditionelle, hieaktiske organisation. Uddannelse: Bevidstheden om praksisfællesskaberne tilføjer et komplekst lag til organisationsstrukturen en form for ortogonal struktur, som har fokus på viden, mens den formelle struktur stadig har fokus på forretnings processer og resultater. Indenfor uddannelses øjemed, er det forhåbningen, at erfaringerne med læring kan bringes tættere til hverdagens opgaver indenfor tre dimensioner: Internallitet: Hvordan kan det lade sig gøre at internere lærings erfaringer i praksisfællesskaber omkring emnerne? Eksternallitet: Kan studerendes erfaringer fra perifere, grænseplacerede fællesskaber forbindes med læringen? De studerendes livstid: Hvordan er det muligt at forbinde den livslange nødvendige læring med organiseringen af studietidens praksisfællesskaber? Set i dette perspektiv er uddannelsesstedet ikke et privilegeret sted for læring. Det vigtigste læringssted er selve livet, som kontinuert er uddannelsesstedet. Konceptet om praksisfællesskaber, rummer mulighed for at skabe fællesskaber omkring delemner og funktioner. Væksten i informationsflow fjerner ikke behovet for fællesskaber. Tværtimod forøger det mulighederne for fællesskaber og appellerer til en ny form for fællesskaber, som baseres på fælles praksis. 2. Markedet af fællesskabs orienterede teknologier. Der findes ikke mange teknologiske systemer, som eksplicit er orienterede mod praksisfællesskaber. Her og nu er rummet som sådan tomt og en overordnet praksis-fællesskaber platform eksisterer ikke. For øjeblikket er det mere produktivt at antage, at det ideelle system ikke endnu er udviklet, men at det vil opstå udfra de fordringer, som markedet stiller i forhold til udviklingen.

3 Brugbare facilitatorer indenfor et praksisfællesskab: De mest anvendelige online faciliteter, for et praksisfællesskab: en hjemmeside som kan hævde fællesskabets eksistens og kan beskrive dets domæne og aktiviteter et konversations rum, hvor fællesskabets deltagere kan møde hinanden online og diskuttere forskellige emner en facilitet, som gør det muligt at stille spørgsmål til fællesskabets medlemmer, eller en udvalgt gruppe af fællesskabets medlemmer en oversigt over medlemmerne og disses ekspertice i nogle tilfælde, et fælles synkront arbejdsrum, hvori der kan kollaboreres, diskutteres eller blot mødes et bibliotek, hvori viden kan gemmes en søgefunktion, som kan finde viden i vidensdatabasen værktøjer for fællesskabet, først og fremmest for koordinatoren, men også for fællesskabet i al almindelighed. Værktøjerne skal inkludere mulighed for at se, hvem der er online, hvilke dokumenter, der er blevet downloadet, hvor megen trafik der er, hvilke dokumenter, der bør opdateres mv.. muligheden for at oprette under-praksisfællesskaber, under-praksisgrupper og underprojektgrupper En platform for praksisfællesskaber skulle ideelt set indeholde følgende faciliteter: Let at lære at anvende og bruge, fordi opgaver indenfor praksisfællesskaber ikke udgør hovedopgaven i jobbet Let at integrere med den øvrige software, som medlemmerne af praksisfællesskabet anvender til deres regulære arbejdsopgaver, så deltagelsen i praksisfællesskabet fordrer så få ekstra skridt som muligt Ikke for omkostningsfuldt Mange praksisfællesskaber begynder med simple opgaver, og er ikke bevidste om, hvor stort et udbytte der vil blive af fællesskabet. System krav For øjeblikket tilbyder markedet nogle få systemer, som fra begyndelsen var defineret til at varetage praksisfællesskabernes interesser. De systemer, de er til rådighed kan defineres i fire dele- en beskrivelse en vurdering af fordele og en vurdering af ulemper, og endeligt en vurdering udmøntet i bemærkninger. Dette eksemplificeres ved en beskrivelse af Communispace, som er det system, der opfylder flest af de krav, der kan stilles til et system, som honorerer praksisfællesskabernes krav. Communispace Beskrivelse Communispace er et browserbaseret område, som tilbyder et virtuelt rum for deltagelse. Deltagelse betyder, at der er mulighed for at relatere emner i diskussioner, brainstorm, beslutningstagning, spørgeskemaer, analyse af fællesskabets klima, asynkrone diskussioner, chat, kalender, dokumenter i fællesskab og brugerprofiler.

4 Ved at sætte fokus på aktivitets struktur og sociale dimensioner anvender Communispace teknologien til at opmuntre medlemmerne til at deltage i fællesskabelige aktiviteter. Dette involverer Communispace i at opmuntre deltagerne til at engagere sig i fællesskabsprægede aktiviteter. Dette inkluderer også refleksion på kvaliteten af fællesskabets relationer, tillidsniveau og deltagere, konversationernes indhold og art mv Fordele: Fællesskabsorienteret design, baseret på en sofistikeret model om fællesskabs aktiviteter. Promoverer fællesskabsbaseret opførsel. Et antal udvidede faciliteter. Grundlagt på at understøtte opbygning af fællesskaber. Ulemper: Ganske omkostelig. Ikke et selvbetjenings system. Systemet er designet til tætte fællesskaber. Mangler en dokument delings infrastruktur. Muligheden for involvering i sporadiske fællesskaber er beskeden. Det er ikke tydeligt, hvordan perifere deltagere skal håndteres. Systemet er "sit eget", det er svært at se, hvordan det skal integreres men eksiterende entreprise systemer. Bemærkninger: Communispace er en god kandidat for et praksisfællesskab, selvom det mangler nogle grundlæggende faciliteter. Prisen på at anvende Communispace er høj og appellerer ikke til at anvende systemet i et åbent fællesskab. Communispace har fortrinsvis blevet anvendt af store virksomheder, med et stort distributionsnetværk og stringente arbejdsopgaver, hvor den umiddelbare benefit kunne beskrives og måles i forhold til udgangspunktet. Et kort over muligheder og faktiske systemer Markedet tilbyder forskellige software systemer. Disse kan kategoriseres i forhold til deres anvendelighed i praksisfællesskaberne. I alt kan der taler om otte forskellige systemkategorier, som har relevans for praksisfælleskabernes teknologier. Praksis fællesskaberne placeres derfor i centrum af modellen. De otte relaterede produkt kategorier kan skitseres som: 1. Desktop som indeholder mulighederne for vidensarbejderens deltagelse i flere grupper 2. Online projekt rum for team work 3. Internet baserede fællesskaber, som for eksempel brugerfællesskaber, hvorunder styringen af medlemskabet er væsentlig. 4. Diskussionsgrupper, som typisk er emnebaserede uden en egentlig reference til praksisfællesskaber. 5. Synkrone mødefaciliter, online auditorier, konferencerum og chat. 6. Fællesskabsorienterede e-learning systemer. 7. Adgang til ekspertice, enten vha. spørgsmål eller ekspert profiler. 8. Videns baser/samlinger/bibliotek/respositorium

5

6 Etienne Wenger eksemplificerer de forskellige rum i modellen med eksisterende systemer. Systemnavnene er i denne forbindelse ikke væsentlige, det er selve figuren og tankegangen omkring de forskellige dele af praksis fællesskaberne. 1. De systemer, der vurderes, placeres i det rum, hvori de overordnede strategiske overvejelser bag systemet matcher bedst muligt. 2. Hvordan det samarbejder med andre systemer. 3. Nærheden til kanterne af rummet indikerer, om systemet er typisk for rummet eller om det er en hybrid. 4. Placeringen i forhold til figurens centrum angiver hvor tæt systemet kommer på at understøtte praksis fællesskaber i sammenligning med andre systemer indenfor samme kategori. En pil angiver, at systemet tilnærmer sig understøttelse af praksis fællesskaber. Placeringen i figuren angiver ikke at: et system er bedre end et andet på absolut vis, placeringer tæt mod midten angiver kun, at systemet har potentiale for at støtte praksis fællesskaber specifikt. et system angives kun i forhold til dets hoved faciliteter i rummet, men kan sagtens stille andre faciliteter til rådighed. Markedsanalyse Afsnittet indeholder en gennemgang af nogle forskellige systemer, som er karakteristiske indenfor netop den kategori, som de bliver placeret under. Gennemgangen af de enkelte systemers karakteristika er ikke væsentlig i denne sammenhæng. Det væsentlige i dette afsnit er derfor: 1. En generel beskrivelse af kategorierne. 2. De forskellige perspektiver og tilnærmelser, som repræsenteres af systemerne under den pågældende kategori. 3. En liste over faciliteter, som forefindes i alle systemerne. 4. En dyberegående beskrivelse af et eller to repræsentative systemer. 5. En liste over andre systemer med angivelse af URL for yderligere information. 6. Pris strukturer sat i relation til udbyttet af det pågældende system Endelig beskrives det overordnet hvordan figurens akser skal forstås: Vidensdeling versus sociale strukturer Konversation versus repositorier Instruktion versus arbejde Fortløbende interaktion versus kontinuer integration af arbejde og viden. Denne uddybning af figuren vil vise, hvordan markedets søgen efter det ideele system beror på konvergensen af de kategorier, som figuren indeholder. Samtidig vil evalueringen afsløre interessante betragtninger omkring problemet med praksis baserede tilgange til viden.

7 Videns portaler videns arbejderens desktop Disse systemer ønsker at stille en fuldstændig portal til rådighed for videns arbejderens udvidede entrepriser. Systemerne har til formål at være videns arbejdernes indgang til deres arbejde, deres projekter, deres teams, deres praksis fællesskaber og andre former for informations kilder, for endelig at sammenkæde arbejde og vidensdeling. Systemerne er omfattende og inkorporerer mange af de øvrige systemers faciliteter. Systemerne er baseret på en opfattelse af, at videns arbejdere deltager i mange grupper, projekter og fællesskaber, og at de skal kunne håndtere multiple medlemskaber. Opmærksomheds styring er et centralt tema i deres design. Det andet tema er gruppe hukommelses styring, hvor der skal laves en kompleks arkivering af information og viden, gjort tilgængelig gennem sofistikerede søge maskiner. Opsummerende om systemkrav: At systemet kan kombinere vidensdeling og arbejde gennem en samlet, fuldstændig portal. Styring af videns arbejderens multiple medlemskaber af projektteams og fællesskaber. Opmærksomheds styring at koordinere et centralt fokus på ens eget arbejde og perifer opmærksomhed på andre dele af organisationen. Disse systemer forventes at være opgave-kritiske for virksomheden. Forstået således, at anvendelsen forventes at gennemtrænge organisationen og at deltagernes anvendelse af systemerne er intensiv, og som oftest brugernes primære desktop. Derfor vil organisationerne som oftest være rede til at betale en høj pris for denne type af systemer. Perspektiver Grupperinger af hukommelse og information og opmærksomheds styring. Sociale grupper som basis for at organisere dokumenter og arbejde. Desktop portal, som repræsenterer og eksemplificerer den eksisterende organisation. Fysisk metafor for en virtuel opbygning. Typiske faciliteter Desktop, som kan personliggøres / tilpasses. Styring af multiple opslag/adgange til relevante informations ressourcer. Fuld-tekst og fuld-indeks søgemaskiner. Abonnementer og bekendtgørelse/underretning. Konversations rum. Projekt styrings faciliteter. Bagvedliggende ontologi 1 Disse systemer vil som oftest blive for dyre for mange praksis fællesskaber, men de har (potentiale) de faciliteter, der er nødvendige for at støtte udvikling af og arbejde i praksis fællesskaber, og kan fuldstændigt integrere disse fællesskaber i organisationens arbejdsgange. 1 I datalogi er en ontologi et forsøg på at formulere et udtømmende og strengt konceptuelt skema indenfor et givent domæne, typisk en hierarkisk datastruktur indeholdende alle de relevante entiteter og deres slægtskab og regler (teoremer...) i domænet.

8 Team work: online projekt rum Systemerne tilbyder et online rum, hvor projekt teamet kan udføre sit arbejde. Der sættes fokus på projekt styring og ledelse, opgave fordeling og arkivering af projektrelaterede dokumenter. Disse systemer er som oftest ikke designede med praksis fællesskaber for øje, men indeholder trods alt mange af de faciliteter, der er nødvendige for at praksis fællesskaber kan fungere. Nogle af disse systemer kan derfor anvendes af praksis fællesskaber. Men, da teknologien er orientere mod opgaver, opgavestyring og opgaveplanlægning, kan anvendelsen skabe relationer blandt deltagerne, som ligner team relationer frem for praksis fællesskaber. Perspektiver Generelle, delte arbejdsrum for projekter. Indlejring af en bestemt teamproces. Åbne, netbaserede, offentlige projekt rum. Typiske faciliteter Styring af arbejdsrummet: medlemskab, adgangs rettigheder og tilpasning. Team kalender. Team styrings faciliteter: tilføjelse af medlemmer, adgangs kontrol. Projekt styrings/ledelses faciliteter: status, milestene. Opgave styrings/ledelses faciliteter: anvisning, planlægning, overvågning. Mappe struktur til deling af projekt relaterede dokumenter. Søgemaskine/søgemulighed. Tjek-ud og versions kontrol for arbejde med fælles dokumenter. Underretning om begivenheder, deadlines og ændringer. Nyheds tavle/opslagstavle. Diskussions tavle Umiddelbar melding om meddelelser. Rapportering om tilstedeværelse. Opsætning af afstemning og stemmeafgivelse.

9 Fællesskabs styring/ledelse: website fællesskaber Systemerne kan defineres på halvvejen mellem interesse grupper og mere sofistikerede videns arbejder desktop systemer. De understøtter mere eller mindre fast forbundne fællesskaber på tværs af organisationerne og deres grænser, inklusiv kunder, leverandører, partnere og ansatte i organisationen. Systemerne har særligt fokus på fællesskaber, ofte af løsere karakter, som f.eks. leverandører eller kundegrupper. Særlig fokus sættes der på interaktive muligheder, og ofte mangler mere sofistikerede repositorier (biblioteker eller mappestrukturer)for dokument arkivering. De anvendes ikke nødvendigvis med en intention om at skabe tætte relationer, og henvender sig ofte til store grupper af interessenter. En del af denne kategoris systemer, har potentiale for at understøtte online delen af praksis fællesskabernes opgaver. Nogle af udbyderne ønsker at deres systemer bliver opfattet som dem, der understøtter standart infrastrukturen for online fællesskabers udvikling. Perspektiver Tilbyder en overordnet værktøjskasse, som understøtter opbygning og styring af websites med online fællesskaber. Skaber et "operativ system", for online fællesskaber, som integrerer grundlæggende faciliteter til at opbygge succesfulde fællesskaber. Styring og ledelse af fællesskabs orienterede websites. Skræddersyede løsninger for styring af online relationer indenfor fællesskaber. Typiske faciliteter Medlems identifikation, biblioteker/lister og medlemsprofiler. Asynkrone diskussions faciliteter/ opslagstavler. Chat/synkrone diskussions faciliteter. Rapport om tilstedeværelse. Øjeblikkelige meddelelser. Dokument mapper/biblioteksstruktur. Feedback og afstemnings faciliteter. Tilpasning af fællesskabernes rum. Mulighed for subsidiære fællesskaber. e-handels faciliteter. Event kalender. Administrations konsol. Aktivitets analyse og styrings/ledelses værktøjer.

10 Online konversation: diskussions grupper Systemer indenfor denne kategori har til hensigt at understøtte konversationer indenfor løse fællesskaber interessefællesskaber, eller diskussionsgrupper. Fokus for denne type af systemer er næsten kende konversationelle interaktiviteter, ofte gennem asynktone diskussions faciliteter, dog i de fleste tilfælde kombineret med chat muligheder, tilstedeværelses indikation og umiddelbare meddelelser. De fleste af disse systemer mangler muligheden for at arkivere dokumenter og anvende søgning indenfor uploadede filer, men de er som oftest relativt billige. Nogle af systemerne er begyndt at tilføje forskellige faciliteter til systemets værktøjer, for at tilgodese flere fællesskabs behov, inkluderende medlems profilering og forbindelser til videns baser. Når en virksomheds strategi bevæger sig i denne retning, kan systemerne umiddelbart anvendes til at understøtte generelle fællesskaber og praksis fællesskaber. Perspektiver Installationer, som kan håndtere store interessegruppe diskussioner. Offentlige diskussions rum, hvor deltagerne kan diskutere emner af fælles interesse. Et fælles rum og boards/opslagstavler til overførsel af materialer. Grafiske komplekse simulerede rum/worlds. Typiske faciliteter Bruger orienterede faciliteter Asynkrone konversations rum Trådede eller liniere diskussioner Indikation af nye indlæg Bogmærkning af meddelelser Subsidiære fællesskaber til diskussion af underemner Offentlige bruger profiler Bruger præferencer for overblik og valg af indlæg Navigations muligheder indenfor indlæg Upload af filer og indlæg Søge muligheder indenfor diskussions indlæg, men ikke indenfor uploadede filer support (begrænset) Administrator orienterede faciliteter Simple værktøjer til godtgørelse af "ægthed"/authentication Styring af indlæg redigering, arkivering, sletning Filter til håndtering af indlæg Kontrol og administrations faciliteter, så som trafik analyse og tildeling af privilegier Muligheden for at tilpasse privileger, f.eks. i forhold til at åbne for nye emner Tilpasning af udseende og opbygning (feel)

11 Synkrone interaktioner: on-line møde rum Systemerne tilbyder synkrone interaktioner/interaktiviteter over afstand, både for mindre interaktive grupper og for store grupper af tilhørere. Der anvendes ofte en kombination af medier, inklusiv audio og video, så der opnås en fornemmelse af fælles tilstedeværelse. Nogle af systemerne refererer til fysiske analogier, som f.eks. auditorium, konference center eller bygning. Disse systemer er formentlig dem, der er længst fra at tilbyde komplette fællesskabs faciliteter i sig selv. Men en del distribuerede praksis fællesskaber anvender telekonferencer til at afholde tilbagevendende møder, og muligheden for at anvende præsentationer, web ture og applikations deling, gør møderne mere produktive. Mange af de synkrone faciliteter, så som chat og tilstedeværelses tilkendegivelse er inkluderet i andre systemer.de fleste konference systemer kan leases for et enkelt møde, nogle tilbyder endda afholdelse af små møder gratis. Perspektiver Indenfor denne kategori findes tre basale metaforer/opsætninger: Det virtuelle auditorium 1- Moderated meeting mådeholdne møde dvs. primært 1- Uformelle møder mindre grupper få få Synkrone konversationer enhver enhver dvs. - Chat orienterede virtuelle fællesskabs rum mange mange dvs. - Typiske faciliteter Faciliteterne varierer noget, men de mest almindelige inkluderer: Præsentations faciliteter Applikations deling Web tours Audio strøm (lyd) Video strøm (levende billede) Whiteboard/opslagstavle Chat Bruger reaktions indikatorer (emotionelle tilkendegivelser/anvendelse af emoctions) Statistik og meningstilkendegivelse Deltager lister/indikation af tilstedeværelse Automatiserede invitationer Kontrol med møde deltagelse (bruger password) Tids og aktivitets styrings faciliteter Optagelse og arkivering Deltagelses statistik Omstående figur skildrer produktkategoriernes dimensioner.

12

13 On-line instruktion: Fællesskabs orienterede e-lærings rum Denne type af systemer er eksplicit designet til lærings aktiviteter. Nogle af systemerne kan være fordelagtige at anvende i forbindelse med praksis fællesskaber. Især, hvis fællesskabet har en veletableret videns base og påtager sig ansvaret for at oplære nye deltagere. I skrivende stund repræsenterer systemet Pensare betegnelsen fællesskaber om dets centrale lærings metode. Systemet omfatter en strategi, som kan etablere varierende fællesskaber omkring forretnings emner blandt deltagerne. Men også flere af de mere traditionelle lærings platforme vier opmærksomhed til at skabe fællesskaber blandt de studerende og blandt fakulteterne. Markedet for e-læring systemer boomer, mens indeværende artikel fokuserer på et mindre antal systemer. Perspektiver Fællesskabsbaserede tilgange Styrkede muligheder for at spørge og svare Virtuelle, asynkrone lærings rum Virtuelle, synkrone "live" klasseværelser Typiske faciliteter Faciliteterne for de forskellige perspektiver i systemerne har stor varians og spændvidde Arkivering af indhold Åbne og styrede muligheder for de studerendes diskussioner af indhold Synkron og/eller asynkron afleverings proces Multimedie præsentationer Optagelse og transmission af klasseværelses sessioner

14 Vidensdeling/udveksling: Adgang til ekspertise Mange af de tilgængelige systemer inkluderer faciliteter for arkivering af medlems profiler og "gule sider" hvor medlemmerne kan beskrive deres ekspertise områder, og for nogle systemers vedkommende, kan den foretrukne kontakt form også angives. Her sættes der fokus på at kunne tilbyde mere sofistikerede adgange til ekspertise. Typisk vil der være tale om, at spørgsmål og svar arkiveres i en vidensbank/repositum, hvori den lærende har adgang, inden en ekspert kontaktes. Når den lærende skal have kontakt med en ekspert, anvendes der ofte kriterier, f.eks. en generel rangorden, en historik over svar på spørgsmål indenfor området/beslægtede områder og analyse af relationerne, for at afdække, hvem der sandsynligvis kan give det mest relevante svar. Almindeligvis vil systemerne også indeholde en mulighed for at den lærings søgende giver feedback til den rådgivende ekspert. Disse systemer kan anvendes til at opbygge fællesskaber, både i forhold til kunder/eksterne forbindelser og i forhold til eksperter indenfor en organisation. Der vil ofte være tale om løsere fællesskaber, som dog kan medføre opbygning af fællesskaber omkring bestemte emner. Endelig er denne type af systemer oplagte i forhold til "help desk" funktionaliteten indenfor fællesskaberne. Perspektiver Eksplicitte spørgsmål og svar Videns marked/vidensdeling Støtte til mentor-mentee relationer Baggrunds analyse af Baggrund analyse af relationer Adgang til "Best practise" viden Typiske faciliteter Muligheder for at stille spørgsmål Ekspert profiler Feedback mekanismer/muligheder Opbygning af "omdømme" profil Automatisk rangordning af eksperter Automatisk rangordning af svar Automatisk adgang til en FAQ-database (frequently asked questions)

15 Videns repositorie: arkivering og dokumentering/dokument håndtering Grundpillen i traditionelle videns-styrings systemer er arkiverings- og dokumentbiblioteks opbygningen. Når praksis fællesskaberne anskues som omdrejningspunkt for videns strategien, flyttes det primære fokus fra informations styring til sociale strukturer, men det betyder ikke, at de traditionelle informationsorienterede bestræbelser er forældede. Praksis fællesskaber producerer og deler dokumenter og andre videns artifakter, som kan digitaliseres, og som det er nødvendigt at styre effektivt. Der findes et stort antal systemer indenfor dette område, lige fra simple faciliteter til dokument deling, til totale entreprise informations portaler og komplekse fuld-tekst søgemaskiner. Perspektiver At dele og styre dokumenter Database systemer Søgesystemer Typiske faciliteter Antal og type af faciliteter varierer i høj grad, alt sat i forhold til forskellige perspektiver. Lagrings faciliteter Sikkerheds og adgangs kontrol Typer videns objekter Organisering af objekter i forhold til en taksonomi omfattende indholdselementer Dokument chedk-out Versions kontrol Søgemuligheder uafhængige af dokumenttyper Indeksering Katalogisering Auto resume af dokumenter Opbygning og anvendelse af meta-data Genskabelse af slettede informationer Integration af forskellige data kilder Dokument konvertering Abonnement funktion Administrations faciliteter, som f.eks. konto-styring, bruger rapportering

16 Dimensionernes fællesskab: konvergens i markedet Produktkategorierne i den første figur afspejler et empirisk studie af markedet, og reflekterer dem primære hensigt med systemerne. Kategorierne repræsenterer også dimensionerne af fællesskabs baseret videns strategi, hvilket designerne har fundet væsentlige og har forsøgt at imødegå. Dimensionerne i fællesskab påpeger nogle af de problemer, der kan være ved at anvende praksis fællesskaber til videns formidling. Der er derfor brug for mere end blot en kategorisering af systemerne. Under den fortolkning, som ses i omstående diagram, repræsenterer hver af akserne en dimension af vidensdelingens sociale sfære. Hver af akserne symboliserer spændingsfeltet mellem de to fordringer, som praksis fællesskabet skal integrere på unik vis.

17

18 Sociale strukturer i vidensdeling: gruppe versus marked Nødvendigheden af at danne specifikke, sociale strukturer for kontinuert at kunne tillade deltagelse i videns opbygnings- og delingsprocesser, sat i forhold til nødvendigheden af at tilbyde og anvende generaliserede mekanismer for adgange og vidensdeling på tværs af grænser, og skabe et marked for ekspertise, som kan evaluere, genkende og belønne bidragene fra forskellige individuelle personer. En fortolkning af figuren kan være at anskue den højre side som et antal varierende processer for at grundlægge og sammenkitte videns orienterede sociale grupper, mens den venstre side repræsenterer processer til at udføre vidensdeling/udveksling med eller uden eksistensen af fællesskaber. Vidensdelings processer: interaktion/interaktivitet versus dokumenter Nødvendigheden af at interagere og udveksle synspunkter indenfor en konversations kontekst, som samtidig med at den skal skabe et repositorie, der opsummerer den udviklede viden, samtidig med at det afspejler den interaktivitet, som har skab viden. Lærings kontekst: Instruktion versus fælles projekt Kunsten i at holde balance i dimensionen er at finde den optimale kombination af instruktions læring og arbejdsbetinget læring. Styring/ledelse af opmærksomhed Videns medarbejderens opmærksomhed indeholder på den ene side, den løbende opmærksomhed i forhold til kontinuere processer og de heraf følgende multiple forespørgsler. Den anden side indeholder koncentreret, synkron support, som periodisk kræver deltagernes fulde og udelte opmærksomhed. Praksis fællesskaber befinder sig i centrum for alle dimensionerne, i dimensionernes skæringspunkt. Da alle dimensionerne er kendetegnet af videns sociale liv, er det nødvendigt at integrere dem, for at opnå et fuldstændigt videns system. Læring afhænger af, hvor godt dimensionerne arbejder i fællesskab (concert) og af, hvor godt dimensionernes to poler er integreret. Flere og flere systemer omfatter flertallige dimensioner. Systemer, der traditionelt har befindet sig i højre side af figuren, begynder at smelte sammen med andre systemer og snart vil systemer, der eksklusivt arbejder indenfor en dimension, være sjældne. Produkt-kategori figuren var velegnet til at skitsere markedets tidlige systemer. Efterhånden som markedet modnes, vil det imidlertid være mere opportunt at anskue systemerne i forhold til dimensionerne. Intensionen er at kortlægge systemets grad af funktionalitet indenfor hver af dimensionerne. Denne anvendelse af figuren vil udføre en "spindelvævs" evaluering af produktet, således som skitseret i omstående figur.

19

20 3. Om at forstå teknologiens rolle Erfaringen har vist, at det der skaber et succesfuld praksis fællesskab, først og fremmest har at gøre med de sociale, kulturelle og organisatoriske elementer, mens de teknologiske muligheder spiller en sekundær rolle. Derfor er det vigtigere at koncentrere sig om praksis fællesskabernes sociale, kulturelle og organisationelle elementer, frem for kontinuert at søge efter den perfekte, teknologiske platform. Mange praksis fællesskaber er spredt geografisk og må derfor betjene sig at teknologiske hjælpemidler for at holde kontakt. Det er derfor relevant at undersøge, hvilke dele af fælleskaberne, der kan understøttes teknologisk. Foregående afsnits beskrivelser omfattede faciliteterne. Dyberegående kræves der en forståelse for, hvordan en fælles platform for fællesskaber kan understøtte eller hindre fællesskaberne. I denne sektion skildres tretten fundamentale elementer for succes i praksis fællesskaber, som teknologien kan have effekt på. Tid og rum 1. Nærvær og synlighed Fællesskabet skal være tilstede i medlemmernes hverdag og gøre sig synligt for medlemmerne. 2. Rytme Fællesskabet eksistere i tiden og har indbyggede rytmer for hændelser og ritualer, som konfirmerer deres bånd og værdier. Deltagelse 3. Interaktivitetens varians Fællesskabets deltagere skal have mulighed for at interagere, for at opbygge deres fælles rum 4. Involveringens effektivitet Deltagelse skal være nem, da fællesskaberne konkurrerer med områder, som deltagerne også prioriterer. Skabelse af værdier 5. Korttids værdier Al interaktivitet skal være værdifuld 6. Langtids værdier Deltagerne identificerer sig med fællesskabet og har derfor langtids ansvar for dets udvikling Forbindelser 7. Forbindelser til omverden Praksis fællesskabet kan skabe forbindelse til flere parter og flere fællesskaber, end de enkelte medlemmer af praksis fællesskabet har mulighed for Identitet 8. Personlig identitet Det at deltage i fællesskabet udgør en del af deltagernes selvforståelse som kompetente medlemmer af fællesskabet 9. Fælles identitet

21 Indenfor stærke fællesskaber har deltagerne et stort tilhørsforhold til fællesskabet og integrerer fællesskabet som en del af deres egen identitet Medlemskab af fællesskabet 10. Tilhørsforhold og relationer Tilhørsforhold er ikke et spørgsmål om muligheden for medvirken, men er i høj grad et spørgsmål om personlig interaktivitet med kolleger, udvikling af venskaber og opbygning af tillid 11. Komplekse grænseflader Praksis fællesskaber indeholder mange former for deltagelse på mangfoldige niveauer. Det væsentlige er at deltage på en eller anden facon. Under fællesskaberne vil deltagerne også opbygge subgrupperinger omkring forskellige interesser Udvikling af fællesskaber 12. Udvikling: Opvækst og integration Praksis fællesskaber udvikler sig/bliver voksne, mens de gennemgår forskellige udviklings stadier og etablerer nye forbindelser med omverden 13. Aktiv opbygning af fællesskaber Succesfulde praksis fællesskaber har som oftest en person eller en kernegruppe, som tager ansvar for at drive fællesskabet fremad De tretten punkter uddybes i en tabel, hvori fællesskab principperne kortlægges og det overvejes, hvordan teknologiske faktorer kan have indvirkning på fællesskabernes succes. Indenfor hver succes faktor indeholder den første kolonne en generel beskrivelse, den anden kolonne indeholder et antal problematikker omkring teknologisk understøttelse og den tredje kolonne indeholder nogle illustrative eksemplificeringer.

22 4. Udviklings- og evalueringsstrategier De kategoriseringer og faktorer, som denne artikel har gennemgået, foreslår nogle baale tilnærmelser og et antal basale spørgsmål, der bør overvejes, når en platform for praksis fællesskaber udvikles. Fire potentiale tilnærmelser De fire tilgange, som listes herefter er organiseet i stigende orden i forhold til kompleksitet og investering. 1. Brug hvad du har Praksis fællesskaber har fungeret i organisationerne længe før end teknologien og ledelsen forsøgte at udvikle specielle faciliteter for dem. De basale kommunikations teknologier, som de fleste organisationer har til rådighed, kan være nok til at opfylde nogle fællesskabers behov. , distributions lister og dokument arkiver eksisterer i de fleste organisationer. Telekonference faciliteter er nærmest allesteds tilstedeværende. 2. Begynd med en simpel facilitet I denne tilnærmelse opbygges en platform ved at stille en anvendelig men simpel facilitet til rådighed for at påbegynde processen. Analyser indenfor hvilken af system kategorierne hovedaktiviteterne for virksomhedens fællesskaber passer bedst. Tilbyd et basis system, baseret på de basale behov i fællesskaberne. Opbyg med tiden en udvidet platform, hvorunder de primære behov i fællesskabet imødekommes og faciliteterne udvides. En hvilken som helst system kategori kan fornuftsmæssigt danne grundlag for en strategi til udvikling af en grundlæggende platform. 3. Anvend et fællesskabs orienteret system Et antal af de fællesskabs orienterede systemer kandiderer til at integrere faciliteter og applikationer, som udvider de basale fællesskabs rammer, som de tilbyder. Dette gøres gennem partnerskaber og ved at bygge kompatibilitet og tilpasnings muligheder ind i deres systemer. Hvis organisationen selv ønsker at opbygge sit system, og tilpasse en samling af overkommelige fællesskabs understøttende systemer, vil der som oftest kræves mere arbejde af organisationen selv, men til gengæld giver det mulighed for at vælge det optimale indenfor de enkelte kategorier. 4. Tag udgangspunkt i et kollaborativt entreprise system Hvis prisen ikke var et problem, ville en videns arbejders desktop være attraktiv, fordi mange af de mere komplekse faciliteter er på plads og til rådighed. Denne type systemer vil ofte ikke have de specialiserede fællesskabs rum til rådighed, som fællesskabs orienterede systemer har. Som resultat vil disse systemer ikke være så velegnede til at understøtte et fællesskabs identitet og specielle stil. Men med de komplekse faciliteter, som der stilles til rådighed, fil det være relativt let at tilføje et fællesskabs rum med en distinkt identitet. I forhold til praksis fællesskaber vil disse systemer generelt skyde over målet. Denne tilgang ville kun kunne være profitabel, hvis systemet blev anvendt som en kollaborativ platform gennem hele entreprisen.

23 Punkter til overvejelse Ligegyldigt hvilken en tilgang, der vælges, er der et par punkter, som bør overvejes. 1. Hvilken en type fællesskaber ønskes understøttet? Det er væsentligt at gøre sig klart, hvilken en type fællesskab, hvilke aktiviteter og hvilke relationer, der ønskes understøttet of udviklet: Hvor veldefineret er videns domænet/basen? Hvor tæt knyttet er fællesskabet? Kender deltagerne hinanden og er der etableret profiler/omdømme? Hvad er fællesskabets hoved målsætning? Hvor meget arbejde udfører deltagerne sammen? Hvor megen fælles viden opbygger deltagerne? Har interaktiviteten primært form af diskussioner/meningsudvekslinger? Hvor betydende er dokumenter, værktøjer og andre artifakter? Overvejelser omkring disse spørgsmål kan bruges til at vejlede om, hvilken en af system kategorierne, der er bedst egnet til at understøtte det påtænkte praksis fællesskab. 2. Hvad ønskes opnået vha. teknologi? Det bør kortlægges, hvilke succes kriterier, fællesskabet skal opnå. Valget af teknologi evalueres i forhold til disse. Hvilke aspekter af fællesskabets virke ønskes understøttet af teknologi? Hvad er fællesskabets praksis, og hvordan kan anvendelse af teknologi understøtte denne? Imødekommer systemets design fællesskabets succes kriterier tilpas? Hvor godt samarbejder de enkelte system elementer? Hvor tilgængeligt er det at integrere potentielle nye elementer? 3. Er det ønskeligt, at teknologien ændrer på fællesskabets opførsel/arbejdsgange/organisering? Det skal overvejes/besluttes hvor meget systemet vil påvirke fællesskaberne i organisationen, og hvor mange ændringer der promoveres. Alle teknologier vil til en vis grad have indflydelse på arbejdsgange og procedurer ved at fremme eller facilitere visse processer, mens nogle organisationer bevist anvender teknologien reflektere nogle principper eller processer og dermed kan ændre arbejdsgange/opgaveløsninger. Nogle systemer er designet som generelle værktøjer, mens andre er designet til at understøtte definerede arbejdsgange/opgaveløsninger. Intensionen med andre systemer er at integrere dem "usynligt"/seamlessly i den måde, som deltagerne allerede agerer på, mens andre ønskes anvendt til af fremme bestemte anvendelsesmønstre, som f.eks. logon på et bestemt fællesskabs rum eller at reflektere på, hvordan organisationen er opbygget. Hvor godt er systemet integreret i de arbejdsmetoder, som brugerne har? Hvilken en kollaborativ model reflekterer systemet? Hvor meget arbejde vil det fordre at gennemføre ændringer i arbejdsmetoder? Kan det betale sig? Hvor godt er de fællesskabs orienterede faciliteter integreret i eksisterende systemer, som allerede anvendes til at understøtte den ønskede funktionalitet?

24 4. Hvilken effekt har pris strukturerne? Overvejelser omkring pris strukturerne har betydning for systemets anvendelighed som en generel platform for praksis fællesskaber, både i forhold til udvikling af fællesskaber og i forhold til individuel deltagelse: Nogle praksis fællesskaber er formelle fra begyndelsen, mens andre begynder som uformelle fællesskaber, men ingen eller en lille understøttelse fra den organisation, som de tilhører. Nogle praksis fællesskaber har en præcis ide om, hvilke værdier de vil tilføre organisationen, mens andre er mere sporadiske og forsøgs baserede. De fleste fællesskaber har brug for at fleksible grænser, så forskellige niveauer af deltagelse kan understøttes. Således også meget perifere medlemskaber. Hvad enten systemet er hostet/placeret hos en vært som ASP (Application Service Provider) eller der er tale om licens/køb, tilbyder markedet fire typer af pris strukturer. 1. Pris pr fællesskab fornuftigt, når fællesskaber har en tydelig værdisætning, og ikke er særligt åbne. 2. Pris pr arbejdsstation fornuftigt, når hele organisationen besidder og anvender systemet, så fællesskaber kan opstå hvor som helst og alle kan deltage på det nødvendige, personlige niveau. 3. Vægtet pris i forhold til aktivitet fornuftigt i forhold til generelle platforme, især i det forhold, hvor fællesskaber opstår uden at en decideret værdi-vurdering fra ledelsens side skal imødekommes. Denne type tillader også perifere deltagere deltagelse uden at de optager en arbejdsstation. Fornuftig i forhold til organisationens interne fællesskaber. 4. Fuldstændigt indkøb uden begrænsning på anvendelsen fornuftigt i forhold til generelle platforme. Typiske systemer af denne art, vil være små, prisbillige systemer "direkte fra hylden" eller kostbare licenser uden begrænsninger i anvendelsen. Begge typer kræver, at der internt findes kapacitet til at vedligeholde systemet og yde teknisk support. Spørgsmål til overvejelse i forhold til systemets pris struktur? Hvor mange fællesskaber forventes der? Hvor formel ønskes fællesskabernes opstart udformet? Hvor megen perifer deltagelse skal systemet understøtte? Hvem vil betale for teknologien? 5. Hvilke fordringer har de teknologiske løsninger? Support hvilke typer af lokal support er nødvendig? Nogle systemer anvender en lokal thickclient installation, som fordrer, at der eksisterer en IT afdeling i organisationen, mens andre systemer er webbaserede, eller blot fordrer en thin-client installation, som ikke fordrer en lokal IT administration. Programmering skal der findes programmerings kyndige i organisationen? er der fordringer fra leverandør side? Systems requirements fordrer systemet bestemte typer af hardware og software, både i forhold til styresystemer og database kompabilitet. Overvejelserne er væsentlige, men da trenden peger mod ASP løsninger og anvendelse af Java og XML, vil vigtigheden af disse overvejelser være i aftagende. Hvilken en rolle kan teknologien spille?

25 Teknologien som sådan udgør kun en lille del af parametrene for succes i fællesskaberne. Kulturelle, organisatoriske, personlige og kognitive faktorer har langt større betydning og indflydelse. Organisationerne må lære at understøtte fællesskaber og at integrere dem på den måde, som de fungerer. Fællesskaberne må udvikle den praksis for fælles forespørgsler, som gør dem i stand til at lære og skabe viden. Individuelle deltagere må lære at deltage på produktiov vis i disse processer. Organisationer, som anvender en systematisk fælllesskabs baseret tilgang til deres videns strategi, bygger ikke strategien på at anvendelse af teknologi understøtter den. Der er typisk sammensat et "support team" af interne konsulenter, som kan hjælpe fællesskaberne gennem deres opstart og coach/rådgive fællesskabs koordinatorere. Teknologi kan derfor kun være en del af den organisatoriske transformation, som gør at deltagelse i fælllesskaber, udgør en central del af deltagelse i hele organisationen.

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation Fredericia Kommune Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation København den 26. oktober 2005 Peter Møller Projektchef Fredericia Kommune Tlf.: 7210 7730 sfpt@fredericiakom.dk

Læs mere

Kundeanalyse. Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer:

Kundeanalyse. Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer: Kundeanalyse Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer: - User guide: Kundeanalyse - Formular 1: Potentielle kunder - Formular 2: Kunde profil - Formular 3: Prioritering af kunder 1 User guide

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed?

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? En virksomhed skal ikke have ret mange ansatte, før det er værd at investere i en server, der kan gøre det meget

Læs mere

Den bedste løsning er den som bliver anvendt

Den bedste løsning er den som bliver anvendt Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt har

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Den bedste løsning. er den som bliver anvendt. RISMAexecution

Den bedste løsning. er den som bliver anvendt. RISMAexecution Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMAexecution RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden.

Læs mere

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Siden år 2000 er internettet og WEB blevet en naturlig del af enhver virksomhed. Men i virksomhederne mangler der sammenhæng mellem økonomistyring,

Læs mere

InfoGalleri i detaljer

InfoGalleri i detaljer InfoGalleri i detaljer InfoGalleri er et digitalt formidlingsværktøj, der hjælper dig til at kommunikere bedre med dine brugere ved brug af storskærme. Ved hjælp af vores brugervenlige redaktionsværktøj,

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

APPS People leverer, implementerer og supporterer Google Apps kommunikationsløsninger

APPS People leverer, implementerer og supporterer Google Apps kommunikationsløsninger APPS People leverer, implementerer og supporterer Google Apps kommunikationsløsninger TRENDS PÅ MARKEDET LOKALT ALENE GLOBALT SAMMEN STØRRELSE FART LOKALT bliver GLOBALT ALENE bliver til SAMMEN Fra STØRRELSE

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

virtuelle platforme Working Virtual 2015

virtuelle platforme Working Virtual 2015 virtuelle platforme Working Virtual 2015 Program Hvad gør de andre virksomheder? VS14 analyse Hvad kan du og din virksomhed gøre? Virtuelle møder og alternativerne Fakta om virtuelle møder og potentialer

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Partner session 1. Mamut One Temadag. 12. & 13. august 2009. Antonio Bibovski

Partner session 1. Mamut One Temadag. 12. & 13. august 2009. Antonio Bibovski Partner session 1 Mamut One Temadag 12. & 13. august 2009 Antonio Bibovski Agenda Mamut ONE Leverance En god investering for dine kunder Mamut Online Desktop Installation i praksis Mamut Validis Analyseværktøj

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Det kommunale intranetlandskab 2016

Det kommunale intranetlandskab 2016 Det kommunale intranetlandskab 2016 Introduktion Vi har foretaget denne undersøgelse i et forsøg på at sætte intranettet på den kommunale dagsorden, samt at undersøge opfattelsen af intranettets funktion

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

Absalon - guide. Login. Opbygning

Absalon - guide. Login. Opbygning Absalon - guide Login Alle ansatte og studerende på Københavns Universitetet har adgang til Absalon. For at komme ind i Absalon skal du logge dig på www.kunet.dk med dit CPR nr. og din PIN-kode. Når du

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring Effektiviser hverdagen AMPAREX brugervenligt og integreret software til optikere dtering Kunde hån S) KASSE (PO øring Markedsf DU BEHØVER IKKE VÆRE PÅ KONTORET FOR AT SERVICERE DINE KUNDER AMPAREX s unikke

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Microsoft Project 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Microsoft Project 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft Project 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Værktøjslinjen Hurtig adgang Tilpasse dette område så dine

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

LEVER værktøj til anerkendelse af realkomptencer Vejledning

LEVER værktøj til anerkendelse af realkomptencer Vejledning Modelling informal learning and transversal competences in the voluntary service experience to increase employment and mobility of citizens - LEVER 2014-1-IT01-KA200-002618 LEVER værktøj til anerkendelse

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13 Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TIA-portalen V13 Engineeringværktøjet, som gør det mere effektivt

TIA-portalen V13 Engineeringværktøjet, som gør det mere effektivt Engineered with TIA Portal Innovation Tour 2014 TIA-portalen V13 Engineeringværktøjet, som gør det mere effektivt siemens.dk/tia-portal Maskinbyggerens problemstillinger Salgsafdelingens udfordringer Har

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Kickstart din virksomheds digitale rejse

Kickstart din virksomheds digitale rejse www.pwc.dk Kickstart din virksomheds digitale rejse Revision. Skat. Rådgivning. Har du overvejet digitalisering men ved ikke, hvor din virksomhed skal starte? Hvordan vil digitalisering i Danmark påvirke

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Forandring i fællesskab

Forandring i fællesskab Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Call Recorder Apresa. Apresa Call Recording

Call Recorder Apresa. Apresa Call Recording Apresa Call Recording Hvorfor optage samtaler? De optagede samtaler giver en værdifuld indsigt i eksempelvis: Medarbejdernes evne til at kommunikere positivt med kunden Medarbejdernes fokus på aftalte

Læs mere

PROMOVER MED BIG DATA

PROMOVER MED BIG DATA PROMOVER MED BIG DATA Vores systemer analyserer konstant real-time datastrømme om eksempelvis lokale vejrforhold, eller rejsemål. Informationerne kommunikerer systemet så direkte til dine digitale skærme.

Læs mere

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Andet syn på IT-systemer: Groupware Computer-Supported Cooperative Work (CSCW) Eksempel - IPJ-systemet - Den maritime communicator Design af brugerflader 10.1

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere