Humanistisk IT-forskning i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humanistisk IT-forskning i Danmark"

Transkript

1 Humanistisk IT-forskning i Danmark en oversigt Lars Qvortrup Forskningsministeriet November 1996

2 Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos: Statens Publikationer Postboks 1103, 1009 København K. Tlf.: Fax: Pris ved løssalg: kr. 50,- inkl. moms. Publikationen kan hentes på Forskningsministeriets web-server: Udgivet af: Forskningsministeriet Bredgade København K. Tlf.: Fax: E-post, Internet: E-post, X.400: S=fsk; P=fsk; A=dk400; C=dk Tryk: J. H. Schultz Grafisk A/S ISBN: Forord Med den øgede fokus på informationsteknologiens betydning for samfundsudviklingen generelt og for det enkelte menneske og for menneskers samspil med hinanden har Forskningsministeriet i forbindelse med forberedelsen af et projekt om Arbejde, kunst og uddannelse i informationssamfundet ønsket udarbejdet en kortlægning af humanistisk informationsteknologisk og informationssamfundsrelateret forskning i Danmark. Kortlægningen har bl. a. skullet bruges i arbejdet med en national delstrategi for IT-forskning. Rapporten er som sagt en kortlægning af dansk humanistisk baseret informationsteknologisk forskning. I rapporten sammenfattes dette under begrebet humanistisk IT-forskning. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af et stort og righoldigt materiale, som jeg har modtaget fra forskere og forskningsinstitutioner, dels som svar på et rundspørge, som blev udsendt til humanistiske IT-forskningsmiljøer i januar og februar 1996, dels som kommentarer og ændringsforslag til tidligere udkast af nærværende publikation. For alle bidrag takker jeg hermed. Jeg har valgt at gribe arbejdet sådan an, at jeg først fremlægger en kort skitse af den humanistiske IT-forsknings historie som en kollektiv erkendelsesproces. Jeg tror, at dette er vigtigt for at forstå det særlige grundlag, den humanistiske IT-forskning hviler på, og det omfattende arbejde der ligger til grund for den humanistiske IT-forsknings nuværende status. Dernæst følger en mere oversigtspræget gennemgang af de eksisterende forskningsmiljøer og -institutioner for humanistisk IT-forskning med særlig vægt på dens output såvel af forskningskarakter som i form af mere praktiske resultater. Rapporten munder ud i en sammenfattende oversigt over den humanistisk IT-forskning og i nogle vurderinger af dens relevans og muligheder. I et indledende kapitel har jeg forsøgt at sammenfatte rapportens resultater og konklusioner. For en ordens skyld skal det anføres, at ikke alle aktive humanistiske IT-forskere er blevet nævnt i den historisk relaterede oversigt over humanistisk IT-forskning, som følger nedenfor. Her må jeg i stedet henvise til de systematiske oversigter i bilagene, hvor der ud over en samlet institutionsoversigt og en navne- og adresseliste over alle aktive humanistiske IT-forskere (se bilag 1 og 2 her i rapporten) også på Forskningsministeriets Web-side er en litteraturliste på cirka 900 poster for den humanistiske IT-forskning i årene samt en samlet forsker- og forskningsoversigt baseret på de humanistiske IT-forskeres egne bidrag til undersøgelsen. Ud over at rapporten tilvejebringer en kortlægning, er det derfor også håbet, at den kan være nyttig for de berørte miljøer. Mig bekendt er der ikke tidligere blevet udarbejdet et sådant overbliksbillede af netop dette forskningsmiljø, ligesom der ikke findes samlede person-, litteratur-, forsknings- eller institutionsoversigter.

3 Til sidst i denne indledning vil jeg gerne sige tak: Til Forskningsministeriet, som gjorde det muligt at gennemføre arbejdet. Til de mange kolleger over hele landet, som med tålmodighed har udfyldt spørgeskemaer og (hovedsageligt) med overbærenhed har hjulpet mig med at beskrive forskningsmiljøer og -områder, som jeg for nogles vedkommende kun havde et begrænset kendskab til. Og til sekretær på Center for Kulturstudier, Ulla Hansen, som i en hektisk fase brugte det meste af en weekend på at rette korrekturfejl m.v. De fejl i indhold og fortolkninger samt de korrekturmæssige mangler, der er tilbage, må jeg selv når -systemernes varierende forhold til ae, oe og aa og deres fortsatte manglende kompatibilitet er blevet nævnt tage ansvaret for. Lars Qvortrup Center for Kulturstudier, Odense Universitet Den 20. august 1996 Indhold 0. Resumé Hvad er humanistisk IT-forskning? Hvem er de humanistiske IT-forskere og hvor mange findes der? Hvor befinder de sig på landets forskningsinstitutioner? Hvorfor er humanistisk IT-forskning relevant? Hvordan har den humanistiske IT-forskning udviklet sig? Diskussion Et redskab for den humanistiske IT-forskning 8 1. Humanistisk IT-forskning: relevans og myter Hvorfor humanistisk IT-forskning? Fire myter om humanistisk IT-forskning Omstillingen til humanistisk IT-forskning Definitions- og afgrænsningsproblemer Træk af den humanistiske IT-forsknings historie Det traditionelle humaniora møder informationsteknologien Psykologisk baseret IT-forskning Sprogvidenskabeligt baseret IT-forskning Tegn- og medievidenskabeligt baseret IT-forskning Kultur- og organisationsvidenskabeligt baseret IT-forskning Andre forskningsinstitutioner og forskningsaktiviteter Humanistisk IT-forskning i dag: Forskere og institutioner Forskningsinstitutioner Enkeltforskere Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF) Diskussion Indledning Resumé Hvad er humanistisk IT-forskning? Konstruktions- og anvendelsesorientering Kombinationen teoriudvikling og konstruktionsorientering Forskellen mellem humanistisk og datalogisk IT-forskning Den humanistiske IT-forsknings organisering Afslutning Litteratur 51

4 Bilag Bilag 1. Institutionsoversigt 57 Bilag 2. Navne- og adresseliste 97 Bilag 3. Litteraturliste Bilag 4. Samlet

5 0 Resumé Nærværende rapport er et forsøg på i kort form at besvare den humanistiske IT-forsknings hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan. Hvad er humanistisk IT-forskning? Hvem er de humanistiske IT-forskere og hvor mange findes der? Hvor befinder de sig på landets forskningsinstitutioner? Hvorfor er humanistisk IT-forskning relevant? Hvordan har den udviklet sig? 0.1. Hvad er humanistisk IT-forskning? (se kap. 2 og 3) Formelt set kan humanistisk IT-forskning defineres som IT-forskning med baggrund i humanistisk videnskabelighed. For at præcisere denne definition må to aspekter imidlertid uddybes: Hvad vil det sige at forskning er IT-forskning? Hvad er det der kvalificerer denne forskning som humanistisk? Det der gør aktiviteten til IT-forskning er, at det er forskning der har informationsteknologi som sit emne og/eller som sit mål. Hensigten med forskningsarbejdet er altså at udvikle en bedre forståelse af informationsteknologiske fænomener og/eller at bidrage eller medvirke til at der udvikles bedre informationsteknologiske produkter. Hertil kommer imidlertid også humanistisk baseret forskning, der beskæftiger sig med IT som en vigtig faktor i andre sammenhænge: For eksempel informationsteknologiernes betydning for kultur- og samfundsudviklingen, deres indflydelse på kognitive, kommunikative, æstetiske, etiske og organisatoriske forandringer, osv. Også denne type forskning hvor IT ikke er det endelige mål eller emne for det videnskabelige arbejde, men snarere et afgørende element i andre sammenhænge er indregnet som IT-forskning i nærværende oversigt. Men hvad er det da, der kvalificerer IT-forskning til at være humanistisk? Humanistisk IT-forskning er en fælles betegnelse for en række i virkeligheden meget forskellige videnskabelige paradigmer. I rapporten identificeres de følgende fire: 1. Psykologisk baseret IT-forskning 2. Sprogvidenskabeligt baseret IT-forskning 3. Tegn- og medievidenskabeligt baseret IT-forskning 4. Kultur- og organisationsvidenskabeligt baseret IT-forskning. Hertil kommer imidlertid forskningsaktiviteter inden for en række andre domæner, som ikke umiddelbart kan rubriceres under de fire hovedparadigmer, men som alligevel må karakteriseres som humanistisk IT-forskning Hvem er de humanistiske IT-forskere og hvor mange findes der? (se kap. 4 og bilag 2) I nærværende oversigt er der identificeret 179 forskere (incl. Ph.D.-studerende), der har angivet, at de som hovedaktivitet bedriver humanistisk IT-forskning. I bilag 2 finder man en samlet navne- og adresseliste Hvor befinder de sig på landets forskningsinstitutioner? (se kap. 4 og bilag 1) De ovennævnte forskere er fordelt på 36 forskningsinstitutioner, dvs. med et gennemsnit på fem forskere pr. institution. Imidlertid er der en ganske stor spredning: På 6 forskningsinstitutioner er der 10 eller flere humanistiske IT-forskere. På 13 forskningsinstitutioner er der mellem 4 og 9 humanistiske IT-forskere. På 17 forskningsinstitutioner er der 3 eller færre humanistiske IT-forskere. På disse sidstnævnte indgår de som regel som enkeltforskere i en større forskningssammenhæng, f.eks. på et sprogvidenskabeligt eller historisk institut Hvorfor er humanistisk IT-forskning relevant? (se kap. 1) Umiddelbart forbinder de fleste nok IT-forskning med naturvidenskabelig, matematisk-logisk eller ingeniør-baseret forskning. Den humanistiske IT-forskning repræsenterer et alternativ eller supplement hertil.

6 Dens relevans beror på, at den tager sit udgangspunkt i og er baseret på et omfattende videnskabeligt kendskab til de kognitive, kommunikative, organisatoriske og kulturelle processer, som informationsteknologierne formodes at understøtte. Man kan med en vis ret sige, at den humanistiske IT-forskning hævder, at forskningen for at forstå informationsteknologien må tage sit udgangspunkt uden for det teknologiske domæne i snæver forstand Hvordan har den humanistiske IT-forskning udviklet sig? (se kap. 3) Ud over at beskrive og klassificere humanistisk IT-forskning gengiver rapporten også nogle hovedtræk af den humanistiske IT-forsknings udviklingshistorie fra den spæde start i 1970 erne til situationen i dag, hvor en række selvstændige paradigmer for humanistisk IT-forskning er blevet dannet og en række institutioner er blevet etableret. Det er vigtigt at forstå, at humanistisk IT-forskning ikke opstår ved at man bare applicerer traditionelle humanistiske teorier og metoder på ny informationsteknologi, men at situationen i dag er baseret på et omfattende og krævende teoretisk og metodisk udviklingsarbejde Diskussion (se kap. 5) Rapporten afsluttes med et diskuterende afsnit, hvor især følgende spørgsmål berøres: Hvad er relationen mellem en teoretisk og analytisk orientering og en konstruktions- og anvendelsesorientering? Påstanden er, at den humanistiske IT-forskning i højere grad end almindeligt antaget er konstruktionsorienteret, og at det som regel lykkes den humanistiske IT-forskning at kombinere det teoretiske og det anvendelsesorienterede perspektiv. Hvordan sikrer man den nødvendige kontinuerlige teori-reproduktion og -udvikling? Hvad er forholdet mellem humanistisk og datalogisk IT-forskning, og skal de to forskningsdomæner holdes adskilt, eller er det hensigtsmæssigt at fremme en konvergens mellem de to områder? Hvordan kan humanistisk IT-forskning i forlængelse heraf mest hensigtsmæssigt organiseres, dels i forhold til den datalogiske forskning, dels i form af interne netværk? Skal man fremme en specialiseret eller tværvidenskabelig udvikling? Hvordan styrkes den gensidige stimulering mellem grundforskning og anvendt forskning? 0.7. Et redskab for den humanistiske IT-forskning Formålet med nærværende rapport er at præsentere den humanistiske IT-forskning. Et supplerende formål er imidlertid, at rapporten skal kunne fungere som redskab for den humanistiske IT-forsknings videre arbejde og udvikling. I bilagsmaterialet til rapporten finder man: en institutionsoversigt en skematisk præsentation af alle institutioner med humanistisk IT-forskning (bilag 1). en adresseliste her er alle humanistiske IT-forskeres navn, adresse, telefon-, fax- og -numre angivet (bilag 2) en litteraturliste, hvor man kan finde den allerstørste del af den forskningslitteratur, som humanistiske IT-forskere i Danmark har udgivet siden 1990 (på Forskningsministeriets Web-side) en samlet forsker- og forskningsoversigt, hvor hver enkelt forsker inden for en fast ramme har kunnet resumere sin forskning og sine eksterne forskningsprojekter (på Forskningsministeriets Web-side) Det er mit håb, at denne oversigt kan fremme samarbejdet og interaktionen mellem humanistiske IT-forskere og gøre usynlige kolleger synlige.

7 1 Humanistisk IT-forskning: relevans og myter 1.1. Hvorfor humanistisk IT-forskning? Hvad tænker man umiddelbart på, når man hører begrebet informations- og kommunikationsteknologisk forskning? For mange går tankerne nok umiddelbart på matematisk uddannede dataloger eller på laboratorier med forskere, der arbejder med elektroniske kredsløb eller udvikler nye fiberoptiske telekommunikationsteknologier. Man associerer med andre ord til hård forskning, dvs. naturvidenskabelig, matematisk-logisk eller ingeniør-baseret forskning. Man tænker, i en europæisk sammenhæng, på EU-forskningsprogrammer som RACE eller ESPRIT. Denne rapport vil imidlertid fortælle om et andet område af IT-forskningen, nemlig den IT-forskning som undertiden er blevet betegnet som blød IT-forskning. Den IT-forskning, som nærværende rapport vil præsentere, er den humanistiske IT-forskning. Men hvorfor humanistisk IT-forskning? Bør humanister ikke koncentrere sig om litteratur, sprog, historie, kunst, osv. og lade andre om de nye teknologier? Svaret er, at intet er mere nærliggende, end at humanister ikke alene beskæftiger sig med, men udgør et fundament for IT-forskningen. For informations- og kommunikationsteknologiers funktion er at understøtte menneskers tænkning og kommunikation, og for at kunne udvikle redskaber til fremme af menneskers kognitive og kommunikative aktiviteter er det naturligvis afgørende, at vi ved hvordan disse processer fungerer. Hvordan tænker mennesker? Hvordan kommunikerer vi sprogligt? Hvordan udformer vi de tegn, vi sender til andre, og hvordan fortolker vi dem, som vi modtager fra andre? Hvordan er de fortællinger formet, som vi omsætter vores handlinger i og fastholder vores historie i? Hvordan stabiliserer større mængder af interaktioner, tegn og tekster sig i organisationer og i kulturelle helheder? Uden kendskab til disse grundlæggende spørgsmål kan vi ikke stille meget op med såkaldt kunstig intelligens, neutrale netværk, elektronisk kommunikation, multimedier, IT-organisationer, informationssamfund, osv. osv. Hvilke kommunikative og kulturelle faktorer er det, der holder såkaldt virtuelle organisationer sammen, når aktørerne ikke mødes i en fysisk organisation, og hvordan kan deres samspil understøttes elektronisk? Hvilke forskelle er der mellem natursproglig og computerbaseret kommunikation, og hvordan kan vi udforme bedre brugergrænseflader? Hvordan udvikler én genre, f.eks. skuespillet, sig i en anden genre, f.eks. filmen, og herfra igen i videomediet, CD-ROM en, osv.? Alle disse, og hundredvis af beslægtede spørgsmål, er af fundamental relevans for IT-forskningen, og da det samtidig er spørgsmål, som indgår centralt i den humanistiske forskning, er det ikke sært, at en humanistisk IT-forskning har udviklet sig og efterhånden er ved at få en central placering inden for IT-forskningsfeltet i bred forstand. Hovedformålet med rapporten er at gøre dette synligt: At der er en humanistisk IT-forskning, og at den har sin indiskutable berettigelse. Rapporten gør det ikke ved at argumentere yderligere for, hvorfor en humanistisk tilgang til IT-forskningen er relevant, da det som anført forekommer umiddelbart indlysende. Den gør det ved at give en oversigt over dansk humanistisk IT-forskning, så man ved selvsyn kan se, hvad og hvor meget IT-forskning med rødder i humaniora, der findes i Danmark Fire myter om humanistisk IT-forskning Rapporten har imidlertid også et andet vigtigt formål: At gøre op med nogle myter om den humanistiske IT-forskning, myter som repræsenteres af betegnelsen blød IT-forskning som samlebetegnelse for den humanistiske IT-forskning. Når det er vigtigt at gøre op med disse myter, skyldes det ikke mindst, at de stadigvæk synes at præge de offentlige bevillinger til IT-forskningen, jvf. som signifikant eksempel EU s rammeprogram for forskning, som fortsat prioriterer den traditionelle, hårde IT-forskning på bekostning af den bløde. Der er flere grunde til, at betegnelsen blød IT-forskning forekommer vildledende. For det første synes den at have et svagt nedsættende anstrøg: De bløde IT-forskere er måske lidt venligere og mere menneskekærlige humanistiske end de hårde, dvs. eksakte forskere, men de er også langt mindre præcise end deres hårde kolleger. Det er forkert: Forskellen mellem den ene og den anden type forskning er ikke et spørgsmål om holdning og handler ikke om graden af eksakthed, men er metodisk og teoretisk. For det andet ligger der i betegnelsen en tendens til at anbringe den humanistiske IT-forskning på sidelinjen: Holdningen synes at være, at de humanistiske IT-forskere er sådan nogle, som analyserer og vurderer resultaterne af det, som de hårde IT-forskere har frembragt, ligesom man ifølge en tilsvarende opfattelse har forskere i etiske råd til at vurdere lægevidenskabens frembringelser, teknologiråd til at vurdere ingeniørernes produkter, osv. Også denne opfattelse er forkert: De humanistiske IT-forskere er akkurat lige så (meget eller lidt) konstruktionsorienterede som deres hårde kolleger. Igen er forskellen teoretisk og metodisk, ikke i dette tilfælde funktionel. Store dele af den humanistiske IT-forskning er baseret på et fortolkningsorienteret et hermeneutisk paradigme, men ud fra dette paradigme kan man sagtens være konstruktionsorienteret, sådan

8 som klassisk humanistiske fag som kunstvidenskab, designteori, dramaturgi, musikvidenskab osv. er konstruktionsorienterede, selv om deres teoretiske udgangspunkt er hermeneutisk. Og i øvrigt vil også de forskere, der er tilknyttet de traditionelle datalogiske forskningsinstitutioner, nok for manges vedkommende have sig frabedt at blive kaldt hårde. De inddrager i stort omfang humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier og metoder i deres forskning, og de er nok i øvrigt akkurat lige så lidt eller meget nytte- og konstruktionsorienterede som deres humanistiske kolleger. For det tredje giver betegnelsen det fejlagtige indtryk, at humanistisk IT-forskning kan samles under én kategori: Det er, lyder en gængs opfattelse, mere eller mindre det samme, alle de bløde IT-forskere laver. Heroverfor dokumenterer rapporten, at der er en betydelig forskel på forskellige genstandsområder og paradigmer af den humanistiske IT-forskning, ja, at forskellen er så stor, at dele af den humanistiske IT-forskning i sine grundopfattelser ligger nærmere ved den traditionelle datalogi end ved andre dele af den humanistiske forskning. I rapporten identificeres der i hvert fald fire paradigmer, dvs. overordnede betragtningsmåder, som igen manifesterer sig i hver sin dogmatiserede måde at betragte IT og IT-relaterede kognitive og kommunikative processer på, det man kan kalde paradigmets bærende metaforer. De fire paradigmer repræsenteres (meget forenklet) af: den psykologiske forskning, som dels orienterer sig i retning af kognitionspsykologiske, dels i retning af socialpsykologiske teoridannelser og paradigmer den datalingvistiske forskning, som opfatter computeren som en logisk/sproglig maskine der behandler (natur)sproglige data den tegn- og medievidenskabelige forskning, der opfatter computeren som et medie med semiotikken som et basalt teoretisk fundament den kultur- og organisationsteoretiske forskning, der opfatter computeren og de telekommunikative systemer som noder og strenge i komplekse sociale og organisatoriske netværk. Endelig for det fjerde synes navnet blød IT-forskning at signalere, at den humanistiske IT-forskning ikke er så omfattende som den datalogiske eller ingeniørbaserede IT-forskning. Nu gør rapporten ikke den sidstnævnte forskning op kvantitativt, men det ser umiddelbart ud til, at den humanistiske IT-forskning kvantitativt set kan måle sig med den hårde IT-forskning. Nærværende rapport dokumenterer, at der i Danmark er 179 individuelt registrerede humanistiske IT-forskere fordelt på 36 institutioner, og selv om kriterierne i enkelte tilfælde kan diskuteres (om forsker NN er det ene eller andet kan naturligvis ikke altid afgøres knivskarpt langt fra alle har jo IT-forskningen som eneste aktivitet), og selv om jeg trods megen ihærdighed sandsynligvis har overset en eller anden forsker, er tallet meget tæt på at være korrekt Omstillingen til humanistisk IT-forskning Ovenfor blev resultatet af den omstilling af humanistisk forskning til IT-forskning, som er foregået de seneste ca. 25 år resumeret. Umiddelbart lyder denne omstilling ligetil: Hvem kunne i dag drømme om at benægte relevansen af en humanistisk baseret IT-forskning? Så ligetil, som det lyder, har der imidlertid ikke været. Tværtimod har omstillingsprocessen været særdeles kompliceret: Dels skulle eksisterende humanistiske paradigmer omformuleres i forhold til IT-området, dels skulle IT-området omtænkes i forhold til humanistiske teorier og betragtningsmåder. Et netværk er jo f.eks. for en humanist ikke et komplekst system af ledninger, men et komplekst socialt system, og en computer anskues af store dele af den humanistiske IT-forskning ikke som en maskine, men f.eks. som et multisemantisk medie. Hvad angår denne omstillingsproces for de dele af humaniora, der har orienteret sig mod IT-forskning, er det rapportens udsagn, at den har været så kompleks og krævende, at den sandsynligvis kun har kunnet ske indefra, dvs. som forskningssystemets selvorganiserede omstillingsproces. Det var ikke fra starten klart, hvor omstillingsprocessen ville ende, hvad resultaterne ville være, eller om udbyttet var anstrengelserne værd. Der var med andre ord tale om en søgeproces, som ikke ville have kunnet være målsat og styret udefra. Men selv om processen i hovedsagen er foregået indefra, betyder det ikke er den er foregået ukritisk eller ustyret. Forskningsverdenen er jo nemlig en særdeles selvkritisk verden, hvor kun forandringer, der kan argumentere for sig selv og som kan bevise deres egen værdi, lader sig gennemføre. Således også med humanistiske forskeres orientering mod IT-området. At denne proces har været krævende skyldes ikke blot dens omfang og kompleksitet, men også at den er stødt på modstand både udefra og indefra, dvs. også fra den humanistiske forskningsverden selv, som jo er ligeså træg som alle andre komplekse sociale systemer. Så meget desto mere iøjnefaldende er det, hvor store forandringer der er sket på de ca. 25 år, omstillingen er foregået i. Naturligvis er der behov for, at sådanne processer stimuleres udefra, og netop det at finde balancen mellem ekstern stimulering og den nødvendige interne selv-organisering og justering er vel udfordringen for en hensigtsmæssig og succesfuld forskningspolitik. Hovedpointen er imidlertid som sagt, at en så kompleks forandring ikke ville have været mulig ud fra eksterne, nyttebegrundede styringstiltag.

9

10 2 Definitions- og afgrænsningsproblemer Når man skal lave en oversigt over humanistisk IT-forskning, undgår man ikke at skulle overveje, hvordan de to nøglebegreber kan afgrænses. Hvad er med andre ord humanistisk forskning, og hvad er informationsteknologi? Spørgsmålet er relevant i to henseender. For det første er det relevant i forhold til den praktiske afgrænsning af undersøgelse og oversigt: Hvad skal med, og hvad skal ikke med? er spørgsmålet. Her kunne man naturligvis lade genstanden for undersøgelsen selv afgøre sagen: Man kan jo bare inddrage alle institutter og andre aktiviteter, der administrativt er indplaceret under humaniora. Bortset fra at dette afslører, at praksis er forskellig fra universitet til universitet, løser det ikke problemet med de ikke-universitære forskningsmiljøer: Handelshøjskoler, sektorforskningsinstitutioner med videre, som ikke opererer med et humanistisk fakultet. Så alene af den grund må spørgsmålet besvares. Den anden grund til at det er relevant er imidlertid den langt mere basale: hvad er baggrunden for, at humanistiske forskere beskæftiger sig med informationsteknologi, og hvad er det, humanister kan tilføre dette forskningsfelt, som andre ikke kan, eller ikke har samme forudsætninger for at kunne? Hvorfor er humanistisk IT-forskning med andre ord relevant? Dette sidste spørgsmål vender jeg tilbage til i slutningen af rapporten. I første omgang vil jeg blot meget kursorisk redegøre for nogle afgrænsninger i den forskningsoversigt, jeg har lavet. For det første må man foretage en skelnen mellem humanistisk og samfundsvidenskabelig IT-forskning. Her har jeg inddraget den del af forskningen, der betjener sig af kvalitative, hermeneutisk orienterede metoder, herunder kulturteori og kulturanalyse, mens jeg i det store og hele har set bort fra statsvidenskab, politologi, økonomi osv. samt den mere kvantitativt orienterede sociologi. I feltet mellem kultursociologi og kulturanalyse kan det imidlertid være svært at trække en præcis grænse. For det andet må man sondre mellem IT-forskning og traditionel medieforskning. På nogle områder er denne sondring imidlertid vanskelig at foretage, nemlig i forhold til det forskningsmæssige arbejde med elektroniske medier. I yderpunkterne er der ganske vist ingen tvivl: Jeg har ikke inddraget forskning vedrørende rundspredende medier, mens oversigten omfatter computerforskning, interface-forskning og arbejde med IT-formidlet punkt-til-punkt kommunikation, både i organisationer og på samfundsniveau. Men hvad angår de elektroniske medier er vi vidner til en betydelig konvergens, således at punkt-til-punkt kommunikationen (som er IT-forskningens domæne) og den rundspredte elektroniske kommunikation (som er den traditionelle medieforsknings domæne) meget stærkt nærmer sig hinanden i nye, multimediale elektroniske netværk. Dette repræsenterer uden tvivl et vigtigt forskningsmæssigt vækstområde, men er ikke eller kun i beskeden grad med i en forskningsoversigt af hovedsageligt registrerende karakter. For det tredje må man skelne mellem humanistisk og datalogisk IT-forskning. Den afgørende forskel som diskuteres mere detaljeret i et særskilt afsnit går mellem de forskellige forskningstraditioner, som de to områder hver især kan drage fordel af, og som de på den anden side hver især er forpligtet på at videreføre og videreudvikle. Humaniora eller store dele af humaniora beskæftiger sig med fortolkning, dvs. med det forhold, at mennesket ikke bare funktionelt set er og handler, men også altid fortolker sig, dvs. altid også observerer sig selv som værende: Dvs. at mennesket fortolker sig i sig selv og i sin omverden (herunder også den teknologiske), og at det benytter sig af teknologier til at viderebringe sine fortolkninger og til at få adgang til andres fortolkninger. Dette indebærer ikke, at humaniora ikke er produktionsorienteret, hvilket allerede fag som dramaturgi, musik og kunstforståelse dokumenterer, men det indebærer, at humaniora også når det er produktionsorienteret ofte er det på et hermeneutisk grundlag. Humanioras udgangspunkt giver derfor et andet syn på informationsteknologien end den matematisk baserede datalogiske IT-forskning, et syn som, vil jeg påstå, giver humaniora en kompetence i IT-forskningen, som den traditionelle datalogiske forskning ikke i sit udgangspunkt har, ligesom datalogi naturligvis har kompetencer, som den humanistiske IT-forskning ikke umiddelbart besidder eller er forpligtet af. Oversigten viser imidlertid også, at denne skelnen mellem humanistisk IT-forskning og datalogisk forskning ikke er kategorisk, men snarere idealtypisk: Også på humaniora foregår der forskning, der som sin bærende metafor har computeren som logisk, kognitiv eller sprogbearbejdende maskine, mens der i de datalogiske forskningsmiljøer foregår forskning, der i vid udstrækning baserer sig på en hermeneutisk tilgang. Endelig viser oversigten, at forskellen mellem forskningsmiljøer på humaniora er stor: Den hermeneutisk baserede tilgang er nok stærkest i det, jeg nedenfor kalder den tegnvidenskabeligt og kulturteoretisk baserede IT-forskning, mens den sprogvidenskabeligt og psykologisk baserede IT-forskning i en række grundlæggende antagelser nok ligger nærmere ved den datalogiske naturvidenskabeligt eller anvendt matematisk orienterede IT-forskning. Billedligt talt og stærkt forenklet kan man måske tale om at der i IT-forskningen findes et

11 begrænset antal dominerende metaforer. I det materiale, som nærværende rapport er baseret på, synes der at kunne identificeres fire dominerende metaforer (som til en vis grad, men ikke fuldt ud kan relateres til de fire forskningsområder, som rapporten identificerer), nemlig: computeren/det elektroniske netværk som selvreferentielt system, computeren/det elektroniske netværk som logisk/sproglig maskine, computeren/det elektroniske netværk som medie, og computeren/det elektroniske netværk som elektronisk maskine og dermed som redskab for menneskelig handlen. Disse metaforer virker for forskningsarbejdet og for forskningsorganiseringen som en slags tyngdefelter, som man i sin tænkning og sin forskningsorganisering er tiltrukket (inspireret og/eller bundet) af, men som altid i realiteten netop udgør tyngdefelter for en kompleks helhed af mere eller mindre beslægtede forskningsmiljøer, projekter og enkeltpersoner, og som herudover også altid konstituerer dynamiske potentialer, i kraft af hvilke enkeltmiljøer eller personer slår ind på nye baner, og hvor ud fra der nu og da dannes nye tyngdefelter.1 Hertil kommer endelig, at dette forskningsverdenssystem ikke er et lukket system, men også påvirkes af forstyrrelser udefra: Nye fænomener og teknologiske udviklingstendenser påkalder sig opmærksomhed, ligesom eksterne styringstiltag som bekendt undertiden forsøger at gribe ind i denne meget komplekse og dynamiske orden. Normalt og i almindelighed er forskningsverdenen imidlertid et dynamisk selvorganiserende system bestående af et antal ligeledes selvorganiserende og indbyrdes interagerende forskningsmiljøer, der nok påvirkes, men ikke determineres af de eksternt indvirkende faktorer.

12 3 Træk af den humanistiske IT-forsknings historie 3.1. Det traditionelle humaniora møder informationsteknologien Ofte beskrives og inddeles videnskabelige fakulteter efter deres emne, deres betragtningsmåde (dvs. teorier og metoder), og deres funktion. Emnet er nemlig i sig selv ikke et tilstrækkeligt kriterium, for ganske vist beskæftiger f.eks. naturvidenskab sig naturligvis med naturen, men det gør humaniora også, jvf. arbejdet med at analysere naturen som spejl for menneskers selvforståelse. Og omvendt beskæftiger ikke alene humaniora, men f.eks. også biologi og lægevidenskab, sig med mennesket, men den betragtningsmåde, der anlægges i form af teorier og metoder, er en anden: Sidstnævnte anskuer hovedsageligt mennesket fysiologisk og neurofysiologisk, og ikke ikke i samme udstrækning, i hvert fald som fortolkende og selvfortolkende. Hvad er da humanioras emne, betragtningsmåde og funktion? Ud fra en traditionel tilgang er humanioras emne mennesket, men ikke mennesket som element i et større kausalt system (samfundet, den naturlige udvikling) eller som et i sig selv lukket kausalt (fysiologisk eller neurofysiologisk) system, men derimod som fortolkningssubjekt og -objekt. Med en traditionel betegnelse er emnet altså mennesket som fortolker og de menneskelige frembringelser som åndsprodukter (jvf. betegnelsen åndsvidenskab ) eller fortolkninger, med en nyere betegnelse er det mennesket som tegn- eller tekstproducent og -bruger, og dets frembringelser som tegn. Heraf følger, at betragtningsmåden er den fortolkende eller hermeneutiske: Mennesket gør sig forestillinger og bringer disse forestillinger til udtryk i form af ting, der betyder noget, og humanioras opgave er at aflæse disse betydninger. Endelig har humaniora, i hvert fald traditionelt, haft en relativt stor normativ funktion: Humaniora har bl. a. været et dannelsesfag, hvis opgave det har været at fastholde og videreudvikle et almentdannende perspektiv. I 1970 erne dukkede et nyt fænomen op for humaniora: Informationsteknologien. For en umiddelbar betragtning lå IT fjernt fra humaniora: Computeren fremstod som en regnemaskine på linje med alle andre maskiner, som ikke havde nogen særlig relevans for humaniora, så sandt som humanister ikke havde beskæftiget sig med f. eks. dampmaskiner, eller rettere kun havde beskæftiget sig med dampmaskiner som element i den menneskelige historie (teknologihistorie), dvs. som led i den proces hvor mennesket bliver til sig selv som kulturelt fænomen, eller med dampmaskiner som led i menneskets selvforståelse: som et fortolkningsspejl, altså f. eks. som metafor for menneskets selvforståelse. Tilsvarende blev IT i begyndelsen set i hvad man kunne kalde et lukket hermeneutisk perspektiv: IT var et tegn (et symbol eller metafor) med visse betydninger, men dette tegn blev alene anskuet udefra. Computeren kunne dels som dampmaskinen anskues historisk som en faktor, der virker bestemmende ind på menneskets selvudfoldelse, og som derfor kunne indgå som et element blandt andre i teknologihistorien, dels kunne den anskues som et fortolkningsspejl: Mennesket kunne altså gennem den ny teknologi fortolke sig selv som regnemaskine, informationssystem, kunstig intelligens, osv., eller den kunne som fortolkningsspejl være kontrastiv: finit maskine co. generativt system, kunstig intelligens co. menneskelig intelligens, maskinsprog co. naturligt sprog, osv. Men gradvist rykkede IT længere ind mod humanioras centrum, bl. a. fordi der, under humanioras optik, blev afsløret aspekter ved informationsteknologien, som ændrede den fra at være et perifert til at være et centralt humanistisk forskningsemne og -redskab. For det første blev computeren tilgængelig som et nyttigt redskab for behandlingen og den strukturerede lagring af store datamængder (jvf. ordtællinger, statistiske undersøgelser osv.), for det andet blev man herigennem og fordi computeren gradvist fandt plads på skrivebordene opmærksom på, at et væsentligt aspekt ved brugen af computere var hvad man betegnede som kommunikation mellem bruger og maskine.2 Man indså gradvist, at computeren ud over at kunne anskues som en elektronisk maskine og en regnemaskine også må anskues som en logisk maskine, en sprogmaskine og et tegn-medie, og hvis computeren er en sprogmaskine og/eller en tegnprocesserende indretning, der som medie forbinder en afsender/producent med en modtager/ bruger, placerer den sig jo pludselig lige i midten af den humanistiske forskning. Der var med andre ord centrale aspekter ved computeren, som kunne forstås ud fra ja, retrospektivt set ligefrem påkaldte sig et humanistisk perspektiv. Det er denne historie, som jeg kort vil skitsere: Hvordan humaniora indstillede sit perspektiv sine teorier og metoder på dette nye objekt, og hvordan dette indebar, at nye sider af informationsteknologien, som tidligere havde været usynlige eller i hvert fald mindre synlige, trådte frem og blev åbenlyse. Men også omvendt, at dette nye emne virkede tilbage på humanistiske fag og gjorde aspekter synlige eller analysérbare, som tidligere havde været mindre synlige eller tilgængelige. Og endelig, at denne proces både fremkaldte nye produktionsorienterede aktiviteter, men også tydeliggjorde behovet for nye grundvidenskabelige arbejder. Denne ny-orientering skabte imidlertid også uro i humanioras egne rækker, fordi det rokkede ved humanioras traditionelle output, som her ikke var reproduktion eller nyfortolkning af almendannelsen, men snarere var teknologisk udvikling. At gå fra kun at fortolke tekster til også at producere programmer var for nogle et stort og betænkeligt skridt. Humaniora stod overfor at blive noget, som har været velkendt på f. eks. amerikanske

13 universiteter (med deres skrivekurser, journalistik, anvendt retorik osv.), men som det kun på relativt få fag (dramaturgi, musik, kunsthistorie m.fl.) har været i Danmark: et produktionsorienteret, og ikke blot et fortolkningsorienteret fag. Pointen her er ikke, at produktionsaspektet trådte i stedet for fortolkningsaspektet, men at det blev føjet til, for ofte er det produktionelle perspektiv baseret på en hermeneutisk tilgang. Alt i alt var der imidlertid tale om en transformationsproces, hvor århundredgamle faglige kompetencer skulle udnyttes, men også justeres ind i forhold til et nyt emneområde med nye effekter for det videnskabelige arbejde som resultat. Denne historie kan inddeles i en række skridt eller faser, hvor der vel at mærke i højere grad er tale om faser i logisk end i kronologisk forstand. Imidlertid foregik den også i en række indbyrdes uddifferentierede parallelle forløb, for arbejdet med IT slog rødder i flere forskellige humanistiske traditioner, hvoraf de vigtigste forekommer at være psykologi, sprogvidenskab, tegn- og medievidenskab og kultur- og organisationsvidenskab.3 Hertil kommer en række andre fag, som i forhold hertil tilføjer yderligere dimensioner (etiske, æstetiske og historiske dimensioner) eller som specificerer de nævnte hovedområder. Endelig kompliceres sagen yderligere, fordi forskningen på ét institut ofte omspænder flere områder, fordi faserne i udviklingen forløber forskelligt i forskellige fagstrenge, og fordi der naturligvis hele tiden foregår udvekslinger kritiske og/eller inspirerende imellem de forskellige strenge. Det resumé, der gives på de følgende sider, er derfor nødvendigvis forenklet, og er naturligvis set ud fra mit eget perspektiv, hvor meget jeg end har forsøgt at anlægge et fugleperspektiv, og hvor mange gode bidrag jeg end har modtaget fra forskellig side. Den logik med fire grundlæggende faglige udviklingsstrenge for humanistisk IT-forskning som jeg har baseret de følgende afsnit på, kan i grafisk form skitseres som følger: 3.2. Psykologisk baseret IT-forskning Tidlige aktiviteter Både på Psykologisk Institut i Aarhus og på de psykologiske institutter på KU blev der tidligt sat arbejder igang inden for det felt, som man med en bred betegnelse kunne kalde computerpsykologi. På Aarhus Universitet orienterede blandt andet Steen Folke Larsen sig mod grænsefladeproblematikken fra en medieorienteret synsvinkel (dette arbejde er senere blevet nedtonet), mens man i København arbejdede i flere retninger: En socialpsykologisk orienteret tilgang førte Kresten Bjerg frem mod undersøgelser af de måder, hvorpå sociale rum repræsenteres kognitivt og derfor kan repræsenteres virtuelt af computeren. Hertil kom arbejder med menneske-maskin samspillet (f.eks. i forhold til visuel kognition) samt et voksende arbejde med at udforske neurale netværk, bl. a. ved hjælp af computer-simuleringer. Her var Claus Bundesen en af de drivende kræfter. Endelig er der igennem mange år foregået en socialpsykologisk baseret IT-forskning på fagområdet for psykologi på RUC s institut for Datalogi, Kommunikation og Uddannelsesforskning. Det er imidlertid åbenlyst, at selv om psykologi institutionelt set ofte er indplaceret under humaniora, så er der dele af den psykologiske forskning, som snarere orienterer sig i retning af neurofysiologiske teoridannelser og paradigmer. Informationspsykologi Der har i de sidste årtier været en stigende interesse for at udnytte kognitionspsykologiske teorier og resultater i design af brugergrænseflader til teknologiske systemer, der anvendes indenfor trafikstyring, styring af industrielle processer, informationsformidling i databaser o.s.v. I de sidste tolv år har de psykologiske institutter ved Københavns Universitet i samarbejde med bl.a. Phil Barnard i Cambridge været engageret i grundforskning i menneske-maskine samspil finansieret gennem EUs Esprit program. Projekterne har bl.a. haft til formål at videreudvikle kognitive modeller, at undersøge designeres behov og arbejdsformer, samt at udvikle begreber og teknikker til at formidle resultater og praksisformer mellem forskernes og praktikernes verden. Forskningen i menneske-maskine samspil har sammen med udforskningen af visuel kognition dannet basis for etablering af et særligt uddannelsesprogram inden for kognitionsvidenskab for datalogistuderende med bifag i psykologi. Udover menneske-maskine samspil, ergonomi og arbejdspsykologi studeres kognitionspsykologi og kunstig intelligens på psykologisk grundlag (især neurale netværk). En væsentlig del af bifagsuddannelsen i informationspsykologi er integreret med den psykologiske hovedfagsuddannelses særlige specialisering inden for arbejds- og industripsykologi og neuropsykologi. Visuel kognition Synssansen er den vigtigste og den af kognitions- og perceptionspsykologien oftest studerede menneskelige sans. Studiet af visuel perception er antagelig også et af de områder, hvor der er sket de største fremskridt indenfor psykologien den sidste snes år. Fremskridtene er baseret på nye teknikker til måling af den elektriske aktivitet i enkeltneuroner i hjernen, på nye teknikker inden for visuel psykofysik og eksperimentel psykologi, på nye teknikker, der tillader måling af hjernens aktivering under komplicerede intellektuelle opgaver, samt ikke mindst på computersimulering af procesmodeller, der inddrager fund fra alle de visuelle videnskaber.

14 Københavns Universitets indsats inden for visuel kognition ligger både inden for eksperimentel psykologi og hjerneaktiveringsstudier og indenfor datamatisk simulering af indlæring og genkendelse i neurale net. Claus Bundesen har med støtte fra den japanske regerings Human Frontier Science program til udforskning af hjerneprocesserne modtaget støtte til modellering og udforskning af visuel opmærksomhed, ligesom Axel Larsen med støtte fra Forskningsrådenes Tværvidenskabelige Neuroforsknings initiativ netop har modtaget en bevilling til udforskning af computationelle, eksperimentalpsykologiske og neurovidenskabelige aspekter af visuel kognition. Disse områder grænser dels op til kunstig intelligens og dels op til computationel neurovidenskab, hvor sigtet direkte er at nå til en forståelse af de beregninger, der foretages i hjernevævet. Socialpsykologisk IT-forskning Både på Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet og på fagområdet for psykologi på RUC s Institut for Datalogi, Kommunikation og Uddannelsesforskning har der gennem mange år foregået en socialpsykologisk baseret IT-forskning. Hvad angår Psykologisk Laboratorium har forskningen især været orienteret mod IT i hverdagslivet. En personligheds-, husstands- og hjemmelivsorienteret psykologisk tilgang førte således Kresten Bjerg frem mod undersøgelser af de orienteringsbehov, der viser sig i hverdagslivet i hjemmet, ikke mindst i det hjem, hvor der indføres IT. Han udviklede en totalmiljø-prototype af et eksperimentalhjem, og undersøger her bl.a. de måder hjemmeterritoriet og hjemmedøgnet kan repræsenteres virtuelt af computeren, til strukturering af brugergrænsefladen. Den seneste knopskydning i denne proces er de bestræbelser der gøres for at etablere et Center for Hjemmets Informationshusholdning. Det forestilles etableret som ramme om en fortsat totalmiljø-prototypeudvikling af et eksperimentalhjem og som brohoved for forskerrekruttering vis a vis udviklingsforsøg med IT i boligsektoren. På fagområdet for psykologi på RUC beskæftiger man sig blandt andet med konsekvenserne af teknologistøttet undervisning. Hvilken betydning får indførelsen af teknologistøttet undervisning på såvel det organisatoriske som det personlige plan, og på hvilken måde kan ændringer i struktur og indhold tilrettelægges, så teknologistøttet undervisning supplerer den traditionelle undervisning på den mest hensigtsmæssige måde? Økologisk perceptionspsykologi Udenfor det deciderede psykologiske forskningsmiljø blev der sidst i 1980 erne på Risø udviklet et brugergrænseflade-koncept, der internationalt er blevet kendt som ecological interface design. Betegnelsen omfatter visuel repræsentation af et fag-domæne i brugergrænseflader baseret på kognitive og perceptionspsykologiske teorier, bl.a. Gibson s ecological psychology, der står for den opfattelse, at mennesket uden dybere ræsonneren direkte kan opfatte både invariante strukturers betydning og handlemuligheder/funktioner i omgivelsernes objekter. Ideen bag dette brugergrænseflade-koncept er, at man i moderne dynamiske arbejdssammenhæng bør rette forskningsinteressen mod udvikling af systemer, der understøtter dynamiske arbejdsprocedurer. For at gøre grænseflader effektive, også i løsning af uforudsete arbejdsopgaver, må grænsefladerne være transparente i den forstand at de visualiserer den dybere, semantiske struktur af arbejdsdomænet på flere abstraktionsniveauer. Visualiseringen udformes, så den støtter adfærd på alle kognitive niveauer, så som motorisk adfærd, heuristikker baseret på know-how, og analytisk ræsonneren. Teorierne er for eksempel anvendt og videreudviklet i informationssystemet BogHusets4 visualisering af semantiske strukturer i brugernes informationsbehov på forskellige abstraktionsniveauer gennem semantiske netværk af billeder og tekst baseret på brugeres associationer mellem emner i tekst og billeder (jvf. Rasmussen, Pejtersen, Goodstein, 1994) Sprogvidenskabeligt baseret IT-forskning Datalingvistik er en disciplin hvori computeren anvendes til at behandle (natur)sproglige data. Typiske sproglige data er enheder som ord og sætninger, samt disse enheders betydninger (ordet a har betydning b i konteksten c). Datalingvistik er også en tværfaglig disciplin. Som sådan trækker den på datalogi (programmel, systemdesign), matematisk logik (algoritmer, repræsentationssystemer, mv.) og lingvistik (sproglige enheder og strukturer). Ud over de lige nævnte integrerede dele af datalingvistikken grænser den også op til og overlapper med kunstig intelligens, specielt den form for kunstig intelligens der søger at simulere intelligente processer som indlæring og brug af sprog. Historisk set fødtes den datalingvistiske forskning i Danmark i slutningen af 60 erne på Københavns Universitet, dels med udviklingen af undersøgelser baseret på ordet (ordfrekvenser i tekster, konkordanser, automatisk analyse af ordet i dets bestanddele), dels med kunstig tale. I forlængelse heraf er meget af den lingvistik der drives ved Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab på KU stærkt talesprogsbaseret, omhandlende såvel analyse som syntese af (talt) sprog (jvf. Rischel, J. og Lystlund, S-E og Rischel, J. og Lystlund, S.-E. 1977). Selvom starten på dette arbejde var ret teknisk, har netop dette emneområde formentlig

15 været et af de tidligste til at kombinere humanistisk og teknologisk forskning på et for kommunikationsprocessen centralt punkt, nemlig talekommunikation. Denne tilgang er siden blevet yderligere udbygget, således at der hvad angår talesyntese nu arbejdes på (næsten) alle sproglige niveauer. Specielt har man især ved Instituttet siden først i 1970 erne arbejdet med computerbaseret talesyntese (jvf. Holtse, P og Holtse, P Denne forskning introduceres i Holtse, P. og Molbæk Hansen, P. 1988). Hvad angår den øvrige IT-relaterede sprogforskning tegnede der sig ret hurtigt tre udviklingslinjer, der på forskellig vis supplerede hinanden, nemlig automatisk oversættelse, datamatisk leksikologi og terminologi (ordbogsbaser og termbaser) og korpuslingvistik (systemer til undersøgelse af lingvistiske forhold baseret på store tekstmængder). Den store satsning på oversættelse i 1980 erne, som det EU-finansierede projekt EUROTRA var udtryk for, ebbede ud sidst i 80 erne og først i 90 erne. Til gengæld begyndte der at vokse nye miljøer op på institutionerne, som dels arbejder videre inden for de nævnte områder, dels har taget nye områder op, f. eks. natursprogsgrænseflader til forskellige informationsbaser, fortolkningssystemer, vidensbaserede systemer mv. Det datalingvistiske miljø synes imidlertid set udefra stadig at være præget af en relativt stor grad af anvendelsesorientering i forskningen, et fænomen som måske kan sættes i forbindelse med det store EUROTRA projekt, og som konkret har givet sig udtryk i dannelsen af Center for Sprogteknologi med femten ansatte forskere, samt i mindre tilsvarende forskningsmiljøer landet over baseret på eksternt finansierede projekter. Et væsentligt aspekt af den seneste udvikling udspringer af de fremskridt, der er sket inden for alle de tre områder som datalingvistikken er sammensat af. På den datalogiske side har både hardware- og software-siden udviklet sig, således at det er om ikke nemt så dog lettere at håndtere de ofte meget store og komplekse datamængder der er tale om i forbindelse med sprog. På den logiske side er der specielt sket en meget kraftig udvikling i forståelsen af repræsentationsproblemet (f.eks. feature logik, nedarvningssystemer, unifikation m.m.). Endelig er der på den lingvistiske side sket store fremskridt i forståelsen af sprogs betydningsside og håndteringen heraf. Herudover bør det specielt om det datalingvistiske forskningsområde nævnes, at det har formået at opbygge, og i dag er begunstiget af, en række landsdækkende netværk og forskningsfora, nemlig Datalingvistisk Forening der afholder årsmøder, som dokumenteres i proceedings, Datalingvistisk Forening der afholder temamøder, seminarer og workshops, som ligeledes dokumenteres skriftligt, samt skriftserier som Lambda fra Institut for Datalingvistik, HHK, og Skriften på Skærmen fra Institut for Leksikografi og Datalingvistik, HHA. Sammenfattende er datalingvistik i dagens Danmark meget bredspektret, idet det i hovedtrækkene følger den internationale udvikling. Et detaljeret overblik over hvad der rent faktisk foregår kan der således ikke blive tale om at give i nærværende sammenhæng. I store træk kan det dog nævnes, at der i enkelte eller flere miljøer spredt ud over alle institutionerne, med KU, HHK og CST som de største, arbejdes med datalingvistiske projekter af forskellig art som: simulerer talt sprog anvender databaser til ordbogs- og termbaser udvikler interaktive og automatiske oversættelsessystemer udvikler og anvender programmel til tekstundersøgelser arbejder med intelligent informationssøgning og tekstresumering eksperimenterer med grænseflader til informationssystemer udvikler parsere/fortolkere (ofte i samspil med en af de øvrige pinde) arbejder med videnbaserede systemer Tegn- og medievidenskabeligt baseret IT-forskning Indledning Udviklingen af en tegn- og medievidenskabeligt baseret IT-forskning i sidste del af 1970 erne foregik i starten i tæt samarbejde med systemarbejdsmiljøet på Datalogisk Institut, Aarhus Universitet og førte senere frem imod dannelsen af humanistisk-datalogiske institutioner på både Aarhus Universitet og Aalborg Universitet (det daværende Aalborg Universitetscenter), institutioner som i dag fremstår som stærke uddannelses- og forskningsmiljøer, der hovedsageligt er orienteret omkring opfattelsen af computeren som medie for menneskelig kommunikation. Jeg vil forsøge at sammenfatte de vigtigste faser i dette udviklingsforløb. Brugeren i centrum De politiske orienterede diskussioner, som prægede 1970 erne betød, at der blev formuleret et politisk ønske om demokrati på arbejdspladsen. På IT-området betød det at brugerne skulle inddrages i de forandringer, som teknologien kunne medføre i arbejdslivet. Men en anden og mere substantiel begrundelse for at brugerne skulle inddrages i teknologiudviklingen og forandringerne på arbejdspladsen var, at det er dem, der har kendskabet til,

16 hvordan arbejdsopgaverne udføres og dermed sidder inde med den viden som er grundlaget for design af et nyt informations- eller kommunikationssystem. Der blev med basis eller udgangspunkt i systemarbejdsmiljøet på Datalogisk Institut i Aarhus gennemført en række projekter, hvis formål var at eksperimentere med forskellige former for brugerindflydelse, kombineret med et læringsperspektiv. Hvor de første projekter, som DUE-projektet ( ) med bl.a. Morten Kyng, Finn Kensing og Lars Mathiassen, havde som mål at vurdere konsekvenserne af teknologiske forandringer og opruste brugerne til diskussioner om disse, så havde efterfølgende projekter, som UTOPIA-projektet ( ) med bl.a. Morten Kyng, Pelle Ehn og Susanne Bødker og TIK-TAK-projektet ( ) med bl.a. Arne Kjær og Randi Markussen, i højere grad fokus på, hvordan brugerne i praksis kunne indgå i teknologiske forandringsprocesser. Dette var også afsættet til mere teoretiske overvejelser på Datalogisk Institut, dels om design af brugergrænseflader (jvf. Susanne Bødkers Through the Interface a Human Activity Approach to User Interface Design fra 1991), dels mere generelt om designprocessen. Disse overvejelser indebar bl. a. et opgør med det traditionelt naturvidenskabelige paradigme som udgangspunkt for designprocesser; i stedet blev der inddraget humanistisk baserede teoridannelser som f. eks. Heidegger og Wittgensteins sprogspilsteori (jvf. Pelle Ehns Work-Oriented Design of Computer Artifacts fra 1989). Institutionsdannelser på humaniora I forhold til de humanistiske miljøer, som på det tidspunkt voksede frem, var en af de store udfordringer datalogernes produktionsorienterede perspektiv: Det gjaldt ikke kun om at fortolke de sammenhænge, som teknologien skulle indgå i, men også om at bruge denne indsigt i udviklingen af informationsteknologien. På den anden side blev det også gradvist tydeligt, at de to miljøer havde forskellige forpligtelser i forhold til de paradigmer, som den brugerorienterede systemudvikling havde behov for. Det viste sig ikke overraskende, at de datalogiske miljøer i hovedsagen optrådte som pragmatiske brugere af humanistiske metoder, mens humanioramiljøerne også var forpligtet på at producere og udvikle den bagvedliggende teori. Fra et relativt tæt samarbejde mellem dataloger og humanister skete der derfor gradvist en større indbyrdes uddifferentiering mellem disse miljøer. Som det fremgår af kapitel 5 nedenfor er dette forløb symptomatisk for forskellen mellem datalogisk og humanistisk IT-forskning. Allerede tidligt i innovationsårene finder man de første institutionsdannelser. Både på Aarhus Universitet og det daværende Aalborg Universitetscenter i dag Aalborg Universitet blev der med stor succes oprettet humanistisk-datalogiske uddannelser, og også på Københavns Universitet blev der nogle år senere etableret et institut for humanistisk datalogi. Den første humanistisk baserede IT-uddannelse blev oprettet i Aarhus i 1982 under navnet humanistisk-datalogisk kombinationsuddannelse, dvs. med et navn der afspejlede, at man endnu ikke fuldt ud havde etableret sit eget videnskabelige grundlag, men snarere så uddannelsen som et samarbejde, i hvilket datalogiske og humanistiske kompetencer blev kombineret. I 1986 blev der imidlertid oprettet et særskilt institut, Institut for Informations- og Medievidenskab med klare signaler om, at man nu følte, at der fandtes et udbygget, videnskabeligt paradigme med basis i humaniora for arbejdet med informationsteknologi. I Aalborg blev en tilsvarende uddannelse startet i Uden for de decideret humanistiske forskningsinstitutioner oprettedes der i 1986 med udgangspunkt i Jens Rasmussens pionerarbejde Information Processing and Human-Machine Interaction: An Approach to Cognitive Engineering (1986), på Risø en Informatikafdeling, der på en tværfaglig basis skulle inddrage forskningsteorier og metoder fra en række humanistiske discipliner med henblik på videreudvikling af et videnskabeligt paradigme for cognitive systems engineering. Afdelingen ansatte humanistiske forskere i psykologi, informationspsykologi, filosofi, litteraturvidenskab, informationsvidenskab og sociologi, som i samarbejde med ingeniører og senere med (humanistiske) dataloger skulle generalisere modeller af kognitive informationsprocesser i menneske-maskinsamspillet i en lang række forskellige arbejdsområder fra fremstillingsindustri til domæner som biblioteksarbejde, hospitalsarbejde og kontorarbejde. Hvad for en maskine er computeren? Ét af de fundamentale spørgsmål, som meldte sig i den fremspirende selvstændiggørelse af en hermeneutisk baseret humanistisk IT-forskning var, hvad egentlig en computer eller et telekommunikativt net er for en maskine? Hans Siggaard Jensen (som havde været med til at etablere den humanistiske datalogiuddannelse i Aalborg) og Ole Skovsmose skrev i 1986, at der med fremkomsten og udbredelsen af informationsteknologien var sket et kvalitativt spring i teknologiens historie, et spring fra energiteknologier til informationsteknologier (Jensen og Skovsmose 1986 s. 29 og andre steder), og at det var afgørende ikke at sammenblande de to teknologi-typer. Tilsvarende skrev Lars Qvortrup i 1988, at informationsteknologierne er karakteristiske derved, at de ikke bruges til at...bearbejde naturlige objekter, men menneskeskabte symboler, eller som det hedder andetsteds,...til at manipulere kognitive, interaktive og organisatoriske processer med. (Qvortrup 1988 s. 207 og s. 15).

17 Den konklusion, man kunne drage heraf var, at humaniora kunne og burde spille en ny og anden rolle i forhold til samfundets teknologi. Ifølge traditionen var det samfundsvidenskabernes rolle at evaluere effekterne af den teknologi, som udvikledes i kraft af indsigter fra de hårde videnskaber, mens det var humanioras opgave at analysere dens betydning. Men med fremkomsten og udbredelsen af de nye informationsteknologier fik humaniora muligheden for at spille en langt mere central rolle i forhold til disse teknologier, fordi de ikke alene udvikles i kraft af indsigter i naturens sprog (som energimaskinerne gør) eller (som logiske maskiner) alene i kraft af indsigter i matematikkens sprog, men i lige så høj grad ja måske i endnu højere grad i kraft af indsigter i menneskelig kognition, interaktion og betydningsdannelse (ibid s. 209). Argumentet var altså, at man hvad angår informationsteknologierne med fordel ville kunne udvide teknologiforskningens grundlagsarbejde fra energiteoretiske og matematisk-logiske overvejelser til også at omfatte kognitive, interaktionelle og betydningsproduktionelle fænomener. Men ikke alene var genstanden for det videnskabelige arbejde ny, revisionen og udvidelsen måtte også omfatte forskningens teoretiske og metodiske grundlag, fordi menneskelig kognitiv, betydningsproducerende og interaktionel adfærd ikke kan udforskes på samme måde som man udforsker energibaserede eller matematisk-logiske fænomener. Ikke alene skal man altså som udgangspunkt for den informationsteknologiske forskning studere menneskelige og sociale fænomener, men man skal også studere dem efter andre metoder end dem, som naturvidenskaberne og de matematiske videnskaber har udviklet. Disputatser og systematiseringer Hvor den første fase af den hermeneutisk orienterede humanistiske IT-forskning prægedes af at der blev stillet basale i betydningen: overraskende og vigtige spørgsmål og udkastet dristige hypoteser, skulle disse spørgsmål og hypoteser imidlertid i den efterfølgende fase underkastes en grundigere og mere systematisk prøvelse, og det skete blandt andet i form af en række disputatser og større monografier, hvoraf jeg kun kan nævne nogle få. Det første af disse værker var Peter Bøgh Andersens disputats fra 1990, A Theory of Computer Semiotics. Udgangspunktet var, som allerede indset, at computeren hverken er et muskelforstærkende redskab eller, som dele af den kunstige intelligensforskning troede, er en model af den menneskelige bevidsthed. Det betyder, at computeren ikke er en maskine, man gør noget med, og at den heller ikke er en intelligens, som man kommunikerer med. Begge disse opfattelser udspringer af vildledende metaforer for, hvad en computer er. Men hvad er computeren så, og hvem er det, man kommunikerer med, når man tror at man kommunikerer med maskinen? Peter Bøgh Andersens svar var, at computeren er et medium igennem hvilket brugeren bevidst eller ubevidst kommunikerer med programmøren og med en anden bruger. Men hvordan kommunikerer mennesker? De kommunikerer ved at producere og fortolke tegn, og derfor er det tegnteorien semiotikken et oplagt udgangspunkt til at forstå og analysere computeren med. Disputatsens projekt er derfor at grundlægge en computersemiotik, dvs. læren om de særlige computerbaserede tegn og deres funktion i samfundsmæssige sammenhænge. Ét vigtigt særkende for computerbaserede tegn er, at de er rene udtryk. Derfor ser man, som Peter Bøgh Andersen fremhæver i sin disputats, at computersproget, som en slags kompensation for kun at bestå af udtrykstegn, parasiterer på dagligsproget. Men man ser også, at der af samme grund kan laves relativt enkle skemaer taxanomier over mulige skærmbaserede tegntyper. Som sagt er computeren ikke i sin grundform en energimaskine. Men hvilken slags maskine er den så? Også dette spørgsmål blev taget op i en disputats, nemlig i Niels Ole Finnemanns Tanke, sprog og maskine. En teoretisk analyse af computerens symbolske egenskaber fra Denne disputats er en teoretisk undersøgelse af, hvilken slags maskine computeren er, og den resulterede bl. a. i vigtige modifikationer af de tidligere opfattelser. F.eks. er en af de vigtige pointer i disputatsen, at det er fejlagtigt at sige, at computeren (alene) er en inkarnation af bestemte kognitive og sociale procedurer. Computeren er nemlig ikke en specifik maskine, men en universel maskine, eller med Finnemanns begreb en multisemantisk maskine. Dette indebærer at den kan behandle symboler fra forskellige f. eks. billedbaserede, lydbaserede, tekstlige og matematiske semantiske områder ( regimer siger Finnemann med et præcisere begreb), at den kan styres ved hjælp af procedurer fra forskellige semantiske regimer, og at processerne i maskinen altid foregår som et samspil mellem mindst to semantiske regimer. Dette betyder dels, på det praktiske plan, at der hermed er redegjort for, hvorfor computeren også som medie er en universel maskine, der kan repræsentere alle tænkelige vidensformer. På det teoretiske plan betyder det, at Shannon s informationsteori blev genfortolket og rehabiliteret: At Shannon s teori om informationens mindstebestanddel en bit er asemantisk er ofte blevet gjort til genstand for kritik, men som Finnemann påviser er det netop dette, der forklarer, hvorfor computeren er multisemantisk, dvs. at den i sit udgangspunkt er semantisk åben. Dette betyder ikke, at tidligere, humanistisk og sociologisk inspirerede betydningsanalyser er fejlagtige, men det indebærer, at man i sin analyse må præcisere, hvilket niveau man befinder sig på. Computeren er nemlig medie for forskellige specifikke semantiske regimers repræsentation og kommunikation, og sådanne semantiske regimer er historisk og social-funktionelt bestemte, og berettiger derfor netop de humanistiske og sociologiske

18 betydningsanalyser, f.eks. i form af symbolske repræsentationer af det som den tyske sociolog Niklas Luhmann kalder samfundsmæssigt differentierede socialsemantikker. På den anden side er computeren som sådan kun platform for eller bærer af disse specifikke semantiske systemer, hvorfor det ikke er computeren som sådan, der er genstand for kritisk analyse. Det er derimod den måde, hvorpå et specifikt semantisk system repræsenterer sig selv så at sige spejler sig selv eller iagttager sig selv i computerens medium der er analysens genstand. Denne forståelse er blevet brugt i en lang række organisatoriske analyser, som er blevet beriget af den forståelse, at computeren og de elektroniske netværk ikke blot er rent funktionelle redskaber til lagring, manipulation og kommunikation af tegn i virksomheder og organisationer, men også i deres konkrete realiseringsformer betyder noget, dvs. bærer på en symbolik. Herigennem indskriver disse teknologier sig i en større fortælling, de bliver altså f. eks. symboler i et firmas udviklingshistorie og fortolkes ind i denne som enten bekræftende eller kontroversielle bidrag hertil. Men disse teknologier indskriver sig også i teknologihistoriske traditioner og er i den forstand bærere af en historik: Måden man bruger en telefon eller et multimedie- eller videokonferencesystem på er blandt andet betinget af, hvilke associative forbindelser til tidligere medier de nye medier fremkalder. Også begrebet kommunikation blev tematiseret, for heller ikke kommunikation er, hvad det umiddelbart giver sig ud for. Ifølge den traditionelle kommunikationsmodel, som i øvrigt har sine rødder i samfundsvidenskabelig forskning, kan kommunikation sammenlignes med transport, hvor informationer via en kanal føres fra et punkt til et andet, eller hvor bits strømmer gennem telefonnettet fra afsender til modtager. Men måske skal kommunikation snarere forstås som gensidigt lukkede systemers indbyrdes forstyrrelse eller perturbation, som f. eks. Lars Qvortrup med inspiration fra nyere sociale teorier foreslår (jvf. Lars Qvortrup 1996). I hvert fald synes en sådan metaforik både at kunne begrunde en læringsmodel, ifølge hvilken læring primært er en intern kognitiv proces, der kan stimuleres (dvs. perturberes) udefra, ligesom det synes at være et frugtbart udgangspunkt for analysen af organisationers interne og indbyrdes kommunikation: I informationssamfundet er idealet ikke den størst mulige tilgang af informationer. Tværtimod er den største fare tilsyneladende informationsdøden, som er en trussel mod organisationers opretholdelse af kommunikativ stabilitet. En særligt signifikant præsentation af hele den tegn- og medievidenskabeligt orienterede del af den danske, humanistiske IT-forskning blev givet i den prestigefyldte udgivelse fra 1993 på Cambridge University Press The Computer as Medium (red. af Peter Bøgh Andersen, Jens F. Jensen og Berit Holmqvist). Med udgangspunkt i den hermeneutiske IT-forsknings grundpåstand, at computeren skal betragtes som et medie for kommunikationen mellem bruger, afsender og programmør demonstrerede bogen, at den humanistiske IT-forskning omfatter så tilsyneladende forskellige og vidtfavnende områder som teknisk programmering, logik, æstetik, historie, kulturanalyse og organisationsanalyse. Senest er den første deciderede grundbog i humanistisk datalogi blevet publiceret, nemlig Inger Lytjes Den retoriske maskine (1995). Her lægges vægten både på computeren som algoritmisk processor, som informationsstruktur og som kommunikationsmedium, ligesom der inddrages synsvinkler og resultater fra såvel kognitionsvidenskab og kunstig intelligens forskning som fra lingvistik Kultur- og organisationsvidenskabeligt baseret IT-forskning Organisationer og IT Ifølge den amerikanske sociolog Daniel Bell5 er det der karakteriserer de nye informationsteknologier ikke at de potenserer bearbejdningen af naturen eller af den allerede forarbejdede natur, men at de potenserer menneskelige og sociale interaktionsprocesser med henblik på at reducere en stadigt voksende organisatorisk og samfundsmæssig kompleksitet. Deres genstand er ikke the game against nature, men the game between people, som Bell siger. Med udgangspunkt heri var det naturligt inden for den kultur- og organisationsvidenskabeligt baserede IT-forskning at rette større opmærksomhed mod menneskelige interaktionsformer, f.eks. i organisationer, for derigennem at forstå, hvilken rationalitet de nye informationsteknologier inkarnerede, og for derigennem at forstå hvilke processer der, hvis man udnyttede de nye teknologier hensigtsmæssigt, kunne nyde godt af de nye teknologier. Meget tidligt og før humaniora overhovedet fik øjnene op for IT-forskningen blev der på Handelshøjskolen i København under ledelse af Niels Bjørn-Andersen sat et omfattende arbejde i gang med at analysere forholdet mellem organisationsformer og de nye informationsteknologier, fordi deres interne og eksterne informationsstrømme og dermed deres hierarkier, ledelsesformer, arbejdsdeling osv. blev påvirket af den voksende mulighed for at koble computere sammen i organisatoriske netværk. Fra en tidlig og ret traditionel bog om databehandling i en organisatorisk kontekst (jvf. Niels Bjørn-Andersen og Finn Borum, 1972) kom der snart publikationer om forholdet mellem informationssystemer og beslutningstagning (Niels Bjørn-Andersen 1974 og 1975) og om konsekvenserne af informationsteknologien for organisationers strukturelle forandringer (Niels Bjørn-Andersen et al., (red.) 1979). Dette forskningsarbejde er

19 videreudviklet frem til i dag (jvf. Niels Bjørn-Andersen et al. (red.) 1982 og Niels Bjørn-Andersen et al. 1992). Teknologi og hverdagsliv En yderligere inspirationskilde til denne udvikling kom fra det arbejde, som foregik under det samfundsvidenskabelige forskningsråds initiativområde Teknik og samfund, som blev sat i gang i Det delemne, som især tiltrak kulturanalytisk orienterede humanister, var teknologi og hverdagsliv, hvor bl. a. Tarja Cronberg spillede en fremtrædende rolle, jvf. hendes trebinds serie om teknologi og hverdagsliv fra 1986, 1987 og Det er imidlertid også tydeligt, at Tarja Cronbergs undersøgelser snarere orienterer sig mod forholdet mellem teknologi og hverdagsliv som et kausalitetsforhold end som et hermeneutisk forhold, hvorfor de i højere grad repræsenterer en traditionelt sociologisk end en specifikt humanistisk tilgang.6 Proaktiv teknologivurdering I tråd med dette arbejde blev der gjort bestræbelser på at udvikle mere brugerorienterede metoder til teknologivurdering. Allerede i 1983 blev der taget hul på diskussionen af den traditionelle sidelinjeforskning over for den mere involverende proaktive teknologivurdering (jvf Herman Knudsen (red.) 1983), og dette arbejde blev ført videre med udviklingen af nye metoder i teknologivurdering (Jvf. Tarja Cronberg (red.) 1986; Tarja Cronberg og Dorte Friis (red.), 1990 og Tarja Cronberg et al. 1991). Selv om aktiviteterne var centreret omkring samfundsvidenskaberne, deltog der også en række humanister, og impulserne tilbage i de humanistiske miljøer var vigtige. Historisk/sociologisk IT-konsekvens-forskning Især på RUC blev der i første halvdel af 1980 erne gennemført en række studier af informationsteknologiernes sociale konsekvenser, især i forhold til kvinders kontorarbejde. Gitte Vedel gennemførte undersøgelser af den spirende udvikling af telearbejde eller distancearbejde (jvf. Gitte Vedel 1984 og 1986), ligesom Karen Sjørup undersøgte konsekvenserne af indførelsen af computere for kontor- og administrationsarbejde (jvf. Sjørup og Thomasen 1984 og 1985). Dette arbejde er i nogen udstrækning videreført af Karen Sjørup, ligesom det i 1980 erne var af betydning for udviklingen af mere brugerorienterede systemudviklingsstrategier (jvf ovenfor). Den sociale konstruktion af IT Foranlediget af den opfattelse at computere og telekommunikative netværk i en vis forstand repræsenterer eller inkarnerer socialt producerede semantiske og kommunikative systemer, blev der også gennemført en række analyser af det der blandt andet blev kaldt telematikkens betydning (jvf. Qvortrup 1984). Informationsteknologien er ikke et neutralt redskab, men vil altid, sådan som den implementeres, repræsentere en bestemt social struktur, intentionalitet, osv. De computerbaserede undervisningsprogrammer, som udvikles, repræsenterer bestemte pædagogiske modeller, eksemplificerede Peter Bøgh Andersen allerede i Specifikke computerunderstøttede kooperative værktøjer understøtter bestemte former for kooperation og lægger hindringer i vejen for andre. Samfundsomfattende netværk repræsenterer bevidst eller udbevidst bestemte opfattelser af, hvordan samspillet mellem borgerne indbyrdes og mellem borgere og stat skal udspilles. Hospitalssystemer inkarnerer bestemte kommunikative rutiner mellem læger, sygeplejersker, administrativt personale og patienter. Det blev hurtigt åbenbart, at humaniora og samfundsvidenskab kunne yde interessante og relevante bidrag til denne forståelse, med udviklingen af bedre informationsteknologiske redskaber og systemer som resultat, og at et vigtigt metodisk udgangspunkt var humanioras hermeneutiske tilgang appliceret på informationssystemer og organisatoriske strukturer. Organisatoriske grænseflader Et af de områder, på hvilke dette arbejde vedrørende samspillet mellem netværksforbundne computersystemer og organisationer resulterede i en decideret konstruktionsorienteret systemudvikling, var i udvikling og design af såkaldt Computer-Supported Cooperative Work systemer, CSCW-systemer, ligesom også udviklingen af metoder til at designe adaptive arbejds- og organisationssystemer afspejlede denne tendens. Det er ikke tilstrækkeligt at designe individuelle menneske-maskine grænseflader, og så snart den analytiske enhed er organisationer eller andre komplekse sociale systemer opdager man, at designet af netværksforbundne computersystemer ikke blot sker som en sum af de individuelle brugergrænseflader. Arbejdet med disse designproblemer finder sted på Handelshøjskolen i København (jvf. det førnævnte arbejde omkring Niels Bjørn-Andersen på Institut for Informatik og økonomistyring), samt på Program Vekselvirkning Menneske/Maskine på Afdelingen for Systemanalyse på Forskningscenter Risø. En grundintention i Risøs CSCW-arbejde har været at diskutere, hvorledes samordning blandt aktører kan edb-understøttes. Når flere aktører arbejder sammen i forhold til et fælles arbejdsfelt er samordning nødvendig. Samarbejdende grupper er ofte spredt i tid og rum og hen over organisatoriske grænser. Der har specielt været arbejdet med, hvorledes dele

20 af kompleksiteten af samordningen kan flyttes fra aktørerne til at blive indlejret i edb-systemerne. Et af de primære resultater af Risøs arbejde indenfor CSCW er opstillingen af en begrebsramme omkring såkaldte Coordination Mechanisms. Denne begrebsramme systematiserer de mekanismer, som gensidigt afhængige aktører benytter til at samordne deres distribuerede aktiviteter. En koordinationsmekanisme er således et artefakt (formular, organisatorisk procedure, edb-system, etc.) som medierer relevant koordinationsinformation imellem de involverede aktører og som har en indlejret protokol, der stipulerer hvorledes (dele af) arbejdet skal forløbe. Eksempler på dette arbejde finder man i Kjeld Schmidt and Liam Bannon (1992), Kjeld Schmidt (1994) og Carstensen (1996). En systematisk fremstilling heraf finder man i bogen Cognitive Systems Engineering (Wiley 1994) af Jens Rasmussen, Annelise Mark Pejtersen og L. P. Goodstein. Bogen omhandler brug af informationsteknologi til formidling af kontakten mellem personer i professionelt arbejde og deres arbejdsindhold i en række forskellige arbejdsdomæner. Idet bogen spænder over arbejdsdomæner fra industrielle proces-anlæg til bibliotekssystemer7 er det muligt at fremlægge metodisk generaliserede anvisninger på kognitiv modellering og kognitiv systemdesign. Bag disse anvisninger ligger iflg. bogens indledende kapitel et dybere videnskabsteoretisk problem, nemlig samspillet mellem en hermeneutisk, intentionel synsvinkel rettet mod afdækning af menneskelige værdier og handlinger, og en naturvidenskabelig, kausal synsvinkel, der tilstræber at forklare fysiske fænomener. Resultatet af denne forskning og bogens hovedanliggende er et framework omfattende en række humanistiske, samfundsvidenskabelige og kontrolteoretiske fagdiscipliner. Framework et bruges til kognitiv arbejdsanalyse, til systematisk udredning af sammenhængen mellem det konceptuelle, kreative design forløb og en analytisk verifikation af konsistensen mellem designgrundlaget og de valgte løsninger, samt til en empirisk validering af løsningerne i brugerens arbejdskontekst. Informationssamfundet: Bredden af den humanistiske IT-forskning Inden for den humanistiske IT-forskning blev der, f.eks. på RUC, sat arbejder i gang med at analysere det fremvoksende informationssamfund, og måske især samfundets begreb om sig selv som informationssamfund, jvf. Lund, Cheesman og Danielsens bog Fagre elektroniske verden fra Disse arbejder udviklede sig senere til analyser af organisationers og sektorers anvendelse af informationsteknologi, og af de gensidige og dynamiske udviklingsprocesser, som organisationer, der implementerer ny teknologi, ofte er karakteriseret af. Dels blev det efterhånden fastslået, at implementering af informationsteknologiske systemer i organisationer må ske i form af et mangesidigt teknologisk, organisatorisk og kvalifikationsmæssigt udviklingsarbejde, og dels blev princippet om antropocentrisk dvs. menneske-centreret teknologiudvikling knæsat af blandt andet Oluf Danielsen, f.eks. i et projekt støttet af EU Kommissionens FAST program. Også blandt samfundsøkonomer og dermed i yderkanten af det forskningsområde, som kortlægges i nærværende rapport blev der sat forskning i gang, for eksempel inspireret af amerikanske og OECD-baserede analyser og karakteristikker af informationssamfundet. Her arbejdede man med informations- og teleøkonomi, med den fremvoksende informationsøkonomis konsekvenser for den samlede samfundsøkonomi og for beskæftigelsen, ligesom man diskuterede politiske muligheder for styring af denne udvikling (jvf. f.eks. Sundbo, Baiardelli og Rocha 1983). I dag er Center for Tele-Information et godt eksempel på, hvad dette igangsættende arbejde i 1980 erne har resulteret i. Sammenfattende tydeliggør den kortfattede skitse af den organisations- og kulturteoretisk prægede IT-forskning problemet om, hvor bredt IT-forskning som felt skal defineres. I den snævreste forstand kan IT-forskning siges at være forskning, der har informationsteknologi (hardware og software) som sit emne eller udviklingsmål. Målet er i så fald at forstå informationsteknologiske fænomener og/eller at udvikle informationsteknologiske produkter eller anvendelsessammenhænge. I et andet perspektiv handler humanistisk IT-forskning om samspillet mellem IT og brugere, både på det individuelle interaktionsniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau. Dette perspektiv har jeg i nogen grad taget op i nærværende fremstilling, både fordi det i sig selv er vigtigt at forstå IT s psykologiske, organisatoriske og samfundsmæssige konsekvenser, men også fordi forståelsen af disse aspekter virker tilbage i en kvalificering af udformningen af både individuelle og organisatoriske grænseflader (jvf. såvel arbejdet med CSCW som arbejdet med at udvikle integrerede sociotekniske domæner, jvf. virtuelle kontorer, netværksorganisationer osv., hvor det kan være vanskeligt at sætte en præcis grænse mellem teknologi og organisation, dvs. mellem det informationsteknologiske system og det sociale system). Hvad angår samspillet mellem IT og brugere kan perspektivet altså så at sige vende to veje: Man kan primært interessere sig for informationsteknologien, eller man kan primært interessere sig for brugeren eller brugerne; i sidste tilfælde indgår IT som en dog ofte meget vigtig årsag til f.eks. kognitive, kommunikative, organisatoriske, kulturelle eller samfundsmæssige forandringer. Også resultater fra den sidstnævnte type forskning kan imidlertid ofte nyttiggøres kritisk og/eller proaktivt i forhold til informationsteknologierne. Endelig hævdes det undertiden, i et tredje perspektiv, at også den forskning, der bruger IT som redskab, er IT-forskning. Dette perspektiv har jeg imidlertid i nærværende fremstilling ikke

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet 1 1 6.6.1991/NOB KOGNITIONSFORSKNING Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet Hvad sker der, hvis man handler efter følgende model: Man tager dele af en fem-seks eller flere vidt forskellige, etablerede

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Viden og videnskab - hvor står vi dag? Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition Computere og informationsteknologi indgår på flere og flere måder i vores hverdag. Derfor har virksomheder et stigende

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Jeg vil forsøge kort at svare på spørgsmålet, om kognitionsforskning

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere