OPP-nyt. Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis. 1. kvartal 2009, nummer 2

Transkript

1 OPP-nyt Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis 1. kvartal 2009, nummer 2 OPP i finanskrisens tegn Af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, redaktør, ohp.cbp@cbs.dk. Dette er andet nummer af OPP-nyt. Der er sket meget siden første udgave blev sendt på gaden i begyndelsen af december Finanskrisen har for alvor sat ind, og regeringen har genoplivet klassisk Keynesiansk aktivitetsregulering af landets økonomi. Først kom trafikforliget og derefter investeringsplanen for sygehusene og nu en hastebehandlet skattereform. Med initiativerne på trafik- og sygehusområdet står den danske, offentlige sektor over for omfattende bygge- og anlægsaktiviteter i de kommende år. Med disse omfattende investeringsprojekter i kikkerten er der være gode grunde til at overveje forskellige organiseringsmodeller med henblik på at opnå økonomisk solide projekter med en stærk totaløkonomi både på kort og lang sigt. Hvilken rolle OPP eventuelt får at spille i forbindelse med disse omfattende investeringsprojekter er endnu uvist. Men diskussionen må hilses velkommen, og de tre artikler i denne udgave af OPP-nyt tager hver især centrale OPP-emner under behandling. I første artikel skriver Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-enhed om fire forskellige former for offentlig-privat samarbejde. Artiklen går i dybden med hver af modellerne og giver et bud på, hvornår modellerne hver især kan være fordelagtige at anvende. De næste to artikler handler begge om OPP i finanskrisens tegn. I den første artikel skriver Stine Birk om risikodeling og prisen på offentlig og privat kapital i forbindelse med OPP-projekter. Hun konkluderer, at OPP fortsat lever trods finanskrisen. I den anden artikel om OPP i finanskrisens tegn skriver Regine Ladenburg om udfordringer og mulige løsninger i forbindelse med finansiering af OPP på de kriseramte finansielle markeder. Hun konkluderer, at finansiering af OPP ganske vist er sværere i den nuværende situation, men at behovet for at gennemføre totaløkonomisk fordelagtige projekter på den anden side er uændret. Forfatterne til de tre artikler repræsenterer henholdsvis staten, banken, og rådgiveren - alle sammen centrale aktører på OPP-området - hvilket illustrerer, hvor forskellige typer aktører, der samles i en fælles debat omkring OPP. Velkommen til andet nummer af OPP-nyt og god læselyst! OPS - innovative modeller i byggeriet Af Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-enhed, aja@ebst.dk. Når staten, kommuner eller regioner står overfor opgaver, der skal løses, kan det være hensigtsmæssigt at kigge nærmere på anvendelsen af OPS-former. Men først og fremmest drejer det sig om at bestemme opgavens karakter og derefter finde den rigtige model for samarbejde med det private. Et fællestræk ved samarbejdsformerne er den totaløkonomiske tankegang, der muliggør en større kreativitet og innovation i projekternes udformning, anlæg og drift. Det, der kendetegner de nyere OPSmodeller, er bl.a. den tidlige afklaring og afstemning af forventninger og behov mellem parterne. Denne proces er dog langt mere ressourcekrævende end den traditionelle byggeproces. Det er helt nødvendigt, at alle parter er indstillede på et længerevarende samarbejde og at stille kompetencer til rådighed på begge sider 1

2 af bordet. Det er afgørende for den gode proces, at alle involverede forstår, at der ikke kan stilles krav og pålægges risiko uden også at overdrage beslutningskompetencen. Erfaringer fra bl.a. England viser dog, at denne lange udviklingsproces giver en bedre og mindre konfliktfyldt byggeproces. Ikke mindst fordi både projektudvikling, byggeri og drift sammentænkes. Det giver i høj grad mulighed for at tænke totaløkonomisk, sikre en højere kvalitet af byggeriet som helhed, samt tænke systematisk risikodeling og innovation ind i hele projektet. En af de overordnede drivkræfter til at kaste sig ud i nye finansierings og samarbejdsformer på det offentlige bygge- og anlægsområde er bl.a. en stor besparelse ved færre fejl og mangler, som det er i dag koster det offentlige 12 mia. kr. årligt. Det er ofte nyt for de offentlige bygherrer at tænke hele processen som en sammenhængende handling og dermed tænke i totaløkonomi. Hvilket i mange tilfælde også kan betyde en mangel på innovation, når der tænkes og bygges nybyggeri. I de efterfølgende afsnit vil forskellige OPS-modeller blive beskrevet. Offentlig-privat partnerskab (OPP) Idéen i OPP er, at en kommune udbyder design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og serviceydelser i op til tredive år som én samlet opgave. Det giver de konsortier, der byder på opgaven, incitament til at tænke innovativt og totaløkonomisk med andre ord, vælge de materialer og løsninger der er bedst og billigst i et langt perspektiv. OPP er velegnet til større bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på omkring 100 millioner kr. eller derover. Det skyldes, at OPP er forbundet med høje transaktionsomkostninger. Bl.a. er udbudsprocessen længere og kontraktformen mere kompleks end det, der kendes fra klassiske byggekontrakter. Typiske OPP-projekter er derfor skoler, idrætshaller og veje. Selve udbudsmaterialet baserer sig på åbne funktionskrav. Et funktionskrav kan fx være hvordan akustikken i et rum skal være, men ikke hvordan og med hvilke materialer akustikken opnås. Ideen med de åbne funktionskrav er, at OPP-selskabet får frihed til at tænke innovativt og finde de løsninger, der bedst og billigst opfylder den offentlige bestillers behov. Forenklet kan man sige, at et konsortium består typisk af en entreprenør, en facility manager samt diverse underleverandører og rådgivere. Hvert konsortium indgår aftale med en bank eller anden finansiel kilde om finansiering af projektet. Bankens rolle er at være vagthund eller budgetbisse, og sikre at konsortiets forslag hænger økonomisk og tidsmæssigt sammen. Når det økonomisk mest fordelagtige bud er fundet, danner det vindende konsortium et OPP-selskab i form af et aktieselskab, som er den juridiske enhed, kommunen indgår kontrakt med. Efter kontrakten er underskrevet vil banken i høj grad have sammenfaldende interesser med kommunen, nemlig at sikre at OPPselskabet afleverer den aftalte ydelse til tiden og i den aftalte kvalitet. En af de klare fordele ved OPP-modellen er, at den baserer sig på systematisk risikodeling. Parterne fordeler risici mellem sig, så de forskellige risici håndteres af den part, der bedst kan påvirke/styre risikoen, og dermed håndtere den billigst. Typisk påtager den offentlige part sig risici forbundet med det politiske system, mens OPP-selskabet varetager de mere bygge- og anlægsrelaterede risici. Offentlig-privat selskab også kaldet L548 Kommuner og regioner har mulighed for at indgå i offentlig-private selskaber. Selskabet varetager hermed de offentlige opgaver, som kommunen eller regionen gerne vil konkurrenceudsætte. Inden for byggeri og bygningsvedligehold kan det fx være i forbindelse med etablering og drift af en kantine i kommunale institutioner. En selskabsdannelse giver mulighed for, at selskabet kan trække på den viden og erfaring, som kommunen har gjort sig ved selv at 2

3 varetage opgaven. Samtidig vil der være mulighed for løbende udvikling, optimering og professionalisering af opgaveløsningen i samspil mellem selskabets parter. Selskabet fungerer som et privat selskab med en bestyrelse, der vælges på en generalforsamling. Det særlige ved et offentlig-privat selskab er, at der skal være minimum 25 % privat indskud i selskabet. Samtidig må en kommune ikke have fuld bestemmelse i selskabet. I selskaber, hvor der kun deltager en enkelt kommune, skal den private part derfor sidde på mindst 50 % af aktiekapitalen. På sigt kan den private part evt. overtage hele selskabet, hvormed opgaven fuldt ud privatiseres. Dermed ophæves også grænserne for, hvor meget af omsætningen, der må stamme fra salg til private og andre kommuner og regioner. Samlet udbud Samlet udbud er en samarbejds- og entrepriseform, der integrerer anlæg og drift af et byggeri ud fra en totaløkonomisk tankegang. Det betyder, at man vælger materialer og bygningskonstruktioner ud fra et samlet hensyn til både bygningens opførelse og fremtidige drift og vedligehold. Det er således tanken at skabe netop det byggeri, der er mest rentabelt i et langt perspektiv, hvilket betyder, at man til tider skal vælge dyrere løsninger, for at få et billigere og mere effektivt vedligehold. I samlet udbud udbydes projektering, etablering/renovering samt drift og vedligehold af en eller flere bygninger i en samlet kontrakt (eller flere sammenhængende kontrakter med hhv. entreprenør og facility manager), der typisk løber mellem år. Denne model bliver ofte kaldt OPP-light. Samlet udbud er et alternativ til OPP, der specielt egner sig til mindre og mellemstore projekter med en anlægssum på mindst 10 mio. kr. Ligesom ved et OPP-projekt er et samlet udbud baseret på åbne og funktionsbaserede krav frem for eksakte tekniske løsninger. Samlet udbud adskiller sig dog fra OPP ved, at både finansieringen og ejerskab ligger hos den offentlige part. Samlet udbud giver endvidere god mulighed for at skabe dialog mellem alle de parter, der på den ene eller anden måde har med et byggeri at gøre. Det gælder kommunen, der skal finansiere, entreprenøren der skal opføre, facility manager der skal drive og vedligeholde samt de kommende brugere, og ansatte for hvem byggeriet skal danne den fysiske ramme om deres hverdag. Ved at samle repræsentanter for alle disse grupper tidligt i forløbet er det muligt at vælge de tekniske løsninger og materialevalg, der både understøtter en optimal drift og giver optimale rammer for bygningens funktion. En anden fordel ved at samle parterne tidligt i forløbet er, at de enkelte aktører får en bedre forståelse for hinandens behov og ønsker. Det kan give en lettere dialog og et bedre samarbejde mellem eksempelvis pædagogerne i en daginstitution og de håndværkere, der skal udføre den daglige drift og vedligeholdelse. Dialogen kan således medvirke til at skabe større bruger- og medarbejdertilfredshed. Servicepartnerskaber Servicepartnerskaber er en samarbejdsform, der kan anvendes i forbindelse med drifts- og serviceopgaver, f.eks. vedligeholdelse af bygninger. Samarbejdsformen bygger på, at de private og offentlige parter sammen udvikler fælles mål for løsningen af den konkrete opgave, som bakkes op af økonomiske incitamenter. En åben kravspecifikation skal fastlægge de overordnede krav til ydelser og resultater. Et servicepartnerskab er en rammeaftale på drift og vedligehold, hvor der indgår partneringelementer om kontinuerlig udveksling af forventninger og forbedringer. Det er ikke på forhånd defineret, hvilke og hvor mange opgaver den vindende virksomhed/konsortium skal udføre for kommunen/regionen. Det giver fleksibilitet og mulighed for udvikling og nytænkning i rammeaftalens løbetid, 3

4 men gør også at bestilleren ikke har samme kontrol over processen. I kontrakten beskrives og fordeles risici og gevinster ved opgaveløsningen på en måde, der skaber rum for løbende at justere samarbejdet og opgaveløsningen i forhold til ny viden og nye behov. Denne fleksibilitet giver mulighed for at skabe en række effektiviseringsgevinster i håndværksarbejdet ved en drifts- og vedligeholdsopgave. Det kan være ved at fremrykke arbejdet med at male vinduer, når det dyre stillads alligevel er oppe, fordi der skal skiftes tagrender. Firmaerne har også mulighed for at bruge deres mandskab hele året rundt og dermed bedre udnytte medarbejdernes kompetencer og undgå flaskehalsproblemer. Kommunen indgår typisk en kontrakt, der løber 3-4 år, med en eller flere leverandører. Økonomiske incitamenter skal være med til fremme arbejdsprocesser og løbende effektivisere arbejdet med at løse opgaverne. De økonomiske incitamenter i kontrakten omhandler for eksempel delingen af ubrugte midler, hvis en billigere løsning er fundet. Denne mekanisme skal være med til at motivere begge parter til at samarbejde om at identificere forbedringer i arbejdsgangene. Baggrund: Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-rejsehold er et tilbud til landets kommuner og regioner om en uformel og uforpligtende dialog om offentlig-privat samarbejde (OPS). Dialogen kan tage udgangspunkt i et konkret projekt eller handle mere bredt om muligheder og udfordringer ved OPS. Rejseholdet tilbyder endvidere medfinansiering til konkrete projekter. Rejseholdet kan kontaktes ved at sende en mail til OPS@ebst.dk eller ved at ringe

5 OPP i finanskrisen? Af Stine Birk, Head of PPP Finance, Bank DnB NORD, stine.birk@dnbnord.com Som financier og medejer af 3 ud af 4 OPPprojekter i Danmark, får jeg i banken ofte spørgsmålet fra både offentlige og private parter: Finansierer I OPP, nu hvor vi har finanskrise i Danmark? Svaret til det er: Ja, vi finansierer bæredygtige OPP projekter! Denne artikel vil kort redegøre for, hvorfor svaret er, som det er. Banker lever af at få pengene tilbage Det siges, at banker lever af at låne penge ud. Men banker lever primært af, at få pengene betalt tilbage. Det viser tidens finanskrise med al tydelighed, med de relativt store ned- og afskrivninger, som bankerne pt. foretager, fordi deres kunder ikke kan betale de lånte penge tilbage hvilket både nogle kunder og banker bukker under for. Risikovurdering Finansiering og OPP handler fra finansierens synspunkt om risikovurdering. En af de mest væsentlige risici, som findes i et projekt, er den aftalepart, som skal betale lånet tilbage til banken. Dette vil i første omgang være de aktionærer, der skyder egenkapital i OPP-selskabet. Banken vil derfor vurdere disse egenkapitalindskydere. I et OPP-projekt er betaleren i sidste ende en kommune eller en statsinstitution. Banken har en indtrædelsesret i OPPkontrakten og vil derved få et direkte aftaleforhold med kommunen eller staten, såfremt OPPselskabet misligholder leverancen til den offentlige part. Derfor interesserer banken sig for den offentlige parts betalingsevne. Staten og kommunerne i Danmark betragtes i et risikoperspektiv som solide betalere. Alene af den grund, vil OPP være en attraktiv projektform i tidens finansielle marked, da konkursrisikoen for stat og kommuner teoretisk set er nul. Bæredygtige projekter Når det er sagt, er statens eller kommunens evne til at betale ikke nok i sig selv. Det er selvfølgelig fortsat væsentligt, at selve OPP-projektet er bæredygtigt i hele projektets løbetid. Banken vurderer betalingsstrømmen i projektet og sandsynligheden for, at indkomst og omkostninger er realistiske. Eller sagt med andre ord, vurderes risikoen for, at indkomsten ikke realiseres eller omkostningerne bliver større end forventet. Denne vurdering foretages ud fra kvantificerede og sandsynlighedsvægtede udsving på den forventede indkomst og udgifterne. Risikodeling Igen handler det om risikovurdering og risikodeling. Hvis der er en risiko i et projekt, som OPP-leverandøren ikke kan håndtere, er der større sandsynlighed for, at OPP-leverandøren får højere udgifter eller lavere indkomst end forventet. Det kan siges, at finansieren af et OPP-projekt sammen med egenkapitalindskyderne i sidste ende har risikoen for de usikkerheder, der findes omkring indkomst og omkostninger i et projekt. For hvis disse ikke bliver som forventet, er det også banken, der i sidste ende har risiko for ikke at få sine penge tilbage. Derfor er det uanset om der er finanskrise eller ej væsentligt, at risikodelingen er afbalanceret i et OPP-projekt. Og risiciene skal fortsat placeres hos den part, der er nærmest til at håndtere den, således at prissætningen og styringen bliver optimal. Prisen på pengene I et velfungerende finansielt marked siger teorien, at prisen på pengene uanset om de tilvejebringes af det offentlige eller det private alt andet lige er den samme. Risiciene i et konkret projekt vil være de samme i et offentligt projekt og et OPP-projekt f.eks. uforudset meget forurenet jord, risiko på leverandørkonkurs mv. Risiciene og afkastkravet i det offentlige projekt bør derfor alt andet lige være det samme som i et OPP-projekt. 5

6 Måden at prissætte risiciene og afkastkravet på er dog de facto forskellig i det offentlige og det private. Prisen på pengene i den private sektor fastsættes ud fra en risikovurdering af faktorerne i det afgrænsede konkrete projekt, herunder konkursrisikoen. Og den private sektor tager betaling for at påtage sig og håndtere risici. Staten derimod arbejder med en mere generel risikohåndtering. Staten prissætter ikke håndteringen af de konkrete risici i det afgrænsede konkrete projekt. Når risikoen indtræder, går staten ikke konkurs, men i stedet overføres omkostningen til alle statens aktionærer skatteborgerne. Skatteborgerne får ikke betaling for at påtage sig risici. Forskellen mellem prisen på offentlig og privat finansiering er altså et resultat af, at omkostningen relateret til at håndtere de konkrete risici ved offentlig finansiering ikke er synlig, da omkostningen bliver båret af skatteborgerne. Prisen på pengene er derfor svær at sammenligne direkte, da måden at kvantificere risiciene på er meget forskellig i det offentlige og det private. De facto vil det offentlige kunne låne billigere i det konkrete projekt, men set i statens samlede økonomi er pengene alt andet lige ikke billigere - i et velfungerende finansielt marked. Men i en finanskrise er det finansielle marked ikke velfungerende, og prisen på pengene vil derfor som udgangspunkt ikke være den samme. Vi ser i det nuværende marked, at den danske stat fortsat kan funde sig billigt i det kommercielle marked. Dette hænger naturligvis sammen med den risikovurdering, som markedet foretager af den danske stat. Den samme risikovurdering foretages netop i OPP-projekterne. Vurderingen af den egentlige betaler stat eller kommune i Danmark vil være den samme, uanset om der er finanskrise eller ej. Prisen på pengene afhænger derefter af, hvilken risikoprofil, projektet har. De konkrete risici i et projekt, vil som udgangspunkt blive vurderet ens, uanset om der er finanskrise eller ej. Lån mellem banker og konkurs De parametre, som ikke mindst i den nuværende finanskrise har vist sig at være gældende er, at prisen på at låne penge mellem banker stiger og risikoen for OPP-selskabets leverandørers konkurs øges. Disse parametre er styret af generelle samfundsmæssige forhold og vil efter al sandsynlighed rette sig over tid. Bankpakker og andet godt Udfordringen i dagens finanskrise er blot, at ingen ved, hvordan og hvornår markedet reagerer og det må konstateres, at det ofte ikke er forudsigeligt. Og ingen ved, om den seneste bankpakke vil få hjulene i gang i Danmark og pengene ud at arbejde. Fremtiden Et supplement til bankpakken kunne være, at der også bliver igangsat nogle flere offentlige projekter, hvilket det også tyder på, vil ske delvist ved det nye trafikforlig. Men også kommunerne står overfor en kæmpe udfordring omkring den eksisterende bygningsmasse, der er af ældre dato og dårligt vedligeholdt. Her er OPP en oplagt mulighed. Derfor bliver det spændende at se, om staten vælger at gøre brug af muligheden for at puste liv i aktiviteten i Danmark med flere OPP-projekter. Finansiering af bæredygtige OPP-projekter er i hvert tilfælde muligt selv i en finanskrise! Baggrund: Bank DnB NORD er en dansk bank, der er ejet af den norske bank DnB NOR og den tyske bank NORD/LB. DnB NORD har været involveret i alle fire udbudte danske OPP-projekter, og heraf vundet de tre, samt en stor del udenlandske projekter. Stine Birk er Head of PPP Finance og ansvarlig for bankens OPPaktivitet. Stine er uddannet advokat og har arbejdet med OPP siden 2003 i henholdsvis Slotog Ejendomsstyrelsen, PricewaterhouseCoopers og nu hos DnB NORD. 6

7 Finanskrisens indflydelse på OPP i Danmark Af Regine Ladenburg, Manager i Infrastructure Advisory, Ernst & Young Det er ingen hemmelighed, at finanskrisen også mærkes i Danmark. Den vedtagne bankpakke II er et tydeligt vidnesbyrd om, at de danske banker også er ramt. Og vi har stadig til gode at se de positive effekter heraf. OPP er kendetegnet ved at have et privat finansieringselement, hvorfor det er relevant at rejse spørgsmålet, om den globale finanskrise har indflydelse på OPP i Danmark? I UK hvor OPP har været på banen i snart to årtier, har vi set store internationale banker trække sig fuldstændig fra OPP-markedet. Finansiering kan stadig findes til projekterne, men det er blevet sværere og dyrere. Lige her og nu er ingen danske OPP projekter som sådan i en finansieringsfase. Men finansiering til et isarena-projekt i Haderslev og et motorvejsprojekt i Sønderjylland skal findes inden udgangen af Hertil skal det bemærkes, at vi i Danmark foreløbig udelukkende har set bankfinansieringsløsninger i de afsluttede OPP-projekter til forskel fra England, hvor forskellige former for kreditforsikrede (credit wrapped) bankgælds- og obligationsløsninger er velkendte. Spørgsmålet er, hvor mange projekter, der rent faktisk er på OPP-tegnebrættet, men hvor man i såvel kommuner som i statslige enheder tøver med at arbejde videre med organisering af projekterne som OPP pga. den finansielle usikkerhed. En række projekter i analysefasen er allerede blevet sat på hold bl.a. med den begrundelse, at finansiering i øjeblikket er for dyr eller umulig at rejse. Er der reelt en udfordring for OPP i relation til finansiering? OPP-kontrakter er som udgangspunkt af en længde på år, hvilket traditionelt har forudsat finansieringsforløb af en tilsvarende længde. Set med en banks optik er det meget lang finansiering, idet bankerne tilsvarende skal skaffe sig likviditet (funding) i markedet. I det nuværende marked kan lang funding både være svær og dyr at fremskaffe, hvis det overhovedet er muligt. Desuden er OPP pr. definition projektfinansiering dvs. cash flow-baseret finansiering i modsætning til traditionel finansiering, der baserer sig på en balance og pantsætning af aktiver. Projektfinansiering er typisk et af de bankprodukter, der tages af markedet i krisetider eller hvor finansieringsvilkårerne strammes markant. Projektfinansiering er alt andet lige en mere kompleks finansieringsform, og kan dermed opfattes som mere risikabel end traditionel balancefinansiering. Ud fra et kreditmæssigt synspunkt er OPP dog en mere sikker form for projektfinansiering. Typisk vil enten en kommune eller staten være modpart i aftalen, og til disse parters betalingsevne kan der ikke stilles spørgsmålstegn. OPP-markedet globalt møder i stigende grad bankernes nye krav om højere marginer, kortere løbetider og ingen underwriting risko, dvs. at banken ikke længere ønsker at tage risiko på et større beløb, end den forventer at beholde på egne bøger. Dette står i modsætning til tidligere, hvor en bank ville løfte hele finansieringen alene dog med det sigte at sælge ud af lånet til andre banker efterfølgende (syndikering). Generelt har bankerne samtidig mindre appetit på at finansiere store beløb. Desuden har adskillige internationale banker enten lukket eller skåret deres projektfinansieringsaktiviteter ned. Der er simpelthen færre banker til at løfte finansieringsopgaverne. Hvad er løsningen? Skal man stoppe med at lave OPP? Nej, grundkernen i et OPP er intakt herunder det totaløkonomiske fokus, en højere grad af budgetsikkerhed og risikooverførsel mellem bestiller og tilbudsgiver. Men transaktionsomkostningerne, der inkluderer et bankfinansieringselement, synes pt. for høje. 7

8 En løsning kunne være at lave en finansieringsløsning, der består af en kortere finansiering, hvormed projektet bliver til at betale, men hvor der implicit er et refinansieringselement, der skal afklares. Finansieringen kan også findes andre steder end hos en bank. Pensionskasser, der naturligt har lange penge i form af pensionsopsparinger, vil være oplagte finansieringskilder. Bankerne vil eventuelt stadig kunne spille en rolle som financier i projektets byggefase, der alt andet lige også er mere risikabel end den efterfølgende lange driftsfase, der kendetegner OPP-projekter. En anden løsning kunne ligge i selve tilbudsfasen for OPP-organiserede projekter. Hvor man i Danmark konkurrenceudsætter både den tekniske, funktionelle og den finansielle løsning, har man i UK gennem flere år først udbudt finansieringen af projektet, efter at et vindende konsortium er udpeget baseret på en teknisk og funktionel løsning. Dermed konkurrenceudsættes finansieringen stadig. Men hvor der traditionelt har skullet sammensættes et syndikat eller en klub af banker for hver tilbudsgiver, så skal der nu kun sammensættes én, hvilket kunne løse udfordringen med det færre antal banker i markedet for projektfinansiering. Det er dog ikke indlysende, at denne organisering af et udbud optimerer den samlede løsning. Som udgangspunkt bidrager finansiering i den nuværende kendte danske OPPudbudsform med en ekstra gennemgang og kvalitetssikring (due diligence) af projektet, der både tilfredsstiller bankens behov for at kende projektet, men samtidig optimerer finansieringsløsningen i form af vilkår og priser. Alt andet lige kan det bedste projekt opnå den billigste finansiering. Dette element kan delvist gå tabt. En tredje løsning kunne være at organisere udbuddet som et samlet udbud dvs. et samlet udbud af anlæg, drift og vedligehold, men uden et finansieringselement. Samlet udbud anvendes for at fremme den langsigtede økonomiske tankegang, der netop også er et grundelement i en OPP-organisering. Ved denne udbudsform kan der opnås en del af de effekter, som OPP er kendt for at fremme, men naturligvis ikke finansieringselementets disciplinering af projektet. Gode OPP-projekter er stadig gode OPPprojekter Spørgsmålet er, hvornår den finansielle situation vil stabilisere sig. Mange gætter på, at vi er ude over både det korte og det mellemlange sigte. Faktum er, at vi ikke ved det. En vigtig pointe er dog, at kommunale og statslige projekter, der er særligt velegnede til OPP, dvs. hvor et totaløkonomisk fokus kombineret med behovet for risikooverførsel og budgetsikkerhed er til stede, stadig er velegnede som OPP-projekter uanset den finansielle krise. Gode OPP-projekter er stadig gode OPPprojekter. Behovet for gennemførsel af disse projekter er ikke blevet mindre med den finansielle krise. Og i forhold til organiseringen af projekterne må bestillere såvel som deres rådgivere lægge sig i selen for at arbejde med de løsninger, der ligger lige for. Baggrund: Regine Ladenburg er manager i Infrastructure Advisory, Ernst & Young, med speciale i projektfinansiering og finansiering af infrastrukturprojekter. Regine rådgiver offentlige og private kunder om finansiering og kapitalstruktur i OPP-modeller. Regine er uddannet cand.scient.- pol., og har tidligere arbejdet i Nordea, hvor hun var ansvarlig for OPP i Norden og Baltikum. Korte nyheder Udenlandske OPS erfaringer: Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-rejsehold har besøgt fem OPS-projekter i udlandet og samlet erfaringerne i en ny publikation. Du kan bl.a. læse om, hvordan en irsk musikskole gennem et OPP-projekt har fået mulighed for at tilbyde deres elever instrumenter i verdensklasse. Læs hele publikationen på 8

9 Redaktionelle fakta OPP-nyt formidler erfaringer med partnerskaber fra forskning og praksis. Nyhedsbrevet er uafhængigt af økonomiske interesser og udsendes kvartalsvis. Nyhedsbrevet redigeres af ph.dstipendiat Ole Helby Petersen, Copenhagen Business School. Artikler bragt i OPP-nyt er udtryk for den enkelte forfatters holdninger og er ikke udtryk for redaktørens eller CBS holdning. OPP-nyt er åbent for indlæg fra alle med interesse for offentlig-privat samspil. Kontakt redaktøren på ohp.cbp@cbs.dk for nærmere aftale om bidrag. 9